112 For Venskaber: MÅ JEG STJÆLE MINE VENNERS VENNER?

Podcasten bliver sponsoreret af Tilia.

Hos Tilia arbejder vi på at skabe Danmarks bedste 5G-nætværk,

så du nemt kan holde kontakten med familie, venner og kolleger.

Tilia, til jeres måde at være forbundet på.

Du lytter til en podcast fra 24.07.

Ups, hvad fanden er det, jeg har gjort?

Gud ja, jeg har skudt at tage det af alle dine venner.

Som sådan en støvsur herover land.

Kærester kommer og går, venskaber består.

Det har jeg i hvert fald hørt, og derfor har jeg også altid haft det helt skamfuldt over,

at jeg har mistet mindst lige så mange venner som kærester.

Måske genkender du følelsen af, at venskaber kan være både den stærkeste,

skrøbliste, bedste og sværeste relation i verden.

Lige nu har jeg for eksempel både gamle venner, jeg håber på at vinde tilbage.

Nogen, jeg helst vil glemme.

Venskaber, jeg drømmer om, bliver endnu tættere.

Og venneforælskelser i folk, der endnu ikke ved, at de en dag skal være min ven.

Derfor har vi lavet denne her podcast, en slags vennskabsambulance,

hvor vi hver uge vil hjælpe dig med dine vennskaber,

og måske forhåbentlig selv blive venner under vejs.

Mit navn er Ida Sofia.

Mit navn er Maria Jenssel.

Du lytter til 112 for vennskaber.

Velkommen til.

Velkommen til...

Det er med en anden energi. Vi starter dagens afsnit.

Rigtig skødt. Rigtig dejligt, synes jeg.

At vi ikke igen starter i samme rille som sidst.

Nu skal der ikke være mere konflikter i forhåbentligere.

Og næsten og sidst igen.

Vi havde lige et afsnit, hvor du var blevet ked af noget.

Et afsnit, hvor jeg var blevet ked af noget.

Nu starter vi ud med en god og fornyet energi.

Vores ifølge faktisk lige har en lille ting.

Ej.

Er det ikke okay?

Du bare lige en lille ting.

For helvede!

Jeg kan ikke, jeg kan ikke.

Du gør mig lidt ked af det i Ytterland.

Og jeg vil...

Ej, nej, nej, nej.

Ej, det er for sjov.

Det er for sjov.

Blive lige bange. Blive lige ud.

Jeg kunne trætte.

Hvad havde været så akad, hvis det faktisk var noget, jeg ville tale om nu?

For det er bare, hvad dig der sidder og vil grine, føler jeg.

Stop.

Ej, vi er glade for, at vi er glad igen.

Og vi har været ordningkøbet været på en veninne-tour.

Efter, at vi fik løst vores lille konflikt.

Fordi, at dagen efter ekopriksen...

Som du vandt.

Som jeg vandt.

Ja, til lykkes. Du er i hvert fald ikke noget matematisk geni i hvert fald.

Nej.

Eller også så er det bevis på, at mirakler eksisterer.

Det var statistisk muligt, og det skete.

Pelle står jo ned i salen og er nærmest gået viralt for at hæppe som en bimlende psykopat.

Ja, han bimlede meget.

Det kan man faktisk godt sige.

Jeg så ham jo op for rækkerne.

Så bare en mand står og lader sig med en vand.

Han sputter udlage Pelle, egentlig et par Balenciaga-solbriller.

Fordi han hæppede så meget.

Ja, det gjorde han.

Og så er han så rilvet ved du det fra.

Så han ser et eller andet klippe af Pelle, der bare smader sine solbriller.

Se, det var så til solbriller.

Det ved jeg ikke.

Det kunne der lige lige en omfølger.

Gør det, så tog han dem op igen så meget noget i et glas.

Nej, nej, nej.

Ja.

Men ja, og han...

Der var nogen, der også spurgte ham ind til at holde dig op.

Du fik da virkelig hæppet igennem der, og foran var snær.

Og han siger det uden af en snærdaevonie.

Han sagde, jeg havde fået sådan lige som EM-1250.

Nej.

Han sagde, det er han sammenligende, det mødte fra.

Han sagde, det var lige så umuligt.

Altså, det var lige så utsiblet.

Jeg forstår.

Vi var op imod så store mastodanter, lige som den gang.

Og tænk, at det er umulige skete, sådan havde han det.

Ja.

Det var rigtig sejt.

Det var mega fedt.

Jeg nåede lige at sige til min veninde Anna, som jeg sad med, fordi Anna var 12 mariavenner.

Og så er jeg sådan...

Nej, det tror jeg ikke.

Og så hun sidder om den helt måløs.

Og sådan...

Dårlig venne.

Ja.

Så er jeg sådan, når Maria har forklaret mig i dag med alle lidt mulige statistikker til at opsalge sig.

Det er jo fuldstændig fysisk umuligt for hændervinnen.

Så det tror jeg, det er sværere ikke.

Hvor der er et sekund.

Et, et, to.

For knus, det er der.

Og så var jeg bare sådan, fuck dig, Maria.

Fordi jeg er helt sent sagt, du ville vinne.

Og nu sidder jeg her og har sidde forkert foran Anna.

Og blevet opbevist.

Det sidste øjeblik.

Og sådan negativ sur veninde sidder sådan til andre.

Hun vinder ikke.

Det kan hun ikke.

Det er fuldstændig jo muligt for en.

Og så videre, du ville vinde.

Og så var jeg sådan der veninde, der ikke troede på, du kunne vinne.

Men jeg kan huske, at du troede på det til at starte med.

Tak. Det var også det vigtigste.

Det var også det meget, det skal ikke handle mig meget stort til lykke med din pris.

Og så tog vi videre.

Vi tog og nogle andre, Pelle blandt andet og nogle flere piger.

Så på Mesh først.

Der er noget krupeaktige at købe dig og Pelle.

Jeg føler historien alle et andet.

Fordi jeg skriver til dig, hvor er du skal have til at få gerne sige til lykke.

Og så er du sådan der, Pelle og Maja taget på Mesh.

Og så er jeg sådan selvfølgelig aftaget på rockerbron for at fejre det her.

Og jeg sidder virkelig oven i mit hoved.

Gider jeg det her hen.

Og så er de vel sådan, okay fuck, det er også sjov.

Fordi du er sådan her, kom herhen.

Det var mega højtligt.

Og så sidder jeg og Pelle på bedste i en selvvis og har bestilt hele min ny korte på Mesh.

Sådan her, tre drinks hver egen flaske vin og tre bøffer og macaroni og cheese og alt.

Vi kommer bare der sådan holdt deroppe.

Men det blev spist jo.

Det hele blev spist.

Det gør det for det mest, når Maja Pelle bestiller hele min ny korte.

Hvorfor er det sådan, at jeg sidder og spiser alle resten af?

Det var perfekt, at du sang en sang og alt var godt.

Nej, det blev altså omt.

Det blev altså omt.

Min ændre og rocker kom op i mig derinde.

Jeg skal blende ind.

Jeg sang med min operas stemme.

Kan du godt huske det?

Ja, jeg kan godt huske det.

Jeg har jo en overbevisning om, at jeg faktisk godt ville kunne sønge.

Det var rigtigt.

Og jeg tror, jeg prøvede, at jeg sade jo at hovedet, at mens jeg sad derinde og sang, at der måske ville være nogen, der skaudede mig.

En operas skaud på Mesh.

Men jeg føler, at du gjorde det og unge med.

Det tror jeg faktisk, det er svært, at jeg gjorde det.

Det var lidt sårbart, når jeg tænkte over det.

Et sårbart øjeblik, sidder og gør sig unge med sin operas stemme.

Og sønge fødselsdagssang for dig.

Ja, men det var også sjovt, fordi du så dagen efter så spurgte du mig skamful og moralske tømmermændsakt i en stemme.

Kan du huske, at jeg sang meget højt i går?

Og så var jeg sådan, ja, det var mega fedt.

Og så er du sådan, nej, jeg følte, at det var virkelig, virkelig for meget på alle mulige måder.

Jeg følte, det var meget voldsomt.

Ja, og det følte jeg slet ikke.

Jeg følte bare, at det var endnu en ting af mega mange dejlige ting, der skete den aften.

Og så tager jeg hjem kl. før midnæt, og jeg stopper med at drække kl. 22, fordi jeg tænker,

jeg skal op og lave et oplæg på personalister i skolen sammen med dig dagen efter i Aarhus.

Det er kl. 15. Hvis jeg stopper med at drække kl. 22, så er vi home safe.

Men jeg sidder også og siger sådan, men skat, du er glemt, du har stoppet altså ikke helt med at drække kl. 22.

Da vi gik fra masterdrag, jeg ikke mere.

Hvor kl. skulle det have været så tål?

Nej, den var ikke.

Hvornår siger du så, jeg har taget hjem kl. 3 eller hvad?

Nej, du tog hjem omkring kl. 12.

Det er ikke det, jeg siger, men siger bare i dit afhoved.

Jeg elsker den der, så har man overbevist selvom,

mig stopper med at drække kl. 9.

For at stå ikke, mig blev fuld.

Jeg føler lidt, det er den, hvor jeg sådan...

Altså, du stopper ikke helt med at drække kl. 22, fordi der var vi nærmest stedet,

vi går til Ego-prisen.

Og jeg så altså dig inden på masterdrag med 3 cocktail.

Og jeg ville dog se, at du gik meget tidligere.

Jeg var meget året af skåretid.

Jeg gik hjem omkring nødnet.

Og jeg dræk ikke noget på chateau motel.

Vi tog videre derovre bagefter.

Der dræk jeg ikke noget, der satte jeg bare at snakke med folk.

Og jeg følte mig slet ikke så fuld.

Jeg kan huske alle samtaler, jeg hadde på chateau motel,

og de var super stille og overlig.

Men det var heller ikke, fordi du var fuld.

Det var ikke, fordi jeg ville kaste under bussen.

Nej, du synes bare, at min tidslinje ikke medsjede op med virkeligheden.

Når man så ved, hvad der sker dagen efter sig også.

Og jeg er stadig fuld på dit tidspunkt.

Jeg går så ned, drækker en masse vand, spiser panodiler,

tænker jeg så over lige en time med,

og så har jeg det sikkert godt.

Våner op har det forfærdeligt.

Altså, desideret frygtligt.

Jeg har så meget kvalifier.

Jeg føler mig dødsensy.

Ud, kaster op.

Lange større kort, kaster op igen.

Jeg tager afsted hen mod hovedbanegården, hvor jeg skal møde dig.

Kaster op i taksen.

Finder nærmeste toilet på hovedbanegården.

Kaster op på toalettet.

Du ringer til mig imens jeg vil kaste op på toalettet

og spørger, hvor er det, vi mødes på hovedbanegården.

Og jeg er sådan her.

Ude foran toaletterne.

Du kommer der hen, og jeg kommer ud,

og er altså fortsæt lærer mig lige blej,

og med frødermunden.

Og sådan lidt glænsende pappanden.

Fulgestandig.

Altså, jeg er virkelig syg på det tidspunkt.

Vi gennemfører vores oplæg i Aarhus.

Hvad skal der ske?

Og så er jeg sådan...

Det ser vi.

Nu sætter vi os i hvert fald på tåget,

som vi ser på det.

Kaster op hele tågeturen.

Du pendler simpelthen i pendul for at frem og tilbage.

Og jeg sidder bare der.

Og til at starte med, har jeg det jo rigtig godt.

Men lige pludselig så bliver jeg smittet af den sygdomsenergi.

Altså, du kønner jo også at få valget med.

Du får det dårligere og dårligere.

Jeg ser, hvor dårlig du har det.

Så adapter jeg det ligesom.

Jeg går ikke ud og kaster op,

men jeg sidder og bliver bange for, at jeg skal

at få os den der kolde svedsfornemmelse og sådan noget.

Og begynder at blive meget sensitiv over for lyde, lukter og alt.

Alle dine sandser bliver forstærket.

Det er jo dårligere, at du får det også.

Og så når vi frem,

og så tager vi ud,

og så holder vi det oplæg.

Og vi gør det faktisk.

Og jeg synes faktisk, at ligesom om,

at vi får det bedre, når vi får nogle kyllingensbyder i samleven.

Så kan vi godt gennemføre noget bensin, noget brændstof.

Og så har vi en vikant i Aarhus.

Eller vi har et døgn, ikke?

Så har vi et døgn, hvor vi havde planlagt,

vi skulle ud og spise, så har kogt tal,

så nu skulle den her helt arm.

Og Aarhus var ikke sikkert den vikant.

Nej.

Og som jeg skrev til dig, så sagde Pelle,

da vi kom hjem.

Så har jeg rigtig lagt Aarhus ned.

Nej, vi har lagt os ned i Aarhus.

Vi tog ud og spise.

Vi drak en enkel drink.

Jeg fik det lige så stille lidt bedre.

Du fik det lige så stille lidt værre.

Men der var ikke meget fest over den.

Nej.

Vi var heller ikke sådan ægte ud og spise.

Vi tog hen på restaurangen og bestilte patrons.

Ja, vi spiste.

Vi havde spist en kebaboks for inden.

Vi spiste tre forvorretter til deling.

Noget vandmelon, som ikke fik os derfor kvalme.

Og så drak vi en halv drink værre.

Og så gik vi hjem.

Ja.

Og så lå vi så boligprogrammer på hotelværelset.

Og det var på en eller anden måde også meget hyggeligt.

Det var mega hyggeligt.

Det var sådan det, jeg havde mest brug for der.

Det var det også meget.

Og så ender det jo alligevel også med, at vi har, altså ligger og snakker et glede timer på hotelværelset.

Og det synes jeg faktisk, måske vi var en endnu mere hyggelig oplevelse,

end at vi havde siddet og drukket os fulde i kogtals og ikke kunne høre, hvad hinanden salgte sig ikke.

Ja.

Altså nu havde vi jo også været fulde sammen dagen inden.

Så var det her ligesom at have Tømmermanns hyggedagen bagefter.

Det er rigtigt.

Men i dag, der skal det handle om at blive venner med eller det skal handle om,

når ens venner bliver venner med ens venner.

Ja.

Præcis.

Jeg har tænkt over, at man kan sige en nemmere måde, som ikke lyder sig.

Man kan sige det lidt hurtigere end du gør, så kan det være det.

Ja.

Når ens venner bliver venner med ens venns venns.

Hvorfor synes du, at det er så svært?

Du siger eller altså?

Ja, i dag skal jeg synge det med min operastemme.

Ej, det kommer jeg ikke til, det bliver for så godt.

I dag skal det handle om, når ens venner er venner.

Ej, for helvede.

Altså det er fordi du sidder og manifisterer, at det skal gå galt, når jeg siger det.

Nej.

I dag skal det handle om, når ens venner bliver venner med ens venner.

Det er nemlig det, det skal handle om.

Vi har fået et mega godt spørgsmål omkring det, og vi kender det begge to, også fra begge sider af.

Så vi glæder os helt meget til at komme i gang med at snakke om det.

Men først, så plejer vi at lave vennskæbsbamiter, hvor vi lige tager en status på, hvordan går det i vennskabet,

har vi udviklet os siden sidst, har vi lært noget nyt om hinanden,

og så har man besluttet os for, klog er skade, at tage det her vennskæbsbamiter.

Når det giver mening, cirka en gang er møgnet, måske.

Og lige tjek ind, fordi vi er to meget skribelig små sjæle,

som godt kan følge, at det er overvældende at blive analyserede og analysere hinanden,

og vores personligheder, og vores relation hver eneste uge uden at tage et eller andet personligt,

eller blive lidt ked af det, eller blive meget opmærksom på et eller andet ved ens selv,

så går og tænker over hele den uge.

Så først så både pass på os selv og hinanden, og i virkeligheden også på vores relation,

så har vi besluttet, at vi kun vil tage den her status lidt sildere.

Ja, fordi det bliver bare udmattende at skulle sidde og fortælle,

hvem man er hele tiden i stedet, for bare at vi kunne vise det på en eller anden måde,

og det klart også den mest rare måde at være i verden på,

at man ikke hele tiden skal fortælle og overbevise folk eller hinanden,

om at man er på en bestemt måde, men man bare kan få lov til at være.

Det er nemlig det.

Og det er også derfor, at vi er ret glade for vores næste punkt på dagsordnen,

fordi der kan vi nemlig få lov at vise det.

Vores venindebog, som vi lige har skibet et par gange,

men vi har fået sindssygt mange spørgsmål ind til venindebogen,

og I kan også altid skrive flere spørgsmål til os.

Jeg tror, at vi laver nogle spørg rundt af en gang emellem på Story,

hvor man lige kan putte sine venindebogs spørgsmål ind.

Men det, jeg har valgt i dag, som vi skal svare på, det er et spørgsmål fra en lytter,

som skriver, hvad er den mærkeligste gave, som vi nogensinde har modtaget eller givet?

Vil du starte?

Det kan jeg godt.

Jeg har ikke, synes jeg selv, givet nogle mærkelig gave.

Det har jeg måske siddet også, som jeg ikke gerne gør til kende og familie og venner.

Og til gengæld så kan jeg huske én gave, som jeg fik, er min far's doverbror.

Og det hele starter med, at jeg er til julerefling,

men min familie på det her tidspunkt er måske 6 eller 7 år.

Jeg er nok 7 år.

Jeg husker, at jeg sidder ved siden af min far bror, ser det her refle noget.

Vi refler gave'er, og han får en gave, som jeg synes er meget interessant.

Han åbner den, og det er en kartoffelskralder.

Og jeg siger, hvor er jeg fået den der?

Det er en bogdom kartoffelskralder.

Jeg ved ikke, om jeg allerede vidste den gang, at det var et godt mærke.

Men jeg tror mest, at det var fordi den havde en tukki slåt farve.

Og han er sådan, nej, du må ikke få min kartoffelskralder.

Hvorfor vil du have den? Du skræller jo ikke kartoffler.

Og så er jeg sådan, den er flot, jeg vil gerne have den.

Og så er han sådan, hvis du kan skrælle 15 kilo kartoffler, så må du få den.

Og så er jeg sådan, selvfølgelig ikke er det.

Og så siger han, fedt, så må vi se, om du kan den en dag.

Sensyt der.

Ja, og jeg får jo ikke kartoffelskralderen,

og jeg tager hjem og glemmer alt om, at den nogensinde har eksisteret den for en kartoffelskralder.

Så bliver det juleaften.

Og det ringer på døren på Nylandsvej 24, hvor jeg bor med min familie.

Det er også, der holder jul, og jeg står selvfølgelig klar,

som en hø i udvidørtelefonen, for at lukke alle gæsterne glæde lidt ind,

med deres gaver til mig.

Og der i bl.a. min farbrød, som så hos bank, kommer op og trapperne,

og jeg bør så ham ind, og jeg kan stå og hænge og ud,

og jeg kan se, at han har en gigantisk gaver med.

Og han kan næsten ikke bære den op og trapperne.

Og jeg står seriøst bare med, at hjerte begynder at bank,

og jeg er sådan der, det må være en hest, som jeg kan deres tidspunkt,

er mit største ønske at få.

Måske det når Dede udstyrer, at han har pakket en ærlig tale.

Jeg kan huske, at jeg følte, at det var noget med den hest, jeg skulle have.

Altså, jeg troede, at det var dagen, hvor jeg ville få en hest,

eller om ikke andet en hundevalp.

Og jeg var virkelig sådan i, at der er et eller andet fuldstændig eventyr,

lidt magisk nu som en kasse.

Og han vil ikke sige, hvem den er til, han ligger den ind under træet,

og jeg kan huske, at inden vi spiser, så fast ned mig ind,

og der står den her til mig.

Og jeg kan ikke være i mig selv hele fucking aften.

Der er bare sådan, jeg skal bare åbne den gav,

og så udkommer der en pony.

Og til sidst så får jeg lov,

og den dag, min mor, hun siger, at hun havde så dårlig,

altså hun havde så undt i maven, at jeg skulle åbne den gav.

Hun vidste, hvad der var i ventet.

Hun vidste godt, at det ikke var en hest, lad mig sige det sådan.

Og jeg sidder der foran alle,

og det er et støtte større blik.

Lige hvis jeg er viri.

Jeg har penge til, at jeg giv mig sådan her stort tung gav,

og jeg pakker op,

og jeg åbner den,

og så ligger der bare 15 kilo kartoffler,

noget i den, der pakker.

Og en kartoffelskralder.

Og jeg har aldrig.

Og det er en gang den kartoffelskralder?

Jo, det er den.

Men jeg fatter det jo ikke på det her tidspunkt,

hvad er det der?

Jeg har da glemt out of sight, out of mind.

Jeg er da ikke interesseret i den boter på kartoffelskralder længere.

Og slet ikke de der fucking kartoffler.

Ej, jeg svager.

Jeg tror den dag i dag stadig,

det er det mest skuffende øjeblik i mit liv,

i hvert fald på top 3.

Jeg var trist.

Det forstår jeg fan.

Og jeg kan bare huske min mor,

hun kommer løbende hen til mig.

Altså, jeg grader ikke. Jeg når ikke at grade.

Du kan nok bare grade de der kartoffler,

der må jo være noget nede på bunden.

Og det var der så.

Så lå der Ørdenshøj på VHS.

Så var jeg glad igen.

Seriøst?

Det gav jo.

Jeg elskede Ørdenshøj.

Ej, men det er sjovt.

Så var det lige vel en god jul.

Jeg husker faktisk mig,

at så var jeg selvfølgelig for, at jeg ikke er en hist.

Og så var jeg rigtig glad for det der VHS-bånd.

Så har jeg sikkert fået træk torgerne,

hvor mor ellers nede til dem på,

og de har reddet på prædelskolen.

Men det må være den mærkeligste gav,

jeg har fået.

Og også stadig sådan,

et spark of me today.

Har du stadig den kartoffelskralder?

Ja. Er det ikke sygt?

Jo.

Det er fantastisk.

Friksbær lige nu, den er smadre,

men det er stadig den bedste, vi har.

Hvad er det godt?

Så siger jeg dig til Bodum.

Skal du fortælle om din?

Ja.

Min er noget, jeg selv har givet.

Godt.

Fint, at der er en fra hver side.

Ja.

Det er i teenageårne,

hvor jeg havde en kæreste,

som jeg synes var

alt for sød.

Jeg var i min...

Var det ham, der bare...

Nej.

Nej, det var i før.

Jeg var helt barn, ikke?

Det var mit første køse, hvis man hørte...

Baby.

Ja, lige for at sige.

Samt og kalde mig Baby,

bare min sasker,

og sat mig op bag på cyklen,

og kørte mig i skole.

Og var sex år gammel.

Og sagde, at han var en gentle man.

Det var han jo også.

I hvert fald en gentle boy.

I hvert fald, så var det her lidt senere.

Jeg var teenage, ja.

Jeg var ind i en meget sådan...

Jeg er iskold gangster.

Period.

Hvad siger det, fordi det var sådan nogle udtryk.

Ja.

Jeg brugte outlaw, gangster,

med A til sidst.

Jeg skrev sådan noget...

Om dig selv?

Om mig selv, men det gør vi alle sammen.

Ja.

Der er mange steder...

Det var arget i tiden.

Lige præcis.

Ja, fordi så var der også...

Der er stadig takket mange steder i min forældre.

Slejlighed, sådan noget outlaw, ria, metodi,

og et hår til sidst.

Det var sådan...

Vi skrev...

Du gik om meget fordømne på mig.

Nej, men det er fordi,

jeg sidder og tænker takket i din forældre.

Slejlighed.

Ja, runder skrev på væggene.

På min gamle værelse, så havde vi et band og rum,

hvor man gerne måtte gå ind og skrive ting.

Hold da op.

Det er en anden historie.

Ja.

Men i hvert fald, så havde jeg en kæreste,

og han var alt for sød, synes jeg.

Han var slet ikke en bad boy.

Ja.

Han var bare simpelthen...

Han behalvede mig simpelthen så ondt lidt,

og der var aldrig noget pisse med ham,

og han var bare mega kærlig,

og sød slet ikke noget for mig.

Ej.

Ikke noget for en outlaw,

og...

Tilspunkt.

En outlaw på Berne Dørdeskolen.

Skriv.

Så havde jeg...

Så havde han fødselsdag.

Så tænkte jeg, nu skal der simpelthen ruskes lidt op i ham.

Jeg tænkte, hvad kan jeg finde på at give ham?

Og jeg skal give ham et eller andet,

som gør ham bare lidt mere, altså.

Bad.

Bad.

Det er jeg gør.

Ej, jeg er meget spændt på,

hvad det er, jeg kan være.

Det er noget af det pinleste,

jeg gør, tror jeg, for jeg føler det altså.

Jeg går ud på Kristiania.

Så køber jeg...

hash eller pot eller et eller andet.

Så ruller jeg selv.

Og ja, det kan jeg slet ikke finde ud af.

Ruller et eller andet.

En outlaw som dig.

10 joints.

Helt dårligt.

Helt sådan...

Løst.

Altså sådan noget som...

Sidder du der og rester smøjer?

Ja.

Jeg sidder alene ude på volden.

Rester de her smøjer.

Forrullet en masse joints.

Så køber jeg en lille eske,

til at ligesom putte de her joints ned i.

Men jeg tabiserer sig esken.

Og nu er det plæt at rigtig pinligt.

Med pornobelter.

Hold da op.

Med lækre damer.

Som i sådan her.

Du må gerne kunne ligesom lækre damer.

Du må gerne ligesom...

Ligesom være lidt toxisk.

Kalle lidt større for at være lidt lederlig.

Og have lidt sandsøg.

Nej, nej, nej.

Og hvor han bare sådan...

Det her søde, søde menneske.

Som sikkert godt kunne finde på at ryge en joint.

En gang emellem.

Altså en hel, emellig.

Sådan en teenage-streng.

Som bare var i orden.

Bare var sådan...

Tak.

Takskert og sådan noget.

Der er jo også gået på internettet, hvis jeg finder...

Bål og nøgne damer.

Men tak.

Og ja.

Han tagede bare tak.

Jeg husker ikke, han havde nogle nævne værd i reaktion på det.

Jeg husker bare gavnen.

Den står bare så tydeligt for mig, som det underliste.

Jeg någde sådan at have fejret nogle.

Men det var jo også mest en gave til dig selv på en eller anden måde.

Det var et desperat forsøg på at ændre ham.

Jamen det er så sådan dumt.

Nu gør jeg det her for mig.

Så du kan blive som jeg gerne vil have.

Så spørgsmål er jo mere blevet du glad.

Fik du det ud af det?

Nej.

Han blev ved med at være mega god og passe sin skole.

Og var sød.

Går det noget lovligt?

Det kan jo måske blive noget, du skal svare på et næste gang.

Så kan vi så fortælle dem.

Det har været ikke noget mange lovlige ting.

Har du det?

Ja.

Jeg har været en meget vildt teenager.

Altså jeg var sådan teenagestiden.

Det kan man nærmest lave et helt afsnit om.

Jeg var i opposition til alt.

Jeg var oprør i min sjæl og DNA.

Jeg var sådan...

Jeg var jo outlawrige.

Jeg holder det op i et navn.

Har du også været op for slås?

Nej.

En lille bange outlawrige.

Ja, outlawrige er slås ikke.

Men du har været outlawrige på gaderne end Christian Savn.

Og jeg har bare været rydepi i hunestødret.

Jeg havde også noget med gangster på Ato.

Altså det var en del af mit navn.

Jeg havde hørt en profit.

Det havde været tip top, det havde været hopp.

Det havde været meget noget andet end gangsteria.

Det her må vi tale om på den anden tidsføm.

Er det ikke rigtigt?

Vores teenagestid.

Og alle de outlawrige leder, du har fået været derude i.

Jeg vil meget gerne høre med om.

Men det kan vi ikke nå.

Nu, fordi vi skal i gang med Danes dilemma.

Og skal jeg ikke bare lige spille dilemmaet her?

Jo.

Jeg har et forslag til æmne for 120 venskaber.

At stjæle veninder.

Stjæle er måske et trælles ord, men følelsen er sådan.

Jeg har så mange fantastiske veninder, og jeg har altid samlet med mennesker.

Og nu synes alle de veninder jo også, at alle mine andre veninder er fantastiske.

Og jeg er forstået.

Og jeg er også stolt af, at jeg har så mange veninder, som kan lide hinanden.

Men det bliver som en sådan lige over at to min bedste veninder nu også er veninder.

Og jeg har en relation som jeg ikke er en del af.

På en måde börjar jeg være glade på deres vejene.

Og på en måde er jeg stolt over, at jeg har så gode venneskaber.

Men jeg er mest bare med sundhjælp og irriteret og bitter.

Og jeg gøder ikke samlet dem længere.

Og jeg er træt af at have en sådan.

Det er virkelig faktisk et spørgsmål, som er gået igen i mange afskøkninger,

som vi har fået på alle mulige måder.

Er hjertet lytter med det her med, at du har en ven,

og lige pludselig så bliver den ven med en af dine andre rigtige gode venner.

Og at man så kan opleve en form for sjalusi, er i hvert fald en af de følelser.

Og en frygt for at miste sine venner til hinanden,

at de pludselig bliver bedre venner, eller at formindre tid med sine venner,

fordi de nu også skal bruge tid med hinanden alene,

eller følelser udenfor at være bange for at snakke de om mig.

Altså der er så mange følelser forbundet med det her,

som ikke kun er positiv i hvert fald.

Jeg er også meget en utestrækkelighed, tror jeg.

Kan jeg ikke leve op til det, de har sammen lige nu?

Ja, bliver det stærkere, bliver det større og vigtigere.

Jeg kan jo bare lige starte noget at fortælle en lille anekdote,

om noget jeg har oplevet, som har været meget lige med det, hun beskriver.

På et tidspunkt, da jeg var yngre, så havde jeg to rigtige gode venner,

og jeg brægte dem tidt sammen.

Og lige så stille så har de det jo sjovere og sjovere, når vi ses, alle tre.

På det tidspunkt tænker jeg bare fedt, dejligt, at vi har det så sjovt sammen,

fordi jeg synes faktisk noget af det, som har været min udfordring,

det er, at jeg ikke har denne der veninde gruppe,

som du har, hvor at alle er veninder med hinanden,

men jeg har meget enkelte veninder fra én fra høje skolen,

én fra gymnasiet, to for Folkeskolen, en fra der er nyheder,

en forbetrag, sådan noget der, hvor at når jeg samler dem, så er der ingen, der kender hinanden.

Så jeg synes, det var vildt dejligt til at starte noget sådan,

gået i svinger virkelig godt, i har det mega sjovt sammen,

hvor er det fedt, det er meget nemt at mødes.

Og så tror jeg på et eller andet tidspunkt, som jeg husker det,

så sker der bare det, at jeg bare ser på et socialt medie,

at de ude og spise en frukke sammen.

Og der kan jeg huske den der følelse i maven,

hvad skal jeg der?

Hvorfor?

Hvad er der foregår?

Blir jeg holdt ud lige nu? Blir jeg mødbede lige nu?

Er der nogen, der har de besluttet, at jeg ikke venner med dem mere?

Har de sidret lige nu og besluttet sig for, at nu er det dem, der er venner?

Og nu er jeg ikke venner?

Og jeg føler, at jeg sådan nærmest skrev til dem, hej?

For at lige sikre mig, at vi er stadig venner, skulle lige se sådan svar,

og de var stadig normalt.

Er der noget underligt?

Og det var jo selvfølgelig primært, fordi der ikke var nogen af dem,

der havde et sagt til mig, at de skulle mødes alene, eller to.

Spurt meget om de mød.

Ja, eller tre. Spurt om du ville med.

Præcis.

Føler jeg næsten, at den vigtigste er at være med.

Og jeg kan huske, at så var det så efterfølgende helt normalt mellem os,

og de var supersøde venner for mig også,

men de begyndte at se sig alene,

og de begyndte også at tage ud alene,

og jeg blev meget sådan...

Jeg forestillede mig alle mulige ting, når de var alene,

så forestillede jeg mig.

Hvis nu, for eksempel, lærer jeg at sige, at vi havde haft sådan en ting,

hvor den ene havde skrevet et eller andet til mig,

og jeg var blevet lidt ked af, eller omvendt,

som vi snakket om i sidste uge.

Hvis der var sket sådan en lille misforståelse ting,

så ville jeg tænke, nu snakker de om det.

Ja.

Og så nu bliver jeg sikkert bagtalt,

eller i hvert fald talt om,

og hvad vil min anvendende sige?

Vil hun så forsvare mig,

eller vil hun sige, at det ikke er godt forstået,

der var hun også nederen?

Men det er hun faktisk også skåret over for mig på et tidspunkt.

Nej.

Så jeg forestillede mig alle mulige ting,

som jeg ud til dato,

sidder ikke enere om overhovedet har nogle gange på jord,

men det voksede sig ret stort i mig,

og jeg kan huske, at på det tidspunkt,

hvor jeg også føler, at jeg var i,

måske en lille smule mere umåden, end jeg er i dag,

der var min eneste tanke.

Man kan ikke ege mennesker, Maria.

Det her, det lader dig lige følelser.

Du skal styr dig.

Du må give slip på det,

for du har altså ikke nogen kontrakt på nogen af de her veninder,

og de må være venner med, hvem de vil.

Og det følger jeg også for sådan lidt,

den stemning, der var,

når man snakket om sådan noget her,

at man eger jo ikke nogen.

Og så la jeg bare lov på alle de her følelser,

jeg havde,

jeg spurgte dem ikke om noget,

indtil sådan, hvordan det startede,

og hvem skrev til hinanden først,

eller hvordan er jeres relation,

eller jeg kan godt blive lidt nervøs,

eller vi igen vil tage mig med til det her.

Altså jeg sagde ingenting om det.

Og jeg tror, i dag,

der vil jeg nok have sådan en større forståelse,

af at jeg synes, at det er nogle ret færre følelser i virkeligheden,

at have forbundet med,

når der pludselig opstår relationer,

med nogle af ens bedste venner,

i virkeligheden nogle af ens bedste venner.

Chialusi mellem venner er en meget almindelig følelse.

I fællige psykologisejdet udforsk scener,

kan følelserne spændende vidt at gå fra at være helt uskyldige

og forbi passærende,

til at vokse så stor, giftige,

og alt overskøbende.

Man grunder til, at vi føler chialusi,

uanset størrelse,

af rent biologi.

Det handler om at ege,

og frygten for at miste det, vi har.

For jeg bruger for at vede, at vi har vores vigtigste mennesker i vores liv,

for at overleve.

I mere primitivt tider var det at være alene,

direkte koblet til at dø.

Men selvom vi måske ikke dør af at miste en ven i dag,

ved vores kroppe stadig,

at det ikke er godt for vores lykke og helbrede.

Altså hvis en ven vælger også fra.

Et amerikansk studie har vist,

at børn med et vanskeligt hjem

og et kompliceret familieliv,

vil opleve mere chialusi scener i livet,

fordi de har oplevet af deres venner,

af deres eneste livligne.

Men selvom chialusi ses hybjer hos den gruppe,

er det de færreste, der ikke oplever det på et tidspunkt i livet.

Men jeg ved ikke, jeg vil også bare lige høre dig,

inden vi snakker alt for meget ned i de konkrete ting.

Hvordan dit forhold til det er,

fordi jeg kan faktisk også huske,

at da vi helt i vores spade start af vores relation,

snakket om, hvad for nogle venner vi havde,

vi snakket lidt om,

hvordan, hvor mange tætte venner har,

vi og er de samme gruppe,

og hvordan er vores dynamik med de her mennesker.

Så fortalte du sådan,

jeg har de her ikke samtidigt tætteste venner,

som jeg har haft i rigtig mange år.

Og så sagde jeg, hvor har du mødt dem hende?

Fordi jeg tænkte, det kan være, du går på gymnasium med dem alle sammen.

Og så sagde du, hende her mødt jeg her.

Og så mødt jeg hende her gennem hende her.

Og så mødt jeg hende her gennem hende her.

Og så kom hende her så venne inden sig ind,

og så er de, og nu er jeg venner med dem alle sammen.

Og der tænker jeg allerede, det er over,

vil nok, at du har fået så mange venner gennem venner,

og at det er blevet din bedste venner.

Uden at der i hvert fald lige i den samme tale

kom noget på bordet om, at det også havde været svært,

eller det var noget, du ligesom skulle have tænkt ret meget over, ikke?

Altså for det første, så synes jeg, det giver sygt god mening,

at man skarmer sig rigtig meget over den der jealousyfølelse.

Det er jo en af de mest tabubelagte følelser,

der overhovedet er i vores samfund.

Og det stemmer jo helt tilbage,

eller stemmer jo helt tilbage fra Christendom,

der også er dødsønder, og hvad ved jeg.

Altså det er jo virkelig sådan, at man går alene med,

og er sådan, ej, hvor er jeg skamful over,

at jeg er jaloo på mennesker,

jeg elsker, og på, at de er glade sammen, for eksempel ikke?

Og hvor er det skamful, jeg ikke kan være glade

på andre menneskers vejne?

Hvorfor er det ikke kun fedt?

Hvorfor kan jeg ikke bare synes, det her er jo forsvindt?

Gratis, og det er sådan, så vi også tilbage til det,

der er med at kunne være mysundligt på sine venner,

og svært være unden med mennesker, man elsker, når det går dem godt,

fordi man også vil ønske, at det skete for ens selv.

Altså det er jo også en rigtig skamful følelse,

og det går lidt hånd i hånd, mysundelse og sjelosi på det punkt.

Så jeg kan i hvert fald godt forstå,

både dig og hende, der har skrevet,

at det er en rigtig ubehageligere ensom følelser,

at sidde med særligt fordi, at det er ens bedste venner,

og man ingen gange kan tale med dem om,

at man har det sådan, fordi at det er så tabuagtigt.

Og for det andet så ja, så gik det jo op for mig,

da vi skulle planlægge, at vi skulle tale om det her i dag,

og så skulle vi jo tænke over eksempler for vores eget liv,

og så var det sådan, men det føles ikke som om,

jeg selv har været i den situation.

Jeg har netop været i den der mysundelsesituation,

altså de er jo nærmest min identitet,

det er der med, at jeg hver dag skal kæmpe meget

for at holde min ændre lille diavel nede,

i hvert fald, når jeg selv synes, det går roligt for mig selv.

Men hvor i måde, at jeg egentlig altid har mødt rigtig mange

af mine venner igennem nogle af mine andre venner,

og også selv har bragt folk rigtig meget sammen,

som John her også har gjort.

Og jeg kan huske, at den eneste gang,

der har været knydninger omkring det,

det var da jeg var teenager,

at der havde jeg en veninde, som havde Rikke,

som var så sej og sød og virkelig en nice person,

som har mødt på en ridelejre.

Hun brugede en anden by del, en maj,

og kom jo derfor, hun stod Frederik Sønd,

hun var rigtig nice til at tage mig ind,

og apropos hele det, der gangster tid,

og artor og hashtags og alt det der,

så var det lige præcis også der, i den periode.

Og jeg synes bare, at Rikke og alle hendes venner,

og sådan noget, var fucking sej,

fordi Frederik Sønd, der var det sådan noget 36.000 på kapten.

Men det havde jeg også.

Og så stod 14-20 rige på mig.

Præcis.

Det var rigtig hardt.

Det var Canadian Go-Sharker,

og det var Stjæl fra Grønhandene,

når man gik forbi noget på Igogadernes nød.

Det var så ikke mig, men jeg gik ved siden af,

at jeg så det andre gør, at det var fucking sejt.

Tør ikke selv, men rigtig sejt.

Og jeg var virkelig betaget af hele det her univers,

som var meget anderledes,

en huset, hvor jeg kom fra,

som var meget her, spiller vi gitar,

og laver bol på stranden,

og kom i nittebilt,

og sådan et gammel Bongbongland t-shirts,

og sådan der hi-beer,

føler vi, at Canadian Go-Sharker.

Og der blev jeg så betaget,

at jeg virkelig var sådan,

meget hurtigt all over the place.

Den dag, kan jeg sagtens se,

at jeg kan sagtens stå,

at min veninde fik det, som hun gjorde.

Men jeg opdagede ikke noget.

Altså, de ville så bare hende mit liv,

i Frederik Søren, i et par åring.

Og jeg kan huske,

at i starten af det,

da vi var allerede øngst i processen,

der opdager jeg det faktisk ved,

at min veninde,

hun har skrevet om det,

i sin dagbo ind på Ato.

Der var også noget, man kunne skrive,

hvor jeg opdager,

i mens jeg lesede,

at det handler om mig.

Nå, sindssygt.

At hun skriver,

at min gode veninde,

pludselig kalder,

det var den,

hvor man kalder alle for noget.

Alvor sådan der,

fiskeveninden,

eller sådan der,

kongen, dronningen,

eller sådan,

det gjorde vi i hvert fald.

Altså, eller søster og broer,

eller Pikachu og pi,

altså,

jeg føler,

vi havde altså,

ikke nømst til hinanden.

Og hun,

havde en bedste ven,

som jeg begyndte at kalde,

kongen,

eller vi kaldte hinanden,

et eller andet,

nej,

det er der,

hvad jeg lader det ikke dømmes på.

Altså,

det er det,

jeg kan forværke,

det er rigtig lækkede,

det her.

I hvert fald,

så begynder hun,

altså,

altså.

Pikachu og fiskeven,

ja,

vi har sådan,

hold op.

Det var ikke det,

det skulle være,

det var.

Nej, nej.

Men jeg opdater i hvert fald ved,

at hun har skrevet,

pludselig er min veninde,

og min bedste ven,

hinandens konger,

dronning,

og bla bla bla,

og sådan noget,

og den her måde,

leve på os når,

skænket en tanke,

at jeg kunne have,

trot dig,

overtagende.

Og vi bliver,

heldigvis, altså,

venner igen,

men,

men, at vi var aldrig uvenner,

vi heller ikke uvenner den,

der i dag,

altså sådan,

vi ville hilspe på hinanden,

på gaden,

og sådan noget,

og jeg har virkelig,

kun kærlighed til hende,

men,

men,

og det håber,

at der også,

hun har til mig i det,

men,

i hvert fald,

så det i hvert fald,

den eneste gang,

kan huske,

og jeg vil også sige,

at jeg kan godt se,

at jeg gjorde det,

for en ret ufin måde,

dengang.

Det var virkelig bare mig,

der kastede mig ind i hendes liv,

og bare var sådan der,

nu skal jeg være venner,

med alle de her sej mennesker,

og det kan kun gå for langsomt.

Hvorimod det, du fortæller,

nu her,

om min nuværende venner,

det er jo også et eksempel på,

hvordan jeg virkelig,

har fået mange gode venner,

via,

så er jeg lidt én person,

som er,

og heldigvis også i dag,

en af,

men,

alle aller bedste venner,

og som,

og bringe folk sammen også rigtig god til det.

Og hun havde Natasha,

og hun mødte jeg på,

på god morgon,

og gå aften Danmark dengang,

via begge to arbejde der,

hvor hun var runner,

og jeg sad i receptionen,

og meget hurtigt,

så tog hun mig med ind,

fordi dengang,

der havde jeg ikke boet i København,

i sådan en vild mange år,

og,

havde kun nogle af mine,

så hun havde stået venner herinde,

men havde ikke fået sådan,

skabt en daglig dag,

gik ikke på et studie,

havde ikke mødt så mange mennesker endnu,

men hun var fra København,

og havde alle sine gymnasievenner,

og en stor gruppe af piger,

som så også havde ekstra led på,

så når de samlede,

så kunne vi nærmest blive sådan 15 piger,

eller sådan noget.

Og jeg var nemlig så obsest med det der med,

sådan, wow,

I er så sammen til mig,

en gruppe,

I har en rigtig gruppe,

altså I kender hinanden,

som har været med i en tv-serie,

alle har en rolle,

og I alle sammen,

har en forskellig synergi med hinanden,

men også sådan,

til sammen,

og jeg var virkelig betaget,

det der med sådan,

wow,

tænker jeg mig at være med i det her.

Ja.

Der var hun altså,

og er stadig,

har altid været,

så gavmel med de her veninder,

og på den måde,

altså grundsten for,

at min fem bedste venner i dag,

er blandt andet hende,

og så nogle piger,

hun har gået i gymnasium med,

har kendt nærmest, altså since forever,

som hun har delt med mig,

altså som også er mine,

nu bedste venner,

som jeg også ses med,

uden hende,

og på andre måder,

og den slags,

og så en out,

en out kommer lige så meget,

som er min veninde Sarah,

som var amalig,

som også er i denne her veninde gruppe nu,

veninde fra Ruk,

som hun har taget med ind,

og delt med os andre,

eller hvad man siger, ikke?

Men hvordan er dine såne personlige relationer,

så startede med de piger,

altså kan du huske sådan,

første gang,

jeg var alene med den anden,

hvor Natasha så ikke blev inviteret med,

eller, altså,

altså jeg var slet ikke lige så grov i det her,

som jeg var dengang med Frederik Sundt,

tænkte jeg.

Jeg synes, at jeg troede,

det er mere varsomt,

det er egentlig en intressat,

jeg har aldrig rigtig snakket

med min veninde Natasha om det,

men jeg føler ikke,

at der har været noget sådan,

særlig konflikt.

Men hvordan troede du,

det er mere varsomt?

Jamen, netop bare,

at jeg ikke kastede mig over det,

og at jeg tænkte over,

er det mærkeligt,

hvis jeg ses med amal, alene?

Hvad gjorde du så?

Sørgste du bare med hende alene,

eller sagde du til Natasha på et tidspunkt?

Nej, jeg talte ikke noget,

men jeg troede, der gik ret lang tid,

før jeg begyndte at ses med dem alene.

Det var mere sådan,

og hvis vi gjorde,

så var det måske sådan,

jeg lavede ned til,

så i dag er det bare os tre,

og så derfra,

så næste gang,

indtil det begyndte på en eller anden måde,

bare at føle lidt som om,

at det ikke var noget,

man skulle gøre bag ryggen på nogen.

Måske så har det været sådan noget,

jeg har spurgt,

hvem kan ses i dag,

inden i vores Snapchat-gruppe,

og så har det været et open form,

og så har jeg malet måske skrevet,

det kan jeg,

at jeg kan se, eller et eller andet.

Så natasja har følt sig inkluderet?

Det er i hvert fald,

det har forestillet mig,

jeg har ikke den gang,

jeg lavede jo ikke en plan.

Det er ikke fordi,

jeg har været sådan...

Men tænk du over,

det her har potentiale

til måske at gøre hende shalu?

Nej, det tror jeg faktisk ikke,

jeg gjorde,

og det er nok der,

at det kommer fra,

ind i mig selv,

at jeg ikke er særlig shalu selv.

Det er det der,

og så kan man glemme,

hvilket jo,

altså kan være farligt,

en gang mellem,

at andre mennesker,

hun godt kan have det på den måde.

Men jeg,

husker ikke,

at jeg på noget tidspunkt,

har tænkt,

det kan nok gøre natasja,

eller en anden person,

kan det være,

så her skal jeg.

Men jeg husker mere,

at jeg stadig,

syntes,

at det var ikke noget,

jeg bare sådan,

der kastede mig,

som en grib over alle de her veninder,

der var sådan,

nu skal I bare være,

min bedste venner med det samme,

og vi behovedet ikke,

inviterer bindelet,

mellem os med til alt.

Og jeg kan godt huske,

første gang,

for eksempel,

der var vi lidt samme sted i livet,

aktige,

hvor vi var meget,

så bimset,

og sengler,

og vi anede ikke,

hvad vi skulle stille op,

aktige,

og var meget,

ude og turen,

og være fulde,

og sage i byen,

og komme sent hjem,

og sådan noget.

Det var ligesom sådan en ting,

vi havde sammen,

fordi det er det,

der med,

hvor man bare møder nogen,

hvor det lige passer perfekt,

ikke?

På den måde,

ja,

så opstår det, for eksempel, ikke?

Og der var natasja,

med nok et lidt andet sted,

fordi hun havde en kæreste der,

og var jeg måske ikke lige så interesseret i,

og skulle være lige så stiv,

som også hele tiden,

eller ud og skåret drenge,

eller på dates,

og sådan noget.

Så det er jo bare det,

der med, at man,

ligesom noget,

så nu ved jeg også,

at min veninde Sarah,

som er en af mine bedste,

eller en af vores,

altså de her fem piger her,

har sat vores natasja op,

som ikke har en kæreste,

men er,

men nogle af hendes veninder,

som heller ikke er i forhold,

for ligesom at sige sådan,

jeg tror, I vil få heppel meget ud af,

og hænge ud, fordi,

ikke at man ikke forstår hinanden,

det lyder også helt røntvagt,

men nogle gange,

er det bare rare at sidde sammen,

med nogen,

som heller ikke er i forhold,

fordi så sidder man ikke,

kan jeg i hvert fald huske for mig selv,

rundt om bordet,

og sådan,

jeg føler mig forkert,

så de er alle,

som har en kæreste.

Selvom at det er hovedet ikke,

altså, at det er sandheden.

Så det er bare også et rigtig godt eksempel,

for det der med,

at der bliver også delt veninder igen,

altså sådan,

det der med,

at jeg tror,

jeg er ret heldig,

en gruppe af mennesker, som ikke er,

hvor ingen af os egentlig,

er særlig shalu,

men altså,

på lige for at sige,

det her punkt,

og måske faktisk,

altså generelt i lyd,

selvfølgelig heller ikke,

der er nogen veninder,

der bliver shalu med deres kærester,

og sådan noget,

så der vil måske bare meget,

altså,

der er vi bare virkelig heldige,

tror jeg.

Men jeg tror,

jeg har i hvert fald,

altid haft det sådan,

med shaluci,

at selvfølgelig kan der være nogen,

der virkelig,

altså,

er meget shalu endelagt,

men jeg tror, at vi alle samme rummer følelsen,

hvis sing bliver gjort på en måde,

hvor det vækker noget i os,

altså,

nogle andre følelser,

frygt for at miste,

eller netop en følelse,

at jeg bliver bagtalt,

eller et eller andet,

en usikkerhed,

eller en utrykket,

eller et eller andet,

altså,

så kan vi alle samme følelse,

og jeg tror,

det er som,

jeg i hvert fald bare lægger mærke,

til ved din fortælling,

da det er blevet gjort,

på en måde,

hvor alle er trykke,

altså,

for det første,

så er der gået lang tid,

amalie en gang,

og så ugen efter,

så sidder du alene,

på en café med hende,

og Natasha har en ting for at vide,

der er blevet sportet i hele gruppen,

hvem kan ses,

Natasha kunne følge med i det,

har kunne se,

når jeg kan ikke selv,

men det kunne amalie,

og du har skrevet hyggeligt,

i andre mellem,

mens I pludselig kan,

altså,

sådan nogle der ting,

altså, det gør jo,

en kæmpe stort forskel.

Ja, 100 procent,

men jeg tror,

at hvis man generelt har

sjalusi problemer,

så tror jeg virkelig,

altså, når man skal arbejde med,

fordi det er bare så

ødelæggende for en selv,

ligesom, at jeg for eksempel,

også bare har måt anerkendelse,

når man,

jeg kan godt lade til den sted,

at få und i røven,

når det går de mennesker,

jeg elsker bedre end det går mig,

i hvert fald,

i perioder af mit liv,

når man,

hvorfor er det så sådan,

og det tror jeg,

bare så vigtigt at gøre med sjalusi,

og være sådan,

hvorfor er det egentlig,

jeg bliver så usikker på,

at mine to bedste venner,

er venner,

og jeg er det præcis, at alle de følelser, du for eksempel, lige har sagt, som kommer op i mig,

og hvad er det,

så jeg skal arbejde med,

eller i talesætte,

for at få det bedre.

Ja, fordi det er lidt det, der er min poængte,

at sådan en dag,

vi kan jo alle samme rummen,

de har følt sig,

hvis vi får grund til det.

Ja, selvfølgelig.

Ja, selvfølgelig.

Og så er der nogle ærste,

der får det lidt nemmere,

lidt hurtigere,

og nogle ærste,

hvor der skal mere tælle.

Men, at det kan jo sangens hver,

hvis du sidder og mærker efter,

så er det ved som lydøren, at mine to bedste venner pludselig er blevet venner.

Hvad er det i den konsolation,

jeg får und i maven over?

Er det, at jeg er bange for,

at de pludselig ikke får være venner med mig længere,

og at de har nok i hinanden?

Er det den følelse,

eller er det,

at jeg er bange for,

at de snakker om mig,

på en grim måde?

Altså,

stoler jeg ikke på,

at de taler pænt om mig,

foregår der noget,

altså føler jeg mig,

ført baglyset.

Er det fordi,

som du nævnte i sidste afsnit,

hvor du havde en veninde,

som du var i tvil,

om du skulle slå op med,

og gik igennem længere,

hvor en af de ting,

hun også gjorde det,

var at lave aftaler,

med nogle af dine bedste venner,

uden at fortælle dig om det.

Ja, det var sådan,

bag om ryggen.

Præcis ikke,

altså er det,

at grunden til du er under de maven,

er det fordi,

det føles som om,

det er bag om ryggen.

Og mange af de her ting,

hvis det er reelle nok ting,

hvis det bliver gjort,

uden at hun overhovedet er blevet inkluderet i det,

hvis hun kan mærke,

at de trækker sig fra hende,

altså at de ses mindre med hende,

og mere med hinanden,

eller sådan noget.

Så synes jeg også,

så er det jo ingen,

ikke længere,

nødvendigvis,

jeg har tendens til at være chelou,

så er det mere sådan,

jeg bliver udsat for noget,

lige nu konkret,

som faktisk er,

ikke helt i orden.

Og det kan jo særgens bare være,

lidt ubetængshed.

Det behøver ikke være,

noget som helst,

undskabt.

Men der,

der synes jeg godt,

man kan stå ved de følelser,

og vendigvis sige,

det er sådan noget,

jeg skal ændre i mig selv,

eller arbejde med,

men at sige til sine veninder,

ej, jeg kan bare mærke,

jeg bliver sådan lidt usikker,

i vores relation,

at vi ikke inviterer mig med engang,

mellem når I ses,

eller sige de der,

hvad det nu er,

hun kommer frem til,

som grund til,

at hun har det dårligt i det.

For netop, som du siger,

at det kan jo også omvendt,

og det tror jeg også,

det kan for alle mennesker,

føles helt vidt underligt,

når man er sådan her,

gud, vi bliver en stærkere gruppe,

vi venner på kryds og tværs,

og vi ser stadig alle sammen,

og kærligheden vokser,

jo flere mennesker,

vi er som elsker hinanden,

den følelse kan da også sagtens komme,

hvis hun får stoppet alle de der,

små illebrænde,

som gør, at hun har und i maven, ikke?

Jo, jo, fordi der er,

som du siger,

en enormt stor forskel på,

om det er fordi,

hun er sjalue,

over, at de er blevet veninder,

eller om det er fordi,

at de opfører sig dårligt over for hende.

Ja, det er det.

Og det synes jeg selvfølgelig,

det er en enormt god poæng,

det er fordi,

hvis de her to veninder,

for eksempel har aftalt ting,

uden at overhovedet,

og i talesæt derovre for hende,

eller bliver ved med at ses,

uden nogen sender ræk ud,

og spørgmunder lyst til at være med,

eller faktisk generelt,

som du siger,

har trukket sig fra hende,

så er man jo ked af det,

fordi der er nogle mennesker,

der ikke opfører sig ordentligt over for hende.

Det vigtige, som du pointerer,

der er jo netop,

er problemet,

så ikke mere dem,

end hende,

hvor imod at hvis,

at det bare er,

at ens to bedste veninder,

faktisk rigtig godt kan lide hinanden,

og helt straight up,

altså uden at prøve,

at gå bagom nogen tryk,

eller hold nogen uden for,

og stadig husker hende,

og sådan noget,

som er blevet rigtig gode venner,

og det føles hvert enden i,

så er det jo mere den der,

generelt sjalosifølelse,

som jeg tror, at man måske,

skal prøve at finde ud af,

om man ikke kan,

komme af med,

sådan at man kan være veninder,

alle tre.

Ja.

Måske er sjalosin mellem venner,

faktisk ikke helt dumt,

eller det er i hvert fald ikke,

kun dårligt.

En amerikansk undersøgelse,

viser i følge Christi Dagblad,

at sjalosin kan gavne,

vores relationer,

i stedet for at ødelække dem,

fordi sjalosin viser os,

hvor vigtig en relation er,

for den sjalud person.

Sjalosin, som ikke udvikler,

sig syligt,

men som bare er,

et lille niv i maven,

er en evolutionær fordel,

fordi den fortæller os,

hvor vi skal bruge vores tid,

og hvem vi skal holde fast i,

og prioriterer.

Sjalosin opstår for,

at beskytte vores venskab mod trusler,

for vi har brug for gode venner,

for at modvirke ensamhed,

og bevare et godt helbred.

Forsning viser også,

at vi faktisk bliver endnu mere sjalud,

hvis det er vores venskab,

der er troet af en anden potential ven,

der kommer på banen,

end vi gør,

når det er romantiske relationer.

Du inviterede jo mig,

og en masse piger,

til noget pige aften,

her for noget tid siden.

Mega hyggeligt,

og det var ligesom forskellige af dine veninder,

nogen kendte hinanden,

nogen kendte ikke hinanden,

og nogen var du tættere på en andre,

og sådan noget,

mens en lille blandede fløg.

Vil du ikke synes,

at det var vildt mærkeligt,

hvis du fik sammen bare i morgen,

så at jeg var,

og spise frukost,

med Louise og dine veninden.

Uden, at nogen er,

så havde sagt noget om det,

men vi var bare begyndt at skrive på Instagram,

efter den der aften,

og nu skulle vi ses,

men du anede indtid om det.

Vil du ikke synes,

det var mærkeligt?

Jo, jeg vil da synes,

det var mærkeligt,

hvis jeg havde set,

jeg begge to inden i skulle mødes,

op til i skulle mødes,

og jeg ikke havde i tales,

at det i hvert fald,

og det var allerede der igen,

at jeg føler,

at dynamikken sker,

og det der med sådan,

så ville jeg måske,

være sådan,

at vi ikke havde,

at jeg skal vide,

at de skal være venner,

eller at de har lyst til,

at være veniner,

eller hvad ved jeg,

og så ville mit spænderi gå i gang,

men lad os antege,

at I havde mødtes deroppe,

og I synes hinanden,

det var rigtig nice,

og at jeg så dig,

en dag inden I skulle mødes,

og du fortæller mig,

ej, Louise og sport,

om jeg vil drikke en kaffe i morgen,

det har jeg sagt,

jeg er til,

det glæder jeg mig meget til,

synes hun,

hun var rigtig sjov,

op i lejligheden,

eller til det her arrangement.

Så tror jeg,

at jeg overhovedet ikke udelukkes,

at jeg lige ville få en ny,

fordi du ikke spørger,

om jeg vil med,

og det gør jeg heller ikke udelukkes,

at jeg vil sige,

må jeg ikke komme med,

men det kunne jeg da ikke finde,

men jeg tror ikke,

at jeg vil blive ked af det,

eller chaleur over det,

fordi grunden til,

at jeg for eksempel,

holder sådan en slags arrangement,

er jo fordi,

at jeg godt kan lide,

når mine venner kender hinanden,

og jeg godt kan lide,

når mine venner,

godt kan lide hinanden,

og det har jeg altid gjort,

altså jeg har egentlig også

en ret stor vindegruppe,

hvor mange af dem

aldrig ville ses uden mig,

men hvor de kender hinanden,

rigtig godt efterhånden,

fordi jeg er igennem flere arrangementer,

midtager og fødselsdag,

og sådan noget,

har inviteret den samme flok mennesker,

og de elsker at være sammen,

og der er søgst ikke noget bedre i verden for mig,

end at sidde og sådan der,

observer min venner,

have det sjovt sammen,

og tale sammen,

og grine,

og elske mig sammen,

eller sådan den herlighed,

altså jeg elsker mig,

og I sidder der,

og siger søget til,

måske er mig lige nu,

og sådan, nej, hvor fedt,

og jeg kan huske min træve over,

som jo bare et virværd af kollegaer,

gamle venner,

nye venner,

alt muligt,

og det der mærker rundt,

og jeg føler,

jeg var med i sådan en Disney's Jule Show,

hvor der, hvor alle tegnefilmsfigurerne

bliver blandet sammen,

til sidst,

og både Anders Sand og Fidt Mulder Sønden,

eller nu kan I engang komme på nogen,

eller Arjen,

eller hvad ved jeg,

Pinocchio og sådan noget,

som regner lige pludselig,

og sådan, wow,

det er ikke normalt,

at I skal stå og tale sammen,

men pludselig står min kollega,

fra Godmorgen Danmark,

og taler med med gamle folkeskolekammerat,

eller et eller andet.

Hvem havde troet,

I nogensinde skulle mødes,

for at være specielt og vildt,

og at verdener,

i ens eget liv,

altså sådan en frens unge liv,

eller periode i ens liv,

og sådan noget af disse små verdener,

eller sådan en tidsbobbler,

lige pludselig,

kan stå i den samme bobbel,

den meget fascinerende, synes jeg.

Det synes jeg også,

og jeg synes,

at det er virkelig billedet på,

at to ting,

kan gøre os på to helt forskellige måder,

og på den ene måde,

kan det være magiske vidunderligt,

og på den anden,

kan det være helt forfærdeligt.

Hvis man føler sig inkluderet,

hvis man føler,

at det foregår i,

sådan en bright daylight,

hvis man føler netop,

at de her møde,

mennesker også mødes i en kærlighed,

til mig,

at man tænker,

ej, når I snakker om mig,

så er det sådan her,

fuck hvor er hun sjov,

og fed og dejligt,

og fedt, at hun vandt den pris,

eller hvad den nu kan være,

og at man ikke omvender,

og tænker,

hvorfor hvis jeg ikke mødtes,

er I blevet venner,

hvorfor jeg ikke inviteret,

føler sig ekskluderet,

og er bange for,

hvad der bliver sagt og ment,

så er det jo frygtligt, ikke?

Og der tænker jeg i hvert fald,

bare,

at man som lytter,

virkelig skal prøve,

og mærke efter,

hvor er det de her følelser,

kommer fra,

er det nogle konkrete ting,

der sker, er det fordi,

jeg ikke bliver inviteret med,

er det fordi, jeg er ekskluderet,

er det fordi,

jeg kan mærke,

at de trækker sig,

er der en distance,

sker der nogle ting,

som jeg kan tage fat på,

og snakke om,

for hvis man kan få løst de ting,

som kan potentielt være,

altså ubetængsmiddeligt,

og misforståelse,

som indvidere har på sig,

så kan man netop opnå,

altså så ligger der en kæmpe gav,

gemt i,

at ens venner bliver venner.

Altså jeg i hvert fald,

noget af det,

jeg allerede mest taknemmelig for,

altså i mit liv,

er, at de mennesker,

som jeg har mødt på min vej,

for eksempel Natasja,

har valgt at dele det allerbedste,

hun har med mig,

og jeg bliver fast lidt rørt.

Ja, men det forstår det godt.

Ej, jeg var lige ved at begynde at græde.

Men det er, jeg synes bare,

det er altså sådan,

det er bare også vigtigt,

også vi har taget om det der med,

hvor svært det kan være for venner,

og jeg var ret alene,

da jeg mødte Natasja,

eller sådan,

og havde en periode,

hvor jeg følte mig,

forholdsvis ensom,

og ikke havde så meget lave.

Så det er bare,

det er bare vigtigt,

at man også vil hjælpe folk

med at møde andre mennesker.

Og det kan være vildt svært at få nye venner,

så hvis man så møder en,

som man ville godt kan lide,

og de vælger at åbne op for hele deres

vennegrupper,

og tage ind med det her ind,

som det er det bedste,

de har,

for min veninde,

at Natasja,

hendes venner,

betyder alt for hende,

hun gør alt for os alle sammen.

Og det er stadig,

det er virkelig en af de største gavere,

jeg har fået nogle siden.

Også fordi,

jo ved at I har

et fælles udgangspunkt, som hedder hende,

altså vi kan begge tog godt lige hende,

og hun er på en bestemt måde,

så der er jo nogle forsætninger,

som er lovende allerede for start.

Hvor hvis man møder et helt fremad menneske,

så skal man virkelig starte at finde ud af,

har vi nogle af de samme politiske overbevisninger,

synes vi nogle af de samme ting er sjove,

eller du ved alle de her,

hvad de med at sige interesse,

med at sige ting,

hvor at I har et udgangspunkt af,

der er i hvert fald nogle fællesnævner her,

og hende elsker vi begge tog.

Jeg tror bare ikke, man skal være nær i med sine venner.

Nej.

Altså, men,

jeg vil også sige,

jeg forstår, altså jeg forstår mig om nogen,

godt de der bitter hedsfølelser.

Jeg synes i hvert fald,

bare man skal være meget opmærksom,

når man bliver venner med sine venners venner,

fordi det kan blive magisk,

men det kan også gøre rigtig undt,

og det er et følsomt land at gå på.

Jeg har også en veninde, Kristine,

som er den mest initiativ rige person,

jeg overhoved kender.

Hun har uanlig mange veninder,

altså mange fleren jeg har,

og hun samler alle folk

til det ene og det andet,

det tredje påskefrukkerstør,

julefrukkerstør,

og jeg ved ikke, hvad hun ikke fejrer.

Hun laver arrangementer, altså lige mig også,

selvom hun lige har født,

og hun er sådan et initiativ overmenske,

som jeg slet ikke kan hamle op med på det punkt,

og hun introducerer mig til så mange jobpiger hele tiden.

Der har jeg i hvert fald også bare tænkt retsen bevidst over,

at hvis jeg bliver venne forældsket

i nogle af de her piger,

så vil jeg virkelig være bemerksom på

at inkludere hende i dag.

Hun giver mig jo en kæmpe gave,

og en tilledserklæring ved at inviterere mig

ind i hendes hjerte,

af hendes vennekreds, ikke?

Og sige, at alle de her piger,

de kender hinanden derfra, de kender hinanden derfra,

og jeg kender hende sådan lidt selvstændigt,

ligesom de fleste af andre af mine relationer,

altså individuelle på en eller anden måde,

og så inviterer hun mig med ind i noget,

som er mere et fællesskab.

Og derfor betyder det jo vildt meget for mig,

at hun netop heller ikke får den der friksønfølelse,

at jeg kommer ind,

og nu overtager jeg bare, så sidder jeg,

og i morgen har jeg datet med hende,

og i år morgen har jeg datet med hende,

og sådan, det er vildt vigtigt for mig,

at hun føler sig tryk i det,

tryk i at inviterere mig ind,

og giver mig den tilledserklæring.

Og så tror jeg bare, at vi i hvert fald

meget hurtigt kan blive enige om,

at et af de allerstørste,

eller et af de allervækligste elementer i det her,

det er, at hvis du bliver venneforældsket i nogle af dine veninders venner,

så skal du huske at spille med fullstændig åbne kort.

Men jeg synes, at det virker på det her dilemma,

som om, at det faktisk handler meget,

ikke nødvendigvis så meget måden, de har gjort det på,

fordi her bliver der jo sagt,

jeg er misundelig på deres relation,

altså jeg kan ikke lige, at de er blevet så gode venner.

Og der kan jeg bare ikke være med at tænke på,

at man også skal passe på,

hvis man får de følelser, som jeg i hvert fald godt kan kende til,

at man ikke kommer til at udlægge noget for sig selv.

Altså, at jeg kan godt forstå,

det er det sværeste i hele verden,

at gå rundt og følelse

sjalud og misundelig på nogle mennesker,

man elsker meget højt,

og man kan være bange for at italsætte over for dem,

fordi man kan være bange for,

at de vil rykke sig,

og de vil flytte sig,

eller de vil synes, man er latterlig,

eller de vil synes, man skaber sig,

eller at man er nærmest i sin venner,

som jeg lige sagde før,

at man lever i din form for luftkastel,

eller et eller andet,

men man vil bare stadig sige,

at det er virkelig, virkelig vigtigt,

og italsætte,

hvis man har undt i maven over det,

fordi ellers kan man også selv

komme til at fuck det mere op, tror jeg.

Jeg tror, at når jeg har nogle rigtig dårlige følelser,

som jeg skammer mig over,

og så kan jeg godt trække mig fra de mennesker,

så kan jeg godt være sådan,

lige for tiden, synes jeg,

at du som eksempel,

lever et liv,

jeg ville ønske, at jeg levede.

Jeg gider ikke at være sammen med dig,

fordi du gør,

at jeg får det endnu dårlige med mig selv,

eller lige for tiden,

så synes jeg, at det er meget svært,

at dig og en eller anden,

er blevet så gode veninder,

som jeg ellers også kender,

og jeg er i for mig til at følge mig mindre vær,

fordi jeg føler, at I har noget mere specielt sammen,

så jeg trækker mig.

Men det tror jeg bare,

man skal fast på med at gøre,

fordi man godt kan ende,

men jeg gør det hele endnu svære for sig selv,

og måske også for hver situation rigtig meget.

Ikke at lade sig styre af den her følelse,

ikke at lade den

udlægge og fåke ting endnu mere op,

end de allerede er,

ved at man bare har følelsen i sig.

Fordi hvis man regerer og handler på sjalousi,

så kan man komme til at udlægge rigtig, rigtig mange fine ting,

og også komme til at sove andre mennesker rigtig meget,

hvis man ikke forbereder sjalousifølelsen end i sig selv,

i stedet for at handle på den.

Man må bare aldrig nogensinde lade den styre sig.

Så hvis man ved, at det her er en grundlæggende følelse,

at sjalousi har i kroppen,

så tror jeg bare, det er meget, meget vigtigt at finde ud af,

hvad er det præcis, der gør, at jeg sjalouser,

er det noget fra min foretid,

er det nogle dårlige oplevelser, jeg har haft,

og virkelig, virkelig vigtigt at få det kanaliserede ud.

Altså, det er en tabusade følelse,

det er en lortefølelse,

men den er ikke noget nær så farligt,

når man får italsat den over,

som den handler om,

hvis man lader den ligge ind i sig selv,

og vokser til den stort kroppemåster.

Hvis det virkelig handler om noget fra ens barndom,

eller en ægskærste, der var en utro,

eller hvad det nu kan være,

så måske er det at snakke med en psykolog, ikke?

Jo jo, altså det er det, jeg mener.

Fordi så handler det jo meget lidt om de venner,

som det går ud over, ikke?

Læg mærke til, har jeg den mønster,

er det kun nu med de her to veninder,

eller har jeg også været sjalous på min kærester,

og på min familie,

eller hvad ved jeg?

Er det noget, der generelt rumsterer meget ind i mig?

Fordi så tror jeg virkelig, at det er vigtigt,

at man fortalte med nogen om det.

Skal vi prøve lige at opsovere de råd,

vi vil give her til sidst, til Yddon?

Råd 1 er, at få overblik over situationen,

altså dine følelser, kommer de indefra,

eller er det faktisk dine venner,

som opfører sig på en måde,

hvor du føler, der er ekskluderet eller ført baglyset?

Råd 2, hvis det viser sig, at det er dine venner,

der gør nogle konkrete ting, som du bliver ked af,

så prøver at tage snakken op bag dem,

om for eksempel at blive inkluderet mere,

og prøver at undgå og give kritik,

og bare blive på din egen banehældel,

fordi det kan altså sagtens være,

at det bare er ubetængsamhed og misforståelse,

så meget nemt kan løses.

I stedet forsøg at være sårbar at fortælle,

hvordan du har dem i situationen,

fordi alle mennesker kan godt forstå det.

Altså, det kan man godt.

Hun skrev davboen på Arto.

Hvad fanden er det, jeg har gjort?

Gud ja.

Jeg har skudt at tage alle dine venner.

Simpelthen støvsur herover land.

Råd 3, hvis det viser sig, at dine følelser bare kommer fra dig selv,

så ved, at de her følelser er meget almindelige,

men pass på, ikke at trække dig fra de mennesker,

som det handler om.

Prøv i stedet for at være sårbar,

og fortælle om dine følelser, så plejer de os at blive mindre.

Fyre til sidst.

Når der så er kommet styr på de akutte følelser,

så husk, at den bedste gave du kan give dine venner,

er dine venner.

Og husk, hvor svært det kan være at finde nære gode vendskaber,

så du gør altså lige verden til et lidt bedre sted,

når du er gavnlig med dine venner.

Prøv at gå tilbage i gemmerne.

Og det er jo nok i mobilen,

og ikke på loftet, at du skal lede.

Prøv at finde et billede fra en festføssestag,

for at brylge op for over 7 år siden.

Et hvor du står sammen med dine venner.

Og så kig på de personer, der står omkring dig.

Hvis du ligesom de fleste, så får du oplevelse,

at cirka halvdelen af dem ikke længere af dine venner.

Måske ikke uvenner.

Måske har jeg aldrig talet sat, at de ikke er venner.

Måske i en dag stadig ikke venner på Facebook

og like og skriver til løg en gang om året.

Men I ses ikke længere, som ikke gjorde dengang billede blodtaget.

I følgesetland, så har et Holland studio i hvert fald vist,

at vi gennemsnit mister halvdelen af vores venner hvert syvende år.

Det dog helt naturligt, fordi vi alle ændrer os, udvikler os

og går i forskellige retninger af livet.

Og ofte skifter vi de gamle venner ud med nye,

der passer bedre til det sted, og den person, vi er i dag.

Og nu skal vi jo til den mere ikke autodidagte del af venskæbsrådne.

Nemlig vores eksperte i relationer, Marco Pocciar,

som altså er uddannet på et psyketørpøvet,

og er ved at blive bl.a. et parterpøvet.

Han har udtalt sig om, hvad man skal gøre

og hvad man skal være opmærksom på, når ens venner bliver venner.

Når man introducerer to af sine venner for hinanden,

og de to venner skaber en relation, som man ikke er blevet inkluderet i,

kan der være en masse stærke følelser på spil,

som shallowsi, ud til stræklighed og vrede.

I USA kalder man fenomenet fendtpoaching,

og man taler meget om, hvor grænsen går

mellem helt almindelig social networking og fendtpoaching.

Grænserne kan nemlig være ret modere,

og det kan derfor være svært at navigere i,

hvis man står i en situation, hvor to af ens venner

har dannet et vennskab udenom en.

Derfor får du her fire råd til, hvad du kan gøre,

hvis du er blevet fendtpoached.

Mit første råd er at huske dig selv på,

at vennskaber er dynamiske, og at de konstant

ændres over tid.

Selvom det kan være svært, er det vigtigt at huske,

at man ikke ejer nogen mennesker,

og at man kun kan præge, men ikke kontrollere,

hvilken retning ens vennskaber udvikler sig i.

Vennskaber behøver ikke at være eksklusive,

og dem som i gode søjn er blevet stjollet,

man måske allerede i gang med at falde med

før den anden person kom ind i billedet.

Mit andet råd er, at du så vidt muligt prøver

ikke at tage det for personligt, hvis to af dine venner

kommer godt ud af det med hinanden,

og mødes uden at du er inviteret.

Det er ikke sikkert, at de med Willi har forsøgt

at ekskludere dig fra deres nye vennskab.

Hvis du har overskudt til det, kan du forsøge

at række ud til dem, og forslå at lave nogle

hyggelige aktiviteter sammen.

Mit tredje råd er at prøve så vidt muligt

at undgå at ødelægge din relationer til dem,

og lave følelsen af jealousy vinde over dig,

bare fordi de to er blevet venner med hinanden.

Det betyder ikke, at du ikke stadig kan have gode

relationer til dem, og at det i har sammen ikke er værdifuldt.

En relation behøver ikke at udlukke hinanden.

Her får du mit fjerde og sidste råd.

Hvis du opdager en af dine venner af serial poager,

og at den her ven bliver ved med at danne vennskaber

med dine venner udenom dig, hvor du ikke er inkluderet,

ja, så kan det måske være en god idé at overveje

og holde lidt igen med at introducere flere

dine venner for den her person frem og rettet.

En søster til jealousy, som vi har taget lidt om i dag,

er jo misønnelse.

Det har vi allerede lavet et afsnitt om,

og den lytter som stillet det spørgsmål,

har sendt os en lille opfølgning og en lille status

på situationen, efter vi prøvede at gætte lidt i hendes tilfælde.

Hun blev jo, hvis man ikke lige har hørt det er afsnitt eller ikke kan huske det,

så blev hun misønnelse på alt fra kærester

og forlåelse til arbejdspladser og drømmestudier

og fede lejligheder og det hele,

og gik med denne her skarmensat på roet,

fordi at hun bare havde lyst til at alle hendes veninder

skulle være sinkler.

Nu har hun sendt os en lille opfølgning.

Er du klar til at høre den?

Ja, det håber jeg.

Eller jeg er klar, men jeg håber ikke, at jeg vil have kædet,

når jeg hører den.

Hvorfor skulle du blive kædet?

Jeg har ikke kædet, men nu kan hun ikke lide vores råd.

Så ville jeg ikke spille det, så ville jeg lave som oppe.

Jeg havde aldrig fået en opfølgning.

Det kommer jeg.

Jeg har blivet beskytter på den måde.

Jeg har fundet af, at det er okay at være misønnelse på sine veninder,

selvfølgelig uden at give min lyftede pejfinger.

Og det er endnu mere okay at sige til sine veninder,

at man ikke kan holde ud lige nu,

at høre på baby og kærester og brugte i situation,

men at man ikke nogen gerne vil,

når man har det bedre, og lige kan overskue det.

Jeg fik en øje omhver før,

da jeg begge snakket om sinkelighed,

når andre er i forhold, og man står selv som sinkel.

Men de goder, der er i at være sinkel,

friheden til at bestemme selv,

og tage hjem til sin fald og prøve at crash på sofaen i weekenden,

og at man skal nød den singelstid, man har lige nu,

og som Ida sagde, at de pludselig er nød med livser på en aften.

Det har givet mig enormt råd og håb.

Det har fået mig til at føle mig meget mindre stresset

og mere overskud,

og nu følte jeg også bedre, at jeg kan sige til min veninde,

når jeg synes, det bliver for meget at høre om kærester og babyer,

men samtidig så ved jeg også, at det kommer til mig en dag,

ikke lige nu, men en skønne dag.

Hej, jeg er meget følsomme i dag, kan jeg mærke.

Ja, du sidder med tåret ind. Ja, nu skal jeg lige næsten følge, at jeg skal grad igen.

Jeg kan mærke, det kommer til mig en dag.

En skønne dag. Ja.

Det gør det jo lige præcis. Det gør det.

Men tak for din opfølgning, det var så dejligt,

og jeg, der skriver ind de spørgsmål, som vi tager med.

Altså, vi elsker altid at høre fra jer igen, når I har lyttet til afsnittet.

Og måske endda, når der er gået lidt tid,

og I lige har sådan, kunne handle lidt også.

Det var noget af en omgang, var?

Og nu sidder jeg, som jeg altid gør, når vi har taget sammen,

og allerede er i gang med sådan nogle overtænk om,

at jeg måtte egentlig have noget usagt med mig og min veninde,

mellem mig og min veninde Natasha,

og hun virkelig er rigtig kede af, at den måde, jeg dengang,

invaderede hendes venindegruppe på, og jeg sidder her med tår i øjnene,

og sådan der, hun har bare givet mig den bedste gave,

eller sådan, kender, ej, så trætter den her jernet, den fungerer på den her måde.

Men jeg vil bare lige sige to ting til det.

For det første, så sidder du jo sammen med Natasha,

altså hele tiden i de her dejlige middage,

og komme sammen og hygge de arrangementer, som I laver.

I fem piger.

Altså, det vil undere mig meget, hvis hun ikke havde det fedt i den konsolation.

Men nummer to, sådan her har du det efter hvert afsnittet.

Ja, det er det.

Så sidder jeg lige pludselig og bange her.

Vi plejer at optage om torsdagen,

og torsdag aften, der kan jeg være næsten sikker på,

og få en besked, som siger, har det ikke så godt?

Hvad er der sket?

Det er afsnittet.

Der er noget, jeg har sagt.

Som jeg ikke skulle sige, så er der noget, jeg ikke har sagt,

som jeg skulle have sagt.

Nå, det var det ærgerligt.

Nej, det skal nok komme over det.

Starter vi forfra næste torsdag.

Jeg synes, du har sagt en masse af gode ting.

Men det var heller ikke...

Tak for Ros.

Det var bare det, jeg fiskede efter.

Nej, men det var mere bare det, der er så sygt,

hvordan man altid kan sidde og være 100% sikker på noget,

og så i hvert fald manden, hvis man er mig,

kan være sådan...

Jeg kan bare rigtig godt forstå,

hvis man synes, at det er meget, meget kompleks,

at have gode venner.

Det er det virkelig. Det var også der, for der er indhold.

Det er en meget lang podcast-serie.

Jeg er bare sådan...

Tænk op på hende, der har skrevet det der,

og virkelig sådan...

Jeg vil ikke negligere shallow sea.

Jeg forstår også godt, at det er hårdt.

Men nu stopper vi endelig.

Jeg begynder forfra på et nyt afsnit.

Maria, tak for...

Fuck, jeg og shallow.

Men jeg kan bare 100% godt forstå,

at det var jo et chok for mig,

men jeg er jo den, der bliver venner med folks venner.

Jeg føler ikke, at jeg er blevet shallow over det,

med mine venner, der er blevet venner.

Men det måske er, at jeg har været heldig,

at det er blevet gørt på en god måde.

Stopp, stopp, stopp dig selv.

Jeg holder mig for munden.

Tusind tak for i dag.

Det var dejligt, at I lytter med.

Vi lytter svedet i næste uge.

Hvis du har et venskæbsspørgsmål, du gerne vil have hjælp med her i podcasten,

så send det til en af os på Instagram.

Så kan det være, at det er dit spørgsmål, som vi tager op i næste uge.

Mit navn er Maria Jansal,

og mit navn er Ita Sofia.

Vi lytter til 112 for venskaber i lyttesvedet.

Næste uge

Machine-generated transcript that may contain inaccuracies.