112 For Venskaber: ER JEG FORELSKET I MIN VEN?

Podcasten er sponsoreret af dig og mig, deal hos Mobilselskabel Colmy.

Den bedste forbindelse af den, vi har med hinanden.

Du lytter til en podcast fra 24.7.

Jeg tror bare nogle gange, at jeg kan blive overvældet over,

hvor meget jeg holder anlasse på en måde, hvor jeg kan holde det op.

Jeg kan godt forstå, hvorfor man kan forvækse den kærlighed med anden kærlighed.

Kærester kommer og går. Vindskaber består.

Der er jeg i hvert fald hørt.

Derfor har jeg også altid haft det helt skamfuldt over,

at jeg har mistet mindst lige så mange venner som kærester.

Måske genkender du følelsen af, at vindskaber kan være både den stærkeste,

skrøbliste, bedste og sværeste relation i verden.

Lige nu har jeg f.eks. både gamle venner, jeg håber på at vinde tilbage.

Nogen jeg helst vil glemme.

Vindskaber, jeg drømmer om, bliver endnu tættere,

og vindefalskelser i folk, der endnu ikke ved, at din dag skal være min ven.

Derfor har vi lavet denne her podcast,

en slags Vindskabsambulance,

hvor vi hver uge vil hjælpe dig med dine vindskaber

og måske forhåbentlig sæt blive venner under vejs.

Mit navn er Ida Sofia.

Mit navn er Maria Jenssel.

Du lytter til 112 for Vindskaber.

Velkommen til.

Jeg er jo meget spændt.

Hvad er du spændt på?

Jeg er spændt på at høre om surpriseen for Lasse.

Om Lasse surprisefest?

Ja, fordi det var der, du efterlod og sidste.

Det var, at du godt kunne afsløre det, det var det, du skulle hen

og gøre, holde en surprise, følge så stadsfest for Lasse,

fordi et afsnittet kom ud efter surpriseen, ikke?

Jeg glædde mig jo til at se hans dejlige ansigt.

Ja, og det gjorde du for størst, fordi jeg fik det.

Det gjorde jeg.

Jeg screenjertede hele videoen igennem for at få alle ansigtsudtryk med,

fordi Lasse, hvis man ikke har set ham, har et overrasket ansigtsudtryk generelt.

Han har været sådan nogle store øjne.

Ja, det er det.

Han har nogle meget meget søde smukke, store dård i øjne.

Han blev overrasket, men det var som om, at jeg var sådan der,

kan du ved, om jeg kommer til at græde,

kan du ved, om han kommer til at kasse sig ned i græset og rulle rundt, er simpelthen lykke.

Altså hvad kommer der at montere, skabe, hvor glad bliver han lige for det her?

Og jeg kunne da godt mærke, at jeg var sådan en, ja ja, han hedder så store øjne.

Men jeg var sådan en...

Nå.

Altså og der glemmer jeg jo lidt, at han er gyde jo ikke.

Altså det er jo generelt et lidt uimponeret folkefærd, der skal lidt mere til,

det er lidt mere sådan en norm, sådan er det.

Ja, min mor far, han er fra Herning, og han har altid sagt,

at jeg skal for til den gode side, når noget er rigtig godt.

At det kun skal for, at det nu skal for til den gode side?

Ja, det skal for altid lidt, livet.

Nu skal for det lidt til den gode side.

Okay, okay, okay.

Jamen det var måske også lidt den energi, der kom.

Enten at jeg så forklagede, det tog også lidt tid for, at han forstod,

jeg havde jo snyttet ham i forhold til det der med,

min far skulle komme og sætte nu fliser op.

Så derfor kunne han kun komme forbi Maja Sim i én time,

hans mor og søster, så vi kunne hilspe dem og drikke til at spoppe dem.

Og så skulle de tage videre ud og spise en pizza.

Og han troede, at jeg havde inviteret alle de her mennesker,

også kun til den time, og han stadig skulle ud og spise pizza.

Så det var førsten, altså midt i overraskelsen,

at jeg lige vidste være sådan, men altså Neta, vores veninde,

har stået lavet iransk midter deroppe, og I skal spise jer,

og vi skal være her hele aften.

Altså du ved sådan, at der kommer flere mennesker, og der gav over os noget.

Så det var han, så blev han over.

Altså det var førsten, den kom så meget forsinket,

den der overraskelse til sådan, det er løgn mand, det er løgn, det er løgn.

Altså så blev han sådan glad for, at der var midt af,

og vi skulle blive her, og vi skulle være sammen hele aften og sådan noget.

Hvor jeg godt kunne mærke, at den første begejstring,

det var mere sådan en fuck man, er hjælp sammen kommet her for at være tre kvarterer,

en lille, der bare kommer og sætter fliser op.

Men så skrev du også sådan et rigtig fint brev til ham.

Ja, jeg skrev et brev.

Som du ikke holdt som en tale, eller hvad?

Ej, det var jo også lidt sådan,

da manden blev 26, det måske overkant, når man stille sig op og slå på glæde sidder og være sådan der.

Ja, alle sammen.

Jeg skrev det bare på Instagram.

Sendte du det så til ham, eller visste han det godt, eller så han det også bare så helt selvfølgelig?

Han så det bare selvfølgelig.

Hvad sagde han så til dig?

Jeg skrev, at han fik torger inden.

Så det var han lige der for, at han tager grader der.

Ej, hvor godt.

Jeg blev meget glad, at han snakket om det længe,

og nu har jeg lænkt mig til det, som om han,

nogle af de ting, jeg har skrevet i brevet eller i opslag der,

er jo meget sådan, hvad han gør og sådan noget.

Og nu er det som om, han gør det endnu mere.

Det er jo mange ting, jeg også synes er irriterende,

men så måske på en eller anden måde siger,

jeg kan bære over med det, fordi jeg lige skriver det højt.

Og nu er det som om, nu giver han loss.

Han har sådan en af smasken, for eksempel.

Nu er det som om, at du har lige sagt, du elsker mig over en ting, hvor meget jeg smasker inden i min mund,

så jeg smasker videre, eller...

Altså, hvis han går tit rundt i underbukser,

han sveder meget, ikke?

Altså så tager han min kæreste t-shirt på,

eller et eller andet, sådan sådan voksen bag ved gården rundt på strømpefød og i underbukser med t-shirt.

Det er meget sådan børnede aftæt.

Og det er som om, at det har jeg også beskrevet i det der brev.

Og det er som om, at nu har han givet ekstra så forleden i søndags,

inden vi skulle ud og se min kæreste Simone Spilkamp,

så sidder han kun i underbukser nu,

og spiser pasta med butters tjekensovs på.

Og der var jeg sådan,

arg, jeg har godt mærke, du skal passe på mig nu.

Bare fordi jeg har skrevet rigtig sødt brev til dig og beskrevet alle de her fjoldede ting, du gør,

og på ingen anden måde holder jeg appen, eller et eller andet mænd pass på.

Der er en græns.

Der er jeg faktisk en græns, der er med.

Du kan læse det op, så vi ikke kan høre allige her dejlige ting.

Jo, det vil jeg godt.

Det vil jeg skulle godt, du.

Det kommer her.

Jeg vil sige til folk hen i Kleenex, for det bliver rigtig smukt.

Kære og bedste ven, det er trygt at lave mine tanker falde på dig.

Det føles hjemmeligt at lukke mine øjne og forestille mig, hvordan du går rundt i lejligheden i en af Simone's t-shirts,

i ført for små undervuxer fra Føgtex,

imens du spiser mine sukkerfril og kriser,

og jeg har forbudt dig at tage for slik skuffen i skabet.

Jeg ved, hvordan du træmper på hælen i hullede sukker og proster luftet og næsten sådan piper,

og det føles som om et blod smiler som smidlisk i kroppen,

når jeg forestiller mig, hvordan du bekymrede tænker sig, at det knager,

og udbryder høj lydet om små, unbetydelige ting,

der bekræfter mig i, at jeg ikke er den eneste, der både er dramatisk og fortævlet.

Tak for at findes og for at forstå mig,

og for at når du ikke forstår mig, så forsøger jeg ligevel.

Tak for at ducke op i mit liv, da ensomheden omkapslod mig,

og jeg følte verden omkring mig for mange måder foregik,

imens jeg bare fandtes og ikke kunne følge med, fordi alle fik baby og forhold.

Tak for at være gavmild uden at forvente gengæld,

og for altid at være lidt begejstret og bringe barnet i glæde,

når jeg selv er bedrød.

Tak for at gøre mig trykker til pass,

og for at mænde mig om, hvordan det er at have en ven,

der ved ved at tænke, at bare vores blikke mødes.

Tak fordi jeg altid kan regne med dig også, når jeg ikke selv er til stede,

og fordi du fortæller mig alting,

og for at jeg kan gøre det samme til dig,

uden at være bange for at du fortæller det til nogen.

Tak fordi du gør dig umage og tager initiativ,

og gør vores venskab til et fællesprojekt, vi begge lægger følelser i.

Jeg ved, du ikke selv ser dig som en fanebær,

men jeg synes, du er modig.

Du er dig selv og forsøger aldrig at imponere,

ved for eksempel at vende tæklermærket på dine håndklader ud af,

når de hænger på badet værelset, ligesom jeg selv gør det.

Du er umiddelbar og eksporter beregnende,

og får billedet lidt dygtigt til at være dig selv.

Vi griner af, at vi begge er såre som en sol,

og flade som en panikage,

fulde af storhedsvandet og mindre værd.

Men i mine nøjne er du ikke panikagen,

kun den store sol.

Tak for at være den mest gennemsnitlige, almindelige,

jyske drenger i København.

Men også for at være den bedste, mest truffeste og sjove vand man kunne drømme om,

og til lykke med fødselsdagene mig.

I was flot.

Tak.

Det er jo en lille hyldelse til alle bedstevendere, følger jeg.

Jeg kunne også godt mærke, at jeg lavede det op,

så var jeg sådan åbenrækket ud, hvad min anden bedstevendte tænker.

Det tænkte jeg også.

Ja, og det tænkte jeg også.

Så var jeg sådan trotterende i julen af,

kæder det her, så var jeg sådan julen har fået 50 af de der gærlighedseklæringe.

Jeg kaster dem om med mig, eller hvad det hedder.

Om mig med dem.

Og julen sendte det også til mig,

og jeg troede, at synes, der blev så glad,

eller sådan noget, så det var dejligt.

Jeg har jo ikke kun én bedstevendt,

Nej, det er det, vi jo også har snakket om her nu gange.

Den der term bedstevendt,

at det løber så intalsaktigt,

når man siger det.

Ja, det gør det.

Men mindre, man siger,

til én af mine bedstevendt.

Men det var stort ikke lige så stærkt i tegsen.

Det der er jo også min bedstevendt.

Og så kan vi jo også,

altså vil jeg i hvert fald gerne lige gøre lidt reklam,

fordi du og din bedstevendt

har lavet en ny podcast.

Ej, tak, Maria, for at lave reklamen for det.

Jeg så faktisk, at jeg tænkte,

at hvide om man kan have fået et smurt ind på en eller anden måde.

Så var jeg sådan,

Ej, det bliver lige noget til at spørge nok først.

Det synes jeg, at vi skal sætte ud i universet,

fordi det er jo bare fedt at have én til.

En længstpodcast, man kan lytte til.

Den hedder Fjernsyn, skulle jeg tage at se.

Det vil jeg gerne have, den hed.

Men den hedder noget andet.

Den hedder Fjernsyn.

Fjernsyn.

Det er Fjernsyn på tysk.

Og det er fordi, den handler om alt,

at det er mig at lasse sære i Fjernsynet.

Forskelig ting.

Lige nu tager vi mig meget omgift for første blik i dag,

når vi skal optage.

Skal vi også tale om en særd,

der hed Outsiderne på Viaplay.

Vi kommer også til at tale om Robinson.

Det har du i hvert fald ønsket.

Og jeg tror også,

vi skal tale om grænseløs forældsket,

eller grænseløsk kærlighed.

Er det noget svil, den særer?

Men ja, det er det.

Og for grunden til det på tysk,

det er jo fordi,

jeg har boet i Hamburg i to år,

der lasse af mig lavet vores første podcast sammen.

Og der hed Freundschaft.

Og så var vi bare sådan,

det giver mening, at vi fortsætter med det her tyske,

selvom at det er svært for folk at forstå.

Men så holder vi også de dårlige lytter væk.

Så er det kun dem, der er ægte ved ind og findes på Spotify her.

De som der, bruger Google Translate,

for at finde os frem.

Præcis.

Det er de allermest dedikerede lytter.

Det er vores, det er der også en kærmige.

Altså...

Selvom det er jo godt, vi har mange.

Det er det, men så når man har googlet,

altså, jeg tænker,

en gang Google Translate,

tænker jeg, at min Spotify nu foreslår matten,

når jeg skriver F.

Ja.

Tak for shoutout.

Selv tak.

Jeg synes, det er et genialt koncept til jer to,

som bare elsker fjernsyn,

og elsker snakke med hinanden.

Så det jo altså,

det kunne ikke være...

Anne, det er svar, det er et stat.

Et stat.

Det er to mennesker, der godt kan lide at tale med hinanden,

og godt kan lide at se fjernsyn.

Og i dag, så det, vi skal snakke om,

det er også noget med bedste venner på en eller anden måde,

fordi det handler om,

at være i tvivl,

om man simpelthen er blevet så gode venner,

at man er blevet forældsket i hinanden.

Men vi skal lige først lave vores vininde på.

Er du klar?

Mmh.

Skal jeg læse spørgsmålet op?

Skal du læse spørgsmålet op, skal jeg tage at sige?

Det er spørgsmål,

som vi har valgt,

som en af jer har set den.

Det er beskriv,

sidste gang du blev rørt.

Vil du starte?

Nu synes jeg lige, at jeg har siddet og læst brev og arbejde almindelig.

Ja, jeg kan godt starte.

Det kom meget hurtigt til mig, fordi det gjorde jeg i går.

Ej.

Ja.

Og hvad?

Og så tænkte jeg,

ej, er den dårlig, kan jeg finde en anden?

Og så er jeg sådan, ej, det er sidste gang jeg blev rørt,

så nu må jeg tage den.

Tænkte du også på det der, så kan jeg ikke være sådan noget.

Det ved jeg ikke, om jeg kan snakke om den der.

Kan jeg ikke finde en sejr?

Men jeg var seriøst nærmest lige blevet rørt,

da jeg læste deres spørgsmål.

Det var fordi, at jeg sad hjemme med min datter i går,

hun var syg, så jeg var blevet hjemme fra arbejde,

og sad ligesom at soffe hjernesyn,

og så så jeg,

and just like that.

Ej.

På HBO.

Ja, og det sagde jeg også.

Det er jo den der spinoff på Sex and City.

Nu er de blevet meget ældre af alle de her kvinder i 50'erne,

og man kan synes alt muligt, om den her seriøst,

det vil jeg ikke gå for meget ind i.

Men i hvert fald, det er hvor jeg bliver rørt,

det er, at der er én af de her nye kvindelige karakterer,

jeg kan ikke engang huske, hvad hun hedder,

men hun har sådan noget,

tre store, nærmest voksne børn,

og hendes mand skal til at stille op,

som et eller andet guvenør eller noget,

og hun har selv sin egen karriere,

og lige pludselig finder hun ud af, hun er gravid.

Og så går hun fuldstændig i panik,

og siger ligesom,

sådan, jeg troede, det her var min tid,

endelig er min børn blevet store,

jeg kan udfolde mig selv,

jeg har fået min krop tilbage,

min karriere kører,

vi har masser af penge,

vi kan bare nyde det her liv med vores,

al min venner og feste,

og vores børn og det hele,

og nu kommer det her,

og så bliver jeg bare slød tilbage til start,

og jeg ved ikke, hvordan jeg skal håndtere,

det, jeg ved ikke, hvordan jeg kan være i det,

og så mister hun børnet,

der hun får en ufrivillig abort,

og så hun bare er fyldt op med skyld,

over at hun ikke bare var taknemmelig,

og at hun ikke nødde det,

og at hun ikke glædede sig over,

at hun havde fået den her gave,

og blive gravid i sig senere,

eller at få et til børn,

og det er jo det mest videre under lige verden.

Og der begyndte jeg at græde.

Nu.

Og det er jo ikke fordi,

jeg ens ene har oplevet den her situation,

men de der komplekse modstrædende følelser,

som findes i gerne vil være mor,

ikke er vil være mor,

hvad i tvivl om, hvornår man skal være mor,

blive mor,

synes at det er det hårdeste i verden,

synes det det bedste i verden,

synes det det hårdeste i verden,

har lyst til at få 8 børn,

fordi det er det, der giver livet mening,

har lyst til ikke at få nogen flere børn,

og kun have et.

Alle de der kontrastfælde følelser,

som bare bor så meget i hvert fald i mig,

og har gjort det de seneste år,

og jeg har aldrig oplevet noget,

der rummer, så stor en kompleksitet følelsesmæssigt,

altså som er så meget ude på spektret,

i den ene yderlighed.

Det er det det hårdeste jeg har brudt i verden,

og det er det bedste jeg har brudt i verden.

Det rammer bare rigtig meget,

at jeg kunne bare fuldstændig se mig selv i og tænke,

at jeg skal aldrig have flere børn,

og så også blive helt ulykkelig,

hvis jeg havde den der oplevelse om nogen år.

Så der sidder der lige fællede en torre,

og så blev hevet tilbage til præcis den virkelighed,

jeg snakker om, at mit barn sidder ved siden af,

og jeg nu tænker,

jeg skal ikke græde,

for så tror hun,

jeg er ked af det,

og du ved.

Så nu skal jeg igen lige mord mig op,

og være...

Nej, mord mig op.

Hold da op.

Hold da op, et begrepp.

Ej, og smile.

Er det noget i mødet, siger jeg til hinanden?

Nej, det er noget, jeg lige har fundet på.

Okay.

Det synes jeg godt, du kan påkønne at sige,

på ikke andet måde.

Også igen lidt et bygge og to ord.

Altså sådan hjemmeopfundet.

Men også på en måde meget...

Altså godt ord.

Det er der, man lige kan ses,

nogen ser, at man kan mene, hvad man vil om,

og så er det det samme med Christopher Filmen.

Altså sådan...

Det kan man jo også mene lidt om,

hvad man vil.

Og det kan jeg jo også se, at jeg er hjemme,

og jeg...

Jeg mener lidt undervejs,

lad mig sige det sådan.

Og så er det i valg til at lægge af fanden med,

og hylder mine øjen ud.

Og det sidste, når han sidder og spiller den,

det er fucking...

Også handler det om, hvad det har været kommet ud.

Jeg har ikke sæt den her endnu.

Ej, no, undskyld.

Nå, men han står i hvert fald og synger.

Okay, det vil jeg jo måske se.

Jeg lader sig grad af fanden med også.

Apropos, lader sig.

I sin underhylder.

I sin underhylder.

Og det er bare simp, der sidder i midten,

når jeg er al-KF-mål.

Hvor jeg var simpelthen ikke meget.

Hej, Nå.

Hvor er det sidste gang, du blev rørt?

Ej, det er heldigvis.

Jeg er der heldigvis blevet rørt siden,

fordi det her er nogen måneder siden efter hverden.

Ej, sidst jeg blev sådan rørt,

i hvert fald, hvor der også blev kommet en torre.

Det var i weekenden.

Af flere forskellige årsager,

tror jeg, det var sådan en kulmination af...

Er en af min...

En dreng fra min gamle vennegruppe,

altså ikke en af min gamle bedste,

men egentlig har jeg set meget og festet meget med,

og sådan noget.

Har været syg en længere periode.

Og jeg har så samlet nogle piger,

der fortæller mig, at han nu er død.

Nej, nej, nej, nej.

Og det sker, der vi sidder og holder sådan noget grille arrangemente

i min hage, inden vi skal ned på festivalen,

i min MIM by, hun er stadig.

Og jeg...

Altså der på det tidspunkt, det er ikke...

Altså jeg har begyndt ikke at grade.

Jeg vidste jo godt, at han var syg,

og jeg vidste godt, at det er slåslamt selv,

men jeg var ikke klar over,

at han ville død faktisk.

Og jeg tror også bare,

det kom bag på mig, at det skete så hurtigt efter,

fordi jeg var også en af de sidste,

der fik at vide, at han var syg.

Og det blev meget for rørt af,

at jeg kunne ikke rigtig lige tabe ud,

og det i et par timer,

hvor jeg bare satte lidt med min telefon og tænkte.

Og det var også altid det,

der med man selvfølgelig både,

eller jeg, det gør alle jo,

blev meget ked af at høre, at nogen har gået bort,

men samtidig også,

at jeg var tæt, at døden,

de fuldstegt kom op på en, ikke?

Altså det er jo en jævneralderne,

um, glad, sund og rask.

Altså levet virkelig et, et sund,

altså vildt god til at løbe og sådan noget.

Altså du ved, det er sådan,

ingen havde jo set,

hvorfor det lige skulle ramme ham ved,

og det er jo det der med,

så opdager man lige,

hvor skrøbligt levet bliver,

og altså sådan,

hvor uretfærdigt det kan være,

og hvor meningsløst det kan være,

alle de der tanker.

Og så,

der er ligesom på en eller anden måde,

at prøve at lægge lidt lov på det,

og være sådan,

det kan jeg ikke rigtig gøre så meget ved.

Nu her, og jeg vil prøve at skrive ud,

så nogle af mine venner,

der er ligesom at tætte med ham i morgen,

og høre hvordan de har det,

og sådan noget,

om de ikke havde lige fået lidt at drikke,

allerede,

og så er det sådan,

det gør jeg lige.

Så tog jeg ned på festivalen,

og så spillede Solleima,

og så,

som jeg og min øngelingsartist,

og så så,

altså sådan en eller anden artiartist,

og så var jeg rødfuldt,

og meget, meget rørd,

og så stiller hun så sådan,

op på sådan en skatrempe,

noget,

for det hedder mellemrummet i Hunestad,

og spiller sådan i sonet og gangen,

så man bare sådan kan se hende siluet,

og så synger hun den der gonat lille land,

som er din øngelingsartist,

som er en af mine mange øngelingsartist,

så nu er jeg faktisk lige ved at begynde at græde igen,

og så er jeg sådan,

jeg kan altid,

også fordi den mener mig,

også der er min bedste,

men enders far,

døde for ikke så langt,

så sådan,

jeg ved ikke,

det kuliminerer,

jeg står dernede,

og jeg er sådan der og græder,

og jeg græder så meget,

og så Solle briller på,

fordi jeg synes faktisk,

nu er det lidt æg,

og hvis jeg er sådan der,

for øje på mig deroppe,

eller sådan en stok og fast,

der bare græder sin øjne ud hver gang,

det siger jeg egentlig ikke,

men så stod jeg der,

med en af mine veninder,

som også var der noget,

som også er fra hunesteder,

som lige så måske var hende,

der havde fortalt mig det her,

og så stod vi bare sammen og grammet,

og så den der sonet gang,

gå ned og lytte til Solleima,

der var bare altså ved undre,

og der blev jo godt nok virkelig,

virkelig rørt.

Ja,

hej, det forstår jeg fan med godt.

Ja, og så samtidig,

lige med at have drukket en masse

Slippery nibbles, ikke altså.

Jo, men så også samtidig,

at det lige er Solleima,

du skal høre,

efter den besked,

altså fordi,

det er jo ikke sikkert alle ved det,

men altså er der nogen,

der kan røre dit hjerte,

så er det Solleima.

Det oplevede jeg en af de første gange,

vi i århud var ude sammen.

Kørte det?

Ja, fordi vi skulle se Solleima,

hende til et event,

det var Pieprisen,

som vi var hende til,

og Solleima hun spillede,

og der kan jeg i hvert fald huske,

at det gik op for mig,

at Solleima rør dig døbt.

Ja,

ja, det gør hun.

Det gør hun nemlig, så altså sådan,

jeg tror også, jeg havde græts,

selvom at jeg ikke havde fået den,

der virkelig sovlig beskedet ende,

men det var også så,

at man hun trøstede mig,

eller sådan, ja,

hun er bare,

og jeg røger jo også direkte over,

i backstage,

fordi jeg havde været hverdagen inden,

så jeg havde det,

men det er lidt nusset,

bag sig i samfundet på.

Jeg flyver hen,

og jeg tager min veninde med,

og så står Solleima fan.

Og jeg bryder forbi to vakter,

der er sådan,

ah, Ida, du var værdig gård,

du kan ikke hive alle muligt med ind,

backstage i dag.

Og vi går der,

og vi var over og siger til Solleima,

Æ, en god koncert, og sådan noget.

Og så,

så lige inden jeg når hen til Solleima,

så møder jeg jo Tuvest,

som jo en anden, der er dit som os,

har været meget dybs.

Det er faktisk lidt for sjov, det her.

Altså sådan der,

jeg knus og elsker,

Tuvestes musik, det gør jeg.

Og han er forhundestede,

så han står der i backstage,

og der, han står,

taler med Tuva Toni,

som er aftens konferensier.

Og her er jeg bare sådan der,

høj på Solleima,

koncert,

pisse stiv,

meget rørt af alt muligt,

og går direkte over til Tuvest,

og står,

og siger til ham,

hej Tuvest,

og jeg kan jo godt se manden,

som faktisk også har det udstående blik,

ligesom,

da jeg ser den,

ser meget overrasket ud,

og så kigger på mig,

og er sådan, hej så,

og er sådan,

hej igen.

Jeg kan bare huske af stort,

og tænker, hvad har du gange i det?

Hvad er det, du vil sige til en af hans tak, som er?

Altså, tak for den gode musik, mand!

Tak!

Altså, det er sådan noget,

jeg står og siger,

og han er sådan en selv tak,

og så begynder jeg at fortælle,

sådan en historie om en gang,

jeg var til casting på Super Voxen filmen,

og var blot underligt,

det har jeg da aldrig hørt om.

Men det var jeg,

og vi var fire tilbage,

og det skulle være tre fire,

så jeg var faktisk lige ved at få en rolle.

Nej, hvor er det selv sygt?

Og så fik jeg ikke rollen,

og så var jeg super trist,

og så gav min forældre mig en TuVest CD,

hvor de havde sat et lille mærke,

og vi er ude inde under coveret,

hvor der står,

vi elsker dig,

du valgte at være vores hjern,

akte det, ikke?

Og det skulle TuVest havet,

det skulle jeg stå og fortælle TuVest derinde,

og så fik jeg den her CD af min forældre,

efter jeg ikke blev castet til filmen Super Voxen,

den kender du nok, ikke?

Der var fire tilbage,

så siger jeg da mig,

der var fire,

jeg var lige ved at få den,

ej,

og jeg kan bare huske,

og tur er tånisk,

så sidder jeg også og kigger,

ja,

det er super,

er der nogen, der kan få hen det her ud for backstage,

og så siger jeg,

solleima,

SOLEIMA,

løber jeg videre, ikke?

Og så har jeg op at bestemme, at vide vind i barnen,

og min veninde, der er bare sådan,

ej, jeg har fyrt her, mand,

og så er jeg,

det var,

der er ingen råd til,

var det en skam sat dagen efter?

Ej, faktisk ikke så meget,

fordi jeg var så TuVest aner,

ikke hvem helt ved jeg,

altså,

altså,

så lej med,

det skal ikke lægge lang tid siden,

at du har lavet,

noget lignende,

fordi jeg tror ikke,

det er mange af os nye tider,

når vi snakket om,

at du løber over til Medines folk,

og sagde,

Medines skulle jeg støde dig,

kan se det legendt af det,

sammen,

mener jeg ikke, at jeg,

skal jeg til,

og tage en slappe,

om hvad det er, du kunne holde der,

eller gør, eller,

eller måske skal du,

ikke have backstage længere?

Ikke backstage længere,

det her,

den går ud til alle festivalerne,

vi kører helt amelige armband,

for nu er,

I dag,

inden vi lige går i gang med dilemmaet,

så har du faktisk fået en update

på sidste uge's dilemma.

Ja, det har jeg.

Fordi vi har fundet ud af,

hvad vores kærelytter,

der var i tvivl,

om hun skulle starte studie,

i ordentlig,

selvom alle hendes bedste venner,

som hun lige havde fået,

nærmest,

både i København,

hvad hun ligesom har besluttet,

ikke?

Jo.

Vil du ikke...

Skal jeg læse det op?

Ja, gør det.

Hun skal også sådan her.

Jeg takket jer til min studieflas i ordentlig,

og har fundet mig et sted at bo,

så lige nu er det min plan.

Alle mine venner skal også til at studere,

så jeg fandt ro i,

at vi alle sammen,

kommer til at have travet

med det værgesærm.

Jeg har snakket utroligt meget med mine venner om det,

og selvom vi alle er lidt øvr over,

at der kommer lidt flere kilometer imellem os,

så er vi sikre på,

at det hele nok skal gå.

Og hvis ikke, så tager det kun en timemetode,

og så er vi sammen igen.

Det er jo præcis det,

vi ser, hun tror, ja.

Jeg var rigtig glad for, at hun havde gjort det.

Det er bare dejligt,

når det er det, der er sket som også,

så det, man har håbet på, at folk ville gøre, ikke?

Ja, 100%.

Det ville være rigtig trist,

hvis hun havde taget nej til sit drømmestudier,

for at blive hjemme i København med sine venner.

Og så om et år,

så skulle de på drømmestudier

rundt i hele verden,

eller i Sæbæret år,

eller hvad det nu kunne være.

Du har jo også været på Smuk Festival,

i løbet af sommeren,

og i sidste afsnit,

der spillede vi nogle af de her små historier,

som du har været ude at optage med folk.

Vindskabshistorie,

det er virkeligheden bare svar

på nogle af de spørgsmål,

som vi faktisk sidder og snakker om herinde.

Og du har også spørgt en del festivalgaster,

og hvad man gør,

hvis man er forældsket i en venne,

og hvordan man ved det,

og hvordan man siger det til dem,

og sådan noget.

Så vi kommer til at spille nogle af de her små svar,

fra hjertelig der med,

i løbet afsnittet.

Jeg tænker bare, at vi skal kaste os ud i det.

Ja, nu læser jeg det bare op.

Kære Maria og Ithos Fire.

På mange måder kan det her spørgsmål

mænde om nogle af de ungeligne

brevkastespørgsmål,

i stil med,

hvordan ved jeg,

om jeg kan lide ham.

Og selvom det lyder som et spørgsmål,

der i principet vil passe lige så godt,

hvis ikke bedre end 112 forknuklste hjertet,

så er sagen den,

at jeg taler om min bedste venne.

Jeg har de seneste fire år

haft en drengevenne,

som jeg har delt og lavet alt med.

Rejst, festet, græt og grint.

Vi er deltaget i alle hinanden,

vigtige og knaps- og vigtige

livsbegivenheder.

Kort sagt,

så er han bare mit yndlingsvæsen.

Jeg har haft en angst for at miste dem,

jeg elsker.

Ved, at de vælger mig fra,

siden jeg var helt lille.

Og den er især optret

end den mere på det seneste

omkring ham.

For hvad nu vil jeg i virkeligheden

følge noget for ham?

Nog er han en teltrækende fyr.

Men jeg har,

måske meget bevidst,

aldrig tænkt på ham,

som seksuelt teltrækende.

Men jeg er til gengæld begyndt

at mærke en underlig,

uddefinjere bare følelse,

når han taler om andre,

eller når han nogen dage

prioriterer andre af hans venner.

Måske er det chalosid,

måske er jeg for elsket i ham.

Han har ofte samme reaktionsminister

som mig,

når jeg taler om andre,

men jeg er selvfølgelig heller ikke sikker på,

hvordan jeg skal tølge det.

Mit spørgsmål og i virkeligheden

også mit ønske til jer,

er derfor,

om jeg ikke måske vil tale om

og råde mig til,

hvad man gør,

når man er i tvivl,

og man er faldet for sin ven,

og er bange for at miste dem.

Ej, jeg synes, det er så spændende,

det er hans første måned.

Altså virkelig, virkelig et,

et stort dilemma,

som jeg for mange måder godt kasserne der,

genkendte

urolighederne i,

hvad man ser.

Men jeg har også,

jeg har jo haft mange drangevenner altid.

Jeg har også altid haft mange veninder,

men jeg har tit været,

været ekstra tæt med,

i hvert fald, en drange eller to drange.

Altså, jeg har haft mange,

ja,

relationer, hvor jeg virkelig har været,

som om, at de har været

min nærmeste på en eller anden måde.

Det er godt, fordi jeg har to brødre,

eller et eller andet.

Altså, der er et eller andet trykkes,

noget over det.

Men,

men jeg kan i hvert fald,

helt tilbage fra gymnasiet,

huske den der,

meget forvirret følelse af,

nogen gange at være,

er forældsket.

Eller, at jeg er bare,

elsker jeg der bare rigtig højt.

Og jeg tror særligt,

den gange i gymnasiet,

der var, det nok også,

en gråsåne.

Altså, der var der jo meget,

der var svært at forstå,

og der tror jeg også, at

nogen, der var helt klart,

nogle af mine venner,

som bare var mine venner,

men så havde jeg også en person,

som for eksempel var sådan,

meget forældsket i mig,

i en periode.

Og så var jeg sådan,

så kan vi ikke være venner,

og så var jeg sådan,

nu er jeg ikke forældsket i der længere,

så var vi venner igen.

Så blev jeg alligevel sige tvivl om,

jeg var forældsket i ham,

og det var virkelig et spil,

hvor vi var aldrig kære,

så vi var egentlig,

heller aldrig sådan rigtig sammen,

så har vi køstet et par enkelte det gange.

Men vi var ved at dø af chalossi over alt,

hvad hinanden gjorde,

hvis hinanden fik kære,

så var vi ulykkelige,

og det ved jeg altså sådan.

Og når jeg tænker tilbage for det nu,

så kan jeg stadig ikke rigtig definere,

hvad det var,

for jeg føler aldrig,

at jeg var sådan der forældsket i ham,

men jeg ville heller ikke dække det ham,

med nogen andre.

Og jeg ved, at han var lidt forældsket i mig,

så derfor var der også et skævt forhold,

vi havde på en eller anden måde, ikke?

Og allerede dengang,

at det jo startede det der med,

når kære egentlig finder ud af,

hvornår jeg vinder,

eller hvornår jeg er forældsket,

eller sådan sådan.

Men jeg tror, at apropos læse,

som nu, altså,

eller julen,

men han er homoseksuel,

så der er den fuldstændig udløkket i hvert fald,

men hvis du kan tage det læse,

som jo er en straight cis mann,

og alle er glade for damer,

og den slags,

så kan jeg godt forstå,

at man,

altså kan godt se mange af de følelser,

som det har beskrevet her i mig selv,

også i vores relation faktisk.

Men ikke på sådan en,

altså jeg tror bare nogle gange,

jeg kan blive overvældet over,

hvor meget jeg holder allæse,

på en måde,

hvor jeg kan holde det op.

Altså jeg har aldrig nogen siden overværdelsen af,

at jeg er forældsket i læse.

Men jeg kan godt forstå,

hvorfor at man,

særligvis man måske er lidt yngre,

kan forvækse den kærlighed med anden kærlighed.

Forstår du hvad jeg mener?

Fordi der er ikke særlig langt frem for,

elskelse til et vendskab anyway.

Altså sådan,

det kan også være,

jeg siger læse,

og julen er mine bedste venner,

men Simon, som er min kæreste,

er jo i virkeligheden min aller-aller-bedste venner.

Han er jo, altså,

ham, jeg deler alt med,

og vi jo ikke er ny forældskede længere.

Og så på et andet tidspunkt,

så ved forældskelser jo altid,

du går over i et stærkt vendskab.

Altså forældskelser er jo mange gange,

bare en form for feber tilstand.

Så jeg kan godt forstå,

at det er svært,

det der er mere skældende imellem,

det er fordi,

forældskelser er jo også vendskab,

eller bliver det i hvert fald,

og omvendt,

så er bliver man selvfølgelig forældsket,

i nogen som er ens bedste ven,

eller sådan noget.

Så det er bare forvirrende,

og jeg kan godt nogle gange nærmest for sommerfulde i maven,

og jeg tænker på vores vendskab,

fordi der er sådan en fuck,

jeg føler mig heldig,

at jeg har et menneske i mit liv,

som jeg kan dele alle de her ting med,

og som passer så godt ind i mit liv,

og som er så gode venner med min kæreste,

og som er så gode venner med min andre venner,

og veniner og sådan noget, ikke?

Og det kan jeg godt forstå,

man kan blive forvirret over,

at føle,

fordi det kan godt være helt kriplende i kroppen,

at man er så taknemmelig og glad for noget.

Kan du få den samme kriplende fornemmelse

med din veniner, for eksempel?

Ja.

Og så er det bare mindre forvirrende,

fordi du ved,

jeg er helt projektsuelt,

så det er jo ikke det.

Ja, altså 100%.

Det kan jeg godt,

jeg kan sagtens tænke over,

altså sådan,

med min veniner,

og det kunne jeg særligt,

den gang jeg var lidt tættere,

med mange af min veniner,

fordi lige nu er jeg jo bare tættest

med laser og med julien,

fordi vi er det samme sted i livet,

og hvor på alt,

hvad vi har snakket om,

når gange før,

hvor mange af min veniner,

er sådan fuld blå en karriere,

eller har børn og familie,

og så ses vi bare ikke på samme tætte

måde længere,

men 100%,

jeg kan sagtens tænke på,

ej,

er male,

og hvor mange år,

vi har kendt hinanden,

og troet det,

eller natasja min veninen,

eller hvad ved jeg,

altså sådan,

og være sådan,

uverklad for,

jeg har dem,

og få lyst til sådan,

at nye ugen,

og blive i dem,

eller spise dem,

eller sådan,

så det kan jeg sagtens,

men jeg tror,

det er det der med,

hvis man har nogen,

som hun beskriver,

meget lidt,

ligesom,

jeg har det med laser og julien,

og taget til ting,

og så er jeg med,

og hygget med episofen,

og sådan noget,

virkelig sådan,

der er dellivet med på den der måde,

så kan jeg godt forstå,

man bliver forvirret,

men,

og jeg kan også godt forstå,

man bliver selv,

altså det kan jeg da også blive,

og det kan jeg blive,

både min veninde,

og min venne,

og min kæreste,

altså det der med,

jeg er bange for,

at blive valgt fra,

fordi de finder nogen,

der de pludselig er sjovere,

eller federe,

og det tror jeg særligt,

kan være,

hvis de får veninder,

fordi altså nej,

jeg ved ikke,

hvor mange veninder,

der er plads til i jeres liv,

det er jo en typisk ting,

i forvejen,

når man er så god venner,

drengpige,

i hvert fald,

og tænker,

der er en begrænset antal,

fordi,

at man tænker,

de kan have uendelige drengvenner.

Præcis,

men,

der er kun en pige,

ja,

og det er jo bare det der,

igen,

sådan noget misogyne,

tankergang for os selv,

og også med,

at vi altid,

har blevet sat op imod hinanden,

og sådan noget,

så det skal man bare huske sig selv på.

Hvis man er i tvivl,

om det,

så er man det nok,

akte.

Altså,

det var bare den fornemmelse,

jeg fik med det samme,

at sådan,

hvis du går og har de der tanker,

så er der nok noget om det,

hvor jeg synes,

det, du siger, er meget mere,

det omvendte,

at det er meget almindeligt,

og være lidt forvirret,

det behøver ikke betydnet som helst.

For mig,

der er den der,

kriblende kroppen,

eller den der,

nærmest lidt forældskede feber til,

men kan jo også være,

som vi så har snakket om,

være forældskede,

venneforældskede.

Altså, man kan jo godt have den der,

så når jeg er besater,

der jeg har lyst til at være sammen,

der hele tiden,

så har jeg det også med min veninde,

Louise,

som er et forholdsvis nyt bekendt skrib,

som jeg hele tiden har lyst til at være sammen med,

fordi hun får mig til,

sådan der,

at sige, du bukser den her grim,

og jeg er sammen med hende,

og jeg afhænger det.

Hun er måske noget af det sjoveste,

der findes,

altså så sjov.

Jeg har hele tiden lyst til at være sammen med hende,

og det er også sådan der,

venneforældskede i hende.

Ja.

Og det er også igen en kriplende fornemmelse,

hvor jeg sådan,

jeg vil gerne have mere,

og jeg vil gerne være sammen med dig,

og øv, hvorfor du kan være med til det,

og hvorfor skal du være sammen med dem,

det er også sådan,

der er lidt sådan,

besættelsesialusi,

besyd og riskeragt i følelser, ikke?

Men jeg tænker altså,

hvis vi,

hvis vi tager udgangspunkt i,

at hun er helt troseksuel,

og ikke os,

at det piger eller et eller andet,

så tænker jeg,

i hvert fald det er et godt udgangspunkt,

for at finde ud af,

er jeg vildt med ham,

eller hvad er der,

ligesom i de her følelser,

og prøv at mærke efter,

kan jeg gengældt nogle af de samme

følelser for min veninder.

Føles det helt anderledes,

eller kan jeg godt sammenligne det,

med når jeg har veninder,

som jeg bare synes er helt videre under lige,

og laver alt med, ikke?

Fordi hvis det er en helt anden følelse,

og det er sådan,

nej, det kan jeg bare mærke,

når man sætter det sådan op,

så kan det i hvert fald godt være,

at der er lidt noget, man kan.

100% er jeg trøj,

og jeg tror også bare,

det er et tid,

jeg kan også huske på et andet tidspunkt,

i mit liv,

hvor jeg var lidt i tvivl,

og der var jeg generelt bare,

bare i tvivl om alt ting,

og forbi noget,

og havde rigtig meget lyst til,

at få en kæreste,

udover det,

der havde jeg også en rigtig god ven,

som stadig ikke er min god ven,

og der havde jeg også,

på et tidspunkt,

hvor jeg sidder i bilen,

nu kalder jeg venden for svendt,

og så kigger jeg på julien,

og så ser jeg til ham,

vi har lige været i kæres,

og så kigger jeg på ham,

og så ser jeg,

jeg er sgu i tvivl,

om jeg er forældsket i svendt,

og så kigger jeg julen bare på mig,

og så er jeg sådan,

det tror jeg ikke, du er,

og så kører han videre,

og så er jeg sådan,

jo, det kan jeg godt,

det tror jeg lidt, jeg er,

og så er jeg sådan,

jeg tror bare rigtig gerne,

du vil have en kæreste,

eller sådan,

hvor jeg er sådan,

nej, det er jeg,

lidt i tvivl,

og så var han sådan,

vi taler om det,

i kærenden om 14 dage,

så kan vi se,

om du stadig tror,

jeg er ikke forældsket i svendt,

men jeg har bare lige

fået lidt sommerfulde i maven,

Hvordan fandt du så ud af det?

Men det var som om,

at jeg godt kunne mærke,

at det lige blev selvfølgelig,

det så også det, som om,

jeg var forældsket i en anden,

og en tredje, og en fire,

altså fordi det bare,

du ved, den der sådan,

i virkeligheden,

tror jeg bare,

jeg havde hudsult,

og jeg havde brug for bekraftigelse,

og jeg havde brug for,

at der var nogen,

der sådan der,

ville holde om,

og synes, det var den dejte,

det hele verden.

Jeg føler, at man ved,

at man er forældsket i en vinde,

hvis man, liksom,

har en,

mavenfundimelse om,

når det er sådan,

at de kommer og fortæller dig,

om et crush,

eller sådan en forældskesid,

de har,

eller en pi, de har,

eller en dreng,

som de har,

haft det virkelig godt med,

og som de måske er lidt loven på,

så, hvis man kan mærke,

at det gør allerede i maven.

Jeg tror, at man er foræld,

at man er forældsket i sin vinde,

hvis man så,

måske kigger lidt ekstra efter ham,

eller hvis man er til sjæl,

eller hvis man er til sjæle arrangementer,

og tænker, at jeg håber,

at han kommer,

eller man tænker,

at jeg håber måske,

at vi kan lave en drukleg senere,

eller sådan lidt kontaktsøjende,

at man tænker,

hej, jeg har kendt dig længe,

men du er der lidt ekstra sød,

eller ekstra sjov her sammen med.

Jeg synes godt,

det kan være rigtig svært,

at vide,

om man er forældsket i en vinde,

en gang imellem.

Jeg har prøvet flere gange,

og jeg føler,

at jeg lige pludselig fik følelser

for en vinde,

fordi man har så mange,

og måske bruger man virkelig meget tid sammen,

og hvis man så også

har bare en lille smule,

fysisk tiltrækning,

så kan det nemlig blive meget, meget

modrøvet det hele.

Men jeg føler,

de gange, hvor jeg er blevet opbevist,

om jeg har været forældsket i en vinde,

det har været,

når jeg har,

for det første,

selvfølgelig,

mærket ubehag,

når de begynder at tale om folk,

de har dateet,

eller de sker på date,

eller jeg ser på køs med nogen i byen,

så snart de der sjalusi-følelser,

kommer ind over,

så føler jeg,

at det er en rimelig god indikator på,

okay, måske er der et eller andet her,

som er mere end bare vindskabt.

De gange, hvor jeg har været forældsket i en vinde,

har egentlig ikke været i tvivl om,

om jeg har været forældsket i en vinde.

Så jeg tror godt,

man ender sig nær klare over,

om man er forældsket i en vinde,

og så handler det sig om,

om man så er klar til at kasse sig over,

den overbevisning,

om man er forældsket i en vinde,

om man tør,

og indrøm det over for sig selv,

at jeg, nej,

jeg er ikke bare vinder,

med den her person,

jeg er faktisk forældsket i den her person,

jeg har lyst til at køse den her person.

Du indrømmer over for dig selv,

at du forældsker en vinde,

er nok det sværeste.

Jo yngre, jeg har været,

i forhold til de her relationer,

jo mere har jeg mistolket den kærlighed,

der har været mellem mig,

mine venner,

som er så forældsket.

Og måske er det også undergravet

forældskelsen,

særligt med ham der i gymnasien,

fordi der tror jeg egentlig,

der var tale om en forældskelser,

hvor vores begge to sidder,

men der var jeg mere sådan,

ej, det skal føles på en anden måde, jo.

Altså det kan ikke være den her,

trykkevænskepsforældskelsen,

det er ikke en rigtig forældskelsen,

vil jeg jo også få noget af,

ikke passer eller sådan,

så det er jo,

kan du mening, det jeg ser?

Ja, hun er,

men jeg snakker også meget.

Nej, men det synes jeg helt klart.

Altså jeg har ikke sådan,

slet ikke haft lige så mange drengevinder,

som du har haft.

Altså jeg har haft sådan,

en af mine allerbedste drengevinder,

som jeg er kendt siden vi blev født,

altså hvor vores forældre er kendt henne,

når vi vokser op sammen,

og det føles som en bror.

Så der var ligesom sådan,

der var aldrig den der tvivl,

altså aldrig, aldrig, aldrig,

det ville være,

det er fuldstændig ligesom,

jeg har det med mine søster,

altså det er sådan,

det er en til en det samme,

den samme følelse,

er sådan noget meget tæt forbundet,

men på ingen måde,

forældskelsesagtigt.

Og så,

havde jeg en af min

bedste venner,

jeg så faktisk blev kærester med,

og som jeg så blev venner med igen,

også på den anden side,

efter jeg er der så,

efter et halvt år,

hvor vi ikke så hinanden eller et eller andet, ikke.

Men jeg har altid haft den der følelse af,

at lige bortid fra ham,

min bandomsvinde,

som jeg altid er kendt,

så var der sådan en mulighed

for at blive forældsket i venner,

hvis det var drenge.

Og det har bare altid forstyrret mig lidt,

i de der vendskaber,

og så synes jeg,

jeg har gjort det svært at indgå i

vendskaber med drenge,

da jeg var yngre,

fordi jeg var i tvivl fra start,

om grunden til, at jeg gerne ville være venner med mig,

fordi jeg også gerne ville kysse dem.

Jeg havde så svært at navigere,

i de der følelser.

Og sådan har jeg det netop i dag,

slet eller ikke.

I dag har jeg fået mange drengevenner,

gennem min veninde,

og deres kærester,

og min mand og hans venner,

og sådan,

hvor det er helt tydeligt for mig,

at det er bare en mega god venner,

har det bare fucking show,

men deres enten.

Så jeg synes også,

for mig har det i hvert fald også været en ting,

som var der mere, da jeg var yngre.

Altså jeg har bare stadig lidt følelsen af,

at når hun skriver herind,

at hun er i tvivl,

og sådan noget,

at der skal meget til,

før at man stiller sig selv de der spørgsmål.

Det har i hvert fald nok stået på,

i de 14. dag i julen,

så jeg skulle give det med svært,

fiktivt svært.

Ja.

Det er nemlig det.

Og jeg tror også,

at hvis vi skal ansage,

at det er sådan,

hun har det,

og hvad man så gør,

altså så forstår jeg virkelig også godt,

at hun har brug for hjælp,

fordi det er jo virkelig en ubehagelig situation,

at være i,

hvis man netop er bange for miste folk i forvejen,

og hun særligt er bange for miste sin bedste venne,

men at hun også mener,

at han måske har nogle signaler,

som gør, at hun tror,

at der også kan være en mulighed for,

men han har det for samme måde som hende.

Ja, hun siger, at han reagerer også lidt mærkeligt,

når hun snakker om,

at hun skal ses med drengen.

Og ses.

Og det er jo det der igen,

altså så kan man også,

på et landstidspunkt,

begynde at blive mærkelig over for hinanden,

eller at skabe konflikt,

og sådan noget,

hvis ikke man får åbnet for pandorsaske,

og sagt,

hvordan man i virkeligheden har det.

Men lige præcis i den her situation,

der er nærmest en af dem,

der er sådan der,

mementer du virkelig at døde lidt hammerne,

for at elskede den her mand.

Ja.

Og du skal sige noget til ham.

Nej.

Og det er bare en kæde af at sige.

Ja.

Hvis du godt vil bebeholde dit venskab,

så skal du, altså,

skal du arbejde med dig selv,

for ikke at være forældsket i ham længere.

Altså, hvis det kun er de der små tanker,

og sådan noget,

det er virkelig mig, der sådan ål lukker,

alligevel ud af sådan her,

så er du den drømtslukket.

Men hvis man er så gode venner,

og hun kun er lidt i tvivl,

og kunne det være,

at jeg måske er,

og det er ikke sådan en,

fordi hvis det virkelig er sådan en,

der kan ikke være i rum,

man har måden med hjertet,

at være oppe ud af kroppen på mig,

eller,

jeg kan ikke tænke på,

at andet er en ham eller et eller andet,

så er man jo også noget,

som reagerer på det,

for så kan man heller ikke være venner.

Men hvis det er sådan en oplomstringer nu,

tanker der begynder at komme,

kunne vi egentlig,

hvordan vil det man være kyst?

Hvorfor har jeg det sådan her nu?

Altså,

så fejber man under guld,

til at prøve at putte din energi

i en anden person,

som måske kunne være en,

du kunne blive forældsket i.

Det vil jeg i hvert fald gøre.

Jeg begynder at snakke om det med det samme,

som egentlig er vores go-to-råd,

med næsten alle situationer.

Altså,

det er godt at snakke med sine venner,

og ens følelser også,

når de måske ikke er helt afklaret,

og når man er lidt forvirret,

og når man,

du ved,

men her,

nej,

det kommer til at gøre det så,

akadet,

det kommer til at ødelægge det,

og gøre det meget besværligt,

hvis man snakker om det for tidligt.

Så jeg tror også,

jeg vil,

det første skridt,

jeg vil sige,

det var sådan,

overvej,

kan du genkende den følelse,

med piveninder?

Det er nummer et.

Nummer to er,

okay, prøv,

hvis du ikke kan det,

hvis det er noget særligt med ham,

så prøv at forestille dig,

lukk øjne,

forestille dig,

ikke høser.

Hvad for en følelse

giver det dig,

i gruppen?

Er det dejligt?

Er det mærkeligt?

Er det sådan,

nej, det skal jeg slet ikke?

Det er det,

jeg lige har sagt,

som jeg ikke må gøre.

Jamen, det synes jeg,

det synes jeg,

hun skal gøre,

fordi jeg synes,

jeg tror,

det er særligt,

hvad jeg finder ud af det,

fordi det kommer til,

altså,

det er bare en spørgsmål om tid.

Så vil jeg sige,

okay,

hvis du kan mærke,

jeg har lyst til at købe smære ham,

forestille dig at sække smære ham.

Hvis du kan mærke,

jeg har lyst til at sække smære ham,

forestille dig at gå ned

af gaden,

hånd i hånd,

mære ham,

fordi I kærester,

og I skal hjem,

og...

Ej, jeg ikke.

Du ved,

jamen præcis,

fordi så vil der komme,

på et eller andet sætpunkt,

en følelse af,

det her nedvidere er lidt,

det har jeg sygt,

meget lyst til.

Så kan du gå

med den følelse i noget tid,

altså, mærke efter,

gå den over,

er det fordi,

jeg bare gerne vil have en kæreste,

er det noget,

jeg bilder mig ind,

eller bliver den ved med at være dig?

Og hvis den bliver ved med at være dig,

så tror jeg også,

at den vil vokse.

Altså, så syd,

jeg tror ikke,

man kan sådan på den måde

lægge lo

på noget,

som allerede er,

altså, blomstrød.

Og så vil jeg sige,

når der ikke er nogen tvivl,

hvis hun ved,

jeg forældsgede ham,

efter at hun har gået med det,

i noget tid,

og tænkt de her tanker,

og prøvede at lave nogle fantasier,

og udfordre sig selv lidt på det,

og give det plads,

til at også potentielt gå over,

og alle de her ting,

så synes jeg,

at så skal hun sige det.

Fordi,

at hun kan lige vel ikke,

være venner med ham,

og gå og være forældsgede.

Altså,

så vil det bare være en,

enten så siger han,

jeg også forældsgede dig,

eller så siger han,

det er jeg ikke,

og så er det samme situation,

som hvis hun ikke havde sagt,

at hun kan ikke

gå og være venner med ham.

Nej,

og så tror jeg bare,

også man skal forberede sig på,

og så tror jeg heller ikke,

han har lyst til at være venner mere.

Nej.

Altså, fordi det...

Men det tror jeg heller ikke,

hun kan, altså.

Men det har,

jeg har i hvert fald oplevet,

at folk,

at der er nogen,

der har været sådan noget,

så lad os bare lave som ingen ting,

og hvor man er sådan...

Okay.

Har du det?

Vi kan ikke være venner,

hvis du får elsket i mig.

Ja.

Kender både til historie,

hvor det skete,

men har også oplevet det selv.

Altså, at du sagde til nogen?

Ja, jeg sagde,

så kan vi jo ikke være venner,

hvis du får elsket i mig.

Ja.

Og hvor de så,

jo, jo, det kan vi da godt.

Og hvor jeg så, nej,

det kan vi ikke,

det er meget mærkeligt,

og det er et faldsgrundlag,

vi venner på på en eller anden måde.

Ja.

Og det er også ubehageligt for mig,

fordi jeg føler,

at det er en meget ulivægtig relation,

ikke?

Hvis man er for elsket i en ven,

så vil jeg 100%

synes, at man skulle prøve at sige det

meget ærligt,

prøve at tage en snak om det,

så direkte, som man overhovedet kan.

Jeg tror, at det kan blive

lidt misforstået,

og måske også lidt fortalt,

hvis man bare sådan

kaster sig ud i et køs,

midt på danske guldet,

eller i et eller andet.

Så tror jeg,

at man skal overveje rigtig godt

på forhånd,

hvad det er, man egentlig gerne vil sige,

og også,

hvad det er, man gerne vil have ud af det,

fordi man geder med,

men vi er skuffede,

hvis man ikke lige har overvejet,

hvad det er, man gerne vil have ud af det,

og man så ikke får det ud af det.

Altså så kan det være,

at endnu større slag i maven.

Jeg tror den bedste måde at sige til en ven,

at man er for elsket i dem,

er,

at du

ikke er bange for det svar,

du kommer til at få.

At du ikke er bange for,

at det ødelægger all,

hvad du har

til den person.

Det kan sagtens være,

det kommer til at gøre det.

Det kan ikke stå at sige,

om dit forhold ender sig

geweldigt på den anden side,

men

du kan ikke

drop den for elsket,

så hvis du virkelig er for elsket,

du bliver nødt til at sige det,

og du bliver nødt til at kaste dig over det,

og det er meget behageligt.

Jeg tror, hvis man er for elsket i sin ven,

og man gerne vil fortælle det,

og den er lidt svær,

fordi hvad hvis den ikke er gengæld,

man bliver nødt til lige at finde ud af,

hvor er han han,

giver han måske en lidt ekstra opmærksomhed,

eller er man bare,

er det kun den ene vej?

Det kan vores godt ødelægge et venskab,

så man skal lige overveje,

om man virkelig mener,

om det er noget,

eller om man måske skal den passere.

Jeg tror, hvis man skulle sige det,

så bliver man til at ligge en føler ud,

til at starte med.

Og det kunne måske være,

at man tænkte,

når man fester sammen,

er du altid en god mulighed for

at have lidt ekstra kontakt,

eller sidde ved siden af ham,

eller lave en ekstra lej,

eller sige,

skal vi to lige have nølborgen,

eller et eller andet,

og så tror jeg, hur det man kan mærke det.

Jeg synes måske,

man behøver ikke at fortælle sin ven,

hvis man er for elsket.

Jeg føler, man skal være

rigtig sikker i sin sag.

Men så igen,

det kunne være de tørre sige noget,

og så har man måske gå rundt

og altså ikke været for elsket i en anden,

så den er mega svær.

Og så er det bare sådan,

så bliver jeg bare nødt til at sige til ham,

altså bare sådan,

jeg får elsket i dig,

og jeg ved bare,

og her var bare sådan,

jeg ikke får elsket dig,

og så er det bare sådan,

what the fuck!

Men så kom han tilbage efter en uge,

og efter det, så havde vi

virkelig, virkelig,

virkelig derlige forhold

i 7-8 år,

altså,

de bedste venner i dag.

Jeg tror, det er normalt,

at ens hjernen prøver at udfordre en,

når der er,

når man er heteroseksuel,

og har en heteroseksuel bedste ven,

og at man ingen af os

har en kæreste,

altså,

så tror jeg bare,

det er normalt,

at hjernen prøver

at spille en et pus,

og være sådan,

kunne ikke være noget,

vi skulle paires med.

Altså det er jo bare sådan,

vores hjerner fungerer,

kunne ikke være,

det var her,

at starte vores liv, eller sådan.

Ja.

Og det er derfor,

jeg siger,

det er i hvert fald godt at udfordre det,

det er i hvert fald godt at se,

om man kan vifte,

at jeg var en,

det er i hvert fald godt at se,

om det ikke bare er mændelig,

venne for elskelse,

en stor kærlighed,

en stor taknemlighed

for at være så heldig,

og have en så god ven,

man kan dele alt med,

mere end det er,

fordi,

at man lige pludselig,

er blevet forældsket.

Ja.

Også hvis hun siger,

i 4 år,

har hun aldrig tænkt seksuelt på ham,

og det virker engang som om,

at det lige er det seksuelle,

der fylder så meget her,

at det mere er det,

der er med,

jeg også skal lukke,

det kan jeg sige,

jeg kan også blive så luk på Lasse,

og på Julian,

og på min veninder.

Og jeg kan godt være sådan der,

åh nej,

de må ikke få nye venner,

eller jeg skal også blive venner med dem,

eller glemmer de nu meget,

det er bare en menneskelig følelse af,

og det er altså ikke,

nødvendigvis,

overhovedet tegn på,

at man er forældsket.

Nej.

Og det bare lige,

jeg tror bare,

som sådan en,

kan blive misfortolket,

fordi jeg kan altså godt,

den der tvivlelse,

de der føles meget stærke følelser,

og sådan noget,

men det behøver bare ikke at betyde,

man er forældsket overhovedet.

Jeg synes,

den vildt god point,

det er også fordi,

jeg synes også,

jeg ville få lidt at vide,

det er dermed,

at så var han bare foran,

der hele vejen igennem,

og så er man stiget så plendt,

på et eller andet,

men i virkeligheden,

så var det jo min bedste ven,

som er min soulmate.

Så der er også en romantisering i det.

Tænk, hvad kunne det være vidunderligt,

hvis vi har det så godt,

vi elsker hinanden,

så jeg ved,

hvor fucking fedt et menneske du er.

Jeg har så stort sildet til dig,

det er så trygt,

det er så smukt,

og hvis vi så også kunne bare

blive kærester,

så ville det jo være helt perfekt.

Det er jo nødne filmen faktisk.

Ja, og det er også,

altså,

der ligger også noget i,

jule og jæsper,

universet,

som jeg jo virkelig elsker.

Det fungerer jo heller ikke for dem.

Nej, præcis,

men det er jo,

i det univers,

så synes jeg lidt,

at det jo bliver punket

fra alle sider,

som allesammen spørg dem,

og så i den virkelig verden,

som de rigtige jule og jæsper,

bliver de jo spredt i nærmest alle radioen,

så har I aldrig været sammen,

har der aldrig været noget,

er I sikker på,

I er ikke noget som helst.

Hvorfor skal I ikke være kærester?

Fordi,

at vi stadig bare har svært ved,

og tro på,

at man bare kan være,

en drengeren,

vi som er bedste venner,

elsker en anordel på jorden,

men ikke,

skal være kærester.

Og det,

det tror jeg heller ikke,

er, hvor stærk en kraft,

det kan have,

både den der følelse af,

hvor nemt kunne det ikke lige være,

hvor fedt kunne det ikke lige være.

Vi er sammen og begge tunge kæreste,

vi er jo så glad for en anden.

Og også samfundet,

blik på,

er du sikker på,

at det ikke er noget mere?

Det er virkelig rigtigt.

Det er jo igen,

at det er en gang,

bare ens hjernede,

der har skålet til at være,

jeg er heteroseksuel,

han er heteroseksuel,

nu bør vi forplante os,

altså ura urhjernen,

men det er jo rigtigt,

altså det er jo lige så meget samfundet,

der er jo altid én der forældskede mand.

Det er det, altså,

det kan jeg også huske,

du har jo snakket om,

med dig at læse,

at der er jo folk,

der har bare mega svært ved at forstå,

at de bare er venner.

Jamen det er der,

men det,

og det tror jeg,

fordi vi stadigvæk lever i,

så traditionelle forhold,

som vi gør,

selvom vi er i YouTube 23,

at man skal i hvert fald

passe på med ikke at lasse,

altså lasse påvirke for meget,

ude fra,

også inden fra,

at det er et andet køn,

der sidder på den person,

man er det bedste venner med,

fordi,

at det behoveder virkelig ikke at betyde noget.

Jeg kan mærke,

jeg har haft en udvikling i det her afsnit,

fordi jeg har startet med at tænke,

du forældsgede ham.

Ja.

Du er forældsgede ham.

Og nu er jeg mere sådan,

det kan altså også godt være andre ting,

der spiller ind.

Det er sjovt,

fordi jeg har læst dig,

og var sådan skat,

du behoveder slet ikke at være forældsket,

der er læst.

Jeg var sådan,

jo,

det er behoved,

og jeg tænkte nok,

at for eksempel,

du ville tænke,

nej,

hun er forældsket,

der er det smukt.

En gang,

det er rigtigt,

men det viser,

hvor er det smukt,

fordi det kan også være superkønligt sad,

og som,

altså helt,

den her podcast,

bygger også på,

hvor vigtige venskaber er,

som en selvstændig relation,

og ikke noget vendtivis,

på nogen måde,

af mindre verden romantiske,

så fik det også sådan lidt,

det er ærgerligt,

fordi det er unikt,

og så havde de der,

bare vidunderligt gode venner,

og der er så meget risiko,

i forhold til at miste dem,

hvis man bliver forældsket i hinanden,

men jeg tænkte,

hvis du er så meget i tvivl,

så er du forældsket.

Ja,

jeg tror kun,

at lydøren,

der har sendt dilemmaet ind,

ved, hvor meget det fylder,

det ved vi jo ikke,

vi ved ikke,

om det har været nogle strø tanker hen,

over noget tid,

men i hvert fald,

så synes jeg,

at det er vigtigt,

også bare at huske på det der med,

at der er ikke langt fra en forældskelse,

til et virkelig, virkelig tæt vendeskab,

der kan godt være venne forældsket,

besat af nogen af sine venner,

eller venner,

fordi de er så fantastiske,

og gør så meget godt,

ved en af de ens krop,

også reagerer fysisk på det,

og jeg kan fandme godt forstå,

det kan være svært,

det er jo igen,

det har jo oplevet selv,

flere gange,

at finde rundt i sådan der,

hvad fanden sker,

der er det, du skal få elsket,

eller elsker,

der er bare rigtig højt,

men i virkeligheden,

så kan det også være,

at hun skal tale med,

vil du hun sikkert,

man skal også have gjort,

men i hvert fald,

nogle tætte veninder,

snakke med dem om,

de kan se en forskel,

når han er sammen med hende,

altså sådan,

opfør de fløtter de,

altså nogle gange,

kan man jo ikke selv se,

om man fløtter,

altså,

det kan være meget sjovt,

sådan her guide,

at de observerer,

om vi egentlig fløtter,

når vi er sammen,

eller vi bare ser,

som sådan der to dank venner,

der sidder bongt,

i sofaen,

som heller er selv,

og slår brugter og sådan noget.

Nu har jeg lyst til,

at sige til dig,

på tidspunkt,

når du har glemt den her samtale,

jeg har observeret,

jeg synes, der er læst i fløtter,

bare folk,

de troede op.

Nej, men det kan du ikke.

Når man lige siger en ting,

I'm too old for that,

der er ikke nogen,

der kan få mig til at tro,

jeg er fuldstændig læst.

Blir det ved,

og er det bare sådan,

at det fylder,

altså, så er det jo ikke noget,

at gøre,

men jo noget til at sige det,

men så skal man også bare kende,

til, at der nok kommer,

nogle virkelig trækse konsekvenser,

på den anden side.

Eller nogle romantiske,

det er de to ting.

Nå ja.

Nå ja.

Man kan risikere, ikke?

Ja.

Man kan selvfølgelig også være,

I bliver kærester.

Hvor tragisk.

Det har jo ikke venskabt på et krast.

Vi har selvfølgelig også spurgt,

vores eksperte-relationer,

Marco Pochettare,

psykotærpøvet,

og under uddannelse,

som parterpøvet,

som jo bare er,

terpøvet i betydningsfulde

relationer,

om,

hvad han tænker,

omkring det her dilemma,

hvis man er i tvivl,

om man er for alt skridmænd.

Det han havde at sige,

det kommer her.

I et amerikansk studio,

har man lavet en metaanalyser,

syv andre studio bestående,

af 1900 unge,

fra USA og Kanada.

Studiet viser,

at 68% af deltagerne,

som er et hetroforhold,

først for venner,

med deres nuværende partner,

inden de begynder,

at involveres af hinanden romantisk.

Kigger man på homoseksuelle forhold,

og queerforhold,

er procentdelen endnu højere.

Den er 45% i følgeunderstånd.

Det er den,

den er 45% i følgeunderstånd.

Det er altså helt normalt,

at et vennskab kan udvikle sig,

til at blive et parforhold.

Men hvad gør man,

hvis man kan mærke,

at man har fået følelser for sin ven,

og man ikke er sikker på,

om følelserne er gengældt?

Her får du nogle råd,

så måske kan hjælpe dig lidt videre.

Nr. 1,

tillader dig selv at mærke følelserne.

Det er helt forståeligt,

hvis du måske kan blive bange,

for at følelserne kan komme i vejen

for vennskabet.

Men hvis man prøver at skubbe følelserne væk,

kommer de tilbage igen som en boomerang.

Det hjælper ikke at skubbe dem væk.

Vi kan ikke styre vores følelser,

men vi kan styre,

hvordan vi vælger at håndtere dem.

Hvis du ikke er klar,

til at fortælle din ven,

hvad du føler,

kan du i stedet tale med et familiemedlem,

eller en anden ven om det,

og søge støtte der.

Nr. 2,

overvej hva' følelserne

potentielt kan betyde for ens vennskab.

Hvis det er en nær ven,

er der højsensynlig meget på spil for at begge.

Derfor kan det være en god idé at overvej,

hvordan du bedst muligt kan få relationen

til at fungere tross følelserne,

særlig i de tilfælde af,

at du vælger at dele følelserne med ven,

og vennen ikke har det på samme måde.

Tanken om det potentielle afvisning

kan gøre sindssygt rundt,

men ikke det, du minder,

at det er muligt, at det kan ske.

Nr. 3,

gør der nogle tanker om,

hvad følelserne bunder i.

Er du måske ensom,

savner du romantisk intimitet,

og er relationen med ven,

måske det tætteste,

du kommer på den form for intimitet?

Er du måske allerede i et forhold,

som ikke går så godt,

og får det, der tænker på andre muligheder?

Er det et hookup, du er interesseret i,

eller et længerevarende forhold?

Ved at stille dig selv den slags spørgsmål,

kan du måske blive skarper på,

hvad du vil,

og hvorfor du vil det.

Nr. 4,

uanset hvad du vælger, så gi' plads.

Hvis du beslutter dig for at dele din følelser med ven,

så prøv så vidt muligt at gi' plads til,

at de kan forholde sig ordentligt til situationen.

Særligt, hvis det kommer som en overraske til for dem.

Giv plads til den afkaldsstemning, hvis den opstår.

Selvom det hos dig har fyldt længe,

så husk på, at de først lige har fået der videre.

Hvis jeg er svenskt bære præge,

ærligere og åben kommunikation,

er der gode odds for,

at I måske kan have en afslavet snak om tingene.

Vælger du ikke at dele din følelser,

den ene eller anden grund,

så det er okay, hvis du har brug for en lille time-out,

og gi' noget andet fokus for en periode,

som gør dig glad.

Det er ikke altid at følelserne forsvinder,

at den grund,

og nogen gange hjælper det på humøret,

at give noget andet energi,

end det, der måske skaber for tvivlse og gør en ked af det.

Ja tak, for denne gang.

Ja selv tak.

Ja selv tak, meget.

Selv tak.

Du skal videre, du skal optage din anden podcast.

Det skal jeg, færdenszen,

det lever fald streamingtjenester,

og jeg er gratis, men kan lytte alle steder.

Nu stopper jeg med at ploppe mig selv hele tiden.

Og jeg skal også stoppe med at tale om lasse.

Vi kan bare kal det programmet her lasse.

112 for lasse.

Ja, jeg skal videre i teksten,

men det var virkelig et godt dilemma, synes jeg.

Ja, sindssygt spændende.

Jeg blev i hvert fald faktisk lidt klogere under vej, så vil jeg sige.

Og jeg vil prøve at forsøge at få fat i lytteren,

og spørge om hun har lyst til at give os en update

på, hvad der er sket siden,

når hun selv er stadig stadig.

Ja, det er jeg sindssygt spændt på.

Det er jeg nemlig også,

kan jeg mærke lidt,

men jeg er i gang med at tage telefonen frem nu.

Hvad er sådan der?

Halløj så.

Okay, men så lyttes vi bare ved.

Ja, vi gør.

Vi snakkes uden i stedet.

Ja, det gør vi.

Hej, hej, hej.

Hvis du har et venskæppespørgsmål,

du gerne vil have hjælpet med her i podcasten,

så send det til en af os på Instagram.

Så kan det være,

at det er dit spørgsmål,

som vi tager op i næste uge.

Mit navn er Maria Jansal.

Og mit navn er Ida Sofia.

Du har lyttet 112 for venskaber.

Vi lyttes fedt.

Næste uge.

Næste uge.

Machine-generated transcript that may contain inaccuracies.