Genstart: Venstres vagtskifte

Velkommen til endnu et dårstab her i Forsvarsministeriet.

Ellemann har kun været tilbage fra sin langvarig sygemeldning i et par uger, da erkendelsen synker ind.

Jeg har besluttet at blive økonomieminister, og derfor så stopper jeg som Forsvarsminister i dag.

Forsvarsministeriet er for stor og for besværligt en størrelse, hvis han også skal have overskud til at lede partiet.

Der tænker jeg nu må festen og så snart stå op i venstre. Det er jo fjollet, det er uprofessionelt.

Jeg har velmænd kommet tilbage, han er fris som et hav og når lige vel så kærester han håndklæde ringen efter tre uger.

Når jeg har besluttet at lave denne her tilpassning, så skyldes det grundlæggende to ting.

Det skyldes med en kærlighed til venstre, det skyldes med en kærlighed til Forsvarsministeriet.

Og så ledes overleder Jacob Ellemann igen Forsvarsminister jobbet til Trulsund Poulsen.

Det betyder også, at Trulsund Poulsen, her, vinder tilbage som Forsvarsminister.

Den gavede venstre mand, der også tog ansvaret på sig, da Ellemann var sygmælt.

Der var i hvert fald del af baglænden, der synes, at den konstellation, der var med Stephanilose og Trulsund Poulsen,

i den periode, hvor Jacob Ellemann var stresssymælt, var der et element, der de godt kunne se noget spændende i.

Med et åbnis, der igen op for spekulationerne.

Er det i virkeligheden Trulsund Poulsen, der er venstre's leder?

Samtidig er der jo også en stol tradition i venstre, for man vælter ikke en høvding, og det er et høvding på 10.

Det spørger genstart om i dag. Jeg hedder Anna Ingrish.

Mikael, hvem er den mest magtfulde person i venstre lige nu?

Det tror jeg faktisk, at Trulsund Poulsen, og det er han, fordi han er den, der er blevet der,

mens alt de andre er forsvundet af alle mulige retninger, og det får man altså også magt af.

Mikael Kristiansen har selv en foretid i venstre.

Jeg var særlig rødgiver for venstre og Anders Fog fra 2000'er til 2005.

Efter morgenkaffen lægger Fog sammen med rødgiveren Mikael Kristiansen en plan for, hvordan historien skal låges.

Det vil sige, at jeg var også med, da Anders Fog blev statsminister i 2001,

og kom med i statsministeriet og var der fire år, som han særlig rødgiver.

Men i dag følger han partiet fra lidt længere afstand.

Der laver jeg kommunikation i en meget firma, og så sidder jeg på TV2 en gang morgen,

og glæder mig sammen ved der måneden.

Det er jo præcis den vej, det går for alle særlig rødgiver.

Det er jeg kun den vej.

Kan du huske første gang, du møder Trulsund Poulsen,

og hvilket indtryk det efterlader hoster?

Det kan jeg sagtens.

Der var jeg relativt nytelt trot, præcis hjem i venstre.

Der sagde jeg relativt mutters alene, og det, der var præcis,

så den tog sig også den mest af at skrive lidt præsemødedelser

og rentere ting for grobens medlemmer.

Og så pludselig en dag troppe der sådan en ung fy op på min kontor,

som jeg ikke havde mødt før.

Og det var Trulsund.

Og han sagde, at hvis du har brug for lige hjælp, så siger du bare til.

Og det er da meget klogt at møde op hos den kommende statsminister særlig rødgiver

og give en hånd med, fordi det husker man jo.

Hvad var det han kunne hjælpe dig med?

Altså han kunne jo faktisk hjælpe mig med det der med at ligesom at være med til at forstå

det der med, hvad er venstre for en størrelse ved leder som teskehold,

som man, det lyder ikke særligt hyggeligt.

Det var det sådan set.

Men sådan en gruppe af yngre MF'er, som skulle konstant udfordre regeringen stille,

svære spørgsmål og grældre regering,

og der blev han sådan min sprangspartner.

Og vi har nogle lidt andre holdninger.

Vi sidder jo ikke inde på Christiansborg og skal sidde og trykke på nogle knapper.

Trålstånd Paulsen er bare en stor teenager, da han i 1992 melder sig ind i partiet venstre.

Som 19-årig bliver han VU-fogmen for den midtyske partiforing Tøring Uldum.

Og derfor har vi så også lavet det her, hvor vi sådan kommer ud til unge mennesker,

fang for at vi bare sidder på vores kontor i København og sidder sådan herinde.

Og derfra bevæger han sig hurtigt op i partiet, skal leder.

Han arbejder som politisk sekretæer på Christiansborg,

og i 97 bliver han landsvorgmand for Vindstrøs ungdom.

Han ser ud som han ser ud af, altså sådan lidt nørdet, lidt sjov brælder,

og måske også lidt for stort tøj, men jo på charmerende på sin egen,

så er den lidt meget stille for sång.

Altså virkelig, at Truls lund Paulsen er nu 2023 lidt den samme person.

Den gamle kalder Røde Truls.

Miljøer og social politik er nogle ting, som vi skal til at lægge mere væk på.

Det er jo sådan, kan man sige, en udtryk for at måske lidt nedsættende

fra nogle af hans partifæller, der synes, han var ikke bare ideologisk nok,

pragmatisk, søger mod markten, kan godt lide at lave forlig,

kan godt lide os at være sammen med sin politiske modstandere.

Han var jo ung på det her tidspunkt, kun han noget andet end de lidt ældre?

Ja, det er da ikke nogen tvivl om.

Han er jo helt klart også en af de der unge venstre folk på tidspunkt,

som er rundet af Uveldemann Jensen.

Og hele sådan deopæiske, internationale, udsygnede.

Hvad drømmer du om at komme til at arbejde med?

Jeg vil gerne arbejde med udenhedspolitik.

Jeg vil også gerne arbejde med værdspolitik.

Grunden til, at jeg gerne har arbejdet med udenhedspolitik,

det er fordi, at jeg har læst historie på Grams Universitet.

Så jeg har den lidt anderledes på Aarvund Karthusi.

Ved valget i 2001 får venstre et historisk godt valg

og overtager regeringsmark.

Den unge trolstund Poulsen rider med på bylgen

og bliver valgt ind i Folketinget for første gang.

Der kommer virkelig virkelig bare nogen uge, ikke?

Jo jo, altså der er jo mange, der har kommet herind,

men jeg tror nu nok, at jeg skal nå det, jeg gerne vil.

Da han kommer ind i Folketinget,

der er han én blandt mange unge, hvor man siger,

at her er der stort potentiale.

Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at der er mosejernes dyre,

har udviklet de her våbentyper,

og så vil jeg så se, om det lykkes og fælder.

Den primie opgave, som overfører for et regeringsparti,

det er jo at være loyal og bakke op

og sørge for at håndtere noget af den kritik,

der kommer for oppositionen,

og det gør han fuldstændig loyalt.

Det at være politisk overfører i et regeringsparti

er en meget stor opgave, som han har løst til min,

og jeg tror, at alle venstre folk byder sig til frejshed.

Hvornår blev han for alvor så den første gange synlig for offentligheden?

Det tror han gør for, at han bliver miljøminister.

31 år gammel er seks i Folketinget, og nu minister.

Det er vel det, man kan kalde en kommet karriere.

Og det er så, kan man sige, kronen på værket.

Det blev så en oplevelse med en visse to rolle,

tror jeg, med rolet, man kan sige.

Var det en svær post-abstrid?

Ja, det var det jo, fordi allerede dengang begyndte man jo

at kigge på landbrudet, og man var nødt til at lave nogle restriktioner.

Jeg er ikke tilfreds med ambitionens niveau i dansk landbrud.

Men det gav ovne døg på posten som miljøminister.

Med posten som miljøminister får han også tilnavnet traktortrols.

Så er der mange gode mennesker, der er sådan vint.

Jeg skulle købe en lille traktor til dig,

og jeg er bange for, at du kommer til så aldrig.

Jeg hedder Andrede en traktortrols.

Hvorfor blev han kaldt traktortrols?

Han procerede med nogle dyr traktortor engang,

og lavede ikke sgu på, at dem elskede han.

Og det tror jeg, i særen, i København,

der tænkte man, ah, hvad er det for en bunde knold.

Jeg tror, hvad man siger, det traktor, som jeg svarer til,

har fået nok opmærksomhed, så må det ikke, at vi skal lave det blive det.

Øenavnet traktortrols kommer ikke til at stå alene.

I 2010 tager Truls Lund sammen med Kronprinsen

på en embedsrejse til Katare,

for at promovere den danske miljøindustri.

Herfor er en oljesjek ham et rolexur i guld og stål

til den nette værdi af 68.000 danske kroner.

Og den værdifulde gestus går ikke ubemærket hen.

Skatteminister Truls Lund Paulsen måtte i dag

aflevere et omdiskuteret rolexur tilbage,

som han fik som en gave af Katarsjek,

sager en tilføjre endnu et øenavn til politikernes portafølge.

Det er for, hvor det er oplagt at kalde ham trolex.

Er der noget ved Truls Lund, som gør ham egnet til alle de her øenavn?

Jeg tror faktisk, der er to ting at sige omkring det.

Han er lidt nørdet jo. Det er jo sagt i alt respekt.

Og så har han jo selv én der selv bruger øenavn.

Det er han virkelig kendt for,

også om sin nærmeste politiske venner og kolleger osv.

Og han er sådan en, der, altså man kan sagtens få et for,

som i Moji fra Truls Lund.

Eller det er altid noget med dyr, altså med ham.

Så han er selv i den bolggade, kan man roligt sige.

Som skatteminister løber Truls Lund Paulsen

for alvor ind i problemer,

da han bliver virkelig ind i en prikær sag

om hele turnings skatteforhold.

En sag, der begynder i 2010,

der turningsmand i BT,

blev beskyldt for ikke at betale skatte i Danmark.

Vi skal se en fortsidige, som er typisk for BT-stækning af skattesagen

over sommeren. Den kommer her. Så risk er helle.

BT afslører hele turnering af mandens skorkassende skattely.

Tænkene er foregået fuldstændig korrekt.

Det er ikke det indtryk, man får, når man læser at vise den,

men det vil jeg selvfølgelig sige til midtag også.

Ægtepadet bliver helt frifundet i sagen,

men året efter bare en uge før Folketingsvællet.

At tabloidaviserne spisesædler igen klister til,

med nye skattelæg og beskyldninger.

Vi lægger frem, at heltholdens midt i seks år

har fået uberettet fradrag.

Den ender på fortsiden af BT,

og bliver vel opfattet,

sådan et usæt lagpunkt,

i det smus man kaster efter hinanden.

Jeg håber ikke, at vi har en ny beskidt del af valgkampen.

Og Trus Lund og hans særlige rådgiver er under mistanke for,

og det er ligesom at dem, der står bag.

Justitsministeriet nedsætter en kommission,

der blandt andet skal undersøge, hvor lækket kommer fra,

og hvilken rolle Trus Lund kan have spillet i helsen.

Og det er klar, det svækker ham.

Både i forhold til offentligheden, internt i partiet.

Jeg har ikke mere at sige, end det, jeg har sagt.

Jeg har forklaret med undersøgskommission.

Men måske virkelig også allermest i forhold til hans politiske kolleger,

fordi han bliver sådan en eller anden.

Han kan man ikke rejne med,

selvom han ender med at blive frikendt for anklærende om magtmæsbrug,

for han er ligevel kritik fra kommissionen.

Vandgård Trus Lund Poulsen er der sådan en lille,

lysing af livet fra kommissionen, den siger,

at det der med, at han skal ikke interessere sig for sagen,

det tror de nu ikke på.

Hvilket indtryk efterlader den her sag,

at Trus Lund i den brede offentlighed dengang,

når den ser man på ham?

Det betyder primært noget, for det er der,

som er så vigtigt på Kristiansborg, nemlig, at man kan navigere.

Der bliver han sådan lidt opfattet som en,

der får ting til at gå i kluder.

Er det også nogen, der får en opfalt til,

at man ikke kan stole på ham eller rejne med ham?

Det tror jeg primært er hos Socialdemoetid.

Han bliver sådan en figur i Socialdemoetid,

på det her tidspunkt, som man tænker,

ham skal vi passe rigtig, rigtig meget på,

fordi han er barat til at gå rigtig langt.

Helt den her stemning, der er om Trus Lund,

med rolexuer og med skattesan,

som har givet ham riser i lakken,

lidt ud af til en hel del, ind af til.

Hvordan får han arbejdet sig tilbage herfra?

Det gør han primært ved, at bare være der,

og bare arbejde, og komme tilbage,

og stille sig til rådighed.

Han får virkeligheden fra alvor chancen,

da Lars Løcke laver en nærmest et nytteskehold,

eller i hvert fald en ny gruppe omkring,

som skal udfordre regeringen.

Og så tilbage til at være en del af den afgørende intergræs,

og måske i virkeligheden det højste, han har nået indtil der.

I løbet af den tid, hvor du er tæt på Venstre og Trus Lund,

tænker du sig nogen sinden på ham som den oplagte leder?

Jeg ved ikke, om jeg er nogen, som tænker, at han går hele vejen,

men der er ikke nogen tvivl om, at efter den der,

altså hans tid som miljøminister,

som virkeligheden giver ham sådan lidt folklige knæk,

altså der tager han noget sinden populatet i forhold til forstemmer,

og der bliver han også mere indadvendt på en eller anden måde.

Han bliver mere sådan den introverede person, altså internt i Venstre.

Han bliver stærk indertil, men opgiver lidt det der med,

ligesom at være en populær politiker.

Og det er klart, hvis du gør det, så kan du ikke være leder.

Kære venner, vi har fået en fantastisk flot valg,

men vagtenskifter.

Ved Folketingsvalget i 2019 taber Venstre regeringsmarknaden.

Jeg synes bare, at det er uværdigt det, der foregår i øjeblikket.

Og partiet imploderer.

Lars Lykker Rasmussen har altså trukket sig med øjeblikkelige virkning,

dermed er han ikke længere formand for det parti,

han har stået i spesten for i ti år.

Det er noget forhudlede parti vælger Jacob Ellemann,

til at samle dem op fra ruinerne.

Fenstre skal man vide, hvor man har.

Der er kæmpe tomrum i virkeligheden efter,

at alle kan man sige kohiferende har forladt partiet,

især der med Lars Lykke og Christian Jensen

og Klaus Jortum.

På en eller anden måde jo også mister noget magt internt i partiet,

fordi han bliver set som bærening af dem,

der er med til at skabe alt denne her tumult og balade.

Jeg er lige født til 2020,

så må det ikke jeg ligesom kan se inde på min politiske karriere.

Det er rum, det udfylder Trunstund med det samme.

Jeg er velmand, er uafharen.

Han har ikke det samme DNA, han har ikke den samme historik,

ungdomspolitik, langt liv i Venstre, som Trunstund har.

Så det er simpelthen helt nødvendigt,

at der er nogen omkring den politiske leder eller i den politiske lederskab,

som ligesom kan historikken, som ved, hvor kan vi gå hen

og hvad har vi lavet aftaler.

Og hvis vi siger det her, hvad betyder det så,

har det en indvirkning på nogle andre ting.

Det er ligesom Trunstund, der kan det.

Både Venstre og Moderaterne forhandler nu sammen

med Socialdemokratiet fra Borgen.

Så er der Venstre med Ellemann i spidsen træder ind

i regering samarbejdet med Socialdemokraterne og Moderaterne.

Hvor afgørende er Trunstund så?

Ja, fuldstændig afgørende.

Der er ikke nogen sygdom, men det er jo Ellemann,

som i et eller andet sted personligt tager den der helt store kogvendning,

fordi ham, der har stået der, er valgkamp,

og siger, at jeg kommer aldrig nogensinde til at gøre med det,

fordi det kommer aldrig til at ske, det kommer aldrig til at sidde i en regering.

Og det gør han så alligevel.

Det er måske også et eller andet sted,

noget, det der gør det så svært for om i dag.

Men det er Trunstund, der sidder og forhandler.

Her til aften bliver der fortsat forhandlet intense på Marienborg,

om dansen er en ny regering.

Typisk Trunstund, så sætter han sig lidt over de hjørne,

og så sidder jeg og Ellemann for Mette Frederiksen.

Og på et tidspunkt, da de holder en pause,

så gør der nogen af de der sværtmokræner,

så hænder sig til Trunstund.

Det er simpelthen nødt til at sætte dig hen for bordet,

altså det bliver for mærkeligt, at vi hele tiden kigger over på dig.

Altså selvom han fysisk havde fjernet sig for det runde bord,

så ventes alle spilke alligevel af hans retning.

Fordi de visste, at det endelige ja eller nej,

det skulle komme fra Trunstund.

Altså på, hvad skal venstre have?

Hvad kan venstre holde til?

Precis skal have noget på arne, så skal vi have noget på fritvalg.

Og hvor meget den dosering, det ham, der kunne dø.

Vil det være rimeligt at sige, at det var ham, der forhandlede med

Mette Frederiksen eller Lars Lykke, mere end det var Jacob Ellemann.

Det tøjer jeg ikke sige.

Det, som jeg ville være uremtigt med, der ikke er nogen tvivl om,

at det var ham, der i sidste ende visste,

om man var det rigtige sted eller ej.

Der er jo hele historien om Tornings skatessager,

hans alvorlige tilledsbrud,

og socialt omtidsnød og negativesyn på Trunstund-prålesen.

Altså hvordan er det for socialdemokraterne,

at nu skulle sidde der og ligge liv og sjæl i hænderne på Trunstund?

Ja, men jeg tror, at de har haft mange speciel overvejelser om,

men der er også nogle af dem, der har blivet virkelig positivt overrasket.

Jeg drækken kom kaffe, mener regeringens øversteminist fornylig

og vedkommende sagde, at jeg havde brugt 20 år på at have Tornstund-prålesen.

Nu elsker han.

Og hvem sagde det?

Det får den væk til at sige.

Lover du, at det var en af de absolute øverste?

Ja, det gør jeg.

Vi sender ekstra her på grund af en nyhed, der lige har løbet ind.

Forsvarsminister Jacob Ellemann Jensen går på sygeårlov på ubestemt tid.

Kort efterforhandlingerne her, må Jacob Ellemann sygemeldes.

Hvad er det så, for en opgave troelslund tar pusser i foremandsfraver?

Jamen, det er jo en fuldstændig um.

Det er jo mest umulig opgave, fordi på den ene tid skal han være leder.

Altså, jeg tror, vi er alle sammen med en dybt berød af den situation, som vi oplevede i går.

Men han skal ikke være for meget leder, fordi så vil det jo se ud som om,

at han har været og spart stående vækker under hans sygemeldte foremand.

Det er jo virkelig en at holde sæde varmt.

Og så porterer han sig jo en opgave, som Jacob Ellemann ikke nåede,

inden han måtte sygemeldte sig nemlig og tage ud og forklare Vindstrøs undrønne bagland,

hvad i alverden er det egentlig, vi laver inden den der regering?

Hvad laver vi med hende der med det Frederiksen?

Vi troede, vi skulle have stået for en riserad.

Hvad i alverden har vi gang i?

Og det har jo syget ude i Vindstrøs bagland lige siden, man gik i regering.

Og den opgave porterer han sig sammen med Stefanie Lose.

Vi lever op til de forsikringer, som vi også ved,

da vi det regering om, at der er solidet blå aftryk i det regeringsgrund.

Det er jo også noget, vi skal snakke med folk om i dag.

Når de to kom ud og mødtes med venstrefolkene, så havde Vindstrøs bagland denne oplevelse af.

Nu kommer der to af vores egne.

Den stoler vi på.

Vi kan regne med dem, vi ved, de har det andet i orden.

Og derfor lytter vi til, hvad de siger.

Prudselig på Vindstrøs og Stefanie Lose har fortalt om noget,

sådan lidt insight om, hvordan forgik det, da man forhandlede.

Hvordan fik man skapt denne her tillid til Mette Frederiksen,

som gjorde, at man følte, man kunne gå ind i et regeringsarbejde.

Det betyder jo i dag, at når man taler med venstrefolk, så siger de,

okay, nu håber vi det bedste for Jav Ellemann,

men vi ved også godt, at hvis det ikke går, så har vi en aflysning.

Og du har jo taget et stort ansvar på dig i den her periode,

efter Ellemann har sygmælt sig.

Hvis han ikke kommer tilbage, er du så også klar til at tage det ultimative ansvar på dig

over for venstre og træde op på formandsposten.

Altså, vi arbejder ikke med, at Stefanie skal være formand eller jeg skal være formand.

Nej, de arbejder ikke med det, men I må vel have en plan B.

Det er klart, at i hele den her periode, der er der flere flere,

og også kommentatorer og medier, der hele tiden går og lider efter,

er at Truls Lund bare til at blive formand.

Er det virkelig, at han er ude efter, at han vil gøre liv svært for Ellemann.

Men jeg tror, det er færre at sige, at det godt være, at Truls Lund

på et eller andet spunkt fredag aften har siddet og med glas rødvind og ting.

Det kunne egentlig også være meget sjovt, når man er formand på venstre,

og så tror jeg, at han næste måneder tænker, at det skal ikke være.

Jakob Ellemann kommer tilbage fra sin sygemælling,

men under hans fravær er der kommet en penibel sag i Forsvarsministeriet.

Der er ikke sådan lige gå væk.

Den 8. august kom en radegørelse om et milliardenkøb,

af åben fra Israel.

Et stærkt krediserede forløb, hvor der har været afskelig i fejl.

Ellemann indkaller pressen.

Velkommen til endnu et dårstep her i Forsvarsministeriet.

Jeg har besluttet at blive økonomieminister,

og derfor stopper jeg som Forsvarsminister i dag.

Og blot for ure efter sin tilbagekom, smider formanden håndkedet i ringen

og byder med Truls Lund påholsten, så han nu bliver Forsvarsminister,

i stedet for formanden.

Der har han allerede prøvet at være i 6 måneder,

og det har han gjort alldeles fremad.

Hvor det nu fundet sted, da Jacob Ellemann kom tilbage,

så havde man tænkt, de har tænkt sig om, de har lagt en plan,

de har diskuteret, de har tænkt, mens Ellemann har været væk.

Men nu kom det sådan en slags, okay, hvad er det nu for noget?

Han har lige kommet tilbage og sagt, at jeg kan klare det hele,

og nu siger han, det kan jeg ikke alligevel.

Jeg har brug for en minister, som har 100% fokus på den opgave, der er.

Og den er stor.

Det var et mærkeligt pressemød, også fordi der var ikke nogen energi.

Truls Lund er jo ikke noget fæstål, når han står ved at forme pressen.

Det ved vi alle sammen godt.

Det er jo ikke nogen emnede, jeg har været her før.

Det er faktisk her, jeg er tilverkt mest i den tid, vi har siddet i regering.

Og Jacob Ellemann var sådan en, som han nogen jo nogere er.

Den er voldum, når den endten er helt i bund, eller også kroner den helt vildt op.

Jeg gør det fordi jeg elsker venstre, og man tænker, okay, rolig, det er fint.

Det skyldes med en kærlighed til venstre, det skyldes med en kærlighed til forsvaret.

Så det, du ser, det er en Jacob Ellemann, der giver den alt for meget gas,

og en Truls Lund, der har skruet altså om muligt endnu mere ned.

Faktisk på helt ned.

Helt ned.

Han har jo siddet på det tørre, altså han venner sig base for forcesministeriet,

der kan en virkeligheden godt lide at være.

Det er at svært ministerium, det er jo arbejde, det skal håndtere os.

Og derfor er jeg også glad for, at når det nu er som det er,

at jeg kan udføle en rolle her i forcesministeriet.

Og så bliver han jo siddende i alle de vigtige udvalg i regeringen.

Med din viden om venstre, hvad tror du så, de tænker i partiet?

De tænker, det er godt, vi har Truls.

Det er ligesom sikkerheden for, at det helt ikke går galt.

Tror du også, de tænker ligesom dig, at det her, det er sidste chance?

Ja, det tror jeg. Det føler mig helt overvist om.

Det kan man også godt mærke.

Det tror jeg også, Jacob Ellemann selv ved, at nu skal han altså ramme en skivel.

Det er jo ikke sådan, der står et oprør på vej lige bagved og så videre,

men de holder bæret og håber det bedste og frygter det værste.

Så hvad er konklusionen efter det her pressemad?

Den er, at venstre kan ikke klare sig uden Truls lund.

Det er den opfaldelse, der er i baglandet.

Han er den uenværlige.

Og det er Jacob Ellemann ikke på samme måde.

Hvis ikke Jacob kan mærke det, så har vi en anden kandidat.

Hvis de er så afhængige af Truls lund, hvorfor er det de så ikke vil have ham som foreman?

Det er ligesom meget fordi Truls lund ikke vil være foreman.

Men det vil jo aldrig være noget, som man ved, man ikke kan få lov til at blive.

Om det går godt.

Men han er også klog nok til at vide, at han har ikke,

ellers får Rasmusen i maven.

Han har ingen lastlykke af Rasmusen.

Han har ikke i hvert fald den yderkarisme.

Det er der med at skabe begejstring.

Både hos vælgerne, men med virkeligheden også i sit eget bagland.

Du skal tegne et polisprojekt.

Du kan gøre det på en måde, så det har en folklige appeal.

Og det kræver altså noget særligt.

Altså, jeg begynder med lidt tilbage til den lidt nørdede, lidt sjenerte.

Han er ikke nogen stort taler.

Og han har måske heller ikke det der sådan tre ting,

som han brænder så meget for,

at man fornemmer, at han har brændt sig gået hele vejen for dem.

Så kan man konkludere her til sidst,

at Trolls Lund løser et kæmpe stort problem for regeringen.

Men han kan ikke løse Vindstrøs grundlæggende problem,

at alt får få danske og gider stemme på dem.

Nej, det kan han ikke.

Jo, det kan han være nummer to,

og være ligesom den politiske nester i partiet.

Men han kan ikke gøre det som formanden,

som han der står i spidsen.

Det kan han ikke.

Okay.

Mikael, tak for på side.

Velbekomme.

Bagdagens genstart står gruibark Jensens Charlotte Kovall,

Jens Rønne og Linde Fabricius.

Mit navn er Anna Ingris.

Machine-generated transcript that may contain inaccuracies.