Genstart: Ufed forskelsbehandling

3/27/23 - Episode Page - 25m - PDF Transcript

Tak for din henvendelse. Du kan desværre ikke oprette en velfærdspakke gennem pension for selvstændig, når du har BMI på 37.

God dag. Vændelig hilsen. Danne ik' her pension.

Hun crossfitter, cykler og spiser sundere end de fleste.

Men alligevel placerer Mona's BMI hende i gruppen af svært overvægtige.

Og selvom hun har sin læs ord for at være sund og rask ved forsikringsselskaberne, ik' rør ved hende.

Så hvis man har overvægt, og hvis man er svært overvægtige, så er der en sensylet, for at vi ik' kan tilbyde en forsikring.

I deres statistikker står BMI til alvor over 35 nemlige og bimler som et varsel om besvær, sygdom og tidlig død.

Så spørgsmålet er om forsikringsselskaberne afviser gode kunner på et mangelfuldt og måske helt urimelt grundlag.

Det genstart i dag. Mit navn er Thomas Thieransen.

Hvad tænker du om, at det er sådan et begreb som BMI, der forhindrer dig i at få en livsfødsikring?

Den måde man bliver mødt på, bare på grund af et siblet tal, som forholdet mellem højt og vigt, synes jeg er helt.

Det er helt hen i vejret.

Mona, vil du ikke starte med at præsentere dig selv?

Jo.

Jeg hedder Mona Ebtrup. Jeg er 32 år på Økøbenhavn og er selvstændig konsulent og projektleder.

Jeg kan jo stå her og se på dig, Mona, men det er jo lyd, vi laver.

Jeg ved godt, det er grænsoverskridt, men kan du ikke beskrive, hvordan du ser ud?

Det er ikke noget, jeg er vant til at sætte så meget ord på, men min krop er stærk og mobil.

Jeg var til CrossFit i går aften, så kun næsten i så mange ting som alt muligt andre kun i det rum.

Og der er nogle andre, der ikke kan noget af det, jeg kan.

Er du glad for din krop?

For det meste, men fordi man hele tiden for at vide, hvordan en eller anden kan i det her samfund, at den her krop er forkert,

så kan det virkelig være en hård kamp at blive ved med at fortælle sig selv, at man er okay og man er værdig i det her samfund.

Til begynden med skruer vi tiden to år tilbage. Mona vil gerne have en forsikring,

men det skal også vise at blive først til gang, hvor hun får papir på, at hun på grund af sin krop ikke er værdig.

Jeg ringer til min bank, på det tidspunkt har jeg været selvstændig i nogle år og vil gerne tegne en pensionsopsparing.

Og i den sammenhæng, så bliver man spurgt om, at man vil have en livs forsikring og tabe at være vores øvne forsikring.

Og det siger jeg tak til.

Jeg bliver bedt om at udfylde et spørgsskema omkring min sundhedstilstand.

Jeg bliver spørgt om højde vægt, om jeg ryger, om jeg drikker alkohol, i så fall hvilke mængder,

psykisk sygdom har jeg haft en for en år, og jeg har haft behov for behandling i sundhedsystemet.

Og sådan forskellige spørgsmål omkring mit helbred.

Hvad tænker du, at du modtager det skime?

Det er bare noget, de skal spørge om, og jeg sender den ind koldtid der efter.

Der går også lidt tid, så for at vide, at jeg skal tage et elan og få en læreklæring.

De siger ikke noget om, hvorfor jeg skal have den halv læreklæring, hvor jeg skal have målt blodtryk,

og hvad der er nogle lippidtester, så jeg kan huske, hvad de forskellige navne er.

Mona ender med at vente i lang tid på at få sin læreklæring på grund af corona,

men da den så endelig kommer, og hun får sendt den videre til forsikringsselskabet, kommer svaret prømte.

I første gang, så ringer min bankrådgiver til mig og fortæller, at AP-pensionen har afvist mig at sælge de her to forsikringer på grund af højt BMI.

Ja, men hun ringer og fortæller mig, at hun er ked af, at jeg er blevet afvist på de her forsikringer,

men de vil gerne tegne en pensionshåbsparing. Det kan vi gå i gang med med det samme,

og det med BMI, det var jo noget, jeg kunne gøre noget ved, så der er jo håb for mig.

Hvad tænkte du, at du fik den besked?

Altså jeg lukker jo nok lidt af smulendød.

Ja, kan ikke rigtig sige så meget i den der situation.

Jeg er vant selv, at min vægst bliver forholdt til hele tiden.

På en eller anden tidspunkt lærer man også at beskytte sig lidt i alt for mange diskussioner,

og argumenter for hvorfor det måske ikke er tilfældet,

at jeg bare lige kan ændre på min BMI fra den ene dag til den anden.

Hvad tænker du om, at en bankrådgiver siger det til dig?

Altså det siger meget om det samfundsyn, der er på mennesker med en større krop,

en gennemsnittet, at det selvfølgelig er bare noget, vi kan gøre noget ved,

og at man føler, at man, som ikke er lavet fagligt uddannet,

kan rådgive mennesker om, at man kan tabe sig.

Det er ret grænseoverskridende, at man går ind på kroppen spænd af en hel del,

og begynder at vurdere, hvor vigt jeg har aldrig mødt hende.

Hun siger det til mig i telefonen.

Det grænseoverskridende?

Ja, jeg synes det grænseoverskridende.

Hun kender ikke min historie med min krop.

Hun ved ikke, hvad der ligger i min krops historie omkring vægt og sundhed overhoved.

Hun har ingen anelse om det.

Måske har hun set en helbredseklaring for melendag om, at alt er godt.

Bler du vred?

Jeg bliver flog i første omgang, og selvfølgelig kider jeg, at jeg så ikke kan få de her forsikringer,

og bliver udlykket fra fællesskabet.

Jeg gør så meget for at leve et sundt restliv,

og så er der nogle, der er bag et skrivbord med nogle exeltudrejninger,

kan regne ud, at jeg skal ikke være en del af det her fællesskab. Det er enormt ubehagligt og udsagligt.

Og kort tid efter modtager Mona også et brev fra forsikringshelskabet selv.

Her står der sort på vit, at hun netter på grund af CBMI.

Ikke kan få de forsikringer hun gerne vil have.

Tak for dine helbredseoplysninger.

Ude fra vores vurdering af dine helbredsforhold kan vi ikke oprette forsikringerne på din pensionsordning.

Årsagen er, at du har et CBMI på 37,5, hvilket ligger over normal området.

Det er her betydningen for din forsikring.

Man regner bodymartindexet ud ved at lave en brøg, hvor man dividerer vægten i kilo med højden gange højden i meter.

CBMI eller kropsmasseindex, som det hedder på dansk, er en indikator på,

om man vejer for lidt eller for meget i forhold til sin højde.

Normalt siger man, at det tal helst skal ligge mellem 18,5 og 25.

Og fordi Mona's CBMI ligger på omkring de 37,

betyder det, at hun automatisk får markatet svært overvigtigt.

Mona, det er jo en kendskærning, hvis man kigger på statistikken, at med et CBMI som dit,

så er man i risikogruppen, fordi man har det, der i BMI-tallet kalder sig svært overvigtigt for at udvikle sygdom og så videre.

Har Bankdam ikke ret i, at det her er noget, du kan gøre, noget ved? Altså din vægt?

Det der er jo forskellige antallelser om, at man kan det.

Jeg kan skru op og ned på forskellige parameter, der hjælper på min sundhed.

Lige så snart jeg begynder at fokusere på vægten, så går det gæld for mig.

Det er så vigtigt for mig at fokusere på hvad jeg spiser, at jeg bevæger mig, at jeg er glade og rask og social.

Så selvom dit BMI på 37 placerer dig i gruppen med svær overvigt, så lever du et sundt og aktivt liv?

Ja, absolut. Jeg bevæger mig igennem set 2,5 timer om dagen.

Jeg har ikke nogen bil, jeg cykler frem og tilbage for alt.

Jeg har cyklet 11 kilometer for at komme her ud i dag. Jeg går til CrossFit, jeg svømmer, jeg løber, jeg går langt tur, dyrker yoga.

Jeg bevæger mig rigtig, rigtig meget. Jeg ved, hvor min mad kommer fra.

Jeg spiser ikke processed food. Jeg ved ikke engang, hvad det hedder på dansk.

Men altså jeg har ikke så meget mere, jeg kan gøre for at øge min sundhed.

Filtet sætter sig forskelligt på min krop. Det er bare en kenskan.

Og jeg har min læs ord på, at jeg er sådan og rask.

Monas BMI blinker altså røjt i et eksellerak inden hos forsikringsselskaberne.

Og det gør hende egentlig en lille smule flov, at hun ikke kan få den forsikring, hun gerne vil have.

Men sådan en dag fortæller hun det alligevel til nogle venner i det kollektiv, hvor hun bor.

Heldigvis bor jeg sammen med nogen, der godt ved, at det ikke altid letter bo i en krop som mine.

De hjælper mig også med at forstå, at det er et problem og at det er en uretfærdig praksis.

Det er faktisk et system, der har svigtet, og det kan vi godt gøre noget ved.

På sin venneres opfordring forsøger Mona faktisk at få taget sin sag op i ligebehandlingsnevnet.

Men fordi overvægt ikke er et handicap, afviser de sagne.

I den efterfølgende periode lykkes det hende at få en forsikring gennem noget arbejde.

Men da hun i september sidste år beslutter sig for at blive fuldtidsselstændig igen, så vender BMI-problemet tilbage.

Jamen jeg sætter mig ned og skriver til forsikringsselskaber, der tilbyder de her forsikringer for selvstændig,

og lægger kortene ret meget på bordet fra starten, fordi at processen med AP var ret lang,

og lægeaklæringer, coronamedelukninger og ventetid på læge.

Altså det var en lang somnlig process og meget papirarbejde.

Og så spurgte jeg dem bare, hvis jeg har et BMI på 37, har jeg sådan en real mulighed for at få en forsikring hos jeg,

eller er jeg automatisk udelukket.

Fordi hvis jeg er automatisk udelukket, kan vi lige godt stoppe den her.

Og hvad insisterer du på i processen, som du ikke har gjort før?

Jamen, jeg beder først og fremmest om, at alle kørelser på mail, så jeg har noget på skrift.

Hvorfor er det så vigtigt for dig at få de her afslag på skrift?

Fordi jeg gerne vil kunne dokumentere, at det foregår, at det er på så simpelthen et grundlag som BMI,

altså at det står sort på vigt i det der males, at det er BMI'et, der gør det.

Efter få dage får Mona skriftlig svar.

Er Mændelig Brand afviser og tegne en livs forsikring, men de tilbyder hende en tab af Erhvervsæven forsikring, men til en meget højere pris.

Og hos Danika-pension er man helt afvisende.

Der står, at jeg ikke kan få forsikringen, og rimelige standard der er forhøjde risiko for livstillesød om,

og der er ikke nødvendigvis chæner i det daglige, men der er forhøjde risiko, at derfor kan vi ikke forsikre dig.

God dag.

Det ironiske er jo, at den samme uge, som jeg får det første afslag om 10 afstand, tror jeg,

var cykler jeg til Helsingjør fra København og tilbage igen.

Det var det 150 kilometer.

Om fredag cykler jeg 120 kilometer med min mor og min bror, det gentager vi så dagen efter, hvor vi cykler 118 kilometer.

Så jeg er rundt 340 kilometer på et par dage, og det er lige deromkring, at jeg får afslag for et forsikringsselskæb,

som har vurderet, at jeg er usund eller en stor risiko i deres forretning alene,

på grund af forholdet med min højdervægt.

Danika og en menig brænd har overhovedet en gang spurt om, altså en gang bent mig om at udfylde det her spørgsskeme,

og få en læreklæring. Det er simpelthen bare det, at jeg siger, at jeg har et BMI på 37, der gør, at de udelukker mig.

Hvordan regerer du, da du læser det?

Der på det tidspunkt er jeg nok hærtet i afslag, og har jo også fået bekræftelse for folk omkring mig,

at det er en forkert praksis, så det sætter sig ikke lige så tænkt som de første afslag,

man bliver mere medvandt til det, men jeg bliver sur og ked af det.

Man kan ikke undgå at blive ramt af den der form for discrimination,

begynder så at arbejde på, hvordan den her sags skal lyftes til et større niveau.

Og så kontakter jeg Olle Hall, som tager den derfra.

Da du først i gang bliver presenteret for Monas historie, hvad tænker du så?

Jeg havde faktisk ikke først kænkt, at det er en tanke, at man kunne blive afvist, fordi man var overvægtige.

De tænker, at det er lidt mærkeligt, at man kan udlukke en kunde på baggrund af noget, som også er meget omdiskuteret.

Olle Hall er hver journalist idéer, og så har han tidligere beskæftighed, som er sage, hvor forsikringsselskaber diskriminerer.

Du får jo indsigt i de afslag Mona har fået. Hvad gør særligt indtryk på dig?

Det er, at det alene er et enkelt tal, som hun bliver afvist på grund af,

og det tal er åbenbart så magisk, at det er nok til, at store forsikringsselskaber og pensionsselskaber, de kan sige,

dig vil vi ikke have som kunden, fordi det her tal, det er bare ikke noget for os. Det synes jeg er lidt vildt.

Så ligger der selvfølgelig nogle argumenter bag og noget statistik og sådan noget,

men det er lidt interessant, at noget så simpelthen, som hvis man kender min højde og min vægt,

så kan man faktisk finde ud af, om jeg er verdigt til at få en livs forsikring.

Du kan ikke helt få det til at passe om?

Jeg synes, det er underligt, hvor Danmark på baggrunden så simpelthen et tal kan lave en grov sortering.

Du er god, du er ikke god. Den slags, det er bare interessant, fordi så ved vi jo med det samme,

at så har du jo en gruppe mennesker, som han udlokker, og det er jo være beskæftig,

som er ved mad, at der ikke kan få det, som vi andre kan få i samfundet.

Du kontakter forsikringsselskaberne, fordi du undrer dig. Hvad siger de til dig?

Der er selskaber, som ikke har lyst til at stille op og forklare det i et interview.

Hvorfor de afviser på baggrunden af et simpelt bjermital?

Men et af selskaberne, Danikapensionen, de vil så godt stille op til et enkelt interview,

for at forklare, hvorfor de gør, som de gør.

Men man har et forhåred bjermin, når man er over 35,

og når man er over 35, så er der en risiko for, at vi ikke kan tilbyde den potentielle kunde

at tegne en forsikring overvægt. Det kommer mindst stor risiko.

Danikapensionen siger, at de kan godt forstå, at Mona ikke er glad for det her afslag,

og de kan godt forstå det hårde for sådan et afslag.

Men de mener, at når man har et bmi, som Mona har, så er man baseret på der statistiske materiale,

så er man i risikosonen for forskellige sygdomme, og den risiko vurderer de i Danikapensionen.

Den er simpelthen så høj, så for dem kan det ikke være en god forretning at forsækre hende.

I forhold til kunder, som ikke kan få en forsikring, der er det altid hårdt at få det her afslag,

og på et så følsomme emne. Men praksisen og de retningslinjer, vi benødder, siger,

at overvægtet kan altså føre til væslig overbelastning af kroppen, så hvis man har overvægt,

og hvis man er svært overvægtig, så er der en sensylighed for, at vi ikke kan tilbyde en forsikring.

Og hvis de endelig skulle forsikre hende, så skulle prisen, som hun skulle betale for at få forsikringen,

skulle være så høj til det slet gennem mening. Så de mener simpelthen, hvad man har at gøre her,

med Mona som et tilfælde, som man bare ikke kan have plads til i selskabet.

Og de drever en forretning. Er det ikke en legitim begrunnelse?

Jeg kan godt forstå, at man sidder i selskabet og skal kigge på bundlinjen.

Man må også bare tænke på, at vi lever i et samfund, hvor vi er vant til,

at der er nogenlunde lige adgang til forskellige ødelser, i hvert fald, i det offentlige.

Men i det hele taget, i det private, der må man jo heller ikke diskriminere.

Og der synes jeg, at jeg lægger en spændende diskussion i hvor går grænsten,

fordi på den ene side skal de jo tjene penge, men de skal samtidig også vise samfundsansvar,

og vise forståelse for, at folk er forskellige.

Det er jo ikke uhørt, at forsikringsselskaber går ind og kigger på deres kunder.

En ung mand skal betale en højere pris for sin bilforsikring end en ældre skal.

Hvordan er det her anderledes, at Mona ikke kan få en forsikring, fordi hun har et højt BMI?

Det interessante her er, at Mona kan slet ikke få en livs forsikring.

De vil simpelthen overhovedet ikke have hende som kunde på det her produkt.

Og det betyder jo, at så udlukker du jo reelt en gruppe kunder.

Måske en der er en voksende gruppe kunder.

Vi ved fra statistikker, at der er flere og flere, som får et højt BMI i Danmark og er overvægt.

Der er nu så mange svært overvægtige voksne danskere.

Vi begynder at nærme os af amerikanske tilstande.

Der er mere end 300.000 danskere, der har et BMI på over 35.

Og hvis nogle af dem overvejer at springe ud som selvstændig,

så risikerer de altså at ramme den samme forsikringsmurre som Mona?

Hvad betyder det at have en livs forsikring?

Altså hvad man afskåret fra, hvis man ikke har en?

Man er afskåret fra at få den tryghed, som andre kan få.

Altså det at kunne tage vare på familien.

Det betyder noget, hvis man går ud og køber hus sammen.

Man stifter en familie, og man sætter sig lige som i nogle realkreditlån.

Man begynder jo at tænke over, når man så får børn.

Hvad er det for nogle udgifter, man egentlig kan bære?

Og hvad nu hvis den ene falder bort?

Så er det godt, at der ligger en plant B.

Hvordan er børnene sikret? Hvordan er manden eller husstrående sikret?

Og der er det jo bare, at folk somter og tænker,

at de andre, der bor på vejen, de kan godt få en livs forsikring.

Men fordi mit B&M-tale, det er højende deres, så kan jeg ikke få ind.

Og det er virkeligheden, der er udelig nu.

Det her med en livs forsikring, det kan også betyde noget i forhold til noget så simpelthen,

som at få et lån i banken.

Altså vi har simpelthen set eksempler på, at der er banker,

der inden de vil yde et forbrugslån, så siger de,

men det her lån vil vi gerne give dig til den her normale markedsrande,

du skal bare lige tage en livs forsikring.

Så igen står du lidt ringer, fordi forsikringsselskaberne vælger

og fokuserer en eller andet på et B&M-tale.

Og da Petmoven spørger en læge med speciale i overvægt,

om B&M kan stå alene som indikator på risiko for syddom og død,

så er svaret klart nej.

Det er meget nemt at måle B&M-i og nemt at få øje på.

Men hvis man kigger på den uafhængige effekt af B&M-i,

altså på risiko for at død eller risiko for at få en blodeprop i hjertet,

så er den i virkeligheden meget lille.

Han siger det er meget mere komplekst, altså B&M-i er bare en enkel faktor

eller en enkel indikator, som siger noget.

Men altså hvis man skal tale om risikolen for tidlig død,

som jo er det en livs forsikring dækker,

så spiller mange andre faktorer også ind.

Problemet med at man bruger B&M-i sådan helt enereud,

er at risikofaktorerne klumper sig sammen.

Man kan kun tilskrive 2% af dødsfaldene i Danmark overvægt.

Så det kommer langt ned i rejken her over risikofaktorer,

som man jo kunne beskifte, hvis man havde et livs forsikringsselskep.

Han siger, det er simpelthen underligt at få en året

og usavligt alene og afvist en kunde, bare på baggrund af B&M-i.

Man bruger jo lavet et mere nyhængseret billede af folks risiko.

Så burde man ikke bruge B&M-i som et enkelt faktor for at afvise folk.

Der er mange flere faktorer, man skal have med i sådan et regnestyrk,

inden man kan afvise et mener ham.

Så man kan godt være en sund person at have et B&M-i på 37.

Det er lige præcis det, der er på enken.

Og der er det jo så, at det er lidt mærkeligt,

at man som forsikringsselskep ikke tager de andre faktorer ind,

og det er jo det, der så efterlader folk med et problem her,

at man har et højt B&M-i.

Og lene er ikke alene om at undre sig.

Vi synes, det er en udfordring for hele vores forsikringssystem,

hele den tanke om, at vi alle sammen skal kunne forsikre os

på nogle ringelige vilkår.

For brugerrådet Tænk og Institut for Menneske Rædigheder

udtrykker også bekymring for forsikringsselskabernes B&M-i praksis.

Efter hånden, som Monas historie tager fart, kommer Christiansborg også på banen.

En problem, hvis rigtig mange bliver sorteret fra og diskrimineret.

Og derfor er det også noget, at vi bliver nødt til at få kigge på,

rent overgivningsmæssigt.

Et politisk fliertal melder sig klar til at gøre noget.

Alle mennesker skal gå her. Den tryghed, det er, at vi er tegne en forsikring.

Og sådan er det jo altså, det er jo et soldejtidsprincipt.

Det er det bærende præcipt i en hver forsikring,

og det er jo ligesom forsikringsdianal.

Den her historie, Monas historie, den rejser jo spørgsmålet

om sådan lige behandling, når vi taler om forsikringer.

Er der andre grupper i samfundet, som er i samme risiko

for ikke at kunne få en forsikring ligesom Mona på grund af BMI?

Jeg har fået henvendelser fra folk, som skriver til mig,

at de har haft den form for psykisk lydelsefør,

de har haft depression, de har haft angst,

og så står det i deres papirer,

og så bliver de afvist, når det er bedre med livsvorsikring.

Det er også nogle af de debatter, vi kan se,

begynder nu ud på sociale medier, hvor folk skriver,

jamen det med BMI tal, det kan vi godt forstå,

men også, der har haft en depression.

Vi får altså også afslag på en livsvorsikring.

Og alle de der ting, de står jo i vores papir og hos læn,

og dem skal vi jo give forsikringsselskaberne,

ad i gang til, hvis vi vil have de her livsvorsikringer.

Så en meget naturlig debat, der kan rejse sig,

hvis politikerne siger, at nu skal vi beskytte de overvægtige,

så kan det næste jo blive, jamen, hvad som med dem,

der har haft en depression eller en anden psykisk lydelse,

skal de så også beskytte sådan, så de også har krav på,

at få en livsvorsikring.

Og hvor forsikringsselskaberne, så vil stå på den anden side,

og sige, nu skal vi også lige passe på her,

fordi jo flere dyrkunder, som i tvinger os til at sige ja til,

jo ringer en forretning, har vi altså.

Og der er spørgsmål så, hvor lang politikerne vil gå

til den ene sides fordel, når der er en omkostning ude hos

forsikringsselskaberne.

Og noget tyder på, at politikernes sable-ræslen har gjort indtryk.

Efter en uges massivt mediefokus på forsikringsselskabernes

afvisning af moner, er så meddeler deres egen

brancheorganisation, at man nu vil tage san op.

Vi er jo som branche interesseret i at forsikre flest muligt.

Og hvis der er en gruppe potentielle kunder, som ikke kan få

tilbudt forsikring på jo, hvad kan man sige, de nuvarende

mangelspilkår, så synes vi, at der er en grund til at se på,

om det kan gøres anderledes, så vi kan få flest muligt

ind i det forsikringsfelskab der.

De siger faktisk nu, at de vil snakke om det i

brancheforening, at de vil tage nogle møder,

og de siger også, at de måske faktisk er klar med,

en eller anden form for en modell eller løsning på det her

problem, de anerkender faktisk, at der er et problem her,

de nødt til at tale om, og at de formentlig også er nødt

til at gøre noget, og så vil kunder som Mona faktisk

kunne få en forsikring, som de har ønsket sig,

og så ville de kunne stå omtrent lige så godt som alle andre.

Mona, hvad betyder det for dig, at du er med til at sætte

den her dagshorden og måske faktisk rykker noget?

Det gør, at det har været en hård uge siden jeg

første gang fik anonset mit BMI på landstændende radio,

men det er, at jeg kan mærke, at der er andre,

der sætter pris på, at jeg tager den her samtale på,

så hører det et politisk niveau, og måske kan være med til

at ændre den her praksis.

Det betyder enormt meget, for jeg kan fremtid sikre mig selv,

og jeg kan potentielt være med til at fremtid sikre

andre, som måske bliver en del af det her fællesskab.

Tror du, det vil lykkes at ændre praksis på det her mod?

Det håber jeg inderligt.

Jeg synes, det er på tide, at vi skubber BMI helt ud af

de her vurderinger for, hvad mennesker kan og ikke kan.

Jeg håber det er virkelig.

Har du fået en forsikring?

Nej, ikke endnu.

Tager du håb på, at du får en?

Ja, det gør jeg.

Mona, tak fordi du var med.

Tak fordi jeg var med.

Vi har på genstart forsøgt at få et intervju med Danika-pension,

men de har ikke ønsket at stille op.

Danika-pension mener, at selskabet har overholdt loven.

Vi har også forelagt kritikken for de andre nævnte forsikringsselskaber.

Amelie Brand har meddelt, at de ikke længere forhandler de omtalte produkter,

mens AEP-pension skriver, at de følger retningslinjerne på området,

men er åbne for at se på, om der er andre kriterier eller faktorer,

som giver et bedre vurderingsgrundlag end BMI.

Bagdagens genstart står Gry Bak Jensen, Jonas Jos Andersen, Liene Fabrisius,

og mit navn er Thomas Thieransk.

Machine-generated transcript that may contain inaccuracies.

Hun crossfitter, cykler og spiser sundere end de fleste. Men Monas BMI på 37 placerer hende alligevel i gruppen af svært overvægtige. Og selvom hun har sin læges ord for at være sund og rask, så vil forsikringsselskaberne ikke røre ved hende. I deres statistikker står BMI-tal over 35 nemlig og bimler, som et varsel om besvær, sygdom og tidlig død. Men med den BMI-praksis risikerer forsikringsselskaberne at afvise gode kunder på et mangelfuldt og måske helt urimeligt grundlag. Mona Ebdrup fortæller om at føle sig diskrimineret på grund af sit BMI. Og erhvervsjournalist i DR, Ole Hall forklarer hvorfor den her sag rejser nogle helt grundlæggende spørgsmål om lighed i vores samfund.
Vært: Thomas Tjaerandsen.