Genstart: Traumet fra Sankt Croix

Vil du ikke lige beskrive, hvorfor din film hedder Viften?

Det gør den, fordi i vores kuldiniale univers, der har man små børn, der hænger i luftet.

Med Vifter, som sådan en slags menneskelig air-condition, hvor de Vifter luftet ned på herrsgaverne.

Peter von Scholten har skabt et paradis på jorden.

Og det er der med et barn, der er en Vifte, der er en ting.

Det er bare vandvede, de har gør det. Det er ligesom hele universet på spidsen.

Så det bliver bare en eller anden måde sådan et ikon på, hvad der er for en univers, vi bevæger sende i.

Altså, et menneske var ting, møbler nærmest.

Og du siger mennesker, vi snakker om mennesker med affakanske herkomst. Ikke videre mennesker.

De var umenskliggjorte, reduceret til maskiner, der arbejde for os.

Den danske stat har indkasseret enorme sommer på dem.

Slotte og smukke palæer er blevet til på ryggen af slaverne.

Det er ligesom et glemt kapitel af damershistorierne, måske lidt nedtonede.

Den danske slaverfortid er der kun som en højstemt sang om, at vi er frigage slaverne.

Men her, 175 år efter slævefregivelsen, taler vi stadig meget lidt om vores brutale fortid.

Om den vold og ofte alt ødelæggende skade, vi gjorde på både menneske kroppe og sind.

Men nu fortæller en ny dansk film om tiden frem til slævefregivelsen, set fra to affrokaribiske kvinders perspektiv.

Hvorfor er du ikke lov til?

Fordi det betyder noget, hvem der skriver historien, og hvordan den bliver fortalt.

Det handler genstart om i dag. Mit navn er Anna Ingris.

Anna, du synes, vi taler for lidt om vores fortid som slavenation.

Hvorfor er det et problem?

Jeg gik jo i Folkeskole i 70'er og 80'er, og der var der meget fokus på Holocaust og nazisme og andet verdenskrig.

Så der gik ud af Folkeskole, som var egentlig ikke i tvivl om, hvad der var rigtig og forkert.

Og hvad der var akseptabelt.

Antisemitism er ikke akseptabelt, i hvert fald ikke Danmark.

Som dansker, synes jeg, det er et stort tab, at en stor del af vores fælleshistor er 250 år, hvor vi ikke kunne lide magter.

At det ikke eksisterer i vores kollektivt vest, så vi får ikke noget om det i skolen.

Jeg synes, det er dybt og lykkeligt.

Du taler utroligt godt, dansk.

Nå, jeg er også fedt og opflokset her, så jeg er lige vandt. Det er flot.

Anna Neij er forfatter af skuespillere og komiker.

Heldigvis bor af Danmark, og min mor har altid fortvattet mig, at her i landet betyder hovedfarve ingen verdens ting.

Hun har tidligere undersøgt den danske kolonitid i dokumentarsjæren Kalmar Bar Brun.

Og når nu vi taler om solen, over 9 begyndte det for alvor og figurerede i vores brug fra 1692.

Men interessen for kolonitiden blev vagt for længe siden.

Jeg var på de tidligere danske kastindiske første gang, for 20 år siden som turist.

Der kom jeg ned med den fortælling, jeg har fået i Folkesolen.

Det er lidt, jeg havde hørt om.

Det om Peter van Scholten, hvor fed vi havde været derude, og vi var i en sød kolonial overmagt.

Namens en socialdemokratisk kolonial overmagt.

Det var dem selv opfattelser jeg havde.

Og der tænkte jeg ikke på, at de to ting ikke fungerede sammen siden.

Og så kom jeg dernede, og måske var der noget med på en af de her store fortsætterne ved havnen i Kristianssted.

Var der måske også Dannebro, der vejrede.

Altså, det var sådan en helt overkvind romantisk, ikke?

Det var danske vejneavn og sådan noget.

Jeg havde bare sådan noget.

Det var virkelig en stor oplevelse der med, at her havde vi også været, og det var dansk kultur og sådan noget.

Indtil jeg var på en tur, en rundvisning på en ruin, altså en plantasjeruin,

med en sukkermølle og så videre og så videre, og fik jeg videre hvordan det havde været.

Og jeg stod der i alt den der trobiske skønhed, og så stod det mig.

Hold kæft, mand.

Det var så, at Holocaust under dansk flag, at det var simpelthen røstet i min grundvalg.

Godmorgen, Anna, nej.

Godmorgen.

Du har skrevet med en skreptid, og du spiller hovedrollen Anna Hegård.

Ja.

Og nu er hun altså aktuelt med filmen Viften.

Den er instruerede af Frederik Easpøk, men Anna har skrevet den og spiller også selv hovedrollen.

Det er et historisk drama om slagetiden, men fortalt med en række absurde og komiske greb.

De kan jo nok sige, de er jo ikke udviklet som os.

Det er da klart, de er underudviklet.

Det vil almindelig også være, hvis han som de ufrød ikke havde brugt.

Hvad er det for nogle fuldstændig forfærdelige ting, som jo har sket i virkeligheden altså sandheder.

Rigtige ting, som du gerne på en eller anden måde vil beskrive med sådan absurditet.

Jeg synes jo hele konstellationen, hvis man kan kalde ham det, er jo ret skør.

Før vi går videre, skal vi lige have Peter von Schulten på plads.

Peter von Schulten frigagslaveren i 1848, og det er hans vertegenste af Danmarks siden,

har haft et forholdsvis pænt ry i slaguhistorien.

Han var den øverste myndighed på de danskvæst indiske øer,

og er en stor berømtighed i den danske historiefortælling.

Han var den held, der modkongerides vilje egenhendigt frisatte Danmarks slagere.

Han var øverspefalende i kolonistyr, som skabte sin ridder på at undertrykke andre mennesker.

Altså, et terrorbaserede samfundning, og samtidig insisterede han på ikke at kalde dem det, de var.

Altså, han kalde dem jo de ufrige, men de var ufrige på de handelige, som ikke ville afge i markten.

Altså, det var sindssygt crazy.

Og samtidig kan vi også sige, okay, så sidder jeg her i 2023 og hånder,

fordi det har sikkert været meget værd, men det er jo absurde.

Mere ti.

Ja, tak.

En anden ting, jeg synes, vi tribet ret meget over mig og Frederikke,

det var det der med, at der var regler for, hvor mange piskeslag man måtte få.

Som ind måtte få toll, og kvinder måtte få sex, men de skulle have sådan noget stof på,

fordi jeg ved ikke for at skåne deres rykke.

Og så skulle man såbehandle dem mere efterfølgende.

Og jeg ved også godt, at det er det, man skal passe på sin investering.

Men der ligger også et eller andet fagte op i det omkring,

når vi jo stadig vil kunne mæne, vi er jo bedre end de andre.

Altså...

Fordi vi giver den piskeslag, men jo sådan...

Vi såbehandler efterfølgende.

Jeg har hørt, at Hansen lå en ufrige besørg i munden på en anden som straf,

og det efter han havde givet ham 100 piskeslag og småt hans røgiv i salt.

Anna, kan du ikke lige sådan lidt kort skidt se, hvad din film, Viften, handler om?

Viften handler om ophevelsen af det danske slaveri,

og den foregår på St. Croix i 1840,

på Generalkvognør Peter von Schölten,

og hans brun samlevede skal Anna Heegårds landgåsbilovesmene.

Der er oprør på de omkring liggende yre.

Der er ulmødt oprør i det hele taget.

De hvide plantageajer bekymrer mig for, at det samme skal på de danske yre.

Det er det ulmønne slaveoprør, der danner bagtippet for fortællingen.

Der sker ikke noget, for vi behandler dem simpelthen så godt,

og alle mulige fede rettigheder og så videre.

Hovedpersonen i filmen er ikke Peter von Schöl,

men det er imod hans samlevede skal gennem 20 år kvinde Anna Heegårds.

Hun var født fri hun handlede med slaver,

og det lykkes en eller anden måde at arbejde sin formu op,

så hun til sidst her i 1848 var en af de riste kvinder på St. Croix.

Man ved faktisk ikke selv meget om hende,

men man ved, at hun var meget lyser end jeg,

og jeg havde hældt dansk halvnige gearing.

Jeg tror, hun var en åbne del sort.

Der er jo billeder af, når hun ligner ind fra Spanien.

Men som du selv siger, du er jo noget mere mørk end hende,

og det er dig, der spiller hende i filmen.

Hvorfor har jeg taget den beslutning?

Vi vil gerne lave noget, der handler om race,

og noget, der handler om, hvordan mennesker overlever

inden i sådan tærebaserede Rase-Hirake samfund,

som det danske kolonistyr var.

Øverst i toppen af kolonistyret sad en lille gruppe danskere.

Under dem, de europæiske hvide plantageajer,

det er næst de fri karibor som Anahegor.

Hvordan så man på Anahegor her, som havde nogle aner fra Afrika?

Hvordan blev hun betragte?

I de danske kolonistyr, der var man sort ind til en sejstende del.

Måske en dan mere.

Jeg kan ikke helt huske det.

Det vil sige, at det faktisk er en drop of black blood,

regling.

Altså så hun blev betragte som det, man kaldte for frikolørt.

Det vil sige, man var fri, men kolørt.

Og under de frikolørte, kommer de slævegjorte.

Men også her er der et hiakki.

Hvis du var håndværker, var du mere vær.

Hvis du var lysehuden, var du mere vær.

Hvis man var ude i marken, det var ligesom det laveste.

Det var en dødstår.

Arbejde fra morgen til aften.

Bladene på de der sukkerrøger, er jo skarpe som kniv.

Det var så forfærdeligt, som man ikke kan forestille sig der.

Dem nede os på bunden, som arbejde i plantasierne, sukkerplantasierne.

Det var den største befolkningsgruppe.

Jeg tror, der har været over 10.000 af dem.

Og man kan sige, at den lille, vide overmark var jo helt sådan retteslagen,

for der ville komme oprører.

At de ville blive forgiftede.

Kallibilisme, underlig magi.

De var retteslagen, for de ville blive vælteret pinden.

Fordi de faktisk var så små.

Og den der store gruppe af fri affrukariber, også kaldet frikolørte.

Det var ligesom en buffer mellem overmarken,

og så den skæmpe større befolkningsgruppe, som var virkelig undertrygt.

Du kalder det en buffer. Hvad var det for en rolle, de fik?

De havde jo jo privilegier.

Man havde mulighed for at arbejde så op i samme som man var en mandning.

Altså kvindernes mulighed var jo foresvis begrænset,

på samme måde som dansekvinders osvar.

Der kunne man enten sælge varer på markedet,

der på den måde havde en forretning.

Eller man kunne være konkubinning.

Og det er jo ligesom det, som Johan Louise Heiber og Grevyn Danne har gjort herhjemme.

At man vælger sin partner med omhug,

så man på den måde kan kaste sig op i systemet.

Denne her gruppe af frikolørte karibere,

som du siger bliver brugt som en eller anden form for buffer,

altså til at holde herkid i skak.

Hvorfor kan de bruges i den rolle, eller hvorfor er de så vigtige for systemet?

Fordi den hvide overmærkt hvor jeg undertalte.

Altså må jeg nu så have nogen allieret.

Jeg tror, at man skal inklusivt mig selv,

skal komme ud af den der tanke, at det hedder,

at hvad er det fattige mennesker ved hage?

Det er jo ikke nødvendigvis større lighed.

Det er at overleve.

Man skal ikke underkende privilegiasmagt.

Man skal ikke underkende ønsket om at være et rigtigt menneske.

Og det er altså i det her samfund,

hvor Anne Heger opererer og balancerer.

Som en slags buffer, hvor hendes sorte Anne er,

betyder, at hun uanset, hvor velhavne hun bliver,

ikke kan opnå status som et rigtigt, ligeværdigt menneske.

Hvis ikke hun tæller, som om, at hvis ikke hun ikke sælger et vatte, en næger.

Jeg møder lige at mængere forstår mig nok,

en næger er en ufride arbejde af marken.

Et dansk civiliseret mennesker er ikke en næger.

Hvis ikke, og deres racer med sit tiltillning,

har ikke noget med dansk sørgør.

Det er en spørgsmål om biologi.

Hvorfor er det fascinerende at undersøge

Danmarks kolonitiet gennem hende?

Det er det, fordi historierne har befolket

andet en hvide mænd med penge.

Det er ligesom dem, der har defineret vores kollektiv næretiv.

Og derfor har jeg været interesseret,

at jeg har set nogen andre i centrum af en fortælling.

Anna?

Og i det her tilfælde er det Anna Heger og hendes veninde patrine,

som hun også ejer.

Jeg vil gerne anmodere dem til at købe mig selv,

og få mig ikke fri.

Det får du ikke lov til.

Det er jo logisk.

Du behøver ikke at lade mig om loven.

Jeg har selv været med til at finde på den.

Hvad er det ved hendes rolle,

og den der dobbeltighed, hun besider,

som er så interessant?

Hun udøver sin marx som kolonialort, kan man sige.

Samtidig med, at hun er en brun kvinde,

der prøver at operere i en hvide marx struktur.

Det vil sige, at hun udøver marx samtidig med hun er undertrygt.

Så det er enormt komplexitet, der ligger i den karakter.

Så hvad gør man så, hvis man gerne vil nå til tops,

hvis man gerne vil have privilegier i den her kontext,

hvor hun i principet er på bunden?

Dels fordi hun var sort, og dels fordi hun er kvinde.

Det, som vi undersøger i filmen,

det er, hvordan hun i den grad investerer

hele sit værelsen i hvidhed.

Hun går i store franske krinoliner,

som er det sidste skrig for Europa.

Hun kan spille kugler og sover,

og hun kan spille skidegårdklavere,

og hun kan tale mere om filosofi,

og hun er bare fuldstændt besat af europæisk kultur.

Brabo!

Sikker en glæde, at vi har en europæisk kultur.

Det er den generelle guvenør,

når jeg vil installere hende i en slags skole.

Hende?

Hun bliver betegnet på den her tid i det her samfund som sort.

Men gør så alt for at være 100% hvid.

Hvad er det for nogle forfærdelige ting, hun osker?

Hun skælder jo sin fri patriner,

og patriner søden fra hinanden.

Det synes jeg er den vildeste ting.

Forlader du mig?

Jeg er meget taknemlig for alt, hvad du har gjort for os.

Hun lukker øjnene for, at en karakter,

som patriner har allieret,

som jeg får sin søden til,

bliver straffet virkelig voldsomt.

Så det lukker hun også øjnene for,

at hun gør det, som overmakken gjorde dernede.

Det er jo dig, der spiller hende i filmen.

Er du egentlig vred på hende,

eller har simpiti for...

Nej, og kæmpe simpiti.

Ikke for svarehentshandling over hovedet,

men jeg synes, det er enormt fedt at prøve at spille noget,

der er så dobbelt hele tiden.

Er hun skifter karakterer, når hun er sammen med vide mennesker,

eller er der en skrøblighed, når hun er sammen med vide mennesker?

Der er en skrøblighed, når hun er sammen med vide mennesker.

Srykdom i se, går slet ikke at blive forgivet,

og endes som en krydret for menneskerne i hvile sort af hårdt.

Det er jeg nu ikke tænkt over.

Hun spiller en karakter på en eller anden måde hele tiden.

Og jeg håber, man kan se det,

at den her dobbelhed, der er i hendes karakter,

og hvordan hun ligesom code-switcher,

og navigerer imellem de forskellige verdener,

hun skal være i på en eller anden måde.

Og jeg synes personlige selv, det er alt fornemt,

der bare simpelthen hun er ond.

Jeg er ind i et system.

Jeg kommer ikke mit mening og slå med CK.

Jeg vil blot klippe et led af.

Et led?

Et fingerled.

Anna, rigtig meget af dit arbejde som skuespillere og komiker,

har jo taget udgangspunkt i, at du er brun.

Kan du genkende, hvad kan man sige,

i en moderne verden,

nogle af de her kampe som Anna Hego

har gennemlede,

med at være sort eller brun i et samfund,

som er så ekstremt

domineret af,

altså er det noget, du selv har mærket?

Jeg kan ikke sige en til en af her oplød det,

som de her mennesker kan give gennem,

det kan jo ikke samle ens af hovedet.

Jeg er jo enormt privilegerede på mange planer.

Men jeg ved godt, hvad det vil sige,

at operere i en hvidhed,

og i en hvidhed som selv synes de gode,

som mener, at stedetvæk, de har ene retten

til at definere andre mennesker,

og nærmest hele verden, i eget billede.

Så den kan godt, den kan sags godt,

indtil at identificere mig med,

at det er det her med at skulle internalisere all diskrimination.

Hvad med, at du er mere internaliseret?

Ja, man ikke siger noget højt.

Jeg skal lave illusionen, at jeg ikke er brun i hvert fald.

Altså på den måde har hun ret meget insiderinforing,

fordi jeg har lavet med vide mennesker som brun,

siden sidste til 60'erne.

Så snart, lad os tro, at du er udenfor døren,

som barn og som ung, så var jeg min hudfarve.

Og så skulle jeg stå til rådighed for hvidheden.

Hvis dem ville stille spændende spørgsmål omkring,

hvor de lande jeg kom fra og så videre og så videre,

så skulle jeg svare på de her ting,

og det var lige meget,

om jeg havde sæt virkelighedens sandheden,

fordi det var ikke det, de havde tænkt sig.

Hvad var det for nogle spørgsmål?

Ja, men det var hvor jeg kom fra, for eksempel.

Og det er jo noget at gøre med, hvad vil det sige at være dansk?

Kan man være dansk og se ud som jag gør?

Det kan man ikke i en kollektiv bevidsthed.

Det er også det, jeg synes, det er vigtigt,

med sådan visuelle fortællinger,

hvordan man placerer brune kvinder i centrum

af en historie, der handler om Danmarks historie.

Du bare tale dansk.

Denne her følelse af at gå ud af døren,

som barn og unge, og så pludselig tilhør nogle andre.

Ellers skulle stå til rådighed for Anders spørgsmål, ikke?

Fordi dem har de ret til at stille.

Kan du stadig få den følelse i dag?

Nej, men jeg kan jo godt mærke,

når jeg sidder og snakker med dig om det.

Det er ret traumatiserende på en eller anden måde, ikke?

Og det er også det, der var skide svært, hvad jeg skulle spille,

at man helt går for de første dag på set,

og så sagde Frederike til mig, du må ikke reagere,

du skal internisere alt ting.

Så at være det der interniseringshelvede igen,

det var jo totalt ret traumatiserende.

Så det var overraskende hårdt, fordi,

jeg troede jo, min forstilling var,

at han var en karakter, der ligesom helt sådan kunne handle,

og gøre og havde magt.

Men fordi jeg skulle lave det grebe,

så var det en meget stor ting,

at hun ikke har noget magt.

Hun opererer indenfor et system,

at hun har ikke noget magt,

og den måde at være umønliggjort på, den kan jeg selvfølgelig godt,

tab ind i,

mine oplevelser, både,

det var barn, helvede fjerserne, og unge fjerserne.

Det har jo været det der med,

at hvideheden bliver vanvittig, hvis den ikke får det,

som den vil have det.

Altså, hvis man på en eller anden måde stopper siger,

ah, kan du ikke lige sige noget andet,

behøver jeg gøre, blablabla, så bliver den simpelthen vanvittig.

Du kalder det hvideheden som en ting,

jeg tror, jeg bare siger hvide mennesker.

Ja, men det er ikke altid mennesker, der er sådan her jo.

Majoteten af hvide mennesker.

Ja, men det er,

når der ligger nu syngelig magt i det her,

som handler om i en privilegerede situation, man er i,

som man er blind over 40.

Hvad er det mange hvide mennesker,

bliver så vrede over at opleve,

når man som brugende mennesker,

siger, vil du ikke lade være med at sige det,

eller kan du ikke gøre det på en anden måde,

eller kan du ikke prøve at åbne lidt op og tage dig sammen?

Det er ikke kun i USA,

at folk nu demonstrerer,

for at vise sympathi med jorts fløjt,

der døde under en anholdelse.

Lad os gå!

Lad os gå!

Og se i hyggende uden så overhus her i hjemme,

hvor folk i det her program.

Lad os gå!

I sommeren 2020 med alle de her bekendelser,

der var i aviserne fra Afrodansker,

hvor det kom som et chok fra den hvide danske majotet,

at der fandtes rasisme i Danmark.

Er det nødvendigt også i Danmark,

at vise modstand mod det her?

Ja, det er nødvendigt.

Jeg er som sort, synes det er ekstra nødvendigt,

at gøre folk opmærksom på,

at rasisme det foregår ikke kun i USA,

men også i Danmark.

2020,

altså jeg har været siden Juli 69,

altså,

og det virkede som om den sommer,

at den vide majotet på en eller anden måde troede,

at så kunne man løse problemet med diskrimination,

bare ved at lytte.

Men der var ingen af dem,

ingen, der stille sig selv til spørgsmål,

hvorfor har vi ikke lyttet før.

Og det er det videre en kan.

Den kan hele tiden spænde ud i et eller andet,

fordi hvis man begynder at skulle sige, hvorfor vi kørte noget før,

det er ikke særligt fedt.

Nej.

Sammen må man jo være med til at oprettholde,

uden man selv ønskede det, at være klar over det.

Nogle meget diskriminerende strukturer,

som hvis udtryk er, at vi simpelthen ikke er lige i det her land,

hvor man kan sige,

vores grunddæne er jo, at vi er lige,

vi skal have lige muligheder.

Vil du mene, at hvis ikke alle,

så måske næsten alle,

vide mennesker,

spiller med på det her?

Men det er noget med,

altså der er jo det der med,

ødelighed er jo ikke ens betydende med,

at alle får noget ud af ødelighed.

Hvis det er jo så klart,

man nu så opgiver noget, for der kommer ødelighed.

Fordi så er der nogle andre, der ikke har haft lige muligheder før,

der skal have noget af den der kage.

I forhold til viften,

så handler det meget om, at der ejer en rettendt generativ.

Og man kan sige sådan,

i forhold til vores koloniale fortid.

Det er jo det europæiske problem,

som der også er kendtegne,

for de andre europæiske tidligere kolonial store magter,

det er jo, at vi har haft vores kolonier udenfor kontinentet,

og vi har kunne trækkes ud,

når der ikke kunne betale sig længere.

Det vil sige, at vi har haft total styring,

på hvad derfor en rettiv,

der har været omkring vores koloniale fortid.

Og der ligger i det der,

stadigvæk en eller anden form for herrske mentalitet,

som vi ikke har gjort op med.

Fordi det er meget svært, at skulle se på en herrske mentalitet,

som dansker, når vores grunddagen er, at vi er lige.

Efter et slavoprør i 1848,

bliver Peter von Schulten presset

til at frigi de danske slæver.

Efter slæveridsophør drener egerskabet,

at de vestendiske øger den danske statskasse.

Og i 1917 sælger danskerne,

øgerne til amerikanerne,

for 25 millioner dollars.

Siden da, har de hedt

The United States Virgin Islands.

Hvorfor tror du, at vi ikke taler mere

om vores frutid som slævnation?

Vi har udnyttet andre mennesker,

og jeg tror, at det går meget mod den

grundlæggende DNA i en dansker,

som er bygget på velfærdssamfundet.

Ideen er, at hvis vi skal alle sammen

have lige muligheder,

og hvis det er, at din forældre

ikke kan give dig det, så kommer vi

staten, folket ind og hjælper dig.

Og det er enormt smukt,

derfor betaler kæmpe meget,

skal det være måned til hospitaler

og mulig andet.

Så ligger sådan en grundavtal i os,

om, at vi er lige.

Vi kan snakke om vores fortid,

hvor vi har været brutale

kolonialorts.

Jeg tror, det passer meget dårligt

til at holde vores selvbilleder selv.

Og den er svær forhold til.

Det er nogle andre, der har været i unnen.

Det har jeg ikke været også.

En ting er, at vi har et blik på os selv,

som gode, lihedsskabende, lihedselskende

mennesker, som kolliderer en lille smule

med vores fortid som slævnation.

Er der også noget, at det bare handler om,

måske på grund af det,

at vi ikke ved særlig meget.

Vi ved ikke nok,

hvad det er, vi faktisk har gjort.

Ja, 100 procent.

Det er jo ikke eksisterende i vores kollektive bevidstede,

for vi har ikke haft i skolen,

som jeg sagde i tidligere.

Jeg vil da ønske, at jeg har vist det her

på sammen i vores, som jeg har blevet underviset i Holocaust.

Tror du egentlig, at de der ting

hænger sammen?

Altså, tror du,

at hvis vi for eksempel får et bedre

indblik og en bedre offentlig samtale

om vores tid som slævnation?

At vi så også får en bedre samtale

at forståelse og indsigt,

irasisme,

og diskrimination af folkmanden,

hudfavr?

Og hvad det egentlig betyder,

at Danmark består af en hvid majoritet?

Ja, det hænger jo helt klart sammen, ikke?

Herska mentaliteten er der jo ikke beudfordret.

Og der er herska mentalitet i Danmark,

mener jeg.

Altså, det er der med,

man som en universitetsperson

ikke har retten over sit eget artik.

Så det er jeg her,

jeg tror, at klart det hænger sammen,

jeg tror, det hænger sammen.

Anna, tusind tak for på søddagen.

Tak fordi du måtte komme.

Det var genstart for i dag,

som er sat sammen af

Grybak Jensen,

Nikolaj Fulsang,

Line Fabrisius og Søren Elbeck.

Jeg hedder Anna Ingris.

Machine-generated transcript that may contain inaccuracies.