Genstart: Skippers salut

Jeg kan huske, at jeg bliver på et tidspunkt tegnet, altså kankerturtegnet.

Det er lidt en ære, og så er der udstilling i et ændre gård for en kristens borger.

Jeg kan huske, at styrre cyklen og gå rundt og kigge på det.

Jeg er politisk overført på det her tidspunkt. Alle er afbildet.

Tænk, de har gjort et politisk ting, de har ment, der var dumt, noget, der var hyggelig.

Det er politiske sentier.

Så fandt jeg den tæning, der var valgt af mig, og jeg var afbildet som en stripper.

Med netstrømper og fireboer og højehel og en god damn stripperstang.

Det var joggen.

Valgets lækreste babe.

En pris, som ekstra blevet tildel af penileskibber i 2011,

da hun første gang stille op til Folketinget for enhedslisten.

På Christian Spor fortæller en minister, at han ikke kan koncentrere sig med den skjorte hun er på.

Alt ements penileskibber stiger i graderne, skifter den sexisme hun oplever

gennem hele sit politiske liv, karakter.

Det er der med, at jeg er ung, og at jeg er kvinde, og jeg ser godt ud, og jeg har brøster op.

Det er så noget, der hele tiden kommer til at stå i vejen.

Fordi det er jo ikke det, jeg gerne vil tale om.

Hun får hadbeskedder, bliver storket, modtager en bumpetrusel over morgenmaden,

og bliver forvækselet for at være sekretær.

Nu har hun samlet sine oplevelser i en ny bog, og i dagens genstart taler jeg med den tidligere toppolitiker

om den sexisme hun ser over alt på Christiansborg.

Mit navn er Anna Ingrish.

Penileskibber, første gang dit udseende bliver kommenteret i medierne,

det er under din første valgkamp, det er til Folketinget i 2011.

Hvordan opdager du det?

Jeg er 26 år gammel, spidskandidat på Fyn.

Jeg står i en baggård, og jeg flytter på en eller anden måde rundt på valgplakater.

Så stikker en af medlemmerne af Enedslisten, som er med aktive valgkampen,

hovedet ud af køkkenvindet, fordi det er medelokaler.

Og så smiler han griner lidt og siger, Penile, du er på ekstrabladet hjemmeside.

Og så bliver jeg begrejstret og spændt, og hvad er det for noget, det har jeg aldrig prøvet før.

Og så løber jeg ind og finder en computer og får den tændt.

Og så opdager jeg, at det er fordi jeg er med i en afstemning om at være

den lækreste Folketingskandidat.

Hvad tænker du med det?

Men så bliver jeg flov.

Altså, det er pine lidt.

Alle folk griner omkring mig.

Det går op for mig, at det der er smil.

Han havde, da han kiggede ud af vinduet og satte til mig.

Det var jo ikke et smil. Hvor er det spændende til lykke med det smil?

Det var jo ham, der grinerede af mig.

Og så blev jeg nødt til at grine med.

Var der noget i dig, der blev alligevel også glade for at mærke, som han smigede?

Det tror jeg faktisk ikke.

Det er ikke fordi jeg ikke godt kan lide, når folk siger, at jeg er pen.

Eller at jeg har taget en flot trøje, eller gået i et hård siddende dejligt,

eller ser du godt ud? Det er dejligt at høre.

Det kunne også godt lide en gang.

Men det her, det var ikke fedt.

Beskriv, hvilken type du var dengang i 2011.

Hvem var paneliskibber?

Jeg var stadig ikke idealist, men jeg var også rigtig idealistisk dengang.

Politisk aktivfejre gik i gymnasiet og sat i elevrådet.

Jeg var næstformand på københavnsministeriet i studenterrådet,

og i det uddannelsestratikiske råd, og gik på de der abonede guldvæd.

Men jeg bandede også højtaler op med gaffetab på demo-vogne.

Jeg havde bare rigtig meget på hjerte.

Den idealistiske paneliskibber vil hun også gerne have indflydelse,

eller det, som nogen som mig jo endnu har kaldt det, makt?

Mmh, det har jeg altid gerne vil af.

Jeg synes egentlig ikke, at det er så farligt at vil have makt.

Det har jo ikke handlet om for mig, tror jeg, at jeg vil have makt for maktens skyld.

Men jeg vil gerne have noget at skulle have sagt. Jeg vil gerne ændre på nogle ting.

I dag har Danmark sagt, ja, til en ny regering.

De har sagt, ja, til en ny politik, og i dag har Danmark givet ændeslisten

det bedste valgresultat nogensinde.

ændhedslisten ståmer frem, trætoppler deres mandate

og bliver støtteparti for regeringen.

Med et skab paneleskibber finds at tage ræde på slåtholmen

og navigere i de mange makkkampe og uskrevende spilleregler.

Ja, så kan jeg blive velkommen til paneliskibber.

Rædstårfør for ændeslisten, og Karsten Lauden, d. rædstårfører.

Men på Christiansborg er det ikke kun journalister, der interesserer sig for hendes udseende.

Du bliver rædstårfør for ændeslisten, havde jo den post i lang tid.

Og til et mødejustitsminister, der er en minister, der kommenterer din påklædning.

Hvad siger ministeren?

Vi står i justitsministeret, og der er det her mødelokale,

og som det oftest er, så står alle overførende at komme lidt før om ministeren.

Jeg ved ikke, om de gør det med William.

Men han kommer altså lidt senere med sådan en lille entourage af embedsfolk bag sig.

Og han kommer ind, og så vi står jo og snakker lidt løst,

og har ikke sat os i nu, så giver han hånd til alle,

og da han så kommer til mig, så siger han,

det bliver der svært at koncentrere sig, og du har den skjort på.

Og smiler til høj og går videre.

Det var et splitsekundt og en lille ting i det store billede.

Men da han gør det, så hiver han også tæppet væk under mig.

Var han sådan en, der flødede med dig?

Jeg tror, der er mange kvinder, der kender den der type mænd,

som godt kunne finde på hele tiden at prøve at se,

om man ikke kunne trække de professionelle relationer over i et rådvindsrum,

eller vi kunne også gå ud og spise, mens vi snakkede om sagen,

og sådan nogle ting, hvor man skal kæmpe med at holde relationen professionel,

og samtidig god.

Hvordan reagerer du, da han kommer med den kommentarumsgjorten?

Jeg tror egentlig i virkeligheden, jeg bare siger sådan,

men inden i mig, der kan have mærke varmen, stige kænderne,

og jeg har enormt meget lyst til på den ene side at kigge ned for,

altså, at der er noget, der hænger ud her.

Og på den anden side, så kæmper jeg med ikke at kigge ned,

fordi jeg skal jo ikke lave mig mærke med det,

jeg skal jo ikke drage mere opmærksomhed ned til mine brødster.

Fik den kommentar, der generelt til, sådan at reflekterer over,

går jeg rigtig klæd.

Er jeg lidt for meget med stiletterne og skjorterne og påklædningen?

Ja, det gør jeg.

Jeg kan også huske ved danne, at jeg en dag sidder sammen med Johanne Smidt-Nielsen.

Hun er politisk overføre på det tidspunkt for,

inden slæsten hun sidder den periode længere end mig.

Ikke bare lands økstepolitiske leder, men også den mest populære.

Jeg synes, hun er vandt i den dygtige serie,

og det er enormt op til, at jeg måske er Johanne på det tidspunkt,

følte den lidt sådan moderlige kærlighed til mig,

eller omsorg på en eller anden måde.

Og så siger hun til mig sådan lidt henslængt,

at jeg måske skal tænke lidt over, hvor nedringet jeg går klædt.

Og der fik jeg den samme, den der føles af,

og så kønner mig sådan at hive lidt op i skjorten,

og så kommer til at gøre til at se lidt kryldet og dum ud.

Jeg ser hun, at der er, nu siger jeg, et problem,

men af hendes oplevelse er, at der er et problem.

Med din påklædning, eller med måden, du bliver med på?

Jeg tror faktisk ikke, der var et problem med min påklædning.

Altså, vidt er det lidt ikke.

Nu siger jeg jo abstrakt problemen, fordi det er jo ikke et urinigt problem.

Det er jo ikke et problem, altså, men det der...

Det var en anden tid.

Det var en anden tid, og det var også en...

Og jeg var en anden alder, end jeg er nu,

men en anden status på Kristiansborg, end jeg har nu.

Det er jo også et billede på, at hun, tror jeg, i årene før jeg blev valgt ind,

havde kæmpet med noget af det samme.

Lyder du til hendes råde?

Det gør jeg.

Jamen, jeg begynder i de der år ikke kun, fordi hun siger det,

men også fordi der er alle de der oplevelser.

Jeg kan jo godt mærke, hvad det er, jeg renner ind i.

Jeg begynder at knappe op, ikke?

Gør det her noget ved din selvsælde?

Ja.

Jeg er en professionel sammenhæng, og så bliver jeg undermineret.

Men det gør også noget ved min opfattelse af mig selv,

og mine politiske prestationer, når mit køn og min sexualitet

bliver hed frem igen og igen, fordi det skygger jo for det, jeg er derfor.

Med hastige skridt stier, Penille skibber i graderne

og bliver en mere fremtredende figure i enigslisten.

Penille er den helt rigtige til at overtage det her job,

som jeg fik for 7 år siden.

Penille er hvidende, hun er meget farv.

Da Johannes Midt Nielsen træder tilbage i 2016, er Penille skibber derfor

også den helt oplagte kandidat til at overtage posten som politisk overført

og de faktorledere af partiet.

Men, kær Johannes, dit arbejde har faktisk været uvodert for vores parti.

En af hendes første prøver skal stå under debatten på DH2,

hvor aftendens tema er økonomisk ulighed.

Det er de, der rejter for det her programmet, hvor makten møder virkeligheden på løg.

Jeg kan huske den debat, fordi det var min første debat som politisk overført

om politisk økonomi.

Hvor fik lov til at stå og være den, der snakket om arbejdsudbud,

om politisk økonomiske prioritering, om økonomiske hænge, køj og sådan nogle ting,

som jo er meget, meget fundamentalt for vores samfund.

Og som var en område, jeg ikke havde beskæftet mig med før.

Skålmon kommer ned i gang, Penille Skipper kommer ned i gang.

Jeg tror, at de er på top 5 over de politiske debatter,

jeg har forberedt mig allermest til.

Altså både tid og intensitet.

Altså, jeg var virkelig på duborn.

Altså, det er simpelthen ikke rigtigt, at topskattelænser skaber vækst.

Altså, der går meget læks solskende af, at du tager shorts på.

Det er med en god fornemmelse, at Penille Skipper forlader studiet

og sætter sig ind i en taxa.

På vejen hjem læser hun de mange reaktioner.

Der er allerede begyndt at tjekke ind på hendes telefon.

Så er der nogle interessefra, vores rådgiver og pressesjefer.

De skrev, det gjorde det godt. Det var skide godt.

Jeg havde også den der følelser, at jeg havde fået eleverede de poængler,

jeg havde besluttet, det var dem, der var vigtig at komme af med.

Og så begyndte jeg at kunne se de der kommentarer, der kom for folk ud fra.

Det var mange kommentarer, rigtig mange, som handlede om,

at jeg var en sød lille pige, som talte om ting, jeg ikke havde forstand på.

Og jeg havde vist sådan enkel, der kalde mig en dum kælding,

der skulle holde min kæft, ikke?

Der er selvfølgelig den, der direkte rettet på dit køn.

Men hvorfor mener du alligevel at kunne konkludere,

at du får ekstra meget kritik, fordi du er kvinde?

På den ene side er det jo min egen emperi gennem et årtig

og lidt til i folketinget.

Og så er det jo et af det jo veldukommenteret,

både Amnesty International og Institut for Menneskerretigheder,

som har indsamlet og har set, at der både er en mængde forskel,

men der er også den her indholdsforskel, hvor menn,

de bliver svinnet til for deres holdninger, deres halvninger,

men kvinder bliver svinnet til for deres køn.

Og det er alt andet lige noget mere personligt.

Og noget sværere at gøre, noget væk kan man sige, derfor rammer det også hårdere.

Som politisk overfør for ændhedslisten,

skal Peneliz Skibar være værd for et stort møde med politiker

fra hele den europæiske vinstrefløg.

Voilà, skizomni, al ordre du jour.

La guerre contre le pauvre.

Blandt de prominente gæster, er det franske ikon

Jean-Luc Mélenchon, og Peneliz Skibar er både stolt og spændt,

da hun tager imod ham for en Christiansborg.

Han kommer lidt senere end mange andre,

så han kommer lige ind, vi skal åbne konferensen,

det er mig, der skal holde åbningstalen.

Og så går Maj og Nikolaj Vilumsen, som er underisor,

og fører på det tidspunkt, og som jo tager fransk.

Ud på den store trappe på Christiansborg, for at stå og tage imod ham,

og han kommer gående igennem en ændre, går op i trappen

og styrer hen til Nikolaj, og så giver han hånd cirka dag.

Og så introducerer Nikolaj og Maj på fransk,

og så giver han mig hånd, eller ham hånden.

Og så mører han mig blidt til side, så jeg må tage et skridt bagud.

Og så henvender han sig igennem til Nikolaj,

ligger hånden på Nikolaj's skulder, og begynder at gå ind af sammen med Nikolaj,

så jeg kommer til at gå bagved.

Så kommer vi op for toppen af trappen i vandrehallen,

for at indgange til landstingstalen,

og så er det lige så, hvor man der går det op for Mellon Xiong,

at jeg ikke er Nikolajs sekretær.

Og så kigger han på mig med sådan lidt som om Gud for imponerende.

Hvorfor retter du ham ikke bare at sige, velkommen, det er mig, der styrer slet?

Prøv at forstille, hvis jeg skulle sige det.

Nikolaj, giv det lige stopp, og så oversæt her,

hvor jeg siger, jeg er faktisk ret højt ved stå, at du ved det her.

Altså, det kan man jo ikke.

Og jeg bliver også samtidig fortrulig forvirret over, hvad det er, der foregår.

Og højstensynligt har det været en misforståelse.

Det har højstensynligt været en misforståelse.

Hvorfor udleder du, at det er strukturelt seksisme,

fordi han selvfældigvis henvender sig til den, der taler fransk i selskabet?

Han skubber mig jo fysisk væk.

Altså, og...

Måske ikke han brød?

Nej, men det har han ikke løjt lige sagt.

Det har han jo simpelthen ikke hørt, fordi han ikke troede, det kunne være som.

Men du har jo helt ret.

Altså, isunderede set er den der episode jo fuldstændig ravne, lige gulltige.

Strukturelt seksisme er jo et spørgsmål om mange begge små.

De første hadefulde beskeder på sociale medier

er ingenting ved siden af de beskeder og trusler,

penilleskib og modtar i takt med, at hun bliver et mere kendt ansigt.

Først får hun en stalker, der ringer på alle døgnes tidspunkter

og lægger råser foran hendes større i en ubehagelig gestus.

Hverst er det da, da hun en morgen vågner til en voldsom trusle

fra en helt anden person?

Jeg er lige stødt op, så jeg sidder sådan på kanten af min seng.

Ude i køkkenet, der har min mand lige taget min tore i data,

satte hende på køkkenbordet og vi har lavet hav og grød til hende.

Så er der en mail, der springer en bombe i dag ved,

og så står min privatadresse, som jo burde være hemmelig.

Og så rejser jeg mig op, så får jeg sådan en billede ind i mit hoved af,

hvordan vil det se ud, hvis de to de sprang i luften?

Og så går han over til min mand, og så siger han,

det er ikke en af dem her, vi burde anmælde,

sådan lidt løst, og så siger han, ja.

Og så går han faktisk, han ringer lidt bryne,

så går han faktisk sådan over, og vi har sådan et fransk altan ud til gaden,

så kommer han over og åbner den der altanet,

og så begynder han at stikke hovedet i vindhudet for at kigge efter,

om der ligger noget ude på gaden, så så står vi i dag,

jeg tror, det var en onsdag, spejlet efter bomber,

så ringer han til politiet, til københavns politi,

og jeg går videre med min mor, når vi får tøj på alle sammen,

og min datter er ude på cyklen, og jeg skal aftale hende i en vukkestue,

og så støder jeg ind i min veninde,

og hun siger, de her politibiler, der holder ude på gaden,

og så siger hun, hvad sker der, og så kriner jeg sådan her,

og så er jeg sådan, ja, du ved,

og så cykler jeg ligesom bare ned i vukkestuen, inden på Kristians borne.

Det er billede der, at du får melen om morgenen,

og du kigger over på din mand, og det er der.

Tænker du stadig ikke nogen gang på det billede?

Jeg har det på netten lige nu.

Med tiden bliver du jo mere hærdet.

Hvordan kommer det til udtryk over for andre,

at du altså accepterer, at det er så bare en del af dagligdagen?

Den her bumpetrussel er formentlig en del af et kæmpe stort kompleks,

hvor rigtig mange, i hvert fald, 15-17 kvinder,

som på den ene eller anden måde har delt sig i en offentlig debat,

både som politiker og som andet,

har fået trusler fra den eller de samme personer.

Det finder jeg først ud af langt senere, men en af dem,

skriver faktisk til mig et par dage senere,

at hun har fået en rigtig ubehagelig trussel,

og som virkelig har forskrekket hende,

og hun ved ikke, hvad der man skal håndtere det.

Og hun tænker, at jeg måske havde prøvet det,

før jeg ikke kunne hjælpe hende at drikke en kop kaffe med hende.

Og det gør jeg selvfølgelig,

og det jeg kommer til at sige til hende, det er, at det skal hun ikke tage sig af.

Altså, det, og jeg minder hende om, at der er en gang af en petteansat,

der har sagt til mig, at dem, der har tænkt sig at gøre noget,

de siger det ikke først.

Så man behøver ikke at tage trussel, og så seriøst.

Og det er simpelthen sødt ked af lige nu.

Når du tænker tilbage, er der så flere situationer,

hvor du har sagt til, at give nogle gode råd videre til kvinder,

som du fortryder dag.

Ja, det er der gang tidet.

Jeg kan godt se mig selv også udvikle mig henover årene.

Jeg kan huske, at første gang, jeg mødte twig Queen Louise,

altså Louise Kjølsen.

Jeg så hende allerede første gang på Roskilde Festival,

da hun dansede på orange scenen med media-leser.

Jeg var synes, at jeg kan altså ikke se det højløst,

bare at det var så vandligt.

Jamen, jeg tænker, at jeg vil lære jer lidt en bobbelbott,

fordi det højst synes, at den sang, jeg skal optræde til i aften.

En bobbelbott.

En bobbelbott, og det, man gør, det er, at man isolerer ballerne hver for sig.

Spænder i ballerne, så de skal klemme inden i musklen, i numsen.

Okay.

Og så går der noget tid, og så er jeg til debatt-arrangement sammen med hende.

Og jeg bliver sådan plæst helt bagover, mens jeg sidder på den der sine.

Og der er meget klogere end mig.

Og så begynder jeg virkelig sådan at tænke sådan en fuck, altså, og prøv at tænke.

Så har jeg jo selv gået af at tænke, at man ikke kan være klog,

hvis man også ruster røven.

Din bob handler jo om, hvad andre har gjort.

Har du selv indgået i nogle af de mekanismer og kulturtænk,

som du kritiserer på Christiansborg?

Der har jo været i sær tidligere en meget hård kultur på Christiansborg,

hvor det er at kunne snyde de andre, det er at kunne latterlig gøre de andre argumenter,

sigerater og ylder og bajer i kronøret.

På en eller anden måde sådan værkstedshummer.

Det var jo det, der gav adgangsspilletten til makten.

Og det spilede jeg med på.

Der garanterer nogen, der sidder og hører det her, og som tænker, det kan du selv være.

Det var jo primisen.

Altså, jeg tror, det er noget af det, der er problemet også.

Primisen er jo alene en ting.

Magtfulde mennesker som dig, politiske overfører fra partier,

er vel ansvarlig for at ændre det primisse?

Ja, jeg er lige præcis.

Jeg tror, jeg blev også klåre og bedre til at bruge den position,

jeg er jo udmærket ved, at jeg fik.

Selvom det er truslerne, der skrammer penilleskib og mest,

irriterer det hende stadig, når medierne smækker hendes ansigt på forsiderne

og omtaler hende som én af de lækreste kvinder på borgen.

En artikel fra C. A. Hører i 2019 er ingen undtale.

Det pås folktingsvalget, der er jo sådan set rødt, der er ret stort rødt flertal.

Og vi skal så forhandle om,

om Socialdemokratiet kan få lov til at indtage regeringskontorne alene.

Den kongelige undersøger med media, med det frødraksen,

har haft de første forhandlinger i dag med de rettekale i C. Hørerindhedslisten.

Og for første gang i nogenstændes, har Inhedslisten sagt,

det kan I kun gøre på vores mandater,

hvis vi også får en meget klar aftale på nogle afgørende områder.

Inhedslistens paneliskib på vej til dagens forhandlinger.

Klimaet er et rigtig, rigtig vigtigt område.

Det her valg har jo virkelig handlet om klimaet.

Og så sidder vi en dag inden i det her udvalgslokale, som ligesom er blevet indrettet til det.

Og så får jeg den her SMS på min telefon,

med bare sådan et billede af C. A. Høres foresede.

Og så står der Bones Beste Babe.

Hapstinget.

Når jeg er sjov lille overspil.

Ja, Hapstinget.

Det er jo ikke første gang, du prøver det.

Hvorfor stikker denne her på en måde særligt ud?

Nu er du gavet trænet.

I teorien kunne du være skidlig i klodet.

Ja, fordi du ikke kan komme af med det.

Og du limer af, hvor langt op i hierikiden jeg kom.

Nu er jeg på et tillid, og jeg skulle forhandle Danmarks økonomiske fremsæt.

Altså, jeg burde have bevis der,

at mit vær og virke ikke handlede om, at jeg var kvinde.

Eller, at jeg var kvinde.

I din bog beskriver du et af de sidste møder i Enhedslistens Folkesingsgruppe.

Og du taler og andre taler og så videre.

Og én af dine projekter bliver overhørt.

Hvorfor nævner du det møde i bogen?

Og fortæl hvad der skete.

Jeg nævner det møde i bogen, fordi nu kunne jeg lige huske det.

Og fordi det var et af de sidste møder i Enhedslistens Folkesingsgruppe.

Og du taler og andre taler og så videre.

Og én af dine projekter bliver overhørt.

Hvorfor nævner du det møde i bogen?

Og fordi det var et af de sidste møder i Enhedslistens Folkesingsgruppe.

Og derfor kan jeg huske, at jeg tænkte, at jeg ikke er kræftet, altså stadig væk.

Det der skete bare er, at vi sidder og har en diskussion om noget politik.

Og så siger jeg noget, og jeg husker ikke, hvad det var.

Jeg synes selv, at det var skridt klodt.

Og så siger jeg, at det er næste noget, og det er næste noget.

Og så bliver det sådan Søndergaardstur.

Og så siger han faktisk det samme.

Og så i diskussionen efterfølgende, så bliver der refereret tilbage til det, som Sørens på Ingle.

Og så siger jeg, at jeg tænkte sådan, at det var det, jeg sagde.

Hvorfor bliver jeg overhørt der?

Det er jo en hård konklusion at skrive i en bog, at det her er et udtryk for sexisme.

Når du siger det på den måde, så er det fordi, du antager, at jeg tror, Søren gør det med William?

Nej, det antager jeg ikke. Jeg antager, at du tænker, at det er fordi, at det er sexisme.

Men det kan lige så godt være, at Sørens sageprinken klarer, tydeligere, så folk forstår det.

Det kan også sagtens være.

Det er jo fordi, det er sket for mig masser af gang.

Og fordi jeg kan høre andre kvinder, der sidder i ledergruppe, børrer eller andre arbejdspladser.

Sådan en smil genkendende.

Gennem din 11 år, det beratter du om. Der har du modtaget hadbeskeder.

Rigtig mange af dem.

Du har modtaget bombe trusler. Du er blevet storket.

Du er blevet manipuleret med sådan nogle deepfake pornobilder af dig.

Og så har du blevet talet forbi under politiske møder.

Hvis du spørger mig, hvad der er værst nu, så svarer du selv bagefter.

Kan man konkludere, at alt, og nu tænker jeg selvfølgelig på det sidste, jeg remser op, er på grund af strukturelt sexisme?

Noget ikke hver gang, jeg er blevet talet forbi.

Men jeg er ret opsat på, at vi får et diskussion om strukturelt sexisme, også til at handle om noget mere,

end i gåse øjne kun deepfake porno, folk, der er blevet ravet på og storker.

Altså, hvis det er vel dokumenteret, at den form for sexual forbrydelse,

og i et hadbeskede og alt sådan nogle ting, at det bliver kvinder mere udsat for en mænd.

Men der ligger også nogle kønne opfattelser af fx politiske leder, og hvordan vi tager dem seriøst.

Penelig Skipper er ved at være træt, da Folketingsvælde i 2022 nærmer sig.

Hun stiller ikke op igennem bl.a. på grund af enhedslissens rotationsprincipe.

Det skal ikke vælges til noget, så hun føler sig også lidt mere fri til at sige fra.

Det skal ikke vejs på nogen vægtskål på samme måde.

Der er ikke noget bagland, jeg skal prise. Der er ikke nogen store vis, jeg skal tage hensyn til.

Eller altså, så er det lidt frier.

Og så kommer der lige vel jo faktisk en stor vis i hvert fald.

En markant af vis under valgkampen her, som kommer på tværs af,

at der er en klumme i dagbladet information. Hvad står der i den?

En journalist og kommentator skriver en analys af,

hvorfor han vil stemme, som han ville til valget.

Og i den, der skriver han, at enhedslisten er blevet kyniske i sit valg

af kønne unge kvinder, som udadvent ansigt.

Altså, for det første pulger han,

hans mennesker Nielsen og jeg selv, og Maj Willersson,

i en stor grød, sælg om i tre forskellige mennesker,

og meget forskellige i en dag.

Så siger han jo, at vi ikke politiske ledere,

vi ikke strateger, vi ikke forhandler, vi udadventer ansikter.

Og så siger han, at vi valgte, fordi vi kønne og unge og kvinder.

En af dem, der reagerede var selvfølgelig Panille Skipper.

Hun skrev, at hun ikke alene opfattede det,

som en stupid bemærkning, men også en komplett sexistisk kommentar,

og hun ekspilativer gjorde hun klar, at hun var så,

nu sigter jeg, fucking træt af den form for logik.

Jeg bliver for pisset, altså ikke en følelse,

jeg har haft mange gange, kan man sige, at jeg bliver sur.

Jeg føler mig undermindelig, at jeg føler mig laddeligt,

gør det, alt det, der vi har taget om.

Hvorfor er det det her, der får dig til at reagere sig over det?

Jeg tror, det er den berømte drope, ikke?

Og så er det også fordi, jeg er der, hvor jeg er.

Altså, jeg skal ikke vælges,

og jeg kan gøre det, uden at det nødvendte,

vi skygger for alt det andet politik,

som var hele hovedoversan til, at jeg blev valgt

og gerne ville vælge sændring.

Og så er det jo også så opløftende, faktisk,

og mærk, at reaktionen er alt er noget,

end det, jeg havde frygtet dengang.

Det er helt anderledes end i gamle dage,

skulle jeg sige, end da du starter i 2011,

hvordan anderledes?

Folk holder med mig.

Godt forstående bliver provokeret af det,

og jeg synes også, at det er ekstremt nedladende at sige,

at det er en strategi, at de vælger at kønne kvinder.

Ja, det er det, der ligger i.

Altså, det virkelig, det provokerer mig helt anderledes.

Alle de mennesker, der skrev, de skrev ikke,

at jeg var en dumkilling eller jeg var emce.

De skrev, at det var ham, der tog fejl,

og jeg havde ret.

Informationschef redaktør, Rune Løkeberg,

har været ude og beklaget at sige,

at det er ikke sådan en synespunkt,

man vil frem for informationssid,

og lade sig elegore, har også beklaget.

De nye kvinder, der blev valgt til folketinget,

da du på vej til at se forvælde,

tror du, de kommer til at opleve lidt mindre

sexistisk lort, end du har oplevet?

Det håber jeg rigtig meget.

Lidt mindre, tror jeg.

Men ikke sagt på den måde, at vi så kan lænnes tilbage,

og så sige, nu må jeg bare klare mig selv,

og så spillebanen bare lige, at det er den ikke.

Så hvad er dit gode råd til dem?

Råd jer sammen.

Her slutter dagens udsense.

Den er sat sammen af Charlotte Kovell,

Søren Elbig, Line Fabricius,

og mig, Anna Ingrish.

Det har været en del af det.

Det har været en del af det.

Det har været en del af det.

Machine-generated transcript that may contain inaccuracies.