Genstart: Shitstormens ødelæggelser

Lige pludselig, da jeg er i min lejlighed, så kan jeg bare se, at det tækker lige pludseligen med beskeder.

Pedofileren klarer at sætte til næste en klæderne igen, og sådan noget med, ja, at jeg er et monster,

og at de, der kommenterer min billede af, hvor jeg sidder med, det kunne være min nervø, eller min venner's barn, eller sådan noget.

Og jeg var her under barnet, og jeg skriver til mig, at jeg skal bare glæde mig til, at når Nuremberg,

jeg ved procesen, hvor alle nazisterne blev hængt, 0,2 kommer, fordi så skal jeg også blive hængt.

Og den her gang er det ikke på dansk, den her gang er det på polsk, på russisk, på portugisisk, men mest selvfølgelig engelsk.

Og det bliver bare ved og ved og ved, så det pludselig kigger ned på min hånd, den står bare og røster.

En 3,5 meter høj skulptur af en mand, der amager et barn, sender kunstneren Aske Kreilgård ud i en shitstorm af dimensioner.

Der findes kunst, der skaber debat, og så findes der kunst, der skaber shitstorm,

og kunstneren Aske Kreilgård er blevet ramt af det sidste.

Han starter i Danmark, mens bredder sig til stor del af verden, og pludselig vælter anglærende om, at han er satanist og pedofil,

ind på mere end 25 forskellige språ.

Det her er nok det værste, man kan sige til en anden. Det er sådan noget, der kan ødelægge din liv.

Hetzen er ikke enestående. Den minder om den, man har set i en række andre sager,

og som senest fik manden bag Onkel Rey til at sygmælse.

Det er figuren Onkel Rey, maskerten. Han har sygmælt efter at inklare om pedofili og satanisme.

Men hvad er prisen, både for ofrende og for os andre, når Hetzen går i gang?

Det er Dan's genstart. Mit navn er Anna Ingrish.

Mit navn er Aske Ionatan Krælkård, og jeg er kunstner.

Jeg har arbejdet meget med billedkunst. Jeg har også lavet film.

Jeg har optret meget og lavet performance, så jeg bredder mig gerne ud så meget som muligt.

Jeg er engang med at skrive en bog, og så nogle gange ender det godt,

og andre gange får man din shitstorm efter sig.

Er der nogle særlige tematikker, som du er optaget af,

som på en eller anden måde er noget rød tråd gennem din kunst?

Det kommer i perioder lige nu, og de her år er det maskulinitetsbegrebet.

Jeg dykker lidt ned i følelseslivet og som primært heteroseksuel mand,

men egentlig bare mandsbegrebet, som nok har været lidt fastlåst i en box,

som jeg derfor synes har været interessant at dykke ned i, både i forhold til det samme fund,

som fund vi lever i, men også i forhold til mig selv, og den historie, jeg kommer med.

Som kunstner har Aske Jonatan Kreilgaard arbejdet med flere forskellige temer,

men især flygtningeproblematikken har fyldt.

Det har været ret svært at med ord bare forklare en frygtlig situation der i Norgeuropa.

I 2015 bor han gennem et helt år i den berygtede flygtningelejre,

med tilnavnet Junglen i Frankrig.

Det, jeg laver udstilling her, det giver mig muligheden for at give et større indtryk af, hvad det egentlig er for mig.

Og det er nogle år efter det i 2021, at han får idén til sin nu meget omdiskuteret skulptur Agape.

Først frem så, Agape betyder jo ubegrenset kærlighed på Ollegræsk.

Altså senere blevet brugt de kræsten til at beskrive Gudskærlighed.

Men det kom af, at jeg nok i en lang periode har arbejdet med lydelsesbegrebet.

Jeg har både i flygtningelejre og arbejdet set folk beslød i hjælp og voldtægt og det ene og det andet.

Og så tror jeg bare, at der kom på et tidspunkt, hvor så kunne jeg faktisk holde til at arbejde med lydelsesprikket,

om det så handler om flygtning eller mig selv eller osv.

Og så var der to år, hvor jeg ikke lavede kunst.

Og så kom jeg så til et tidspunkt, hvor jeg følte nu jeg er klar til at tale om kærlighed.

Og så kom det her billede af den her armnemand op.

Og det skal vi lige sige til Agape, som den jo hedder skulpturen,

er tidligere også beskrevet ofte som en kvinde, der armrer et barn, fordi man ment,

at det var sådan de yppeste symbol på kærlighed uden der forventes ned tilbage, fordi hun bare giver enk.

Og så synes jeg, det var sjovt at leje med det i forhold til en mand.

Vil du prøve at beskrive skulpturen, altså hvordan ser den ud?

Den er cirka 3,5 meter høj, så den faktisk er en afbedling af mig selv delvis,

som nøgen, og så min derværende kæreste.

Så de hendes brøster, jeg så at sige herpå.

Mannen, han står i armene, har hans i barn, ikke?

Han står i kontrapositionen som sådan en klassisk græsk skulptur.

Og så står han her, kigger ned på barnet med et meget, jeg tror faktisk,

at han har lukket øjen til et meget ømt udtryk.

Og hvad jeg har hørt andre beskrivet, som dybte omsomstfulde.

Og det var også en af det, jeg ville beskrive.

Altså sådan den her meget, meget omsomstfulde mand.

Der så også er sådan en klassisk græsk nok muskuløs og så videre ikke.

Men det var også lidt det, jeg synes, det var spændende at spille med,

at det ikke var den her hvide mand, der har krigeren, der står med sværet,

og der er afhukket i hovedet eller noget af den sted,

ikke? Nu står den faktisk armet i barn.

Kan du forklare, hvad det er for dig, der er jo mange toltninger, den her?

For dig, hvad er det, den her skulptur symboliserer?

Jamen for mig, der symboliserer den ubegrænset kærlighed,

den symboliserer den træng til både at få omsorg, men også at give omsorg.

Nogle gange kan det også være nem at forstå, hvad ting betyder ved, hvad det er ikke.

Og jeg tror, det var vigtigt for mig at lave det modsatte af Evers,

fordi jeg føler, at mænden meget har været fanget den her rolle,

som det her sexuelle væsen, og alt man gør bliver tolketsseksuelt.

Hvor kvinder nok de sidste 50 år har været rigtig dygtige med feminismen

til at afskrive sig nok for den her selvopoffrende kvindelige figure,

der offer sig for børn og for manden, og kun er omsorg,

og kun er ubegrænset kærlighed, hvor de har været gode til at sige,

nej, vi har også en sexualitet, den har vi også lov til at udleve.

Vi har også en krop, vi har også lyst til at ud på arbejdsmarkedelser,

og nu tror jeg så, at jeg havde brug for at sige det modsatte.

Har jeg en mand, og jeg har også omsorg.

Hvor kommer denne her stærke træng til at udvide eller udfordre maskinitetsbegrebet fra?

Jeg tror, der er en samfundstendens lige nu, hvor mange rigtig gerne vil arbejde med et opgreb

og følge træng til det, men hvis jeg skal snakke helt personligt,

så har jeg også haft en opvægst, hvor det var noget, der virkelig var udfordrende for mig,

fordi selvom jeg er høj, og altid har været dygtig til sport,

og sådan nogle ting, som jo klassisk er det her, nogle manderoller, vi godt kan lide,

så blev jeg voldsomt oppet i folkeskolen, og har altid været kreativ,

og godt kunne lide at leje med udtryk og så videre,

så et ord som bøse eller homoseksuelle, det har klistret til mig,

og det var nok til, at der ikke ville snakke med mig,

altså hvis det var folk, der kom til at røre mig i folkeskolen,

og sådan noget, så adler jeg være, og sådan nogle ting,

så for 3-4 år så ødelagte det fuldstændig min identitet ikke.

Altså måbningen er jo et identitetsmål.

Så hvad var det for et maskulinitetsbegrep, der eksisterede,

og det er i din folkeskole opvægst i 90'erne profyn?

Det var nok, at en mand skulle være stærke, han skulle være stand til sloss,

og du skoede en masse dame, og jeg tror kulturelt så gik vi jo fra Grunge,

og så alt det her til I Nålderne, så blev det sådan en meget hyposeksualiseret,

og hele gangsterrappen kom, og kulturelt overtog.

Det kunne man også se i folkeskolen.

Altså min, der begyndte folk at gå med kniv,

der var slosskamp vans dag,

og det var et maskulinitetsbild, hvor der ikke var plads til,

at man for eksempel grader ikke,

og det lader jeg til, at der også fulde det var det værste, man kunne gøre.

Så jeg kan huske det første gang, jeg tror det var syvende,

og jeg bliver trækket ud af min klasselærer sammen med min mopper,

og hvordan jeg skulle forklare, hvordan jeg havde det, mens han stod over for mig,

og jeg bare begyndte at grade ikke,

og så skulle vi give hinanden hånden bagefter, fordi så var jeg alt godt igen bagefter.

Det er nok noget af det mest ydminne, nogen siden har prøvet ikke,

og det har lært jeg også, at det var det gjorde det overhovedet ikke bedre,

hvis det var noget, der gjorde, så blev det værre ikke.

Så det jeg lært ret fuldt i, det var, at man ikke skulle vise sine følelser,

og lukke ned.

Det ønsker du har i dag om et udvidt mulighederne for,

hvordan man kan være en mand.

Er det noget, som du ser og genkender højere fra andre mænd omkring dig?

Helt vildt meget.

Jeg ser selv min federe generation nu begynde at gå i tapi,

og så på min hjævne eller noget.

Altså sådan, der er så mange, der søger det her nu.

Også andre kunstner, så at sige ikke, der er masser ud nu,

men der grader alt muligt andre forfatter osv.

Der begynder at tale om de her emner, fordi det er altså presserende.

I sommeren 21 går Aske i gang med de første skitser til sin skulptur,

og han ender med at gøre den færdige på museet Køn i Aarhus,

hvor de besøgende kan følge arbejdet.

Kort efter Aske er rykket ind på museet,

begynder de første vrede reaktioner at komme.

Den reaktion, vi får der, er ret hurtigt, det er,

fra Mændersfærdien,

og det er, at man kan gøre det,

så det er anti-feministiske mænd, der mener,

at det danske samfund, og nok også hele vesten,

er feminiseret i en alvorhøj grad,

og vi feminiserer vores mænd, alvor meget.

Og de bliver vrede, fordi de mener, det her er et symbol på nu,

hvordan kvinderne vil omfåne mannen,

og næsten gør ham steril og gør ham til det her kvindelige vasen.

Så de begynder at skrive alt muligt kræmt,

og så meget kvindeligt.

Så de begynder at skrive alt muligt kræmt,

og så meget,

og jeg er en mændsfærd,

og begynder at gå efter mit udseende,

der bliver også brugt over som homoseksuel,

og sådan noget ting.

Men du er for sin venst her,

kunne forholde sig til, at du er noget,

vi kunne stå igennem,

så begynder de faktisk også at sige nogen,

det, der hedder tøfssegmenter,

tøf for lige at forklare alle, hvad det er for noget,

og så det jo, det, der hedder trans-eksklusive,

relikale feminister,

ofte for det, man kalder andenbølgefeminismen,

der også begynder at blive sur på den,

og de skal sige, at de har været så sur på det museum,

hvor jeg udskiller, køn-museum i lang tid,

efter de skiftede navn for køn-museum til køn-museumet.

Så derfald er jeg nok lidt ind i den,

diskussion, de allerede har været sur,

og begynder at lave noget aktivitet på nettet,

men ikke andet,

jeg noterer, at der er nogen af dem,

der skriver til mig personligt,

men igen, det er, hvad det er.

Hvordan ser dit liv ud i de her uger,

altså i de uger op til?

Faniseringer, der kommer de her første reaktioner,

har du travlt?

Jeg har sindssygt travlt.

Jeg laver denne skulptur,

jeg laver en kunstfilm,

jeg har 50 fordrag,

jeg har ikke en weekend,

hvor jeg ikke arbejder.

Så er jeg rimelig stresset af min daværende kærest,

hun hjælper mig med alt, som hun er også stresset.

En 3,5 meter høj,

armende mand bliver i dag invidet,

altså en skulptur,

Aske når forbi faniseringen,

og bagefter beslutter han,

og hans kæreste,

så får jeg at rejse til Medie,

for at få en teltrængt pause

fra både arbejdet og kritikken.

Altså jeg har overlagt alt til min kæreste,

ikke? Fordi jeg har stress.

Så hun har planlagt et hotel i hovedestaden,

og så skal vi videre på

et erbi, et hus under lavet,

der er ikke slang for stranden,

ude i ingenting, så vi kan få ro,

når vi kan komme ned og slappe af.

Så det var forestillingen.

Hvis vi kommer dernede, så har jeg nok rigtig svært ved at slappe af,

altså jeg synes det er så dejligt,

men jeg tror alle, der har prøvet at være så stresset,

som man næsten ikke kan sove om natten,

så det er ret svært at komme ned i niveau igen.

Så tager jeg lige nogle dage,

og lige pludselig begynder min ring,

telefon og ringen,

ser og hører,

B-T,

radio,

begynder at få besked med indbakket lige pludselig igen,

og spørgsmålet det lyder,

ned i den retning af,

hvorfor du lavede en pedofilskulptur,

eller er du pedofil?

Og min besked indbakket,

på min sociale medie,

begynder at få beskedet med,

om jeg er satanist,

pedofil for danske brugere,

og for at være helt altså folk chok.

Hvor jeg før havde regnet med de andre reaktioner,

så havde jeg ikke regnet med det,

altså jeg ligger faktisk ryster på jorden.

Det hele samme med det her,

gør, at jeg får det sygeste angstentfaldere.

Filmer dybt claustrophobisk angstfaldere,

føler jeg ikke kan slippe væk.

Jeg kan ikke slippe væk for det her,

det er som om det klisterer til mig,

som jeg er noget sort, ikke?

Hvorfor er den her koppling opstået?

Altså du får de her SMSer

fra nogle tabryde medier,

hvorfor har du lavet en pedofilskulptur,

eller en ordlyd, der minder om det?

Altså hvorfor er der kommet den her koppling,

til pedofili?

Det er fordi den kvindelige

billedkunstner, Systerponén,

har skrevet debattenlæg i Christelie Dagbladet.

Titlen, som jeg husker den,

den pedofiles drøm.

Altså for det første, så argumenterer hun,

jo for, at skulpturen er

pedofil, fordi at man

kan ikke give mælk af sine brøster,

så når barnet hendes ord slikker.

Jeg ved ikke, det er meget seksualiseret,

bruger om et barn, der tager mælk,

men det gør det, som det er,

fordi man får nydelse ud af det, ikke?

Altså i nogle andre sectioner,

kraftigt insuerer,

at det må være min fantasiasen,

udlever ikke emneskulpturen, ikke?

Kan du prøve afske at beskrive omfanget,

og overlyde en karakteren,

at de beskeder, du begynder

at måde tage, altså, som bare begynder

at tække ind?

Jamen for eksempel en, der havde,

at sige, fuck dig,

fuck Agape,

og fuck dig, din Santanist,

lave vores børn være,

og sådan nogle ting.

Det her er nok det værste,

man kan sige til en mand.

Og det er en frygt, der ligger i alle mænd,

det er den her beskyldning.

Det er sådan noget, der kan ødelægge dit liv.

Hvordan påvirker det her, dit privat liv?

Altså, du fortæller, at du får det,

altså, ekstremt dårligt, angstenfald,

og lyder til ikke at kunne være i stand til

at gøre særligt meget.

Hvordan påvirker det dit forhold til din kæreste?

Jamen helt frygtligt, ikke?

Vi prøver vores bedste,

men de bliver jo for sit liv,

en lidt lort fag.

Det ender jo med, at jeg også bliver nødt til at tage hjem til Danmark,

og på en eller anden måde,

deltager jeg at give mit, min version af det,

fordi det bliver jo ved.

Æske Grældgård, velkommen til programmet.

Tusind tak.

Jeg synes, vi skal tale om, hvor vit det værk,

at venstre retikelt uttryk for en pedofilmands drøm.

Pedofilmianklærende fortsætter med at strømme ind,

og Æskes liv begynder langsomt at falde fra hinanden.

Den periode var, altså, hjemme i Danmark igen,

og min davende kæreste lige kom hjem,

og har lige forklaret mig, at hun slår op med mig.

Min far far, der har været kraftsyg,

har nu blivet adklæderet terminal.

En mennesker, der har tødt ufat lidt meget for mig.

Og altid støttede mig også dengang, jeg blev mådbede.

Så ham beslutte mig ret hurtig for, at jeg gerne ville hjælpe på pass.

Jeg kan huske, at jeg tager ned på stranden,

faktisk sammen med min, på det tidspunkt der,

allerede Æskes kæreste.

Og alligeblodstige, så fryser jeg lige mig.

Jeg sidder da ned på stranden, eller sommer det solskendt,

men jeg kan ikke bevæge mig.

Jeg kan ikke sige noget.

Og det er ligesom om, at hele mit system,

det bare bruger fuldstændig sammen,

ikke som sådan en efterreaktion på det hele.

Jeg føler, at alt der kunne gå galt, er gået galt, ikke?

Og hvilket det er jo primært måde også er.

I den efterfølgende tid trækker Æskes af fra alt.

Han donerer sine skulpturer til museet,

aflyser sin planlagt fordrag

og prøver at finde ro, mens han venter på, at hetsen æpper ud.

Men i april blusser det hele pludselig op igen.

For tredje gang.

Ja, bor i min egen lejlighed, på det allerede tidspunkt.

Også lige pludselig, da i min lejlighed,

så kan jeg bare se, at det tækker lige pludselig end med beskeder.

Pedofilen klager, og også satanisteren klagerne igen.

Sådan med, at jeg er et monster,

at de, der kommenterer min billede af, hvor jeg sidder med,

det kunne være min nødvø, eller min venner's barn,

eller sådan noget ædre.

Ej, hvor har jeg undt af barnet.

Jeg skriver til mig, at jeg skal bare glæde mig til,

at når Nuremberg, i ved proces, når alle nazisteren blev hængt,

0,2 kommer.

Fordi så skal jeg også blive hængt.

Og den her gang er det ikke på dansk,

den her gang er det på polsk, på russisk, på portugisisk,

men mest altså selvfølgelig engelsk.

Der står jeg bare med min telefon, og læser beskederne

og går ind på Twitter og kigger der.

Og da jeg begynder at se, at jeg ser et lidt doom scroll,

hvilket betyder bare scroll og scroll og scroll ned,

og se, hvad der sker og hvad der sker,

og det bliver bare ved og ved og ved.

Så det pludselig kigger jeg ned på min hånd,

den står bare og røster.

Og det viser sig også, at jeg har fundet ud af senere hen.

Der var så en kvindelig australsk,

andenbølgefeminist, der så har skrevet et opslag,

hvor der står udslillelsen af kvinder,

og så et billede af min skulptur og et opslag med det.

Og på få timer, så bliver hendes delt,

også nogle meget større Twitterprofilter.

Og der går det jo nok, så lige pludselig på få timer,

jeg vil over 10 millioner mennesker, der har set det her,

lidt fortsætter og fortsætter og fortsætter.

Artikler bliver begyndt at blive skrevet hele verden.

Så vi nu, jeg tror her, et stykke tid efter,

er vi op på 25 lande, hvor der står et stykke om det her.

Og de fleste af dem, citerer, synes du, på en eneste band eller ikke.

Hvilke tanker sætter det gang I husk dig,

at den her hits pludselig er internationelt,

altså den har sprit sig til store dele af verden?

Det er jo nok det, jeg vil beskrive som ekstentielt overvældende.

Det er ekstentielt overvældende at tænke på,

at hvis jeg tager det, jeg har selv til Kina,

eller Malaysia, eller Brasilien, eller whatever,

og søger på mit navn,

altså det første, jeg vil komme op.

Det var en artikel om denne skulptur og råd pedofiler.

Altså det er jo lidt uvirkeligt,

og så må jeg være fanget i en undbrøm.

En måned efter den tredje runde hitsen mod Aske Kreilgård,

kommer det frem, at Mas Gertsen,

manden bag karakteren Onkel Rai,

har sygmelt sig.

Mas Gertsen, der står bag karakteren Onkel Rai,

fra DS Børneunivers, er sygmelt på grund af trusler og hits.

Ligesom Aske Kreilgård,

har han også i lang tid været udsat for anklager om satanisme og pedofili,

anklager, der til sidst har givet ham alvorlig stress.

Hvordan er det for dig, at læse nyheden om,

at Mas Gertsen har måt sygmelt sig,

efter at ha' været udsat for en linne hit?

Ja, men det kommer til at lide mærkeligt det her,

fordi jeg blev lidt glad for det til at starte med,

og det lyder jo helt absurde ikke,

men jeg blev ikke glad for, at Mas blev nødt til at sygemelt sig.

Det synes jeg var frygt lidt,

og jeg blev også meget vred,

og det jeg følte nu, okay det her,

det handler ikke kun om mig,

men jeg blev glad for det.

Jeg fik en fornemmelse af,

at de mennesker, jeg snakkede med omkring min egen,

så jeg begyndte at kunne forstå det.

Fordi, at Mas jo er med sin karakter,

Onkel Rai,

er så kendt i alle de danske stuer,

så jeg tror virkelig folk fik en fornemmelse af,

hvor absurd hele det her show er,

og alle de her anklagerer,

og hvor voldsomt det er,

fordi hvis den her mediepersonlighed,

som har været i de danske TV i mange år,

ikke hvis han bliver nødt til at sygemelt sig,

så er der nok nødt ned om at snakke om,

at det ikke er særlig fedt.

Men samtidig så bliver jeg også fred,

og den vrede kan man også nogle gange finde en styrke i.

Den der med, at nu stopp, nu skal det her stopp.

Det skal stopp nu, fordi ellers har vi,

at der kommer til at være nogle store,

menneskelig konsekvenser,

fordi mennesker der er udsat for det her.

Men udover det, så kommer vi også til,

at det er en demokratisk problem,

fordi hvis man hele tiden skal være bange for,

at ende i sådan en situation,

ikke hvor man får indirekte eller direkte dødstrusler,

hvor man oplever karakterer mor,

at det skal lige sige,

som min situation,

altså det var også en mosadets ansatte,

hvor udsat for chicane og truslike,

hvor de ringte de helt almindelige ansatte op.

Når det er jo på en eller anden måde,

et slag mod yndringsveden,

fordi uanset, hvem man er,

og selvom jeg kan stå her aldrig nu og sige,

jeg vil ikke lade mig censurere den, der er,

så kommer jeg der helt sikkert til at tænke på

konsekvenserne af det, jeg laver i fremtiden.

Er jeg nu sikker på, at jeg vil lave det her,

selvom jeg mener, det er kærligt.

Kan man ikke også sige modsat,

altså at i denne her skulptur,

arbejder du med nogle meget intime symboler?

Skal man ikke som kunstner,

kunne tåle andres,

også måske ekstreme fortoldning er den,

også fortoldninger man ikke selv havde forudset,

altså kunsten er fri,

og hvis den fortoldning er altså pedofil,

eller en pedofil fortoldning symbolik,

så må man jo til det mest som kunstner.

Og det kan man sagtens sige,

og jeg vil sige sådan her,

så snart man har stillet et kunstverk ud offentligt,

så ejer man det her længere.

Så det er fri til fortoldning,

men der er meget, meget stor forskel på at sige,

for mig så symboliserer det her pedofil.

Okay, interessant, lad os have en samtale der.

Men så snart man begynder der nogle prosektioner,

der går videre over på mig som person,

så er vi gået over en grænse her.

En ting er jo at skrive et debat indeligt,

som du også kan jo forstå synes er grænseoverskridende,

langt grænseoverskridende,

og har et medansvar for det hele.

En anden ting er jo,

at mennesker over hele verden,

og også dansker her ibland,

ligesom går af mok på sådan en,

jeg har lyst til at sige,

fuldstændig utræet af måde,

ikke nogen vil kalde det skørt.

Mennesker, der skriver et debat indeligt

med en kritisk stillingtagen,

måske en der er ekstremt kritisk stillingtagen,

de vil ikke hære over

alt det skøre, som lever

ligegyldigt nærmest, hvad man gør.

Nej, det kan man godt sige,

men så kommer et andet på,

har man ikke altid ansvar for,

hvad man siger ude af den,

så vil jeg også lige sige,

at året pedofil er ikke neutralt.

Det er noget, der kan ødelægge folks liv,

så jeg vil være meget, meget på passlig,

når man siger sådan nogle ting, ikke?

Den der vrede, der også blusker op i dig,

da ungul rej blev udsat for det her,

hvad bruger du den til altså?

Hvordan handler du?

Jeg kommer ind og ser den konklusion,

at der er nogen, der bliver nødt til,

at gå ud og fortælle lidt om det her,

og fortælle, hvordan det er været,

og fortælle vores sindsygt der,

så det, jeg vælger at gøre,

det er i den urede,

så vælger jeg så god at snakke

med både Jullands posten og politikken,

og derfra så ruller det i medien ikke.

Der findes kunst, der skaber debat,

og så findes der kunst, der skaber shitstorm.

Hvilke reaktioner har det så givet,

efter du har talet åbent om det,

og din side af sagen,

og den hætst du har været udsat for?

Det har været overraskende positivt,

og jeg tror,

næste to uger efter,

har modtaget 200 beskedere,

opkalt for folk,

og det er lige fra unge mænd,

som er selv til gangmænd,

der så beskriver,

hvordan de sås skulpturen,

som det behovde selv altid,

har haft omkring at bøde at få omsorg,

og kunne give omsorg som mand,

så faktisk også en hel masse kvinder,

faktisk har jeg en håndfuld kvinder,

der har været udsat for pedofolik,

der har skrevet til mig,

og jeg tror den første,

der beskriver,

at hun første gang hun så skulpturen,

kendte hun ikke debatendt mænden,

had bare synes,

den var så sindssygt smuk,

fordi hun følte,

at det var lige præciste,

hendes far ikke var i stand til,

da han udsat hende for pedofolik,

det var den omsorg, den kærlighed.

Men samtidig så var hun også rød,

ikke over skulpturen,

men over, hvordan det her pedofil,

begreb nu, blev brugt,

og det kan jeg sige,

at det har alle de kvinder,

der har været udsat for pedofolik,

der har skrevet til mig sagt,

at de føler,

at de en gang til,

bliver misbrukt,

end det var det ikke,

fordi man udvender simpelthen,

begrebet pedofolik,

hvad jeg bruger det på denne måde ikke.

De her beskeder,

som er rørende, omsorgsfulde,

og klovlige er det også til,

og den debat du jo også har rejst,

og set sport på,

og til stedet,

gør.

Har det været det hele,

hvad?

Åh, det er et godt spørgsmål.

Lad mig sige det på den måde.

Altså, det synes jeg jo,

for jeg synes, det er så vigtigt,

at sætte fokus på de her ting,

men hvis du har spurgt mig,

før jeg havde lavet skulpturen,

om jeg var vile til at offere alt det her,

for at gå ind i den debat,

så havde jeg sagt nej.

Men det er jo det gode ved mig,

men ikke altid,

ellers var der nok ikke nogen,

der turde at lave noget vel.

Jeg prøver sig vidt muligt,

og gør det til noget,

der var det hele værd.

Lad mig sige det på den måde.

Tak fordi du kom herinde i dag,

og fortalte om det hele.

Selv tak.

Vi har forelagt, synes du,

Bonéen kritikken af hendes indlæg,

som blev bragt på debatstederne

i Kriste Dagblad,

10. februar sidste år.

I et svar at skrive,

åbner sig os.

Aske har et problem

med internettet skrummesider,

og det er sønt for ham.

Han kan ikke have et problem

med, at hans værk bliver anmeldt af mig,

som slet ikke kender ham.

Man måskelde dem mellem værk og kunstner.

Her slutter dagens genstart.

Den blev satt sammen med

Emma Albeck Høj,

Line Fabricius og Nikolaj Fulsang.

Mit navn er Anna Ingris.

Gå på opdales i alle deres

podcast- og radioprogrammer.

I appen, det er Lyd.

Machine-generated transcript that may contain inaccuracies.