Nationens mareridt: Seriemorderen der ikke fandtes

Mit navn er Thomas Klingby. Du lytter til nationsmarkedet.

En true crime-podcast ser fra hele verden, der rammer og lammer en befolkning.

Fordi de er så bizarre eller på andre måder umulige røst af sig.

Sådan en sag er drabet på 18-årige Samantha König,

der keden arbejdes fra sin aftenvagt på Kaffebaren i Alaska i 2012.

Nogle uger senere modtager hendes far et billede af hende med kvinder.

Hendes far kan se på billedet, at hun buksævligt talte, er et sminket liv.

Hun er blevet mørtet og sminket, og hendes øjne holdes åbne med fiskekove.

Samantha er blevet offer for en af de farligste måter i USA's historie.

Det er kun ved et tilfælde, at man opdager, at han overhovedet findes.

Det er en stille, onsdag aften i den lille Kaffebar, og Samantha er blevet sulten.

Hun er alene bag disken, så hun kan ikke tage en pause.

Selvom der ikke er et øje på gaden i hjembyen Anchorage, en by på størrelse med Aarhus.

Samantha tripper lidt frem og tilbage.

Hun kigger på kærene og overvejer, at hun skal spise en til, men tanken giver en kvalme.

Hun har allerede spist to, og sukkeret gør ikke noget godt for hendes mage.

Hun finder sine telefon frem. Hendes fingre glider afvendtende hende over knapperne.

Hun har lyst til at ringe til sin kæreste og blive omkommet noget med.

Men hun kan ikke få sig selv til det, ikke efter deres generi aften før.

Samantha havde bare brug for lidt tid med sig selv.

Hun er stadig kun 18 år, og allerede i et fast forhold, der peger mod hus, børn og arbejde på fuld tid.

Hun har ikke oplevet at være ung og bare levede i det, men hun har ikke været ugen.

Hendes frustrationer gik ud over kæresten, men han tog det pænt, og de blev enige om at holde en lille pause.

I hvert fald bare lige nogle dage, mens Samantha kan tænke sig om.

Hun skriver i stedet en besked til sin far. Hun spørger om han vil komme med noget aftensmad til hende,

for hun får først fri om nogle timer.

Samantha skal lukke kaffebaren alene, så den som hun plejer, og hvis hendes far er der, er det knap så uhyggeligt.

Der kommer en SMS tilbage fra hendes far.

Han spørger, hvorfor ikke Samantha's kæreste kan gøre det. Samantha sukker.

Hun årger ikke at sætte sin far ind i problemerne. Ikke nu.

Hun ligger telefonen fra sig. Hun kigger op på uret og mærker, at hun knurrer.

Der er stadig tre timer til, at hun skal lukke. Så kigger hun ud på den mennesketormige gade.

Hendes venner er til en ølfestival i den anden inden af byen, så der er hverken udsigt til kunder, venner eller noget at lave.

Men så får hun øje på noget. En mørk skigkelse, der står længet op af en bil på parkeringspladsen.

Skigkelsen står helt stilet med blikket rettet mod kaffebaren.

Samantha har ikke set personen før, men det virker som om han har stået der i lang tid.

Er det en kunde? Det ligner ikke umulbart en af stamgæsterne, men det ville være skønt at få noget at lave.

Men hvad venter han på? Hvorfor kommer han ikke?

Et uventigt gys gør gennem Samantha. Der er noget ilevarslende over den ubevægelige skigkelse, som har altid ommærksomhed rettet mod kaffebaren.

Hun prøver at ryste ubehaget af sig og vridere en klud for at tørre i sprasumaskinen af for Gud ved hvilken gang.

En dyb stemme høres lige bag hende. Hun vinder sig hurtigt og ser, at skigkelsen er kommet helt over til kaffebaren.

Den mand er høj, veltrænet og har mørkt halvlangt hård. Han er ikke klædt mørkt tøj og bør en skimaske.

Selvom skimasker på ingen måde er usædvanelige i Alaska i februar måned, er det normalt at man tager den af, når man bestiller kaffe.

Manden bestiller en dobbelesprasumæt stændt mælk, ikke for meget, kun lige til at farve kaffen med.

Hans øjne er fastrettet mod Samantha, de følge på trænene og kåle.

Som om hun stod og kiggede ind i øjnene på en hej. Hun følter sig utryk.

En tanke løber hurtigt gennem Samantha's hoved. Skal hun trykke på overfaldsalarmen. Men hvorfor?

Hun slår tanken hen og går i stedet i gang med at lave mandens bestilling.

Hun sætter låget på at gå koppen og stiller den foran manden.

Det bliver $4.50, siger hun, og slår prisen ind på kasserapparatet.

Med langsomme bevægelse stikker manden hånden i lommen, men det er ikke penge, han finder frem.

I stedet afslører manden en pistol, som nu peger direkte på Samantha.

Han kravler ind af det lille bestillingsvindue, og i én bevægelse står han foran hende.

Med rolig stemme beordrer han Samantha til at slukke lyset i kaffebaren, hvilket hun gør.

Manden fortæller hende, at hun skal samle alle penge fra kassen og putte dem i en pose, og så følger hun ud til bilen.

Han fortæller hende, at han har en politiradio i en øresnejl, og hvis han hører noget, vil han slå hende hjælp med det samme.

Selvom Samantha er rejseslagen, opfører hun så rimelig roligt.

Hun ved, at hun kan være livsfarre, hvis hun gør noget uventet.

I stedet gør hun, som manden siger, og føler med ud til hans bil.

Manden siger, at hun skal sætte sig ind i bilen, hvilket Samantha gør.

Men han har til synet ikke en plan med køreturen, ikke i nu i hvert fald.

Det er som om han ikke har tænkt situationen helt til ende.

Han forklager pludselig, at han vil bortføre hende, og at hendes familie skal betale lysesum.

Det bliver ikke en lang køretur.

Han ender med at køre hjem til sit hus, der ligger i nærheden af kaffebaren.

Han fører samanhed til et lille redskæbskur i haven bag huset.

Her binder han hendes hænder med strips, og sikrer sig, at hun ikke kan flygte.

Igen fortæller han, at hvis han hører en anmeldelse om skrig eller larm for nabolade over politiradioen,

slår han hende og hendes familie hjælp.

Han putter savjetter ind i hendes mund, og vikler tape rundt om hendes hoved.

Manden efterlader sig mandagsskuret, men han er ikke færdig mand i nu, slet ikke.

En plan har nemlig formet sig i hans hoved.

Han går ind i huset, hvor hans kæreste og lille datter ligger og sover.

Næste morgenskabfamilien på ferie, og manden har bestilt en taxa til 5.00 om runden, så de kan nå flyget.

Han har kun nogle få timer inden kæresten og datter han voner.

Nogle få timer, som han vil udnytte til fulde.

Nogle få timer, der bliver Samantha's sidste.

Manden ser først ind til kæresten, der sover.

Derefter ser han ind til sin data, som også sovertrykts.

Han kører hende på kenden, inden han tætter sig ud i bilen igen.

Han kører hende til kaffebarn, hvor han finder Samantha's mobiltelefon og hendes punkt med heokort.

Så skynder han sig tilbage til skuret, hvor Samantha stadig sidder bundet.

Han har også en flaske vin med. Han hellere et glas op til sig selv.

Han tvinger Samantha til at fortælle sin pin-kode, som han riser ind i kortet.

Han tager en stor sluk af vin.

Over de næste par timer oplever Samantha et sand helvede.

Manden udsætter hende for gentæne voldtægter, indtil han på et tidspunkt får nok.

Med sine senede hænder rundt om hendes hals, kvæler han hende, mens han kigger hende ind i øjnene.

Den dele akten, at se livet forsvinde ud af øjnene, giver ham en særlig nydelse.

Han tæbper rundt om Samanthas krop og gemmer hende i et skab i skuret.

Klocken fem endkommer taksagen, og som plænlagt tager manden med sin kæreste og datter på ferie.

Som om indtid var skit.

Det er Samantha's chef, der ringer til politiet næste dag.

Kaffebaren er ikke blevet lukket ned, og der mangler penge fra kassen.

Eftersom han ikke har hørt noget fra Samantha, går han ud fra, at hun er stukket af med penge.

Politiet kontakter både Samantha's far og hendes kæreste for flere oplysninger.

Faren fortæller om sms-beskridende aften for inde, men at han aldrig fik svar.

Kæresten fortæller om skenariet, men også at han havde Samantha's bil.

Han fortæller, at hun havde brug for et par dage væk.

Politiet afhører også enkelte af Samantha's veninder, uden at man bliver meget klogere den grund.

I følge politiet er det mest sandsynlig teori, at Samantha havde brug for at rasse ud, og derfor har forlatt byen fået et par dage.

Den teori aflyses dog snart ananden og langt mere grum en.

For egen er kaffebaren aflever optagelserne fra overvågningskameret til politiet.

Her ses det tydeligt, at Samantha bortføres af en høj, veltrænet mand, der har en skimaske på.

Politiet lægger mærke til, hvor roligt Samantha opfører sig.

De får den mistanke, at man er kendt af Samantha i forvejen, måske onikøbet nær familie.

Eftersom at kaffebaren allerede har været i brug i flere dage, er det ikke længere muligt for politiet at finde egenhedsspor eller beviser.

Et gærdningsted skal sikre sig i politiet med det samme, ellers bliver det forenet.

Politiet første overvej altså går automatisk i retninger inden kæresten eller Samanthas far.

En der kender hende godt.

Samantha's far har været en om at forsøge og opdrage Samantha, hvilket ikke altid har været uproblemetisk.

Han har også en blakket fortid, og tidligere straffede falder ofte tilbage i kriminalitet.

Så måske er der gået noget galt mellem dem.

Måske har faren gjort noget.

Eller måske er der sket noget mellem Samantha og kæresten, i den fælde af sjalosimuske.

Men Samantha's far ligner bare ikke den høj, veltrænede skikkelse på overvågningsvideoen.

Og det gør Samantha's kæreste heller ikke.

Politiet indser, at de familie står for en fjernforbrudelse.

En af de sværeste opklaringer.

Men kidenapper, muligvis morter, som kan være hvore som helst.

At han både er langt væk og meget tæt på, finder de første ud af senere.

De efterfølgende dage, mens politiet efterforsker sagen,

arrangerer Samantha's far et optog i byen til ære for Samantha, for at skabe opmærksomhed.

Og han etablerer samtidigt en fundt med 30.000 dollars til en hverdag af oplysninger, der kan for Samantha funde.

I løbet af de næste par uger for Samantha's far skabt så meget opmærksomhed om hans datters forsvinde,

at nyheden spreder sig over hele USA.

Hvis ikke politiet i forvejen havde sagen som topprioritet, har de det i hvert fald nu.

Efter næsten tre uger uden den mindste lyd fra Samantha eller hendes bortfører,

får Samantha's far en SMS.

Den er sent fra Samantha's telefon.

Hans hjerte ryger op i halsen.

Han har forberedt sig på det værste.

Han har tvunget sig selv til at tænke tanken,

at Samantha måske allerede er blevet dræbt.

Nu får han lige pludselig nyt håb, og det frimler med tanker og følelser.

Kan han SMS betyde at hun er i livet, og at hun måske er flygtet?

Men hvorfor ringer hun så ikke? Er hun stadig i far, og er SMSen et rop om hjælp?

Med røstende, svedige fingre åbner han SMSen og læser.

Den korte beskid er kryptisk og uden tegnætning.

Connor Park, skilt under billedet af Albert, er hun ikke køn?

Orliden efterlader ingen tvivl hos Samantha's far.

Beskiden er ikke fra Samantha, men fra hendes bortfører.

Han kontakter politiet, som i mellemtiden har fået assistanse af FBI.

Politibetjente og FBI-agentere tager ud til skiltet ved Connor Parken,

som ligger i Anchorage, byen, hvor Samantha bor og arbejder indtil hun blev taget.

I Parken finder politiet et billede af en hun, der hedder Albert.

Et slags mine mærke.

Og under billedet er der en konvolut.

Agenterne tager konvoluten med på stationen, hvor den forsigtigt åbnes.

De finder et polaruid billede af Samantha, som har hvidt åbne øjne, make-up og flytninger.

Ved siden af hendes ansigt kan man se en udstragt mannehånd, som holder forsiden anervis fra forre i uge.

Med billedet følger en sædel, hvor der står, at familien skal indsætte 30.000 dollars på Samantha's konto,

inden en uge, hvor efter Samantha vil blive løslet.

Der er noget forkert ved billedet af Samantha, noget kunstigt og underligt opstillet.

Men politiet kan ikke rigtig sætte fingre på, hvad det er.

Det viser billedet til Samantha's far, der udbrudder, at Samantha aldrig vil lave flytninger i sit hår.

Det udover bemærker han ikke umiddelbart noget.

Politiet tekniker undersøger billedet og brevet, men der værker en fingeraftryk eller andet, der kan hjælpe efterforskningen.

Politiet er fortsat på barbund, uden at være nærede nære at vide, hvem gændingsmanden er, eller hvor han er.

Og eller vigtigt, i hvilken tilstand Samantha befinner sig.

Det er lidt som at lege efter en nål i en høstdag, hvis nogen også var et stykke hø.

Alaska er et stort område, og selvom kuverten blev fundet lokalt i Anchorage, kan den have ligget af flere dage,

og gændingsmanden kan være langt væk igen.

Der er den mulighed, at Samantha og hendes kidnapper slet ikke befinner sig i Alaska længere.

Der er i princippet 50 stater vælge imellem, plus Canada.

Men man har dog den kryptiske beskid fra kidnapperen, og dermed en form for kontakt.

Det er langt bedre end ingenting.

De erfarne FBI-agenter foreslår, at Samantha's far gør som siden siger, men at han ikke betaler hele beløbet på én gang.

Tværdig mod skal han nøjes med at indbetale 5.000 dollars, og derved tvinge gændingsmanden til at tage kontakt endnu en gang, hvis han værer flere penge.

Dessuden ved agenterne spurgere hevkortet i et spænkelt håb om, at man afslører sig selv på kamerane fra heveautometerne.

Det er en langsomnige metode, og for hver dag der går, er Samantha's liv i overhængende farer, hvis hun altså lever, men det er det eneste håb man har.

Hvad verken politi eller Samantha's far på dette tidspunkt er klar over, er, at Samantha allerede er død,

og at poloidbillede viser hendes minkede liv markabert opsat i et forsøg på at tvinge penge ud af hendes familie.

Samantha's far gør som agenterne foreslår og indsætter 5.000 dollars på Samantha's konto.

Allerede efter fire timer er der bid.

Kortet brugstændhævning er 600 dollars, en automat ikke langt fra kaffebaren.

Kort efter er der endnu en hævning på en automat i nærreden af den første, og kort efter yderligere en hævning på en ny automat.

Gerningsmanden befinner sig altså stadig i Samantha's hjemby.

Billederne fra heveautometerne viser en mand, der ligner skikkelsen fra kaffebaren's overvågningsbilleder.

Men man kan ikke se meget. Han afslører ikke sig selv.

På samtlige screenshots bager manden maske og forskellige tykke hittetrøjer, der skjuler hans udseende.

Mellem hver automat skifter manden forkledning.

Gerningsmanden er udspekuleret og tydeligvis bevist som risikoen ved at heve penge på Samantha's kort.

FBI underrettes med det samme hver gang, der er hevninger på Samantha's kort.

Man tælper billederne fra automaterne tager et par dage om at komme frem.

Hvilket konstant tætter agenterne bagud i forhold til Gerningsmanden.

Alivell vælger politiet og patrollerer omkring de forskellige automater i byen, i håbet om at støde på Gerningsmanden.

Uden at vide hvordan han ser ud, eller hvilken slags bil han kører i.

I begyndelsen af marts 2012, lidt over en måned efter abortførelsen af Samantha,

udvidder Gerningsmanden sine hevninger til andre stater.

På de forskellige automaters belikkenhed kan FBI se, at Gerningsmanden bevæger sig syd på.

På overvådningsbillederne holder Gerningsmanden sig stadig godt skjut, men Alivell laver han en lille fejl.

På etter billederne, fra en automat i Texas, ser man Gerningsmanden set sig ind i en vidt for et fokus personbil.

Det kan måske synnes som en uvæslig lille detalje, men det er en sløshed for Gerningsmanden, som giver politiet den chance, de har brug for.

Man har nu en bilmodel og et estimat af, i hvilken retning manden kører, ud fra de forskellige hevninger på hans vej.

De lokale Texas Rangers udstyrer sig med sin allemang af den navnløse Gerningsmand, og bliver instruerede i at holde udkik efter den vide bil omkring heveautomater og hoteller langs motorvejen.

Om formiddagen den 13. mart 2012, gør en ranger ind på en parkeringsplads på et hotel i byen Lofken, hvor en vidt for et fokus holder parkeret.

Rangeren forholder sig afvendtende, for at se om ejerne af bilen ducke op.

Klocken 11.30 gør en høj vide mand med halv langt hår hen til bilen.

Han åbner bausmikken og lægger sin taske ned i den.

Han sætter sig ind i bilen, starter den og svinger ud af parkeringspladsen.

Rangeren følger efter.

Manen passer umiddelbart på sin allemanget, men det er fortidligt at anholde ham.

Efter nogle minutters kørsel begår førende af bilen endnu en lille fejl.

Han overstiger fartkransten med blot 2 km i timen.

Ikke meget, men agur har nok til, at Rangeren kan stand til bilen på et lovligt grundlag.

Den vide forut bliver bak til standsning.

Rangeren trækker sit våben og bevæger sig langsomt hen mod bilen.

Hvis det er en gærningsmand på flugts, er han formidlig i stand til hvad som helst.

Rangeren lægger også med det samme mærke til, at førende af bilen er urolig.

Men samtidig virker overdrevnt afgænt.

Han giver det indtryk, at han skylder noget.

Hvad han så sandelig også gør?

Der Rangeren får mannes idé og kører navnet igennem på sin computer, at der er et match.

Førende af bilen hedder Israel Keys.

Han er 34 år gammel.

Han er ikke tidligere straffet, og har der ondekøbet været aktiv soldat for USA med ærefuld afsked.

En på papir af amerikansk helt, og men ganske anonym.

Og så er der den lille detalje, at Israel Keys bor i Anchorage, Alaska.

Ikke langt fra kaffebaren, hvor så mandigt arbejdet.

Det kan ikke være tilfælde.

Rangeren ringer til sin chef, der straks sender opbakning.

FBI bliver underrettet, og de giver tilladelse til at rense af bilen.

Samtidig får Rangeren selskab af sine kollegere.

I bilen finder de hettetrøjer, masker, penge, en pistol og Samantha's hao-code.

Israel Keys bliver anholdt på stedet, overdraves til FBI, da med det samme påbegynder en grunddier efterforskning.

For FBI er det et spørgsmål om, at skynde sig langsomt.

De har travlt i forhold til at finde Samantha, men skal også hive informationerne ud af manden på den helt rigtige måde.

De ved endnu ikke, hvor Samantha befinder sig, om hun er i far for sit liv eller allerede død.

De er afhængige af, at Keys siger sandheden, hvis de skal gøre sig nogen forhåbninger om at finde Samantha.

Der er nu gået næsten to måneder uden livstegn fra hende.

Agenterne skal meget hurtigt finde på en plan, der kan få Israel Keys til at tale.

De har behov for at finde hans svage punkt.

Hvad kan få en specielt trænet og sammen mit soldat til at tale?

En mand, der er trænet til at slå hjælp uden følelser og til at udstå fjentlige forhør.

Hvad er den ene ting, han vil sætte mere end noget andet?

FBI-agenterne forbereder deres afhøring grundigt.

Keys' hus Ransas, hans kæreste og familien afhøres, hans fortid graves frem.

Israel Keys er den næste elste søn, indtyskende flok på 10.

Forældrene var stærkt religiøse indenfor Mormonkirken, men havde problemer med den lokale præst.

Så familien tog sig nødsat til at flytte flere gange, hvorefter de blev medlem af en kirke med fokus på et vit overhærdøm.

Som 16-årig erklærer Keys sig selv som ateist, hvilket forældrene til at slå hånden er ham, og forbyde hans systne og have kontakt med ham.

Keys søger ind i herren, hvor han bliver marinesoldat.

Her udviser han en interesse for satanisme.

Efter herren etableres Israel Keys et succesfuldt byggefirma, belignet i Anchorage, med flere ansatte.

Han får en data sammen med sin kæreste, som han også bor sammen med.

Der er på papiret ikke det mindste at udsætte på Israel Keys.

Men det er ikke helt det samme billede, som kæresten og familien beskriver.

Samestemnene kan de fortælle om en voldelig og uterengelig mand med hang til alkohol og stoffer.

Han kan være en charmerende og meget fattet mand med høj intelligens, men han kan også forsvende i flere dage uden at give lydfrasser.

Han har ingen interesse i eller omsorg for andre mennesker, pånære hans data, som er det eneste menneske, han holder i.

Familien har accepterede ham som han er, men det er tydeligt, at de også frygter ham.

De kan der fortælle, at han har været ekstra udfarende og nervøs på det sidste og set ekstra dybt i flasken.

FBI-agenterne har endelig fundet deres indgangsvænkel og begynder deres afhøring af Israel Keys.

De fremlægger detaljerne fra Sanam Samantha og hvad de har lært fra Keys' familie.

Ingen af oplysninger synes at skrame Keys, der tager dem ud og opfører sig afgænt og bedrevidende overfor agenterne.

Han siger ond i købet, at agenterne ikke har nogen anelsom, hvem de har mere at gøre.

Men agenterne fortsætter med at lægge psykologisk press på.

De fortæller ham, at han er en kendt og respekteret mand i lokalmiljøet.

Men hvad må hans kunder vil sige til, hvis det kommer frem i pressen, hvad han har gjort og hvilken slags menneske han er?

Det giver en reaktion hos Keys, som han straks forsøger at undertrykke.

Agenterne fornemmer, at de har fat i noget og fortsætter med at beskrive for ham, hvordan hans datter vil vokse op med den viden om sin far.

Hvordan hun vil skrive hans navn på Google og hvordan alle oplysningerne vil dukke frem, bare med et enkelt klik.

Hvordan hun kan se, at hans far er et monster.

Det, at Keys ikke har kontrol over sin egen historie, får fasaden hos ham til at krakke lære, og han invilerer i at samarbejde mod, at medierne ikke får indsigt i hans historie.

Det accepterer agenterne, men så vil de også ha hele sandheden.

For eksempel, hvor Samantha befinder sig.

Keys griner. Det kan man se på videoer fra afhøjeringen.

Og så begynder han at tale. Langsomt bliver det klart for agenterne, hvad de gideris havde frygtet, men ikke var 100% sikre på.

Nemlig, at Samantha König blev voldtagede og bavt og mørte på brutal vis.

Og at det skete allerede nogle timer efter en sportførelse.

Det er en gennemført undforbrudelse.

Og Keys fremstår gennemført und.

Han er skrammende på et helt andet niveau, end de fleste agenterne har oplevet før.

En mistanke melder sig husten.

Kan der være flere morer?

Når Isor Keys på så kynisk vis har mørt ud ind 18 år i kvinde, vil der så ikke være en risiko for, at det er skit før.

Har de i virkeligheden en serie mor, der sidderne overfor sig, der i lokalet?

Mistanken viser sig at holde stik.

Ved tilfælde har de fanget en af de farligste seriemotoren i USA's historie.

Og en af de mest usynlige.

Isor Keys er seriemotoren, man ikke visste fandes.

Og Samantha er bare hans seneste offer.

Men først gennemgår Isor Keys moret på Samantha.

Han fortæller agenterne, hvordan han overvodet kaffebaren i flere dage.

Han valgte præcis den kaffebar, fordi det var den eneste, der havde åben til sent,

og fordi pigerne ofte stod for at lukke den ned alene om aften.

Han fortæller han ikke havde planlagt at tage Samantha med, men at røge stedet for penge.

Pludselig blev han usikker på, om hun ville kunne genkende ham efterfølgende.

Derfor udtængte han planen om at slå hende ihjel og gemme livet i skue til at komme hjem fra Ferie.

Han fik også den tanke, at han kunne forlange at få løsepenge, velvidende hun ikke ville være i livet,

men bare han pyntede hende lidt.

Undervejs på Ferien, holdte han konstant øje med den jemlige værdsigt, for at sikre sig at livet forblevede ned kølet.

Da han kom hjem, købte han make-up, og begyndte at i seneste et billede, hvor hun skulle se levende ud.

På dette tidspunkt havde hun været død i over 14 dage.

Han gav hende make-up på og flittet hendes hår, men resultatet var ikke tilfredsstillende for ham.

Han besluttede sig for at bruge fiskekroge til at holde hendes øjne åbne.

Derpå fandt han en lokale avis fra tidspunkt, hvor han var bordrejst, som han brugte som bevis.

Lysesum svarede til dusøren i den fond, som som en tats far havde oprettet.

Efter han havde sendt brævet med Lysesum, parterede han livet med en motorsav,

hvor efter han sagde et hullig isen på den lokale sø og dumpe det lide delene ned i vandet.

Efter den information rykker FBI-agenterne ud, og i værksætteren efterforskning af søen.

Her finder de snart ud af, at Israel Kies taler sands.

Agenterne vil afprøve deres teori, om han har slået flere i hjælp, og denne gang spørger de ham helt direkte.

Mr. Kies, er du serienmutter.

Kies, der allerede er varmet godt op, og til fulde nyd og polities opmærksomhed,

åbner fra posen af uhejrligheder med et klart og overbevisende ja.

Han begynder så en grum og dyster fortælling om, hvordan han altid har set op til andre serienmutter,

som eksempelvis tæt bundt i, men at han allerede som helt ung forstod,

at man ikke må gentage sin drabsmetode, men hele tiden skifte for at holde sig fri af politiet søgelys.

Han gjorde derfor det, at han rejste til en anden stat, hvor han lavede en bil,

og kørte flere hundre kilometer, for at finde et tilfældigt offer, som man kunne slå hjælp, bare for nydelsen.

Israel Kies er ikke bare nogen i højrstakken.

Han er nogen instak af andre nogle.

Unmolig identifierer.

Han havde unikybet flere såkaldte morbokse nedgravet på hemmelige steder over hele landet.

De indholdte alt, hvad der var nødvendigt for ham for at kunne drabe.

Så hvis tranken kom over ham, kunne han tage hen til en morboks, grave den op,

og så vente på, at en tilfældig person kom forbi.

Samtidig fører han et helt normalt liv som selvstændig med kæreste og barn.

Men myrderierne koster penge, og han kan ikke bruge sine penge fra firmaet.

Det ville være forskyddeslyst.

Derfor røver han flere banker og stjeler ofte fra sine offere.

Agenterne lægger mærke til, at Israel Kies går ind i en slags trangseligende tilstand,

når han fortæller om sin drab, næsten som om han gænderbliver dem og nyder det.

De spørger, hvor lang tid han har været de her to adskilde personigheder.

Kies griner og svarer, at det har stødt på i over 14 år.

Altså siden han var 18, hvor en 12-årig pige fra Svanfrans Nabolag og aldrig siden er blevet fundet.

Over flere måneders afhøjinger for FBI-agenterne i Israel Kies tager indrømme i alt tre drab,

men de har mistanker om mange flere, mere end 10 måske endnu flere.

De når bare ikke længere med efterforskningen.

Er omveje for medierne nyss om afhøjingerne og Kies kriminelle handlinger og bringer en historie.

For Kies er det fatalt, at medierne laver en historie om ham.

Det er for ham et klart bud på aftalen med politiet.

Og han klapper derfra fuldstændigt i.

Og lukker derfor ned for den mulige opklaring af mange flere mor.

Agenterne har nok beviser til en rettag mod Kies, men heller ikke det nordigt.

Israel Kies har et sidste mor han skal udføre.

Den 2. december 2012, mindre end et år efter drabet på Samantha König,

smuler Kies et barberblad med ind i sin celle.

Han snitter begge sine håndlede over og hænger sig samtidig i sit lagen.

Den effektive ex-soldat vil være helt sikker på at dø.

Med sit cellemor sikrer Kies sig, at rettagen mod ham ikke kan gennemføres,

og at han dermed ikke kan dømes, uden dom ingen midler.

Til det sidste bevarede han kontroll over sit eget eftermæle.

Trude han.

For i dag er serien mor deren, der ikke fandtes, blivt berøgtet, vit og bredt.

Kies efterlod sig et cellemors bræv, hvor han hylder sine mor,

sammen med en tegning af djevelen, omgider elve kranjer.

Om det skal se som et tegn på, præcis hvor mange mennesker han har slået hjælp,

ved kun Ishver Kies selv.

Samantha svarer opnået ikke ret færdighed for drabet på sin datter,

men han medvirket til, at gerningsmanden blev fanget.

Og hvis ikke Ishver Kies var blevet fanget, var han helt sikkert fortsat,

og mange, mange flere mennesker over hele USA var bedre hans offere.

Tak fordi du har lyttet til en nationens marit.

Serierne er produceret af Body Body for alle.

Vi tager en kort sommerpause, men vender tilbage med nye afsnit

af nationens marit i august.

Vi har lige lavet en ny True Crime-serie, som måske kunne være noget for dig.

Den hedder en farlig god veninde og foregår her i Danmark.

Det er en sandhistorie med en masse løgne.

Du får en lille forsmag her.

Jeg ligger ind i sengen og lytter efter lydet.

Lytter efter, om der bliver åbnet skabe, om der bliver roet i papir,

og holder øje med, om jeg kan følge hendes trin rundt.

Jeg har sådan en følelse af at stå foran noget luft, som jeg godt ved er et monster,

men jeg kan ikke se det.

Det her er min historie om dengang min far fik en rigtig god veninde.

Jeg var rigtig glad.

I et tidspunkt kunne jeg bare ikke vide, at hun skulle vise sig at være en farlig god veninde.

Serien kan lyttes til hos Alli.

Du har lyttet til en podcast for Alli.

Find endnu flere artikler, podcast og video i din Alli-app.

Machine-generated transcript that may contain inaccuracies.