Genstart: Rigmandens cyber-rodeo

5/6/22 - Episode Page

Iført cowboyhat og mørke Aviater-solbriller byder verdens rigeste mand, Elon Musk, velkommen til lanceringen af Teslas nye fabrik i Texas. Temaet for lanceringen er 'cyber rodeo', og på mange måder indkapsler den essensen af Elon Musk, og hans opkøb af Twitter. Ifølge ham selv gør han det for ytringsfrihedens, demokratiets og civilisationens skyld. Men købet vækker ramaskrig, og hans kritikere beskylder ham for at undergrave alt det, han vil redde. Hvorfor skal verdens rigeste mand ikke bare have lov til at købe det, han begærer? Adam Moe Fejerskov, seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier, fortæller om space cowboyen Elon Musk.
Vært: Simon Stefanski.