Genstart: Putins tyske lakaj

1/4/23 - Episode Page

Hun går rundt i murbrokker og ruiner ved frontlinjen i Ukraine og filmer sig selv med en iPhone. Smiler og taler til kameraet, mens lyden af artilleri brager i baggrunden.Tyske Alina Lipp er krigsinfluencer og sender prorussiske budskaber til sine tusindvis af følgere. Og den kønne, veltalende influencer er populær i Tyskland, hvor mange har historisk stærke bånd til Rusland. Så hvad betyder Alina Lipp - og andre som hende - for den tyske opbakning til krigen i Ukraine? Det spørger vi Michael Reiter, DRs korrespondent i Tyskland, om.
Vært: Anna Ingrisch.