Genstart: Pusher Street is closed

Tirsdag morgen, omkring ved en træt siden om natten,

der er en masse mennesker, der mødes ude i natten af Pusha Street.

Det er en ret stormfuld nat, hvor det blæser enormt meget.

Og alligevel som mødes der omkring 100 Kristianitter.

De har mørkt høj på, og nogle af dem har deres hjælpe på.

Og det er de samlet for, at det er for at sætte nogle containere ned ved indfaldsvejene til Pusha Street, så folk ikke kan komme ind og købe hasse.

Det, man skal huske på, er, at folk, der bruger Christiania, er størst i natten af hele de mennesker,

som dig og mig, der stopper og laver madpakke og følger deres børn i skole og sådan noget.

Og det, der med, de står op kl. 3 om natten og tager mørkt høj på, og nogle af dem hjælper på,

det er jo, fordi de er pissebange, fordi de er på vej til at lægge sig ud i den hed til den mest konfrontatoriske opgør med Pusha Street.

15 betongblokker og tre containere torner sig op til Christianias hashpuls over Pusha Street.

Den vil nok mest omtale det, og nogle også i berøgtede 100 meter vej i landet.

Vidspraymaling er slynget ud over det gruppe betong og stave og ordene. Pusha Street is closed.

Natten til Tirsdag, der bare ikaderede en større gruppe i Christianiet, nemlig Pusha Street på Christiania,

i protest mod de utallige våldsepisoder, der har været og er i og omkring Pusha Street.

Aktionen markerer, at en gruppe er nu ny med Christianieter, endnu en gang har taget kampen op mod fristedens Greenlight District.

Over de seneste år er volden omkring Pusha Street vokset og er spændet ud af kontrol, mener beboerne.

Justiceminister Peter Hummelgård befaler den aktion, der i natkort vej lukkede for den berøgtede Pusha Street på Christiania i København.

Jeg tager det som en lydtryk for, at flere og flere beboere lokal på Christiania har fået nok for længst.

Volder virker uforengelig med de værdier Christiania er bygget på.

Alligevel er hashen stadig klistråd ude skældigt fast til fristaden.

Hvorfor er det så svært for Christiania at slippe af med Pusha Street?

Det spørgte genstart om i dag. Jeg hedder Anna Ingrish.

Mads Ellesø, hvor stort et problem har Pusha Street udviklet sig til for Christianietterne?

Et gigantisk problem vil jeg sige. Pusha Street er i dag noget, der sluer enorm meget af Christianians ressourcer og overskud,

og det de bruger enormt mange deres kræfter på.

Så man kan sige, det som Christianianer gerne vil, altså jo det her med at lave en fristad og alternativ måde at leve på,

det står enorm meget i skyggen af, at Pusha Street er der.

Politiet har jo beskrevet det som, hvad skal man sige, Danmarks mest kriminelle kvadratmeter.

Altså de her få 100 meter, hvor der er nogle af Danmarks hårdeste bandegruperinger, der holder til.

Det er jo klart, det er et kæmpe problem.

Mads Ellesø er undersøgende journalist og dokumentarist, og har i flere år beskæftet sammen med forholdet mellem Pusha Street og Christiania.

Jeg tror så vidt jeg ved, at jeg også er den eneste, der har fået lov at filme faktisk inde i selve Pusha Street til en dokumentar.

Jeg lavede om det for et par år siden.

Hvorfor har du brugt så meget tid på det? Altså hvad er dit eget forhold til Pusha Street?

Altså i virkeligheden, der starter mit forhold til Christiania allerede i slutningen af Folkeskolen.

Fordi min Folkeskolkærester, ja, vi tog det ud, sådan der i år 9. i klassen, når vi skulle have et sted, hvor det bare var også to, vi kunne være.

Og så over på den anden side af den der sød af Christiania, der fandt vi sådan et lille hemmelig sted, som bare var vores sted.

Hvor vi så kunne lægge og kigge på hemmelen og snakke om fremtiden, og måske køles en lille smule også.

Så fortsætter sig siden i gymnasiet, fordi jeg blev sådan en, der droger sig op og gik i bukser med svag i, og kunne lige ryge lidt hals, det synes jeg var fedt.

Så gik jeg ud og købte det derude.

Det jeg oplevede i Pusha Street dengang, det var jo sådan en venligere, søde mennesker og en god stemning, når jeg tænkte tilbage på det.

På den måde kan man faktisk sige, at om jeg vil have selv været en del af den fødekæde, som har gjort, at Pusha Street er blevet så stor.

Siden er du jo som sagt blevet journalist, du har bl.a. beskiftet dig rigtig meget med Christiania.

Fortæl lige, hvad der fascinerer dig ved det sted.

Man kan sige, Christiania er jo et forsøg på at gøre tingene på en anden måde, fordi jeg lige sidst synes på, at det synes jeg sådan set er spændende.

Og man kan sige, at på en eller anden måde har det faktisk i blodet.

Mads Alessø vokser op med historien om fristadens fødselet tæt inde på livet.

Hans far bygget køb man i ty lejren og sad med på det møde, hvor man besluttede, at storme det rømmede militærområde.

Der siden blev til Christiania.

Og jeg synes sådan set egentlig, at grundigdelen om Christiania er jeg meget fascineret af.

Jeg stæder med at prøve at gøre tingene på en anden måde, og ligesom kaste bolden op i luft, der var nogen, der kom ind og bosade sig lidt.

Og efterhånden siger jo, at der er flere og flere folk ind.

Så man kan sige, at dit udgangspunkt er vidunderlige, dejlige.

Det var sådan set i begyndelsen.

Ungdomsminder.

Og en grundlæggende sympathi for idén og projektet.

Ja, det kan man sige.

Og samtidig så, noget af det jeg synes er fedt ved Christiania, det er, at de kan rumme nogle af dem, som resten af samfundet måske ikke helt kan rumme.

Altså, jeg har en bekendt, som har en far, der ikke rigtig passede i en samfundet og ikke kunne få tingene til at hænge sammen.

Og jeg er jo ligesom faldt igennem alle de systemer, vi har opbygget vores velfærdssamfund.

Og til sidst så flytter han ud på Christiania og finder derude faktisk et fællesskab og en måde, hvor han kan være i livet på.

Og det kan man også godt se, når man tager rundt derude i dag.

Kan man jo se, at der er folk, der ser andet uden os andre og måske ikke har så mange ressourcer, men som alligevel bliver tolereret derude.

Og det synes jeg, at det er ret fedt, at der er et sted i Danmark, hvor man kan kasse noget.

Det er altså skidesvært at få arbejde og det er skidesvært at få et sted at bruge, ikke?

Så læst vi i hovedbladet, at her ude er lån by, som var tom og klar til flyttingen i.

Men hvad er Christiania så for en by hver det værd før?

Jeg fører hende, hvad Christiania som sagt, er en kaserne, eget som militæer.

Vil du høre hvorfor? Hvor lige du hører hvorfor?

Vi vil alle sammen blive sammen!

Og det kan vi jo ikke, hvis vi skal rundt i alle mulige små lejligheder og alle mulige...

Vi kan kun være sammen på en måde, det er der hvor vi er.

Ellers så ved vi ikke, hvem skal døre.

Vi er både sammen med en familie!

De regler og forbud og restriktioner, man har ude på den anden side af Plankeværket over i Danmark, det er...

Vi er vores egne herrer her. Vi kan selv bestemme, hvordan vi vil forme vores udvikling.

Vi vil betale skatte til os selv, og vi vil opbygge et fællesskab, som gør det muligt for os at handle.

Ude over rumligheden for, hvad kan man sige, måske skæve eksistenst og plads til alle, så er der jo også mange, der forbinder Christiania med stoffer.

I hvert fald hash.

Hvilken rolle spiller stoffer i den her nye fristed i begyndelsen af Christianias liv?

Det er nemlig ret interessant, fordi i dag forbinder vi jo meget hashhandel med Christiania.

Men jeg talte med en krisenit, der borte ude og var med fra starten, og han sagde i starten, han havde det her overhovedet ikke om hash.

Det var sådan et bolig socialt projekt, altså det var en masse om mennesker, der ikke havde noget sted at bo, og så stod der en tom kaserne, og så ville de gerne derude.

Og så var det noget med fællesskab, og det var også noget med hele hibitiden og sådan.

Så hash var ikke en del af projektet. Man kan sige, hash var... Altså, det var hibier, så de røg jo hash.

Så derfor var det der i omkring det, men det var ikke sådan, altså den måde, at det er blevet så politisk i dag og frihas og sådan noget.

Det var slægt det, de ville om, rigtigt.

Du ser, det ikke handler om hash i starten. De røger det, men det er ikke sådan centralt altså. Hvordan bliver det mere og mere en del af staden?

Ja, men det der sker er jo, at alle de er hibier dengang. Mange af dem tog jo til Marokkoer til Østen, for lige som at realisere sig selv.

Og så var det jo meget smart, når man tog dernede, så kunne man jo lige tage en klump med hjem og sælge den, og på den måde financiere sit liv.

Det var rolig, fordi de altså havde job, sådan. Så det var jo en fed måde til en penge på.

Så blev det jo på den måde, at du vidste, at det er hej, Bjarne har lidt chalt, hvis man har lyst til at ryge det.

Giv dem den til Bjarne, og så opdagede Bjarne, at de gik jo meget godt med at sælge det.

Og så blev det sådan stille og roligt, så blev det et hashmarked på den måde.

Ikke så lang tid efter, at Kristiania bliver oprettet, begynder hårdstof for Joos at spille en rolle ude på staden. Hvordan det?

Kristianias tiltrækker jo folk, der både er anderledes, men de tiltrækker jo også folk, der måske er lidt ud og skyde.

Og det vil sige, at der er ret mange junkier i den gang, der bliver trukket derude af, fordi de jo kan sort det ud, der er ledestede at være sådan.

Og derfor kommer der på et tidspunkt alt for mange junkier derude, og det er heroin, og det er kokain, og det bliver et ret stort problem fra staden, at der lige pludselig er så mange, der kommer ind under.

Den sporadiske haschhandel blant hibierne bliver langsomt mere systematisk, og der opstår flere organiseret pusher.

De begynder også at sælge hårdstuffer.

Nærkomanerne har været på Kristiania siden begyndelsen, men med tiden kommer der flere og flere, og i protest forladder nogle beboere helt fristede.

Selvom junkierne længe får lov til at blive på staden, får Kristianiterne endda nok.

Og så er jeg kræft dig, men ikke laver dine synespunkter, hvor mange der stiller op, men jeg er imod junk, absolut.

Og jeg er imod sådan nogle røvhulder, der holder ned, og så sikker patterne blivet tilbage, så vi skal smidte dem ud.

På en fælleshøring i den grov hal beslutter de, at junkierne og deres pusher skal ud.

Lad mig være aktiv, se mig høre radioen, gør alle anden, kom ud og skurvåren og se, hvad der passerer dig ned.

Det man gør, det er, at man en gang for alle beslutter sig for at få de hårde stoffer ud af Kristiania.

Og det må man gøre det på, er ved, at man simpelthen tager alle de 200-300 argumenter, der er lede dengang derude og smider dem ud.

Eller retter man tilbud om behandling, og hvis ikke de vil have behandling, så bliver de smidt ud.

Der er vi ligesom blevet mere bevidste om, hvem der flytter ind og sådan noget, hvem der flytter ud af, og det er som sige at skyde lækker det.

Og så laver man vakproster ved indgangene simpelthen, altså Kristiania de Amelie, Kristiania står der og sørger for, at Nagomana kan komme ind og kropsvisitere folk.

Brander de hårde stofferbål.

Og man bikerer nogle indgange.

Men det, der er paradoxelt ved den historie, det er, at dem, der er med til at smide folk ud, altså dem, der gør det hårde arbejde.

Det er pusserne.

Det er ikke sådan lidt rås at kle en person af.

Altså hast pusserne.

Pultivet spillede ikke en rolle derude dengang, det var et alternativt projekt.

Men det, der er lidt paradoxelt og som man kan se retrospektivt nu, det er, at man giver de her hårde drenge, der sælger, hast en eller anden form for politimarkt derude.

Sådan som man efterfølgerne, er det dem, der lige pludselig er autoriteten.

Jeg tror ikke, man tænkte over det dengang, men når man kigger på det nu, kan man se, at man giver pusserne en kæmpe stort magt,

som der sidde nu har kommet tilbage og har i den grad givet bagslag for Kristiania.

Lykkedes det at få de hårde stoffe ud af Kristiania dengang?

Ja, altså det lykkedes at få de hårde stoffe ud.

Og det er også derfor, at når man snakker med gamle kristiner dag, så er det sådan en historie, at de altid hiver frem,

og ligesom er stolt af at sige, at se, at der var dengang, der havde junkblockaden, hvor de hårde stoffer ud.

Og det, der bare er lidt paradoxelt, er jo, at de slet ikke tænker over, at det samtidig var et kæmpe stort vennepunkt for dem,

hvor man kan sige, at de lavede en pak med jævlen, som der sidde kom til at være rigtig, rigtig dyr for dem.

Kan man tale om, at de måske helt uden at være bevidste om det, altså, står i gæld til dem?

Nej, jeg vil ikke sige, at man står i gæld til dem, men det er jo klart, at når man lige pludselig giver de kriminelle en eller anden form for magt

og gør dem til dem, der ligesom man går ned til, hvis man har et problem, så har man jo også givet dem en enorm stor indflydelse,

og så er det svært at trække det tilbage.

Og jeg ved, at siden hen har det også været sådan, at når ligesom var noget ud på staden, et eller andet, belade med nogen,

som der skulle ordnes, så kunne man godt lige gå ned til pusherne og sige, hey, sådan her, sådan her.

Og så gik de ned og fikse det.

Og på den måde blev pusherne jo en form for, hvad skal man sige, sådan maktfaktor, som siden gjorde det meget, meget svært at komme ind med dem.

Christian Nitterne lykkes mere for junkierne, deres pusher ud af Christiania, men hash er stadig tilladt.

Og det er der hårdslående lysky for retningsmænd, der gerne vil udnytte.

I de første rigtig, rigtig mange år, der er det Christian Nitter, der står og har hashhallen der.

Men langsomt så ser banterne jo, at det her, det er altså virkelig mange penge, der bliver tjentet ude.

Så det vil de jo gerne ind på det marked.

Så får de en rolle, hvad skal man sige, som bagkæden, der leverer hassen ud til.

I starten er det en gruppe, der hedder Bullshit for mange år, og de har så et opgør med HA, så HA ender med at komme til at sidde på rigtig meget af markedet ude.

Og det er som ikke noget, man ser derude, altså fordi det er stadig Christian Nitter, der står og sælger, eller en del af dem er Christian Nitter.

Men man skal ikke tage fejl. Kæden er hæftigt involveret af banter.

Hvad gør det ved pusherstreet og Christiania sådan set, måske også i helhed?

At det er banter, rocker og kriminelle, der er fedkæden til projektet?

I mange år tror jeg egentlig, at Christiania nok måske lukker lidt øjnene for, at banterne står bag, fordi på overfladen ser man dem jo ikke.

Det ringer vel dårligt med Christian Nitternes tale om fodelig samme eksistens og kærlighed.

Der er ikke den der ro stemning i gaden, som der i dag, altså i pusherstreet.

Altså det gør det virkelig, kan man sige.

Det hele er stadig sådan lidt hyggeligt og rart, ligesom den gang jeg selv var knækt i gymnasiet og købt et gram.

Det var ikke synligt, og på den måde var der nok en eller anden, men så lidt bort fra, at der muligvis var nogle banter, der var med til at leverere tingene.

Men man kan sige her, i de sidste par år er der jo sket den der store forandring, hvor at en masse andre banter jo også vil have en del af kagen.

Og på den måde har pusherstreet fundamental forandret sig.

Det blev sådan 100 meter, hvor at næsten alle store bandegruperinger i Danmark har en representation.

Og det betyder jo, at der er en masterkonkurrence og også en masterforråelse.

Altså det man kan sige er, at hvor der tidligere var en eller anden form for jævnbjørighed mellem Kristiania og pusherstreet,

altså der var en dialog om tingene, så at der skete kæmpe stort skifte, hvor det nu er nogle super hårdkogte kriminelle,

der jo altså skyder hinanden og stikker hinanden ned.

Rejnskabet for hashhandlen bliver ikke lige frem offentlig gjort hvert katal.

Og det er svært at sige, når iaktigt hvor meget pusherne omsætter for at på Kristiania.

Politiet har tidligere sagt, at der er tale om over en milliard kroner om året.

Penge som forgrener sig ud fra pusherstreet, hvor de klistråde klumper og hash bliver klippet i hjertet af Kristiania.

Kristiania selv fastholder jo, at deres økonomi og pusherstreet er to overhængige størrelser.

Hvad er dit blik på det?

Altså da jeg lavede en dokumentar derude, der intervjuer en pusher.

Jeg spurgte hvor mange på Kristiania har egentlig en økonomisk fordel af pusherstreet.

Og så sagde jeg, at det forgrener sig jo på mange sjov måder, ud til at se krigene, han lidt diskrigekket.

Og det han mener er, at der er folk, der har det, der hedder stasje, kalder de, der altså opbevar hash,

der folk, der hjælper med at hente ting til dem, der er butikkerne derude, der sælger til pusherne,

der er nogle af dem, der bor derude, der bor jo sådan nogle ret vilde hjem, der var i fortælling om guldvandhaner.

Og sådan der, politiet lavede en rasche på sin punkt, fandt de ure for, jeg tror, det var 200.000 inden hos en pusher.

Så der er ligesom, ibland det her hippie-law-inkommestråde, har der været nogen med ekstremt mange penge.

Og det har jo selvfølgelig, hvad skal man sige, med et økonomisk gård, haft en vist trickledown,

på resten af kristinerne, forstod på den måde, at der er nogen, der andre, der også har haft lidt gavn af det.

Der var en af beboerne, der døde intervjuet, som der kom med et, synes egentlig meget, tankevækende billede.

Han sagde, at det var ligesom Pablo Escobar, som jo i de der slumområde, han bor i, betaler for veje og belysninger og sådan noget.

Og det gør, at lokalbefolkningen jo bliver glade for ham, og har en vistløjligt teat over for ham.

Og samtidig gør det ham jo også en tryk ramme at være i, hvor han ved, at folk vil hjælpe ham.

Og sådan så kristiniden en lille smule, hvad skal man sige, denne her pengestrøm, der var fra Pusser Street ud til Kristiania.

Det er supervægtigt at understreje, at det er jo overhovedet ikke alle kristinerne på nogen måde.

Men der er nok, hvad skal man sige, flere end selvfølgelig dem, der har stået ned i gaden, der har haft økonomisk fordel af, at Pusser Street lå der.

Det de kan se er jo også, at deres egne børn bliver draget af gaden.

Det er jo klart, hvis man er de der 15 år, og man har mulighed for at være i, hvor han ved, at folk vil hjælpe ham.

Og man har muligheden mellem at få et job nede i Føtex, hos en sur chef, der siger, at man skal stå tidlig op.

Eller så kan man gå ned og hente nogle pizzaer for en pusher og få fem gange, som har det for det.

Så er det jo fristne at gå dernede.

Og det er jo kæmpe problematisk, fordi det betyder jo, at de her kits bliver hevet direkte ind i en kriminell hverden.

Og det kan man jo godt som frælder forstå, og det har man ikke lyst til.

Hvad er det for en rolle de her 15-16-årige knægte lige pludselig for, for de her pusher?

Altså jeg interviewede en på et tidspunkt, der lavede dokumentar derude.

Han restede joints for dem.

Altså det var en stor trang, jeg set, og restede hash nede i der, og restede tobak.

Og så lavede han joints nede til nogle fatte rullede joints, som man kunne køre dernede.

Og det var jo, synes han, verdens fedeste job, fordi han tjente mega mange penge på det.

Det han jo ikke ved, er jo, at det er han allerede på vej ned af en, hvad skal man sige, kriminell løbebane,

som han kommer til at stå på hans straffetest, resten af leder kommer til at gøre i livet svært for ham.

I dag mødes beboerne på Kristiania i København til et fællesmøde.

Utalige gang har Kristianiterne forsøgt at gøre op med bandernes til stedeværelse, og den vold de tager med sig.

Hvor der kun er én ting på dagshorten, nemlig hashmarked i Pusher Street.

I 2004 resulterede en stor rydning af gaden i, at halvfjers pusher og hjælper blev anholdt.

I 2016 rydede Kristianiterne gaden efter en politibetjen blev skudt i hovedet.

Det er ligesom et afgærende øjeblik, det her følte jeg, og det betyder rigtig meget for mig, at Kristiania kan stå inde for sig selv.

To år senere spærer Kristianiterne Pusher Street og skriver på et pap-skil ved indgangen.

Vi åbner igen til en mere hyggelig gade.

Kristianiterne gjorde endnu et forsøg i 2020.

Men i sommeren 2021 sker der noget, som formærs ellesøg ændrer situationen uegentkallet.

Kristianiterne har fået nok amor og vold på fristaden i kølvandet på et drab på en 22-årig Kristianit for en månedstid siden.

Den 3. jul i 2021 sker der noget meget forfærdeligt og tragisk, en 22-årig Kristianit bliver drabt.

Hvad sker der der?

Jeg taler med en, der sad på en stol i Pusher Street, at det skete.

Vedkomne fortalte, at der kommer en person ind og simpelthen går hen direkte og skyder denne her 22-årig Kristianit, og gjorde der også en anden person, der er til stedet.

Han er den yngste af en børneflok på fire, der er født og opvokset på Kristiania, og det vil sige, at folk derude, de kendte ham.

Han har gået deres børne her, og de har lavet med ham som barn.

Lige pludselig er der en af deres egne, der simpelthen bliver drabt af den her meget hård kommunalitet.

Han er vejligt af folk derude.

Han bliver likviderede midt i sin fødeby, og det tror jeg på mange leder kan, der var et vennerpunkt for rigtig mange Kristianiter.

Du kalder drabet på Kristianiten her point of no return. Hvad mener du med det?

Det, jeg mener, er, hvor Kristiania før har været, og man så må sige, på Pusser Street, siddet mod politiet.

Så er det som om, at en meget stor del af Kristiania her endegyldte det, som skifter siddet, og er imod Pusser Street, og åben siger, det går simpelthen ikke det her kriminellemarkedet, vi nødt til at lukte.

Det vi siger, det er, at vi ikke ønsker, at der bliver solgt halvspolistaner længere.

Det her udløser nok af nok manifester, det er den hedt til største underskriftensamling mod Pusser Street i Kristianias historie.

Og så er der nogle knivstikker videre, så er der nogle, der bliver slået nedet, og så er der sådan lidt forskellige ting, som vi ikke ønsker.

Er det noget, der gør indtryk på dig?

Det gør et kæmpe stort indtryk på mig, fordi som jeg ser det, er det et meget klart vennerpunkt.

Det er der, man for første gang stiller sig, og man så må sige, på politiet side, hvor Kristiania og Pusser Street før, som har været på samme side mod politiet,

så siger en meget stor del af kristinerne her, at nok er nok, vi kan slet ikke stå inde for det, hvad der sker nede i den her gæde med.

Så vi vil gerne have den lukket.

Og det, der sker dengang, det har jeg kæmpe stor respekt for, fordi det de gør, det er jo altså ikke ufarligt.

Der opstod en sårbar situation på Kristiania i København.

En natt lukkede en anonym gruppe, Kristiania, nemlig den berømte gade Pusser Street på fristaden.

I sidste uge optrabbes konflikten mellem banter og Kristiania endnu engang.

I månedesvis har beboere på Kristiania forberedt en aktion mod de kriminelle kræfter, og i lyd af natten går aktionen i gang.

Det klare lys fra store lastbiler med kræner på skærer gennem mørket, da de kører op til indgangene til Pusser Street.

Betonklosser og kontainer bliver synket fra luften og ned foran portene.

Med vidskrift Spraymales Stop Wollet hænder over en af de mange farvede kontainer.

Ælsker du Kristiania, køb et andet sted, står der på en ende.

Kristianiterne har aftalt at tage brændslukker med for at pacifisere eventuelle hune.

Da lyset bryder frem, rammer den sidste betonklossjoren, og i en ny runde er det tilbagevendende opgør starter.

Hvorfor eskalerer det lige nu?

Jeg tror jo simpelthen bare, de har fået nok, og jeg tror også, de er jo blevet klar over, at det er et meget stort problem for Kristiania.

At de har Pusser Street liggende med de sig.

Alt det, som Kristiania jo gerne vil, alt det her med fællesskab og andre måder at gøre tingene på,

det bliver jo hemmet af, at de har den her kraftsvuldt lige med i kroppen,

som der jo sender sin metastaser ud i hele Kristiania med vold og trusler.

Og derfor er de simpelthen nødt til at forstoppe det, hvis de gerne vil videre med projekt Kristiania.

Så i tak med flere og flere bander er kommet derude.

Hvis flere er blevet drabt og skudt inklusivt deres egne, så er der rådfestet en forståelse af det her.

Det kan ikke blive til noget godt. Det må væk.

Altså som Kristiania selv siger, så siger de nu, Støtt Kristiania køb din hast et andet sted.

Vi har jo været igennem det her før, Mads Ellesø.

Altså der kommer en aktion på Kristiania mod Pusser Street.

Det bliver en stor ting i Majorne.

Måske det endelig opgør nogle underskriftinsamlinger, nogle bajkader.

Og så ender det, og har jeg lyst til at sige på samme måde, som det altid gør.

Oprød at dyrre hen.

Er gange taget mange forskellige årsamme grundlæggende, fordi det er en kæmpestor og altfor vanskelig opgave.

Ender det, tror du, på samme måde den her gang?

Altså man kan sige, det der sker nu er noget af det vildeste der er sket indtil videre,

fordi, hvor det tidligere har været sådan noget med, at Kristianias fælles med vedtående beslutning,

og så gik man ned med et papir med værdierne og gaben til Pusserne, og sagde, nu skal jeg så leve efter vores værdier.

Så er det jo nu en helt anden håndfast, meget stærk markering, og simpelthen laver det her med at lukke det af.

Jeg fornemmer jo også, at der er, hvad skal man sige i dag, fra mange sidder, en meget stor vilje til at gøre noget ved Pussers Street.

Altså politikerne og politiet, og Kristiania er jo sådan set alle interesseret i at få lukket Pussers Street.

Tror du på, at det her, det bliver rigtig stop for Pussers Street?

Altså jeg tror ikke, at Pussers Street stopper lige forløbligt, fordi, at der er så mange penge i det her,

og så længe, at der ikke kommer en eller anden, hvad skal man sige, en stor form for politisk løsning,

så tror jeg, at det bliver ved med at være sådan her på en eller anden måde.

Lokaderne, som blev sat op i sidste uge, de er jo væk, de blev fjernet sådan relativt hurtigt.

Var det så det oprøj, altså var det de få timer, eller er det stadig i gang, altså Kristianiternes oprøj mod Pussers Street?

Altså Kristiania Lødes sier jo, at det er ikke færdigt endnu, og vi er ikke slut med det her,

så jeg tror langt frem, at man har set det sidste på det her område.

Er der nogen med dit blik farbar vej ud af det her? Altså er der en måde, hvor de kan komme af med Pussers Street?

Altså det, der er problemet, er jo, at den eneste måde for alvor, at komme af med Pussers Street,

på det er, hvis der skete en eller anden form for legalisering af Hass i følgekristinierne selv,

og det tror jeg ikke er helt forkert, forstået på den måde, at markedet er der jo,

og interessen er der, så mindre man sætter, hvad skal man sige, militære politi deroppe derude,

og ligesom besætter Kristiania på den måde, så vil det jo hele tiden dugge op.

Altså det man kan se er, at hver gang, der har været radsjæer jo, altså politiet har lavet radsjæer nu i små 20 år,

små 20 år nærmest dagligt, og de kommer ind, de rydder det, de aner nogen folk,

og få timer efter, så er Hass salget der igen. Så jeg tror, der skal ske en større politisk ændring,

før de her for alvor ændrer sig.

Som ung dreng, Mads, køb du jo tjalt på Pussers Street, det har du selv fortalt,

så det må jeg godt gennemsage. Vil du med sådan en samvittighed i orden, kunne gøre det igen i dag?

Altså nu er det en del år siden, jeg har rød Hass. Men hvis jeg skulle køre noget pot, så ville jeg ikke køre det derude fra.

Jeg har ikke lyst til at være en del af den fede kredighed i dag, det er helt sikkert.

Tusind tak for besøget.

Det var dagens genstart.

Bag programmet stod Magnus Miu, Krybak Jensen, Søren ældbæk, Linde Fabricius,

og mit navn er Anna Ingritsch.

Gå på opdales i alle deres podcast og radioprogrammer.

Machine-generated transcript that may contain inaccuracies.