Genstart: På sporet af en dronning

Det, jeg tror, jeg kan mærke, er den rytme, som Hamda har restet runerne. Han har slået på sin majsel.

Tapp, tapp, tapp. Så det, der rør mig, er, at jeg står i en situation, hvor jeg kan mærke en bevægelse, som nogen har lavet.

Altså, han har taget sin hammer fysisk, lyftet den og slået på sin hammer. Og det er den bevægelse, jeg kan mærke 1000 år efter.

Altså, det går ved at være vanvittig, men jeg tror, jeg kan mærke, de der punktslag, den, der rytmer.

Så jeg besøger vikingetiden på sekundniveau.

Magtfulde konger, krishære og voldsparade vikinger. Danmarkshistorien er fortællingen om vigtige mænd, der herskede og regerede over nationen.

Men, måske er det ikke helt så enkelt endda.

Der må være et eller andet med denne her kvinde, som i den magtkabales, har været meget vigtigt.

Historikker Cecilia Nielsen har altid haft en fornemmelse af, at vi har underkendt kvindernes magt.

Og nu afslører et nyt stort forskningsprojekt, at i hvert fald én kvinde viser sig langt mere maktfulde, end vi har givet hende Aerenfor, Tyra.

Dronning Tyra har de sidste 50 år, hvad ansæt, som mindre vigtig end hendes nærmeste mænd.

Men alt gamle runer fortæller, at vi måske har underkendt hendes indflydelse og position.

Det er en af de største landvendinger, efter mit mænd, vi har i forskningen om hældingdynders stedes begyndelse.

I dag i spørg genstart har Danmarkshistoriens dronninger haft langt større makt, end vi tror.

Mit navn er Anna Ingris.

Det jeg troede, jeg skulle var at interviewe en archeolog, som har været med til at udkrav' denne fastede skat.

Og fastede skatten er den største gulskat fra Vikingetiden, fundet i Danmark.

Når vi snakker gul for Vikingetiden, så er det noget af det reneste gul, der overhovedet er.

Det er helt ekstremt gult.

Det meste af skatten ligger på nationalmuseet, fint pakket ind, men han har altså fundet lidt flere dele, bl.a. en lille fin guldperle.

Og han viser Martin, og han giver Martin i hånden.

Det er en lille fin, fuldstændig kule rundt lille perle, fyldt med sådan nogle helt små guldonmentikker.

Men så står med den, så kan jeg høre på, at han begynder at tale sig frem til, at det er i virkeligheden tyres.

Så bliver jeg sådan en lille smule forvirret, for jeg tænker, at det er virkelig det, den her mand står og siger til mig.

Og så bliver han ved med at tale sig derhen.

Og så ender jeg med at stoppe den her optagelse.

Og så siger jeg til ham, jeg prøv at høre her.

Det lyder, som om du står og siger, at det her har været dronning tynes.

Så siger han, ja, det tror jeg også, jeg mener.

Jeg kan kun stå og kigge på den der perle, og så tænk, prøv at høre her.

Lige nu, der står jeg med noget i hånden, i min hånd.

Uden handsker, direkte min håndflade, som hun meget vel kan have haft i sin egen hånd.

Hvad betyder det for dig, altså, at du står der og den her vilde information?

Du har perlen i hånden, føler du dig forbundet til hende?

Altså, det er der med at have følelsen af at røre noget direkte, som hun kan have rørt.

Det giver mig sådan en følelser af nærhed.

Når man beskæftier sig med historie, så er nærhed til de her mennesker i fortiden.

Det kan være ret svært at finde, fordi der er rigtig mange sånne historiske figurer,

eller historiske mennesker langt tilbage i fortiden, hvor jeg har fundemmelsen af, at de står bare i et slør.

Jeg kan have nogle fundemmelser i, hvordan de har været,

og nogle forskellige tolkninger, der peger mig i forskellige retninger.

Men når der så er sådan et øjeblik, hvor jeg har en følelser af, at nu er jeg tæt på,

der kan din lille blad fra væk et kort sekund.

Midt navn er Cecilia Nielsen. Jeg er historiker.

Det er netop fortællingen om den gamle dronning, som DR's historie og kongerhuskonspondent Cecilia Nielsen

undersøger i DR-serien Goden om Tyre.

Og jeg har fået kendskab til et helt nyt forskningsresultat.

Et helt nyt forskereprojekt bringer os nemlig tættere på den mythiske kvinde,

og det kan ændre den måde, hvorpå vi forstår den danske kongerække.

Når man er interesseret i historie og er interesseret i historie et meget bredt perspektiv,

så er noget af det, hvor man virkelig kan få lov til at boldre sig i Danmarks historien sådan helt generelt.

Det er når man kigger på sådan noget som konger og dronningerne.

Fordi hvis der er nogen, vi faktisk har skriftelige kilder på.

Rigtig lang tid tilbage i tiden, så er det netop dem, så er det eliten.

Det de har sagt om sig selv, og det de stadig vil sige om sig selv,

er meget høj grad af enligere det, som er vores fælles national fortælling.

Hvad er det for en rød tråd i vores national fortælling, som de lige som tegner?

Først og fremmest så er kongerækken den røde tråd, som vi blev ved med at sige til os selv,

er det, der gør, at vi er et meget gammelt land.

Vi holder stedet fast i, at Gumpen Gamle er Danmarks første konge,

og at vi er en ubrudt linje af konger tilbage fra ham.

Det passer ikke.

Ved du gå så langsomt at sige, at selv hvis man ikke har nogen som helst interesse eller indsigt i øvrigt i kongerækken,

men har måske aldrig hørt om Gumpen Gamle eller Tyre eller Harald Blotten,

så betyder det stadigvæk noget for, hvad eneste dansker i dag.

Det vil jeg mene, det gør.

Gumpen Gamle og Harald Blotten og Tyre, de springer direkte ud af gælding.

Det er de tre mennesker, som er nævnt.

Harald Blotten sætter den store gældingsten, det går med Tyre, der er nævnt på den.

Den sten er i vores pass.

Vi har alle sammen, alle, der har et dansk statsboreskab,

har de tre mennesker som deres mest personlige papir.

Så det betyder noget, hvad vi egentlig går og siger om dem.

Så lad os høre lidt om Tyre.

Du mener jo, at hun er en af de vigtigste kvinder i Danmarkshistorien.

Hvad ved vi egentlig om Dronning Tyre før det her forskningsprojekt?

Hvis du er historien interesseret, så kender man hende som Tyre Danibod,

som er sådan en nærmest mytisk figure.

Der er fortællinger om, at det er hende, der bygger Dannevirke,

som er det her ikoniske forsvarsværk.

Der er fortællinger om, hvordan hun er meget klogere end alle andre,

og er i stand til at nærmest slås tyske kejser og hjælpe,

fordi hun er så genial.

Altså i det hele taget, så er hun i de skriftlige giller sådan nærmest en superhelt.

Alligevel ved vi forsvendende lidt om Tyre Danibod.

Alle de der skriftlige fortællinger, vi har om hende,

de er skrevet over 200 år efter, at hun lever.

Så vi ved ikke rigtig, hvad der passer og hvad der ikke gør.

Hun er kendt som gum den gammeles kone og mor til Harald Blottand,

og levede altså for mere end tusind år siden.

Altså det er nok også det eneste, vi rigtig kan sige,

vi kan konstitere, at hun er vigtig,

fordi der er en masse mytere og savn om hende,

men vi ved ikke rigtig, hvorfor,

eller hvad hun egentlig gør,

eller hvor hun faktisk kommer fra, eller hvem hun er.

En af de helt centrale fortællinger om Tyre,

har i 100 vise overværet, at hun er liggede begrevet under nordhøjen i hjælpen.

Et testamente til hendes store betydning for dynastiet.

Der er ingen tydel om, at nordhøjen er et centralt lidt af mænd.

Nordhøjen i hjælpen er spændende, fordi den ligger,

fuldstændig i center af det her kæmpe store monument.

Både rent konkret geometrisk, men også i betydningen forstedet.

Mange ved måske, at der i hjælpen står,

den her roende sten Harald Blottand's hjælpensten.

Det er den store hjælpensten, så er der også en lille hjælpensten,

som Gom sætter.

Der er også en kirke.

Og så på hver side af kirken, så er der nogle af de største gravhøje,

vi har i Danmark.

Der er den, der hedder nordhøjen, og så er der noget sødhøjen.

Okay, så at man har været begravet det her Liedestein maktfulde.

Det er det største maktssombol, vi har i Danmark.

Det er den høj.

I 70'erne gør man så et fund, der ændrer den her fortælling.

Hvad er det, man finder?

I 70'erne er der en udkravning,

inden i Jellingkirke.

Man finder det, der hedder gravkammer,

og ind i det, der ligger der et skillet.

Det er en voksenmand, og det er udebart fra 30 til 50 år.

Det ligger ikke som det, man kunne kalde anatomisk korrekt.

Det ligger hulter til bulter, de der knovler.

Er kommet sådan en tolkning, at det må være blevet begravet første gang,

op i den her nordhøi, og så er det flyttet.

Og den fortælling, der kommer ud af, det må være kommet den gamle,

som ligger derinde i Jellingkirke.

Når I kigger på det her, er der noget af det her, der siger til jer,

at det der, det er gorm.

Det er en ma.

Men vi kan jo sådan set ikke komme det nærmere.

Vi kan ikke overvise det, men vi kan heller ikke bekræfte det.

Hvad betyder det for historien om tyre?

Der sker helt konkret det, at når man har den her ide om,

at det der skillet først må have ligget op i nordhøien,

altså det her fuldstændig centrale punkt,

så forandrer nordhøien sig fra at være tyreshøi,

til at være gorms og gorms alene.

Så når han optager det her centrale punkt på det her sted,

den her historie slår så bredt igennem om, at han har flyttet fra kirken,

så kommer vi til at overse tyre.

Okay, så en lidt moderne tolkning vil være,

at der var ligesom ikke plads til både en stærk vinde og en stærk konge.

Nej, det var der ikke.

Selvom historiske killer er fået,

findes der noget, som kan gøres klogere på altid.

Ronesten er de eneste skriftlige killer,

som er blevet til i tyre og gorms levetid,

men det er måske det vigtigste stedet at besøge,

når historienske åbnes på ny.

Mennesker derfor rejst en ronesten,

enten selv rejser en ronesten eller forrejst en ronesten efter sig,

er maktfulde.

Ronesten er tit meget, meget store sten,

som bliver placeret steder i landskabet,

hvor man ved, der har gået mange mennesker forbi.

I Jelling står Danmarks mest kendte ronesten,

og en sommerdagshase Sili Nelsen til Sønderøgland,

hvor fingrene glede hen over ronerne struktur.

Jeg kalder es roner,

det er ikke fordi det er et spørgsmål om at afkode de her hemmelige tegn,

men det er bare sådan en eller anden øvelse i at mærke,

hvad er det her, hvor der føles det her tegn, som jeg synes er sjov.

Jeg vil jo rigtig gerne, at du kan ikke have noget.

Og så kommer jeg til en bestemt rone,

de første ord på den sten, lyder Harald Konge.

De stavrer ikke helt på samme måde, som vi gør i dag.

Så det der ord Konge, det stavrer man Kungur.

K-U-N, og så Kungur.

Og jeg har ligesom mærket Harald, se hvordan er det.

Så kan man mærke K, det kan jeg også sagtens mærke,

så mærker jeg den her urone.

Og så mine fingre kører sådan derned og så lige fuldstændig,

så kan jeg mærke, at der er nogle forskel, der er noget rythm.

Altså det går ved at være vandvide,

men jeg tror, at jeg kan mærke, at det er et punktslang, den der rykker.

Først så gør rylen, at rylen er en lille smule dyber.

Og så mærker jeg videre, så er der et lidt mindre dyb,

og en mere der er lille.

Og så kommer den igen.

Dybt hull, to små nede i den her ryge.

Jeg kan kræfte noget med mærket, det kan.

Så tænker jeg, at det kan ikke passe.

Det kan simpelthen ikke passe.

For der er ikke bare en gang af den her systematik,

af stort hull, to små, stort hull, to små nede i den her ryge.

Og det må være fordi, at det er sindssygt nu.

Det er to gange, og jeg synes, jeg kan mærke det fuldstændig klart.

Men jeg ender faktisk med at blive ret rørt.

Hvorfor betyder det noget for dig?

Altså, hvorfor bliver det rørt, at jeg kunne mærke rykmen?

Det, jeg tror, jeg kan mærke, det er den rykme,

som ham, der har restet runerne.

Han har slået på sin majsel.

Tap, tap, tap.

Tap, tap, tap.

Så det, der rør mig, er, at jeg står i en situation,

hvor jeg kan mærke en bevægelse, som nogen har lavet.

Altså, han har taget sin hammer fysisk, lyftet den,

og slået på sin hammer.

Og det er den bevægelse, jeg kan mærke 1000 år efter.

Så jeg besøger vikingetiden på sekundniveau.

Og netop rykmen kan hjælpe med at placee tyre i Danmarkshistorien.

Bækkehjællingen i Sten bager Tyers navn,

men der er flere sten i Sønderhjøland, hvor navnet tyre er også restet i runer.

Spørgsmålet er her, hvilken tyre.

Med gamle metoder og helt nye teknologi,

har et hold forskere forsøgt at finde ud af,

om runerne er slået af samme mand,

og altså henviser til samme kvinde.

Og det har været, at det har været,

altså henviser til samme kvinde.

Det studie, som det her det handler om,

det har undersøgt to grupper af rune sten.

De har undersøgt den store hjællingssting,

og så den lille hjællingssting.

Den lille er det gum, der sætter til tyre,

den store sætter halv blot tan,

tilbække sine forældre gum og tyre.

Den anden gruppe, som er mad i det her studie,

det er en gruppe, som bliver kaldt,

Ravn Unge Tuge Gruppen.

Det er en gruppe, der består af fire rune sten.

Og som alle, som har et navn på sig,

som peger i retning,

er den mand, der hedder Ravn Unge Tuge.

Og hvorfor er det, at man vil undersøge,

om det er den samme mand,

der har slået runerne i de forskellige sten?

Altså hvad siger det om noget som helst?

Det, der er så interessant ved at se, er en af hans sten.

Det er, at der også står navnet tyre på.

Der er faktisk to af hans sten,

der har navnet tyre på,

men den mest centrale i det her,

det er en sten,

hvor der står Ravn Unge Tuge,

slår disse runer efter tyre sin dronning.

Så idén er, at hvis de her forskører,

de kan finde ud af,

om laborstenen og eksempelvis gældningstenen,

er slået af det samme menneske.

Altså, hvis det er Ravn Unge Tuge,

der har udført runerne på begge sten,

så sandsynligheden for,

at det er den samme dronning,

altså den samme tyre, der er nævnt,

er meget, meget større.

Fordi så er det samme period.

Det samme period, det samme menneske.

Hvad er sandsynligheden for,

at ham her, Ravn Unge Tuge,

har kendt to tyre,

som begge to har været dronninger?

Selve runeformerne,

der afslører faktisk ret meget,

om runeresteren.

Ja, dette er et ekte menneske,

som har lavet før os.

Hvordan undersøger sådan nogle forskere,

om det så er den samme men,

der har slået de runer?

Det er vanvendigt kompliceret studie.

Risteren udvikler sit individuelle rørelsemønster.

Ja.

Der er en del,

som er nok det,

jeg bedst vil kunne beskrive,

som en håndskriftsanalyse.

Altså, hvad er formen på de her rune?

Så er der en del,

som handler om sprog.

Hvordan stavrer de her mennesker?

Og den sidste,

det er en virkelig vildt 3D-analyse.

Det, det har gjort,

det er, at de har skandet

de her runestenen,

med en 3D-skander.

Alle hele vejen rundt,

alle runerne,

så vælger de de her lødrettestrejer,

de der står renest.

Der er en rythm i den.

Åh, ikke.

Når du siger, tap, tap, tap.

Åh.

Er der nogen rygme?

Er der nogen systemer i det her?

Det var det, du kunne mærke.

Det var det, jeg kunne mærke.

Så du måler sådan set ikke

på håndskrift eller sin natur?

Nej.

Du måler på en bevægelsesrytme?

Jo.

Vi har set de mikroskopiske

forskellige runerne,

mener runologerne,

at kunne se,

at det højt synsynligt er

den samme restert,

og at de dermed

er rejst for den samme tyre.

En opdagelse,

der cementerer tyre

i gældingdynestede.

Så er hun den i Danmark.

Ikke bare den kvinde,

men den i Danmarks historien

i det hele taget.

Der har flest rone sten

rejst efter sig.

Det vil sige,

hun er ekstremt maktfull.

Kan vi, siger jeg,

vanlig skeptisk,

være helt sikker på de her ret?

Nej.

Det kan vi ikke.

Det kan vi aldrig, når det handler om historie.

Vi arbejder altid med

synsynligheder,

og muligheder,

og tolkninger.

Og det er egentlig enormt vigtigt.

Fordi det, der gør,

at Danmarks historien

altid er i bevægelse.

Okay, så allting er i bevægelse,

historien i sadegelset,

men det, vi har at gøre med nu,

det er altså,

nyeste forskning viser,

fire sten er rejst

for den samme dronning tyre.

Ja.

Hvad siger det egentlig,

om måden,

vi har skrevet historie på i Danmark,

at vi har undervurderet

tyre smagt?

Det siger det,

at vi er rigtig glad

for at skrive om mænd.

Den er egentlig ikke så meget længere.

Når vi kigger længere tilbage historien,

så har hun været en kæmpe

stor nationalfigur.

Men i de sidste 50 år,

fra vi har den her fortælling

opstår,

om at vi har fundet kongen,

at det kongen,

der ligger i gælding,

og ikke dronning,

der er hun forsvundet.

Hverfaldt blevet overset.

Så for mig,

der siger det egentlig ret meget,

at når det kommer til sådan et

skillet, der ligger inde i en kirke,

så er vi villige til at gå

virkelig langt i,

at få en tolkning til,

at hænge sammen,

og har gjort det i 50 år.

Men når det kommer

til en kvinde, som tyrer,

så er vi pludselig ikke så villige.

Så skal der meget mere sikkerhed til,

så skal vi være meget mere

specifikke og kunne sige det

meget mere præcist.

Men der er en mulighed for,

at den høj i midten,

at hun er den mest

centrale i gælding.

Det er jo en lidt hård skæring, ikke?

Altså,

hvorfor er du så sikker på,

at det her,

er andet en bar,

en fejl,

en midletid i 50 år,

lidt skav historiskrivning?

Det handler jo ikke kun om tyrer.

Når jeg siger,

at vi er rigtig glade for kongen,

så er det fordi,

at det er det, jeg kan se,

når vi kigger i historierbørnene,

om de samlede danske konger.

Og det er med god grund,

fordi den magt,

som kongen har,

og har haft,

er noget særligt.

Men det gør,

at vi kommer til at overse,

hvad det egentlig er,

for en magt,

dronningen har.

Dronning tyrer er ikke den eneste kvinde,

hvis magt og indflydelse

er gået i glemmebogen.

Langt flere kvinder i åltidensurop

har grebet efter magten.

Vi har, i følge Cecilia Nielsen,

bare ikke haft blik for det.

På sin jagt efter vigtige kvinderhistorien

tager Cecilia Nielsen

til et gammelt gravkammer i Tyskland.

Stedet her er et magtcentrum,

et økonomisk centrum,

et kulturelt centrum.

I Kvittlenburg i 900-tallet,

der sidder der en gruppe,

er ekstremt velhævnede kvinder,

som kommer direkte ud

af den tysk rumerske elite,

og som i den grad

griber efter magten.

Og ikke bare mest magtfulde kvinde,

men mest magtfulde.

Magtfulde aktyre, politiske aktyre.

Uanset kvinde?

Ja.

Det kan man se helt fysisk,

hvis du går ind i den centrale kirke

i Kvittlenburg i dag.

Dernede, der er der et gravkammer.

Jeg har vant til at se minden portrateret

som sådan nogle enkelte, stærke indlydelse.

Det er mig selv,

og hvis du siger, kvinder slægger de tit.

Hvis siden, man har det kun kvinder.

Ja.

Det, der bare er,

når man går derinde,

det er stort set kun kvinder.

Det er relier for, at kvinder

hele vejen rundt.

Hvordan føles der stort,

hvis det er gravkammeret?

Det er fedt.

Der, der er der faktisk et helt

tydeligt visuelt billede på,

at der er et kvindeligt magtrum

i 900-tallet.

Nu har du jo ikke leget i 900-tallet.

Du har kun de her

sjældelige forbindelser med.

Jeg kigger ikke lige,

du kalder sig sjældelige forbindelser.

Fortal, hvad det er så for en magt.

Hvad ved vi så, om den magt,

de har haft?

Hvis vi kigger på det her dronningmak,

det er det hele tiden.

Der er der nogle

meget klassiske måder,

på en eller anden måde,

at man har mulighed for at gribe efter magten.

Det handler ikke kun om 900-tallet,

det handler sådan set hele vejen op

igennem kongehusets historie.

Det kvindelige magtrum,

som jeg ser det,

det handler rigtig meget,

om det faktum,

at mange biologiske kvinder

har en livmord.

Kongehuse fungerer via

af og via blod.

Når du har en livmord,

du kan føde et barn,

og du har været gift

med en magtfundmand,

en, der har adgang til magten.

Så det, at du kan føde et barn,

det gør, at din relation

til ham bliver rigtig vigtig.

Han har brug for,

at du godt gider lave et barn med ham.

Derudover, så har han brug for,

at barnet bliver holdt i livet.

Og han har også brug for,

at hvis han selv dør,

at du kan tage magten.

Og det er der gentagende

eksempler på,

op igennem både Danmarks historie

og verdenshistorie,

at en kong dør,

og der er en arving,

en mandlig arving,

som ikke er gammel nok.

Og så har den kvinde,

altså moren,

men Cecilia,

når du stiller det op på den der måde,

så har jeg lyst til at sige

den samme gamle sang,

altså kvinder af møderer.

Altså det her i magten,

lægger, hvorfor siger det noget,

nyt revolutionerende?

Det handler om, hvordan vi ser det.

Det handler om, at vi ikke er vant

til at betragte det som magt,

der er noget, der hedder

særskild dronningemagt.

Og en ting er,

at den handler rigtig meget

med livmåder.

Men når du er op i det magtrum,

så følger der også politisk magt,

kulturell magt

og ekonomisk magt.

Et virkelig godt eksempel er

faktisk magtet den første.

Hun er den sidste i en børneflok.

Hun står ikke først for at skure af

noget som helst i Danmark.

Og hun bliver gift med en norske kong,

føder et barn

for udmanureret en søster,

som gør, at hendes egen søn

kan blive kong af Danmark.

Han dør så desværre,

så tryller hun en ny,

en foster søn frem,

mens hun stadigvæk selv

holder magten.

Så det er en kvinde,

der i den grad for mor,

og bruge den blåde linje

hun selv er en del af,

til at faktisk at gribe magten

og blive den mest

strategisk tænkende,

stærke kvinde,

vi har haft i Danmarks historien

overhovedet.

Der er også sådan en,

som Christian Vier,

rigtig mange ved,

at han har bygget

helt vigt meget

i København,

Runde Naton og alt muligt.

Det kunne han gøre,

fordi han lån penge

sin stændende rige mor,

som var ekonomisk extremt

intelligent

og fuldstændig udnyttet

det magtrum,

hun havde til rådighed.

Hvorfor er det vigtigt,

at vi i dag kender

til den del af historien?

Historien kan ikke kun

handle om halvdelen af befolkningen.

Det er jo klart,

at det her er kvinder,

som har haft mulighed

for at gribe magten.

Det er elitens kvinder,

det er ikke den almindelige kvinde.

Men de her kvinder,

helt op i eliten,

har altså haft

meget mere magt

end den almindelige mand.

Det her, det er

en del af vores Danmarks historie,

og en del af den måde,

magten har udviklet sig på,

igennem tusind år,

hvor kvinder også er en del af det.

Så kan man sige,

at indtil nu,

eller med de her nye perspektiver,

så går det fra,

at det har været,

måske mere en mand historie,

til nu og værre,

end Danmarks historie.

Jeg håber,

at det her resultat er,

at næste gang,

nogen får et kvist spørgsmål om,

hvem der den første i kongerikken,

så svarer man,

som det mest naturlige hele verden.

Det er tyre og gorm.

Du kan se første afsnit,

af DR-serien,

Gåden om Tyre,

i dag 27. september,

kling 21. på DR2.

Bække afsnit,

ligger klar på DRTV,

allerede.

Og med det,

slutter dagens genstart.

Sat sammen,

er Claudia Stenhardt,

Charlotte Kovall,

Søn Elbeck,

og mit navn,

er Anna Ingris.

Gå på opdales,

i alle DRs podcast og radioprogrammer.

I appen,

DR Lyd.

Machine-generated transcript that may contain inaccuracies.