Nationens mareridt: Offerets Hævn

Mit navn er Thomas Klimby. Du lytter til nationsmarit, en true crime podcast om sager, der rammer og lammer en befolkning, fordi de er så bizarre eller på andre måder umulige røstasser.

Sådan en sag er historien om Offereds Hevn.

Det er en sag fra et slumkartier i Indien og foregår i en virkelighed, der vil være fremmede for de fleste af os.

Det er historien om en brutal voldtæksmand og seriemurder, der beskyttes af politiet om en enkelt kvinde, der endelig får nok.

Det er også historien om to meget forskellige skædner.

Det er i slutningen af jul i måned 2004 i bydelen Kastutibanagar, Emilionbyen Nagpur.

Selvom varmen så smutter ved at løfte sig fra de smale gader blandt selvbygget huset, bære solen er ligevel ubenhørligt.

Og folk bevæger sig kun sjældent uden for bligtagende skygge.

Uscha og hendes nabo krydper sammen under politistationens halvtag.

Deres væfter forsøger desperat at skabe lidt bevægelse i den tykke luft.

De har allerede siddet dig i flere timer.

De venter på at blive kaldt ind til en politibetjent, der skal tage deres anmeldelse.

Uscha ved godt, at de bliver holdt hen.

Hun ved også godt, at politiet håber på at gøre ventetiden så lang og udeholdelig,

at Uscha og hendes nabo til sidst bare vil opgive deres anmeldelse.

Men Uscha kræver at blive hørt.

Hun gør det for sin nabo, der har oplevet noget af det værste, der kan overgå en mor.

Uscha gør det også for sig selv og for alle andre kvinder i bydelen.

Uscha's nabo kigger på Uscha med bedroede øjne.

Måske skulle de bare give op.

Det nytter alligevel ikke noget.

Ingen vil lytte til dem.

De er kaliter, kastesløse.

De tilhører bunden af det indiske samfund.

Uscha ryster på hovedet.

De må ikke give op nu, så vinder urat færdigheden.

Hun mærker vreden ind i sig, som stiger forvert til kun politiet ikke tager hende og alle de andre kvinder alvorligt.

Endelig kaldes Uscha og naboen ind til en afgænt betjent,

der fortæller, at han egentlig ikke har tid til at høre på den, så de skal gøre det hurtigt.

Naboen kan ikke få de forfærdelige ord ud af sin mund, så Uscha taler for hende.

Natten for inde kom en gruppe bevæbnet mænd til naboens hus.

De tvang sig adgang.

Og da banden først var kommet indenfor, begyndte det sat helvede for den fattige familie.

Alle familiemedlemmer blev jæget ud af deres sænge, mens køleslag havlede ned over dem.

Mændene havde på forhånd udset sig familiens 13-årige datter, som de bortførte,

for der efter gennemfører en flere timer lang gruppevoltægt.

Datteren blev først sat fri ud på morgenen og er nu hårdt kvistet efter det voldsomme overgreb.

Politipetjenten knyper øjnene sammen.

Han har ikke taget et eneste notat under Uschas anmeldelse.

Han læner sig frem i sin sorte lederstol, der knirker i varmen.

Han spørger om Uscha ved, hvem mændene er.

Uscha nicker bestemt. Det var Akku Yadav og hans mænd.

Politipetjenten sukker og ryster på hovedet.

Han rejser sig og siger, kvinderne aldrig skulle være kommet.

Han åbner døren og fortæller de to kvinder, at de gør bedst i at glemme det hele og komme videre med deres liv.

Uscha protesterer, men politipetjenten er allerede forsvundet.

Der er ikke noget at gøre, og kvinderne må tage hjem igen.

Fådagefter sidder Uscha sammen med hele sin familie, der hjemme og spiser sen aftensmad.

De taler om episodeen.

Uschas borspør om Uscha godt ved, at politipetjenten beskytter Akku Yadav.

Uscha nicker. Hun ved det. Men hvad skal det ellers gøre?

Måske er der bare én hos politiet, der har et ærligt hjerte og som gerne vil hjælpe dem.

Borens sukker opgine. Ingen vil hjælpe kaliterne og slet ikke politiet.

Pludselig hører Uscha nogle kraftige stemmer udenfor huset.

Hun rejser sig og kigger ud af en revne i døren.

Udenforstår Akku Yadav sammen med førere af sine mænd.

De bliver alle sammen knive eller køler.

Akku Yadav træder frem foran mindene.

Han roper på Uscha.

Akku Yadav ved, at Uscha har været hos politiet, og nu skal hun straffes.

Han roper, at han og alle de andre mænd vil voldtage hende i mange timer.

Han vil ske af hendes øger og næse af.

Han vil flente hendes brødstræge, og dærefter vil han partere hende til ukendlighed.

Og han vil gøre det for en hel ekvateret.

Når han er færdig med Uscha, berestner hendes familie blive mørtet.

Uscha ved, at han mener det.

Han har gjort det før, så hvorfor skulle han ikke gøre det igen?

Hun løfter røget på at fastnætte telefonen, men mændene udenfor har skåret kablet over.

Hun prøver mobiltelefonen og ringer til sine svåre for hjælp.

Men nogle Akku Yadavs mænd har også omringet svårens hus.

Uscha vinder sig mod sin familie.

Hun tryller dem om at flygte, så de kan redde sig selv.

Men familien vil ikke flygte.

Uscha's bror siger, at hvis nogen skal dø, skal de dø sammen.

Uscha begynder at græde, men bliver familien i det mindste at gå ind i det bæreste lokale.

Han gør som hun siger og trækker resten af familien med sig.

Uscha kigger ud gennem revnen i døren igen.

Hun ved, at alle naborne kan høre mændnes rub.

Men ingen kommer ud.

Ingen kommer dem til undsætning.

Alle er rejset slagende for Akku Yadav og hans brutale mænd.

Akku Yadav rober, at Uscha skal komme ud.

Han rober, at de har taget syre med, og at han vil hælde det ud over hende som straf.

Uscha aner ikke, hvad hun skal gøre.

Der er ingen steder, hun eller familien kan tage hen.

Når først Akku Yadav har set sig sur på nogen af løbet kørt.

Der findes ingen vej ud.

Uscha kigger sammenkring efter våben.

Hun får øje på gasflasken, som de bruger til madlavning.

En dystere tanke springer frem i hendes hoved.

Hvis Uscha skal dø, kan hun i det mindste forsøge at tage Akku Yadav og hans mænd med i døden i en kæmpe gaseksplosion.

Men har hun modet, når det kommer til stykket?

Uscha priber gasflasken og skoer langsamt op for ventilen.

Gassen spreder sig hurtigt omkring hende.

Om lidt er de alle samme døde, men mindre noget miraculøst sker.

Vi vinder tilbage til denne sketnesvanger aften for Uscha og hendes familie.

Men først er det nødvendigt at fortælle lidt mere om baggrunden.

For det er en virkelighed, der heldigvis er fremmed for de fleste af os.

Som foregår i et ekstremt fattigt og korrupt lokalt samfund, hvor der er enorm forskel på at være rige og fattig.

Og enorm forskel på at være mand og kvinde.

Det er historien om en brutalt gærningsmand.

Og den kvinde, der bliver hans sidste offer.

Uscha Narajane er 25 år.

Sammen med sin familie har hun boet i kvartet hele sit liv, og kender de fleste af de 1.200 familier, der også bor her.

Alle er fattige. Alle forsøger at overleve.

Alligevel er fællesskabet stort i nabolader.

Langt de fleste beboere er kaliter, kastesløse uden normale rettigheder

og som regel uden muligheder for at kravle op af samfundet sociale og økonomiske rangstige.

Uscha er anderledes end de fleste på indsaler for området.

Hun er meget kvik, og hun er stede i.

To vigtige forsætninger for at komme frem i livet.

Der hendes højldre altid visst, og det har gjort alt for, at Uscha kunne få sig en uddannelse.

Så Uscha uddannes sig til Hotelmanager, og hun giver alt hvad hun har, så hun kan få en karriere, og dermed hjælpe sin familie.

Udeover studierne, som tager det mest af hendes tid, arbejder hun for at tjene penge til familien.

Hun tager hjem fra kl. 8. om morgenen, og er først hjem igen ved midnattetid.

I weekenderne tager hun ekstra vakter på jobbet.

Siden Uscha var helt lille, har hun hørt historier om den lidt ældre Akku Yadav, der vokser op i samme område som Uscha.

Akku Yadav har bare en helt anden opvækst end Uscha.

Akku Yadav er yngste søn i en stor familie, der udover mor og far består af seks søstre og seks brødere.

Han vokser op med en far, der ejer en stor flok kører, og hver dag bliver kørende malket,

hvilket sikrer, at familien lever et forholdsvist velhavende liv, sammenlignet med de fleste i enabolader.

Akku er også en kvigt dreng, og han klarer sig godt i skolen.

Akku Yadavs brødere er ikke helt så gode i skolen som Akku, og de vil heller lave smukkriminalitets end at lære farens forretning.

Akku følger som regel med, og lærer hurtigt sin brøderstreks.

Da Akkus far pludselig dør, sender det familie en dybt krise.

Ingen af brøderne kan overtage forretningen, og Akku er stadig kun en dreng.

Brøderne vælger at sælge alle kørerne, så søstrene i det mindste kan giftes væk.

Herafter er familiens økonomi i ruiner.

Som Akku bliver ældre, begynder han at få interesse for de hurtige gevinster ved kriminalitet,

og sammen med sin venner begynder han at stjæle fra de forskellige familier i området.

Akku har aldrig haft en kæreste, og som en ung mand hans løster ved at vokse sig stærke.

En dag møder banden selvfølgeligvis et kærestepare, der er på det i et forlatt byggeri.

De andre vil bare tage fyrens penge, men Akku vinder noget andet.

Det er i første gang, at Akku voldtager en kvinde, men det er langt fra den sidste.

Akku har godt på vej til at udvikle sig til en stor forbrudder,

men Indien er trods alt ikke et helt loveløst samfund,

og hvis Akku fortsætter, har han kurs direkte mod de brugtede fængsler,

hvor kun de allerværeste forbrudder kan overleve.

Hvor dansk ugen, spænkel mand som Akku kunne klare opholdet bliver de allermest hærdede i fængsel.

Det kommer snart på en prøve.

Der går nemlig ikke lang tid før Akku begår ny kriminalitet.

Han bliver anholdt og smidt i fængsel.

Fængselsvakterne giver ham ikke mange uger,

inden den unge mand med de smalte skuldre er knikket.

Men vakterne tager gode i fejl, for Akku har en kvalitet, som de alle har overset.

Han er virkelig god til at snakke.

Akku snakker med alle fangerne og allierer sammen med de stærkeste.

Politiet får øjnene op for den unge mands talenter,

og de får en god idé.

Politiledelsen arrangerer, at Akku får særlige beskyttelse,

mod at han bliver meddeler for dem.

Hvor politiet ikke forstår, er at de netop har indgået en aftale med djævlen,

i skikkelse af Melkemandens yndste søn for slumkvarteret.

For Akku er aftalen perfekt,

og han er straks med på at give alle de informationer han har om sine fjener.

Sinalieret nevner han ikke noget om,

og på den måde kan med politiets veltilelse skabe sig en stor bandte

med de mest brutale forbrødere i byen.

Fængselet knækker ikke Akku tvert imod.

Man har skabt et monster.

Fængselsopholdet hjælper ham til at blive lige præcis den hærtede store forbrødere,

som senere skal skabe så meget vold,

og tager imod Uscha og de andre akvarteres kvinder.

Efter sin lystladelse vinder Akku tilbage til bydelen,

hvor han sammen med sin bandte driver rundt i gaderne og stjeler hvad de vil have.

Hvis nogen siger dem imod,

bliver vedkommende gennemtæsket til ukendlighed på åben gade, så alle kan se det.

Alle frygter Akku fra hans væmmelige brutalitet,

og fordi han er beskyttet af politiet.

Frygten spreder sig,

og eftersom politiet ikke griber ind,

står beboerne uden mulighed for at yde modstand mod Akku og hans mænd.

De er tvunget til at gå uden om politiet,

og de går i sted til den lokale kromutter Bagat for at få hjælp.

Bagat har så videre alkohol i bydelen det mest af sit liv,

og hun kender alle, og også dem fra skyggesiden.

Bagat forstår at Akku er en trusle for bydelen,

og derfor er vi for hende og hendes forretning.

Noget må gøres, men hvad?

En plan tager form i hendes hoved.

Hun arrangerer en fæstlig aften på sin bar,

hvor hun sørger for, at Akku er inviteret,

sammen med de værste forbrudder hun kender.

Hvad Akku ikke ved, er, at alle andre end ham kun har et mål fra deres aften.

Det her skal være aften, hvor de forstopped ham en gang for alle.

Akku ankommer og Bagat tager godt imod ham.

Velkommen til, siger hun.

I aften er alt på hendes regning.

Akku sætter sig og forstarts held op.

Der er skole, så drikkes.

Og Bagat heller med det samme op igen, og bliver ved med det.

Snakken går, og aftenen skriver frem,

og som Akku bliver mere og mere fuld,

begynder mindene i baggrunden og gør sig klar.

Pludselig springer mindene, som Bagat har inviteret,

op fra bordet med deres knive klar til at stikke.

Akku ser det, og selvom han bliver overrasket, er han hurtigt på benene.

Mændene kasters over ham,

men Akku vrede sig fri af deres greb,

og sætter af i en hurtig flukt.

Mændene er for tykere og for gamle,

og kan ikke følge med, og snart er Akku langt væk.

Selvom det lykkes Akku af flygte, sætter oplevelsen sig alligevel dybt i ham.

Han er bange for at flige af en greb,

og han udvikler en paranoia,

som ikke gør ham mindre brutal.

Og det skurper også til sit første mor.

Politiet har hele tiden været på Akku's side.

Det er nemt for dem at dække over en lille lokalt tyv og hans bante.

Hans voldtægter tæller heller ikke stort.

Det er ikke et samfund, hvor kvinder versættes.

Men kan de lige frem dække over en morta?

Hvis først Akku tager skridtet til at blive drabsmand,

kan politiet så fortsat forsvare han aftale kørende med ham.

Det skulle der lige være, hvis de justerede aftalen,

så Akku tager sig af de forbrødere, som politiet er ligevel gerne vil af med ham.

I dagene efter adentalt forsøg på ham, er Akku kun en skyg af sig selv.

Han gemmer sig i sit hjem, mens han vandrer hvile lyst rundt.

Han kæderyrer den ene sikkerat efter den anden,

mens han gennemgår alle muligheder for nye bagholdsangreb.

Han føler ikke længere, at han kan have stol på nogen,

måske med rette.

Ingen måske du ham fornær, for så er han sårbar,

og kan rammes, hvor når det skal være.

Akku retter sit paranoide blik mod alle i hans bende,

og er der også mod sin bedste og elste vind.

De to jævnældrende mænd har kendt hinanden altid,

men i skyggen af den tatede overmans Akku af sine mørke tanker.

Akku vælger at følge efter sin vind, for at få visset for, om han er lojal eller ej.

Og lige den dag vælger vinden tilfældigvis ikke at forbi Bagatts bar.

Akku overmans af sit vandvid, og midt på gaden ved Højlystag,

mens Bagat ser på, snider Akku halsen over på sin bedste vind.

Bade i blod vinder Akku sammen mod Bagat.

Han løfter sin kniv mod hende som et varsel om hendes kommende lidelser.

Akku bliver anholdt og modtager hurtigt sin dom.

Politiet holder stadig hånden over deres meddeler,

for Akku idømmes kun en fængselstraf på sølle 10 måneder fra moret.

For Akku betyder det fred og ro til at planlægge sit næste drab,

mens han opvartes af både indsatte og betjente.

Akku er blevet berøgtet for bryder, godt på vej til at blive slumkonge.

Hvis ikke Akku i forvejen havde et åbenlyst problematisk forhold til kvinder,

bagat til baghold til en greb ham langt ud over kanten, uden mulighed for at vende tilbage.

Akkus havde til kvinder generelt, og bagat især vokser for hver dag i fængselet,

og han har kun én tanke i hovedet.

I 1999 bliver Akku løslet, og han har ikke en gang tid til at fejre løsladelsen,

men sørger straks for at samle sig et lille hold, der skal på mission.

Den aften bankede påhus bagat og hendes familie.

Bagat vil ikke åbne, for hun hører, hvem det er.

En stemme råber, at det er politiet, og det er vigtigt, at hun åbner, for hendes egen sikkerhed skyld.

Bagat siger til sin familie, at de skal trække ind bærest i huset.

Hun åbner døren, men der står ikke nogen.

Bagat undrer sig, og et svagt øjeblik vælger hun at gå ud for at se sammenkring.

Udenfor Akku og hans mens skyld sig, de springer frem og griber inden.

De efterfølgende timer bliver lydelsesfulde for Bagat.

Det er nærmest som om, at Akku ønsker, at Bagat skal påføres mest muligt smerte.

Og han tager sig god tid, for at sikre, at alle de uhyggelige tanker fra fængselet,

bliver manifesterede på Bagat's krop.

Efter den i forvejen smertefulde gruppevoltægt, bliver Bagat's øer og næse skåret af.

Derpå skal Akku bække Bagat's bryster af, for til sidst er halvtukket hende.

Bagat's dødekrop efterlades foran hendes dør.

Og Bagat's familie er overladt til den umenslige opkav, det er,

at bærer den blude i bunke af overskående kropstilet, indenfor.

For Akku sætter drapet for alvorgang i de ultravollelige tendenser,

der hente nu har slumret i ham.

Selvom han fængses igen for drapet på Bagat,

og denne gang får 16 måneder, er Akku blevet en mand uden det mindste hensyn eller med lidenhed.

Han er et menneske, der kun er en ting for øje, at udelukkende tilfredsstille sine egne behov og lyster.

Han er virkelig blevet et monster.

Med politiet, som sin personlige skødtingel, er Akku hjertraf i stand til at gøre,

hvad som helst, hvornår som helst, uden at nogen stiller sig vejen for ham.

Alle frygter Akku, men hvor meget frygt kan mennesker bære før de knækker?

Før de for nok?

En meget bange kvinde finder i sidste ende mod til at stå i mod.

Men først skal de lille samfunde endnu mere rundt igennem.

De næste fire år blev de værste i byens historie.

Efter Akkus annenlødsladelse begynder hans regelsesregime for alvor,

og han holder sig ikke tilbage for noget som helst.

Akku og hans bandetarorisere hvorind de kommer hen.

De tager hvad de vil have, og de betaler ikke med noget end vold.

Hvis nogen ser forkert på den eller siger noget forkert, falder den voldlige straffe prømde.

Ingen kan føle sig sikre, særligt ikke kvinderne, som Akku konstant sikker nere,

og han holder sig ikke til sikkerne.

Grubevoltægterne er Akkus specialitet og fortrukende tidsfordriv,

og han udvikler en særlig smage for de frygtlige og brutale overgreb.

Akku har en helt særlig fremgangsmetode.

Først udserer han sig et hus.

Det eftersamler han nogle mænd, gærne ind seksu stykker,

og i lyd og mørket og godt fulde banker de på døren.

Det udgiver sig for at være fra politiet,

og når døren bliver løst op, bruger mændene ind.

Beknive og køle og gå mænde straks til angreb på samtlige beboere,

uanset om det unge eller gamle, kvinder eller mænd.

Akku udser sig så en kvinde, som slæbes med ude natten,

hvor han bliver voldtaget på skift i flere timer.

Ofte er det husets data,

men det kan også være moren eller en bedste mor.

Om de så er gravidet betyder ingenting for Akku.

Der er ingen grænser for mændes løster,

og der er ingen grænser for pigernes aller.

Piger helt ned til ti år udsættes for Akku og hans perversioner.

Hvis en ægte mand eller far sætter sig imod Akku,

vil han gennemtæskede og ydmyde i offentligheden,

så alle familiens venner, kunder, kollegaer og forbildende såser det.

Som regel leder det til, at familien udstødes,

at det i forvejen fatte i samfund,

og må flytte uden muligheder for at få hjælp.

Over få år begoer Akku og hans bande over 40 gruppevoltegter.

Flere dør, som følger deres kvistelser,

mens andre vælger at bego selvmor,

men de fleste overlever,

og må leve med travmet og skammen resten af deres liv, som udstøtte.

Politiet gør ingenting,

så længe at Akkus-offere er kaliter, de kastesløse,

er de indiske myndigheder ligegladet.

Selvom en fjerdil af den indiske befolkning er kaliter,

har de ingen rettigheder,

og kun meget få muligheder for at få en uddannelse og et job.

De job, der er tilgængelige, er som regel inden for ringgøring eller chlorkering.

Desuden er voldtægt et enormt socialt og kulturelt problem i Indien,

hvor voldtægten får det meste anses for at være kvindens egen skyld,

og hvor voldtægtsforbudder selv dømmes.

Forsøger offrene alligevel at gå til politiet,

bliver det mødt med kritik for at ud og lave det ske.

Dertil kommer samfundens fordømmelse.

Alt det er at kunne fuldstændig klarere,

og han udnytter det til fulde.

Han får så stor smag for det,

at han over en lang periode tager ud hver anden nat

for at finde offer til sine voldtægter.

Nogen familier vælger at flygte fra bygdelen,

i frygt for at akku vil vælge dem næste gang.

Fædre og mødre vil gøre alt for at beskytte deres børn,

selv at flygte ud i en ukendt og formentlig umulig fremtid.

Men de fleste familier har ikke råd til at flygte,

og må vente hver nat i skræk for, at det skal banke på der større.

Sådan ventede Nabon til Usia den nat i juli i 2004,

hvor megetritet blev til virkelighed,

og hendes 13-årig datter blev udsat for akkus gruppevoltægt.

Usia selv har allerede stiftet bekendtskab med akku.

I sin skoleuniform ligner hun ikke de andre piger i bydelen,

og en tegen aften bemærkes det af akku.

Usia ved godt, at et spørgsmål om tid før hun bliver det næste offer,

og der er indtil hun kan køre vidte.

Så da akku bryder ind hos Nabon, er Usia overbevist om,

at det bliver hendes tur næste gang,

og efter Usia blev det den næste pige, og så den næste igen.

Voltægterne vil aldrig stoppe, hvis ikke der sker noget.

Derfor overtaler hun sin Nabotægte, at de skal melde det til politiet.

Men der politiet ikke vil gøre noget, er Usia nu maktesløs og desperat.

Det er derfor, at hun denne nat tager gasflasken og åbner for ventilen,

der akku står med sine førre mænd udenfor hendes hus.

Hun rubber ud til akku, at hun har åbnet fra gasen,

og hvis de træder nærmere ved hun strøen tændstik,

og explosionen vil tage dem alle sammen i døden.

I det øjeblik er hun faktisk helt klar på at gøre det.

Hun ser ikke andre muligheder.

Hendes røstene hænder åbner langsomt fra tændstik-esken.

Udenfor tror akku først, at hun bluffer.

Men så kan han pludselig lukte gasen,

og han forstår, at Usia mener det.

Akku sender hurtigt alle sine mænd væk.

Han rubber til Usia, at han nok skal få hende før eller siden.

Usia er nu dødstømt, det ved hun.

Det er muligt for hende at gå imod akku alene.

Det vil kræve en hel bydel at stoppe ham.

En hel bydel, der bøjer huderne i frygt og som virker knækket.

Kan de overhovedestille noget op?

Kan Usia selv?

Hun beslutter at gøre noget.

Tiden er imod hende.

Akku kan slå til hvornår som helst.

Usia springer op på sin knallert,

og i løbet af det næste døgn kører hun rundt til samtlige familier i bydelen.

Hun har det samme budskep med til alle.

Hvis ikke nu, hvornår så.

Familierne lytter, og de ved hun er ret.

De ved, at akkus tager aldrig vil tage hende,

hvis ikke de selv gør noget ved det.

Og det er utrolig i sker.

Time for time samler bydelen sig i en organiserede jaktspå Akku.

Beveblet med sten, køkkenknive og chilipulver samler de fatte i borger sig i et oprør mod uratfærdigheden.

Først er de 20, så er de 50, og så er de mere end 100 mennesker på jakt efter Akku.

De gennemgår alle huset, men Akku er hele tiden et skridt foran.

Akku har ikke minde eller våben nok til at kæmpe imod så stor menneskemængde,

og han er for første gang i lang tid bange, meget bange.

Han har brug for alt den beskyttelse han kan få,

og ironisk nok er fængslet det sikreste sted for ham.

Den 7. august 2004 melder han sig til politiet og bliver kørt i sikkerhed i fængslet.

Han fylder sig igennem sikker og uovervindelig, og planlægger sin næste hevn.

Men Nabo lavede vinter i spænding. De ved de ikke kan røre ham i fængslet, men slader ikke tabt i nu, håber de.

De får én chance for hevn. Akkus billede kommer jeg visen.

Der står han af Varteks fængslet til den 13. august, hvor han skal høre sig en dommer.

De fredede borger i bydelen gør sig klar.

De samler metallstykker, som de slipper skarpe til knive, de kvæner chilipulver, og de samler sten.

Og den 13. august vinter de uden for rætsbygningen.

Solen er stadig nogetsløs, men borgerne bukker ikke længere under for noget som helst, ikke engang solen.

De har kun øje for retfærdighed og for chance for hevn.

Timerne går uden skyggen af Akku.

Er rætsmødet blevet aflyst, har de kørt ham til en anden rætsbygning.

Snakken går, og enkelte har været miste i håbet og begynder at gøre sig klar til at tage hjem.

Men så ankommer han i politibil med åbne vinduer.

De stiger på ham som han gør forbi.

Da bilen drejer ind mod rætsbygningen, følger hopen af mennesker med.

De er mange, måske 200 hjælp, og Akku kan se dem alle sammen.

Han bliver rejselslagen og siger til betjentene, at de skal skynde sig, men de tyser på ham og siger, at det nok skal gå.

Ingen er nogensinde brudt ind i rætsbygningen før.

Bilen kører ind i går, og portene bliver lukket.

Akku fører sig ud af bilen og ind i rætsbygningen, og så begynder det.

Samtlige 200 ophissede mennesker i mængden begynder banke og maser på dørene ind til rætsbygningen,

som ikke holder til det enorme press, giver efter.

De vrede borger strømmer ind i bygningen.

Politiet tager Akku med ind i rætslokale nummer 7, men det nødder ikke noget.

Entet kan holde de mange undertrykte mennesker tilbage, og snart er de også inde i selve rætslokaliet.

Normalt er ratten det sted, hvor Akku får en alformild dum for sine grusomheder.

Men denne gang bliver han dømt til døden.

Ikke af dømmeren, naturligvis, men er den ophissede mængde af mennesker, som alle er hans offer,

eller pårørende til offer, eller nogen, der formenter bliver hans offer, hvis ikke de snart forstoppede ham.

Mængden overmander Akku.

Han bliver stukket over 95 gange.

Hans øre, næse, fingre og kunstdelen sker af, og selv efter hans død fortsætter knivne deres hakken i det flentede kød.

Endelig fik folket den længevendte retfærdighed.

Et liv i frygt og undertrykkelse slutter i rætslokale 7.

Det er ikke en pen udgave retfærdighed, og det er langt fra lovligt,

men det er sådan det ser ud, når maktesløse offer uden beskyttelse fra dem, der burde passe på dem,

ikke føler de kan gøre andet for at stoppe et monster.

Selv om politiet over de næste 10 år forsøger at anklage og døme flere af de angribende mennesker,

inklusive Uscha, bliver alle i sidste ende frikendt.

Dommeren afslutter frikendelsen, men advarslen til det indiske samfund.

For når borger ikke kan opnå retfærdighed gennem møndighederne,

må samfundet forvente, at borgerne løser deres problemer selv.

Men nogle kangen kræver det en enkelt meget modig kvinde.

Du har lyttet til nationens marit, men nu skrev det af Johan K. Jensen,

retigeringlyd og musik af Gustav Niport, serien er produceret af Bolly Bolly for alle.

Du har lyttet til en podcast for alle.

Find endnu flere artikler, podcast og video i din alle-app.

Machine-generated transcript that may contain inaccuracies.