Genstart: Miraklet i regnskoven

Blandt andet begynder man jo simpelthen at flyve og overflyve området med helikopter for at lede efter børnene.

Og som et ekstra tiltag, som jeg også synes er helt fantastisk, det er man simpelthen for børnens bedste mor til at indlæse en lydbesked.

Hvor hun siger det samme, altså hun siger, leslige, bliv, hvor I er, I skal ikke gå videre herren leder efter jer.

Og den lydbesked får man så afspillet via en stor højtaler fra helikopteren udover jungle.

Da deres fly styrter ned dybt inde i Amazonas, må fire kolumbianske børn klare sig helt alene i regnskolen.

Der går før dage før et redningshold indelig finder frem til børnene som stadig af liv.

Børnene tilhører vitutufolket, hvor nødvendige viden om djunglen bliver overleveret fra generation til generation.

Men den moderne verden er en trussel for det oprindelige folk, der bliver færre år for år.

Hvad er det for et bond til naturen, der går tabt, når stammerne forsvinder?

Det spørger genstart om i dag. Jeg hedder Anna Ingris.

Hvis der findes miracleer, så er det her et miracle.

Det var faktisk sådan i fredags, da der er pludselig skrætter på en rart.

Ude på en militærbase i Colombia, hvor man har overvåget den her eftersøgning,

at den første lyd, der kommer hjem fra den patrulje, som finder børnene, er faktisk en soldat, der siger miracle.

Altså fire gange miracle, fire børn. Så det kan næsten ikke blive mere symbolisk.

Et miracle anser jo lidt, at det er Gud, der har haft sin fingre med i spillet,

men med dit blik, hvis for tjeneste er det så, at de her fire børn har overledet før det i tjunglen.

Det er i hvert fald et miracle, der har fået hjælp, kan man sige, fra noget meget jordnært,

nemlig, at de her fire børn kommer fra de oprindelige folk,

de er fra en indiensk stemme i det sydelige Colombia.

Christian Alblad er DRs-korspondent i Sydamerika og har flere gange rejst langt ind i Amazonas,

for at se og berætte om livet i tjunglen.

Og hos de oprindelige folk, der er det altså sådan, at lige fremmane helt lille,

der er en lille, der ikke er en lille, der ikke er en lille, der ikke er en lille,

og hos de oprindelige folk, der er det altså sådan, at lige fremmane helt lille,

der bliver man opdraget til, hvordan klarer man sig i naturen, hvordan lever man,

hvordan overlever man i tjunglen, og det er der ingen tvivl om,

at det er det, som har været afgørende for, at de her fire børn er i liv i dag.

Der er jo en af børnene her, som i sær tilskrives æren for overlevelsen her.

Hvem er det?

Ja, det er klart den elste af børnene, er jo også den, som har måtte tage ansvaret.

Og det er 13 år i Lesley, som altså i fyrere dage har sørget for,

at ikke kun skulle hun selv overleve, men hun har altså sørget for sine tre små søskene.

Og der taler vi altså om Soleini på 9 år, som er hendes lille søster.

Så er det en lille bror på fire år, og så en lille baby,

et spedbarn på elve måneder, der blev et år.

Den første dag i maj sidder Lesley og hendes tre yngre brødder i et lille privat fly,

der letter fra Amazonas i det sydelige Klubia.

Om borgere er foruden piloten en lokale stammeleder, og deres mor, Magdalene.

De kommer altså familien fra den her Vitoto-stamme i det sydelige Klubia.

Og det er en region, som både har mange og brændelige folk,

men det er altså også en region, hvor rigtig mange kriminelle elementer huserer.

Og det ser ud til, at det er en region, der har mange kriminelle elementer,

og det ser ud til, at der har været en konflikt mellem nogle af de her kriminelle banter,

og så børnnes og Magdalenas familie.

Og familien følte sig til man troede de seneste måneder,

og har så valgt at forlade området.

Manden var taget i forvejen, og så var det altså mening,

at Magdalene og børnene skulle følge efter nu her,

og møde manden i Bogotá, i Columbia's udstede.

Men så langt någ familien ikke, for undervejs opstår der problemer med flydes motor.

I løbet af Turen, der udsender piloten altså noget signaler,

der er noget galt med flyde.

Måske har der været dårlig hverforhold.

I hvert fald så forsvinder signalet, og flyde styrter ned med i djovne.

Moral

Vil du ikke beskrive den djovne hvor flyde styrter ned?

Jo, vi er jo i den dele Amazonas, som rækker ind i Columbia.

Mange kender sikkert mest Amazonas jungle fra Brasilien, men den går også ind i de andre lande, bl.a. i det sødelige Kolumbia.

Det er jo en uendelig stor regnskår, verdens største regnskår. Du kan flyve timevis henover træer, træer, træer, træer.

Det er fuldstændig tæt jungle. Altså næsten mørkt nogle steder, så tæt er jungleen.

Det er et område, som er meget tyndt befolket. Det er et område, som til gengæld er meget tæt befolket med dyr.

Så hvad er det for nogle dyr og planter, som er i jungleen?

Det er jo f.eks. slanger. Og der er masser af slanger, som du kan riske at træde på.

Der er fugler og kopper. Der er alle mulige andre insekter, som har gift.

Men så er der også helt lavt praktisk. Du skal jo på en lang tidspunkt, når du er i jungleen og spiser noget.

Hvordan ved du så, hvad for en frugt, der slår dig hjælp?

Det er meget høj lyd faktisk. Altså der er på en gang stille, men der er også utroligt meget lyd af insekter.

Du kan høre dyrne nogle gange, kan du høre aber, du kan høre brøl fra en jaguar, f.eks.

Midt inde i den tæt bevoksede jungle, finder et redningshold det nedstyrtet fly.

Der går faktisk to uger før man finder braget, og det skæs man i en del af den her eftersøgning,

at man så pludselig kommer forbi et sted, hvor man kan se, at skoven er rødt lidt væk,

og det er fordi flyet er faldet ned igennem træerne.

Det står ligesom op i skoven med halen op af og med snuden ned i jorden,

så det er som en styrtet nærmest lodret ned igennem træerne og har ramt jorden.

Men altså ude mindt i ingenting.

Så finder man i flyet, og i Umebarnadet er flyet tre lik.

Og det er altså tre voksne mennesker, konstaterer man.

Men der mangler jo nogen, for man ved, at på flyet var der også fire børn.

Og i det øjeblik, der ændrer hele historien og hele operationen fuldstændig karakter,

man får tilkalt den kolombianske her, altså for at gøre det man er mærksom på,

at nu er det altså en eftersøgning efter måske overlevende.

Og militæret døber faktisk operationen, operation esperanser, altså hopedsoperation.

Antalelsen er altså de fire børn stede af Ilio.

Hvilket fået sætninger har de fire børn for at overleve i dune?

For det første ved man jo ikke på det her tidspunkt, om de er i live,

men man ved, at de har overlevet flystyrtet.

Men der er altså nogle af de her folk, der leder efter børnene,

de er brændelige folk, som leder efter børnene, som siger,

jo, der er en chance, fordi Leslie, den 13-årige,

hun er så gammel, i deres optik, er 13 år en stor pige,

nærmest en ung kvinde.

Hun er så erfaren i at klare sig i dune, at der er en chance,

hos de at brænde i folk.

Der bliver du simpelthen lige fra, du bliver fødnæsten.

Jamen så begynder familien at tage dig med på ture ude i dune,

vis dig, hvadfor nogle frugter kan du spise, hvad skal du passe på,

og nærmest kan man sige en form for overlevelsestræning i dune.

Der er simpelthen bare naturen, og så er det de folk, der bor her.

Tidligere på året besøger Kristian Almblad en anden stærme,

Viva-folket, der bor i det nordlige Colombia.

På en bjergeside dybt inde i regnskogen,

lever de næsten helt isolerede fra den moderne verden.

De har boet der i mange år tider i hytter,

som er sådan flettet, helt simple.

Der er ikke nogen elektricitet, der er ikke noget randende vand.

Der er ikke køleskab, ikke fjernsyn, alt hvad man forestiller sig,

der er i vores moderne verden, at komfort er der simpelthen ikke.

De kunne sagtens vælge at flytte ind til en stor by og bo der,

men de har valgt at bo der, fordi de vil gerne bevare deres oprindelige kultur,

altså Viva-kulturen.

Hvad er det for en viden om naturen,

som i stammen her bliver overdrevet fra generation til generation?

Det er både sådan lavpraktisk viden, altså som jeg siger,

du får viden som barn, altså den her frugt, den er giftig, den må du ikke spise.

Du får også viden, det kunne være urter eller andre ting planter,

som du kan bruge som medicin.

Men der er også en mere kan man kalde religiøse eller onlige fortælling,

som handler om det her med at respektera naturen.

Hvad kan man sige, leve i pakt med naturen,

og leve i pakt med de under, der er ude i djunglen.

Det er også en del af opdragelsen.

Der er blandt andet en situation,

med en mand, der skal lære sit barnebarn at synge.

Hvordan gør han det?

De her samfund har gerne nogen, der synger for dem,

når de for eksempel har en eller anden et ritual eller en fest.

I den landsbygge, jeg befande mig i her hos Ybefolket,

der var der en dreng, han har vel været 10 år,

som var blevet udvalgt til at skulle være den næste sanger i byen,

altså ham, der ligesom synger for,

når der skal foregå et eller andet ritual.

Og der så jeg altså bestefaren, skulle lære drengen og synge.

Og det var altså meget specielt, fordi det han gjorde hver dag,

det var, han gav ham lyde fra naturen.

Altså han sagde for eksempel,

prøv at lytte til, hvordan vinden passerer palmebladene her.

Nu skal du lave den lyde,

og så står han så og lavede efterlige de lyde,

som en del i hans sangeropdragelse.

Så altså det er på alle mulige mærkelig punkter,

at naturen spiller ind,

og også i lyde, i sanger.

Jamen i hele deres verdenspillet er naturen bare meget mere

til stede, end den er hos os.

Men overalt i Sydamerika er stammer som vivefolket i far for at forsvinde,

når den moderne verden rykker tættere og tættere på.

Altså siden den vide mand ankomte til Sydamerika for 500 år siden,

jamen der har det jo været en lang udryttelseskamp,

de har været i mod.

De har ligesom hele tiden skulle kæmpe mod den moderne verden,

og nu lever de i små lommer rundt omkring på bergsider eller i djungle.

I dag er det skovhukst, minedrift, narkokartiller og turisme,

som tror det er brændelige folk.

Men også internettet kan få de unge til at drømme om et andet liv, udenfor djunglen.

Selvom man har isoleret sig,

så mødde jeg for eksempel en gruppe unge, hvor den ene af dem los en 18-årig pige.

Hun havde fået lov til at gå i en lokalskole.

Det var ikke alle der måtte på den måde gå ned og blande sig med det moderne samfund,

men hun gik altså en gang imellem 2-3 timer til fods nede til en lokalskole

og fik noget spansk undervisning.

Og dernede kunne hun faktisk komme på Instagram.

Det gjorde så hun huske, at de havde fået øjnene op for, hvordan resten af verden så hun.

Og det gjorde så, at hun også begyndte at drømme om at komme hen til de her steder.

Altså hun kunne godt tænke sig at komme til Borotá og komme i byen

og se parkerne, gaderne, bilerne, alt det her, som vi jo kender så godt.

Så den udlængslet som internetet, Instagram, sociale medier,

giver nogle af de her ung mennesker, det kan måske vise sig at være en kæmpe udfordring

for de her opbrændelige folks overlevelse.

Og noget af det, som jo stadig eksisterer i de her stammer,

det er nogle meget traditionelle kønsråler.

Hvordan er de her kønsråler ligesom stedfestet i stammekulturen?

Jamen det er simpelthen, for du er helt lille, er der forskel på,

om du er drenge eller pige i de her samfund.

Og noget af det, som slog mig meget hos Viva-folket, det var jo det her med.

Del ser du meget unge møder, altså piger ned til 14-15 år, som allerede er blevet mor.

Men du ser også endnu yngre piger, som tager sig af børnene,

hvis nu deres mor lige skal lave et eller andet, kan du nemt som 6-årig pige

få langet et barn over i farven, og så siger de ellers bare,

pass på ham eller hende, indtil vi er klar igen.

Og det tror jeg ikke, der er nogle tvivl om,

faktisk har hjulpet i den her situation, i den her historie,

altså, at Leslie på 13 år, hun har allerede været en erfaren barnepasser,

hvis man kan sige det sådan.

Hun har sådan set været opdraget siden hun var lille,

til at tage sig af sine små søskene.

Hvordan så Leslie sig af sine mindre søskene der i djunglen?

I starten, da flyet er styrtet ned, er det faktisk sådan,

at før vi får at vide fra de folk, der har snakket med børnene,

at deres mor Magda Lena faktisk overlever flyet styrtet.

Og hun har sikkert kunne, kan man sige, dirigere Leslie til at starte med.

Hun har i hvert fald kunne tale med dem, det ved vi.

Og der har været noget mad i flyet, blandt andet har der været noget majsmel.

Der har Leslie så tilberedt mad til sig selv og til sine små søskene,

og er formindelig også til moren.

Men på et tidspunkt, formindelig efter fire døgn, er man der udånder,

moren, hun dør simpelthen.

Og noget af det sidste, hun siger til Leslie,

det er som, at hun skal sørge for sine søskene,

og gå ud og lege efter faren, at hun skal søge væk.

Jeg tror, moren på det her tidspunkt, kunne man forestille sig,

har opgivet håbet om, at de skal blive fundet.

Altså, det skal man tænke sig, at der har gået fire døgn.

Og derfra, så er det jo altså fuldstændig op til Leslie,

og får det til at fungere.

Med hjælp fra lokale og brindelige folk,

forsøger specialstyrker i det kolumbianske militær,

i hærdigt at finde Leslie og hendes brødder.

Der begynder de jo at finde frugt,

altså den måde, de kan se det på,

det er, at det er sådan spist på en måde,

som et dyr ikke vil gøre.

Det er mennesker, der har spist de her.

Man finder også nogle sko,

nogle børnesko, man finder en sudeflaske på et tidspunkt.

Så Leslie har simpelthen kæmpet i førre dage,

med at tilbrede mad,

kun også kunne sørge for ild.

Det har været fuldstændig afhængige, at jeg kunne tænke ild også.

Hun har lavet små, læske sko,

hvor man fandt også, da man eftersøgte de her børn.

I løbet af patrulleringen finder man også nogle små læske sko,

der er bygget op af græne.

Nogle gange kan man se, at man er bundet sammen med hårdbånd.

De finkæmmer sko-området,

og forsøger at give tegene til børne om,

at de skal blive, hvor de er.

Selve eftersøgningsarbejdet,

synes jeg, er et helt fantastisk kapitel i sig selv i den her fortælling.

Blandt andet begynder man at overflyve området med helikopter

for at lede efter børnene.

Der smider man sådan nogle overlevelseskids,

altså madparker kan man kalde det ned.

I håb om, at de så skulle komme forbi og finde det her,

der er både vand og mad i de her parker.

Man smider også løbesedler ned fra helikopteren,

10.000 løbesedler spredt ud over et kæmpe område,

hvor der står både på deres eget,

vi totusprå og på Spansk,

hvor de er herren leder efter jer.

I skal ikke gå videre,

fordi det er klart, at eftersøgningen bliver besværligt gjort af,

at de her børn bevæger sig.

Og som et ekstra tiltag, som jeg også synes er helt fantastisk,

det er man simpelthen for børnens bedste mor

til at indlæse en løbesked,

hvor hun siger det samme, altså hun siger,

lesklig bliv, hvor I er.

I skal ikke gå videre herren leder efter jer.

Og den løbesked får man så afspillet via en stor højtaler

fra helikopteren udover junket.

Det har faktisk vist sig siden hen,

at børnene faktisk har hørt den her besked.

Hvordan finder redningsholdet så endelig frem til børnene?

Det vi kan forstå på fortællingerne,

det er, at de sidste døgn, der bliver børnene faktisk det samme sted.

Dels har de måske forstået budskabet om,

at de ikke skulle bevæge sig mere,

og så har de ikke været i det samme sted,

og så har de været i det samme sted,

og så har de været i det samme sted,

og så har de været i det samme sted,

og de ikke skulle bevæge sig mere,

men de er simpelthen også været afkraftet.

Der er redningsmannskabet endelig finder dem,

der er de jo det hydrerede og meget afkraftelige de her børn.

Så blandt andet, ved vi også,

at der har været sådan nogle hune,

der har hjulpet med til at finde dem.

Og da vi så ser, at de her børn er blevet faktisk sikkerhed,

der er for de lov til at lave tegninger,

at det de har oplevet.

Og der tegner Leslie altså hendes tegning,

de er jongle,

og så er der en hund,

og hun har skrevet Wilson.

Og den hund, som fandt børnene sammen med patruljen,

den hed Wilson,

så det selvfølgelig siger også noget om,

at det her har bare været,

hjemme en små børn, der har været ude i jonglen,

og det, der har gjort indtryk på hende,

det var altså den hund, der kommer at fandt dem.

Hvordan har de det, de bliver fundet?

De er i stand til at kommunikere,

det første Leslie siger,

til de oprindelige folk, den her patrulje,

som finder dem, det er jeres sulten.

Og så siger det lille gang på fire år,

mor er død.

Det er de to første sætninger, der bliver sagt.

Og som jo egentlig siger det hele.

Hvordan bliver denne her historie,

taget imod i Colombia,

da man endelig finder de her børn?

Fra det øjeblik, er man har et håb,

om at de her børn kan overleve,

sådan en historie, som alle kolumbianer

har holdt med i.

Selv presidenten Gustavo Petro

udsender på sin twitterprofil,

fantastisk, det er et miracle,

og så videre.

Man er fuldstændig klar over,

at det er jo samtidig en frygtelig historie,

de har mistet deres mor,

de har været gennem et flystyrt.

Førre dag i Djunglen,

der kan kun være traumatisk for de her børn.

Men man finder altså, som land,

en stor glæde i,

at dit tråd selv er overledet.

Er det den samme iraklige fortælling,

man har blandt det oprindelige folk,

altså dem, der faktisk bor i Amazonas?

Nej, altså man er selvfølgelig også glad,

men der er mere sådan en,

ja selvfølgelig er det overledet.

Det var jo opdravet til det.

Og igen, den ondelige dimension,

jeg har set en af de her lokale ledere, som sagde,

han var sådan set ikke i tvivl om,

at det skulle ende godt,

fordi han siger, der er gode kræfter,

der er gode under ude i Djunglen,

som har taget sig af børnene også.

Christian, du startede med at fortælle om,

hvordan mange af de her stammer,

og det oprindelige folk er meget troede,

og de er sådan set i en overlevelseskamp,

for at bevare deres livsstil.

Hvad fortæller denne historie dig,

om det man kan miste,

hvis de her stammer ikke længere kan leve,

som de har gjort i 100 vise år?

De her fire børn med leslige spidsen,

de har været i en overlevelseskamp,

ude i Kolumbias djungle.

Og grunden til de overlever,

det er simpelthen den kultur,

som de kommer fra.

Det er alle enige om,

børn fra Danmark,

eller børn fra Bogota i Kolumbia,

ville ikke hans fianc for at overleve før dage.

Så den viden,

som er læret igennem 1000 vise år hos de her folk,

den må vi simpelthen ikke miste,

og lige præcis her,

er der bare et helt lavpraktisk eksempel på,

at det hjælpe simpelthen fire børn med at overleve

i Kolumbias djungle.

Så det var måske mere viden

fra stammerfolket,

end det var et miracle,

der gjorde, at de klarede de førte.

Jeg synes godt,

vi kan tillade altså holde fast i ordet miracle,

i mangel af bedre,

men der er ikke nogen tvivl om,

at miracleet fik hjælp fra

de opbrændelige folk,

viden og kultur,

og kan man sige,

tilhøres forhold til naturen.

Det var dagens skinstart,

som er at sætte sammen af

Charlotte Corvelle,

Søren Elbicke,

Dine Fabrisius,

og mit navn,

er Anna Ingris.

Gå på opdaleset i alle deres podcast- og radioprogrammer.

Machine-generated transcript that may contain inaccuracies.