Mørkeland: Miniepisode 13

Hej Kristine. Hej Camilla. Og hej derude. Hej derude. Tak fordi I har taget så godt imod vores ny samtalespil.

Horror Talks. Det var spændende i mandags. Det var meget spændende her. Vi spændte stadig ikke.

Ja, og i øvrigt, hvis nogen af jer derude har en lille butik og tænker, at I godt kunne tænke, at jeg har forhandlet det, så sender os endelig en besked, for de vil gerne ud i nogle butikker.

Og vi er ikke så løvenshule-business-aktige, så hvis nogen har lyst til at komme til os for det andet, så er det bedre.

Vi prøver selvfølgelig at få det udstillet også i nogle butikker og sådan noget, men det er altså et stort arbejde, lige sådan, at have vi siden af.

Men indtil videre er det i hvert fald ene på TheTalks.dk.

Vi er klar i dag med en mini-episode, så vi kommer til de seks sager, som vi har taget med i dag.

Men der er jo noget andet, som vi skal runne, som vi faktisk har lovet at vente tilbage til, og nu er det tid, fordi der er fallet døm i sagen fra Ollborg om drabet på Myerskade Havgastevn.

Ja, og vi har selvfølgelig fuldt med, som vi tænker alle andre har, men vi har gemt snakken til, at vi vidste, hvad udfaldet var, og det var i fanden med en letelse.

Det var en letelse. Jeg begyndte altså til sidst og fået det lidt sådan. Gud, tænk, hvis forsvaren faktisk har hældt med at sove denne her tvivl, som hun jo, det er hendes job.

Ikke, og ligesom at pege på, hvad der beviser for, hvad der ikke beviser for.

Tænk, hvis hun har hældt med at overbevise retten om, at det er ikke sikkert, han gjorde det. Det kan godt være, at hans historie er sand.

Ja, og det er hendes job, og det skal hun gøre efter bedste evniske. Hun sikrer sig, at det her har gået rigtig for sig, at vi ikke er i tvivl om, det var ham, der gjorde det.

Der er en del, der har skrevet til os om, hvordan kan hun stå og sige det ene og sige det andet. Prøv at høre det hendes job, og det er rigtig godt, at hun gør det, fordi vi skal kunne sidde tilbage her nu bagefter og være helt sikre i vores sag. Det var ham, der gjorde det.

Ja, og han har selvfølgelig ret til det bedste mulige forsvar, og er ligvel, at han blev kendt skyldig. Han har fortalt sin historie, og det vi selvfølgelig havde lyst til at sidde og tale om sidst, det var den mest groteske løgnhistorie, vi længe har hørt.

Det må man sige, og det var retten, jeg fuldstændig ene i, det var noget, som jeg bedt mærke i, det var, at de brugte overudtroværdige igen og igen, og det må man jo sige, det var, og jeg tænker, at de fleste, de har detaljerne på plads, hvad var det, der skete, i hvert fald, hvad han påstod, der skete, og det var enormt svært, og lytte til, og hvorfor skal vi høre hans version af?

Hvad han måske selv tror på, der skete, i hvert fald, hvad han gerne vil have, vi skal tro på, der skete, men det, han har jo, som du også sagde før, han har ret til at komme med sit forsvar, og med en forklaring, som han mener skal frem, ikke?

Og det skal vi så alle sammen høre på, og det skulle hens familie også sidde og høre på i retten, at han fik den tale tid, og det er en del af vores system,

og det er en del af det justitsystem, som vi har bygget op, og som vi stoler på, det er, at man må komme med sin forklaring, og man kan sige, hvad som helst, han har lov til at lyve, når han sidder og fortæller, ikke?

Ja, ja, men en ting er, hvad han har ret til, ikke noget andet, er, hvad der er anstændigt.

Ja, men det er heller ikke anstændigt at drippe en ung pige ude i skolen, så det tror jeg ikke er overvejelser, at han har gjort sådan, og han skulle forklare, hvad det var der var sket, hvad?

Det er jo sådan en side af det, den anden side er jo også, at vi sidder og måler hver udsavn, han kommer med og tænker, really dude, er det din forklaring?

Altså, er det det, du serverer for os, som du mener, at vi skal tro på?

Ja, og det er der jo også flere, der har talet om det her med, at du har haft mange måneder til at komme op med en historie, og så er det det, du lander på.

Ja, helt usandsynligt.

Helt usandsynligt, helt helt usandsynligt, men det må også have handlet om, at han helgerderet sig i forhold til, hvis de ret medicinske undersøgelser skulle vise noget med halsen, det var jo så ikke muligt?

Nej, fordi også han havde bort, vi ved ikke, hvor de dele er, han havde, han var lykket med at komme af med de dele af hende, som ville have kunne bevise, hvad der var sket med hende.

Men hvis nu det var blevet fundet, så havde han jo en historie om, hvordan hun var blevet kvalet, og hvordan der var sket et unaturligt ryk i hendes nærke eller hovedet.

Men det var jo sådan helt hans forklaring faktisk, at det var skruet sammen. Den var usandsynligt, men den var skruet sammen, lige præcis på en måde, så den kunne dække ind, hvis de havde gjort nogle fund i forhold til, hvor der var nogen, der var faldet om, hvor der var nogle græne, der var knækket, altså, hvor han så havde holdt hende, hvornår og sådan noget.

Ja, og dog, fordi der var jo ikke noget sted i skovbånden, som de fandt, der kunne sandsynligt gøre hans forklaring om, at tasken havde hængt fast i noget, der var på jorden, så er lige vel ikke helt.

Nej, men der tænker jeg, eller det var sådan jeg opfattede i hvert fald, det han sagde, han prøvede at få ud og se, hvad de kunne have fundet, så han stykket en forklaring sammen, der var så tæt på sandheden som muligt, så hoppede hun her.

Det virkede som om hun hoppede lidt som en kanin, han skulle finde på noget, som kunne passe så tæt som muligt på, hvad de eventuelt kunne have fundet.

Kunne have fundet, der udvik, fordi ellers først var han jo bare sådan, hun blev så af bequigeligt.

Det kan jeg slække noget til.

Nej, og så var det jo hans egen GPS, der afsløret ham, hvilket også har Pardox sald, fordi nu ved vi også fra rætssagen, at han gjorde det til en ting og spurgede sine kærester med GPS.

Han endte med selv at blive fællet af sin GPS, han troede han havde slukket den, det havde han også, men en fejl gjorde, at alt alligevel blev læret, så det var muligt at se præcis, hvornår han havde været hvor.

Og jeg synes noget, han er kendt skyldig, han er blevet idømt forvaring, fordi han er helt ekstremt farligt, tydeligvis, derfor det blev til forvaring.

Men det står stadig hen i det uvæs, og det får vi aldrig svar på, og sådan er det præcis hvad hun har blevet udsat for.

Men altså i følge anklagerne, så er hun ikke i tvivl om ud fra det, der er blevet fundet, derude, at hun har gemmelig ud et marrigt derude, ikke?

Og der har været kamp hun har kæmpet for sit liv, i den tilstand hun var i, i en sort, kold skov, uden tøj på.

Så det har været forfærdeligt?

Farlig, farlig mand, som jo så ender med at gøre det, han gjorde ikke.

Og det havde været så frygteligt, hvis han var sluppet afsted med den sindssyge forklaring, han kom med.

Og det er ikke den lettelse, der dom faldt, fordi jeg frygtede det til det sidste, det gjorde jeg altså.

Lige en kommentar på det her med GPS'en, altså det fortæller jo også, et er, at de jo så fandt ud af, at det vil en fejl alligevel var blevet læret.

Det er jo rigtig fint, men det fortæller også en historie, at han prøvede at slukke den, lide, at han prøvede at slukke den, ligesom, at det fortalte en historie, at alt det overvågning, han havde i sit hus, det også var blevet slukket lide, at det var blevet slukket, ikke?

Han slukkede GPS'en kvart over to, og så kørte han ud for at jakke det, som mandklæderne også fortæller.

Det fortæller en historie, at han først slukket GPS'en, da han så havde set Mia ude i byen, så havde det fortalt en historie, men det gjorde han ikke, han slukkede den, da han kørte hjemmefra.

Ja, og havde også googlet ord som drunk og slutte, og så er der det her med, at anglæderen, ligesom når frem til at prøve at overbevise retten om, det handler om, at han tog ud og da han fik fat i Mia,

så handlede det om sex, og da han slog hende hjælp, så handlede det om at skjule, hvad han havde gjort.

Altså, der har det lidt sådan, han var jo ikke, han var jo ikke en mand, der ikke var sammen med kvinder, han kunne sagtens få sex, han kunne godt få sex på almindelig vis,

han behøvede ikke at samle en fuld forsvarsløs, og gøre det, han gjorde, unge kvinde op for at få sex, så det handlede jo om noget andet.

Købser til det, altså, der er andre muligheder, ikke?

Så hvis det bare handlede om sex, så var der altså andre måder at få det på, han kørte ud, han cruised rundt, han slukket sin GPS.

Han fandt en, som tydelvis ikke kunne forsvare sig selv, ikke?

Der var mere i det, den nydelse, han fik ud af det, handlede om meget mere end sex.

Ja, altså, det handler om meget mere end at skaffe sig af med beviserne, når man gør det, han gjorde, til de ekstraer, og så taler han helt ærligt, og så taler forsvaret om panik.

Nej, nej.

Så han var i panik i flere dage, afbrugt dag, han tog på arbejde, afbrugt dag, han handlede en panik i flere dage, nej.

Og panik på forskuet, fordi et overvågningskamera af GPS er slukket.

En del af det var der helt sikkert, at han forsøgte at slippe af stedet med det, og fjerne hende, og dermed fjerne beviserne, men det kunne være gjort på alle mulige måder, at ty til partering i den grad er forbeholdt.

Med forstyret individer.

Med farlige individer, som er ude på at få mere ud af det, end at skaffe sig af med livet og komme væk fra situationen.

100%.

Han tager hende med hjem og gør det.

Ja.

Han knyter hende, han knyter gærening, han knyter parteringen til sig selv, sit hjem, sit nærmiljø.

Det var ikke noget væk, hvis det bare var panik.

Han skal have hende ligge derude og køre sin vej.

Ja.

Ja.

Det havde været mindre risikabelt i forhold til at blive knallet for det.

Der er simpelthen mere i det end det, men han er også heldigvis blevet for det første dømt, og der hvor man kunne blive lidt nervøs for, om det ville ende sådan.

Vi så det jo også under Peter Massen ret sagen, ikke, at han også hele tiden ændrede forklaring alt efter, hvad de fandt.

Men der var det trods alt muligt, også selvom hun var skildt af ham, men jo ikke lige så høj grad, der var det muligt at se, at han havde gjort alt muligt ved hende.

Ja.

Så der var nogle fysiske beviser, der støttede op.

Ja, og det var muligt at sige, at din forklaring om hun slog hovedet er ikke rigtig.

Ja.

Jeg kunne de rent faktisk ikke sige ret meget, ret medicineren kunne sige, mit bedste bud er kvælning.

Men det var jo ikke med sikkerhed, vel, at det kunne slås fast, at det var kvælning.

Og det var også derfor, at han ikke blev dømskyldig i voldtæg, men forsøg på voldtægt.

Ja, ja, fordi det kunne de jo ikke bevise, at det var sket, vel.

Men omstandighederne, hans utroverdige langt ude forklaring, hans fortid.

Ja, også hans fortid.

I høj grad hans fortid ikke, og alle de karakterer vidner, der ligesom var inde.

Det hele tegnede jo et billede af, at han ville det her.

Ja.

I hvert fald blev det konkluderet i mentalaklæring, at han har en alvorlig personlighedsforstyrrelse.

Han er ikke sindssyg, han er almindeligt begavet, det hos der, det bliver uhyggeligt.

Han er nazistisk, selve overvuderende, kontrollerende, manipulerende.

Har ingen empati, følger ingen skam, skyld eller ansvar.

Der er fuld plade.

Fuld plade, og besider en indrevrede, og har et nedladende syn på kvinder.

Og derfor anbefalede Ratsle i rådet også, at det blev til forvaring for de her farlige.

Ja, det rigtig, det gjorde de.

Ja.

Ej, men det er jo, og han har jo haft en almindelig umiddelbart, i hvert fald, hvad vi ved.

Ikke en almindelig barndom, almindelig opvækst.

Ene barn har brudet med sine forældre.

Altså det er jo...

Ja, og det vil jo så vise sig, om der gemmer sig noget der, det er jeg sikker på, at der er nogen, der skal kigge nærmere på.

Det tror jeg, ja.

Men det spiller bare ind i det her, men nu har vi set et billede af ham, vi kender hans navn.

Og ja, han ser fuldstændig almindelig ud.

Ja, fuldstændig.

Ung mand, pæn ung mand, det er svært at sige, for mig kan jeg mærke, fordi jeg ved, hvad han har gjort.

Men han ser ikke farlig i situationsteigen ud.

Nej, du vil sidde ved siden af ham i en bus, og ikke tænke videre over det.

Ja.

Og det er der jo også noget læring i, ikke?

Altså at blive mindet om, at de fleste morter og alle morter er jo mennesker, som også alle, og så afvirer de på nogle punkter.

Nogle rimelige afgørende punkter, ikke?

Ja.

Det er selvfølgelig vigtigt at sige, at han har anket sagen, han vil frifindes.

Altså han har anket til frifindelse.

Anket til frifindelse.

Ikke bare, at han uter fræs med forvaringen.

Han har stadig i sinne, og siger, at jeg gjorde det ikke.

Nej.

Det var et uheld.

Ja.

På tross af, og det var jo også noget af det, Anklæren fremlagede, alle de her tidspunkter, hvor han kunne have ringet etter to.

Alle de tidspunkter, hvor han, hvis vi troede hans forklaring, kunne have udøvet livrædende førstehjælper.

Han ville ikke gøre det være.

Han ville ikke gøre det være, end det var.

Så du sker hende i små stykker.

Ja, så det var så det, der blev...

Nej, men det er jo...

Han visste ikke, at man kunne ringe etter to fra en låst telefon.

Der, altså, nej.

Der er alt muligt, der virkelig er alarmerende og skrammende ved den forklaring, at han overhovedet kan få det over sine leper.

Men nu har han anket, og det er måske ikke så overraskende.

Hvis han mener, at han er uskyldig, så er det jo, selvfølgelig, næste skridt, at sommerlands retten vurderer sagen.

Og det kommer så til at ske.

Jeg ved faktisk ikke, hvornår...

Nej, det ved jeg heller ikke.

Når det bliver...

Det må gå sin gang.

Jeg synes måske også, at det er vigtigt at sige, at der selvfølgelig har været mange unge mennesker, der har været særligt berørt, at denne her sag,

fordi folk selvfølgelig har tænkt, at vi så sikrer, at kan vi færdes trygt i natte livet, ikke?

Og hvor er det vigtigt at huske på, at det her heldigvis sker forsvendende sjældent?

Det sker engang imellem, men det er så sjældent, så sjældent, så sjældent.

Og det gavner jo ikke at leve livet anderledes, eller at være opslugt af frygt, eller ikke at gå ud, som man plejede.

Og jeg tror især unge mennesker i Oldborg, selvfølgelig, har været påvirket.

Det er klart.

Det er klart.

Mia's forældre og familie sendte en meddelse ud via DR efter et dømfalt, og der skrev de blandt andet om netop det.

De skrev sådan her, Mia havde en glad aften i byen, som så mange andre unge mennesker efter en lang periode med corona.

Det blev slutningen på det liv, som ellers livet var begyndt.

Vi håber, at børn og unge i Danmark husker på, at Mia's død Angelmans værk, og ikke en generelt frygt værdig.

Og ikke la' sig skrame fra at leve det fantastiske og fri liv, der er mulighed for i Danmark.

Ja.

Helt bredvidt er utrolig rørende, og jeg synes, man skal gå ind og finde det, og læse det i sin helhed.

Og så synes jeg, at det er det, vi slutter snakken for nu.

Ja, helt klart.

Det er med deres ord, som står tilbage, og det er rigtig, rigtig vigtig i budskab.

Ja.

At Mia fik ikke lov til at udfolde sit potentiale og leve det liv, som lå lige for at nyde det, så det skal alle andre gøre.

Ja.

Præcis.

Ja.

Præcis.

Nu skal vi i gang med denne her episode.

Ja.

Fordi vi har seks sager foran os.

Det har vi.

Ja.

Og jeg synes, at du skal begynde.

Det er slet ikke i tvivl om.

Nej.

Så jeg er forberedt.

Ja.

Og jeg gør det vildigt.

Godt.

Sønder den 2. marts 1997 ringede telefonen hos Svendborg Politi.

I den anden enda røret var en 27-årig kvinde, som lever flyttet fra Vejle i Jylland, til Lincoln Kærsvej i Svendborg på Fyn, for at få en frisk start med sin 30-årig kæreste.

Kæresten var kun lige uden før kommet ud i friheden.

Unstaden 26. februar var han blevet lyslat, efter at ha afsonet en døm på 5-monthers fængsel.

Dømen var fallet i oktober året før, og varfor et voldigt overfall, som han havde begået mod sin kæreste, den kvinde, der nu havde ringet til politiet.

Han mente den gang, at det hele havde været en stor misforståelse.

Kvinde og med tiden retten var han anden opfattelse af, hvad der var sket.

Paret havde i følge Vejle Amps Folkeblad kun været kærester i godt tre måneder, der overfallede, var sket i september 1996.

De havde ellers kendt hinanden i godt 10 år, men det var meget nyt, at de havde skiftet vindskabet ud med et romantisk forhold.

Efter en bytur i Vejle, hvor de begge var fra og boede på det tidspunkt, var de to kommet op og sketens.

Vidner var trådt til og havde holdt manden tilbage, mens hun var gået hjem til sin lejlighed.

Men senere på natten var han døkket op på hendes adresse og havde fået hente at åbne, så de kunne tale ud om tingene.

Men det var ikke blevet til en konstruktiv samtale om deres forhold.

I stedet var generiet eskalerede og han havde tæsket hende med de bare nævre, spakket hende i skridtet og taget kvæl og tag.

Skaderne var så voldsomt, at kvinde næste dag blev indlagt på hospitalet og manden blev anholdt af politiet.

Først næste dag blev man indlagt?

Ja, det står faktisk beskrevet, at de ligger sig til at sove sammen.

Og så næste dag finder hun ud af, hvor medtagede hun er og bliver nødt til at tage på hospitalet, og så bliver det mildt.

Han blev fremstillet i et grundlovsforhør, siktet for vold, men retten valgte ikke at være teksvengsel ham.

Så han forlod retten i vejle på fri fod og valgte så at tage på hospitalet for én gang til at prøve at fortælle ud om tingene med sin kæreste.

Det endte med at to portører måtte fjerne ham fra sygehuset og politiet må også være indblandet.

For Vesterlandsret valgte derefter at være teksvengselet en 30-årig mand indtil han kunne komme fra retten og modtage sin dum.

Altså simpelthen fordi han ikke ville lave hende være?

Ja, og hvem ved hvad der så skete på hospitalet?

Fordi at de måtte fysisk fjerne ham fra stedet, ikke?

Det endte som sagt med 5 måneders fængsel, og da han havde udstået sin straff, var han taget til Svendborg, fordi ham og kæresten havde valgt at flytte sammen der og prøve igen.

Men da det kom frem, hvad kvinden havde fortalt politiet i telefonen, da hun ringede, sønede den anden mart 1997, stod det klart, at det på ingen måde var gået godt med genforeningen.

Hun ringede nemlig med en tilståelse.

Hun havde samme morgen drabt sin kæreste 30-årige Johnny Michael Mathiasen, mens han lå og så.

Oje, den havde jeg ikke lige set komme.

Nej, nu var det hendes tur til at sidde i et grundlåsforhør og forklare sig.

I Følifyns amtavis sad den 27-årige i retten med blot øje og forklarede, at det havde været en rigtig dårlig idé at flytte sammen og prøve igen.

Johnny Michael Mathiasen havde lået højt og helligt, at han aldrig ville slå hende igen.

Denne gang ville det blive anderledes.

Men Lyftet havde ingen gang holdt en uge.

Han var kun lige flyttet ind til hende i Svendborg, da han optændt af Chalossi, havde beskylt hende for at have noget kørende med udlejeren af huset på Lincoln Kærsvej.

Det havde udviklet sig voldeligt, og han havde taget fatt om hendes hals og havde troet hende med en skru trækker.

Han var så til synladene faldet lidt ned igen, og havde tilbudt hende, at hun kunne tage retur til Vejle i en 14-dags tid og tænke over deres forhold.

Det tilbudt havde hun accepteret, men det havde udløst en by af slag.

4-5 gange havde hans knytne jo ramt hende i ansigtet, det er af det sæbe øje hun nu sad med i retten.

Hun havde ikke sået godt natten til søndag forklaret hun videre.

Hun havde ligget i mørkket og tænkt over de mange slag, over de trusler han havde slynget om, som medede både når det galt hende og hendes familie, og hun var vred og bange.

Hende af formiddagen var hun kommet til den konklusion, at det var ham eller hende.

Hun ville være helt sikker på, at han døde, så hun kunne få frad.

Og det må man sige, at hun sikrede sig.

I følge hendes egen forklaring i Grundlåsforhøret lå Johnny Michael Mathiasen og sov i et værelse på første sal, da hun tog et 45 centimeter langt, 1,6 kilo tungt jernrør, og slog ham hårdt genantagende gange i huved.

Der efter havde hun brugt den massiv jernstang til at skubbe næsebenet hårdt op bag på ham.

Om det også var med et slag eller med disideret skub, det ved jeg ikke, men det var i hvert fald så hårdt, at næsebenet røg helt ind i jernen på ham.

Bagefter tog hun en grønt sagskniv og stærk ham flere gange i halsen med sådan en kraft af den knikket.

Så hentede hun en sav og gik i gang med at save hans hoved af.

Men her måtte hun opgive. Det kunne hun ikke gennemføre, som hun formulerede i retten.

Ej, ej, ej, ej, hvor er det vildt?

Så ledes for sikret om, at han var helt og aldeles død, ringede hun til politiet og tilstod det hele.

Det må man sige, at hun sikrede sig.

Det er meget atypisk jo.

Altså meget, meget atypisk.

Nu hørte vi jo lige præcis Florence McLean i servesnittet fortælle om, hvordan der er forskel på mænd og kvinders drabsmetoder, ikke?

Ja.

Og at mænd griber til det, de kender, det kan jo være stegotyp, køl og tøj.

Og så ved jeg ikke, hvor kvinder sådan...

Brød kniv eller...

Ja, eller gift, og skifter, ikke?

Ja.

Men hun vælger simpelthen at gribe et...

Jernrør.

Mega tungt jernrør.

Og så går... Altså bare det at tænke, at hun kan overmande ham. Altså det er jo virkelig atypisk.

Det er meget atypisk.

Og så går hun videre efter det.

Ja.

Og også stikker ham igen og igen med en kniv.

Med en kniv.

Og henter en sav, men må så stoppe sig selv.

Og nu når du nævnt servsnittet, så snakkede Florence Maglini også om, at det kræver en helt speciel type menneske, og partier et andet menneske.

Men det var det hun havde tænkt sig at gå i gang med, eller hvad?

Det gik hun i gang med, men må stoppe. Hun kunne ikke gennemføre den del af det.

Ja.

Men hun nåede at save i ham.

Ja.

Efter at have afgivet forklaring i grundlosser høret blev den syvtyr i kvinde varteksfængselet i fire uger.

Sagen blev behandlet som en tilståelse sag ved retten i Svindborg, fredag 27. juni 1997.

Her holdt den nu 28-årig fast i adrappet, måske de frygt for at være han kunne finde på.

Hun havde følt sig mentalt fanget af Johnny Michael Matiersen,

og havde fuldt udtroet på, at han ville være i stand til at gå af alvor af de dødstrusler han var kommet med,

både gældende hende, hendes mor og hendes ekskæreste.

Det kom frem, at Johnny Michael Matiersen med den behandling han fik ville have mistet bevidstigheden efter første slag.

Men det blev ikke nævnt, hvad den egentlig dødsorgsage var, og jeg synes jo, det lyder som om, at alt hvad hun får tog sig enkelvis kunne være dribbende.

De hårde slag i hovedet, næsebenet, der blev hammeret op i hjernen, stikksorg i og til sidst sav henover hældsen.

Ja.

Skyldsspørsmålet var afgjort på forhånd. 28 år i måned jænsen blev i dømt.

8 års fængsel for drabet på 30 år i Johnny Michael Matiersen.

Ja.

Det var lykkedes af overvis dummer om, at drabet var sket under inflydelse af stærk sindsbevægelse,

og det er af den forholdsvis milde straf.

Stærk sindsbevægelse eller blev der ligesom også taget hensyn til,

altså var det en del af rett sagen, hvad hun var blevet udsat for at ham tidligere.

Altså lykkedes det at overbevise dem om, at hun var bange for sit liv.

Det er lidt mere tvilsomt. Altså det kan godt tænkes, at hans tidligere dum for vold.

Ja, for de, hun havde jo faktisk beviset.

Ja, for det havde hun beviset for, ikke?

Ja.

Det er også spillet en rolle i den vurdering. Det ved jeg ikke.

De har måske troet, at hun frygtede for sit liv.

Det har de.

Men der er jo ikke tale om nødvæv.

Nødvæv.

Nej, nej.

Det er kun muligt, hvis der er tale om et overhængende eller påbegyndt angreb,

og der er ikke nogen af de scenarier, der kan komme fra en sovende mand.

Nej.

Og det er jo hendes forklaring, at hun angreb, da han lå os sov.

Ja, ja. Hun siger jo heller ikke selv, at det var nødvæv.

Nej.

Men det var det så på en måde, at ligevel siger hun, fordi hun følte, at det var ham eller hende.

Hun følte, at der ikke var nogen anden mulighed. Der var ikke nogen anden udvej.

Der ikke nogen hjælper hende til andre steder.

Han ville gøre alle vores intrusler.

Det var sådan, hun havde det.

Det var sådan, hun havde det.

Og det eneste, jeg har, som kan fortælle mig, at den har dømmere en delvis købt,

det er, at hun får 8 år i stedet for 12.

Eller endnu mere, fordi det var så voldsomt.

Ja, præcis.

Og fordi hun angreb en sovende mand, der ikke kunne forsvare sig.

Og Mona Jensen, hun modtog dømmen.

Jeg har så også en anklæders ord for, at man altså også nogle gange får noget rabat,

eller goodwill i hvert fald, i forhold til en uforbeholdende tilståelse.

Så det kan jeg også være tale om, fordi det var en milde om.

Ja, altså det her med, at hun selv henvendte så rimelig hurtigt, og det her har jeg gjort.

Det er sket.

Og det er derfor, at det er gjort til det hele.

Og alt passede fra hendes forklaring til, hvad man kunne se, der var sket.

Hun begyndte ikke på sådan noget med.

Nej, men det var faktisk ikke min intention, at jeg skulle hjælpe.

Jeg kan faktisk heller ikke huske, hvad der skete, at det skulle klikke.

Jeg stod med hjernrøret, men så kan jeg ikke huske mere, hvor så lov han der pludselig.

Og havde halsen hals gået over.

Der var ikke noget af det over hovedet.

Hun er kendt det hele.

Ja, det gjorde hun.

Men hvad var det hun ville med den halsoverskæring?

Altså, havde hun på et tidspunkt tænkt sig, at hun måske skulle prøve at komme af med lede.

Så på hun ikke.

Ja.

Det ved jeg ikke.

Jeg har jo også tænkt, at jeg kan et eller andet sted godt sætte mig ind i, at hun har levet i frygt.

Lad os sige, at jeg køber hendes forklaring om, at hun virkelig følte, det var den eneste vej ud.

Men hvorfor så meget?

Hvorfor så voldsomt?

Hvorfor først det virker som om, at han døde de her slag i hovedet, ikke?

Men så også det kan vi halsen.

Men er det noget med, at man faktisk er nødt til, hvis man nu siger, at mann, for det er jo de færeste, der vil træffe den beslutning.

Men når den så troede fede, så var hun nødt til at mobilisere den vrede for at kunne gennemføre det.

Så hun var bare så optændt.

Altså nu nevner du jo selv stærk sindsbevægelse, så det er de jo blevet overbevist om, at hun gik jo fuldstændig af mokk.

Jamen det gjorde hun jo.

Jeg tænker også, at det kræver kræfter.

Og kræfter kræver vrede?

Ja, og hun går fra og selv har lægget at prøve og sove til at mobilisere den her vrede.

Fordi hun tænkte, det er Hamala Mai.

Sier hun?

Sier hun ikke, fordi det er klart nemmere at sætte sig ind, hvis det sker i en situation, hvor stemningen er pisket op.

Det havde været en køre, men der havde været en lang.

De havde været op og skændt.

Hun følte sig troet i situationen, så havde vi haft meget nemmere at være forstået.

Men hun tog en velovervaret beslutning om, at han var nødt til at dø.

Der er ikke nogen vej ud.

Så det gør jeg nu, hvor han ligger og sover.

Og hun får jo også en lang fængselstraf for det, kan man sige.

Det var ikke så lang som man måske kunne forvente, hvis vi havde et omvendt kunst for tegning her.

Så havde det været en helt anden historie.

Og måske er det passende, hvis de har fundet det trovertigt, at hun levede med vold.

Og det er der jo noget, der tyder på.

Men jeg synes også, at det hører med til den overvejelse, at de havde været sammen som kærester i det her vold i forhold til ret kort tid.

I ret kort tid, ja.

Vi snakker få måneder inden han går i fængsel, og ingen gang en uge før hun trafer denne beslutning om, at der ikke er nogen anden udvej ender.

Ja, det er altså også lidt ret i.

Men man kan også sige sådan en statistisk set, når det gælder partner drab.

Så er det jo sjældent, at det er en kvinde, der draber en mand.

Men når det sker, så er det faktisk ret ofte, netop fordi, der har været vold rettet mod hende.

Ja, det fortæller.

Det fortæller statistisk.

Så på den måde er det jo ikke atypisk, men voldsomt.

Jeg har nogle spørgsmål.

De går på længden af deres forhold.

Hvor kort tid det har støtt på det her, og jeg betyder ikke, at det har været voldsomt.

Hun har havnet på hospitalet.

Ja, det er hun.

Men så er den beslutning, hun trafer.

Og så metoden, ikke?

Og så metoden.

Det efterlader mig med noget undren.

Men 8 år, det var det, retten fandt var passende.

Ja, det var det.

Vildt.

Ja.

For at fortælle om drabet på Johnny Michael Mathiasen, har jeg brugte artikler fra Fyns, Stifts tidende, Vejle, Amps Folkeblad, Bt, Fredericia Dagblad, Ekstrablad og Ritsav.

Ja.

Denne her første historie, jeg har med, er ganske kort.

Vi skal til et bussstopbested på hjørnet af Frederiks Bårdvej og Bispebjerg Park Allee i København i 1996.

Okay.

En mand der aftenen i februar fik en 47-årig kvinde pludselig øje på en Fyrtex pose under en bænk ved det her bussstopbested.

Da der ikke var mennesker omkring hende som den kunne tilhøre, ingen ventede på bussen, blev hun nysgær.

Gav ved, hvad nogen havde efterlagt i denne her plastik pose.

Hun kunne se, der var noget i.

Ja, det tror jeg man kunne.

Og man kunne. Den stod ligesom under bænken i det her bussstopbested, ikke?

Og det kunne godt tyde på, at nogen har glemt noget.

Så hun kiggede ned i den, og tilbage stigede et par tomme øjenhuler.

Der lå et hoved.

Nej.

I denne her Fyrtex pose.

Nej.

I could you not.

Et rigtigt hoved.

Et rigtigt hoved.

Kvinde blev naturligt nok så chokerede, at hun straks løb afsted til nærmeste telefonbox for at oplyse politiet om det her markabere fundt.

Og det var selvfølgelig en henvendelse, der blev taget alvorligt ikke.

Hej, jeg har fundet et hoved i en Fyrtex pose ved et bussstopbested i Nordvest.

Ja.

Hvad sker der ikke?

Må jeg lige få overstaldet igen?

6.50.

Noget ikke nogen mobiltelefon?

Nej.

Det blev beskrevet, at hun måtte have stedet ikke.

Og jeg tænkte, at der stedet ikke var telefonboxer på det her tidspunkt.

Det var der.

Ja, det var der.

Fordi det var lige min storhedstid med at hygge mig med det, og ikke at ringe til alt muligt.

Ja.

Telefonfis.

Og bare at prøve at finde mønter i dem.

Ja.

Betjente på stedet kunne hurtigt konstaterer, at der ikke var tale om et hoved fra et menneske, som havde været i livet fornyelig.

Kranet i posen havde hverken hud eller hår på hovedet længere, og der var jordrester her og der.

Ej, forestil dig lige det syge.

Det bliver hver og hver.

Altså, vitterlig tomme øjenhuler, der kigger tilbage på dig, ikke?

Og det er måske de sidste, du forventede, da du kiggede ned i.

Hvad har nogen glemt i denne her pose?

Ja.

Ja.

Absolut siste pladsen, faktisk.

Ja, faktisk.

Men altså, de kunne ligesom konstaterer, at det længe siden denne her person har været i livet.

Kriminalpolietiden fra station Billa Høj i Københavns Norgevskvater konkluderede samme aften,

at eftersom Bispebjerg kirkegård ikke lå mere end et par hundet meter fra større bestedet, så var det nok det, der var løsningen på goden.

Nogen havde fjernet et kranje fra en grav og efterlatt det under bænken, måske for sjov.

Der var tale om drengestrejer, formodet politiet.

Ej.

Sagen skulle alligevel undersøges nærmere.

Først ville man undersøge, om der var nogen, der savnede et hoved på Bispebjerg kirkegård,

og hvis medarbejderne ikke kunne bekræfte, at en grav var blevet åbnet, så ville krænget blive sendt videre til Ratsmedicinsk Institut.

Men min vurdering er, at det er meget gammelt fortalte pitterlede fod fra Kriminalpolietiden på station Billa Høj til ekstrabladet.

Altså, så gammelt kan det jo ikke være, hvis der stadig var øjne?

Nej, der var ikke øjne.

Nå, okay.

Der var ikke øjne.

Og jord på krænget og sådan noget, ikke?

Skuddet senere lykkes fra politiet at finde frem til dem, der havde anpragt hovedet i prosen, risikerede de at blive siktet for usømlige omgang med li.

Næste dag kunne ekstrabladet oplejse, at Ratsmedicinske undersøgelser viste, at hovedet havde været begravet i mindst 100 år.

Okay.

Ja, men meldingen fra Bispebjerg, Kirkegaard, var, at der ikke manglede lige dele derfra.

Så det var altså fortsat en gået vokrænget, stemmet fra og ikke mindst, hvem det havde tilhørt.

Men ekstrabladet fik samme dag anonymt en opringning fra en person, der presenterede sig som Kirkegaards graver.

Og han havde et bud på mysteredes løsning.

Han sagde sådan her, familier har normalt et gravsted i 20-30 år før det bliver nedelagt.

Når en ny familie køber gravstedet, skal rasterne af det gamle lige så fjernes fra graven.

Og de gamle lige dele bliver placeret i en såkaldt raste grav.

I den forbindelse sker det ind imellem, at Kirkegaards graverne selv tager nogle af de her lige dele med sig hjem som en slags souvenir.

Ej, men hør lige det her, ikke?

Det fortæller ham her graveren anonymt til ekstrablad.

Det sker altså, at de her graver tager nogle af lige delene med hjem som en slags souvenir.

Det er noget, som altid har foregået, siger han.

Derfor vil jeg godt pege på, at det lige så godt kan være en af Kirkegaardens ansatte, der har glemt hovedet ved busstoppestet, som det kan være drengestrejer.

Kan de have været på vej hjem med et kranje fra Rastegraven?

Fordi de har stundet derhjemme på Dwight?

Altså, der er så mange ting, der popper op her.

Der skal laves askebær til familien til jul eller hvad?

Denne her person siger rent faktisk, det er helt almindeligt, at Kirkegaards graver tager lige del med hjem.

Og så vil jeg sige, hvis man er til den slags, det har jeg aldrig overvejet før.

Så nu vil jeg jo ikke beskylde Kirkegaards graver.

Nej, vi køber ikke, at det bare er sådan.

Nej, men hvis man nu har en eller anden weird tiltrækning.

På alle måder.

Så det er det, man skal være.

Men det er også rimelig uhyggeligt at forestille sig, at graver graver rundt efter noget i gravet, de kan tage med her.

Der er jo altså mange af de her, hvor at hvis man er til sådan og sådan, så er sådan og sådan et godt jobberhag.

Og der var en anden sag, jeg støtte på, et dag er jeg lige efter en ekstra mini, og lige manglede til det her, som jeg er helt klar til at tage med en dag.

Fordi det var noget med én.

Der hænder i, eller hvad?

Det var så noget med en, der har arbejdet i Lihus, og så vil jeg ikke sige mere, at den kommer en dag.

Og god.

Det er så tosset.

Det er som et næste spørgsmål, hvis det er korrekt, når man det er sikkert bare en graver, der lige tog et kranje med hjem som en souvenir.

Er det så ikke noget, man er ekstra ops på, ikke at glemme ved et busstop?

Kommer man på, hvor tit man gør det?

Om jeg kan forstå, man kommer til at lægge et eller andet ligegyldigt fra sig og glemme det, når bussen kommer.

Men lige den dag, man har et hoved med i posen, så lader man det jo ikke stå.

Altså så man jo bevidst om...

Men prøv at høre det.

Kommer man på, hvor tit man gør det?

Der er jo også folk, der glemmer deres komputertasker og sådan noget, som også er virkelig vigtig, men den har de med hver dag, så det glider i afrunden på en eller anden måde.

Samtidigt.

Men stadiglig i den dag, du har et hoved med dig.

Det er skit.

Fordi også, hvis det er rigtigt, at det er drengestrejer, så det er da en lidt kedelig drengestrej.

Altså man kunne gøre alt muligt andet med det.

Sætte den op på bængen eller...

Og i jo et drengestrejer.

Det kunne sikkert være piger, der synes, det var sjovt eller noget andet.

Men hvis man ville gøre et eller andet spektakulert med et hoved for at skramme nogen, så ville det måske ikke være at lade det ligge i en pose.

Så hvad er løsningen?

Det fortæller du mig forhåbentlig.

Beskedene fra Kirkegården var, at det var usensynligt, at hovedet stammede derfra.

Der var hængelos til området med restegraven, og den var altså urørt.

Der var heller ikke blevet fjernet lige raster fra gamle graven, som var blevet flyttet over i restegraven inden for de sidste mange måneder.

Så der var ikke nogen, der var blevet flyttet fra deres grav til restegraven.

Nej, nej.

Hvilket er jo ikke det også bare i sig selv?

Det er altså en lidt trist tanke.

At vi er altså bare ender i en restegraven.

I raster.

I raster.

Sammen.

Nå, det er jo så egentlig meget hyggeligt, at vi det mindste ender der sammen.

Sammen, ja.

Hvorfor ikke det par skal ligge i hver deres kiste eller familie?

Hvorfor kan man ikke blive blændet?

Det kan det da sikkert også.

Det kræver selvfølgelig også, at man dør samtidig måske.

Ja, eller man begynder at grave.

Grave?

Den op, der er død først.

Men hvorfor gør man ikke det egentlig?

Altså, det er der lidt trist.

Det er bare lidt trist, da vi ligger og være for sig, ikke?

Jo, men det kan der jo være nogen, som egentlig faktisk har et ønske om, at en en eller en anden grund.

Altså, at ligge alene?

Ja, men det gør alle jo.

Men der kan der også være nogen, der har et ønske om at ligge sammen?

Det kan der også være, men det tror jeg da også, at man kan få opfyldt.

Har du nogen, som har hørt om det, nogen, der ligger sammen?

Det har jeg aldrig hørt om.

Nej, ikke rigtig, men jeg forklager stofobi selv i døden.

Jeg kan ikke engang håndtere en dobbel dyne.

Ja, du er bare sådan, nej, tak.

Der skal ikke ligge nogen oven på mig i min grave.

Jo, jeg har hørt, at pappkister er blevet en ting.

Og jeg er sådan, ja, tak.

Ja, tak.

Altså, lige skal det være en pappkiste, der er der absolut ingen grund til at stå og bruge tid og energi,

og såre sig materiale på en majoni udskåret et eller andet, som ser dagens lys i 30 sekunder.

Jeg så en kiste, som var flettet af sådan noget best.

Det synes jeg var meget fint.

Jeg siger, jeg er tak til en flettet kun.

Jeg siger også, jeg er tak til papp eller et eller andet naturmaterial.

Nå, der var altså ikke blevet roet rundt i denne her restegrav.

Fornyle, ingen var blevet placeret der, og der var en hængelås.

Altså, stedet var urørt.

Hovedet kunne ikke starte med fra restegraven.

En kontorassistent på Kirkegården medgav dog, at de ikke havde undersøgt hele Kirkegårdsområdet.

Den stor Kirkegård.

Men nu ville de kigge nærmere på, om der var gravet ved nogle af de gamle gravsteder.

Altså, de havde der lige kigget lidt, men de havde ikke umiddelbart set noget.

Men nu ville de kigge mere grundigt, ikke?

I øvrigt afviste kontorassistenten, at ansatte kunne finde på at tage lige dele med hjem.

Det havde hun i hvert fald ikke hørt om i sine 25 år i jobbet.

Så det var jo betryggende, men det var der altså en, der havde det anonymt til ekstrabladet.

Så vidt jeg kan lure, er det aldrig blevet opklaret, hvor hovedet kom fra, hvem det havde tilhørt,

og hvorfor det var blevet efterlagt i en fødtekspose ved et stoppested?

Nej.

Det var det.

Altså, rigtig.

Ja, er det ikke mærkeligt?

Jo, det er.

Og der er dukket heller ikke flere op rundt omkring.

Det tror jeg ikke.

Så havde noget der kommet fra den hvert fald.

Nej, ikke noget, jeg lige har fundet.

Så skønner de sig at pakke dem væk.

Ej, så havde vi nok kørt om det, ikke?

Ej, tænkte jeg, hvis der pludselig begyndte at blive efterlagt hovedet ved stoppesteder,

som er den stærkels person, der har 100 år efter sin død været ude på tur i en fødtekspose.

Det kan jo faktisk være, at det har været helt bevidst.

Nu skal T-bolle XX.

Ej, det er mærkeligt.

Ja, det er mærkeligt.

Ja, no.

Så det var den.

Tak for den.

Selv tak.

Den næste her, jeg har med, kunne måske sagtens være længere,

men det kommer jeg lige ind på til sidst.

28-årige Olga Tvick var oprindelig fra Ukraine,

men havde valgt at emigrere til USA i jakten på et bedre liv.

Hun havde arbejdet hårdt, startede sine egen forretning i Forest Hills i Queens,

i New York, hvor hun havde slået sig ned som øjnvibbet-tekniker.

I august 2016 havde en af hendes kunder 40 år i Victoria Naserova ringet til salonger,

og sagt, at hun var desperat efter lige at få et touch-up,

altså lige for frisket en tidligere behandling,

og så havde hun behandling op nok sat et par nye vibber på og sådan.

De to havde lært hinanden at kende godt et halvt år tidligere.

Victoria Naserova var oprindelig fra Rusland,

og de to kendte hinanden så godt nu, at Olga venskabeligt kaldte hende for Vika.

I telefonen lockede Victoria Naserova med,

at hvis det var muligt at presse hende ind i kalenderen,

så kunne hun tage et stykke cheesecake med fra et berøndbær i Brooklyn,

som var lige nærheden af, hvor hun ringede fra.

Olga er tvigt for sikret, at det ikke var nødvendigt,

hun var velkommen til at kigge forbi, så skulle hun nok finde tid til hende.

Men Victoria Naserova havde alligevel som lået rile cheesecake med.

Victoria havde ret hurtigt selv spist de første to stykker,

men gav så selvfølgelig også et stykke til Olga,

som hun insisterende pressede på for at få hende til at spise, hvilket hun gjorde.

Men ikke længe efter omkring 20 minutter tid, så begyndte Olga at føle sig underligt til pass.

Hun læser fuldt påklædt på sin seng, men kunne mærke, at der var et eller andet helt galt,

som om hun var ved at miste bevidsteden.

Hun fik sagt, Vika, jeg har det virkelig dårligt,

inden hun kastede op ved siden af sengen.

Victoria forsikrede Olga om, at hun nok skulle hjælpe og gøre rent,

hvor efter hun hentede noget ringgøjingsmil på bedværelset.

Det sidste, Olga opfattede ind, hun mistede bevidsteden,

var Victoria, der gik rundt om hende i værelset.

Dagen efter kom Olga tviks syster på besøg,

og her fandt hun, Olga, hvor hun havde lagt sig dagen før på sengen.

Hun var bevidstløs, nu kun iført behov og tro sig,

og rundt om hende lå der en masse små, runde, hvide piller sprit ud på sengen.

I sidste øjeblik blev Olga kørt på hospitalet.

Lægerne vurderede, at det kun var et spørgsmål om meget kort tid,

så ville hendes hjerte have givet op, og hun ville have været død af en overdosis,

hvis ikke hjælpen var døgget op, den gjorde.

Men er hvad? For det var i hvert fald ikke noget, hun vidende havde indtaget.

Politiet var vakset, og sagen blev hurtigt betraktet som et drævsforsøg,

og efterforskede der efter.

Undersøgelse visede, at pillerne, der havde ligget i sengen,

var et russisk bedøvelsesmidel kaldet finassapan.

Samme stof, som havde været tæt på at drippe Olga.

Men hun havde ikke spist af de piller, det følte hun så overbevist om.

Det eneste Olga havde spist, var den cheesecake, hendes sidste kunde havde haft med.

Esken som kagen havde været i blev undersøgt,

og det viser, at det samme stof finassapan også havde været i cheesecakeen.

Yderligere undersøgelse visede, at der også var DNA på esken,

som ville kunne bruges til bevisførelse, hvis det kom dig til.

Olga var hurtig ud af hospitalet, og da hun kom hjem,

fandt hun med det samme ud af, at der var nogle ting, der manglede.

Der var penge, som ikke længere lov over noget lagt dem,

mange penge omkring 4.000 dollars i følge Olga,

og så manglede der en rød taske, nogle smykker og hendes pass.

Men måske vigtigst er alt, så manglede hendes ny udstete arbejdstilledelse.

Alle, der er overvejet af arbejde i USA eller rent faktisk,

har taget springet fra et andet land til staterne.

De ved, hvor vigtig de papir er, og hvor svære de er at få fingrene i.

De bliver ikke givet til hvem som helst, og Olga havde lige fået sine,

så der var ikke mange, der viste det.

Der var dog en, der gjorde, for Olga kunne huske, at hun havde omtalet det for Victoria Nasseruva.

Victoria, som i sådan en overordnede forstand,

havde samme træk udseendelsmæssigt som Olga.

Lang mørkt hår, store mørke øjne og fyldte de leper.

Ej.

Efterforskernes teori blev, at Victoria Nasseruva had forsøgt,

drabe Olga tyk, i et forsøg på at overtage hendes identitet.

I hvert fald på papiret.

Hun havde jo ikke som sådan gjort et forsøg på at få lidet til at forsvinde,

så det var alene et spørgsmål om at slippe væk med papir og værdier.

Pællerne var i følgepolitetet placeret rundt om Olga,

for at få det til at se ud som om, at hun havde begået selvmår,

så Victoria Nasseruva ikke ville blive mistænkt.

Men vil det, at hun ikke lige tænkte over til den der cheesecake-eskemesser?

Jeg tror ikke, hun har forstillede sig, at de ville gå så langt,

fordi hun lå der, der var pæller.

Dem har hun taget.

Hun var død, men så overlede hun jo at kunne fortælle.

Jeg har ikke spist de pæller der.

Og har vi med en psykopat, der gør her, som tænker,

det slipper jeg bare lige at stå med.

Jeg giver hende cheesecake med bedøvelsesmiddel nok til at slå hende ihjel.

Og så lægger jeg lige noget rundt omkring hende på seng,

så det ligner, hun tager en overdosis og stjeler hendes identitet,

fordi hun ligner mig.

Men er det overhovedet muligt?

Altså, USA ikke?

Jo!

Hvorfor ikke?

Fingeraftryk og alt muligt.

Men lige på overfladen, der går den jo nok et stykke tid,

tænker jeg ikke.

Du har papirerne.

Ja, ja, ja.

Men altså, det var hendes måde at prøve at slippe væk,

og den var de altså ikke håbet på.

Og jo, godt jobet på vej, at Olga selv kunne sige,

nej, nej, det er ikke det, der er sket.

Ja, hun døde ikke.

Men Victoria Naserova var nu ikke sådan lige til at finde

og få fingrene i.

Det skete først godt et år efter, hvor efter hele hendes

enorme synneregister blev foldet ud af efterforskerne.

Det viser nemlig, at det ikke var første gang,

hun havde brugt denne her fremgangsmåde til at få,

hvad hun ville have.

Efterforskerne fandt frem til et vidende,

som kunne fortælle om, hvordan han var blevet dødeligt syg

efter en midter med Victoria Naserova,

og hvordan hans ur- og kreditkort var for sundet efterfølgende.

Det fyrer det til en helt separat sag,

hvor Victoria i 2019 indgik et forlig

og blev dømt for flere gange af forgiftet mænd,

hun var på date med, for at berøbe dem.

Den dom gjorde, at Anklavmyndigheden ikke havde travlt

med videre rette forførelse.

Hun sad alligevel i fængsel,

og der kunne hun bare sæde ind til de nøde til sagen

om drarsforsøde på Olga Twig.

Der er nødt i først til for omkring et halvt år siden,

altså syv år efter det skete.

Men de må også have haft noget at se til,

da de skulle forberede Anklavskriftet,

for der blev kastet mange tiltilpunkter

efter Victoria Naserova.

Drarsforsøg, indbrud, teori, forsøg på vold,

hun blev også tiltil for at udsætte andre

for ekstremt far, overfall, kidenabning

og for at have været i besidelse af stjollende effekter.

Og det, hvis det man kalder os en direkte oversat,

er kastebogen efter nogen,

og det gør man jo i USA for at sikre så højendom som muligt.

Det er ikke samme måde, vi gør det på her i Danmark.

Sagen blev først afgjort i februar i år,

hvor nu 46 år i Victoria Naserova blev dømt skyldig i alle Anklager.

Straffudmålingen kom et par måneder senere

og lød på 21 år bag trammer.

Hun kviterede med Arobe fuck you til dømmeren.

Men, ikke nok med alt det her,

så viste det sig, som efterforskningen skrev frem,

at amerikansk politik var de eneste, der var interesseret i,

hvad Victoria Naserova havde foretaget sig, og hvor hun var.

Og det var så lige her omkring, at du hørte mig i går,

Robbe, shit et kaninhul.

Russisk politi vil også rigtig gerne have fat i hende,

for hun er nemlig mistænkt for at drabe begået tilbage 2014,

på den 54-årige alla Alexenko.

Det var faktisk alla Alexenko statter, der ind med at hjælpe

amerikansk politi med at finde Victoria Naserova

år efter draf så sød på Olga.

Hun er psykopæt, og kon artist.

Ja, hun er kon artist, da hun helt sagt.

Dattern og Russisk politi mener, at kunne bevise,

at Victoria har svindlet, bestjole og drabt sin nabo alla,

inden hun efterfølgende brændte lidet

og slap fra det hele ved at forføre en ledende efterforsker.

Så hvis USA bliver trættet at holde på hende,

så vil Russland rigtig gerne tage over.

Og jeg er med på, at hun er farlig.

Ellers end en til Russland, og så kan hun sidde videre derover.

Og jeg er helt med på, at det lyder som om den her sag kunne folkes ud

til en helt og mindelig, måske en dansk stor sag.

Men der er rigtig mange detaljer, der ikke har kommet frem,

endnu, måske.

Så jeg afviser ikke at tage den op igen,

hvis det ender med at drabe på alla Alexenko folder sig ud.

Og Victoria Naserova bliver udleveret til Russland

og måske dømt skyldt i drab der.

Hun må have lavet meget mere.

Det tror jeg.

Ja, det tror jeg.

Det er jo vildt interessant, det hele, ikke?

Og alt det her kommer jo kun frem,

fordi det har interesseret verden,

at der var nogen, der forsøgte at gå drab med en cheesecake.

Ja, det er også kræst.

Og det var selvfølgelig også min indgangsvinkel.

Jeg har haft en liggende stykke tid,

og tænkt, det er en pussy lille sag,

om nogen, der prøver at forgifte en med en cheesecake.

Og så var jeg bare næsten...

Og så en øjen ved bedame.

Ja, og så var jeg bare næsten færdig med den,

Okay.

Men jeg valgte lige vel at beholde den her,

fordi jeg kan ikke fortælle mere,

om det drab for...

Vi er eventuelt for mere at vide, fordi at hun bliver ret så fuldt for det.

Ja, han måtte tage at se et billede af hende.

Ja.

Jeg skal lige stave det for dig.

Ja.

Altså, Victor er med C, ikke?

V-I-C-T-O-R-I-A.

Naseuropa-N-A-S-I-R-O-V-A.

Okay, jeg havde det.

Og så har de sådan nogle side-by-sides,

med hende og Olga.

Øh, svig.

Det kan jeg også lige stave for dig, hvis det er noget vindigt.

Men hvis du skriver, Victor er snavn og så Olga,

så tror jeg, du får dem op ved siden af hinanden.

Det er ingen gang, fordi jeg synes, de ligner hinanden så meget igen.

Åh, jeg kan godt se det.

De har nogle træk, ikke?

Ej, hvor vildt.

Ja.

Ej, hvor vildt.

Ja.

Altså, det var nogle meget smukke.

Jamen, det er det?

Ja, absolut.

Nå, for at fortælle om denne her,

meget farlige kvinde, der forgiftede,

måske drabte, bedraget og røvede sig gennem livet,

og helt sikkert ville have fortsat,

jeg tror også, hun er rendyrket.

Undt.

Undt, ja.

Der har jeg brugt artikler fra Fox News, Daily Mail,

People Magazine, BBC, The Guardian,

Eyewitness News, CBS News, New York Post,

Politikken og ekstrablad.

Og det var politikens artikel, der fik mig sporet ind på den.

Ej, denne her sag, skal man altså lige google for at se billederne og sådan noget,

fordi det er uheveligt.

Ja, det er det altså.

Ja, og så råber hun fuck you.

Til Dommeren, der lavede et intervju med hende i fængsel.

Hvorfor blev hun kaldt Dominatrix?

Ja, det var sådan en lidt halbemærkning om,

at alle de her midtage, hun havde med mænd,

det var måske nok dække for, at hun blev betalt for det,

og blev betalt for den specifikke service.

Og så er det jo også nemmere at slipper stedet med,

at drugge dem ikke,

fordi de måske ikke så ofte går til politiet bag efter og fortæller.

Hvem der har bedøvet dem og stjollet frem?

Vildt, vildt, vildt.

Er du farvet vildt i djunglen af lavede løsninger?

Greenbow har gjort det nemt for dig.

Du får lavede box installerede og alt strøm til din biler bolig,

til ren inkøbspris.

Og skal du på roadtrip, så har du adgang til over 300.000 lavedepunkter.

Så køb ind på greenbow.dk

og få din installation fra kuningronen.

Vi fejrer fødselsdag hos Louis Nilsen, og du får gagerne.

Du får nemlig to for et på alle bræller fra 455 kroner,

frem til 24. september.

Ja, betal for et par og få to,

og så har syns testen med i købet.

Kom til fødselsdag hos Louis Nilsen.

455 kroner eller 4 pose begui ekstra, yku eller guld til 99 kroner.

Vi ses til fødselsdag i hele Danmarks bilka.

Med den anden sag jeg har med i dag,

skal vi til kollektivet Ravnarok i Tils,

uden for Aarhus tilbage i oktober måned 1992.

Det var lørdag aften, og der var fest i kollektivet,

som huset seks beboere,

almindelige studerende som lægeste,

og passede deres arbejde til hver dag.

En 22-årig mand havde været på besøg hos dem i nogle dage,

og han deltog også i denne her fest lørdag aften.

I løbet af aftenen og natten

til søndag blev der drukket,

igennem og den 22-årig mand tog også piller.

Hvilke stoffer der var tale om er uvisst,

men indtaget medførte i hvert fald,

at den unge mand blev voldsomt

og aggressiv over for de andre til festen.

Hans racerie kulminerede på dramatisk vis,

da han pludselig kom ind i stuen med en filetkniv

og en knust ølflaske.

Så greb han fat i en tilfældig kvindelig feststilletager

og ropte, at hun skulle dø.

Det var ham eller hende proklamerede han

og førte kniven op og ned på hendes hals.

Beboerne var slet ikke tvivl om,

at den 22-årig ville gøre alvor af sine trusler

og desperatislo de alarm til politiet,

som kunne høre den unge mands trusler,

om at skære halsen over på kvinden i telefonen.

Derefter løb flere aften panikslagende over

til naboerne og bankede på deres vinduer for at vægte dem.

Der var tale om et regulært giseldrama

og i flere timer troede den unge mand

med at dræbe den jævnaldrende skrækslagende kvinde,

mens feststilletager, beboere og naboer

ikke kunne gøre andet end at se til.

Den unge giseltager igen tog igen

og igen, at det var hans liv eller hendes.

Politiet forsøgte med alle midler

at tale manden til fornuft.

Kollektivet var omringet af politifolk

og der blev gjort i hærdige forsøg på

at få fat i giseltagerns forældre

og andre pårørerne,

så måske kunne være med at tage hjælpe med

og få ham talte ned,

men det svære boede de for langt væk.

Hver gang en betjent, forsigtigt,

nærmede sig ham og kvinde

strammede han sit greb om hende.

Der var ingen tvivl om at han ville gøre alvor

af sine trusler, hvis nogen prøvede på noget.

Den 22-årige fortalte, at han havde været

på 9 forskellige børnehjem,

og at han derfor kendte spillets hårde regler,

så ingen skulle forsøge at løbe om hjørner med ham.

En betjent stod over for ham og kvinde

i dørøbningen til stuen i over en time

og forsøgte at tale ham til fornuft

og for ro på situationen.

Det var en yngre betjent,

og det havde de tænkt over i forhold til,

at han skulle væk noget tillid,

og han var jo også unge, ikke?

Så betjenten her var pædagogisk,

han prøvede alt, han foreslog,

at han og giseltagern kunne tage en tur ned på stationen

og tale sammen.

De kunne også bare tage på hvert hus

og drikke en bar, men lige lidt hjælp det.

Den unge mand overgav sig ikke.

Og når han ligesom gav udtryk for det her med

det mig eller hende,

havde han en forstilling om, at hun ville

gøre ham noget eller?

Nej, det tænker jeg ikke.

Men hvad hans dyber og liggende motiv med det var,

altså hvad han ville have ud af det,

det er uklart.

Situationen var i forvejen højspendt,

men den blev mere dramatisk,

da den 22 år i pludselig begyndte

at tælle baglæns.

Når han nåede til nul, ville han

skære halsen over på kvinden.

Nu er der kun 40 sekunder tilbage,

enten dør hun eller også dør jeg, sagde han.

Og så begyndte han at tale baglæns fra før.

Han talte og talte.

15, 14, 13, 12, 11.

Da han nåede til 10,

lød dig et ørdøvende bra,

og han faldt om.

En skarpskøtte var gået i dækning bag bekyndten,

som havde stået i dørøbning,

og talte med nogen giseltager i åren time.

Han havde affyret et skud mellem benene på sin kollega,

og havde ramt nogen mand i hovedet

på to meters afstand.

Og det var det han havde siktet efter.

Kriminalinspektør J. Iversen sagde senere

sådan her til ekstrabladet.

Jeg ved, at nogen forestiller sig,

at polsiden må have haft andre muligheder,

men i denne situation var der ingen alternativer.

Hvis vi for eksempel havde skudt ham i benet,

så kunne han stadig have noget at skære halsen over på hende.

Den 22-årige var død ved ankomsten til hospitalet,

og kollektivets beboere og jordifastilstager

blev afhørt på politistationen efter dramaet.

Det var dog ikke muligt at fastslå,

hvad den unge mandspotiv havde været.

Det eneste vi rigtig ved, er, at han trods sin unge alder

var kendt af politiet for forskellige kriminelle forhold.

Hvor er det eksplosivt og tragisk samtidig ikke?

Ja, lige præcis.

Det var næsten, at han forsøgte selvmord på den måde.

Ved politimand?

Ja, death by cop egentlig ikke.

Hvis du ser på hans eneste udsavn,

som er det mig eller hende.

Han sagde også, han var ikke bange for at blive slået ihjel.

Han var lige glad med, om han blev slået ihjel.

Og så tæller ned på den måde så...

Selv efter, at politimanden jo har stået i lang tid

og prøvede med forskellige overtalelsesævner

og få ham til at stoppe ikke?

Ja, det slog simpelthen så hurtigt med.

Og det føles jo, det er jo en kort historie, når du fortæller det.

Men det har jo føltes som en evighed for de her mennesker.

Ja, fuldstændig.

Den stakkelspie.

Ja, og det beskrev naboerne også.

Altså, hvor navepierne det var ikke som en dårlig film.

Men forstælder lige at stå der og han tæller ned.

Forstælder også hvor frygtligt der havde været for politibetjenten.

En ung politibetjent, som jo når at tale med ham omkring to timer over en time.

Gør sig et allerbedste for, at det skal have en anden gang.

Og så bliver han skudt i hovedet lige foran ham.

Og hvor er det modet at skyde ham i hovedet?

Det er det også, fordi hvad hvis der lige var nogen der bevidede sig?

Det er jo det, der fortæller mig, at de virkelig har ment, at der ikke var andre udeveje.

Ja.

Fordi de to også en chance med hendes liv.

Ja, det gjorde de.

Og men ja, det er jo det, de siger, at vi var fuldstændig overbevist om, at han ville skære halsen over på hende når han ude til nul.

Ej, hvordan er hun kommet sig over det?

Altså, massiv hjælp.

Ja, men det er jo også bare beskrevet.

Hun selvfølgelig var dybt chokerede og ikke kunne afhøre sig med noget af efter.

Og hun kendte ham ikke i forvejen?

Eller altså, der var simpelthen bare ikke noget at hende i forhold til, hvorfor det var hende og hvorfor?

Hun var tilfældt.

Nej.

Næste dag lavede de en rekonstruktion af det hele.

Fordi de selvfølgelig skulle sikre sig, at der var blevet handlede korrekt i situationen.

Ja, ja, der er nogle mekanismer, som simpelthen træder i kraft, så alt bliver undersøgt, ikke?

Puha.

Altså.

Så det har bare været en frygtlig situation for alle.

Ja.

Og hans pårørende også.

Ja.

Der er ligesom ikke noget tilbage og undersøg i forhold til ham.

Kan han historie om, at han var kendt af politiet, man kan også vide måske, om han havde nogle psykiske udfordringer eller andet.

Men det er bare ikke svar på.

Nej, han sagde selv noget med undervejs.

Jeg har været på 9 børne hjem.

Ja.

Jeg kender spillets hård regler.

Jeg kan ikke løbe om hjørner med.

Ja, det tyder på, at han har haft det svært.

Men hvad han tænkte med denne her situation, om det var stofferne i det hele taget.

Men det tog jo lang tid, ikke?

Men jeg var først ud i hjem. Det var sådan en eller anden psykose.

Og han følte sig troede af hende eller andet.

Men det lyder ikke som om, at det egentlig havde en skid at gøre med hende.

Nej, altså han gik af mokk.

Og det tog lang tid.

Og han blev ved.

Han stoppede ikke.

Han var ikke til at overtage til at lavere.

Og til sidst så de ingen andet udevejende og skyde ham i hovedet.

Og det er jo ekstremt sjældent i Danmark.

For først er politiet nødt til at skyde mod nogen og gøre det.

Og traffer så vil en beslutning heldigvis i modsætning til andre landning.

Og når de gør, så er det jo oftest noget med at forsøge at ramme benene.

Det er jo ekstremt sjældent, at de ved, de er nødt til at slå vedkommende i hjælp for at beskytte andre.

Ja, og frostelt også lige at være den betjent.

Og der skal det jobbe.

Der skal gøre det.

Ja.

En ung mand.

Som holder fastige.

Du skal lide dig op for lige ved siden af.

Du skal bare lige ståle på dine evner nu, Marker.

Ja.

Fordi du skal ramme rigtigt.

Skabsgøtte mellem benene på sin kollega.

Så vad så han ligger ned på golvet og skudt op.

Der er bare ikke nogen mennesker, det er ikke for færdeligt for det der.

Ej, virkelig.

Nå, så er det min sidste sag for i dag.

Tidligt om morgenen, onsdag den 16. oktober 1968, støtte en forbi-passerende på et chakkerende syn ved ingangen til Virslevparken ved Roskildevej i København.

En kvinde lå på jorden, hun var bevistløs, delvist afklædt, og så havde hun en nejlandstrømpe bundet stramt om halsen.

Hun var i livet, men stærkt medtaget og blev straks kørt til hospitalet, hvor lærerne på grund af hendes tilstand de første mange timer måtte forbyde efterforskere fra drabsavdeling i København og tale med hende.

Man formodede, at kvinden havde været udsat for et sexuelt overgreb og drabsforsøg.

Politiet ville selvfølgelig rigtig gerne afhøre hende, så de kunne komme hurtigt videre i jakten på en eventuelt farlig gærningsmand.

Men man var et start af et andet sted, indtil hun var klar til at blive afhørt.

Man afsøgte området i og omkring Virslevparken og Dicapote.

Ikke langt fra, hvor man havde fundet kvinden, fandt man hendes taske og hendes sko.

I tasken fandt politiet kørekort, og de kunne dermed let identificere hende og konstatere, at der var tale om en 30-årig norsk kvinde, som var tidligere kendt af politiet.

Nå.

Det stod klart efter et kiggeregisteret, at hun tre gange tidligere havde meldt, at hun havde været udsat for alvorlige overfald, tangerende drabsforsøg.

To gange tidligere i Københavns område og sidste gang den 29. september i 1965 i Birkerød.

Altså, hvad fortæller du mig, at hun havde opfundet, at hun var blevet overfaldet?

Det politiske arkiv også viste, at der ikke var tale om en kvinde, der havde været udsat for mere end de fleste.

De tre foregående episoder havde nemlig vist sig at være selvmorsforsøg, der var arrangeret, så de skulle lide drab.

Sagen ville derfor blive henlagt, og kvinden, som man vurderede, var til far for at både sig selv og andre skulle have den hjælp hun havde brug for.

Udsavnet til far for sig selv er nemt af afkoget, man frygtede, at hun ville prøve igen, hvis hun ikke fik den rette behandling.

Men man spekulerede faktisk også i pressen, at hun var til far for andre, fordi der nemt kunne være nogen, der kunne komme i klemmen,

som mistængte, hvis hendes forhævne havde haft en planlagt udgang.

Og hvordan var det hun blev fundet her ved viruslevparken?

Hun havde en nærlandsstrømpe bundet om halsen.

Ja.

Man så hun selv havde gjort.

Men hun var jo også delvis afklædt.

Det kan hun også nemt selv have gjort.

Men var hun ikke også blevet udsat for noget?

Nej, det formodede man bare.

Der var ikke noget af nogle undersøgelser, som ligesom kunne prøve den retning.

Blå mærke, eller?

Det der i hvert fald ikke er skrevet noget om, at hun skulle have haft.

Så når du siger, hun var medtaget, så var det psykisk.

Det var jo sådan de opfattede, der ligger en kvinde, hun er bevidstløs, så man jo medtagede.

Hvordan var hun bevidstløs?

Hvordan er hun blevet bevidstløs?

Det ved jeg faktisk ikke.

Eller kan man vurdere, at...

Men løg hun så om det?

Det ved jeg ikke.

Altså vedkomne, der fandt hende, vurdere.

Hun er ikke kontaktbar.

Jeg kan ikke få hende til at vone op.

Og der bliver så ringet efter en ambulanse, som ser en kvinde, der ligger dårlig påklædt,

og med en nærlandsstrømpe bundet, stramt om halsen.

Hvor er det bizart?

Ja, det er helt tosset.

Og tre gange tidligere var de så nødt frem til, at hun også havde...

Hadde gjort det samme.

Forsygt at få det til at ligne, at hun var blevet overfaldet.

Ja, ja.

Hvorfor?

Ja.

Altså det er svært at sige, men de har jo...

Ude over at de vurderede jo, at hun var psykisk ustabil.

At det som han var en ting, hun havde.

For det første er, at hun kunne jo også have enten med at tage livet af sig selv.

På den der måde, så hun havde jo...

Faktisk ting, altså det blev beskrevet, som at den der strømpe var bundet, så stram.

Så kan hun jo godt miste bevidstheden.

Altså så er hun jo faktisk kvalt sig selv, ikke?

Nå.

Ja.

Og det var jo så det, poliziet var nervøs for, men havde det været hendes...

Hadde det været udfaldet, havde hun kvalt sig selv med den her nærlandsstrømpe.

Men så ville det have været svært for efterforskende at bevise,

hvorvidt hun selv havde bundet strømpen om halsen,

eller om der var en, der ville hen til livs, som så havde gjort det, ikke?

I den smule dækning, der var af sagen her, blev der nevnt et par andre sager for at illustrere,

hvor kompliceret scenariet det har været for efterforskerne.

Altså de gik jo fuld åren i gang med at efterforske det her, som et overfald,

der er så søg klart.

Ja, ja, klart.

Også fordi man er jo ikke vant til, at sådan noget er opdægtet.

Overhovedet ikke.

Men der var så faktisk en sat, der blev nevnt,

hvor en anden kvinde havde gjort det samme.

Det var en kvinde fra Grønland, der blev fundet bevidstløs et sted i næstved.

Hun havde også en nejlandsstrømpe om Halsen, og påstod, at hun havde været udsat for at drage så søg.

Inden det blev bevist, at hun selv havde gjort det, så er det rejseholdet alt ind for at finde gærningsmanden,

og afhørte blandt andet 1.100 soldater på en nærlæggende kaserne.

Vi har også haft en sag med om en kvinde, der blev fundet med en nejlandsstrømpe om Halsen i en kælder,

men her kom politiet jo til en helt anden konklusion, og efterforskede sagen som et drab.

Jeg skulle lige tage at sige det.

Og den sagde jeg stadig uopklagede.

Ulla Grækersen?

Ja.

I Odense?

Så det er jo simpelthen...

Jeg skulle lige tage at nevne det før, da hun havde også en nejlandsstrømpe om Halsen, og den er uopklagede.

Og politiet har jo så åbenbart saget, hvor det er noget folk har gjort selv.

Og det, der også er interessant ved, det er jo, at Ulla Grækersen var også omkring 67-68 sådan noget lille med.

Ja, ja.

Og den grønlandske kvinde her, det må jo så have været før, fordi hun blev nevnt i sagen, ikke?

Ja.

Okay.

Så det var simpelthen det, hun blev kaldt den nervsvækket i pressen.

Og om det så har...

Om det er noget, de har kunne slå fuldstændig 100% fast, fordi hun har indrøjet noget af det.

Ja.

Altså det har jeg næsten en forvinding om, fordi...

Altså...

Det lyder helt vildt ud, selvfølgelig, ikke?

Ja, at hun har kommet til sig selv, og så har de talet sammen, og så har hun sagt, det var mig.

Jeg gjorde det selv, ikke?

Men det er beskrevet, at hun selv sagde det?

Nej, nej, det er ikke beskrevet, at hun sagde det.

Og det er mig, der tænker, hvordan kan de ellers konkludere med 100% sikkerhed?

At det er...

Men er det slet ikke beskrevet, hvorfor de tror, at hun gjorde det selv?

At hun var psykisy.

Ej, men det er der en mærkelig gruld.

Altså hvad så, så kan man ikke blive udsat for noget.

Altså det...

Ja, der har jeg tænkt om, men jeg tager...

Det var så hurtig en...

Eller sådan et blidsnedslag i pressen, ikke?

Så få gode vejen om det, de har undersøgt og fundet ud af.

Og det var derfor, jeg lidt tænkte sådan, at hun kom til sig selv, og hun blev afhørt.

De må nesten have tal med hende, og hun må have indrømmet, og det var noget, hun gjorde selv.

Siden de kan konkludere det så hurtigt.

Og føle, at det er helt afklaret.

Undskyld, men det er jo ikke noget, man løber om.

Altså det, der er total vanvittigt.

Man kan selvfølgelig sige, at det skete for hende fire gange.

Ja.

Og alle fire gange mener, at det er bevist.

Om det så er, fordi at hun har fået psykialiske behandling,

og ligesom har kommet til et sted, hvor hun har kunne fortælle,

ja, men det er en ting, jeg gør, når jeg er helt langt ude.

Det ved jeg, at det så er jeg ikke.

Men det var deres konkursion.

Og sådan blev sagen henlagt, at det var noget, hun havde gjort fire gange.

Ja.

Og for at fortælle om, som jeg sagde, så blev hun kaldt den nævesvægget i pressen,

en 30-årig norske kvinde, der blev fundet i Virslivparken.

Der har jeg brugt artikler fra Ritsav, Ekstrablad og BT.

Velbekomme.

Den tredje sag, jeg har med i dag,

den handler om Karen Witters-Maluwski fra Wissing Noaming i Pennsylvania, USA.

Hun havde en god og kærlig opvækst, og var en rigtig morspige.

De to havde et helt enormt tæt forhold.

I 1970, da Karen var 13 år gammel forældsket, hun så i en 17-årig drenge.

Lennert til sådan hed han.

Det var en uskyldig romance til at begynde med.

Han sagde altid, at han elskede hende og fortalte, hvor smuk han synes hun var.

Men der var samtidig noget ved hans energi, som bekymrede Karen's mor,

uden at hun helt kunne formulere, hvad problemet var,

udover at hun fandt ham creepy.

Men det var en fornemmelse hun havde, at der var et eller andet galt med ham.

Som tiden gik, fik hun bekraftet, at Lennert ikke var god for hendes datter.

Han viser at være dominerende, og han blev rasende og ropte græmmet ting til hende,

når Karen så meget som overvejede at tilbringe tid med andre end ham,

han ville have hende for sig selv.

Efter to år blev det for meget for Karen.

I november 1992 slog hun op med Lennert, og overraskende nok flippede han ikke ud.

Han virkede faktisk okay med beslutningen,

og Karen følgte sig fri, da hun endelig kunne vende sig om at gå.

Karen fortsat med at leve sit liv hun datedede,

andre havde det godt, og hun forventede, at Lennert også var kommet videre med sit.

Han kontaktede hende i ny og næe for at høre, hvordan hun havde det,

men det var ikke noget hun fandt underligt eller ubehageligt.

De havde trods alt været en stor del af hendes liv i to år,

så det var fint for hende at fortsætte som venner.

Sådan havde hun det.

Ind til hun begyndte at få opkald fra telefonbokse, hvor der blev lagt på,

efter at hun havde taget røret.

Hun var ikke i tvivl om, at det var Lennert.

Opkaldene blev flere og flere, og til sidst måt Karen's mor skifte deres telefonnummer,

så Lennert ikke kunne ringe længere.

Men det betyder kun, at han ændrede metode, ikke mål.

Nu begyndte han at ståke Karen fysisk.

Han kunne finde på at ringe på hendes dørn,

og hun var lige en hjemme, og lyve om, at han lige var i Naples lavet.

Hans adfærd bekymrede Karen,

men ikke så meget, at hun ville belæmre politiet med sine oplevelser.

Og det låde også til, at der var håb forud for en dag, et år efter broet,

fortalte han Karen, at han havde i scene flyttet til Kalifornien.

I et senere brev skrev han, at han havde mødt en pige i Kalifornien,

som han var blevet forlovet med.

Hendes navn var også Karen,

og hun lignede hende på en præk.

De havde samme højde og vægt, sagde han.

Og de ventede et barn. Han glæde sig til at blive far.

Han kom ind derforbi, og krammede Karen's mor forvælde inden den store flytning.

En måned senere modtog Karen et nyt brev.

Nu skrev Leonard, at han havde løret om Kalifornien,

der var ikke andre piger i hans liv end hende,

og han erklærede sin evige kærlighed.

Et par dage senere ringede han til hende og fortalte,

at han havde fået farvet sit hård,

og lidt efter tog han hjem til hende, fordi han ville have, at hun skulle se det.

Leonard havde farvet sit hård, sort,

og Karen synes han så uhyggelig ud, fullstændig vanvittig faktisk.

Før han forlod hendes hus, så han hende direkte i øjnene og sagde,

at jeg kunne drebte dig, for ingen ved, at jeg er her.

Karen smiggede straks døren i og lås den.

Hendes intuition fortalte hende, at det netop var det, der ville ske.

Han tænkte, at han ville ende med at slå hende ihjel,

og det gav hende kulde gysninger,

men hun gjorde sit bedste for at inaugurere denne her fornemmelse.

Leonards besættelse af Karen kulminerede få dage senere,

om morgenen den 23. juni 1994,

mere end halvlandet år efter, den nu 16 år i Karen,

havde gjort det forbi med ham.

Hun vågnede ved lyden af noget, der ramte hendes vindu.

Det var Leonard, der stod udenfor, og kastede sten mod roden,

og bad hende om at lade ham komme ind.

Øh, nej.

Øh, nej.

Hun åbnede dård døren for at bige ham om at gå,

men han pressede sig med det samme forbi hende,

og trængte det indenfor, som om han havde ret til at være der.

Karen bad ham om at forsvinde, men han lytte ikke,

og Karen gav sig irriteret til at ringe til sin bestemort,

og boede længere ned af vejen.

Måske kunne det få ham til at bage ud.

Men lige lidt hjælp det,

og i afmagt gik Karen op på sit værelse,

og smiggede døren og lås den for at få fred fra ham.

Lidt efter ankom hendes bestemort til huset,

klar til at tage kampen op med sit barne-barnskrammende ægskærste.

Men Lennart var væk.

De litte efter ham overalt i huset,

og da de ikke kunne finde ham, tog bestemoren hjem til sig selv igen,

mens Karen hoppede tilbage under dynen for at få noget mere søvn.

Det kan jeg måtte ikke.

Det gjorde hun.

Karen vågnede ved, at Lennart var i gang med at massere hendes fødder for fodhenden af sængen.

Nej, nej, nej.

Hun vågnede ved, at han masserede hendes fødder.

Han sad på sængen, og havde stukket hånden ind under dynen.

Nej, nej, nej.

Skrækslagen fløj hun skriende op, og løb nedenunder med ham i helene.

Hun sagde oprevet til Lennart, at han skulle gå.

Hans respons var, ja, må jeg strangulere dig.

Han ventede ikke på tilladelse.

Straks eftergreb han fat i Karen rundt om halsen,

og lyftede hende op fra guldvet.

Hun kæmpede så godt hun kunne, men han var stærkere end hende,

og lidt efter mistede hun bevidstiden.

Da hun vågnede igen, lå hun på guldvet,

og til sin store grov så hun, at Lennart havde skiftet hendes tøj

og givet hende en kjole på, mens hun havde været væk.

Nej.

Han sad over skrævs på hende,

og hun skrejede sin lungers fulde kraft, at han skulle lave hende være.

Han holdte hende nede, og vold tog hende,

mens hun bønfalt ham om at stoppe.

Så snart han var færdig med voldtægten,

greb han en stor slagbær kniv,

som han havde taget fra køknet, efter at bedste morgen var gået.

Så hævede han den højt over sit hoved,

og hukket den direkte ned i brøskassen på Karen,

der lå underne.

Nej.

Han jædde den helt i bundt,

og holdt fast, som om han forsøgte at åbne hendes brøskasse.

Og så sprætt hende op?

Ja, som om han sådan, ja,

forsøgte at vipe den til siden, ja, lige præcis.

Sådan åbne brøskassen?

Ja.

Bukstavligt talte,

og samtidig lavede han nogle hyggelige væsne og grøntne lyde.

Hun var så bange, så bange, frygtede for sit liv,

og ville bare kramme sin mor,

der var på arbejde en sidste gang.

Så fyrede han en knytnav i ansigtet på hende,

så hårdt, at hun mistede bevidstheden for anden gang.

Da hun kom til sig selv igen,

var det til køs og kærlig ord fra Lennart.

Han fortalte hende, hvor meget han elskede hende,

mens han køssede hende på leberne,

og så låede han hende, som om det var en god ting,

at de ville dø sammen.

Han viklede derefter et lan om hende,

og smidte hende ind under seng sammen med kniven,

altså pressede hende ind under sengen.

Hans plan var at springe ud fra en bro i nærheden fortalte han,

og så forlod han huset,

og efterlod kæren til at få blød under sin seng.

Selvom hun blødte, voldsomt tvang hun sig selv til

at klemme sig ud fra under sengen,

og med en hånd på brystet og oven på det blødende,

så var glid hun frem til telefonen for at ringe efter hjælp.

Jeg ville blive mørtet, sagde hun despert i telefonen,

da hun kom igennem til 911.

Lennart var på vej ud af døren i samme måde i blik,

og han hørte, hvad hun havde gang i.

Nej, jeg tørte han bare gået.

Ja, han stormede gennem huset,

og fandt hende ved telefonen,

og fastede han sig over hende og gik i gang med at teske hende.

Bare døg Karen, giv slip,

lad dig selv døg, sagde han til hende imens.

Da han mente, at han var færdig,

og at hun var færdig, tog han afsted.

Karen træk knapt været,

men hun var stadig i livet,

og endnu en gang samlede hun

kæfterne for at rejse og finde hjælp.

Denne her gang slæbt hun sig blodig gennem banket

og halvnøjn 16 år gammel,

over til sin bedste forældre,

hvor hun faldt om i sin bestefarsarme.

Hej.

Ja, og de fik straks hastet deres barneparn til hospitalet.

Lægerne var usikre på,

om Karen ville overleve natten.

Kniven havde været millimeter fra hendes hjerte,

og hendes ene løge var punkteret.

Hun nåede lige præcis at fortælle om

Lennart selvmorsplaner ved broen,

og dærefter blev hendes familie bedt om

at gå ind og sige forvælde til hende.

Og så mistede hun bevidsteden.

Det lykkedes politiet at få fat i Lennart Tiltson,

lige da han skulle til at hoppe fra denne her bro.

Og det burde jo egentlig have været en letelse

for Karen og hendes familie, at han nu var i politiet's vartægt.

Men hans vartægtsfængseling var med mulighed

for kauksion, og uden at Karen visste,

var hendes overfallsmand blevet sat på fri fod.

Fordi han havde været i stand til at ligesom

og ligesom at finde det her beløb som

kauksionen krævede ikke.

Det fik hun først besked om, da hun pludselig

modtog et brev fra ham, hvor han unskyldte

og erklagede sin kærlighed.

Da han senere udblev fra et rett møde

om fortsat vartægtsfængseling, blev han anholdt,

og denne gang sat bag trammer,

han blev siden tilsalt for grov vold og voldsægt.

Hvad var drabsforsøg?

Præcis. Det var endnu en gang en spænd koldt vand

i hovedet på Karen.

Hun mente, at han burde have været tilsalt

for drabsforsøg.

Eller drabs, sagde hun faktisk.

Jeg mener, han sagde til mig, at jeg skulle dø.

Han stakk mig gentagende gang.

Han kværket mig gentagende gang.

Han tæskede mig til at være bevistløs.

Og igen og igen bad han mig om at dø.

Han efterlod hendes fordød?

Ja, det drab.

Hvorfor har du systemet svigtet mig?

Har hun siden udtalt?

Øh ja, ja.

Hvorfor så har vi da også svigtet ham?

Først blev det jo ikke troet.

Og så sender de ham bare på gaden, ikke?

Jo, selvmors troet, men det er et nye inddel.

Det er bare, hvis man kunne finde forståelse for,

at de lød ham gå med det, han lige havde gjort.

Så kan man sige, så er der også nogle ekstremstændede,

der gør, at I ikke bør lade ham gå, ikke?

Men hun var bitterlig lige ved at dø, ikke?

Og alt det han gjorde, så kan man jo ikke

lade ham komme ud på fri fod.

Og ingen gange informerer hinanden om det?

Nej.

Anyway, han fik lov at komme ud med det samme,

man blev så omsidt og anholt.

Men kun fordi han selv ikke efterløvede

hvilke korne her.

For det er ikke.

Lænder Telson blev med tiden kendt skyldig,

og i dømt 15-40 års fængsel.

Altså det vil sige, at han skulle afsone mindst 15 år.

Og så kunne han søge.

Og så kunne han begynde at søge om prøvlødsladelse.

Karen Witters-Malewski overlevde at blive voldtaget,

kværket, knivstukket, tesket og efterlatt,

men udviklet svær PTSD.

Siden er hun blevet aktivist.

Og er blandt andet lykkedes med at få indført

Karen's lov, som betyder, at seksualt forbryder

kasuriumprøvlødsladelse,

med 3 års melmerum i stedet for hvert år,

så ofrer ikke konstanske retromatiseres,

fordi scen bliver taget op igen hele tiden.

Så det har hun altså fået gennemført

Genn den mest sindssyge overleverhistorie

og en kvinde, som også på tross af alvorlig PTSD

for mor og kæmpe for at være noget for andre.

Og vende historien til et eller andet,

der giver noget drivkraft i forhold til at hjælpe.

Ved du om han er stadig siddet inde?

Ja, det gør han.

Så vidt jeg ved. Så vidt jeg forstår.

Og her har jeg haft fat i Northeast Times,

CrimeWatchDailyMedium.com

og Fox56.com.

Der er også en masse at finde på YouTube om sagen.

Og så er den også med i sæson 5,

episode 4 af Your Worst Nightmare,

som kan ses på Discovery Plus.

Ja.

Ja.

Det er Ed and Mamie, Your Worst Nightmare.

Det er det jo.

Og I satte det altså på alle punkter.

Men I satte deltid også.

Altså så sad der virkelig et mønster

og gjorde noget ved hendes tæer.

Hun vågnede ved, at han sad og masserede hendes tæer

inden han så udsat hende.

Ja, ja, det er så inden.

Men forstår hun lige, at jeg vågnede der,

og så lægger du og har tæerne.

Jo, jo.

Men så også efter han knivstærk hende.

Nej, nej.

Jeg havde voldsadet og tænkt,

hvor hun så også var bevistløs,

så vågnede hun til,

at han lå og kyssede hende på leberne.

Han er jo helt væk.

Det er jo der.

Der kunne det jo virkelig være interessant

at se en mental rapport.

Hans udfaldet had ikke været anderledes i USA.

Der var han også blevet smid i fængsel lige meget,

men han så er sindssyg, ikke?

Men han er jo helt væk.

Ja, ja.

Han kunne da ikke...

I en eller anden forestil i smerten om,

at hun gerne vil ham.

Og de skulle være sammen, ikke?

Og han kunne ikke tåle,

at hun ville videre.

Han kunne slet ikke tåle, at hun levede.

Han ville gerne have de skulle dø sammen, ikke?

Hvis han ikke kunne få hende i levet,

så skulle han have hende i døden, ikke?

Ja.

Hold nu op altså.

Pennsylvania.

Alt sker i Pennsylvania.

Ja.

Alt sker i Pennsylvania.

What's up?

Og jeg har lige købt flybilletter til Pennsylvania.

Ja.

Jeg har taget et sted i august.

Ja, der må godt lige være ro på der.

Ja, tak.

Det var seks sager for i dag.

Det var seks sager, vi havde med i dag.

Hold nu op.

Helt som det plejer at være ved mini-episoder,

så er der ikke nogen anbefællinger med i dag.

Nej, men jeg har lige valgt en lille uofficiel.

Ja, og du har også ikke givet en,

til Discovery Plus.

Your worst nightmare.

Ja.

Den har jeg nævnt lidt bagange, ikke?

Der er mange vanvittige sager med der.

Men min lille uofficielle anbefaling,

det er,

og den er også til dig,

du skal se andet afsnit af den nyeste sæson

af Black Mirror på Netflix.

Skal jeg ikke lige se første sæson først?

Det behøver du ikke.

Det her er tiette sæson.

Nå, okay.

Så bare andet afsnit af den nyeste sæson.

Ja, men alle afsnitene i Black Mirror

er forskellige historie.

Okay.

Så du kan se dem, som du vil.

Andet afsnit i Sæson 6.

Yes, andet afsnit af den nyeste sæson.

Sæson 6 af Black Mirror på Netflix.

Okay.

Det vil du ikke fortryde.

Helt uofficielt.

Ja, det vil du ikke fortryde.

Ej, gør lige det.

Og så fortæl mig, hvad du synes,

når vi ses igen.

Jeg gør det med det samme.

Lige, når vi er gået herfor.

Perfekt.

Ja.

Godt du.

Vi er tilbage igen næste uge,

med en helt almindelig episode.

En helt almindelig episode,

med to sager,

og to anbefalinger.

Jeg håber virkelig,

at alle nyder sommerlandet.

Ja.

Og har sommerferie,

og finder på noget skønt at lave,

og spiser is.

Ja.

Og lytter til noget mørkt i Hengekøen.

Og lytter.

Ja.

Der er altså noget,

og det har jeg sagt 5 milliarder gange,

så lige at sige det igen.

Hvor nu?

Der er noget fedt ved,

når det er lyst,

og rart,

og skønt det hele sommer,

og is,

og solkrem,

og sådan noget.

Og så bare hører noget mega dystert.

Kontrast.

Du synes også,

det er fantastisk,

når det så er helt vildt mørkt udenfor,

og det rejner.

Ja, det er også genelt.

Vi trækker det bare ud,

at have den lige meget vildt færdigere.

Det er faktisk godt til en hver anledning.

Ja.

Vi tales ved med nu.

Det gør vi.

Hej.

Det gør vi.

Machine-generated transcript that may contain inaccuracies.