Genstart: Messias

9/2/20 - Episode Page

Fodboldstjernen Messis exit fra FC Barcelona er ikke bare en fodboldhistorie. Under overfladen ulmer catalansk nationalisme og kamp for selvstændighed - inkarneret i den lille, geniale boldkunstner. Efter nyheden om Messis mulige farvel efter 21 år i "Barca" bryder fans ind på fodboldstadionet Camp Nou. De råber: 'Bliv! Vi elsker dig!' Men det har længe gået skidt for FC Barcelona, og det hele kulminerede med et ydmygende otte-to nederlag i dette års Champions League kvartfinale. Messi vil ikke mere. DR's fodboldkommentator, Andreas Kraul, fortæller om FC Barcelonas krise og deres messias. Og om hvordan krisen nærmest har ført til en regional massepsykose i Catalonien.