Djævlen i detaljen: Manden, der mistede sit ansigt 4:5 - Costa Del Sol

Det her er fjære afsnit af serien, manden har mistet sit ansigt, og det var egentlig planen, at det her skulle være det sidste afsnit, men som vores hovedperson Kasper Vetter også er ved at indse, er der forskel på plan og realitet.

Der er simpelthen for meget at fortælle, så dermed velkommen til det næste afsnit af manden, der mistede sit ansigt.

Vi efterlod i seneste afsnit Kasper Vetter til hans 25-års fødselsdag i HS Clubhus, i Orhus.

Hvis han havde set sig selv ud fra til den fest, ville han nok tænke, at han var lykkedes.

Dyrtøj, mange venner, kæreste og med rigtig mange kriminelle aktiviteter kørende.

Men Kaspers kabale går ikke rigtig op. Det hele er i virkeligheden begyndt at ramle.

Og det er de sidste kræmpetrækninger i Kaspers hæsblæsende kriminelle liv, det her afsnit kommer til at handle om.

Når Kasper Vetter ser sig selv i spejlet, så kan han ikke længere lige hvad han ser.

Han ser en død træt mand, der bruger alt for lang tid i sin varbil på at kræse penge ind fra kunder som skyller.

Han ville ønske, at han så en stor mand, men han ser faktisk et stigt modsat i spejlet.

Han ser en stackel, der bliver drevet rundt i Manegin og sin egen forestilling om, hvad en stor mand skal være.

For færdigmorden frik er med til at fortælle historien om Kasper Vetter.

En fortælling, der giver et helt unikt indblik i, præcis hvordan den kriminelle underverden fungerer.

Kasper har et eskalerende stofnisbrug, han har mindre og mindre styr på sin kriminelle forretninger,

og kort efter sin 25-års sødsdag, begynder hans omgangskræs at falde fra hinanden.

Kaspers støtter og læremæster vise president i HA Jens Bramming og president i HA Jorghus Geminissen for lavere nemlig HA's afdeling i Aarhus.

Afgrunden er, at der kort forændende er udbrudt en konflikt mellem HA Jorghus og en bandet for området Trillegården.

HA's allerøverste ledelse i København vil have, at HA Jorghus går i krig.

Men sådan en krig har Geminissen og Jens Bramming ikke tænkt sig at gå ind i.

Og Geminissen melder ud på et stort møde i Hellste Angels Danmark, at han har været udskød i sin tid,

da han blev en del af Hellste Angels og kæmpede tilbage i Nordstjernen af de gamle motorcykelklubber i Aarhus.

Han skal ikke ud at skyde igen.

Han har børnebørn, ligesom flere andre ledende medlemmer Hellste Angels, de blev gamle i denne her garte.

Derfor træder Jimi og Jens tilbage fra deres ledende stillinger i HA i Aarhus.

Og det er jo fint nok for dem.

Men det efterlader Kærs Pervetta med et kæmpe problem, fordi hans beskødder,

dem der har trænet og oplejret ham i Hellste Angels, de er nu væk.

Tilbage er det netværk blandt prøve medlemmer og yngre medlemmer i Hellste Angels, der slet ikke er lige så markfuldt som dernede.

Og det er ikke kun forholdet til HA i Aarhus, der smulrer.

Kærs Pervetta mester også sin gode forretningsforbindelse.

Egnomsmæsser Dornias på hårdgård, der også bare hedder Kongen af Aarhus.

Først bliver de uvender over et forretningseventyr i Dubai.

Faktisk bliver de to så meget uvender, at de begynder at tro hinanden på skift.

Ikke særlig lang tid her efter, kan Kærs Pervetta lige vel ikke bruge Kongen til ret meget.

For lige pludselig falder Kongen for tronen.

Aarhus steftidende skriver en langregge, at Tiggler om Kongen sætteres gode forbindelser til HA.

Avisen beskriver blandt andet, hvordan rigtig mange rockere for HA kører rundt i nogle dyr luksusbiler, som Jesper Hårdgård har importeret til Danmark.

Den type historie gør rigtig und på Jesper Hårdgårdgård, for han har nogle kreditlinjer, der gør, at han har 100 millioner i klemme hos nogle af de store banker.

Er der én ting banker ikke kan lide, så er det vist af de forbindelse med organiseret kriminalitet og morokker, for for at have tilladelse til at drive bank,

må du selvfølgelig ikke finansiere den slags mennesker. Så lygen ud af dit kalder de alle deres krediter, og det er det, der får helt kort huset til at vælge det under Jesper Hårdgård.

Kongen og Aarhus, der fornyelig var god for flere 100 millioner kroner, står nu tilbage uden ret mange penge på lommen.

Alle omkring Kasper falder altså som flue, men det betyder ikke, at Kasper tænker, at hans kriminelle liv er slut.

Men han kan godt se, at han er ude til at udvikle sin kriminelle virksomhed og genopfinde sig selv.

Han får nu en ny forretningsidei, for han kan simpelthen ikke slippe tanken om, at han skal være en stor mand, en stor gangster, der vilder sig i penge.

Som den kriminelle entreprenør Kasper Vetter er, så er han hele tiden på jakt efter produkter, som han kan tjene rigtig mange penge på,

men som han heller ikke kommer for lang tid i fængsel for at vi simpelthen bliver taget med.

På det her tidspunkt, så er hash et kæmpe marked i Danmark. Vi kender altså Ampusia Street i Kristiania,

men der er jo ikke den by i Jylland, hvor hash ikke også ryges og sælges, så det er rigtig, rigtig lucrativt at kunne sælge hash.

Samtidig ved han, at det kræver rygtækninger for at operere på det kriminelle marked.

Hvis du gerne vil ind, så har du brug for en stærk spiller i ryggen, der vil garantere dine sikkerhed.

Eftersom at samarbejde med Jimi Nissen og Jens Braming er fortid, må Kasper grave dybt i telefonbogen for at finde nogen, der kan hjælpe ham i gang og agere rygtækning for ham.

For Kasper er lige nu helt alene.

Og hvis man bevæger sig ind på et kriminell marked, som enkelt person, lever man livet ret farligt, fordi man ikke har nogen beskyttelse, hvis der skulle opstå en konflikt.

Kasper kommer sig i tanker om en fyr, der hedder Rasmus Jonsen, der tidligere har hjulpet ham mere selg kopitrøjer fra Carl Carni.

Rasmus Jonsen er i mellemtiden blevet fuld gildet medlem af HA i Oldborg, og Kasper skal ikke bruge ret lang tid på at overvise ham om, at de sammen skal på et hasjeventyr.

I efteråret 2008 drejer en udlandingsbil på danske nummerplader ind på en bilkækkergård i et illustrikvarterer i Ejenhoven i Holland.

Inde i bilen sidder Kasper Vetter og Rasmus Jonsen.

De har lavet bilen i et falsk navn, for ingen må vide de i Holland, ingen må kunne snus sig frem til, at de nu skal mødes med nogle råkokte narkogangster.

Pludselig ser de en stor skalded mand ifør et joggingtøj, der vifter dem hen til en lærerhal lige ved siden af bilkækkergården.

Rasmus og Kasper kører over til en stor lærerhal, og Kasper kan se, der er overvågningskameraer over det hele, både udenfor og indenfor.

Efter at blive lukket ind af en tung gitterport, parkerer de to danskere deres bil inden i lærerhal.

Her bliver de mødt af en høj muskuløs mand i sort ved et fløjnskjort, glænsende sort tilbage i strået hår og et roligksur på håndledet.

Tony siger manden og rækker hånd frem for at give hånd.

Kasper, Rasmus og Tony tager nu al samme plads i et stort sofa-ankelement.

Langs værkner står der en masse penge-tællingsmaskiner og en makuléringsmaskine.

Efter noget indledende smalltalk spørger Tony, hvad de skal bruge.

Han spørger for en måde, som overbeviser Kasper om, at han kan skaffe, hvad ind det skulle være.

Tony smider nu nogle små kristalleligne ting på bord.

Han vil simpelthen sælge dem det meget farlige stof, crystal meth.

Kasper bliver noget overrasket og udbruder, at det slet ikke er det, de er på udkig efter.

Kasper stikker nu sin hånd inden for bukselænning, før den langt ned i skridtet og løfter sig for sofaen.

Der hever han en lille klump hash frem, som han altid bærer under sin testikler.

Kasper forklager, at det, han står med i hånden, er hash af god kvalitet.

En såkaldt fierse. Det er det, Hammar Rasmus er kommet efter.

Tony svarer, at han selvfølgelig kan hjælpe dem med noget god hash.

Han tilvidder, at man kan købe noget, der hedder sort prata.

Kasper og Rasmus aner ikke, hvad sort prata er, men de tager lige valg chancen og køber noget med hjem.

Og så er handlen ellers afsluttet.

Men inden Rasmus og Kasper forlader lærebygningen i Holland, minder Tony dem lige om noget.

Hvis nogen af jer begynder at snakke, må I være klar over, at vi er total ligeglad med, at en af jer er fra Hell's Angels.

Vi viser ingen noget.

Tony peger nu over mod bilkirkegården og forklager, at Rasmus og Kasper vil blive dræbt og begravet der,

hvis de nogensinde fortæller noget om, hvor de har købt denne hash.

Kasper er ikke tvivl om, at Tony mener det.

Og Kasper når også lige at se sig selv ud fra i det her øjeblik.

Hvad fanden laver han i Holland med internationale narkohendlere?

Er han blevet fuldstændig sindsyg?

Det her er en af de første gange Kasper reflekterer på den her måde over sit liv.

Og det skal ikke blive den sidste.

Selvom Kasper samarbejder med folk, der er klar til at slå ham i hjælp for et godt ord,

går salget og sort prate egentlig ret godt.

Det er meget mere populært, end han og Rasmus Jonsen havde regnet med.

Men Kasper er stadig ikke helt tilfreds.

Da jeg begyndte at lave den her historie, tænkte jeg en del over, hvordan det kommer så langt ud,

så hæftigt og så grænseløst som Kasper's kriminelle karriere viser os.

Og i hvert fald må man konstatere, at Kasper's logik ikke er, som de flestes.

Kasper tænker sit liv som en film nogle gange, fordi meget af det han ser og oplever

og genstand for ærger på en måde helt uvirkeligt.

Han har jo søgt ind i en parallellverden med sine helt egne regler,

og med nogle mennesker og nogle karakterer, som gør og siger vanvittige ting.

Men han siger det ikke bare generelt som film, der kan føles lidt uvirkeligt,

han tænker faktisk på en meget specifik film, nemlig American Gangster.

I 2007 udkom American Gangster, hvor Den Salve Washington spiller Frank Lucas,

en fyr, der kom for ingenting og enten med at blive en stor narco-gangster.

Frank Lucas handlede med heroin, som han kaldte Blue Magic.

Kasper vetter føler, han har fundet sin Blue Magic i form af den sorte Prada,

som han sælger i Jylland.

Man kan asper vide, at han stadig mangler noget for at være præcis som hovedpersonen i American Gangster.

Det, han er så fascineret af ved den film, det er, at her er der en mand,

som finder et produkt, han handler med, og som han tjener rigtig mange penge på,

og arbejder sig hele vejen op for bunden af fødekende i en kriminellverden,

til selv at blive kongen, og navnlig til at kontrollere hele det her produktrejse ind i USA.

Og derfor så i American Gangster, der bevæger hudspersonen sig faktisk helt til Opium-markerne,

hvor hans produkt kommer fra, og kontrollerer både produktionen af det,

og distributionen af det, og den måde det sælges i store dele af USA.

Og det er hans store drøm, det er at få et produkt, der er ham og hvor han kontrollerer det hele.

Kasper's forretning er mildt sagt problematisk, men ambitionerne er høje.

Og nu er visionen at tage totalt kontroll over sin egen handle med hash.

Det bliver ikke en tur til nogen Opium-marker, turen går i stedet, til Spanien.

Det er tidlig morgen i marts 2009.

Et fly letter fra Billund, og i flyet sidder Kasper Vetter og Kasper's nye marker, Asmos Jonsen.

De i højt humærer og synger Sever Jørgensens hit, koster Del Sol, mens alle andre passagerer, sover eller drikker morgenkaffe.

Mit navn er Gønder, men folk hernede kalder mig Otto, råber de to i kor og knækker sammen af krigen på flyssæderne.

På nær det højtropende flykalas, gør Kasper og Rasmus egentlig meget for at opføre sig som helt almindelige turister.

De ved nemlig godt, at eftersom Rasmus er medlem af HA, holder politiet øje med deres rejseaktivitet.

Derfor har de lavet en bil på forhold og en feriellejlighed.

Og så har de lavet en aftale med nogle spanske HA-rockere, og må besøge deres klubhus i Marbella på Solkysten.

På overfladen ligner der altså en tur, hvor en HA-rocker og en sven skaber ferie og hygger sig lidt med nogen andre rockere.

Det er sådan set både realistisk og egentlig lovligt nok.

Men Kasper og Rasmus' tur har i virkeligheden et helt andet formål.

De vil ned og se, om de kan finde en bagmand, de kan købe noget hash fra.

For det er ikke helt tilfældigt, at de har valgt netop Marbella som rejsedistination.

Cirka halvdelen af den hash, der bliver produceret i verden, bliver produceret i Morocco.

Meget af den hash bliver her efter fraktet over Sibaltarstrædet og ender i Marbella i Spanien.

Hvis Kasper får fat i et produkt herfra, så tæt på Hassens oberhjelseslande Morocco, er han tæt på at være præcis som Frank Lucas i American Gangster.

Og samtidig vil den hash han få fat i her, sensynligvis også være højere kvalitet end den sorte Prata han køber lige nu.

Og hvis han kan blive kendt som bagmand med det bedste hash i Danmark, vil han kunne tjene endnu flere og endnu større penge.

Turen starter dog fuldstændig håberøst for Kasper og Rasmus.

De mødes først med en kontakt, som viser sig at være ret besværlig at tale med.

Det de troede skulle være en nemt forhandling viser sig hurtigt at være en blindgøde.

Hash handler an stoler ikke rigtig på Kasper og Rasmus, og handlen falder til jorden.

Så nu står de altså der i Marbella uden nogle kort på hånden.

Som helt almindelige turister tager de derfor ned på havnen for at spise en lækker frukost og se på de store flotte lystbåde.

Efter at have spist køber de hver en stor waflis, som de driver rundt med i et shoppingområde, set ved vandet.

Og pludselig er der noget, der fanger altså opmærksomhed.

Kasper og Rasmus ser en stor bodybuildetype i tanktop og jeans.

Hans hår er helt afbladet.

Sidderne er klippet kort, mens håret på toppen er længere og smurt tilbage over hovedet.

Hans arm sidder der i en chihuahua-hue, og om livet har han en bæltetaske.

Med hans side står der en ung kvinde med lang lyst hår.

Og lige om bag manden står der tre hårdt pumpede mænd, der godt kunne lide nogle livvaktere.

Og da de ser ham, så hører de, at han taler dansk.

Og Kasper siger med det samme.

Jeg tror det er ham her, vi skal snakke med.

Så går de over og taler med manden og forklarer, at de er kommet til Mabéa for at gøre forretninger.

I første omgang er den store mand indsmule misthingsomt.

Hvem henvender sig dog på den måde, på åben gade?

Men så ser manden, at Kasper Vetter har et ægte diamantbesat roligsur på håndledet til 195.000 kroner.

Og som vi tidligere har lært i den her serie, bærer kriminelle ofte nogle bestemte genstande, som signalerer A.

Æ, jeg er kriminell.

Derfor sænker den store mand paraderne og siger godag.

Og så siger han på drevende Københavnsk, at han hedder Michael.

Han hedder faktisk Karsten, men hernede kalder de med Michael, og de er kommet til den helt rigtige.

Mandens fulde navn er Karsten Milvang Kristensen.

På grund af sit tilbagestrøjende slikket hår, bliver han i HA-krise kaldet Karsten Smørhår.

Og på kostet El Sol hedder han altså Michael.

Karsten er faktisk en del af HA, men Kasper har aldrig mødt om før, og det er der en ganske god grund til.

Karsten Smørhår har ledet på flugt efter et røgeri i Københavns Lufthavn,

og har ledet på Solkysten, hvor han er en af de rigtige store hasselger, og har flere dommer for det bagefter.

Han har også ryg for dernede at have rigtig gode kontakter i politiet, hvilket gør han kan flyve under politis retter.

Og derfor ses han som en af de største hasshandler i Danmark.

I modsætning til den første hasshandler, Kasper Erasmus Møttes med i Marbeja, går snakken glimmerne med Karsten Smørhår.

Karsten fortæller, at de sange skal have forretninger sammen, og at han har alt den kvalitetshage, de har brug for.

De aftaler med senere barften og taler videre om projektet, og den samtale foregår på en nætklub i Marbeja.

Nætkluben er badet i et isblånd nerelys, og selv baren er helt blå.

Der bremler med kvinder over alt på nætkluben, og for Kasper er det her en lidt anden, endnu sjovere værken, end at gå på Kasse Blanka i århus.

Erasmus og Kasper kæmper sig igennem den proble nætklub, indtil de når vi er i P-rummen, hvor de skal mødes med Karsten Smørhår.

De meder her den store bodybilder, flankeret af sin kæreste og to andre kvinder.

På bordet står der allerede tre flasker, Dompan Young, som anker panje til knapp 2000 kroner stykket.

Smørhår bestiller straks to mere, som tjenere bringer til bordet i en regn af knister fra stjernekasterer.

I etiselskabet hygger sig, men på et tidspunkt bliver Karsten Smørhår de tre kvinder om at gå ud af dansk.

For nu skal der tales for retning.

Smørhår fortæller, at han ind i de kommende dage har en bil, der ankommer til Danmark med en god portion hash.

Og når bilen så ankommer, skal Kaspar Rasmus tage dem ud varene og sælge det videre. Så simpelt er det.

Og det helt speciel er, at de tror, at de skal betale penge for den her hash, men det er ved Karsten Smørhår faktisk ikke her i første omgang.

Han siger bare, I får en månedskredit, I sælger al-hasen, så sender I min del af pengene tilbage til mig.

Jeg åbner bare for slusserne, så er I gang. De forsøger for at få lov at betale ham million kr.

Han siger, rolig drange, I skal nok få brug for den million kr.

Det, Karsten Smørhår ved, er, at det svære med hashsal er at få indret alle pengene fra salget.

For når Kaspar Rasmus kommer tilbage til Danmark, skal de dele hasen videre ud til en masse pusher i Jylland, der så skal sælge det videre til køberne.

Og I helt den kæde kan der være en risiko for, at folk simpelthen ikke betaler.

Derfor giver Karsten Smørhår altså lige lidt kredit, at starte op på.

Kaspar Rasmus takker hjerteopgaven og fylder dermed Smørhårs ønske.

Men omvendt så opfylder Karsten Smørhårs Kaspar Vedderstrøm om at være tættest muligt på varen i importgæden.

Jeg faktisk ser præcis, hvor hashen kommer fra.

Den her episode finder stedet noget tid efter, de har været på nattklubben.

Karsten Smørhår tager Kaspar Rasmus med til Morocco, og han har en kalkunfarm.

Det der er lidt atypisk for den her kalkunfarm i forhold til andre kalkunfarm er, at den er bevoktet af en gruppe bevæbende mænd.

Farmen lægger langvid på landet, og den har syv staltbygninger.

I nogle af dem er der kalkuner, i andre af dem er der hash.

Tøndsvis af hash, der har vargumpakket og stablet for guld til luft i bygningerne.

I kan godt se, at jeg ikke løber tørr lige forløbigt, siger Karsten Smørhår under rundvisningen.

Kaspar nu kommer dybt ind i hashbranchen, og da han kommer hjem til Danmark igen, er han nærmest hashkonge i Jylland.

Han har fået fat i et godt produkt, han kender det til oprindelse og han kontrollerer alle led i forretningen.

Præcis det, han drømter om.

Kaspar Vetter er en dygtig hashandler, forstod på den måde, han har netværket til at skubbe masser af hash ud.

Så Karsten Smørhår, hans produkter, møder sig man helt nyt marked i store dele i Jylland.

Kaspar's forretning er nu en million forretning.

Han skal chonglere med en masse melmemænd, altså pusserne.

Han skal tage imod varerne, han skal sende penge tilbage til Karsten Smørhår.

Men som vi også lærer de seneste afsnit om Kaspar Vetter, så er han en kriminell, der ikke har styr på sin bogføring.

Han gæber næsten altså over for meget af gangen, og det sker også relativt hurtigt i hans nye hashforretning.

Man kunne godt tro, at når salget går op af, jo mere du sælger, jo bedre er forretningen sådan set,

og det er den også, hvis man husker, at det ikke er alle omkostningerne at få betaling for alt hashen.

Men når det ikke er tilfældet, så jo mere du sælger, jo sværere får du faktisk ved at betale dine regninger i Spanien,

når det er præcis det, der sker for Kaspar Vetter.

Man får sværere at sværere ved at møde det beløb, som chaufførerne skal have med tilbage.

Mange mellemænde, altså pusserne køber på kloss, og en del af dem betaler simpelthen for lidt tilbage,

eller de betaler slet ikke tilbage.

Og mange af køberne ude hos pusserne køber også på kloss, og nogle af dem løber simpelthen bare for regningen.

Kaspar har så lidt overblikker over situationen.

Han kan finde på at spørge sine kunder, hvad det egentlig er, de skylder.

For Kaspar, han kan simpelthen ikke selv huske det.

Og det er måske heller ikke så mærkeligt.

For som jeg har beskrevet flere gange i den her serie, så er Kaspar selv misbror.

Han har alle mulige slags doffer, og han tager rigtig meget,

hvilket selvfølgelig gør, at hans hjernet simpelthen ikke fungerer optimalt.

På det her tidspunkt begynder han også at tage et nyt stof, nemlig Viakra.

Kaspar's jakt på nydelse bliver faktisk helt bizar.

Det, der sker, er, at han begynder selv at opsøge prostituerede i en, to, tre af gangen,

og arrangere dem i akrobatiske stillinger, selvom han egentlig ikke rigtig har lyst.

Det hører bare med til ham, at billede hans store mand er en, der tager det, han vil have herunder kvinder.

Så han tager masser Viakra, og så går han selv til prostituerede, eller forbruger nogle af sine egen.

Og det er jo virkeligheden ikke nogen sønnerlige tilfredsstillelse for ham.

Og han opdager jo alt det, han jakter, og alt det, han søger, venter det seks, eller det penge,

eller det beundring, eller respekt, er en utrolig flygtig ting, der aldrig kan fylde det hold, han har ind i sig.

Kaspar er helt kort fortalt, fuldstændig fucked up.

Jeg har lige for sig været i lang tid, men nu er det kommet hen et sted, hvor han også selv er begyndt at kunne se det.

Han har i lang tid sagt til sig selv, i morgen bliver det bedre.

Men det bliver aldrig bedre.

Og nu har han så også det store problem, at han skylder penge.

Tidligere har han også skyldt penge, men han har lige vel formået løbe at få betalt tilbage.

Men i hans liv som hasshandler taler vi om pengebeløb i noget andet størrelse, end tidligere.

Ikke ret lang tid efter, han har begyndt at samarbejde med Kaspar Smørhård,

kan Kaspar konstaterer, at han skylder cirka 2 millioner kroner.

2 millioner kroner, så man ikke aner, hvordan han skal skaffe lige nu og her.

Derfor så opstår der en tanke i hovedet på, som er, måske skulle jeg i virkeligheden gøre en ende på alt det her.

Måske skulle jeg i virkeligheden tale med politiet og prøve at finde en vej ud.

Det er noget af det, jeg synes er mest fascinerende ved Kaspar Vedder's historie

og fortællinger om at organisere kriminalitet generelt.

At i virkeligheden er det rigtig tit dyb moralske fortællinger,

som ender med at fortælle noget meget fundamentale om mennesker og om livet

og hvad der i virkeligheden er godt og vigtigt i livet.

Det synes jeg faktisk også gælder hans historie.

Hvad mener du med det?

At det er på en mærkelig måde, selvom det er en historie om svigt,

om løgne, om kriminalitet og vold og misbruk.

I den helt store skala er det på en måde også en meget byggelig historie om,

at hvis du tager den vej, så får du så elendeligt et liv,

at du faktisk er nødt til at blive en anden for at blive dig selv.

Det synes jeg på en eller anden måde er en enorm og byggelig morale,

at det, der ligner den lette vej eller den attraktive vej,

det er det aldrig at bekræfte os i virkeligheden i,

at et almindeligt liv er faktisk det gode liv.

Lidt med i næste uge, hvor Casper planlægger sin egen anholdelse,

forlader det kriminelle miljø og får et nyt ansigt.

Denne er historie her, besedet på Morten Friksbog,

Kronevidnet.

Der er to nye personer, der bliver omtalt med fuld navn i det her program.

Det er Karsten Smørhård og Rasmus Jonsen.

De begge tog blivet dømt for hashmulingen for Spanien,

og derfor kan vi lægge til grund, at Casper Wetter's fortælling er korrekt.

Karsten Smørhård fik en dom på 3 over 3 måneders fængsel

for indsmulning af 270 kilo hash.

Rasmus Jonsen fik en dom på 2 over 3 måneders fængsel

for indsmulning af hash fra Spanien.

Der er ikke fallet dom i sagen om hassen, der er importeret fra Holland,

altså den sorte prater.

Jeg forsøgte at finde rasmus Jonsen for at høre hans udlægning af den sag,

men det har ikke været muligt.

Du har lyttet til Jevlin i detaljen.

Det her program er lavet af Mads Heltbær,

Hjalte Lehmann, Ibemarie Søjden og mig,

og vi har lyst til alt.

Machine-generated transcript that may contain inaccuracies.