Genstart: Loses lod

6/16/23 - Episode Page - 28m - PDF Transcript

I april bliver der lavet en måling over de mest populære ministerer i regeringen.

Kan du huske, hvor du ligger i den måling?

Og der er så mange tal, men hvis det er den, der er på forsiden af bærelingsheds, så tror jeg, at jeg lå rimelig højt.

Kan du huske sådan nogle, Luna?

Nej, men alle var jo vejlig upobolær, så det var nærmere mindst upobolær, når det kommer til stykket.

Du er den mest populære minister kun overgået af Trolls Lund.

Hvordan er det egentlig at se på sådan en jo for dig positiv måling?

Det er da dejligt.

Hun er holdt sig så langt væk fra Christiansborg, som Danmarks geografi næsten tillader det.

Og ved regionens rødsvælde, der har Venstre Stefanie Lose fået næsten 150.000 personer i stemmer.

Det er tre gange så mange som en pladsen.

Men fornyeligt bliver Stefanie Lose skiftet ind på slottsholmen, som fungerende økonomi-minister.

I en presset regering.

Stefanie Losa, det her er en godt opdeltelse for dig.

Nej, det kan man ikke sige, at det er en opgave, som skal løses og som jeg har sagt jer til.

Afskaffelsen af store bededage har udløst en storm af vredet.

Og netop som hun træder til, må hun punkterer den økonomiske krise, som regering Ellers har haft som central fortælling.

Danske økonomistår kort sagt stærker.

En mange havde turhub på for måneders siden.

Hvorfor ændrer regering ikke reformspur, når økonomien er meget bedre end de troede?

Og hvorfor mener Stefanie Lose stadig, at det er helt nødvendigt, at afskaffe store bededage?

Det spørger jeg hende om i dag.

Mit navn er Anna Ingris.

Hvordan synes du egentlig, det går for den regering, du blev en del af?

Når jeg ser på regeringsarbejdet i dagligdagen, så synes jeg faktisk, at jeg er blevet en del af et hold, som fungerer rigtig godt.

Som jo anerkender, at vi er tre forskellige partier, der kommer med forskellige baggrund og forskellige udgangspunkter.

Men som skal få tingene til at fungere og som har et fættesprojekt, som også er beskrevet i regeringsgrunderet, som vi fyrer ud i livet.

Og det med at få beslutningerne og processerne til at køre, det synes jeg egentlig, har været rigtig spændende at se.

Hvis du så prøver at træde et skridt tilbage og måske ikke være så orienteret om sådan den daglige drift, hvordan vil du så sige, det går for regeringen?

Det er jo ikke nogen hemlighed, jeg læser også miningsmodinger, og hvis du spørger til det, når man ser på hvordan regeringen har fået lagt for land,

og hvordan vælgerne har taget mod det, så kan man jo se, at det har været en svær start.

Stefan Iloose bliver kastet ind på Christiansborg som fungerende økonomi-minister, da Jacob Ellemann sygmeler samme stress.

Men når det så er sagt, så er det jo også for mig en helt særlig situation at stå her.

Hun er næstformand i Venstre og er normalt regionsrådsformand i Regions syd Danmark.

Og jeg har ikke kun fødderne solidt plantet i den jyske mul.

Hvor hun ved det seneste valg blev den helt store stemmeslure.

Jeg har den også solidt plantet i Venstre.

Er der endet, der er vigtigt at vide om dig?

Nej, det tror jeg sådan set ikke. Det er det, jeg laver lige nu.

Der er jo blevet sagt og skrevet rigtig meget om, der siden du blev minister i Særik,

altså nogen kalder dig selve symbolet på jysk jordbundighed.

Andre kalder dig en grov embedesmændstyppe. Hvordan vil du beskrive dig selv?

Og det er jo altid svært at beskrive sig selv.

Altså jeg ligger jo meget væk på det der med at bruge snus for nøft og have benes solidt plantet på jorden.

Er nok ret strukturelt.

Og så tror jeg faktisk også, jeg er god til at lytte.

Nu er der jo nogen her, som jeg citerede, som har kaldt dig grov.

Hvilken farve vil du bruge dig selv?

Jeg ved ikke, om man kan sætte farve på. Jeg kan godt lide blot tøj.

Så hvis det er det, så kan man jo det. Jeg ved ikke, jeg sætter nok ikke farve på mig selv.

Altså what you get, altså man kan jo godt beskrive mig som kedelig og uinteressant.

Det har jeg hørt mange gange.

Jeg plejer så at sige, at man prøver at høre ved sidste regionens rødsvalg.

Det fik jeg 147.000 personer i stemme.

Og så er der jo en bar der også stemmer i at være kedelig og grov, hvis det er jeg.

Det går jeg ikke så meget op i.

Stephanie Lose har længe været kendt som en stærk stemme i Venstre Spavland.

Og som en politiker, der ikke er bange for at sige partietoppen imod.

Tilbage i 2019 er hun en af spydspidserne i oprøret mod daværende Venstrefårmand Lars Lykkerasmussen.

I følge killer er Lose en af de første, der opfordrer Lykke til at trække sig som foremand.

Kan du huske, hvad du sagde på det møde?

Ja, det kan jeg godt.

Men det, jeg lavede væk på dengang, og det gør jeg stadig væk.

Det var, at der er nogle grønse, vi har nogle forer, hvor man kan sige ting, som de er.

Og hvis vi ikke tør at sige tingene, som de er, eller som vi ser dem på de møder,

så tænker jeg, vi har nogle helt andre problemer.

Jeg har aldrig nogen sin udtal med om de spørgsmål ude i medierne,

og det kommer jeg heller ikke til nu.

Jeg har aldrig nogen sin udtal med om de spørgsmål ude i medierne,

og det kommer jeg heller ikke til nu.

Der er og Lars Lykke sidder jo regering sammen nu.

I jo tætte kolleger.

Hvordan har I det samme?

Jeg vil, vi er jo, regeringen er jo det, der er mange, der har sagt for mig,

et arbejdspædelskab.

Og jeg synes faktisk, det er et velfungerende arbejdspædelskab,

og det gælder også på tværs af individen,

og dermed har jeg også sagt, at jeg har i den tid,

jeg har været ombrug af at have haft et fint og professionelt samarbejde med Lars.

Ikke mere end det.

Men det er, at der er, ligesom er udgangskab,

for vores samarbejde, så det synes jeg faktisk er rigtig fint.

Vil du betage Lars Lykke som en vinde?

I politik har man jo ikke mange venner.

Når det kommer til stykket, så tror jeg,

ikke der er mange, som jeg er politisk aktiv med,

som jeg ville kunne identere, om jeg i hvert fald optagte at vendskab,

og ville kunne kalde venner.

Stefan Iloose, du er jo fra start meget skeptisk over for tanken om en regering henover midten.

Kan du høre dig?

Ja, jeg tror ikke huske det præcis over,

men jeg tror hovedbudskabet var vel, at det var sådan en fantasi ting,

som ikke ville komme til at ske.

Det var luftkastel.

Ja, tæt på.

På din Facebook-profil, der skrev du ideen om en bred regering som et luftkastel,

og du advejede vælgerne mod at tro,

på Lars Lykke om et af Frederiksen og de taler om projektet.

Hvorfor var det et luftkastel?

Ja, men det var det fordi,

det var det, det var det.

Hvorfor var det et luftkastel?

Ja, men det var det fordi, at det der var min opfattelse,

så tror jeg var den brede opfaltelse i venstre.

Det var, at den fortælling som et Frederiksen gik til valg på,

nemlig, at hun ønsket sig en bred regering henover midten.

At den havde vi svært ved at se for os, at hun virkelig menede,

når det kom til stykket.

Det var jo ikke bare sådan, at de havde svært ved at se det.

I sage, det var et luftkastel.

Kort for ende, der kritiserede du også,

sammen med andre venstre kvinder i en video,

med det Frederiksen for at være makfullkommen.

Her med det Frederiksen, du skal være stolte af at være kvinde.

For at være kvinde, det er en kæmpe styrke.

Men at du nu siger, at kritikken af dig som makfullkommen

handler om at være kvinde, er helt forkert.

Det handler om det, du har besluttet.

Du gider nu lovlig ordre om at nedlægge et helt af værd.

Du har grovt billigt, folketlinget.

Det er derfor, du bliver kritiserede for at være makfullkommen.

Det er under 10 måneder siden.

Er hun stadigvæk makfullkommen?

Det har været vores ambition at skabe et regeringssamarbejde,

som jo selvom det er en flertalsregering,

som så er en regering, der rejker ud for at skabe opbakning

til den politik, vi gerne vil føre.

Men med Frederiksen stadigvæk makfullkommen,

var det for 10 måneder siden?

Nej, det er ikke vores oplevelser.

Vores oplevelser er, at der med den her regering

også er skabt en anden måde at føre politik på.

Man kunne jo lave en meget flot og ret omfattende montage,

og citater, hvor i Venstre afviser,

nogen sender gå i regering, med Frederiksen.

Nej, vi går ikke til at indgå en regering sammen,

så så er det morens tid.

Jacob Ellemann har sagt en hel del om det mod en Dalin.

Sofie Løde har sagt,

jeg kan bare sige helt klart, at ingen kan købe venstre

med ministerbiler i et fordægt forsøg

på at unslåsere ansvaret for en skandaløs magt udhjævelse.

Vi er grundlægget uenige med socialtomparnerne.

Kære Sofie Karsten Nielsen.

Vi mener, der skal føres en anden politik.

Vil du stadig kæmpe forrettsstat?

Jeg har ikke tillid til Frederiksen.

Eller lokker ministerbilerne.

Jeg mener ikke, at Danmark har råd til 4 år mere med Frederiksen.

Jeg kan sige igen.

Jeg går til valg på en borgerlig liberant regering.

Gentager, jeg kommer ikke til at gøre med Frederiksen til statsminister.

Men er det Frederiksen også handlet Groft Wachsson?

Vores kampagne har gået 80 % på at fortælle om vores egen politik,

og hvor vi lunderlig den er, og 20 % på at fortælle om statsministeren,

og hvor aldrig tilsvundet hun er.

Hvad synes du selv helt grundlæggende om at gå ud og advare vælgerne

så kraftigt om at stemme på det projekt,

som du også selv har kaldt et luftkastel bestående af magtminsker?

Og så ganske kort tid efter selv indgå i præciste.

Der er ikke nogen syv om, at den måde, vi kommer ind i den regering,

vi er i på nu, er det, man kan kalde det koldbytter,

jeg plejer at sige, at min børn går til gymnastik.

Og hvis vi fik karakter, så fik vi nok lige så god karakter,

som min børn gør i gymnastik.

Kan man måske også svinge sig op, så den ud fra et vælgersynspunkt,

hvis du skal prøve at tage det perspektiv,

på lidt større ord af en koldbytter og gymnastik?

Nej, jeg siger, man kan jo sætte ord på alt.

Det, vi anerkender, er fuldt ud, at det kan man.

Og jeg anerkender også, har jo sagt og sagt over til vores eget bagland,

at der er ingen syv om, at det har givet vores troværdighed et knæk,

det har givet os skræmmer, det har givet os problemer,

at forløbet har været som det værd i forhold til,

hvor vi har været før været og hvor vi endte.

Jeg er ret sikker på, at der er nogle venstre folk,

der vil sige, at det er helt alt det her,

også nogle af dem, jeg kender, siger det.

Det er en kodvendning, og jeg mener, det er forkert.

Nogle vil også gerne have samarbejde, og jeg vil gerne have samarbejde.

Det er ikke nogen hemlighed, men priset skal ikke være for høj.

Jeg mener, når vi er venstre, går til valg på noget,

så skal vi mene det samme efter valg.

Hvis man skulle prøve at bruge et andet ord, en koldbytter og gymnastik,

kunne det så være vælgerbedrag?

Man kan bruge mange ord, det anerkender.

Og steder.

Det, der er mange, der gør, det har du også lige selv gjort.

Jeg ved ikke om, at det er rimeligt at bruge vælgerbedrag.

Nej, det ved jeg ikke, om jeg synes.

Jeg tror, at man må være helt ærlig at sige, at vi var et sted før valget.

Og der så, der viser nogle andre muligheder, så vi nok ikke havde for,

eller så vi ikke havde forestillet os.

Så landede vi i det regering samarbejde,

fordi vi tror på, at vi trækker Danmark i den rigtige retning,

og i en rigtig retning, som vi gerne vil.

Når de skyr, der trækker ind over os, er mørkere, end vi kunne ønske os.

Så skal vi stå sammen.

Regeringen bliver til i en fortælling om krise.

Med stadig større tydelighed oplevede,

at vi sådan set har en fælles analys af Danmarks udfordringer.

Det er en sværre situation, hvor vi har økonomisk krise,

hvor vi har krigen i Europa.

Det er også bagtippet, da de beslutter sig for, at afskaffe store bededag,

for at financiere de øde udgifter til vores forsvar.

Det er vigtigt at være fri, end at holde fri.

Og de her investeringer i forsvar, det er jo ikke noget, vi gør for sjov.

Men den beslutning er ikke populær.

Storberedag, det er den dag, hvor vi har konfirmation.

De skal skytte tagen fra vores.

Bler du overrasket over, at modstand i befolkningen mod afskaffelsen

af store bededag er så stor?

Jeg ved ikke, om jeg bliver overrasket.

Men det er klart, det bliver jo sådan lidt en uhelig allianse,

men selv i helge havde jeg nær sagt,

fordi det er kirken oppositionspartier på begge sider og farvebevægelser.

Det er meget bred kollision.

Det lyder som om, du blev lidt overrasket.

I hvert fald måske over voldsomheden.

Ja, det tror jeg, det er svært at skrive sådan en drejbro,

præcis på forhånd.

Velkommen til.

Og velkommen her til økonomiministeret.

Kort tid efter, så kan du jo som ny økonomiminister

præsentere en økonomisk redegørelse,

der viser, at dansk økonomi faktisk står endda rigtig stærkt.

Nye nøgletal styrker vores forventning fra Mars,

som, at dansk økonomi er på vej mod en blød landing.

Tænker du, da du opdager det og læser det,

at den nyhed måske kan blive sådan lidt vanskelig

at servere til befolkningen lige efter, at I har taget en hellig dag fra den?

Nej.

Og det er der to grunden til.

Den ene det er, at alle de asive bekymringler var fra dansk økonomi,

de var helt velbegrundet.

Altså den højeste inflation i 40 år,

krig i Europa, det var i den grad mørke skyer,

der trækste sammen op over ikke alene dansk økonomi,

men også mere bredt.

Og at det rent faktisk ser væsentligt bedre og ud,

det skal man bare glade sig over.

Men tænker du ikke, at det kan være svært at forstå for befolkningen,

hvorfor de egentlig skulle miste den der,

hver satte helligdagen, og nu økonomien er så meget bedre?

Jo, jeg anerkender fuldt ud, at det kan være svært at forstå.

Jeg tror også bare, man måske sige, at det der billede af,

at nu har vi sådan en jorkinfonant penge-tank og svimmer i penge,

de er altså foretegnet.

Det viser en ny beregning af det økonomiske råderum,

og det er altså meget flere penge,

end afskaffelsen af store bededager.

I vurderer, at afskaffelsen af store bededager vil give omkring 3 milliarder kroner,

og kort efter så finder I jo altså så pludselig 4 gange så mange penge

og opjusterer det økonomiske råderum med 16 milliarder kroner.

Får det ikke afskaffelsen af store bededager se,

hvis ikke meget lille ud, som måske noget unødvendigt ud?

Altså 3 milliarder bliver simpelthen aldrig meget lille,

og ikke særlig mange penge i min verden.

Altså det bliver bare noget til at sige, det gør det ikke.

Som det andet, vi er simpelthen også forbi den tid,

hvor løsningen på alle problemer er bare at sige,

her går det godt, send flere penge.

Fordi alt det, vi nævner, vi gerne vil,

er et styrket velfærdssamt for en stærke private virksomheder.

Et styrket forsvar, investering af psykietri, investering af vores sundhedsvæsen,

har jo ikke noget af det, der kalder sig gøre,

hvis vi ikke også leverer nogle svarer på, hvordan vi øger,

hvordan vi ansætter dygtige medarbejder deres røde hød.

Ud over den økonomiske givindst, så har regering netop argumenteret

for afskaffelsen af Stort Bededag med, at det øger arbejdsudbudet

med 8.500 personer.

Hvis man besluttede sig for, at man alligevel ikke vil afskaffes Stort Bededag,

så vil vi mangle de 8.500 mennesker ude i vores velfærdssamtfund.

Men det er flere eksperter uenige i.

Der mener, at effekten vil være flere tusind personer færre,

og andre argumenterer for, at effekten kun vil være midlertidige.

Der kan udmærke, hvad er en effekt på arbejdsudbudet, når man fjerner en hel i dag.

Her i blandt det økonomiske rådsformand, overviser man Carl Johan Delgaard.

Men jeg tror, som faruøkonom vil man ansæte den for at være forbi-gående,

og når man ser frem, så vil den effekten på arbejdsudbud være nul.

Hvordan kan det være, at du og resten af regeringen anser i os?

Er lødret uenige med for eksempel overvis, men Carl Johan Delgaard,

så mener, at det her vil have en meget aftagende effekt?

Jeg kan jo ikke redegøre for de præcise forskellige idéer.

Jeg tror bare, man måske sige, at tilgangen for regeringens side er sådan set,

at vi bruger helt gængse regnemetoder, som vi også gør i andre sammenhæng,

og som vi også øver et historisk.

Kan vi jo også se, at beskæftelsen i Danmark af steden har aldrig været på et højere niveau?

Og argumentet er jo, at én ting er, at de gængser regnemetoder.

Noget andet er virkeligheden. Der siger overvismanden blandt andet.

Danskerne vil tilpasse sig deres arbejdstid over tid,

og derfor vil den her effekt ikke varvede.

Men så kan vi jo ikke lave nogen som helst for mig for reformer og justeringer.

Hvis man kigger på virkeligheden og hører på overvismanden?

Ja, altså jeg kan jo i hvert fald konstatere, at virkeligheden er,

at der er rigtig mange dansker, som har 30 af de skarpe i den dag mere.

Ja, og hans argument er, at derfor vil de tilpasse den arbejdstid.

Så de ikke kommer til at arbejde i en dag mere.

De vil klemme helere.

Carben tog det, at den økonomiske virkelighed siger overvismanden.

Altså jeg tror, at man måske siger, at der er generelt en tendens til de danske samfund.

Den diskussion har vi jo på alle mulige leder af kanter.

At vi er der, hvor der jo virkeligheden er mange, som gerne vil arbejde mindre.

Altså det må vi jo erkende, at det er der, hvor vi er i alle mulige sammenhæng.

Det er det jo også, når vi diskuterer om, at vi gerne vil have flere til at gå på fuld tid.

Og hvad skal der til for det?

Der er jo mange dynamikere på spil i det her samfund.

Jeg tror bare helt grundlæggende.

Så kommer vi ikke til at løbe fra den primis, der hedder, at når man afskarfer stå bedre af,

så er der også en dag mere, hvor folk de skal på arbejde.

Du nevner flere gange det her med, at du anerkender, du ser i øjnene, at danskerne de ikke er interesseret i arbejde mere.

Og der er tvært imod, at mange dansker, der er interesseret i arbejde mindre.

Mener du, at danskerne er naive?

Og måske en lille smule dove, sådan i forhold til, hvor meget de vil give af sig selv for at løse framsens udfordringer, som I er så optaget af?

Ej, jeg synes faktisk, det er nogle rigtige grimme måder, du bruger der,

og dem vil jeg overhovedt ikke associeres med.

Jeg synes, det er en helt onfer primis at lægge ind i det her interview.

Okay.

Du nevner selv flere gange det her med, at danskerne ikke virker så interesseret i arbejde mere.

Hvad er din pointe med det?

Jeg ved ikke, om jeg nevner det flere gange.

Jeg siger det her med, at når vi diskuterer for eksempel en stor bedre dag, hvorfor det er vigtigt for folk, så er det fordi, der generelt er mange,

som har den her opfals af, at der er fordelet ved også at have et andet arbejdsliv.

Så det var egentlig bare det, der var min pointe.

Som økonomi-minister, hvad er din besked så til de danskere, der gerne vil arbejde mindre, både nu, men også i fremtiden?

Jamen helt generelt, så tror jeg, at man måske i det danske samfund, så er det rigtig svært at se den samfundsmodell,

vi har hænger sammen, hvis vi bevæger os ind i sådan en generelt bevægelse hen imod, at vi arbejder mindre.

Så når statsministeren med det Frederiksen siger til danskere, der gerne vil arbejde mindre, glem det, så er du enig.

Jeg er i hvert fald enig i, at det udfordrer vores samfundsmodell, og den måde, vi har indrettet os på.

Vil du ikke bruge formuleringen til danskerne, så den som med det Frederiksen gør, glem det?

Nej, jeg synes generelt, man skal forsøge at kommunikere en ny arrangerer over med en forståelse,

også for, hvad der ligger bag de ønsker.

Afskræffelsen af Stor Biededag er ikke den eneste reform regering her på programmet.

En historisk ny dansk bred regering har fremlagt sin politik.

Tidligere modstandere skal nu være nye, bedste partner i modgang og i modgang.

I regeringsgrundledet er der lagt op til flere store ændringer på både beskæftdelsesområdet, uddancesområdet og skatteområdet.

I følge af meningsmålingerne, så er vælgerne jo flygtet i hubesal frejer i regeringen.

Er det ikke et udtryk for, at der slet ikke er folkelig opbakning til det reformspore, I gerne vil føre?

Nej, det synes jeg ikke, man kan tolge det som.

Men jeg synes, man helt færre kan tolge det sådan, at regeringen jo fik en hård start blandt andet på grund af Stor Biededag.

Og at vi har et stykke arbejde i forhold til vælgerne og også folk den dansorden, som du og jeg taler om nu her ud.

Fornyeligt kommer der endnu mere fokus og debatt om regeringssamarbejdet, da der begynder at være kraftige rykter om, at Mette Frederiksen måske kan være på vej til NATO.

Hun bliver ved og ved. Statsbyder Mette Frederiksen mere understreger, at hun ikke er kandidat til top job i NATO, men hun kan ikke stoppe debatten.

Ja, altså nu ved jeg jo ikke, om der er nogen, der er kandidater til nogen internationale topboster.

Så det er jo spevulationer om et hyppetetisk spørgsmål, som jeg ikke kan forholde mig til.

Rykterne her om Mette Frederiksen og en eventuelle NATO toppost, det giver jo også reaktioner fra regeringen.

Lars Løcke og Trulsund Poulsen er ude at sige, at de vil have genbekraftet regeringssamarbejdet.

Og så er det også i den omgang, at Trulsund Poulsen, altså din partifælde, melder ud, at de i Venstre ønsker flere skattelættelser, end dem, der allerede er vedtaget i regeringsgrundledet.

Og der er det jo ikke nogen hemlighed, at noget af det Venstre der er meget optaget af uanset om Mette Frederiksen må være statsminister.

Nej, det er, at vi synes, at hele spørgsmål omkring og give folk nogle flere penge tilbage i forhold til skattelættelser.

Det kommer til at være en helt afgørende prioritet for os, både forhold til borger og afværsly.

Hvad er det for nogle skattelættelser I vil have?

Altså, vores udbudskab er, at den balance, som der også var i beslutningerne på Marienborg, altså, at der skal investeres i uddannelse, psykiatri, vores velfærdssamfund i det hele taget,

og så, at der også kunne være det her rum til at kunne give danskerne nogle flere penge, så man også kan mærke det, hvis man går noget mere på arbejde.

Det skal selvfølgelig også være nogle balanser, man kan se, fortsætte også videre herfra,

og så kommer vi jo ikke til at stå her og snakke med dig om, hvad det så er i øvrigt er, der ligger nede i maven på det.

Okay. Hvis der er penge til skattelættelser, så kan du måske undre nogle af dig ikke have penge til at bevare Storbede dag?

Jeg vil, jeg tror, man skal se det på den måde, at når vi rent faktisk også bruger nogle penge på Storbede dag, så giver det jo også nogle effekter.

Altså faktisk så vil...

Så penge, som bliver hævet ind på afskab Storbede dag, de skal bruges på skattelættelser?

Nej, de bliver brugt på forsvaret, og det sagde jeg også før, men jeg tror, man kan sige, at når vi nu har nogle ekstra penge,

fordi vi har en historisk stærkt beskæftelighed til i Danmark, så, og at vores allerstørste udfordring er, at vi mangler arbejdskraft,

så er det klart et del element i at kunne livere det. Det er jo at sørge for, at det også vil være sådan i fremtiden,

altså at vi også i fremtiden har en stærkt beskæftelighed til, og at man mærker, når man så går på arbejde, at man også behåller lidt flere penge.

Så de dansker, som tænker det er mærkeligt, at man har penge til flere skattelættelser, der står i Regierungsgrundledet,

men man ikke har penge til at bevare den der hel ide, som danskerne holder så meget af.

Hvad er budskabet til dem?

Ja, men så har man jo sin frihed til at prioritere det, der er vigtigst for ens selv.

Altså, jeg synes det er store tilhænger af, at man selv også kan træffe de beslutninger, man ønsker sig at træffe.

Snakken om Mette Frederiksen's mulige exit, for debatten om en afløs af på statsministeren presenteret blods op.

Flere nævner nuværende statsminister Nevelaj Vamme, som er et helt oplagt emne,

men også Justitsminister Peter Hummelgård blev udpareret som et varm bud på Danmarks næste statsminister.

Er Jacob Ellemann en mulig statsministerkandidat, når han kommer tilbage først August?

Det vil han være til næste valg. Nu er der jo en regeringskonstitution nu,

med socialt nummer tid, som det største parti og som besætter statsminister Posten.

Jeg tror, jeg dårer lige vel ved, at jeg ikke får vidt, hvis jeg har saget, at det laver lige en lille rukad på.

I april, der bliver der lavet en måling over de mest populære ministerer i regeringen.

Kan du huske, hvor du ligger i den måling?

Der er så mange tal, men hvis det er den, der var på forsiden af Bærlings...

Ja, men der findes mange målinger. Hvis det er den, der var på forsiden af Bærlings, så tror jeg, jeg lå rimelig højt.

Ja, kan du huske sådan nogenlunde?

Nej, men alle var jo vel upopulær, så det var vel nærmere mindst upopulær, når det kommer til stykket.

Du er den næst mest populære minister kun overgået af Trolls Lund.

Hvordan er det egentlig at se på sådan en, jo for dig, positiv måling?

Det er dejligt. Vi er i livet, hvis jeg sagde andet.

Man bruger rigtig mange timer og energi på at passe de ting, som jeg nu er blevet sat til at passe.

Og jeg betrækter det jo selvom det er nok nærmere den mindste upopulær, som en eller anden form for kvitering for det arbejde.

Er det egentlig akkad at tale om sådan nogle målinger og placeringer med sine partifiller og regeringens kollegere i venstre?

Altså, det er faktisk ikke sådan, at vi holder rundt krig som den. Det er jo nødt til at sige, altså, at jeg kan det også, og jeg har taget med Trolls Lund Poulsen om det.

Trots alt har klappet ham på skulderne og sagt, at det var godt gået af ham.

Noget, der jo ikke er skiftet så meget siden regeringen blev dannet, er jo lige præcis, hvad kan man sige, hvor upopulær i er.

Både som samlet regering, men også hver især som minister.

Og der kan man jo sige, at de blindesrigere er den enede kong i sig selvom dig og Trolls Lund ligger meget højt.

Så er det jo altså stadigvæk ret lavet tale, når man ser på jeres popularitet.

Hvad tænker du grundlæggende om det? Altså, at danskerne grundlæggende, og nu formulerer det lidt skarp,

men altså ikke rigtig virker til at sådan kulire i med det, der trælser.

Og hvad tænker du år senere?

Det tror jeg, der er mange grunden til. Altså noget af det, vi har snakket om også tidligere i det her interview,

altså, at regeringen jo havde en svær start med Storbede og hele den diskussion, der var med det.

Noget af det handler jo også om, at det er en uvanlig regeringssolution.

Noget af det handler nok også måske generelt om, hvordan man ser på politikere.

Der er vel mange forklaringer på det der, og uanset hvad, så er der jo ikke andre løsninger på det,

end at vi bliver nødt til at levere noget.

Stefanie Lose, du var jo selv kritisk over for regeringen herinde, den blev dannet.

Tror du nu på, at den holder perioden ud?

Og altså tro, det er jo sådan noget, man kan gøre i kirken, er det ikke sådan, man siger?

Altså, jeg siger ikke for mig, at den her regering er på vej til at ændre sit projekt,

eller ændre sin retning, eller det er faktisk ret fine samarbejde, der er.

Og hvad med dig selv? Gleder du dig til at komme tilbage til Regionsud Danmark?

Ja, det gør jeg. Det gør jeg. Både til at komme hjem til min piger og min mand,

men også til at vente tilbage til nogle af de opgaver, der vender mig i Regionsud Danmark.

Stefanie Lose, tak for besøget.

Ja, velbekomme.

Her slutter dagens udsendelse.

Bag den stod Emma Albeck Høj, Charlotte Kuvalle, Line Fabricius og Søren Albeck og mig, Anna Ingris.

Det er Lød.

Machine-generated transcript that may contain inaccuracies.

Hun har holdt sig så langt væk fra Christiansborg, som Danmarks geografi næsten tillader det. Men for nyligt bliver Stephanie Lose skiftet ind på Slotsholmen som fungerende økonomiminister i en presset regering. Afskaffelsen af store bededag har udløst en storm af vrede, og netop som hun træder til, punkterer fortællingen om den økonomiske krise, som har været central for regeringen. Hvorfor ændrer regeringen ikke reformspor, når økonomien er meget bedre, end de troede? Og hvorfor mener Stephanie Lose stadig, at det er helt nødvendigt at afskaffe store bededag?
Vært: Anna Ingrisch.