Genstart: Lagt ned af politiet

Jeg lander åben på mine arme og har så de her to betjente åben på mig.

Stop det! Stop så jeg kan være hende min præam!

Hvad skal der være nu?

Stop for helvede! Filme det her lort!

Og jeg kan mærke, at den ene sætter sit knæ rigtig hårdt ned i ryggen på mig fra start med.

Stop så!

Du skal ikke nok! Du skal ikke nok! Du skal ikke nok! Du skal ikke nok!

Nej! Du skal ikke nok! Du skal ikke nok! Du skal ikke nok!

Du skal ikke nok! Du skal ikke nok! Du skal ikke nok!

Jeg ligger væk på, og det er ligesom at blive kvalt og sådan en kvælerslang.

Hver gang du trækker været ud eller pusse ud, så kunne du næsten ikke få været ind igen.

Stop så!

Det er en familiefart at hente sin børn!

Hvad er det i det? Hvad er det?

Jeg ligger der, og der er det jo, som man kan se på videoen.

At jeg er i panik på det tidspunkt.

Og dybt chokerede over hvad jeg bliver udsat for.

Jeg stopper alt i dag! Jeg stopper alt!

Og der er en, som ligger sit knæ om på min hals,

og jeg får trykket sådanne tommelfinger ind bag ved kæben.

Stop! Hvad er det med hende her?

Stop! Hvad er det med hende her?

Stop!

Og det hele er jo stærkt ubehageligt, fordi jeg har oplevelsen af, at jeg kan ikke trække været.

Stop med den tre børn!

Stop med den tre børn!

Det er en voldsom situation at være i, når man får minutter for ende.

At komme kørende på sin cykel på vej hen for hente sin børn.

Med flere politibetjentes knæ i ryggen, og med ansigtet badet i Peersbury,

ligger Adam Tatth helt pacificeret på fortåget.

Hvordan er din oplevelse af det her klagesystem her?

For ti år siden stod han bagen om diskuterede dokumentarer,

der beskylder politiets klagemøndighed for at tabe politiets parti, når borgerne klager over dem.

Jamen det er så sammenspist det hele.

Nu ligger han pludselig selv i håndjern, under fire betjente foran sit barns fritidshjem.

Anholdt efter at have kørt på cykel med sin telefon i hånden.

Så nu står journalisten i senden som for sin egen klagesag mod politiet,

der har sikret ham for vold eller trodslom vold mod tjenestemand i aktionen.

Gennest der handler i dag om en anholdelse, der blev fanget på video,

og som igen har vagt et bad om politiets metoder i Danmark.

Mit navn er Anna Ingris.

Din onsdag begynder jo som alle andre, det har du fortalt.

Beskriv hvordan den forløber, fra du forleder dit arbejde.

På et tidspunkt mellem trafietiden lægger jeg hård klokken den,

der er blevet mange, hvem skal egentlig hente vores børn.

Så jeg kommer lidt hurtigt ud af døren og har så et sidste arbejdsopkald på min telefon.

Jeg arbejder med det ind i København og skal køre igennem byen

og op til min børnssæson, som ligger lige ved siden af Kristiania.

Så jeg har altid et headset, jeg bruger.

Det er varmt den her onsdag.

Så jeg har faktisk det tøj, jeg har på lige nu.

Kroppeboksere er blå trøje.

Og sådan nogle jeans og sådan en telefon, altså jeg kan katte den ned i min lommen,

så jeg har den altid hånd køre med den på styret.

Normalt lever Adam Dyrvitaat der chefredektør på det undersøgende netmed til Danmark.

En relativt anonym tilværelse.

Men i sidste uge bliver han ufrivilligt midtpunkt i en debatt om politides metoder.

Jeg får lagt på og så går jeg over i det måde der hedder, at nu glæder mig til at se min børn.

For meter fra den SFO, hvor han skal hente sin søn,

bliver han stoppet af en motorcykelbetjent.

Jeg registrerer bare, at han kører ind foran mig, han har en kollega med.

Og han stopper sig og så stiger han af og så siger han, du må ikke bruge din telefon.

Og så siger jeg, jeg bruger et headset.

Og så siger han, han har noget idem på dig.

Og det har jeg selvfølgelig viset ikke, fordi jeg har klemt min punkt på arbejde.

Men så siger jeg, man kan ikke bare prøve at forstå, jeg har brugt mit headset, det er vel ikke ulovligt.

Om du bruger din telefon, siger han så.

Jeg siger, jeg har den i hånden, men det er vel ikke ulovligt at have telefonen i hånden.

Jeg har jo bare lagt på.

Men du har betjent din telefon.

Og så bliver det jo sådan en lidt en sementisk øvelse herfra.

Det vil sige, hvad er definitionen af at betjenes din telefon.

Og den sementisk øvelse vælger du så at gå ind i?

Det jeg på det tidspunkt her gerne vil have fundet ud af, det er, hvad er det, som man rent faktisk må?

Okay, hvad siger han mere til, at der er politimanden her?

Nu kan jeg mærke, at det, at jeg spørger om, hvad er det, som man må, det er han ikke interesseret i.

Så han siger til mig, nu skal du opløse dit navn og dit fødselsdatum.

Fint nok, men prøv det her, jeg vil bare gerne vide, hvad er det, jeg præcis har gjort forkert.

Fordi jeg forstår ikke, jeg har jo mit headset på.

Så du fortsætter diskussionen om mobiltelefonen.

Hvorfor oplyser du ikke bare dit navn og fødselsdatum?

Altså, min intention er jo ikke, at jeg ikke vil oplyse mit navn og mit fødselsdatum.

Hvorfor skulle jeg lov at være med det?

Men jeg er ligesom i gang med at have en dialog om at finde ud af, hvad er det, jeg præcis har gjort forkert?

Kunne det opfattes provokérende?

Nej, og det kommer jo an på, hvem man er.

Altså, jeg vil sige, jeg oplever ikke mig selv som værende provokérende, på nogen måde.

Hvad er dit generelle forhold til autoriteter?

Altså, jeg er jo sjov en list.

Så jeg har jo brugt 20 år på at stille spørgsmål til autoriteter.

Det synes jeg jo er en af de store kvaliteter i vores samfund.

Vi lever et frit samfund, hvor man selvfølgelig kan stille spørgsmål til autoriteter, myndigheder,

store virksomheder og personligheder og så videre.

Denne her seangse, dit møde med politimaren ude foran din børns SFO.

Du står her og vil gerne have vidt, hvad det du har gjort forkert.

Han står der og vil gerne have vidt din fødselsdato og dit navn.

Hvordan ender den samtale eller mangle på sammen?

Jamen, den ender med, at jeg stiller spørgsmålet én gang til det her.

Altså, kan ikke bare for at vide, hvad det har præcis gjort forkert.

Og så siger han, du skal oplyse dit navn og dit fødselsdato nu.

Ellers så.

Og så siger jeg, ellers så hvad?

Ellers så bliver du anholdt.

Så siger han, prøv at høre, kapitent.

Jeg er i gang med at finde ud af, hvad er det præcis jeg har gjort forkert.

Og til det svarene klokken er, så vidt jeg husker, så har jeg 102.

Du er anholdt.

Adam Tatts anholdelse er ikke hans første møde med politiet.

I 2013 laver han dokumentaren, hvad du ikke visste om Danmark,

der kritiserer den uafhængige politiklægmyndighed.

Altså, den instansborgerne kan klage til, hvis de føler sig uratfærdigt behandlet af politiet.

Det er de samme politifolk, der sidder og efterforsker sagerne.

Instansen er indspist og kan ikke dømme særlig oplagte sager, lyder det i dokumentaren.

Når sagerne så skal afgøres, så er det de jurister, der først sagde stadig,

okay, der var afgøresagerne, så nu sidder det i politiklægmyndigheden afgøresagerne.

Ført det, der i dag hedder dub, altså den uafhængige politiklægmyndighed,

der var det politiet selv, der undersøgte sig selv.

Det kunne man godt både i befolkningen og fra politisk hold se, at det er ikke sådan,

at man behandler klager, og slet ikke over noget så alvorligt som politisarbejde.

Det, man så har sagt, det er, at nu skal vi have et opgave.

Der er ikke på nogen måde til at sige, at være samvævet med politiet eller med statsavkage.

Og det, vi så gik ind og kiggede på, det er, hvem sidder egentlig i dub.

Og det, vi jo så kunne se, det var, at det er en tidligere statsadvokat.

Det er folk fra justisme-steder, og så er det efterforske for politiet.

Så det hedder stadigvæk folk fra politisystemet.

Og det, der så var interessant at kigge på, det var, når de så stopper, hvor går de så hen igen.

Og der går de over i, for eksempel, politiet.

Så jeres tesø og som du mener i underbygger i dokumentaren,

er, at der er en grundlæggende inhabilitet, en vækselvirkning,

i dem, der ellers skulle være uavhængige og behandle de her klager mod politiet.

Ja.

Men politiet og den uavhængige politiklægemyndighed er stærkt utifræsse med programmet.

De kritiserer det at sige, at udlægningen er forudinsadet og fordrejer sandheden.

Samtlige efterforskere har baggrund i dansk politi,

hvilket sikrer, at efterforskningen sker på et meget højt fagligt niveau.

Programmet ender mere for kritik i pressenævnet, for at ikke give betjentne mulighed for at give deres version

af en af klagesærende, som bliver omtægt.

Adam Tatts står stadig i dag fast på, at systemet omkring at klage til politiet er dysfunktionelt.

Jeg vil stille det sådan heroppe, at selvfølgelig laver politiet fejl, ligesom alle andre mennesker gør.

Politiefolk er jo ikke supermænsker, og selvfølgelig laver de fejl.

De laver højstundsyn i flere fejl, fordi de skal reagere hurtigt i tilspædelsesituationer,

og de skal lave nogle hurtige vurderinger, så videre, så videre.

Og det er jo sådan set færd nok, at de begår nogle fejl.

Det, der ikke er i orden, er at systemet ikke har selvfølgelig til at anerkende, når man laver de fejl.

Har du en forudindtagighed mod politiet?

Nej, det kan stærkt afvise.

Jeg har vokset op i et utroligt trygtmøde.

Jeg har altid haft gode oplevelser med politiet, når jeg nu har mødt dem i almindelig sammenhæng.

Jeg har fuldtildet, og vi har et rigtigt godt politi i Danmark.

Jeg tænker, at umedbart, når man står og får en politipetient og ikke bare oplyser sit navne og fødselsdato,

men bliver ved med at diskutere, hvad har jeg gjort, hvad har jeg gjort, forklare mig lige, hvad jeg har gjort,

så er det måske fordi man ret hurtigt bliver brokerede,

og måske er lidt forudindtaget om deres måder, han ser sådan en situation på.

Ja, altså det går så hurtigt, at vi snakker om måske 30 sekunder.

Og det er stille to eller tre spørgsmål omkring hvad man gjorde, for det synes jeg ikke, at de diskuterer faktisk.

Det er egentlig bare eftersøge. Hvad er det præcise, jeg har gjort for kære det?

10 år efter, at Adam Tatt har udgivet dokumentaren om politiet, så han ser en klare,

bliver han selv direkte konfronterede med Ordensmakken på sin cykeltur hjem fra arbejde.

En episode, der bliver fanget på videoer flere forbipasserende.

Genstart har set afskildige videoer i begyvenheden, og snakket med flere øjnviden og fået efterprøvet de udtalelser,

som Adam Tatt kommer med i forhold til anholdelsen.

Vi har valgt at sløre betjentene stemmer i afsnittet, der sæn ikke afsluttet.

Genstart har ikke haft mulighed for at se Adam Tatt's cykelse, da hverken han eller hans advokat har modtaget den endnu.

De omtalte cykelser er derfor udtryk for Adams errendring om, hvad betjenten læser op for ham ved anholdelsen.

Hvad sker der efter betjenten, siger kl. 16 eller andet, du anholdt?

Så siger jeg, okay, jeg skal lige ringe til min kone, fordi nu skal hun jo så hente vores børn.

Så jeg har jo min telefon i hånden, og betjenten står helt op ved min skulder,

og jeg ringes op på min telefon og får fat i min kone og siger, du bliver nødt til at hente børnene, jeg er blevet anholdt.

Og da jeg lige får fat i hende, så siger jeg til betjenten, at okay, jeg træder lige herover et skridt.

Og i det øjeblik, jeg gør det, så tager han fat i min arm og siger, du skal fandme ikke begynde at stikke af.

Altså, der er ingen ting, der er i den her situation.

I mine opfattelse indikerer jeg, at jeg ikke er gang med at skulle stikke af.

Jeg er en familiefar, der står med sin cykel med sin kone i røret og på vej 50 meter fra sin børns SFO.

Så siger jeg til ham, da han tager fat i mig, så siger jeg, er det sød eller hvad? Hvad sker der?

Hvordan tager han fat i dig?

Prøv det at min venstre arm er ligesom i gang ved at lave sådan en politikreb, kan jeg mærke.

Og du er i telefonen med din kone stadig ikke?

Yes, på headset selvfølgelig, ikke? Har min telefon her i højre hånd.

Bler du rød?

Jeg ved ikke, om jeg bliver rød. Jeg tror, at chokerede er mere den rigtige beskrivelse.

Nu står han så og holder fast i din arm og du chokerede. Hvad sker det herfra?

Så oplever jeg ham ligesom kalder på forstærkning på sin radio.

Og så kalder han på sin kollega, som står lidt længere hen af gaden.

Han kommer løbende over og han tager så fat i min endarm.

Og jeg kan huske, at jeg kigger op på ham den nye ankomne unge betjente.

Og jeg er sådan i chok og kigger på ham, som får en anden form for sådan en empatisk kontakt med ham, det hedder, hvad laver I?

Helt ærlig.

Og så siger han, at du skal ikke spænde op, og det eneste, jeg gør, er, at jeg står helt stille med armene indtil kroppen.

Og jeg er på ingen måde i gang med at modsætte mig i en anden holdelse eller i gang med at flygte.

Hvordan holder de fast i dig?

De er stadigvæk blå mærker efter det, så de tager hurtigt fat.

Det er helt tydeligt, at de forsøger at frede armene rundt på ryggen af mig.

Christian Nitternes opgør med Pusha Street har skabt ring i vandet i det kriminelle miljø.

En bandekonflikt er den seneste tid eskaleret, og politiet har derfor indført visitationssoner omkring fristede.

Det betyder, at de kan lave stikprøvekontroll med personer i området, med målet om at skabe tryghed.

Når man bor i området, altså, jeg har ikke noget med Christiane at gøre, men jeg har jo tydeligt langt mærke til, at i området omkring,

der er en hæftig fødelse af patrulering fra politiet sidde af.

Du siger jo selv, at det i forbindelse med den her bandekonflikt, det er også en meget eskaleret, og det er en meget farlig bandekonflikt.

Oplever du, som har din daglig gang i området, at det er også et presset politi?

Det gør jeg absolut i situationen. Det er rent faktisk min oplevelse, at det her ikke er en mindre farselsforsægelses-situation.

Det her er et politi, som virker som om, at de er pumpt. De har et mindset på, at nu skal de nærmest i krig.

Og det kan jo også være, at det er den oplevelse, de har med dig altså, at du er lidt pumpt op på bajkaderne.

Du cykler med din mobil i hånden. Det er jo lovligt. Det er et brud på ferselslån.

Hvorfor tager du ikke bare imod bøden, altså, siger dit navn, siger din fødselsdatus her?

Tak for bøden, jeg lover ikke at gøre det igen.

Ja, det kunne jeg jo selvfølgelig godt have gjort.

Hvis jeg skulle have gjort det, så havde du været frygt for de fysiske repressaler, jeg har blevet udsat for.

Jeg forsøger at finde ud af, hvad det er præcis jeg har gået forkert.

En politimotorcykel står parkeret indover Cykelstein.

Adam Tatt's egen cykel ligger henslængt i et grønt område. Lige bagved er Kristiania.

Og alt imens har betjentende i følge Adam Tatt hårdt fat i hans arm.

Jeg oplever, at der kommer politietil, og så får de mig ned på jorden.

Hvor er den lavere i, mand?

Hvor er den lavere i, mand?

Hvor er den lavere i, mand?

Hvor er den lavere i, mand?

Hvor er den lavere i, mand?

Jeg lander ovenpå min arm og har så de her to betjente ovenpummer.

Og jeg kan mærke, at den ene sætter sit knæ rigtig hårdt ned i ryggen på mig fra start med en.

Stop det!

Stop så! Jeg kan ikke have hende min præm!

Stop for helvede! Filme det her lort!

Og lægger væk på, og det skulle jeg lige så sige, at det er rigtig ubehageligt.

Stop så!

Du skal stoppe af nu, eller hvad?

Du skal stoppe!

Du skal stoppe!

Det er ligesom at blive kvæler sådan en kvælerslange.

Hver gang du trækker været ud eller pusse ud, så kunne du næsten ikke få været ind igen.

Det er en familiefart at hente sin køren.

Hvad er det i lavere?

Og det gør den anden betjente også.

Jeg ligger der, og der er det jo, som man kan se på videoen, at jeg er i panik.

Og dybt chokerede over, hvad jeg bliver udsat for.

Og oplever, at de sparker mig med knæ.

Det har så fundet ud af, at det er sådan nogle politibisetræk,

at de giver mig knæ i en nyrene.

Det er en treværet!

Stop!

Og der er en, som lægger sit knæ om på min hals,

og jeg får trykket sådanne tommelfinger ind bag ved kæben.

Stop!

Stop med den treværet!

Stop med den treværet!

Stop med den treværet!

Så kører tanken også igennem mit hoved.

Bare min børn, når jeg ikke står og kigger på det her.

Det lyder som en ekstrem voldsom eskalering.

Har du gjort noget for, at fremprokere en voldsom reaktion for politiet

på en eller anden måde bidrage til, at det skulle gå ud af kontroll?

Nej, det synes jeg jo ikke, jeg har overhovedet.

Lige meget, om jeg så havde været prokærende,

så er det den her betjens opgave at sørge for, at situationen ikke eskalerer.

Og det kan man ikke tage for let på, det her spørgsmål,

fordi politiet er dem, der har voldsmonopolet i vores land.

Det vil sige, de kan gøre det her ved borgerne, som de nu har udsat mig for.

Og med det følger der selvfølgelig, det er ansvar.

De selvfølgelig skal sørge for, at borgerne ikke ender i sådan en situation her,

hvor de skal udsættes for vold.

Og det er en meget vigtig del af politiet arbejde.

Det er sørge for, at man får tydeligst situation ned,

og man siger og prøver, du må gerne brugte over bøden,

og så tage den i retten, og jeg kan ikke rigtig svare på de spørgsmål.

Kan du forestille dig, at de her betjente har været bange for dig?

Nej, det kan jeg på det bestemmeste afvis.

Jeg er ikke en særlig skrammende person.

Du er som sagt blevet siktet for at modsætte dig af anholdelsen.

Du er også blevet siktet for vold eller trusler om vold mod en tjeneste mand.

Hvad er det, der udløs den sikkelse?

Ja, det lyder jo meget alvorligt.

Jeg kan sige, at det er bare det at få den sikkelse, at få den bredt ud i medierne.

Det er ret grænsovskedende, fordi det følger jeg slag, jeg har.

Men det, der ligger bagved den, det er, at efter jeg nu får den her behandling,

som man også kan se på klippet, så hører jeg den første betjent,

at man har lægtet at udlevere sin navn og fødselsdato.

Og det bliver så vrede over for, at jeg ikke lægtede det.

Jeg kan ikke huske, hvad jeg siger til dem, man siger, at nu skal du passe på,

hvor du siger, og så siger jeg til ham din fucking navn.

Jeg siger ikke til fucking navn.

Så skal du nu også til at tro mig.

Og det, der er lækkert til grund, og efter den oplevelse,

så vil jeg sige, at det er måske relativt menneskelig forstået,

og det er det, det er sikkelsen lyder på.

Hvad sker der ellers i denne her situation, mens du ligger på jorden?

I mens jeg bare ligger der passiviseret, og har svær været trækværet,

og er bange, og i panik følger jeg jo, at jeg ligger helt stille.

Men på et tidspunkt, så registrerer jeg bare,

at nu bliver der så også tømt en Pearspray, altså ind i øget på mig.

Jeg kan mærke den stråle, den kan mærke ind i mit øjeepen.

Stop!

Det gør rundt. Det gør rigtig, rigtig, rigtig rundt.

Hvis du nogensinde har prøvet at spise hverdenst stærkeste chili,

så føles det måske af den over i to, så tværer den rundt hele ansigtet ind i øjnene.

Og samtidig så tror jeg, at der også er noget gas eller et eller andet.

Men det er i kombination med, at de her to betjente sidder med to knæ,

med alt der er svægt ovenpå at gøre, at jeg kan trække været.

Stop nu! Jeg kan trække været!

Der bliver bange.

Altså fordi, vi har været sammen set, de har optagelser for USA,

og det er simpelthen det, der kører rundt i mit hund.

Er du bange for, at du dør?

Jeg er i hvert fald bange for, at jeg kommer til at besvim.

Når man ikke kan trække været, så går man simpelthen dyriske panik,

og det gjorde jeg også. Jeg visste ikke, hvad der skulle ske.

Du råber. Det kan man høre på videoen, mens du ligger ned.

Hvorfor råber du så højt?

Jeg tror, det er en travme reaktion.

Jeg tror, det er sådan en automatisk-mændelig-dyresk reaktion.

Altså, når man bliver udsat for noget, så kan man jo enten fryse,

eller man kan flygte, eller man kan kæmpe.

Jeg tror, det er et udtryk for kæmpe.

Stop for helvede! Filme det her lort!

Altså, jeg er jo helt fysisk paralyseret og kan ikke gøre noget,

men jeg kan dog bruge min stemme.

Stopp så!

På et tidspunkt siger polititeten også til, at hvis du ikke slapper af, så får du peber.

Registrerer du det?

Nej, overrød ikke, slet ikke.

Det er første gang jeg hørte, når du siger det nu.

Ja, man kan høre det på videoen.

Okay.

Jeg har kun set den 2-3 gange selv.

Hvad sker der efter videoen slutter?

Så bliver jeg jo rejst op, og på det tidspunkt har jeg helt lukket øje,

og jeg kan ikke tænke sig, at der går en tim før, jeg kan se igen.

Det er jeg bliver ført over til Petroleumvognen,

med håndjern på, at bliver sat ind i den.

Og når man har fået så meget peber sprayer der,

så vælter det ud af hovedet på en, så det vil sige,

jeg har snot hængende over det hele,

og er helt fuldstændig klisteret ind i det her peber sprayer.

Så jeg sidder der i, hvad vi skyder på et kvartere,

inden de er færdige på stedet, tror jeg.

Og så bliver jeg jo så kørt på Station City gennem byen,

ned foran min sønskole,

og forbi alle de her forældre, som jeg jo ved,

står i området, fordi det er jo nu, vi skal hente børn.

Jeg er så rasende på det tidspunkt, at jeg har bare gået ind i mig selv,

og tænker selvfølgelig på, at jeg selvfølgelig skal klare over det her.

Jeg har ikke været på Station City før,

men hvis man bor i København, så ved man,

det ligger noget på Histikade,

og det er nok måske en af Danmarks mest hårde politisk stationer.

Så jeg kan bare registrere, at der er, hvad jeg vil betage,

en som syvluder, en lommetyr, og nogle arkomaner.

Altså, jeg kan høre dem.

Så bliver jeg ført ind i stedet, og jeg kan bare høre der aktivitet.

Der bliver de mig så om at tage med tøj af.

Der gør jeg jo det samme, som i den startsituation,

så siger jeg, hvorfor skal jeg nu tage med tøj af?

Men du skal visiteres.

Hvorfor skal jeg visiteres?

Jeg er en familiefar,

og jeg har ikke lært lige at komme og køre med min fisk.

Hvorfor skal jeg visitere mig?

Du skal bare tage det tøj af et stykke af gangen.

Okay. Så står jeg til sidst i et,

tænker det et yndigt forsøg på at tænke,

at jeg behøver ikke at smide underbukserne.

Så jeg stopper ligesom med mine underbukser,

og så siger de også underbukserne.

Og så smider jeg underbukserne, så bliver jeg bedt om at sætte mig på huk,

så de kan se op i anhus på mig,

og vende mig rundt og løfte op i min tastikke,

og op i min penis.

Så giver de mig lov til at få t-shirt om min underbuks på igen,

og så bliver jeg løbet ind i det tension.

Det er vel ret standard procedure,

at man skal visiteres, hvis man er blevet anholdt?

Det ved jeg ikke om det er,

men jeg har så fået ud af efterfølgen,

at hvis man bliver siktet for det,

som lyder meget vold, som...

Trusløj.

Trusløj om voldmåde.

Og modsættelse af anhold, så det lyder meget vold, som du.

Så er en visitering jo vel standard procedure?

Ja, det er det nemlig.

Men jeg vil sige,

at jeg er jo en helt almindelig familiefar,

der står her i...

Jo, men det skabt politiet vel helst ikke til højde for,

at du er en helt almindelig vid,

chef, redaktør og familiefar.

Det ville være skrekligt, hvis de er til højde for det.

Ja, det ville i hvert fald være en forskelsbehandling.

Det har du fuldstændig ret i.

Men min klare oplevelse,

det er, at i hvert fald den ene visitering

er så bevidst om sin eskalering i situationen.

Altså, det virker simpelthen som om,

at bl.a., da han siger til mig,

nu skal du ikke begynde at stikke af,

fanden siger han, der er ingen indikation på,

at jeg overhovedet gammel er at stikke af.

De udstyrer ham jo med en undskyldning

eller en befolkelse til nu må han godt tage fat i mig.

Du siger politipetienten

ligesom hele tiden at forberede på den der eskalering.

Måske en der søger den der eskalering.

Hvilken interesse skulle politipetienten

dog have i det?

Det kommer jo til at virke

både konspiratorisk

og en mærkelig påstand.

Men min oplevelse er, at betjenten,

han bliver irriteret over at jeg stiller de her

og jeg registreres simpelthen

hos ham på et tidspunkt.

Det er jo nogen meget voldsom anklære,

du rejser der mod politipetienten.

Man kan vel også sige,

du siger ikke din fødselsdato

og dit navn.

Du trækker væk fra politimanden

og nu siger du så, hvorfor skal jeg visitere,

hvis jeg er en helt almindelig familiefar?

Du er blevet sikket, du er blevet anerholdt.

Hvorfor skulle du ikke visitere os?

Jeg synes ikke, at politiet i den her situation

skal vurdere, at det, at jeg

efter sådan en behandling,

jeg har fået, kalder ham for en fucking narre.

Det er jo helt naturligt.

Det er jo ikke noget, man skal straffes for

i min optik.

Men den får jeg også lige oven i hattenen

og jeg er sikker på,

og det kan jo aldrig nogensinde domen tage.

Jeg er sikker på, at betjenten er helt bevidst om,

at så bliver jeg også købt på station siden,

og så skal jeg også tage alt mit tøj af.

Er der noget hos dig, Adam?

Og jeg spørger også, fordi det er det,

du nevner dig også selv, som har ting,

at du måske har lidt længere snor,

fordi du er en privilegeret,

hvid familiefar.

Det har så endda vist sig,

at det har betjenten nok ikke vist, at du er chefredaktør

oven i købet.

Nej, det har jeg ikke nogen forvendning om.

Jeg har faktisk forvendning om, at jeg selvfølgelig bliver behandlet

på den samme måde som alle andre,

men også, at alle andre bliver behandlet lige som jeg skal behandles.

Nu har jeg jo fået talerører her,

og grund til, at jeg har det, det er jo nok også,

fordi det er ret tydeligt, at det er en meget voldsom

for en familiefar.

Det, der står tilbage efter det her, det er,

at du skal bare videre, hvis du er helt almindelig borgere

af det her land her, hvis du kommer kørende uden cykeløgter

på eller taler om mobiltelefonen i din bil,

så kan du få den behandling, som jeg er blevet udsat for.

Og det synes jeg ikke er værdigt for vores samfund,

eller for det danske politi.

Men mener du virkelig det?

Mener du, at hvis jeg ikke kom cyklerne

med min mobil på rettet,

med headset på,

at så kunne det lige så godt,

den situation, du har udsat for, ske for mig?

Hvad sker der ligesom i klagesystemet,

advokater, dine egne sider?

Nu er den jo så sendt ind til dup

fra overrejsnere fra politiets side af os,

og fra min side af os fra

via min advokat.

Og så skal den jo vurderes

efterforskes af den uafhængige

politiklagemyndighed,

og så udtaler de jo en eller anden form

for,

at det er en eller anden form,

for at det er en eller anden form,

for at det er en eller anden form,

for at det er en eller anden form

for en eller anden kritik, eller ikke kritik

af politiets sidefærd.

Og efterfølgende så,

vil der så være en rett sag, omkring de

fire forholdere nu er sægtet for.

Hvad tror du, en og stort udfældet

af klagen til politiklagemyndigheden

vil være?

Det er svært at give sådan om, men hvis der ikke har

været det her medietryk for eksempel på,

og jeg ikke har haft det her talerøjer, så er jeg sikker på,

at det havde jeg ikke fået med at holde i noget som har i stedet.

Atom Tat forventer sig altså ikke meget

af sin klagesag.

De seneste tal viser,

at få sager ender med, at borgeren får

medhold i deres kritik af politiet.

Siste år blev 1150 sager behandlet

og afgjort, at nu er overhængige i

politiklagemyndighed.

Og ude af dem endte 95 sagerne

med kritik, bøget eller tiltale

anbetjent.

Tror du, der er større chance nu for at du får

medhold i din klage?

Det tror jeg, det er svært at have.

Det er også en del, at din overvejelse

og strategi får sig at deltage

både her og der, og alle steder.

Fordi du har så gode kort på hånden.

En anholdelse af en 43-årig

mand vækker lige nu opsigt.

Hvordan kan det være, at en så

fortsvist banal hendelser som det her

kan udrejde sig så voldsomt?

Kæmpe talerøjer.

Alle vil gerne tale med en,

som man jo kan se med sit blotter øje

og en lovlød i borgere.

Altså, du ved, at det her mediepress

vil højsensynlig medvirke til,

at du bliver frikket?

Nej, altså, de to årsager

til, at jeg gør det her.

Det er først og fremmest

at sætte fokus på,

at det her er en problemstænding.

Der er et kulturproblem omkring

at der er nogle betjente,

som er nogle hårdnejle dansk politi

og resten er nogle fantastiske

politipetjente.

Men der er nogle hårdnejle,

som en gang med dem laver fejl.

Og de fejl,

dem kan du ikke få en erkendelse af.

Og det synes jeg er et kæmpe stort problem.

Samtidig, så den anden grundsætter,

det er, at da jeg endelig kom hjem om aften,

efter at komme ud af det tensioner,

der kan jeg godt sige,

der sidder hjemme i min sofa

med en enorm skam.

Og der valgte jeg simpelthen at sige,

at jeg bliver nødt til at gå frem

med det i stedet,

fordi det er også en del

af min egen proces,

med at få en eller anden form

for retfærdighedsbalanser

i hvad der er igen.

Vi har forelagt kritikken

for Københavns politi

og den overhængige

politiklemendighed.

I et skriftligt svar,

udtaler ledende politiinspektør

Jens Jæsbossen,

at det er helt afgørende for os,

at borgerne har tillid til,

at politiet ikke bruger unød i makt.

Derfor har vi også en interesse i,

at lave en uafhængig instand,

som dub under søgsagen.

Københavns politi har ikke ønsket

at kommentere den konkrete hendelse,

da den bliver behandlet hos den

uafhængige politiklemendighed.

Den uafhængige politiklemendighed

understreger,

at de er en uafhængig myndighed.

Når de undersøger en sag i verkssættes,

en så tebundskående undersøgelse

eller efterforskning, som det er muligt.

Det beror på en konkret vurdering,

at den enkelte sag om,

der er grundlag for,

at udtale kritik

af politipersonalets affærd.

Flere medarbejderne i dub

har tidligere arbejde i politiet

eller anklagemyndigheden,

mens andre er nyuddannet

eller kommer med anden baggrund.

Og med det slutter genstart.

Hvis du vil vide mere om,

hvordan en relativ mindre forseelse

kan ende i en så voldsom endholdelse,

så lidt med i dagens udgave af tiden.

Her fortæller en politiforsker

om grænserne for politides magtanmeldelse.

Den finder du idéer og lyd,

eller det er hvor du ellers finder din podcast.

Programmet var lavet af

Magnus Miu,

Penille Gröning,

Sønd Elbæk,

Osirot Koval,

og mit nav er Anna Ingris.

Gå på opdaleset i alle deres podcast- og radioprogrammer.

I appen, det er Lyd.

Machine-generated transcript that may contain inaccuracies.