Genstart: Kronprinsens drømmehold

SETI LABORN

SETI LABORN

Manchester City har acceptet en offer fra Saudi Arabienklub Al-Nassan.

Christian Rinaldi har jo jo jo jo jo jo jo jo i Saudi Arabienklub Al-Nassan,

og der er en meget lukkende del af det der her, ikke?

Lokket med miljardkonstrakter og udsigt til et liv i overdåde luxus.

Efter den eneste jernespillere er Rinaldi taget hjertelig at spille i de saugtiske fodboldklubber.

Han har acceptet en vigtig lukkende offer fra Saudi Arabia.

Saudi Arabien vel med fodboldspillere, musikfestiveller og turismen, der følger med,

transformerer landet og være melmøstens nye centrum for det gode moderne liv.

Det vil være en hub for innovation, en helt anden møde for et stort liv.

Men samtidig fortsætter regime sine grovsomheder.

Og i nye report afslører, hvordan migranter i hunder avis bliver draft af voldtæde af det saugtiske militær,

når de forsøger at komme ind i landet.

Kritiker kalder fodboldens stjernestøv for sportswashing af værsteskofe.

Og for mange til at spørge, er landet rejelt i gang med at ændre sig,

eller er det hele bare spil for galeriet?

Det er Dagens genstart. Mit navn er Anna Ingrish.

Hvad er den vigtigste grund til, at Saudi Arabien henter nogen af verdens bedste fodboldspillere til landets klubber?

Den vigtigste grund er, at det er en del af den her store reformstrategi, som de præsenterede i 2016,

som hedder Vision 2030.

Og her er et vigtigt element, at etablere en privat sektor, og bl.a. igennem underholdning.

Og det er både sport, store sluttrunder, men altså også at tiltrække turister.

Og her spiller fodbold altså en stor rolle.

Og de her fodboldspillere hjælper de også til at få sat udropstejnen efter den der strategi.

Altså vise alle, vi er i gang med noget spændende her i Saudi Arabien.

Helt bestemt, her er de her fodboldspillere altså et vigtigt symbol på, hvad det er for en strategi.

Det er både et signal til omverden, men det er høj grad også et signal til den saugtiske befolkning om, at der er nye bolder på summen.

Og den der forandring, det er det dagens udsensis, jeg skal handle om.

Men vil du ikke starte med at sige, hvem du er og hvad du lever?

Jo, jeg er PhD-studierende på et dansk institut for Internationale Studier og Roskilde Universitet.

Og som en del af mit forskningsprojekt, som handler om underholdningsindustrien i Saudi Arabien,

har jeg lige været på første runde feltarbejde i fem uger, hvor jeg havde min familie med.

Du har jo, som du også siger, rejst i Saudi Arabien en hel del.

Du har set, hvor meget fodbold betyder for morerne.

Hvordan opleves det, når man er der?

Først og fremmest kan man se, at der er fodboldbaner i mange steder i byen.

Der er børn, der går rundt i fodboldtøj.

Når man sidder på en café, så kører der konstant fodboldkampe.

Der er to af de nationale tv-stationer, som hele tiden viser fodboldinden,

lejfodboldkampe, de her store klubber, al helal i Tihad, og så videre, som stjernerne kommer til.

Eller også kører de hele tiden sådan nogle recaps højde punkter fra fodbold.

Og så skal vi til Saudi Arabien.

Hvis nyindsatte, maktfulde kronprins Mohammed Bin Salman i denne uge har udstocket en ny kurs for sit læn.

Det er den nye kronprins Mohammed Bin Salman, som i 2017 for alvor sætter gang i moderniseringen af den oljerige ørkensted.

Han gennemfører politiske reformer for borgerne, som blandt andet betyder, at kvinder pludselig må køre bil.

Men han i værksætter også planer, som skal gøre landet mindre afhængig af olje.

Først og fremmest, hvis vi kigger på det økonomiske, så er det ikke bæredygtigt at have en økonomi, som er så afhængig af én indtægt.

I 2014 fald oljeprisen helt enormt, og det betyder også, at bunden blev slød ud af den saugtiske guldkiste.

Og år efter kom IMF ud og sagde, hvis ikke at Saudi Arabien lykkedes med at de vasificerer deres økonomi,

kom væk fra den her oljeafhængighed, som vi landede altså gå konkurs inde 2020.

Så det er den økonomiske del af det.

Et andet element har også handlede om det lidt mere kompliceret.

Det handler om det saugtiske arbejdsmarked, hvor på grund af den demografiske udvikling,

er der kommet flere og flere saugtier, flere og flere unge ud på arbejdsmarkedet hvert år,

som stik har været i stand til at skabe arbejdspladser til, fordi at saugtierne historisk set har været ansat i den offentlige sektor,

og næsten ikke været ansat i den private sektor.

Så der er altså kommet omkring 100.000 nye uddannede saugtier ud på arbejdsmarkedet,

og dem skal man også finde arbejdspladser til.

Jeg har talet med den her unge kvinde, som hun arbejde på universitetet, hun havde boet i Madrid i 10 år.

Hun havde også taget et kørekort i Madrid og kom så tilbage til saugtierrabben.

Og hun sagde, hvis ikke at den her udvikling fandt sted, så kunne jeg ikke se mig selv i det her land.

Jeg kunne simpelthen ikke komme tilbage og leve det liv, jeg gerne ville i saugtierrabben, hvis ikke, at det var for kronpræmsen.

Så fodbold er en vigtig bræk i det, du fortæller her altså.

En vigtig bræk i kamp for at holde på de unge og transformere det her konservativ land.

Klubberne, de saugtierrabiske klubber, bejler jo til de helt store stjerner.

Hvem er det, de gerne vil have fat i?

Hvad kan man sige? Som udgangspunkt er jo de stjerner, som er på vej på pension.

Og på den måde kan man sige, at saugtierrabben er fodboldspillernes bedste pensionsordning,

sådan som det ser ud lige nu.

Men samtidig så forsøger de jo altså også at hive yngre spillere,

og der vil de her stjerner altså fungere som et trækplaster,

for at sætte en standard i den nationale ligege.

Den standardlykkesdelandet sette da Cristiano Ronaldo til manges overraskelse i december sidste år,

underskriver han kontrakt med den saugtiske klub Al Nasser.

Det var jeg sindssygt populært.

Når vi var fx ude at spille fodbold, alle børnene ville være Ronaldo.

Og vi var ind i en butik, hvor min søn han ville gerne have,

sådan en fodboldtrøje fra Itihad, som var den lokale store klub i Jetta,

som er den næste største by i saugtierrabben.

Og her, der var de her unge fyre, som står og arbejder i den her fodboldbutik.

De spurgte, har I hørt, Ronaldo er kommet? Det er helt fantastisk.

Kan man mærke, det var stolt? Ja, bestemt.

Og på den måde, kan man sige, her har regimet jo allerede lykket med deres strategi,

fordi de har kommet med en helt klart signal til deres egen befolkning,

og allerede der skabt en politisk legitimitet i hvert fald til en vidsgrad.

Fanny, hvis denne her vision, vision 20-30, Binsalmans kæmp består,

moderniseringsplan for saugtierrabben, hvis den skal blive til virkelighed,

der er Ronaldo og andre fodboldstjerner, som landet har brug for.

Der skal også bygges fodboldstatiums, der skal bygges hoteller,

der skal bygges helt nye byer.

Hvor vigtig er migranterne i den plan?

Migranterarbejdere er sammen med olien.

De to elementer, som har gjort, at saugtierrabben er det land, det er i dag.

Det er dem, som har været helt fundamentet for den moderne stat, saugtierrabben.

Det er dem, som har stået for etablering af alt infrastruktur, etablering af alle de her store byer.

Så migranterarbejdere, som er dem, som udfører de her hårde job,

det er dem, som er i byggeindustrien.

Det er altså dem, det helt viler på.

Så hvis Binsalmans skal have gennemført sin 20-30-plan, så kan det ikke lykkes uden migranterarbejdere?

Nej, og man kan også se på sammensætning i landet, altså der er 34 millioner borgere i saugtierrabben.

Cirka 12 millioner af dem er altså enten migranterarbejdere eller det, som man kalder X-pads.

Men langt største delen kommer fra de fattige lande og har ikke nogen uddannelse.

Så det er en kæmpe andel af befolkningen, som er migranterarbejdere.

Sådan overordnede set, hvor hårdt et liv har de her migranterarbejdere i saugtierrabben så?

De har et vanvittigt hårdt liv, og det er jo ikke kun i saugtierrabben.

Vi har hørt den samme kritik under VM i Katta.

De her migranterarbejdere arbejder 12 timer i streg, under banesol 48 grader og svarm.

De bor i bittesmå leger uden forbyen. Det er rigtig hård vilkår.

Og samtidig har det jo ikke nogen verken sociale eller politiske rettigheder.

Man, The Saudi League.

Det har dominat vores vinter.

Jeg kan ikke belive det.

Ronaldo vandt, og det var det første.

Det var det første.

Manchester City har acceptet en offer fra Saudi Arabian Club Al-Nasa.

Det er for Senterbank Emirat Laporte.

Hallo.

Men størst af nyheden, da Brasilianske Neymar i midten af august bekræfter,

at han skifter franske Paris Saint-Gémain ud med den saugtiske klub Al-Helal.

Han bliver hentet som en royale.

Der er billeder han har lagt op på Twitter, hvor han står foran en kæmpe flyver,

en Boeing 747, og viser, at det er den, som er kommet for at hente ham.

Hvad siger det om det liv, der vinter ham og de andre fodboldspillere,

der bliver hentet til Saudi Arabia?

Jeg tror ikke, at det har været nogle hemlighed for nogen,

at de her fodboldspillere i høj grad gør det her for pengene.

De kommer til at leve som royale.

Neymar bliver købt for 750 millioner kroner,

og han kan se frem til en løn på 1,1 milliarder kroner.

Hvordan har de saugtiske klubber rådet til at betale så mange penge?

De saugtiske klubber er for relativt nylig blevet købt

af den her store offentlige investeringsfond, som hedder Public Investment Fund.

Og det er den fund, som er drivkraften, den økonomiske drivkraft,

i den her kæmpe reformstrategi.

Og de penge, som ligger i den, kommer fra et frassal,

af det saugtiske olieselskab Aramco.

Hvor man har frassalt kun 5% af firmaet, og alligevel så har man den her kæmpe mængde penge.

Og for at putte noget kontekts på, så er Aramco det tredje største selskab i verden.

Altså mål på den nuværende markedsværdi.

5 gange større en over nordisk.

Okay, så kan man sige, at det i virkeligheden er den saugtiske stat,

og jo dermed også det saugtiske regime, der køber Neymar og Ronaldo og de andre spillere.

Det er i hvert fald dem, der betaler for det.

Alltså, så en ny rapport fra gruppen Human Rights Watch,

claim, at Saudi Arabia border guards,

killed hundreds of Ethiopian migrants,

including women and children,

as they attempted to cross into the country from Yemen.

Bare et par dage efter Neymar flyvesteriet

offentlig gør organisationen Human Rights Watch en dystere report.

Den beskriver, hvordan saugtiske grænsevagtere har skudt og drabt,

100 vis af Afrika,

som forsøger at krydse grænsen fra Yemenen.

Overgreb og drab som af filmer.

På de videoer, der ser man de her mennesker,

som går på nogle smalle stier,

i et helt fantastisk råd,

sådan uvejt som natur,

hvor de forsøger at forse de her bjerge.

Der er også nogle interviews med de her mennesker.

De kommer fra Ethiopian,

stadien i Grønland,

og de har været i Grønland,

de kommer fra Ethiopian,

størstedelen af dem,

de er flygtet igennem hele Yemen,

op til den saugtiske grænse,

på den sødelige del af landet.

Her forklager de så,

hvordan de bliver mødt af de her saugtiske grænsevagtere,

med skude,

med granater,

og dem som sig ikke dør,

de bliver fanget og tortureret.

Flere kvinder bliver voldtaget.

Hvor mange bliver udsat for de her saugtiske grænsevagtere?

Det er svært at sige præcis et antal,

og som dem, der har udgivet den her rapport,

Human Rights Watch,

og siger, så er det noget,

som har foregået helt siden 2014,

hvor Saudi Arabia gik ind i Yemen i 2015,

og den her konflikt har ligesom stået på,

at det er i højere grad,

inden for det sidste år, at det er taget til.

Og der mener de altså at kunne bevise,

at der er flere hundrede,

der er død på grænsen.

Og det her, som jo er massedrap,

noget, man har set før i Saudi Arabia,

ved grænserne.

Der er i hvert fald set drag på migranter før,

og der har været også flere tilfælde

af netop massedrap ind i Yemen.

Altså lige på grænsen til Saudi Arabia,

hvor der har været de her store flykninge lejre,

folk, som har siddet i lejre,

og ventet på,

og kunne komme ind i Saudi Arabia.

Fordi Yemen er også et land i krig,

og her er der bestemt ikke noget arbejde.

Så alle de her migranter fra

Hodsaglig, Ethiopin,

men også Træa,

og andre afrikanske lande,

de vent til Saudi Arabia,

fordi det her,

der er nogle penge til hende.

Hvad siger det Saudiiske regime

til afsløngerne fra Human Rights Watch?

De siger, det er noget, som er manipuleret,

det er tal, der er manipuleret,

og at det ikke er noget, man kan stole på.

Der er jo det noget usmalige sammenfald,

at den her rapport for Human Rights Watch,

som viser overfaldt drab,

og så videre på migranter,

offentlig gøres samtidig med,

at man står og fejrer, at Neymar

og de andre spiller liksom kommer til landet.

Er der nogen representanter,

for det, der er laget i Saudi Arabien,

fodboldliggien, de allerrigeste,

de privilegierede,

den, der får 1,1 milliarder løn

om året, som kommenterer

på massedrapende vegrensen?

Det er der bestemt ikke.

Og det er tydeligt, at alle dem,

som på en eller anden måde,

sidder netop og skummer flyden,

vil meget gerne have den her sag til,

og gå væk hurtigst muligt.

Hvordan kan man mærke det?

Ja, men netop,

at der er total stillhed omkring det.

Sagen er blevet dækket meget overflades

i de saugtiske nyheder.

Når jeg sidder og læser

nyheder fra Saudi Arabien,

så kan jeg se, at de kommer omkring det,

og siger, at der vil blive inledt

en undersøgelser,

og så videre,

men der er absolut ingen,

der kommenterer på det her.

Du fortæller, Fanny,

hvordan Saudi Arabien jo er

enormt afhængig af billig arbejdsgrafisk,

hvis man skal gennemføre den her modernisering.

Altså, hvis alle de her unge mennesker

skal være mere frie

og moderne,

nye, fede byer,

stadiums og fodboldindustri,

så skal man bruge migranter

til at lave det hårde arbejde.

Når det nu er på den måde,

hvorfor dreber man så

migranterne ved grænsen?

Jamen først og fremmest,

er det fordi de vil have

fuldstændig kontroll med,

hvem det er,

der kommer ind i deres land.

Det er både folk,

som er flygtet fra deres land

på grund af konflikt,

hvor de har været for fuldt.

Det er også på grund af tørke,

og her vil man for saugtisk side,

altså fuldstændig kontrollere,

hvem der er,

der kommer ind i landet.

De vil ikke have børn,

de vil ikke have for mange kvinder,

hvor primært migranterne,

som er kvinder,

udfører de her

opgaver,

som at passe børn

og gøre rent i hjemene.

Og der er det altså vigtigt,

at man ikke får alt for mange

i gået sådan,

illegale migranter,

for saugtierabien.

På trods af de saugtiske grænsevagt,

deres uhyreligheder,

forsøger tusind af flygtninger

migranter,

hvad eneste år kommer ind i landet,

i håb om arbejde

og et bedre liv.

Men for dem, der lykkes,

venter der for mange en hår fremtid.

Tidligt om morgenen,

der kan man se i byerne,

hvordan de her

fuldstændig skremlede busser

kører ind fra arbejdslejer,

udenfor byerne.

Med migranterbejder,

der sidder inde i busserne

i det her arbejdstøj,

og ser fuldstændig hervet

og udmattet ud.

Hvordan bor de udenfor byerne?

De bor i arbejdslejer udenfor byerne,

på et meget små sovesal,

hvor der er en masse mennesker.

De bor uden noget privatliv,

det er enormt varmt,

og det er lige præcis de her

enormt dårlige forhold,

de lever under,

hvor de ikke har nogen

sociale og politiske rettigheder,

men er fuldstændig afhængige

af deres arbejdsgiver,

som netop gør,

at man kalder det modernes laveri.

Under det seneste VM for herrerne i Katar

var der jo meget kritik,

som du også nevner,

af forholdene for migranterbejderne.

Er det de samme forhold,

som migranterbejderne i Saudiarabien

lever og arbejder under?

Ja, det er de i høj grad.

Og det er selvfølgelig,

der er forskel,

man kan i virkeligheden sige,

at de måske i virkeligheden har

nogen bedre forhold i Katar,

inden de har i Saudiarabien.

Fordi det har trods alt rygget

en lille smule ved deres forhold

i Katar, netop,

at der har været så stor international fokus

på udfordringerne

og på manglen på rettigheder.

Hvor meget ved man egentlig

om forholdene for migranterbejder

og flygninger i øvrigt

i Saudiarabien?

Det er bestemt ikke noget,

som er nemt at undersøge.

Det er fuldstændig lukket land

for menneskerrettighedsorganisationer.

Migrant Rights,

som er den her organisation,

som undersøger forholdene i golfen,

siger også, at det er meget svært

at få nogen ind

og undersøge de forhold,

der i virkeligheden er.

Men alt tyder på,

fra de forskellige interviews

med migrantarbejder,

som er kommet ud af Saudiarabien,

at det er forfærdelige forhold.

Og særligt er der også den gruppe,

som ikke har været så meget fokus på

under VM i Katar,

som altså er kvinderne,

som arbejder i de forskellige

husholdninger.

Og mange af dem, de fuldstændig overladt

til deres egne skæbne,

og hvor vigt, at de er heldige

og har en arbejdsgiver,

som er medmænskelig

og som behandler dem godt,

eller om de har en arbejdsgiver,

hvor de bliver slået,

hvor de ikke får lov til at holde fri.

Nogle tilfælde også,

hvor de bliver voldtaget.

Det er der altså masser

af hvidnødsavn om.

Altså ren og skær slæveri.

Ja.

For mange år,

har Saudi Arabia

været dæklig investeret

i en meget stor,

multibillioner kvinderskab,

investeringsprojekt.

Alle en af disse sommer,

har Saudi Arabia

brugt over 7 miljarder kroner

på nye fodboldspiller.

Det gør besjættet til det andet største

i verden, lige efter den

engelske Premier League.

Saudi Pro League,

som er her også,

har blivet altid et par.

Siden 2021,

vurderes det, at ørkenstaden

har brugt samlagt

43 miljarder kroner,

alene på sportskontrakter.

Kritikerne kalder udviklingen

et klok i klart eksempel

på sportswashing,

som har til formål

af fjernfokus fra landets gentegne

brugt på menneskeratigheder.

Fandiv fodboldhandlerne er i hus,

hele verden,

taler om Neymar,

Ronaldo

og de stjerner,

der nu skal spille i landet.

Der er jo ikke lige så mange

langt fra,

der taler om de overgreb,

som landet også begår.

Er det på en eller anden måde

udkystaliseringen af,

at denne her strategi

virker?

Nej, det vil jeg ikke sige,

fordi det er det,

som er argumentet

bag hele det her

begreb sportswashing,

at de her forskellige strategier

kun handler om

at dække over

problemer med menneskeratighederne,

og det er alt for unærenseret.

Det handler i høj grad

også om en kæmpe reform

af Saudi Arabien.

Men det er virkelig en der

paradoxet ligger,

at samtidig med den her reform

finders sted,

liberaliseringer,

mange flere muligheder,

unge,

der kan leve

et mere eller mindre normalt liv,

så har vi altså

stadien autoritært stat,

hvor der ikke er plads

til kritik forholdene,

hvor der ikke er plads

til oppositionspolitikere,

og hvor menneskeratighedsforkæmper

bliver fængselet.

De er afhængige af fodboldspelerne,

de er også afhængige af migrantarbejder,

de er jo også afhængige,

det er jo hele pointen

af virksomheder og turister.

Kan de her videoer,

altså,

og historier om drab på grænsen,

meget voldsom overtredelser

menneskeratighederne,

ekskramme netop den gruppe væk,

altså investorer og turister?

Det er ikke min vurdering,

altså, der er rigtig mange

af de virksomheder,

og det er virkeligheden også et paradox,

som er interesseret i at investere

i Saudi-Arabien,

som jo også gerne vil have

den her billige arbejdskraft.

Sådan adgang til

uorganiseret arbejdskraft.

Det er også noget af det,

som virksomhederne efterspørg,

for at have en interesse i

at investere i landet.

I forhold til turister,

så skal man jo altså bare huske på,

at det er jo de samme forhold,

som gør sig gældende i emiraterne,

med det samme kafala-system,

og de samme forfærdelige arbejdsforhold,

for alle dem,

som er i byggessektoren.

Og der er der jo masser,

som rejser til Dubai,

og har det lækkert,

og ikke har et problem med det.

Jo, også masser af dansker.

Lige præcis.

Sådan en som dig,

som jo,

jeg ved ikke,

om du elsker Saudi-Arabien,

men du er bravet af landet,

studerer det,

det fylder rigtig meget i dit liv,

det er ligesom hele dit speciale,

du har studeret historien, mødt borgere.

Du læser jo også om drabne grænsevagtene,

alle de her historier,

og forholdene for migranterne,

som du har sat der lige så meget ind i.

Altså,

hvordan kan du bevare optimismen

på landets vejne,

når du jo hele tiden ved,

at der er den,

der jo ikke bare skykkeside,

men sorteside?

Og det tror jeg er noget,

man vil opleve,

hvis man rejser der til,

og oplever den optimisme,

der er blandt almindelige Saudia,

som oplever at have gået fra et liv

igennem mange årtier,

under det religiøse politi.

Altså,

jeg talte med en ungfyr,

som fortalt ham og hans venner,

var bange for at gå på gaden,

hvis de havde fået lidt for langt hård,

fordi så ville de blive fanget,

af det religiøse politi,

som kunne finde på,

og klippe dem helt kort,

og slå dem,

og så smid dem ud igen.

En anden kvinde,

jeg snakket med,

som var den første kvinde,

i Saudiske DJ,

hun fortalte om,

hvordan at tidligere,

der havde de holdt de her undergrundsfester,

hvor det religiøse politi,

havde kommet,

taget alt deres udstyr,

og smadret det.

Og lige pludselig,

så ser man altså et land nu,

hvor folk,

de ikke bange for det religiøse politi længere.

De kan lige pludselig få karriere,

som de aldrig havde turet drømmen om.

De kan leve et amendeligt liv,

og den optimisme,

synes jeg også er vigtig.

Det betyder så ikke,

at træerne vokser ind i himlen,

fordi vi har jo stadig at gøre med et regime,

som ikke har respekt for menneskerhederne,

og som har store udfordringer.

Og det skal vi jo blive ved med,

at holde fast i den kritik.

Men det gør ikke,

at de oplevelser er at være

amendelige Saudisk borger,

og de meget større muligheder,

man har fået for at leve et amendeligt liv,

ikke er vigtige.

Saudiarabien meldte sidste uge ud,

at de går efter at blive vært for WM i 2024.

Er de her historier,

de mange drab på flygninger og migranter,

de er meget dårlig arbejdsvilkår?

Er det noget, der kan disk-kvalificere dem som værter?

Det er svært at sige,

men det vil ikke være mit bud.

Det er ikke fordi,

at FIFA har slået sig selv op

på at være sådan menneskerhedsforkæmper

i forvejen.

Så jeg tror ikke,

at lige præcis det her,

vil være noget,

som kommer til at influere på det.

De har jo allerede i Saudiarabien lykkedes med,

at få de asiatiske olympiske vinterleje

i 20-29,

og det er altså op i et område

i det nordlige Saudiarabien,

det der hedder Nerem,

som ikke er blevet etableret endnu.

Så samtidig ser vi,

de har lige afholdt formel 1 her i marts,

og har en kæmpe golf-turnering også.

Så det vil ikke undrømme,

hvis de lykkedes med at få

den her slutt rundte.

Okay, fanden i ærsgo.

Tusind tak for besøget.

Selv tak.

Det var dagens genstart.

Sat sammen af Thomas Thieransen

redigerede Aline Fabrisius

og lyden stod Søren Elbeck for.

Jeg hedder Anna Ingris.

I appen, det er lyd.

Machine-generated transcript that may contain inaccuracies.