Genstart: Kejserens nye klub

De er overalt i Danmark. De små lokale idrætsforeninger med fodboldbaner, kafeterier og frivillige kræfter, der får det hele til at hænge sammen.

Men i de senere år er en lang række danske fodboldklubber blød opkøbt og overtaget af pengestærke udenlandske investorer, der vil gøre klubberne også de helt små til fodboldforeninger.

Og for flere af de her små klubber er det, der skulle have været et eventyr med en udenlandske invester endt som en katastrofe.

Her, mens genstart holder sommerferie, får du første episode af DR dokumentares nye podcast-serie, Kajsørens Nye Klub.

Det er historien om en fodboldfusker i den lille nordiske by, Pantrup.

Jeg tror, det er i den her situation, hvor det er virkelig godt for mig, at der er noget helt og aldil skaldt i Javnbogt FC.

Jeg står og ser på træningen på sådan en vindblæst nordjust træningsbanen, hvor du bare har skæragt dig braverlæn i nakkenbutter.

Den her klub har en ny ejer.

Klaus, de der myller.

En fodboldmand der kom her til fra Tyskland, som har kommet i en stor grov af de og siger, at nu skal den her klub gør stille mere professionel klub.

For bare et år siden bestod det at holde af lokale nordjustke fodboldspillere.

Men det, der bare er så anderledes i den her fodboldklub nu, er, at næsten alle spillere på træningsbanen, de hentet her til, er fra Afrika.

Det der jo hentet forkerer de, men det er bare en helt unormale situation i en dansk fodboldklub, at holde primært består af afrikanske spillere.

Det er svært det her.

Efter træningen kalder ejeren Klaus Dieter Myller de af afrikanske spillere til sig og fortæller, at han lige har noget, han skal sige til dem.

Og lige sier til dem, at han nu vil give dem kollekontanter.

Altså penge de skal bruge til at leve for.

Og det virker bare besøgneligt, at fodboldspillere, der er kommet til Danmark fra Afrika, får at blive professionel fodboldspillere.

Men de nu står med deres arbejdsgiver og får tildel kollekontanter.

Der kan jo ikke være med undermøg, men at ikke på kontrakt.

Fordi ikke lynd for at være i den her klub.

Mit navn er Anders Spindespylder og jeg er journalist.

Klaus Dieter Myller, der ejer Jamenbrugt FC, har givet mig lov til at følge hans arbejde i kluben.

Klaus Dieter Myller er en af de her mange udenlandske historier, som har købt sig ind i dansk fodbold.

Jeg snakker med Klaus Dieter Myller i timevis, og han fortæller om sit projekt om at gøre Jamenbrugt FC til et meget mere professionelt setup.

Men hvis jeg skal være helt ærlig, så sætter det alt andet en professionelt ud.

Det er det, jeg holder ikke.

Men om jeg tænker over det, så ved jeg, hvor det er helt erkehulisk.

Aftalen var to til fire udenlandske spiller. Altså, vi kommer op på 10, 12, 14 uden at blække med et øje.

Jeg siger, det var panisk. Hvor er Klaus, hvor er Klaus?

Der begynder jeg at tænke, at det her er fem måneder.

Der var ingen, der forstod noget.

Vi spørger jo flere gange, hvor dybt er de lommere.

Hvor de vidste jo påkkel Klaus.

Og jeg finder da også ud af, at den her tyske riemann ikke er det, han udgiver sig for at være.

Det, der er tusind procent sikker på hans bil, men nu kommer jeg selvfølgelig i tvivl.

Det er den andre, som vi også har forholdet ved, at der er andre, der kan bo os, eller ikke så.

Hallo, jeg er Sikking Klaus.

Det er du. Det er jeg.

Du lytter til Kajsons nye klub fra DR Dokumentar.

Episode 1.

Et fly til en eksotisk øk.

Fort forstod det hele, skal vi tilbage til en forestag.

I 2021.

Jamerbund FC rykker op i Danmarks anden bedste fodboldrejke,

og skal næste sæson instille sig på en helt anden og spændende virkelighed.

Ja, det er helt fuldstændig sindssygt, at vi har gjort det i den her sæson, det må jeg sige.

Det er rørt over det her.

Den her lille nordiske klub er rykket op i første division, altså landets anden bedste rejke.

Det er en kæmpe bedrift, som er en kæmpe oplevelse for cheftræner Bro Zink,

og også de lokale spiller på holdet.

Forstår vi det, der foregår?

Ja, men der er ikke noget at sige, det er fuldstændig vanvittigt.

Jamerbund FC, som fodboldklub, består både af nogle hele lokale drenges,

som har været i kluben altid.

Men består så også de her spiller, der har kommet andre steder fra Jølland,

som har kommet til at blive en del af lokale samfundet.

Men det er nogen, hvor man føler, at det er vores drenge.

Det er jo hele mit liv.

I Jamerbund FC er der den her fyr, der hedder Flemmindal Jensen,

som både er sikkerhedschef, men altså også holdleder og alt muligt andet.

Jeg har sindssygt 16 år, og har startet her, som bestyrelsesarbejde.

Han har let til smil, og så snakker han med alle på sådan en rigtig dejligt drevet nordisk.

Det er mig, der har hånden på kovepladen.

Han er en af dem, som hvis ikke man har dem, så ved man godt,

at så kan lyset bare ikke til den et eller anden sted.

Jeg har haft en drøm om en gang, og vi sagde, at det kunne være enig og sjovt at se, hvor langt vi kunne drive det her til.

Der er ingen tvivl om, at det er en kæmpe drøm,

at man i Jamerbund FC har spilet sig op i landets anden bedste regle.

Og mænden bag den her succes er på mange måder cheftræner, Bo Zink.

Det var ikke pengene, der rykker os op. Det var et sammenhold, som var helt ubeskriveligt.

Det var et stuk i Danmarks historie, man kunne gøre det,

men så lidt i en by med 7, 8 og 200 mennesker, er, at man kan rykke op i Danmarks anden bedste regge.

Bo Zink er det bedste bod på en kultfigur i Jamerbund FC.

Han har selv spillet i klubben, han har været mange år trænet op,

og har ligesom været billedet ud af til på den her succes.

Altså, han er virkelig klubbøn, og han bærer klubben i sit hjerte.

Men altså, hvis man ser bort fra, at Jamerbund FC jo sportivt har flodet der, hvor de ikke burde kunne flyve,

så har Jamerbund FC også det her kæmpe stort problem.

Det er simpelthen, at han har været for dyrt og drivet frid på klubben.

Ja, så nu går vi ud på vores stadion, som vi er stål af, at vi faktisk lige har fået lavet om,

om kort tid eller påsigt, når man ser, hvordan det går i år.

Så skal der varme vand i banen, der skal nye lysmaster op på grund af luks,

der skal en siddetrebøn på 1.000-1.200 mennesker.

Klubben har oparbejdet en gæld på knapp 2.000 kroner,

og den her gæld, den tur, er ikke bare Jamerbund FC,

men torsenset også hele moderklubben, som man kalder det altså hjertemarkt,

der er, hvad alle børnene spiller, og hvad alle mulige andet spår forgår i klubben.

Så noget skal der ske, for at den her klub den kan bestå.

Fodbold fremsætter lige nu, at det er selskab, og det er penge der styrer,

at hvis vi ikke kommer med på den galai, så kan vi ikke blive ved med at overraske heroppe,

så dør det stille at role ud.

Det klubben har brug for at kapitale.

De har brug for at få gælden fjernet.

Og er alle bedste, de bruger for flere penge, end de skylder.

De skulle jo gerne have nogle penge og også drifte med.

Men en dag triller en mulig redningsmand ind i klubben.

Klubben Jamerbund FC ser ud til at blive sålt til en tysk investor.

Det er i hvert fald en kæmpe kust.

En redningsmand fra Tyskland, der kommer i en mørke grov Audi.

Det er en skaldet tysker, næsten altid med et skæv smil på læben,

og som udstråler overskud og ro.

Og den mand, han hedder Klaus Dieter Møller.

Klaus Dieter Møller er en fodboldmand.

Han har været sportchef i Hanneover 96, og direktør i Hanneover 96,

og har en masse fodboldkontakt i Europa på nogle rigtige, rigtige, store adresser,

og vigtige folkgrunden omkring.

For chef træner på sænker den øvrige bestyrelse, og klubben Dopp, der er Klaus Dieter Møller,

jo ikke her og hvem som helst.

Han er jo den her verdensmand i forster fodbold, der er lige på sig landet i klubben.

Han er en slags land, som har styr på ting, og han skulle bare være.

Han kommer med nogen penge.

Da Klaus Dieter Møller først lander i Jamenbrukt FC,

der er det med løftet om, at man skal bevare den lokale kærne i klubben.

Man skal altså have en lokal ledelse, og man skal have en stemme på holdet,

der består i lokale spillere.

Og vi alle som var her, vi skulle bare fortsætte med dit job, vi havde,

og der var entet ændringer overhovedet nogle steder.

Det, han vil tilføre, er to til fire udenlandske spillere til trubben.

Men det er altså vigtigt form, at den lokale on- og den lokale forankring omkring klubben,

den bliver bevaret.

Han er ekstremt imødekommende for alle, hvor at tænke mig, ja,

men det skal jo nok gå og vi er i gang, og det skal nok være godt.

Samtidig så har han jo store drømme og planer for,

at man skal bygge et nyt stadion med plads til flere tusinder.

Og så er han selvfølgelig også planer for,

at man rent sporsligt skal endnu høje op,

at være med der, hvor det allersjåest i dansk fodbold.

Så går vi ind i en af to halder.

Og det er så halden, som vi normalt bruger til gymnastik,

bag den sådan fodbold- håndbold,

men i aften er der så ekstraordinære generalfsamling.

Så er det jo sådan, at selvom der sidder nogen og synes,

at det her er en supergod ide, at vi bare sælger klubben til en tysker,

så er det jo stadigvæk noget, der i forenings Danmark skal stemme sig gennem.

Det bliver forhåbsvis spændende, kan man godt sige, for nu.

Vi har sagt mange gange, det er jo at tage en enkel bilett til en enkel bilett,

til en eksotisk hø.

Vi ved ikke, hvad der bringer os der, men vi kan ikke glemme at flyve dig ind.

Det er jo noget, som folk er mødt op til.

Det er ikke sådan, at det er bare bestyrelsen, og så 23 år i hjørnet.

Altså det er noget, som lokalsamfundet er kommet til.

Det er lige sket, at vi er færdige med den ekstraordinære generalfsamling.

Vi har fået det, ja. Det er dejligt, ja.

Og det er fantastisk, ja.

Så lyk.

Er det en kold ølsen om?

Ja, det er en kold ølop på trassen. Det går man i pandet, når der er bestyrelsemødet.

Da aftalen i sommer er landet, så går brusink rundt,

og giver hi-fives og klasker hånd med alle, da der er anden.

Fordi missionen er lykkedes.

Og så skal jeg lige fortælle ham, at Klaus og Danne bliver nej af en dansk klub,

der er på vej fremme.

Så nu tror jeg, vi skal jo være tysker, når han siger på engelsk.

Hvis han tager ham, hvis han ikke kan gå til at sænke.

Han har ikke den fede strengetone, men det må vi lige snakke med ham om.

Hej Klaus, jeg er bare stande.

Vi er færdige med General Election, stande med Danish Television.

Også congratulerer vi.

Vi har en stor yes, og du er owner af Danish Football Club.

Så nu skal vi move forward.

En af de grunden til, at vi er faldet fra Klaus,

så er det fordi, at han vil have en lokale ledelse op,

og det vil han fortsætte med lokale folk.

Så han vil ikke have noget med den daglige dræftrikker.

Og så skal han komme med et internationale netværke til at skarvespillere,

enten fra akademiet eller andre steder i Europa.

Hende over den første tid med Klaus,

dine myller, der er jo rigtig meget, der forandrer sig.

Fordi der har kommet en ny fodboldsrefibyne, som vil have det, på en anden måde.

Hvis vi tager for oprykning, så firmer munden derfra.

Derfor er der flugter det ikke.

Fordi aftalen var, eller det, vi har snakket om, det var to til fire udenlandske spiller.

Vi kommer op på 10, 12, 14 uden at blinke med et øje.

Der begynder jeg at tænke, at det her er fandme underligt.

Det viser sig, at de løfter, som de lokale har haft en oplevelse af Klaus Dietermüller,

har givet det han købt klubben.

Ja, det er slet ikke det, der sker.

Jeg har måtte se, at det sidste år, købt af tyske Klaus Dietermüller,

der hylder en stribe unge spiller fra landet, som lige nu,

Ginea, Gambia, Senegal og Luxembourg.

Først højstrumpen tæller de nu 25 spiller, og ud af dem er kun fem danskere.

Fordi det kommer om tysker, så skal de anekke, slet ikke alle spillerne, der har taget.

Sådan tredjene bliver træt af at rejse.

Det skal være nogle drenge fra jern på kommunen, der løber det ud,

som familie, venner og andre synes, det er sjovt at komme ud og se.

Der kommer jo helt klart en stemning i lokalsamfundet omkring,

at man ikke kan lide det, der sker.

At det, som Klaus Dietermüller står for, det er ikke os, det er ikke Jamerbogt FC.

Sponsorer tilskuer ved venne i Jamerbogt FC ryggen.

Det jeg har talet med flere sponsorer, der har op sagt deres kontakter med Jamerbogt FC.

Også til tøjexperten Centrum i Pantrup har valgt at afslutte sit sponsorat.

Vi synes, det skal være mere lokalt. Det var det tidligere, og der er det åbenbart ikke længere.

Den fodboldforretning, som Klaus Dietermüller ser ud til og gerne vil drive i Jamerbogt FC,

er der jo ikke noget audiøst i, som sådan egentlig.

Det er fuldstændig naturligt, for de her klubber, at forsøge at udvikle spiller med henblik på selvfølgelig videre.

Men det, der bare er helt anderledes, det er, at det ikke bare to, tre, fire spiller, der kommer.

Det er lydenhårdigt en helt trup.

Der skal være nødiske spiller med i startupstillingen over fodboldholdet Jamerbogt FC, går på banen i første division.

Det er vigtigt, at der stadigvæk er et lokal islet i forhold til Jamerbogt FCs trup.

Det siger Borgmester Måns Christen Gade fra Jamerbogt Kommune, efterholdet stillet op med en udlænding i kampen mod Helsingør, fredag.

Klaus Dietermüller giver udtryk for, at den tilgang, som de lokale har til, hvordan klubben skal drives,

står op, at den er gammeldags.

Og han siger, at han har nødt til at tilføre kvalitet ind i den her klubb.

Og den kvalitet, ja, men den er der masser af nede i Vesterafrika.

Den første hele sæson, efter Klaus Dietermüller er kommet, røger klubben nede i anden division igen, og det er jo god sporsligt, dovligt.

Men det virker ikke til, at det gør Klaus Dietermüller, at man ikke er i forhold til det.

Men det virker ikke til, at det gør Klaus Dietermüller på.

Hvis de er tilføjende, så er det okay.

Noget taler ikke om det gode ting. Det er altså always the problem.

Alle er begyndt for bedre historier.

Hennover de næste år vælter det en af affrikanske spiller, som Klaus Dietermüller udtrykker en forbindning om,

skal spille, og skal spille på et bestemtet position og et bestemtet kamme.

Så P. S. Brussink blev ligesom mødt med, at hans domæne som træner bliver udfordret.

Der kommer rigtig mange spiller ind, så dem, der kender mig som træner, der er i hvert fald mig.

Der bestemmer jeg, hvem der spiller, indtil jeg ikke bestemmer det mere.

Og det havde vi svært ved at få dialog om, det ville jeg være.

Og hele den her udvikling fra danske spiller til rigtig mange af affrikanske spiller,

får til sidst succes-træneren og klub-legenden Brussink til at sige op.

Der er flere steder, hvor vi skruer op og skinner som kring nogle ting.

Vi er simpelthen uenige om, hvordan man skal køre det, hvordan jeg har kørt det.

Så har vi aftalt, at vi kørte sæsonen færdig,

og få sagt rigtig godt forvælde til en afslutningsførst alle sammen.

Jeg vil jo gerne finde ud af, hvad det er Klaus Stidermüller vil med den her nordiske klub.

Hvad er det for en investeringsmulighed han har fået øje på,

som der kan være svær at se for os andre umelbart?

Og ofte når jeg skal snakke med Klaus Stidermüller, så har han supertrævlt med alle mulige ting.

Klaus åbner døren og byder manden for at utroligt nemme at snakke med,

og gå med ord.

Det er en tysker, der kommer og har tjekket på tingene.

Så er han mand, der altid har en polotrøje på, og hvad havde det?

Sådan lidt uberbedret og med skaldet ise, men fremstår super smart.

Men hvor snakket med hele tiden afbrugt er Klaus' telefon, som ringer.

Der ringer hele tiden nogen, som jeg forstår det fra Nigeria,

hvor han snakker om spiller, og spiller ligesom, hvad hedder det, mål og vejret.

For mig er der fremstået, der bare er en masse brudstøkker af forhandlinger.

Og allerede dagen efter, hvor jeg så følger ham videre ud til træningsbanen,

så nu er det første jeg spørger mig om, hvad vil du egentlig?

Hvorfor den her lille klub i Danmark?

Hvorfor er det den, du lige har fået øje på?

Det er en meget kalm situation her, men det er godt at bygge spiller,

og at bringe spiller fra akademier, som Mali og Nigeria.

Det er meget godt, fordi de kan koncentrere på fodboldsiden.

Jeg får den her adgang til Klaus Dietermüller, og jeg undder mig egentlig over,

hvorfor, hvad er hans interesse, jeg lukker mig ind i det rum,

der hedder at være eger af den her danske fodboldklub.

Men han svarer på min spørgsmål også, når de bliver kritiske.

Hvilke lokaler? Hvilke lokaler?

Vi talte om nogle gode talenter i Danmark.

De går til klubb i andre områder.

Når jeg snakker med Klaus Dietermüller, så sidder jeg tilbage med en masse spørgsmål.

Og det er ikke kun mig, der sidder under mig.

De lokale undrer sig selvfølgelig over de mange nye udenlandske spiller i klubben,

men det, de måske begynder, undrer sig endnu mere over,

det er om Klaus Dietermüller overhovedet har de penge,

der skal til for at drive den her fodboldklub.

Turende kolding, den er ganske, ganske kaotisk.

Holdet har en fysisk terpøv, det hedder Klaus Jensen,

som har valgt at blive i klubben under Klaus Dietermüller.

Men for ham er det især en udbandingkamp i Kolding,

og for ham til at indse, at der er noget helt galt i klubben.

Vi plejer at køre med hjørnsbudser, som vi altid har kørt med lige budset,

så er der ikke, så er der et nyt budstelskab, jeg vil sige, at de tingene er ikke betalt.

Alt det, der var styret på før hende, der var drejebogen bare,

alt det, der var indarbejdet, det var startet forfra,

fordi Klaus havde nogle andre måder, og det var det firkus.

På vej nede til kampen i Kolding, er der ikke nogen,

der har tænkt på, at de er spiller og skal have noget mad.

Klaus Møller har selv smurt nogle sandwich, som har tiltænkt efter kampen,

men nu er det altså dem, de finder frem i bussen, for at spillerne kan få noget at spise inden kampen.

Men det betyder så, da man skal hjem fra kampen, så har man lige budsket ikke noget at spise.

100 procent, der plejer vi at få en sandwich selv, og vi plejer at få noget at passe her lidt.

Det har vi gjort i de sidste 20 år, så hvor skulle vi have om på det?

Jeg kigger lidt på Klaus og siger, at når de var ude i yder, de har sådan set gjort det godt.

Klaus Møller forslår selv, at de kan ringe til pizzerier.

30 pizzer, det er sådan set muligt, fordi det kan de ikke lave inden vi skal hjem,

så vi ringer til McDonalds eller over på Hedelsbade, og så får vi 30 cheeseburger ude i bussen.

Det er essentielt, at du er så tæt på toppen i Danmark, og så kører vi under så yngdelig forhold.

Der ved vi godt, at det er det, jeg holder ikke.

Så vi har altså et hold, der engang bestod af lokale nordjyske spillere,

som nu i overvejende grad består af udlænninger og primært spillere for Afrika.

Og når jeg følger Klaus Dider Møller rundt i omklædningsrummen og på træningsbanen,

så kan jeg ikke lave være med og tænke på, hvad det egentlig er, Klaus Dider Møller har lovet de her mange udlandske spillere.

For som fysiopøgden Klaus Jensen fortæller, så er der jo ikke styr på mad i forbindelse med kampene,

men der often er helt andet grundlæggende, der heller ikke er styr på.

Og hvordan var det første pædage?

Det første? Jeg blev nødvendigt.

Men hvordan tror du, hvad han sagde til dig?

Jeg tror nødvendigt. Nødvendigt fra ham.

Du kan høre resten af serien Kajsørens ny klub lige nu i DR Lyd.

Genstart er tilbage igennem den 31. Juli. God sommer indtil dag.

Gå på opdaleset i alle DR's podcast og radioprogrammer. I appen DR Lyd.

Machine-generated transcript that may contain inaccuracies.