Genstart: Karnevalg

9/8/21 - Episode Page

Et fjoget grin på det forkerte tidspunkt bliver muligvis Tysklands største parti CDU's endeligt. Det var den karnevalsglade og joviale kanslerkandidat Armin Laschet, der for rullende kameraer blev fanget i en skraldlatter - mens landet var martret af en ødelæggende naturkatastrofe. Siden Laschets udnævnelse har hans klunten rundt på de bonede gulve, hevet Merkels stolte folkeparti ned med sig - og nu står partiet til det værste valg nogensinde. Er der gået karnevalg i tysk politik? DR's korrespondent i Tyskland, Michael Reiter, tegner portrættet af afløseren fra helvede og moderpartiets nedtur.
Vært: Simon Stefanski.