Genstart: Ikke mere PiS

11/10/20 - Episode Page

Partiet PiS har taget magten over domstolene og medierne i Polen. Nu vil de også bestemme over kvinders kroppe og stramme abortloven. Forrest i det stærkt nationalkonservative polske regeringsparti, PiS, står den magtglade enæggede Kaczynski-tvilling. Men måske har han forregnet sig denne gang. Trods corona og forsamlingsforbud strømmer kvinderne ud på gaderne i protest mod abortloven. De er klædt i sort, og de gider ikke mere pis. Polen-kender Anna Werenberg fortæller, hvorfor lige præcis abortrettigheder risikerer at blive det første søm i regeringens ligkiste.