Genstart: I frygt for politiet

Det er sengt om aftenen og vi er i en bil sammen med 16-årige fra Hart og hans bror og hans unge, og de på vej hjem efter de lige har været på McDonalds.

Og så er de så drejet op til vejen her ved deres hjem, så er det at de begynder at optage, fordi de ser en bil, der kører op samme stedet som de på vej hjem.

Den her bil, den holder sig ind og der stiger nogle mennesker ud af den bil.

Det er så nogle civiltlæde betjente, og så begynder de her et betjente sig at gå imod fra Hart og de to andre.

Og så hører man en lyd, og så er det drengene begynder at løbe.

Og det er faktisk sidste gang, at familien har set for Hart.

En politipetjent fanger det sidste glimt af en 16-årig dreng, der midt om natten løber mod skoven.

Han landede år efter, at der er stadig indtidsbor efter ham.

Det rævede på flugt af politietes forfølgelse, siger familien, der frygter, at deres dreng er væk for altid.

Politiet selv siger, at de har god grund til at tro, at han har det godt.

Med overvågningskameraer monteret hele vejen rundt om huset og håndholdt det optagelser fra telefoner,

har familien over flere år dokumenteret, hvordan betjente igen og igen dukker op, hvor familien er.

Med voldsom samme sted tilfølge.

Men politiet står fast på, at de har god grund til at opsyge den.

Fortæller familien deres sidderhistorien i en ny dokumentar, der rejser spørgsmålet,

har politiet skikaneret en dansk-syrersk familie i Vejle.

Det er dagens genstart. Mit navn er Anna Ingrish.

Hvordan er dit første møde med familien?

Hvis jeg kommer hjem til dem, så kommer man ind i et almindeligt hjem.

De virker meget i mødekommende, det er jo en ret stor familie, så der er mange mennesker.

De smiler, de virker meget gladere, meget varme.

Og så kommer der meget hurtigt, de her arabiske teglas på bordet, noget mørktag,

som er fyldt godt op med sukker, og det kan man jo godt lide. Så det bliver der hurtigt fyldt på en.

Nikolaj Kennet-Petersen er journalist og teratlægger på DR-dokumentar.

Efter at have læst om forhardsfamilie i politikken,

bliver han hævet ind på projektet af Thomas Lemke, der står bag dokumentaren.

Fortal lidt mere om familien her, at de kommer fra Syrien,

men de bor i Vejle. Hvad er det for et liv, de lever i Vejle?

Denne her familie består af en gruppe søskende, og så alle deres børn,

som er kommet til Danmark i løbet af ordene.

De har så startet med at bruges af forskellige steder i Vejle,

men så i takt med, at de har haft alt, de har samstået med politiet,

så de faktisk flyttede sammen, så de næsten nu alle sammen bor sammen i det her hus i Vejle.

Egen af fra sører, en af smøkkedesign, og nogen læser noget IT,

en af softwareudvikler, det er sådan en meget normal familie kan man sige.

Familien har flere børn, landet andet for hart, det er drengen, der forsvendt.

Hvad er han for en person?

Familien beskriver for hart som en stille og rolig dreng.

Han er måske lidt genert, han er nok det, som man i gammel,

i gammel dag vil kalde morsy, han kan godt lide at være der hjemme,

han kan godt lide at spille fodbold.

I har set Familiens dokumenter, er der nogen underretninger fra kommunen,

er der nogen pletter på straffetesten, er der et eller andet,

der tyder på, at børne misstrives eller er der foregået noget ulovligt her i hjemmet i Vejle.

Det er svært at give en fuldstændig fyldesgørende svar på det,

fordi vi har ikke været sammen med 24 timer, og vi møder dem også på et tidspunkt,

fordi de her ting er skete.

Men vi har jo prøvet at undersøge, at de her vanekriminellet,

så vi har jo fået deres straffetester, og de er jo alle sammen rene.

Men det rolige familieliv tager en drejning, da politiet finder en større mængde vandpippetubak,

der ikke er betalt afgift af.

De mener, det tilhører en af forhardsunkler, at den end.

Politiet vil gerne snakke med ham, det ringer hans kone til ham at fortælle,

at han steller så meget uforstående over for hvad, altså,

han har ikke noget med politiet at gøre, så hvad vil de snakke med mig om?

Så her om aftenen, se en på aftenen, der tager han sig ned på politistationen i Vejle,

og der bliver han jo så ført op i et rum, hvor der kommer en bekyndt ind, som vil afhøre ham.

Det som at den anden fortæller, han får at vide den her aften,

det er, at politiet, de fortæller, at de mener, han er involveret i noget med noget vandpippetubak.

Falsk ret stor mængde, et halvt ton, der er fundet på en adresse,

og under den her afhøring, så begynder, at den anden så ifølge ham selv at spørge om,

altså, hvis de mistænker mig for noget i, hvis ikke man får noget, så vil jeg gerne have noget vokat til stedet.

Men det kan han så ikke få, siger han, at politiet siger til ham, fordi det er sent om aftenen.

Og så under den her afhøring, der eskalerer det på et eller andet tidspunkt,

og ifølge ad nandsfasion, så kommer der pludselig nogle betjente ind i det her afhøring-trum,

og begynder at anholde ham, tager fat i ham, og ligger ham i håndjern.

At den anden siger, det er så voldsomt, at så brækker hans arm.

Det er ad nands fortælling. Hvad er betjentnes forklaring?

Betjentnes forklaring.

Betjentne, de forklager, at under den her afhøring, der er de nødt til at afbryde det,

og på vej vækter fra ude af afhøringsrummet, der bliver den anden aggressiv,

og så begynder situationen at eskalere igen.

Og så er det så de nødt til at bruge den her fornydende magt for at anholde ham,

og det er under et brug, at den magt af hans arm så brækker.

Hvad sker der efterfældende? Hvordan ender den her sag?

Senere på aftenen, hvor ad den anden, han bliver lagt ned i det her distintionsrum eller vendeværelse,

så skulle han, ifølge ham selv, have sagt til politiet, at det har jeg oplevet i dag,

det er ikke normalt, så jeg kommer til at klage over jer.

Og det gør han så, og så dagen efter, da jeg bliver hans siktet for vold mod politiet.

Det ender jo så med, at den her sag kommer i retten,

og det der sker i retten, det er, at der bliver indkaldt en tolk som vidende,

fordi under hele den her episode, der har der været en tolk med på en telefonforbindelse.

I retten, der går den her tolk så end mere eller mindre bekræftere dele af den anden's forklaring.

Jeg kan huske, at man ville ikke smare på nogen spørgsmål før, at der kommer en advokat.

At man siger, du skal ikke bare på mig, du skal ikke bare sige til mig, at jeg lyger,

der kommer to mål til.

At man, han råber højt og siger, ja, lad være, lad være, lad være.

Jeg har ordentlig i min hånd.

Jeg skal købe hus, når det går til at tjene.

Og det er altså ind i afhøringslokatet, at du hører, de her ting sker?

Ja.

Og på den baggrund, så bliver den anden faktisk frifundet.

Så at den anden bliver siktet for vold mod politiet, han bliver frifundet,

og så klager familiens advokat til den uoverhængige politiklærmyndighed over behandlingen.

Hvad får de ud af det?

De afslutter nogle måneder senere deres undersøgelse af sagen,

og de siger så, der er ikke noget grundlag for udtalet kritik, fordi der er tal om modstrædende forklaringer.

Det de så bare ikke gør, det er de afhører ikke den tøjk, der har hørt selve samtalen.

Og derfor er så det som om, at det bare eskalerer og går helt amok.

Året efter begynder næste kapitel i familiens historie med Sød-Østjyllands politi.

Derfor har t-unkel og bruger en sindsomme aften er på arbejde i den lokale vandpibekaffe.

Den her søde dofter vandpibet så bare i luften, og de går og hører noget hip-hop og går og gør regent efter,

at de har været ved at lukke den her vandpibekaffe ned den her aften.

Så lige pludselig så jeg, at der var et mænd, der kommer ind.

Jeg vidste ikke, hvad han var.

Men det viser, at det var en af dem, som var i armen på anden.

Så de spørger jo de her mænd, der kommer ind.

Hvad laver I her?

På et tidspunkt, Mohammed siger til dem, at vi har lukket, og så siger han, at jeg er politi.

Og så er det også som om, at situationen ligesom begynder at spæs til.

Hvad laver du herinde nu?

Jeg spørger dig, hvad laver du herinde?

Hvad laver du herinde?

En af familiemalmene bliver pludselig siktet for loven om ulovlig våbenbedsiddelse.

Så han skal ligesom visiteres.

Og efter det, så skal de i gang med at undersøge stedet for ulovlig spiritus, siger de.

Og så kan man se på de her overvågningskamerar, som jo har optaget dele af den her episode,

at nogle af betjentene går sådan rundt og kigger i nogle skabe og nogle køleskabe,

og så under disken i den her vandpipekafe.

Så er det igen, at situationen begynder at eskalere på et tidspunkt.

Og så begynder det en familiemalm, at stå og putte sin arme på ryggen.

Hvor betjenten så spørger han, hvad laver du?

Jamen, jeg er klar til, at du anholder mig, fordi som han fortæller til os, at han vil bare ikke have situationen eskalerede.

Og det, der så sker der, det er, at han bliver så bortvis forstået familiemalmet her og kommer med ud på gaden,

så kan vi se i et overvågningskamer, han ligesom forsnit et spark i knæhasen.

Og så ved vi faktisk ikke, hvad der sker der lige indtil, at det andet familiemalm går ud og filmer ud på gaden,

hvor vi kan se, at ham her ligger og skriger på gaden, og der er to betjente oven på ham.

Farhatsunkel bliver tiltalt for at forstyrre den offentlige orden.

Han ender med en bøde for at råbe på gaden uden for vandpipekafen.

Er det almindelig politipraksist, at man går ind på den måde og begynder at gennemsøge en forretning, så den efterlukket tid.

Det er jo et godt spørgsmål, juridisk set har de lov til at gå ind og gøre det her,

men i følgefamilienens egne advokat, så er det her en klokkeklare chicanesag.

Som familien forklager til os, så er det her på tidspunkt, hvor vandpipekafen jo er lukket,

eller i hvert fald at være ved at være lukket, de går og gør regn, derinde, der står ståle op på borne,

så det ligner jo et sted, der er i hvert fald allukket.

Men igen, det er svært for os at sige, om der har været en mistanke for politiet,

til at de ligesom skulle ind og undersøge det her.

En af dem, der overværer det, det er Fahat, han er 15 år på det her tidspunkt.

Hvordan reagerer han på det, han ser?

Fahat's mor fortæller, at den her aften, der hører de jo noget larm ude på gaden,

de hører nogen, der roger på sig, de tænker, hvad sker der her, så hun går dernede sammen med nogen af sine børn.

Og der ser de jo så, at hendes bror og Fahat's unge er ved at blive anholdet af de her betjente.

Og denne situation, der har vi ikke det hele dokumenteret, så vi kan ikke sige præcis, hvad der sker.

Men det vi i hvert fald kan se, at der sker, det er, at på et tidspunkt,

så kommer familien måske for tæt på på de her betjente og så videre, og så roper de her betjente.

Han giver os altså en peorspray.

Og det peorspray, det rammer både Fahat og hans bror.

Og efter den her episode her, der fortæller Fahat's mor, at han begynder at blive meget bange for politiet.

Vi kan se i hans journal, i hans sundhedsjournal, at han på et tidspunkt begynder at få det dårligt.

Der er også en af de lærer, der beskriver, som om han er meget traumatiseret i hans sundhedsjournal.

Efter den her episode ved Vannepipekafén, der ser moren og hendes børn de her betjente flere gange ved Vannepipekafén.

Og hun kan jo mærke, at hun selv og børn også bliver bange og uttryk ved, de er der.

Og det formidler hun så videre til Vejle kommun.

Og der kan vi jo så se, at kommunen også sender det budskab videre til politiet.

Og fire dage efter, at det er ligesom skær, så er det, at moren bliver ringet op.

Kort efter episodeen i Vannepipekafén vokser Fahat's uro.

En aften, der hjemme med sin søskne og sin mor, ændrer et opkald pludselig stemning.

Det er en aften, hvor de sidder og der er en kommunalt sagspanler til stedet og de sidder og snakker om børnene, hvordan de har det og så videre.

Lige pludselig så ringer Fahat's mor også telefon.

Hej.

Nu skal du høre, at det er kommunen og løbet en klage.

Hvor i ***?

Det skal stoppe lige nu.

Hvis ellers ender det galt på dig og din børn.

Familien bliver simpelthen så bange den her aften,

da de har fået det her opkald og faktisk noterer den kommunale sagspanler, at moren går ud og kaster op.

Og familien fortæller os også i jo et selv, at Fahat også er ud og kaster op, fordi han bliver så bange over det her opkald.

Fahat får det dårligere og dårligere.

Og tænker på, at hver næste skridt kommer de til at gøre noget med os, politiet.

Det vi jo så kan se, det er, at cirka et års tid efter, der skriver et afblad politikken en artikel, der ligesom beskriver familiens sag her og der beskriver det her opkald.

Og på baggrunden af det, så kan vi se, at syge Østjyllands politi selv går ind og anmæller det her opkald til den uafhængig politiklammøndighed.

Men den uafhængig politiklammøndighed, de svarer allerede efter seks dage, at dække grundlag for at indlede en efterforskning.

I følge politiets fagforening opsøger familien også betjentne selv, og følger efter dem i deres privatliv.

Hvad er det politiet siger, de har oplevet?

Politiet i syge Østjyllands fagforening, de har jo ligesom været ind og kommet med en kommentar til os,

om at den her familie her skulle have skineret og skikineret politiet flere gange ved blandt andet,

og have filmet dem i deres private fritider, og fuldt efter dem i biler osv.

Og her har vi jo også at gøre med politifolk, som når de er i de her politiferætninger, så er de jo også i civiltøje.

Men de her anklager, der ligesom er kommet fra politipetjentene mod familien,

dem har statsadvokaten været ind og vurderer, og de har faktisk valgt at afvise sagerne, så de ikke går videre med dem.

I 2021 er skalere møderne med politiet.

To dage i træk dukker betjente op hos familien, og begge gange ender det med anholdelser.

På telefonoptaleser kan man se civiltklede betjente træd ind af døren uden dommerkendelse.

Du kommer ind i døren.

Først bliver Fahatts ene onkel anholdt.

Ikke skubb til mig. Ikke skubb til mig.

Sådan anden. Han bliver kastet ned på familiens terrase.

Lagt i håndjern, og siden hendt, tiltalte for ikke at opløse sit navn og få vold mod tjenestemand.

Det er jo nødvendigt vold. De, de har brug for, det er jo bare at få altså arm om på røven, så de kan give ham nogle håndjern på.

Der er jo ikke nogen grund til at gøre mig for træde.

Men ifølge retten har politiet faktisk slet ikke lov til at være der, så alle tiltaler frafælde.

Læt nu værre! Han er nede uden at få blivet med på et pyrr sprede øjne på ham!

Under 24 timer efter ducker politiet op ved en tredje onkels lejlighed.

Igen uden dommerkendelse.

Jeg har ikke tøj på. Mit barn er syv.

Der er en syv, der står herud.

Jeg skal da ikke tage min tøj på.

Hvorfor er det tøj på, og så slik den værre?

Ja.

Træt dørens blinder, da den bliver brudt op.

Hurtigt bevæger flere betjente sig ind i lejligheden.

En politimand fasttholder kone og hendes børn, mens en anlægger manden i håndjern.

Onklens kone er bedt tiltalt for at lægge hindringer i vejen for politiet ved at blokere deres vej.

Den sag er endnu ikke afsluttet.

Familien filmer de her situationer.

Det gør de fra første sekund, når de her situationer opstår.

Og de er tydeligt oprørte på videoerne.

Det er en stor familie.

De strømmer ligesom til de her situationer og er påvirket.

Er familien ikke også med til at eskalere de her situationer?

På den ene side er der nok nogen, der vil tænke, at familien er med til at eskalere de her situationer her,

fordi de taler også højlytter, der bliver også råbt, der bliver skrevet i de her videoer her.

På den anden side siger familien selv, at på det her tidspunkt er vi jo meget bange for politiet,

fordi der sker alle de her hendelser her.

Den ene familiemedlem har fået brækket en arm på tidspunkt, når der er en afhøring.

De får pewerspray, de bliver anholdt, og der sker jo mange ting.

De tænker jo også nogle gange, at hvad er det, der foregår her?

Hvorfor er det, i kommer her? Hvorfor er det, vi skal det her igennem?

Det er det, de forklager til også, at der er grundlade for, at deres opførsel er som denne her hendelser.

En natt i april sidste år skriver så endnu et kapitel, da Fahat med sin unge laborer

møder civilklæde-betjente på en villavej tæt på familiens hjem.

Fra det øjeblik de træder ud af bilen er konflikten under oplejning.

Kort efter løber de fra politiet.

Og den 16-årige Fahat forsvinder.

Fahat løber jo væk, og den her situation ved man, hvor han løber hen.

Det vi ved, der sker den her aften, det ved vi på baggrund af en af politifolken, har forklaret det i retten.

At da de af politifolken begynder at løbe efter de her forskellige personer i familien,

der er der en af dem, der løber efter Fahat, omkring de villaveje, der er omkring huset.

Og betjenten her, han falder så på et tidspunkt, og så beskriver han, at han ser Fahat løb derfra.

Hvad gør politiet for at finde ham?

Vi har jo spurgt dem om det, og de har jo ikke ville udtale sig omkring den del af det.

Cirka en måneds tid efter, at den her aften, hvor Fahat forsvinder,

der der er en efterforskningsleder for Sød Östjyllands politi, der er ude i Vejlehams Folkeblad,

og siger, at de på nuværende tidspunkt ikke er bekymret for, at der skulle være sket Fahat noget.

Og det undrer familien.

Politiet er også med i en artikel efter Fahat, der har været væk i otte måneder.

Hvad siger politiet der?

Der er samme efterforskningsleder igen i Vejlehams Folkeblad at komme med en udtale sig.

Han kan ikke opleves, hvad man har gjort for at finde ham, men at vi har gode grunden til at tro, at han har det godt,

ellers var vi mere offensiv i efterforskningen.

En ting er, hvad de siger til medierne. Der er politiet jo ofte lidt overknapet.

Er politiet i kontakt med familien i forbindelse med efterforskningen og eftersøgningen af Fahat?

Ja.

Hvad har dialogen mellem familien og politiet været?

Altså, Fahat har været væk længe. Han er en dreng. Hvordan har der samarbejdet været?

Jeg tror, at familien, udenfor hvad de fortæller, mener, at det er lidt mærkeligt, hvorfor politiet kan gå ud og sige i medierne,

at han har det godt, men de ikke kan få at vide, hvor deres dreng er.

Hvis man skal tro familiens fortælling, så har de været igennem tre års chicane fra politiet sidde.

De har et barn, der er væk. Flere af dem har også fået psykiske udfordringer på baggrund af det her.

Kan det virkelig være rigtigt, at det er så horibelt, simpelthen som deres udlægning, at det bunder i, at politiet har set sig sur på familien,

efter den her helt operandlige sag lang tid tilbage om, at nans anklæder en vold mod politiet?

Det er jo det helt store spørgsmål i det her. Hvorfor starter det her? Hvor er det her begyndt henne?

Vi har forsøgt at tjekke de her familier, at de er det vanekriminelle mennesker eller noget,

men det tyder det jo ikke på, fordi de har rene straffet at teste der allesammen.

Så i de der mange sammenstød med politiet henover tre år, der har ikke været en situation, hvor man kan sige,

det var det her politiet var ude efter, der var noget ulovligt til bagshandel eller der blev vidvasket nogle penge,

eller der var en hobbykniv i bukselommen, altså der har ikke været noget på en eller anden måde,

som man sænker, det er det her politiet har været efter?

Nej, det er ikke noget, der tider på i vores research.

Mange af de her sager, hvor familien bliver tiltagel for vold mod politiet,

eller at lægge hændringer i vejen for politiet, eller at beåretere ordens bekendte gørelsen.

Det er jo altså nogle sager, som sker på baggrund af politiet, at der er første omgang.

Så det er som om, at de her sager, der kommer til I retten og så videre, det ting, der opstår,

fordi politiet har en eller anden konfrontation med familien.

Alle de her sager, som er blevet, hvad kan man sige, officielle i rettsystemet,

er der nogen af dem, der har ført til dem?

Atenan blev frifundet i den sag, hvor han bliver tiltagel for at have begået vold mod politiet den aften,

hvor han får brækket armen.

Derudover, så den dag, hvor de er hjemme hos familien, hvor de både får power spray,

og de er derfor eftersøgnet, den kommer jo hele vejen igennem rettsagen,

hvor retten faktisk fri finder alle familiemedlemmerne,

fordi det var i strid med loven, at politiet var der, fordi de havde ikke nogen kendelse

eller noget grundlag for at være der.

Det er jo et meget stort sagskomplex.

Det er mange sager, det er langt vendtetid i rettsvæsnet,

og mange ting er meget komplekse, så der er rigtig mange sager, der ikke er afgjort endnu.

Men de sager, for eksempel som den, hvor politiet er hjemme ved dem,

eller hvor Atenan bliver tiltagel for vold mod politiet, der er de frifundet.

Familien har klædet over politiet allerede fra første sag.

Rigtig mange sagerne er også enten hos dub, altså den overhængige i politiklægemyndighed.

I interviewer politienspektøren fra Syd Östelands politi, som jo siger rigtigt nok,

at der ikke er rejstkritik af politiet i forbindelse med de her sager,

og i forbindelse med de her klager fra familien.

Hvad tænker familien om det?

Familien, de siger jo, at de mener, at politiet lige så er efter dem,

og de har ikke så stor tiltro længere til, om de her klager her,

hvorvidt de bliver behandlet rigtigt.

Det vil jeg ikke gøre mig til dommere over,

men familiens oplevelse er, at de så er meget alene med det her,

og de ikke føler, at det kommer nogle vejnene, når de klager.

Der er jo en i gangværende diskussion om politiets klædemyndighed.

Altså, i hvor høj grad er de ligesom uafhængige og helt fri af politiets egne enterrasser.

I har jo så fået indblik i behandlingen klagerne i de her sager.

Hvad er det for et system, som skal vurdere politiet,

og hvorvidt de følger de regler de underlag?

Den kritik, der tit bliver rejst, er, at politiet undersøger sig selv.

Og man kan jo også se, at forsvarsadvokater selv går ud offentligt at sige,

at de fraråder de rigtige deres klæderne og klager over politiet,

fordi de kan få en sikkelse tilbage.

Der er faktisk nogen, der kalder det for boomerangssager, har jeg hørt,

fordi det er en sikkelse, der kommer lige tilbage, hvis du klager over politiet.

Hvad mener du med det?

At hvis du sender en klager sted mod politiet, så får du en sikkelse tilbage mod dig.

Det kan være sikkelser, som så bliver du anklagede for vold mod politiet,

eller du bliver tiltalt, eller sikket for vold mod politiet,

eller du bliver sikket for at lægge hindringer i vejen for politiet.

Altså det, som et andet oplevede i det allerførste sag?

Ja.

Tilbage står jo selvfølgelig en masse klagesager og processer frem og tilbage,

men jo vigtigste alt, en dreng nu 17 år gammel fra Hart,

som har været forsvundet i halvandet år.

Der er ingen, der har set ham siden, han løb væk fra denne her civilklæde betjent,

og forsvendt.

Hvordan forsøger familien selv at finde ham?

Jamen, familien har jo selv været ude og lede i skoven af flere omgang efter forhatt.

Derudover så har den frivillige organisation Missing People også to gange

været ude og lede i det her område her, men de har jo ikke findet noget.

Man kan jo forstille sig alle mulige ting, altså at han er hos en ven,

løbet hjemme fra, rejst ud af landet, hos et familiemedlem,

men man kan jo også forstille sig det allerførste.

Anden ser familien det som en mulighed, at han er kommet rigtig slem til skade.

De frygter jo om, hvad der er sket med for Hart, om han kommer hjem igen.

Men man kan også godt mærke, at der stadigvæk er et håb hos dem.

Genstart har forelagt familiens kritik for Sød Østjyllands politi

og den uoverhængige politiklægmyndighed.

Dub ønsker ikke at kommentere kritikken, og Sød Østjyllands politi skriver til os.

Politiforretninger kan udvikle sig til eller opleve,

men det er ikke nødvendigvis kønt, når det opstår et højt konfliktniveau.

Der er på nuværende tidspunkt ikke udtalet kritik af Sød Østjyllands politi

eller af medarbejdernes opgaveløsning.

Sød Østjyllands politi respekterer den uoverhængige politiklægmyndighed

og statsadvocatens afgørelser.

Skulle der i fremtidige afgørelser blive fundet grundlag for, for eksempel kritik,

så vil ledelsen tage diskrit som kritikken mot give anledning til, for os som arbejdskiver.

Omkring drengen for hartsforsvinden skriver Sød Østjyllands politi.

Den nu 17-årige forhard er efterlyst rutine med sit års internationale

og politikresen har løbende været i dialog med moren og forskellige bidsider.

Det er dog blevet oplevet som meget vanskeligt.

Dagens genstart slutter her.

Den er sat sammen med Magnus Miu, Claudia Steenhart, Liene Fabricius og Nikolaj Fultag.

Jeg hedder Anna Ingrish.

Håber på opdales i alle deres podcast og radioprogrammer.

Machine-generated transcript that may contain inaccuracies.