Genstart: Hitler på teenageværelset

Jeg er ædgst af det.

Som Karl Marx selv.

Undtås, jeg er rør.

Jeg er vult.

Jeg er vult.

Jeg er vult.

Jeg er vult.

Det er sådan meget visuelt univers.

Så ser man et LGBT-flag,

egenbuuflag, blive brandt.

Din stort rosel er mod den her ideologi.

Så ser man en sort person blive hængt.

Så ser man nogle unge fyrestået skyde med maskingevært.

Og så er der musik inovre.

Og hagekors, der flimmer og kører rundt.

Det er sådan enormt flimmerende hektisk visuelt univers.

Det er helt unge mennesker, der sidder hjemme bag skærmen.

Og deler det her flimmer, er ekstremt og raser fjensk indhold.

Vi kan i hvert fald se, at når det kommer til online-miljøerne,

så kan der ske en meget, meget hurtig retikalisering af retorikken.

Mindreårige, som er havnet i højere retikale online-grupper,

med risiko for at blive jerneverket og voldsparate ude i den virkelige verden.

Man kan gå meget hurtigere,

og så kan det være, at man kan gøre det.

Men hvordan foregår det?

Hvordan bliver man højere retikaliseret hjemme på teenage-værelsen?

Det spørg genstart om i dag.

Mit navn er Thomas Tjernsen.

Jeg tror, jeg havde forestillet mig, at nogle af dem vil være sådan i deres fysiske liv,

også nogle meget lamne grovtyper.

Og det her, det var altså i høj grad nogle unge, der virket til at være dygtige.

Og så var det, at der var nogle unge, der havde været så vigtige.

Og så var det, at der var nogle unge, der havde været så vigtige.

Og så var det, at der var nogle unge, der havde været så vigtige.

Så i høj grad nogle unge, der virket til at være dygtige skoleilliver,

og der lavede stille liv.

Ida, vil du ikke presentere dig selv?

Jeg hedder Ida Nyckor-Asparsen, og jeg er journalist på Daublade Information,

og har de senere også lavet gravesboligstik,

hvor jeg har beskiftet mig med sådan højere ekstremistiske grubber af flere omgange.

Og jeg er enormt interesseret i den selve retikaliseringsprocesen.

Hvad er det, som i som udgangspunkt er en nysgage på at finde ud af?

Tiden, når man hører om tæerngræb, så er det resultatet, man siger.

Det vi var interesseret i, var, hvor starter man med at blive eksponerede.

Ida og kollegaen forsøger at få et indblik i den her vej til mulig retikalisering.

Til en start opretter de en falsk broer på TikTok.

En broer med et særligt indforstået navn.

Den hed baseret Otterfirs.

Otterfirs er sådan i internett slag, i højreksamistiske grupper.

Stor for heilhidler.

Fordi det er det ådne buksdag.

Baseret af en dansk rådsættelse er et udtryk, der er best, som man bruger meget.

Det er best, hvis man står ved, at man er en assist.

Altså en form for site.

Vi opretter den her profil og deler ingen opslag. Den hedder bare det der.

I løbet af tre måneder får vi omkring 1000 følger, alene på grund af navnet.

Det er unge følger fra hele Europa.

Nogle følger som også af danskere.

Vi reager ud til en af dem og spørgsen kender i flere grupper, hvor man kan hænge ud.

Og så bliver vi inviteret ind i det her univers.

Det overraskende er, hvor lidt vi infiltrerede ikke noget.

Vi oprettede en profil.

Og så bliver vi inviteret til en gruppe, som hedder Federlandsfront.

Som er en ret ny gruppe, online gruppe inden på Discord.

Med invitationen flytter mulvarpeprofilen, baseret 88, sig altså fra TikTok,

over til gruppen Federlandsfront på Mediet Discord.

Det er meget vigtigt at sige, at det er ikke på det mørke internet, hvor det er ulovligt at være.

Discord var oprenneligt beskedstjenet, når du spiller computer,

fordi der både kan være løde og beskeder.

Så den kan jeg også hælde ned.

Det, der er med Discord, er til forskel fra andre sociale mediaplattform.

Så bliver forbudet om voldet og ekstremt indhold.

Ofte ikke håndhævet her.

Med invitationen får Ida og hendes kollega pludselig adgang til et ekstremt brutalt univers.

Altså, det er videoer af sorte mennesker, der bliver hængt,

og spreller fra træer, mens der står kukluslan rundt om.

Det er videoer, som af masse skyder riger på gærningsmanden.

Har live streamet dem, og man lige som ser ham slå folk i hjælp.

Fra hans synesvinkel, fordi han har haft kamera på.

Og så er det Hitler-dyrkelse.

Det står ikke så meget i sådan en rejse derhåbent.

Rigtig mange means, hvor man laver sjov med det, man deler.

Derudover er det også virkelig meget hyggesnakke.

Hyggesnakke?

Kan du bestlige ad og gåst til jul?

God nat og god morgen.

Det er tydeligt, at det er et ekte socialt fællesskab.

Vi er derinde i halvanden måned,

og brorne skriver der over 9.000 beskeder til hinanden på halvanden måned.

Så det er også bare enormt meget.

Hæ, skal vi hænge? Hæ, skal vi spille computer?

Og så deler man i en video samtidig i landen MIMA af Hitler der hejler.

Hvad tænker du, da du kommer ind her, og ser den her pærevælling af hyggebeskeder,

og videoer, hvor folk bliver hængt?

Jeg tænker, at her er en gruppe mennesker for hvem, at vold er blevet normaliseret.

Og det sker egentlig ret hurtigt.

Første gang jeg selv ser de her videoer også, så kigger jeg sådan en instinktivt væk.

Fordi det er simpelthen så ubehageligt.

Og nu har jeg altså siddet med det her nogle måneder,

og når jeg ser de der videoer nu, så ved jeg, at det er ubehageligt,

og jeg er ikke lyst til at se dem, men det fremkaller slet ikke sammenfølelser.

Når du så er et ung menneske på 13, 14, 15, 16, 17 år, som sidder og ser det her,

uden regulering, og uden at din frontale arbejde er helt udviklet,

så tror jeg rigtig hurtigt, at det bliver normaliseret at se på, så bliver det et spil.

Og hele den der gamification bliver også styrket i de der videoer.

For eksempel er der et masserskydderi fra New Zealand.

Gjernigsmanden, man ser ham ligesom tage sin maskinegevære op,

og så er der nedtilling til, at hans ægte skydderi begynder.

Så står der 3, 2, 1, og now the match begins.

Og det tror jeg er meget sine for måden, som de her unge oplever videoene.

Der er knap 100 medlemmer i gruppen, de allesammen danske,

og det mest bekymrende, det er hvor unge de er.

Og på et tidspunkt skriver en pige på bare 13 år ude i gruppen.

Her spørger hun ret uskyldigt. Hvorfor er det egentlig, vi hader jøder?

Hun får et svar få minutter efter, så de ser os bare som kvæ,

og de er ude på at overtage markten i hele verden.

Og så er jeg svaren bag efter sådan. Det kan jeg da godt se.

Det giver mening, typi honest.

Og det tror jeg er et eksempel på en ung pige, som ny skat stiller et spørgsmål.

Men det er også enormt hurtigt til at indopte de svaret, der bliver givet.

Og man kan sige, at det er jo en eller anden form for at forsøge på retikalisering.

Enkelte medlemmer i Førelands frontgruppen stikker ud.

En af dem er en 15-årig gut. Han er anonymiseret her, men vi kalder ham for Gustav.

Hvorfor ligger Isærle mærke til ham?

Han deler mange af de her videoer, og han virker ideologisk bevidst om, hvad det betyder.

Og så er han samtidig også i andre forager en enorm opstøjende på kontakt og vejledning for ældre.

Han er ligesom på alle parametre aktiv, og han vil også gerne ind i det, der hedder Nordiske Modstandsbevægelse.

Som er sådan en fysisk manifestation af nationalsocialismen.

Altså hvor man støtter sådan en ny nazistisk tankeguss.

Det er måske den allerstørste militante nazistiske organisation, som vi har i Norden.

Stagt, antisemitisk og indvarendrigsfændelig.

Kan du komme med eksepler på, hvad han deler Gustav?

Han deler et billede af en jagtriffel, som han har set på gul og gratis.

Og han skriver, at jeg overvejer at få jagtegn.

Men et minut efter, så er der en, der skriver, at man behøver, hvis det ikke er jagtegn for at opskyde jøder.

Så skriver han True. Det er da lovligt at skyde rådder, at der er en anden, der skriver Gustav.

Ja, det er da lovligt at skyde nyder. Det behøver man ikke jagtegn til.

Det er en meget godt eksempel på, hvordan noget indhold, som i sig selv er uskyldt i et lignhurtigt,

bliver dredet over en kontekst, hvor man i hvert fald, i jeg, som bruger, bliver virkelig tvivl om,

at det er for sjov eller at det er noget, man mener.

Da helstidens er kastisk og tvittydigt i tone derinde,

i stedet for at skrive, at det er menneskelig, der fejler, så skriver man, det er menneskelig, der hejler.

Og det er uskyldigt og sjovt.

Og der er ikke nogen, der lige siger, ah, ej, det var bare en joke bag efter.

Nogle gange, hvis de har delt så den meget vold som video, som kan være ulovlig,

så skriver man bag efter sådan, hej, det er bare kunst.

Når I sidder og kigger på den her gruppe, hvor går grænsen somvælgen, kan man sige,

hvad der er sådan ulovligt og meget, meget problematisk.

Og så kan man sige den del af det, som er måske en masse unge mennesker,

som prøver grænser af at sige noget vildt og så ser, hvad der kommer tilbage.

Altså, at det måske mest er for sjov.

Jamen, vi kan ikke se, hvor grænsen går.

Men problemet er jo, hvis de her ungen heller ikke selv kan se grænsen.

Men altså, det største problem er nok, at de mennesker, der ved rigtig meget om det her,

om retikalisering online, altså de siger også, at det er en del af kerneproblematikken her,

at det er så svært at aflæse om det her er grænsoverskridende,

eller om det ved at udvikle sig til noget, der kunne blive inden i voldshandlinger.

Dagen, der deler, det gør han faktisk flere gange i sådan en video, hvor han så skriver,

mig og Adam på vej op for at skyde vores gymnasie op.

Og det er jo virkelig svært at også få pt, det siger de også åbent.

Det er virkelig svært at aflæse nogle gange, altså, at det er en joke,

men man kan ikke vide, hvordan modtageren sidder og ser på det,

om de også tænker, oh, oh, what a joke,

eller om de sidder og tænker, helt sikkert, det vil jeg også.

Jeg synes jo, det lyder virkelig, virkelig bekymrende.

Jeg vil blive i de næsten bange, hvis jeg havne på et formøg så nogen,

der skrev sådan der, hvordan håndtager myndighederne den her slags forum,

den her slags post fra danske unge, der sidder derude?

Vi har forlagt dele af det her materiale for pt,

og de kommenterer jo ikke på sådan konkrete grupper.

Og vi kan bare se, at nogle nartier har en appelt til unge.

Men de siger, at det her materiale er en del af det,

og materiale er meget typisk, for de siger i højre, retikale online forer.

Noget af den estetik, der bliver anvendt, er også noget af det,

der går igen, gamerspråk, gamermemens, og alt den slags.

Altså, at det er sådan nogle meget om skiflige virtuelle fællesskaber,

hvor der er rigtig mange unge, som kan gøre sig gældende.

Tidligere var der jo måske et større overlapp mellem

sådan klassiske kriminelle-miljøer,

og så stå i Aarhus og demonstrere, og kæmpe mod nogle antifasister.

Der er ingenting, der går!

Mokke, jeg vil ikke gøre det!

Det er faktisk hyggeligt, jeg spasser mig.

Og hvor man jo ikke også vister frem med, for eksempel, lidt armt nazibænd.

De her grupper, det er meget mere svært at holde styre på dem.

De skifter navne,

og de er jo ikke meldt ind i et sted,

hvor de har skrevet under på en form for etologi,

så det er jo en gruppe unge, som flyver under radaren.

Altså, det er jo ikke nogen, der larmer til daglig.

Hvor stort er problemet med højere retikalisme herhjemme?

P.E.T. har sådan i 2020 opgraderet.

Det henviser P.E.T. selv til, at det skyldes den her nye online retikalisering

inden for højere ekstremisten.

Man kan gå meget hurtigt for at være modstandere af det ene eller det andet initiativ,

til at have en retryk der taler om dansk forret og kommende borgerkrig.

P.E.T. er jo en kæmpe opgave i,

at hele tiden identifisere, hvad folk skriver og hvad for nogle nye navne de har fået

og især hvad er det for en rejse de er på,

altså starter det med at være show, memes,

og så kan man se, at der skal foregå en retikaliseringsproces,

som så ender ud i nogle sådan mere voldigere tendenser.

Så det er et stigende fokusområde for P.E.T.?

Ja, fordi de skal ikke forholde sig til klubhuser.

De skal forholde sig til en flimmerne masse af unge,

som kan gå ind på et døgnetopend internet og få adgang til alt materiale.

Du kan jo søge på, at jeg kunne godt tænke mig at få nogle bombemanuater,

jeg kunne godt tænke mig at få den, der skriver sådan,

hey venner, er der ikke nogen af jer, der kan dele nogle showvideoer fra Udoja?

Den falske politiemandskød krøv blodet sine op og ned,

mens de forsøgte at gemme sig eller rundt slæppe fra øgen.

Det er jo både en positionering,

men det er jo også en måde at få adgang til noget materiale rigtig hurtigt,

og det kan du bare få dig ind.

Det er en kæmpe befæ, og det er en uforpligtende befæ, du kan komme og gå.

Iida og kollegaen identifierer nye af de unge i gruppen.

De finder ud af, hvem de er og hvor de bor,

og beslutter sig for at opsøge nogle af forældrene.

Der hvor vi kan se, at de er under 18, vil vi have fat i forældrene også.

Og spørg dem sådan ved I, hvad der foregår, og hvad tænker I om det?

I forhold til os barnens online liv.

Så vi tager ud og banker på, uden vassel.

Hvad tænker du om de her familier inden de tager ud og besøger dem?

Jeg er der spændt på, om der hænger et nasiflag på døren,

og om forældrene står hejler for at være helt klitschiffel.

Men det er i hvert fald enormt vigtigt for os at finde ud af,

hvor de her holdninger er startet.

Virker det umulbart at komme hjemmefra,

eller er det noget, man har opsnuset i en social proces på internetet?

Fordi det ville give ret gode mening, hvis ens forældre var glødende af sidste,

at man selv sad på et forum.

Og det er bare overhovedet ikke, det vi med.

De ender med at besøge fire hjem.

Blandt andet banker, de på, hos den meget aktive Gustav.

Den 15-årige drenge, der delte drømme om at blive en del

af den nordiske modstandsbevægelse, og om at købe et jakkevær.

Hvad er det for et hjem, I kommer ind i?

Det er en fuldstændig normalt hus i et helt dansk gemmeslidigt kvarter.

Vi kan også se gennem vinduet, at der er lige blevet siddet deres spillet bræt spil,

og Tjøvælger på syrt, Øste ligger stadigvæk på bordet derinde.

Og så banker vi på, og det er selvfølgelig en meget chokerede mor, der åbner.

Men det er også en enorm venlig og lytne mor,

som gerne vil vide, hvad i alverden er det for noget, hendes søn har delt.

Hun aner det simpelthen ikke.

Så hun byder jeg faktisk inden for, hvad siger I til?

At vi bliver glæde af, at vi kommer indstine, for der måde,

men at hendes søn har delt ekstremistisk og potentielt ulovligt materiale.

Det skal vi på en eller anden måde være sikre på, at hun ved noget om,

og vi vil gerne høre, hvad hun tænker om det.

Hvordan regager hun, da I fortæller hende det?

Hun er forvirret. Hun er en rigtig sød mor, som ikke lever på internettet.

Altså, hun er ikke på Instagram, hun taler ikke ingen til daglig.

Og da vi viser hende en af de videoer, hendes søn har delt,

så siger hun også, det er rigtige mennesker.

Altså, det ligner et computerspil.

De har medbragt 100 visere eksempler på, hvad det er hendes søn laver på nettet.

Der er masser af den såkaldte hyggetat,

men så er der også videoer med opfordringer til drab på raseframmet

og klipp af Hitler, der hejler.

Hej, Hitler! Hej, Hitler!

Hun forstår ret hurtigt efter at se et få sekunder, hvad der er for en type indhold.

Og så siger hun, hvad det her er for et form.

Hun har godt kunne mærke, at hendes søn har været anderledes de seneste måneder,

og snakket sådan om, at historien ikke var rigtig skrevet,

og hun har tænkt, hvad er alverden?

Hvad er det for noget? Hvad mener du med det?

Hun har slet ikke forstået, hvad det er for et sted, han har.

Så hun vil rigtig gerne vide mere, og det er også meget tydeligt,

at hun har kæmpestore omsorgere for sin søn.

Altså hun tænker også, han skal have hjælp,

men hun skal jo vide, hvad hun skal grive i.

Så hvad vælger hun at gøre?

Først vil hun også sige, at han også kommer ned, men søn er ovenpå.

Og at vi taler om det her sammen, og prøver at forklare det her.

Og det er ikke fordi hun ligger ansvaret fra sig.

Det er fordi hun kan jo ikke forklare, hvad det her er for et form.

Så hun henter faktisk sin søn ned.

Han er enormt rolig og kigger også i øjne.

Og så spørger vi, hvad tænker du selv, når du ser de her videoer?

Synes du, de er voldsomt?

Så siger han, nej, han har ikke nogen følelse om, kring de videoer.

Så spørger vi, hvorfor skriver du, du gerne vil være en del af

den nordiske modstandsbevægelse, når du bliver 16?

Og så siger han, det er fordi,

at jeg tror, de er det eneste, der kan løse problemerne her i verden.

Og så siger jeg, synes du, at det lyder helt skørt.

Hvis jeg siger, at du måske er blevet hjernevasket, så han, ja.

Det synes han, at det lyder helt skørt, og han tænkte, det var hjernevasket.

Så han er meget rolig og fattet,

og står jo et langst, du kender, vejen også ved de ting, han har skrevet.

Hvilket kommer bag for morgen, og vi giver hende et nummer til

sådan en national anti-radikaliseringens hotline,

så vi ikke bare smutter, og så står hun alene med det der.

Du har fuldt de her unge mennesker på den her gruppe,

og nu sidder du over for en af dem, som er helt køle,

når du konfronterer ham med det, han har lagt op.

Hvad får det dig til at føle?

Inlevelse i morgen, tror jeg, som er så forsigtige at bare gerne vil

have den sødring, leve i den fysiske verden.

Og så, da vi kommer ud, tror jeg også, at jeg tænker, shit, man, han mener det.

Også fordi vi kan se, at mens vi har siddet og talt med moren,

og han har været ovn på, har han siddet og skrevet ind i forholdet med,

sådan, hey, der er kommet nogle journalister,

og de andre råder ham til, du skal ikke sige noget,

og det viser også, at det er jo et ekte socialt fællesskab,

hvor han også søger ind for råd og vejledning i en situation,

hvor vi står ude i den fysiske virkelighed.

Hade du forventet, at han ville sige unskyld eller fuck,

jeg blev taget med fingrene i kados nu, og nu må jeg ligge det fremme?

Jeg tænkte, at hvis jeg selv var 15 år, og der kom sådan en to der,

og sagde de ting til mine forældre,

altså så ville jeg ligge mig ned og få de lige befinde,

og blive virkelig nervøs, så jeg var overrasket over den ro.

Når det kan ske for Gustaf, og for de mange andre unge, der er ind på det her forum,

kan det så ske for alle unge, det her?

Jeg tænker ikke, at alle kan blive retikaliseret.

Fordi jeg tror, man skal have en eller anden form for sårbarhed,

og ikke at der er noget behov, man mangler for at få opfyldt.

Men den sårbarhed, behøver jo ikke være, man er blevet misbruksseksuel som barn.

Det kan jo også bare være, at der er en eller anden form for sårbarhed,

og der er en eller anden form for sårbarhed,

som er blevet misbruksseksuel som barn.

Det kan jo også bare være, at man føler, at man har meget bid på i verden,

og bliver holdt ude i fysiske fællesskaber.

Jeg tænker jo, at det må være det værste marit for forældre,

at børn ligger på deres værelse med deres telefon eller deres computer,

og så ender sådan nogle her steder,

hvor de lige pludselig går rigtig hurtigt med at indoptage nogle holdninger,

som forældres andre er helt vanvittige.

Hvad med en psykolog, der arbejder med det her?

Hvad siger hun, man skal gøre, hvis man står i den her situation, hvis det er ung menneske?

Ja, men hun siger, at jeg kan godt forstå, at det er svært for jer,

fordi det er en kæmpe generationskløft.

Men hun siger også, at ligesom en hver anden frisets interesse,

så skal man turde at stille dumme spørgsmål. Man skal faktisk insistere på det.

Hvad er det der for et sted, du sidder og skriver?

Hvad laver man derinde?

Hvem skriver du med? Hvad skriver I om?

Hvorfor er det spændende, må jeg prøve at se med, når I sidder og spiller?

Altså, bare fordi det er noget, der foregår nede i en lommemum,

man jo stadigvæk godt bliver om nogle svar som forældre.

Så hvis ens søn lige pludselig hver aftensmaden sidder og snakker om,

at historien er forkert skredet, så skal ens alarm klokke og måske ringe.

Så kan man i hvert fald spørge, hvorhen har du fået det indtryk?

Hjærs besøg hos de her medlemmer og gruppen, er det blevet omtalt meget inde i gruppen?

Ja, men det er klart, på et personligt plan bliver de jo også ret bekymret og skrev også,

at vi lukker den her gruppe ned, fordi vi vil ikke give materialisationelister og politi,

og så skrev de åbner snart igen.

Så hvor er Federlands fronten hende i dag?

Det seneste, der så den skete i den udvikling var, at den første leder radet udklar med nogen,

så var der en anden, der sprang til.

Og han tog kontakt til vores mulvarpeprofil.

Og spurgte om, at vi ville være rekryteringschef på Fyn og områdeleder.

Og det ville indebære, at vi skulle samle nogle anstandige nationalister på Fyn.

Og vi skulle også se, om de kunne skaffe emiliterende former,

og så skulle vi se, om vi kunne finde nogle bunker og sådan noget,

som vi kunne være i og lave operationer.

Og det er en søndag, der har skrevet det, og det er sådan et militært fascineret sprog.

Og på den ene side er det jo virkelig så den grindaktigte,

altså hver det er for at tage tur, at vi skal overtage, hver det er, du snakker om.

På den anden side er det jo virkelig forroligende.

Ida, tak fordi du kom og fortalte det historie.

Selv tak.

Hvis du selv har brug for hjælp og rådgivning, eller kender nogen, der har,

så kan du kontakt den nationale hotline mod retikalisering på 41,

44, 90, 90.

Her slutter dagens genstart.

Den var til retlagt af Grybak Jensen, Line Fabrisius, Søren Elbæk,

og Midt Now, det er Thomas Thieransen.

Machine-generated transcript that may contain inaccuracies.