Genstart: Gå efter bolden

Jeg tror, du har ret i en år. Dem er tædre, som de bliver kaldt.

Og det danske land skal vi også huske at sige.

De går altså side om side her.

Hvis vi kigger på billederne, der kommer der til at være et kæmpe råb her på Cis Radio Vær.

Det var en lødmure.

Det er sådan en, som gav skorsuhudet.

Vi skal lige have nationalnudliderne. Vi skal have lovtræning.

Da vi synger vores nationale sang.

Jeg kan jo ikke synge, at jeg står og græder.

Og det har jeg ikke gjort til en landsholdskamp i mange, mange år.

Men jeg kan ikke stå og synge med på nationale sangen.

Jeg har aldrig været så rørt.

Så det kommer lidt bag på mig.

Sanne Tråelskog har ventet 16 år.

Og til sidst tvivlede hun på, at det er nogen sendenvilske.

Men da hun løber på banen under verdensmesterskaberne i Australien,

klædet i rødt og hvidt, og skover et vigtigt afgørende mål,

kulminerer hendes karriere.

Jeg ser billeder på den nærmeste hverdag, og det er jo den bedste følelser her i gruppen.

Selvom kvinderne blev slød ud af verdensnationen, slår verdensmesterskabet én ting fast.

De følte stadions, de brødlende fans og den øde interesse i medierne viser,

at kvindefodbolden bulrer afsted.

Beklare det, Nick, og jeg ved, måske jeg aldrig kommer til et VM mere.

Hvordan er det at være i de sidste år af sin karriere,

lige når kvindefodbolden er ved at slå igennem?

Det er dagens genstart.

Jeg hedder Anna Ingrish.

Du er lige kommet hjem fra VM, turneringen fortsætter jo stadigvæk.

Hvordan er det at følge med i?

Det er spændende, men det er også hårdt, at man kan se,

at man selv kunne have stået af og selv kunne have oplød videre turneringen.

Men jeg prøver selvfølgelig at få lidt med, men jeg kan godt mærke,

det gør ondt at sidde og kigge på.

Sanne Trulskov har været en fast og vigtig del af det danske landshold lige siden hun debutterede i 2008.

Jeg spiller på kvindiansholdet fodbold, og det har jeg gjort nu i omkring 16 år.

Og det er jo for nogen nu høftigt at spørge om, men hvor gammel er du?

Jeg er faktisk lige blevet 35 i går, så det er lidt af, at vi lige snakker om alderen,

men så længe man føler sig ung, så synes jeg, det er det okay.

Er det særligt, ærgerligt for dig, og det du laver er tale om alderen?

Ja, det synes jeg.

Jeg har fået spørgsmål, at jeg er blevet tredet, hv. længe spilte fodbold,

og hv. kan kvinderspilte fodbold.

Så det der med, at jeg er blevet tredet i år, og nu er jeg 35, det gør lidt ung, synes jeg.

Hun er ligevendt tomhendet hjem fra verdensmesterskæberne i Australien og New Zealand,

hvor Danmark røg ud i årtnedelsfinalen.

Så når Spanien og England skal kæmpe om gulvet på søndag,

er det også med en knune følelse af skuffelse, hun tænder for fjernsynet og sammen med.

Vi fik videre inde ved to af stedet, ja, men det her VM, det bliver rigtig stort.

Det bliver noget af det største i længere tid.

Så jeg tror helt sikkert, at jeg vil sidde tilbage på en god tynding,

men også med en viss dølhed og glæde over, at Gønforbolden indenlig har sat sig på verdens etende.

Da du er 6 år gammel, starter du til fodbold i vejen.

Hvor mange piger er der i klubben?

Det er meget af mine tøster.

Så der er to piger, og så er der, jeg tror jeg vil sige, 30 små drenge.

Så i spillet allesammen på holdsammen.

Ja, det var ikke drenge med pigerne, det var allesammen mod alle.

Jeg ved, du er til et stegende, hvor der er nogle drenge fra et andet hold,

der undrer sig over, at der er piger på jeres hold.

Vil du ikke beskrive den situation?

Vi var til en turnering, hvor der er pludselig både nogle forældre,

men også nogle på det måde af drengehold, der siger,

har her i her en pige med, og piger kan ikke spille fodbold.

Jeg ved, at jeg skulle bevise modsat, så jeg kan huske, at vi spillede den her turnering.

Jeg skruer en masse mål, og jeg ryger også ind i mål.

På det tidspunkt kan jeg bruge et skruermål,

men jeg kan også tage mod alle drenge's hård skud.

Efterfølgende, da vi vinder de her kampe, og vinder en dukal til den her turnering,

der kommer både falderne og de andre drenge over at sige,

okay, piger kan godt spille fodbold, eller du kan i hvert fald godt spille fodbold.

Hvilke idoler har du som barn?

Jeg har, han i Andersen.

Hånd og spillerne.

Fordi, jeg visste jo ikke den gang, at der var et kvindlandshold.

Og så kan jeg huske, at jeg havde også Mikha og opereren Lago.

Vi taler for broderne Lago, der har været ind i spillet, for begange interneringer, det kommer de.

De var søskende, de spillede på Landshåld,

og vi søster og jeg, vi sagde, at når vi blev store, så skulle vi også spille på Landshåldet.

Men jeg kan især huske han i Andersen.

Hun var et kæmpe idol for mig.

Hvorfor? Hvad var der ved han i Andersen?

Jamen, hun var lidt hisse, som jeg selv var.

Hun havde noget til mig og mange.

Og så visste hun den der sult, og den der glade ved sporten.

Så jeg sammenlignede med egentlig meget med hende.

Jeg havde også korthåret på et tidspunkt, hvor hun havde.

Og så er Andi Anders gav på.

Det er helt tydeligt, at hun laver det.

Når han rundt og præstalt har beklast det.

Så der var mange ligheder, jeg kunne se mig selv i.

Det godt var, at hun spillede håndgål, men jeg spillede bare fodbold med.

Jeg havde de samme ambitioner og mål som hende.

Tænk du, at fodbold var noget, du kunne gøre,

professionel i fremtiden?

Nej, og rydt ikke.

Men Sanne Trulskov kommer til at spille professionel fodbold på fuld tid.

Vejen, der tilstatter i Sønderjyske, er et mindre hold i den kvindelige liga.

I 2008 når de hele vejen til Pokalfinalen, der skal spilles i parken.

En plane, som hun nærmest ikke havde turt drømme om af betrevet.

Vi skal ud og se banen ind, vi skal ud til opparming.

Den der følelse med, at nu står jeg på græset.

Jeg kan huske, at jeg sætter mig lige ned og mærker græset.

Og kigger op, fordi det er kæmpe store for mig.

På det tidspunkt er jeg 19 år og skal spille i nationalparken,

som jeg jo altid kun har set, drengende og herrende spillige.

Ja, så en Pokalfinal, det er noget af det største på det tidspunkt,

jeg havde opnået, så...

Hvor mange mennesker kommer også i kampen?

Jeg tror, det var omkring 500 mennesker.

Det synes jeg jo på det tidspunkt, det var ok.

Jeg kunne godt se, at der var mange pladser i parken, som ikke var fyldt ud.

Men på den ene lange side, der var 500 mennesker, det synes jeg var stort.

Hvordan var der spillige i parken?

Det var helt vildt, en rigtig dejlig omgivelse.

Du får også det by for landsholdet.

Husker du, hvor stor interessen for landsholdet er på det tidspunkt?

Det der sociale medier begynder stille og roligt at komme,

men der er jo ikke nogen kamme, der bliver vist.

Så jeg kan huske, at jo, det er også stort,

men det er ikke fordi, jeg tænker, at det er stort ude i selve medierne,

fordi det kun stille og roligt begyndte at blive vist der på TV.

De danske fodboldkvinder leverede en mindre sensation,

da de slog de dobbelige medierne,

men det er ikke fordi, det er fordi, det er fordi, det er fordi, det er fordi,

fodboldkvinder leverede en mindre sensation,

da de slog de dobbelige tyske verdensmæstere

med 1-0 ved træningsturnering Algarvkopp i Portugal.

Så da du spiller din første kamp for landsholdet, så er der mange, der ikke ser den.

Ja, det er i 2008, hvor Algarvkopp nede i Portugal,

hvor jeg kom ind i noget Finland,

og der tænkte jeg, det var lidt aflig, at værken,

både min familie og venne kunne se, at nu fik jeg landståndsby på den store scene.

Udover, at kampen blev vist og ikke vist i fjernshedet,

hvordan kunne man så mærke forskellen på

at være på kvindelandshold og herrlandshold?

Hvis du for eksempel tager sådan en tur, hvor I skal spille i Algarvkopp.

Der kan jeg huske, at vi kommer dernede.

Derfor har vi stået en kuvert i hånden med 100 kroner per dag,

og det er sådan en kostologi, man kalder det dengang.

Hvis vi var stadig sådan i 10 dage,

så var det jo meget for mig på det tidspunkt,

at få en kuvert med 1000 kroner i.

Det kunne jeg jo måske godt rende ud.

Det fik herren end nok ikke på samme måde.

Så var det noget omkring en bane i forhold,

og der var noget omkring, hvor mange vi var med i forhold til,

både træner og fyser og så videre.

Så det begyndte at stille og roligere,

men mærke sig, at det er en stor forskel på kvinde og herrfodboldsiden.

Og man kan sige, uden at overdrive,

at kvindernes version var noget mere skrappet?

Ja, det kan man viske godt sige.

Det var en light-modell i forhold til herrnes model.

Sanne Trulskovs karriere tager fart.

Jeg synes lige for saren, at der har vi passerede rigtig godt som hold.

Hun skifter til Brøndby et af de dominerende hold i Ligegelle,

og i 2017 banker udlandet på.

Nu har den målrig midtbanenspillervalt

at forlade de trykkerammer i Danmark

til fordel for fodbold på aller øverste niveau.

Sanne skriver kontrakt med den svensk storeklub FC Rosengård,

og her i Sverige er tingene helt anderledes.

Hun kan pludselig dedikere alt sin tid til fodbolden.

Ja, det er altså rigtig fedt,

og skifter betyder også Sanne Trulskov og Mænder FC Rosengård

i den næste måned med FC Barcelona i kvartfinalen.

Faktisk til starten, er jeg kommet fra et fuldstidigt pædagog job

på en skole i Hjemmeekolding,

og på det tidspunkt arbejder jeg med min søster på samme skole,

og da jeg så kommer til Sverige, er jeg helt vileløs og restløs,

efter jeg er færdig med træning kl. 1 om middagen.

Så så de tog mig lige nogle uger,

og ligesom kunne slå bag i det, og vide, at nu er jeg på fest med fodspillere,

nu skal jeg ikke lave alt muligt andet ved siden af.

Kan du egentlig nogensinde den dag i dag blive vred over,

at alt det her kunne lade sig gøre i Sverige, altså 20 minutter væk,

når det ikke kunne lade sig gøre i Danmark?

Ja, og den dag i dag er jeg stadig ikke frustreret over,

at vi er så langt bag efter i Danmark, som vi er bare på den anden side af Sverige.

Hvor alle holdt i ligge end der er professionel,

og det var de også der, kom det op.

Nu er turen kommet til de danske fodboldkvinder.

De begyndte EM-tunneling som undertippet.

Du er de en sejre fra fuldandet triumfun.

Velkommen til EM-finalen her på DR1.

Men i Danmark begynder der også at ske noget.

I 2017 er landsholdet til EM i Holland,

og klarer sig overraskende godt.

De når hele vejen til finalen, hvor næsten har lande millionen danske også her med,

da kvinderne løber på banen for en 30.000-tilskure.

Men allerede inde i finalen, der bliver årets mest sete fodboldkamp,

lægger Sanetrosk går mærke til,

at interessen for Hine og holdkammeraterne vokser vildt meget.

Hun bliver overvældet af de mange beskedere,

bilder og videoer fra turnering,

der pludselig tækker ind på hendes telefon,

da de slår store favoritterne Tyskland i kvartfinalen.

Vi slår på Tyskland af 2.1.

og kommer så i den her semifinal,

og der tager jeg sig og jeg er ude og ser,

at de spiller, som ikke har spillet så meget,

at de skulle træne det tene og brif med dagen,

og på det tidspunkt er vi jo en EM-bobbel.

Du træner sammen, du bliver lidt sådan en robot,

du skal spise, du skal sove, du skal vile, du skal træne.

Og der er en, der er boble i så mange uger,

og så er lige pludselig at sidde ude.

På den her fodboldban med vores telefon i hånden,

og vi får beskedet hjemme fra både fra bekendte,

men også nogen, som vi slet ikke kender,

er ikke klar over, hvor stor fodbolden den er ved at være i Danmark.

Panille Harder, Nadja Nadim, to navne,

som de fleste danskere nu kender.

Jeg har lagt vagt til reklamerne og på TV'et,

så der er blevet mere om kvindefodbold.

Spillerne på det kvindelige danske fodboldlandshold

er bedre folkare i et omfang,

som kvindefodbolden ikke har oplevet før.

De går og de spiller godt.

Det er nogle stærke kvinder, og jeg synes, det er fedt.

De fleste ser jo helt smidt, hvor det går lidt hurtigt.

Men jeg synes, det er fedt med de der damer, der er ude at spille.

Vi får sendt billeder omkring store skærmsangsemakker.

Ja, og rigtig mange mennesker, som følger med,

og det kan jeg huske dem der glæde og stolthed over,

at vi sad der og egentlig bare på græset,

og sad stille og roligt og smilede ting,

at det er skortstort, det vi vil være lavet.

Danmark taber en tæt finale til holdinderne.

Når du først er skuffet til at lagt sig, så synes jeg, det skal være stolthed,

og tro på fremtiden, der pager det her hold.

Gleden over det trods alt flotte og hårdt tilkæmpede resultat bliver kort.

For kvindelandsholdet når knap nok af smidestøvlerne

før de ryger ud i en kæmpe konflikt med DBU.

Er det lykkedes altså ikke for DBU at spille forhjæningen,

at blive enige om en ny aftale?

Parterne er dybt uenig, og kan ikke nå hinanden,

så Danmark må aflyse en vigtig VM-kvalifikationskamp mod Sverige.

Og der ventes nogle disciplinære straf fra

fodboldens internationale organisationer.

Jeg sad jo kæmpet for mere end bare os 23-22 spiller, der var med til EM.

Jeg sad kæmpet for den 10-årige plige, der sad det hjemme,

som jeg ved, som sko på landsholdet,

og det var det, der havde været,

og det var det, der havde været,

og jeg sad kæmpet for den 10-årige plige, der sad det hjemme,

som jeg ved, som sko på landsholdet,

5-10 år efter det her EM.

Jeg sad kæmpet for, at bors ret til kvindeforbolden hjemme i Danmark,

den skal vi bygge på holdet,

og der skal vi bygge videre på den moment, som vi har haft fra EM.

Så jeg sad, men hvis forventning om, at selvfølgelig skal vi løse det her,

fordi der er ikke nogen, der er interesseret i at komme ud i den her konflikt,

men samtidig også ret færdighed for, at nu skal vi også anerkende,

for det store arbejde, vi har lavet igennem de sidste mange, mange år.

Det kommer jo også efter den her EM-bølge, som jeg ridder på.

Tænker du også over det i forhold til opbakningen til kvindelandsholdet?

Ja, det er helt sikkert.

Og det var faktisk en af min største bekymringer omkring det.

Nu skal vi ud og sidde forhandelig,

og det blev også en åbent forhandelig via medierne,

og konflikten kom ret hurtigt ud i medierne også,

hvilket ingen af os var interesseret i verken til bu eller også.

Så det tænkte jeg jo helt sikkert på,

at det der med, at vi også blev kaldt nogriske kvinder.

Så hvad var det, du sad der og kæmpede?

For hvad var det, den der 10-årige pi, der spiller fodbold nu,

skulle sikres ved det forhandlingsbord?

Ja, men jeg ville gerne sikre mig, at den der 10-årige pi,

hun fik de bedste baner, fordi jeg selv har oplevet,

at som kvindelandsholdet, så blev vi sendt ud på dit årlige baner.

Vi fik de der tidlige flygrejser,

i stedet for flygrejser, hvor det også var optimal,

i forhold til, at vi kunne træne,

og vi så kom frem i de forskellige lande, vi nu var i.

Jeg sad kæmpe for, at vi skulle have nok massøer med,

fordi det gælde også om at holde kroppen frist,

når man skulle spille en turnering eller en dansk kamp.

Så jeg sad kæmpe for alle de her ting,

i forhold til, at den lille pi laver os på sige år,

der sad derhjemme, at hun skulle have de bedste vilkår,

hun skulle have de bedste baner,

hun skulle have de bedste tøj,

hun skulle ikke have det aflagtet herretøj,

som vi før hen har trænet i.

Et af argumenterne i denne her konflikt,

er jo, at mændene genererer flere penge,

altså både bilettintekter og fratee ved rettigheder til kampene.

Hvad tænker du om det argument?

Altså det er naturligt, at deres lønninger og forhold

derfor også er bedre.

Ja, og det var jo også en af parameterne.

Vi ville egentlig bare starte i stedet.

Vi ved godt, at der er stadig ikke de samme penge

eller økologi i kvindfødbold,

men hvis vi har de forventninger,

hvis vi har de samme mål, som vi jo har i forhold til,

vi gerne vil komme med, vi vil vente turneringer,

så skal der også sættes.

Og nogle af så skal der sættes også en økonomik.

Og det var egentlig bare det, vi gerne ville have det her startskud,

og det her momentum til at begyde at på.

Spillerne og DBU bliver endelig enige om en ny aftale,

der giver kvinderne en lønning på 140 %.

Men allervigtigt for de fremtide generationer,

er, at DBU også vil investere 2 millioner kroner mere

om året i kvindelandsholdet.

Men konflikten har sin pris for kvinderne

mistet afgørende poæng i VM-kvalifikationen,

da de blev taberdømt mod Sverige, fordi de aflyste kampen.

Sanne Trulskov er skuffet og galt,

da hun igen må se sin drømme

og med verdensmesterskab gå i vasken.

Jeg så de første par kampe til V,

men havde så svært ved det, så jeg så faktisk de resterende kampe,

fordi jeg var stadig ikke bare så såkerede

og vrede og suge over, at vi ikke deltog.

Du kunne simpelthen ikke holde ud og se det.

Nej, det kunne jeg ikke.

Jeg kan huske, at der var en kamp, hvor jeg sade i sofaen,

hvor jeg egentlig sloggede for det, fordi

kommentatorne sagde, at Danmark kunne have stået.

Det blev jo så ked af det over,

fordi jeg vidste jo godt, at jeg kunne have været med

til at kvalifisere Danmark,

så jeg var også en skufferfødhedspillere, der sidder i hjemmestugende

og også måske bare en lillefugle nage over,

at andre har fået en chance at vise om Danmark hemisiden.

Den der dybe ærvelse, og jo også bitterhed,

handler det også om, at du jo selv naturligvis bliver ældre.

Altså, tænker du over, at det måske bliver for sent for dig

at komme til et verdensmesterskab?

Altså, på det tidspunkt, der har jeg stadig væk et mål om,

at jeg ved jo, at der ligger et verdensmenskab fire år efter,

og det har jeg stadig væk så mål om på det tidspunkt.

Men det er da klart, at jeg vidste også på det tidspunkt,

hvor jeg ikke er 20 år mere.

Jeg kan huske, at jeg sagde til mig selv, hver dag,

når du går ud og træner, specielt i de her vinder måneder,

hvor det er regnet og det er snit.

Ja, men der har jeg så målet, at jeg skal stå til det her VM, om nu når.

I år lykkes det.

For første gang i 16 år kvalificerer de danske kvinder sig til slutrunden.

Men efter mange år på landsholdet, har sandesholdet på banen ændret sig.

Så jeg er blevet lidt mere en rollemodell for de unge,

og ligesom jeg skulle tage de unge inde under mine binger.

Hvordan er det at spille slutrunden? Hvad er det at spille på landsholdet?

Jeg tror også, det er i forskellen på mig, at de unge spiller,

at de ved jo godt, de stadig har 10 år tilbage, som fodboldspiller.

Og hvis jeg misser en chance, at jeg skal ud hjem,

så kan jeg også reagere lidt mere voldsomt, end de unge kan.

Hun er ikke længere at selskrede til de eftertrægtede pladser i startupstillingen,

og må pludselig se det meste af kampene fra bænken.

Du kommer ind i den sidste puljekamp mod Haiti og skoer til to måde.

Beskriv det øjeblik hvor stor en forløsning der er.

Da jeg skoer der, kigger jeg alligevel på dommerne og tænker, at der er sig, det er lej.

Men jeg kan godt se, at det er der ikke.

Det er krimission på 16 års arbejde for mit vedkommende på landsholdet.

Jeg tror aldrig, jeg har oplevet den glæde, og eufori i forhold til at skrue et mål.

Det første gang i min karriere, hvor jeg virkelig har løbet ud og oplevet,

blev overfældet af glæde og sammenhold i forhold til alle mine medspiller.

Kan du mærke, at du skoer det der mål, og folk ikke så helt ud af begejstring,

at de også ved, at det betyder noget helt særligt for dig?

Ja, det kan jeg både mærke og se på dem, fordi de også ved, hvor hårdt det har det,

hvis jeg ikke spiller, og hvis jeg ikke får den spildeltid,

som jeg så inderligt træner på, og hårdt for hver dag.

Og det er jo den bedste følelser her i kroppen.

Jeg tror, du har ret i. Der kommer der til at være en hæmpe råb her på Scenestadium.

I spiller mod hjemmeholdet af Australien, der er 75.000 tilskure.

Hvad er det for en lyd, der rammer ind, når man går på banen,

og kampen skal flyttes i gang?

Det var en lydmur.

Og den der lydmur, det er sådan en gav skovesuhyd,

der vi synger vores nationale sang.

Jeg kan jo ikke synge, at jeg står og græder.

Og det har jeg ikke gjort til en landsholdskamp i mange, mange år.

Men jeg kan ikke stå og synge med på nationale sang.

Jeg har aldrig været så rørt, så det kommer lidt bag på mig,

og jeg bliver så rørt, at vi skal synge i en dansk nationale sang.

I taber kampen sande 2-0.

Hvordan reagerer du, da dommeren flytter kampen med?

Jeg kan huske, at jeg sætter mig ned,

og jeg registrerer lige på det tidspunkt, hvor kameraen er,

fordi jeg ved godt, at lige og lidt så bruger jeg ud i et,

både voldsom, kan man sige, vrede,

men også den der skuffelse,

og keder, at det hed i forhold til tårene,

de vælter ud af mig, og jeg bruger at fuldstænde i samme.

Så jeg sætter mig ned, kigger ned i græset,

og tænker, det var det.

Jeg kan ikke stå på mit ben, jeg røster.

Du fortæller, hvordan du lige spejder efter kameraerne,

før du ligesom lader dig overge til soven og gråden helt.

Ja, hvorfor gør du det?

Jeg har ikke noget mod at vise følelser,

men jeg kan huske, at der er ingen grunde til at vende mig om,

mod 50 kameraer, som sager, at jeg er helt ødelagt,

så vil jeg heller have, at de ser ryggen af mig.

Jeg også kan huske det bagpå nummer 7.

Tror du kan jo sidde der med ryggen til.

Det synes jeg også var et fint symbol i forhold til,

at jeg er noget.

Hvordan tænker du om det i dag?

Hvordan er det, at tænker over at kvindefodbolden,

jo lige nu bare bulrer og bulrer afsted,

og din egen tid, så småt i hvert fald, er ved at være forbi?

Ja, men jeg tænker over det på to måder.

Jeg tænker øv, hvor vil jeg gerne have været 10 år yngre,

eller 15 år yngre.

Men jeg tænker også tilbage på den her viss stolthed omkring,

at jeg har været med til at børe kvindefodbolden frem.

Jeg har været med til, hvor vi startede med at være noget,

vi gjorde som bybeskæffel til efter både arbejde og studie osv.

Vi trænede meget senere om aften og nu

står vi på den her verden senere,

at vi alle samme er professionelle, vi kan leve af det.

Hvordan skal du egentlig se VM-finellen?

Den bliver svært at se, men selvfølgelig skal jeg se den,

både tredje fjerdepladsen Lørdag og selve finalens søndag.

Jeg tror også, jeg ville nydde at kunne se kampen eller finalen,

fordi jeg ikke kunne gøre indtil videre,

fordi jeg stadig ikke har været så skuffet over,

at vi ikke kunne spille os videre fra åndelsen til finalen

og i hvert final.

Jeg tror helt sikkert, jeg vil sige, at når jeg smiler,

vi gjorde det skulle kvinderbålen, at komme på verden senere

og også nydde kulissen,

fordi det tror jeg også blev helt ekstra den der,

at se finalen og så mange tilskure og se de her spiller

og hvad de går igennem på deres rejse,

så tror jeg altid at sætte bagmænd, men vi er stolted på søndag.

Tak fordi du var med, Sander.

Selv tak.

Det var dagens genstart.

Sæt sammen af Charlotte Kruvelle,

Søren Elbig, Linde Fabrisius

og jeg hedder Anna Ingris.

Machine-generated transcript that may contain inaccuracies.