Genstart: Flugten fra folkeskolen

Krisestemningen i Folkeskolen lurer.

Trots alle mulige gode intentioner om Folkeskolen, får den tilført færre penge i Danmark.

I dag beslutter byrådet at lukke tre skoler. De sidste ti år er der lukket 500 folkeskoler i hele Danmark.

Flere skoler lukker økonomien ude på skolerne af stram, og samtidig har skiftende regeringer

en systemet på elevplaner og måltal i et forsøg på at heve fagligheden.

Der skal jeg så ind i hvert enkelt elev, i hvert enkelt læringsmål. 4500 klik på et skolår.

Undervisningsministeren selv siger nu til politikken, at den uendelige liste af læringsmål

har gjort Folkeskolen til en ren pølsefabrik.

Og det er en fabrik, som børne siver fra, fordi flere og flere forældre

i stedet sender der spørgene på private alternativer.

Jeg vil heller gå på den her, for den synes jeg er bedst.

Spørgsmålet er, om vi vil at sige et sidste forvæld til den fælles Folkeskolen.

Det er genstart i dag. Mit navn er Anna Ingrish.

Hvor bekymret er du for Folkeskolen i dag?

Det som om luften stiller rolig af sivet ud af ballongen af Folkeskolen.

Det er måske det mest problematiske.

Hvis der bare sker noget som er en brandende plattform, så forsøger man at reagere politisk.

Nu har det været en udvikling, der har stået på i meget lang tid, mens man bare har set på.

Andreas Ræsch Christensen er forskningsleder på Professionshøjskolen

via University College i Aarhus.

Der er blant andet uddanners skolelæger.

Så er jeg skoleforsker og har fuldt skolen i mange år.

Og sæder de forskellige typer af ministerielle råder og udvalg med i ordene.

Andreas, vil du ikke fortælle, hvad den danske Folkeskolen er og hvad den skal i vores samfund?

For det første skal den udstyre eleverne med nogle grundlæggende færdigheder,

nogle kompetencer, som de skal bruge i deres viderefærd gennem livet,

gennem ungdomsuddannelserne ude på arbejdsmarkedet.

Men så skal Folkeskolen også danne eleverne.

Den skal åbne verden for den gennem fagene og undervisningen.

Så den har også en værdi i sig selv, som man plejer at sige ud over den.

Den har en funktion i forhold til elevernes fremtid.

Hvad er det for nogle dele af det, du siger, den skal kunne og er,

som du oplever under preslinu?

Det er måske særligt det her med, at man skal åbne verden for eleverne gennem fagene og undervisningen.

Fordi det kræver rigtig meget, det kræver også tid til fordybelse.

Og der er Folkeskolen særlig presse lige øjeblikket, som jeg ser.

Så mener du, at hele den del af Folkeskolen, som handler om,

at vi skal være et fællesskabel, vi skal være sammen,

og vi skal knytter os til hinanden, så den på tværs af familie og økonomiske skælder,

hvad der ellers kan være, og den er under oplysning.

Den er i hvert fald under pres, og det er jo også det, vi kan se, når nogle elever

ikke har det så godt, mistrives og ikke alle får nogle gode relationer til kamerater og veninder.

Det er nogle af de tegning, vi kan se på, at Folkeskolen er presseet på nogle af de her grundlægne elementer.

Din egen historie med den danske Folkeskolen begynder i slut 90'erne, hvor du bliver seminarilære.

Hvordan havner du det?

Min kone var lærerstudierende, og jeg selv var i færd med at læse historie og samfundsvæg på universitetet.

Men jeg oplevede gennem hende den her enorme, gnist man allerede havde som lærerstudierende,

i forhold til at vilde ud og undervise nogle elever, gør en forskel for børn og unge.

Og det blev jeg meget betaget af, så efter en uddannelse sygte jeg faktisk meget målrettet mod

lærersemenarierne, som de jo heddængang.

Hvordan var det uddannelser som lærer på det her tidspunkt?

Hvad var det, man gjorde måske også anderledes, som man gør det i dag?

Jamen som jeg plejer at sige det, så var det svært for mig ikke at uddannelse gode lærer,

så skulle jeg faktisk tage mig rigtig meget sammen i negativ henseende,

fordi det var nogle gode rammer, og vi var sammen rigtig, rigtig lange tid.

Og jeg var sammen med de studierende ude i deres praktik, altså den del af deres uddannelse,

som forgik ude på skolerne.

Og jeg husker, at vi skulle have om viking i tiden.

På lidt udfordring ligger vikingergården på fyrkat, hvor man kan se rigtige vikinger.

Og ikke bare fik den for midlet, men at det også selv blev kredt ud, som vikinger skulle deltage nogle slag.

Altså hvor historien på en eller anden måde blev levende, fordi der var tid til det,

man havde mulighed for at få dybt sig i det, også selv blev en del af historien.

Så det var en måde at få historien meget, meget tættere på,

end ved at sidde i klassenokal og løse kildekridiske øvelser.

Fortæl lige, hvorfor det her er en vigtig historie i din fortælling om Folkeskolen.

Altså hvorfor er det centralt, når du skal fortælle om det her gode undervisningsmiljøer

og Folkeskolen dengang?

Fordi godt undervisningsmiljøer er mange ting, det er også nogle gange at sidde og tage abannengradslinninger,

men det at komme ud og opleve, at fanden kommer tættere på det levet i liv.

Historien blev lige pludselig historie med mennesker i kød og blod.

Man oplever selv at være en del af den, så man husker det bedre,

og føler man kan bruge det helt anderledes, end hvis man bare fik det overlevede.

Så det er mulighed for at vejere undervisning,

og skabe en undervisning, som indimellem flytter sig uden for skolens mur,

har altid været en meget central ambition i forbindelse med Folkeskolen undervisning.

Med god ret, fordi vi simpelthen ved, at det gør, at eleverne oplever,

at skolen kommer tættere på deres levet i liv,

og dermed også den viden, som skolen gerne vil formidle,

bliver en del af dem på en helt anderledes måde,

end hvis man bare sidder og lytter til andres fortællinger.

Den Folkeskolen, du uddanner lærerne til dengang,

hvordan vil du sige den er anderledes i dag?

Den er nok anderledes på den måde, at der netop var mere tid,

mere ro til også at have fordybelse,

og tid til at variere undervisning på måder,

som også inddrog eleverne på helt anderledes måder,

end hvis man bare er passiv modtagere i undervisning.

Så det var en skole, som på en eller anden måde var mere energisk,

hvor der var mere virkeløst,

hvor eleverne måske også indimellem blev mere engageret,

fordi de netop blev inddraget i den på anderledes måde.

Det lyder jo som en ret vidunderlig Folkeskolen, du taler om, ikke altså?

Og jeg er ikke glad, at være med og tænke om det også er en sådan lidt romantisk historisk skrivning.

Altså mener du, at Folkeskolen dengang var mere kreativ, mere allsede,

bedre også, når du ligesom tager de rent faglige briller på?

Ja, det var den, men det var den ikke for alle.

Og det var også Folkeskolen store problem dengang,

at der var en gruppe elever, som særlig dem fra ressourcesvær i hjem,

eller dem af etnisk herkomst, som Folkeskolen havde problem om at være understået.

Så det er en romantisk fortælling i den forstand,

at den i hvert fald ikke gjorde så gældende for alle elever.

Var man også mindre kritisk over for Folkeskolen dengang,

altså lidt færre forventninger og krav,

og måske også nogle problemer, som man så igennem fingre med?

Man stillede i hvert fald færre krav til Folkeskolen fra det politiske systemside,

og på den måde så havde man måske en større tillid til,

at nogle af de udfordringer man stod med netop kunne løses af skolen selv,

og af de lærer, pædagoger og skoleleder, der var der.

Det er virkeligheden i fri kvarterende, at danske skolebørn klarer sig bedst.

I 2001 leder politikernes tillid til Folkeskolen et knæk.

Det så kaldte pisashok rammer som en hammer.

OECDs nye undersøgelse af 15-årig spærdigheder i læsning, magnetik og naturfag,

viser, at Danmark ikke er så godt med, som vi gerne ville være.

Pisa er jo sådan en international undersøgelse,

som sammenligner skolesystemer på tværs af lande.

Og der oplevede man i flere lande herunder Danmark,

var placeret lavere på den her verdensrangliste,

over skoler end man fra politisk hold forventet.

Ud af de 31 lande, der medvirker i undersøgelsen,

havner de danske elever nede på en 16. plads i læsefærdigheder,

og helt nede som nummer 22 i naturfag.

Det er ikke godt nok, og derfor er det også mit mål,

at vi, når det handler om læsning for eksempel,

kommer op på det samme niveau som vores nordiske nabor.

En af mine uddannelsesforsker kolleger sammenlignet,

det her pisashok med sputning.

Altså hvor USA blev overrasket over,

at Rusland faktisk lige pludselig var førende på måned kapløb siden.

Det sjok, det er stedet kommet i USA,

det var noget af det sjok, han også menede at kunne se.

Man var simpelthen sokeret over, at nu har man brugt så mange penge på skolen,

og hvorfor kom der så lidt ud af det?

Hvorfor var det Danmark, hvor lang placeret bag efter nogle af de lande,

som man egentlig følte, man burde kunne sammenlige sig med?

Så man har en situation, hvor politikerne og skattebågerne er det jo rettligt,

bruger ekstremt mange penge og gjort det i lang lang tid på den danske folkeskole.

Man føler, man har en god og kreativ, velfungerende folkeskole,

og så kommer denne her test og viser, at vi klarer os ret dårligt.

Ja, det man måske glemte at tage højde for, det var, hvad man i og for sig tester i pisatest,

og i andre test i øvet, fordi det jo meget bestemte sidder af elevernes farvelige udvikling.

Og at vise jo ikke hele siden af folkeskoleens virke.

Der næst glemte man måske også, at det indimellem kan være lidt svært at sammenlige Danmark skolessystem

med andre landes skolessystemer, fordi de er så forskellig indrettet.

Så det er sammenligen fortværs, at lande er ikke en særlig nem øvelse.

Hvordan ændrer det, du kalder pisastjokket, det blik man har på folkeskole?

Politikerne begynder at stille nogle flere krav, og så begyndt friheden.

Langsamt at forsvinde, kravene blev ikke bare flere, men også indimellem snævrer,

og lærernes og skolernes råderum blev forminske.

Politikerne har mistet tillid til folkeskolen, som vi kender den i dag.

Alle skoleelevers skal teste sløbne.

I 2006 indfører man elevplaner, sådan at man som lærer skal evaluere,

hvordan det går med elevernes faglige udvikling, og skal kunne vise det over for forældre.

Der bliver nu gjort fuldstændig op med tanken om, at eleverne skal tage ansvar for deres egen læring.

I 2010 får vi de nationale test.

For første gang blev der i foråret i år gennemført obligatoriske nationale test

af skoleelevernes faglige niveau.

De berømde og udskældte nationale test, som i fagene skal følge elevernes faglige udvikling,

og er tilrette lagt lidt som de her pizza-test.

Så der begynder at komme nogle klare krav, nogle flere mål til skolen,

men der begynder altså også at komme nogle redskaber, som man politiske tager i anvendelse for at se,

hvordan går det med en enkelte skole, og hvordan går det med den skole sammenlignet med alle de andre skole.

De her elevplaner og nationale tester og hvad der ellers bliver indført,

hvordan påvirker det folkeskolen og undervisning?

Det påvirker folkeskolen sådan, at dem bliver mere enspåret, dem bliver mere rettet hen i mod,

at eleverne skal udstyres med nogle konkrete faglige færdigheder, nogle vigtige faglige færdigheder,

men de andre sider af skolen, som måske mere vedrører det at have nogle gode faglige fællesskaber,

understøtte eleverne af standelse, bliver presset, fordi det også sydeløbende med begynder at komme færre penge til folkeskolen.

Oplever du, at folkeskolen bliver dårligere både for børn og lærer sådan generelt?

Ja, oplever i hvert fald, at selvom man er dygtig lærer og veluddannet,

at man også bliver presset på undervisningen, og man føler, at noget af den her frihed,

som har gjort, at man ikke bare lærer eleverne noget,

men man også giver dem nogle faglige oplevelser, nogle oplevelser for livet,

at de sider af skolens virke bliver presset.

Individuelle elevplaner som lærerne skal huske at udfylde.

Krævende forældre, der ringer døgnet rundt.

Sparekniver, tiltag, opgaver og krav.

Folkeskolen lærerne føler sig trændt op i en krog,

og en stor del af den må give op og syge med samme stress.

Fortæller man situationen eller en samtale med en lærer,

hvor det går op for dig, at det går den helt gælde vej?

Jeg husker også særlig en oplevelse, hvor jeg kommer ud på en skole,

en velfunkerende skole, ude til en lærer, en historieundervisning,

som jeg har fuldt mange gange, en dygtig lærer.

Men vores selve undervisningen, ligesom glider lærerne hende,

det må vel til rette lag, man vil gerne sætte eleverne sammen med nogle grupper.

De skulle sammen undersøge demokratibegrebet på måder,

hvor de ligesom blev afhængig af hinanden svar.

Man kunne ikke komme videre i opgaven, ude man lyttede til den anden.

En måde undervis på, som den her lærer har gjort mange gange med stor succes.

Men lige pludselig så bredt er sagerne uro.

Nogle elever forlod grupperne, de forlod også hele klassen.

Jeg synes, det var som om, man kunne se energien, gejsten,

forsvinde ud af lærerens ansigt, resonation set ind,

og det var meget overræstende for mig, fordi jeg ikke sidde det før.

Jeg tror måske også, det var første gang, at lærerne oplevede det på den måde.

Hvad er det, der går op for dig med den her episode?

Det går op for mig, at selv når man er på en umildbart velfungerende skole,

sammen med en dygtig lærer, så kan det også ske, at undervisningen kraglerer.

Hvis presset er for stort, hvis rammerne er for dårlig,

og hvis man ikke har den fornødende tid til at tage så af nogle af de elever, som er udfordret.

Vi har en rigtig god folkeskolen i Danmark, men den er ikke god nok.

Og så kommer jo Andreas det store sjok for folkeskolen,

og det er naturligvis folkeskolen reformen.

Det er en skole, der er rigtig god til at tænke flere timer på en meget mere spændende måde.

Kan du i korte træk skidt se, hvad ambitionen for folkeskolen er med den her reform?

Folkeskolenes ambition er på den ene side at skabe en skole med et stærkt nordisk værdikgrundlag.

Det har derfor den daværende undervisningsminister Kristina Antorini kaldt det ny nordisk skole.

Så man skal ikke læse om biler, man laver noget med bilerne.

Samtidig var ambitionen også at løfte elevernes faglige niveau.

Det er nemmere at komme til lærerne, fordi vi ved mere end vores valger.

Særligt nogen af de ressourcesværre i grupper.

Hør noget, der hjælper mig rigtig meget, og det betyder virkelig alt.

Og hvordan skulle man gøre det?

Det skulle man gøre ved at have fokus på nogle nye elementer ind i skoledagen.

Der skulle være mere krop og bevægelse i fagene.

Der skulle være et stærkere og lære pædagog samarbejde.

Og skolen skulle åbne sig op for det omkring liggende samfund.

Man skulle inddrage lokale samfundet for eningslivet.

Og så skulle der også indføres flere timer i nogle bestemte fag.

Dansk og matematik, engelsk fra et tidligere klassetryg.

Og det var altså forsøget på gennem flere timer, og sikrer sig, at eleverne også lærer dem mere.

Hvis vi lærer noget mere for en bedre uddannelse, så er det måske godt nok.

Men det bliver nok lidt rå.

Det løder jo på papiret virkelig, virkelig godt.

Hvad sker der med folkeskolen i praksis?

Det er også på papiret. I mange hendes senere rigtig godt.

Det, der samtidig sker med folkeskolen, altså hvor man gerne vil lave alle de her forandringer,

det er, at man gerne vil gøre det for færd og penge.

Eller man vil i hvert fald gerne have lærerne til at undervise mere, være mere på skolen,

så man opsier deres derværende arbejdstidsregler.

Og det ender med en logata-lærerne i 2013.

I lys af lærernes fortsatteafvisning er rettetistfrahandlet KOL-krav.

Kan KOL kun komme ud af de eksisterende arbejdstidsaftaler ved at vansle logat.

Så samtidig med, at man gerne vil forandre skolen, få eleverne til at lære mere,

så skaber man en konflikt med dem, der er allermest centrale for,

at de rent faktisk ikke bare lærer mere, men også dæres og trives nemlig lærerne.

Nu ser du konflikt, men det er næsten mildt sagt.

Der var jo meget, meget dårlig stemning.

Du er et eksempel i forbindelse med skolereform, der kan fortælle noget om,

hvor giftigt det hele blev, hvor galt det stod til på det tidspunkt.

Jeg kan huske, at jeg sad i en DR2-udsendelse under Lockouten,

som skulle ligesom følge Lockouten, og vi skulle diskutere konsekvenserne af Lockouten,

nogle forskellige aktører imellem.

Herunder også nogle lærer, som oplevede Lockouten.

Vi bliver utrykket.

Hvis som lærer, det er, at der er slet ikke nogen, der tørser et ord på,

hvad er det indholdedrejer som.

Og mens vi sad der, var der en lærer, som brød sammen,

og hvis jeg ikke forstod det allerede, så forstod jeg i hvert fald der,

hvor dybt et indgreb det var, i ikke bare den her lærer,

men også flere læreres, professionelle stoltighed,

og hvilken dybt tillidskløbt det skarpte mellem det politiske system og lærerne.

Og hvis problemets omfang ikke står klart for Andreas der,

bliver det helt tydeligt, da han kort efter ser formanden for Danmarks lærerføjning på TV.

Andersborg Lukastensen, i den her uge, har vi hørt dig,

hvor uden som formand for lærerne og direkte advarer unge mennesker mod at blive lærer,

eller i hvert fald sige, at vi skal tænke sig godt om.

Hvorfor det?

Det er jo ikke det, jeg jo.

Jeg sagde på det møde, vi havde forældre vores tilser på som tand,

da jeg uden til, at jeg havde skrevet til regeringen,

at de skulle tænke sig rigtig godt om,

fordi vi kunne komme i den situation,

at det var hele folkeskolen, der stod på spill.

Og jeg kunne komme i en situation, hvor jeg for første gang i mit liv,

stod i den situation, at jeg ikke ville kunne anbefale unge mennesker og søn,

som arbejde som folkeskolen er.

Og det var jo et stærkt udsavn fra en formand for Danmarks lærerføjning.

Så de pegede på, hvor alvorlig situation var,

og se det ud for lærerne synes på dem.

Hvad tænkte du, da du hørte Andersborg, når du sige det?

Jamen, jeg blev ærgerligt, fordi jeg jo også sad på en institution,

som var to læreruddansen, og tænkte,

at hvis han går ud og siger det, så får vi i hvert fald ikke flere

og bedre lærer.

Men omvendt, var det også et udtryk for, hvor alvorlig situation var,

og hvordan mange lærer simpelthen så det?

Hvis ikke folkeskolen reformen er epicenteret for den nuværende nedtur,

så sætter den i hvert fald fut under den.

På de fleste folkeskolen har det i dag været første.

I dag efter sommerferien, og flere steder kniper det med at skaffe uddannede lærer,

bag kateter.

Fære og unge vælger at læse til lærer, og flere af de lærer,

der er, fravælger folkeskolen.

Det er et problem for kvaliteten i folkeskolen.

Folkeskolen mangler uddannede lærer,

som kan undervise i nogle fadige uddannede i.

Jeg synes, man kan mærke forskel på den måde,

de kan få klassen til at holde ro og være stille,

men også de måneder, de skal forklare ting.

Dem, der ikke har uddannelse, er ikke lige så gode til det.

Det viser sig, at folkeskolen bredt set,

ikke kan understøtte elevernes farvelige udvikling.

Enten sådan stavneret, eller også så godt,

så gør den lidt tilbage i nogle fag.

Folkeskolen har problemer med at inkludere alle eleverne,

også nogle af de elever, som er særlig udfordret.

Så indenfor en helt lang række område,

er folkeskolen rigtig, rigtig presset.

Men det er ikke kun lærerne, som skolerne har svært ved at tiltrække.

Det er også eleverne.

Flere og flere forældre dropper folkeskolen helt.

I dag er det op mod 20 % af alle børn, der går i privatskolen.

For mig er det bare så vigtigt,

med de her trykke omgivnings- og vores børn, de kan være i her.

Hvad skyldes i dine øjne den her flugt for folkeskolen?

Jamen det er nogle forældre, der vælger en fri grundskole,

i stedet for en folkeskole, at udtrykke for,

at de rigtig, rigtig gerne vil det bedste skoletilbud for ens barn.

Og det kan man jo godt forstå.

Er der også noget i tidssonden, der spiller ind her, altså

den store og fælles fortælling om den sammenlende folkeskole,

den er bare ikke lige så vigtig eller teltalende, som den tidligere har været.

Hvis man har ressourcerne og muligheden, så er det fin nok bare

at vælge den lokale privatskole, for det andet er ikke lige så vigtigt.

En forældrene er meget optaget af, at der er en skole tæt på, hvor de bor.

En skole som understøtter elevernes faglige og sociale udvikling.

Og endelig en skole, som har et stærkt værdiggrundlag.

Her starter dagen altid med morgensang.

Altså alt det, som en folkeskole også tidligere kunne tilbyde,

men som nu er presset i folkeskolen.

Og det er derfor en relativ større andel af forældrene

tager et andet valg i dag, end det vi kunne se for at spille.

Det er ikke et spørgsmål om mangelende opbakning,

eller mangelende solidaritet for den fælles folkeskole.

Nej, der er ikke rigtig noget, der peger på,

at man ikke vil folkeskolen,

at man heller ikke vil, at ens barn skal gå sammen med nogen,

som også er udfordret.

Det man som forældre er bekymret for, det er, at folkeskolen,

trods den stykke de lærer og pædagoger,

ikke er i stedet til at løse de udfordringer, den står med.

Og derfor vælger man andre skoler,

hvor der er lidt færre elever i klassen,

som er lidt tætter på bobhælden,

og som har lidt mere vokstentid per barn,

og måske også, hvor man som forældre har lidt mere indfyldt.

Er der også tilfælde, hvor du kan forstå det,

hvor du godt kan se, at folkeskolen er blevet et forringet tilbud,

til at man som forældre vil sætte sin børn i den?

Jeg kan godt forstå, at nogle forældre tager et andet valg,

selvom jeg synes, det er ærgerligt.

Men det betyder jo, at folkeskolen mester nogle elever,

og det betyder noget for folkeskolens økonomi, helt generell.

Man får jo penge per elev.

Men så betyder det også noget andet.

Vi kan se, at nogle af de forældre,

der i de lidt større byer, vælger en fri grundskole,

som til ad en privatskole,

også er de ressourcestærke forældre.

Det betyder jo, at folkeskolen er også for en større, større koncentration af elever,

som har nogle udfordringer.

Hvis en folkeskole i forvejen er økonomisk presset,

og faktisk har brug for, at man får noget ekstra tid,

fordi man har nogle elever, der kræver noget særlig hjælp,

hvis de rammer og vilkår ikke til stede,

og man som sagt har de her elever, som har brug for noget særlig hjælp og støtte,

så kan det blive en form for und og negativ spiral.

Fordi man godt ved, at der skal noget særligt til for at løse de her udfordringer,

men har ikke mulighederne for at gøre det.

Så eleverne får det dårligere,

og de lærer og pædagoger, der er på skolen,

mester måske også motivation for at være der.

Hvis denne her udvikling fortsætter,

altså hvis flere og flere forældre vælger at sætte deres børn på privat skoler i forskellige former,

kan man så stadigvæk tale om, at vi har en bred fælles folkeskole i Danmark?

Som det er nu vil jeg stadigvæk mene,

at folkeskole representerer det klare flertal af eleverne og er en bred folkeskole,

men hvis udviklingen fortsætter i det tempo, som den gør nu, så er det ikke sikkert, at vi har det i fremtiden.

Så så har vi forskellige skoler med forskellige elever,

og så har vi ikke den skole, hvor netop forskellige elever er sammen inde for skolens matrikle.

Og der tror jeg, man har behov for en politisk diskussion om,

vil man en stærk folkeskole, hvor det klare flertal af borgernes børn skal være,

eller vil man gerne have et skolig system, hvor man har flere forskellige skoletyper,

og mange af de privilegerede familier, der er, går på nogle privat skoler,

og så går der nogle af de udfordret familier på folkeskolen.

Er det det, vi forestiller os som fremtid?

Andreas, tusind tak for besøget af.

Selv tak.

Det her slutter dagens genstart.

Den er sat sammen af Grøy Park Jensen, lignende Fabrisus og søren Elbeck.

Mit navn er Anna Ingris.

Machine-generated transcript that may contain inaccuracies.