Genstart: Fanget i et scam

Han står sammen med hans kone og de begge to meget tydelig ked af det.

Han siger så, at jeg håber, at min sønden er den første og den sidste Malaya, som dør i de her scams.

Cambodia's operations scam has left many jobseekers scared.

De udgiver sig for at være sælgere, bankmænd eller romantiske relationer, og logger folk til at investere i luftkasteller.

Their jobs will be to scour the internet for users, who can be tricked into investing in an online scam.

Over hele verden og også i Danmark falder folk for online svinnel på stribe, og bagmændene har kronet det.

Men en gruppe af dem, der begår svinnelen, er selv blevet udsat for et omfattende fobnummer.

Så hvordan kan hundretusende af mennesker tvinges til at svinne for milliarder, uden at nogen griber ind?

Det er Dan's genstart. Jeg hedder Anna Ingrish.

Malene, hvor stor en industri er online svinnel i Sødøstasien, for eksempel i et land som Cambodia.

Det er en kæmpe stor industri, som de her svinner janer milliarder af dollars på hver år.

Og at FN har netop udgivet en report, der viser, at 220.000 mennesker lige nu holdes fanget i Cambodia og Myanmar, hvor de bliver tvunget til at svinne folk online.

Malene Jensen er journalist og bor i den koreanske hovedstedssål.

Og her dækker jeg primært Korea, Japan og Sødøstasien for politikken.

De seneste uger har hun forsøgt at forstå, hvordan det kan løkkes kriminelle kræfter særligt i Cambodia i landets grænsområder,

at til baghold og nare folk ind i et svinnel imperium af dimensioner.

Det har hun skrevet en artikel om i politikken.

Malene, et af de mennesker, som du støder på i din besøge, er en 23-årig mand fra Malaysia.

Hvordan er det, at de her bagmand rækker ud til ham?

Han begynder at skrive med denne her pie. Han tror, at hun bliver hans kæreste.

Og hun lokker ham så til at tage til Thailand. Og det er så her, at det går helt galt.

Hvordan lokker hun ham til Thailand? Altså hvad er det, han forvidder, at han skal det?

Han er jo lærerstudierende og står her i start til at blive fanden i sin uddannelse.

Han har familie, venner i Malaysia, hvor han kommer fra.

Og det er meningen, at han bare skal komme og besøge hende, fordi han er jo hans kæreste.

Og han vil gerne møde hende for første gang. Så han skal egentlig bare en smut tur til Thailand

og fortæller sin forældre, at han kommer hjem til morens fødselsdag kort efter.

Den 23-årige er jo ikke den eneste, der bliver lukket online til at forlede sit hjemland.

Hvad er det, der møder folk som ham, når de lander i, for eksempel, Thailand?

Rigtig mange bliver lukket som med denne her unge mand, fordi de tror, at der er en kæreste eller en anden romantisk forbindelse, der venter på dem.

Når de så ankommer til Thailand, så får de taget deres pass, deres indrejsepapier, folk med pistoler venter på dem

og tvinger dem ind i biler, der så kører dem over grænsen til Cambodia.

Og her er det så, at deres fangeskab starter.

Kort efter den 23-årige lander i Thailand er han som sunket i jorden.

Det viser sig snart, at han er endt i en af de mange bygninger i Südøstasien, hvor der i følge FN foregår omfattende onlinesvældig.

Der er mange tilfælder, hvor der træmmer for vinduerne.

Og uden forbygningen er, at der er høj herind, der er piktrået og om på hegnet, så det er nærmest umulig at slet væk.

Altså de ligner egentlig et slags fængsel.

Særligt i Cambodia udgøres vindlen en stadigte voksne industri.

Der er 17 forskellige lokationer, som er blevet identificerede, hvor der er folk, der er blevet holdt fanget, og der er lige knap 100.000 fanget i Cambodia.

Og hvad er det, de her mennesker oplever i de her bygninger?

Det de oplever, det er, at de arbejder 11-14 timer om dagen hver eneste dag.

De skal arbejde hver nat, og grunden til, at de ligner om natten, det er jo selvfølgelig, så de kan svinde folk i Europa og i Nordamerika, fordi nat i Asien er jo dagstimer i USA og i Europa.

Vi ved, det er så, at de fleste får aldrig nogensinde lov til at forlade bygningen, de er som han fanget i de her bygninger 24 timer i døgnet, og bygningerne er svært bevoktet.

Du siger, de skal arbejde om natten, fordi så er der jo dag i Europa, hvor de skal svinde.

Hvad er det for typer at svinde, de skal lave?

Der er jo alle mulige forskellige typer at svinde, der er sådan noget traditionelt kæreste svindel, hvor de udgiver sig for at være kvinder eller mænd over nettet, og forsøger at presse penge ud af de personer, som de svindler.

Der er også eksempel på, at de driver svindelvirksomheder, hvor de for eksempel lover rentefri lån, og så skal man bare lige betale nogle penge fra det først.

Eller de tilbider også nogle investeringsmuligheder, der næsten virker for god til at være sande, hvor udbytet skulle være kanon højt efter bare et par måneder.

Der er også eksempel på, at de driver sådan nogle i-market-plattformer, måske i stil af online-supermarkeder eller online-tøjbutikker, eller det ene eller det andet, hvor man kan købe vejre, som så viser sig ikke at eksistere.

Den 23-årig mænd fra Malaysia, som først er overfor for et svindlenummer, altså han bliver udsat for kæresteskame på nettet, og så bliver han selv efterfølgende tvunget til at svindele andre.

Er det også et typisk eksempel på, hvordan det foregår?

Ja, langt de fleste af dem, der ender i de her svindlevirksomheder, de er selv blevet svindlet.

De kan blive svindlet på den måde, at de bliver lukket dig til af kærester, der ikke eksisterer.

Men for langt største delen, bliver de faktisk lukket dig til, fordi de bliver lovede jobs, som er velbetalte, hvor de har fx gratis lejligheder eller et gratis sted at bruge.

For rigtig meget at løn ikke skal arbejde til alle mange timer.

Og vi skal huske på arbejdskulturen i sydøstasien er meget, meget voldsomt.

Så selvom du måske er universitetuddannet, du kan være ingenører eller noget lignende, så skal du stadig forvente at arbejde rigtig mange timer hver dag.

Så muligheden for at kunne tjene mange penge og ikke arbejde til alle meget, virker fantastisk på rigtig mange mennesker hernede.

Så fantastisk, at der er mange, som er vildige til at flytte bordpæl og flytte land, for at kunne forbedre arbejdsvillegorgen.

Fornylig kunne New York Times fortælle, at flere af de bygninger i Cambodia, hvor onlinesvindlerne mod deres vilje bliver holdt bag lås og slog, er eget af personer med forbindelser til den politiske topp.

Det hele er et meget stort kriminellet netværk, hvor bagmændene primært egentlig kommer fra Kina eller Taiwan eller Vietnam.

Men de bygninger, som de opererer i, er alle samme eget af den politiske elite i Cambodia.

Nogle af de rige, vigtigste topppolitikere.

Vi har eksempel på, at nogle af bygningerne er eget af insinator, der også er personlige rådgiver til presidenten.

Det er de rige til et forretningsfolk, det er de rige til topppolitikere, som simpelthen har fingrene nede i de her slaveforbrikker, som vi ser alle mulige steder omkring Cambodia, og også meget centreret omkring grænsen til Thailand.

En ting er den her sammefældring, som New York Times beskriver. Noget andet er politiet. Hvis der er tusind vis af mennesker, der er bæret inde for begå ulovligheder, onlinesvinde, hvorfor kriver politiet så igen?

Rispolitischefen i Cambodia, er gift med Niasen til den nuværende vise premierminister. Hvilket betyder, at de er også inde over den her politiske elite.

Og det trisse er, at politiet også er en del af at holde de her personer fanget.

De mennesker, der holdes menneskesmulet og bliver tvunget til at svindle folk online, har jo adgang til internetet, så de kan faktisk skrive til deres venner, til deres familier, de kan sende lokationen, de kan sige nejagtigt, hvor de er.

Men politiet vil ikke bryd ind i bygningerne, de vil ikke give tillade sig til, at NGO'er bryder ind, de vil ikke give tillade sig til, at politiet fra andre lande herunder Thailand, som af skillige omgang, har forsøgt at trænge ind i Cambodia for at redde de her folk, der bliver holdt fanget, så rigtig meget tyder på, at politiet er med ind over det her.

Hvad skulle politikernes og politides interesse være i at dække over det her, måske endda være mere eller mindre direkte involveret i det?

Vi ved det selvfølgelig ikke, fordi naturligvis så er det ikke noget, som så politierne går ud og indrømmer, men vi ved, at mange af bagmændene jo ikke kommer fra Cambodia, altså så kommer de fra Kina eller fra Taiwan eller Vietnam.

Men fordi, at Cambodia giver et las til, at de kan operere rimelig frit, som vi går ud fra, at der er nogle former for økonomiske fordele, som landene kan drage af, at give bygninger til de her svindler.

Altså der er rigtig, rigtig, rigtig mange milliarder kroner i den her industrie.

Som alene betyder det her, at politikerne og politiet med altså overvejende sensynlighed ved, at det her foregår til en viss udstrykning, er direkte involveret i det, men altså totalt ikke over det.

Ja, det må vi kunne regne med.

En anden indikator på det, det er, at de enkelte hjælpeorganisationer, som der har været i Cambodia, som har forsøgt at få de her mennesker ud eller forsøgt at gøre resten af verden opmærksom på det problem, de har været ude for en hel masse problemer med netop Cambodia's politi.

Lidt efter lidt går det op for Melene Jensen, hvor betændt en problematik de mange svindelfabrikker er i Cambodia.

Jamen, jeg føler egentlig, jeg har ragt ud til nærmest alle store internationale NGOer, men der er bare ikke rigtig nogen, der vil tale med mig.

Jeg har eksempelvis ragt ud til Amnesty, og der fik jeg bare ved, at det viste de ikke rigtig noget om.

Hun rækker også ud til FN, der fornyeligt har skrevet en rapport om problemet, men de svarer stadig ikke på hendes henvendelse.

Og også de lokale NGOer i landet vridder sig for undgå Malenes børsmål.

Jeg har talt med rigtig mange hjælpeorganisationer, som ikke længere har talt med pressen.

Det er også derfor, at mange af dem, jeg har talt med, kan ikke nævne, fordi de ønsker at være nogen ny med.

Normaltvis er hjælpeorganisationer jo vant til repressalier og også hæftige og slaksende osv. Hvad er det, de er så bange for?

De kan jo se, hvad der er sket med de NGOer, som har talet højt omkring det her problem, og som har aktivt prøvet at hjælpe de mennesker, der sidder fanget.

Det, der er sket, er, at de er blevet lukket ned. Folkene bag NGOen er blevet sat i fængsel.

Det, de bliver fængselet for, er til synladerne enten falske forbrydelser eller bittesmåting, de måske har gjort forkert, som normalt aldrig ville afføde en fængselstraf.

Så de er simpelthen bange for, hvad der vil ske for dem, og de er også bange for, at de bliver lukket ned.

Hvem skal så tage sig af alle de andre problemer, der lige nu også er i Cambodia og Myanmar?

Alt i mænd sidder flere tusind og mennesker fortsat mod deres vilje i svændfabrikkerne. En af dem er den 23-årig mand.

Ja, men det starter jo egentlig med, at forældrene slet ikke kører for deres søn, og det synes jeg selvfølgelig er lidt underligt, men de bliver først rigtig bekymret meget, da han altså ikke kommer hjem til sin mor's fødselsdag.

I ugevis forsøger forældrene forgive os at komme i kontakt med deres søn, og en dag får de et opkald.

Han fortæller, at han er blevet fanget, hvor han bliver tvunget til svindle folk.

Han har så en dag af år, så er vi ikke kænder spillet syg for at undgå og arbejde, og det har de og menneske smulere så opdagede, og de har banket ham så meget, at han har brug for at komme på hospitalet med det samme.

Men det vil de ikke betale for, så derfor laver han det her opkald til sin mor og far, hvor han tækker dem om at sende penge, så han kan komme på hospitalet, og ja, i bund og grund kan han overleve.

Hvad er det for nogle konsekvenser som den her 23-årig mand og hans kollegaer bliver udsat for, hvis de gør modstand, hvis de nægter at lave online svindle, hvis de prøver at forlade stedet?

Hvis de nægter at arbejde, så bliver de banket, sparket, tortureret, og de bliver også udsat for psykiske våld, trusler, og hvis de bliver ved med at lave baladeret, hvis de ikke vil indordne sig, så bliver de sålt til andre bygninger.

Hvilket vil sige, at vi faktisk har gang i en slags slavvirksomhed, hvor at folk bliver flyttet fra stedet til stedet.

Og jeg tror, det skyldes, at der skal ligesom ikke være plads til at kunne opstå noget som helst form for sammenhold, bl.a. balademager eller alt for mange af samme nationalitet.

Formeligt fordi, at man skal have den her bange for at oprør.

Hvad gør de her menneskesmulere ellers for at undertrykke og fastholde de her mennesker i online svindlen?

Det er klart, at folk kunne få folk til at svindle bedst muligt, så er der rigtig mange til fangetagene, som bliver lovet, at de nok skal blive sat fri.

Så snart de kan tilbagebetale en gæld, og typisk er gælden ikke sat særlig høj, det er altså noget 10.000 kroner eller noget af den stil.

For det kan ligesom motivere folk til at arbejde rigtig hårdt og til virkelig at forsøge at presse så mange penge ud af udvidende folk fra de vestlige lande.

Og når de her til fangetagene mennesker, de så når beløbet, altså når de har betalt deres gæld tilbage, så hænder det ofte, at de bare bliver solgt til en anden bygning.

Men der er altså også tilfælde, der viser, at når de har kunne betale deres gæld eller hvad man skal sige tilbage, så bliver de faktisk sat fri igen.

Vi har et eksempel på en thailandsk mor, som endt med at kunne betale sin gæld tilbage, og hun falder på knæ og tækket for sit liv, og så blev hun sat fri.

Der er også eksempler på, at det lykkes de tilfangetagene at kontakte deres egne familier, og familierne er måske velhavne nok til at kunne betale menneskesmolerne det de vil have, og så kan personerne blive sat fri.

Okay, så vi er ude i et desideret løsesum.

For nogen kommer friheden ikke engang inden for Rækkevite. Den 23-årig melleisiske mand kommer aldrig ud af sit fangeskab.

For da han ringer til sin forældre og spørger om penge, så han kan komme på hospitaler og få behandling, er han så illet tilret, at de aldrig hører hans stemme igen.

Han var altså blevet banket så meget, at der ikke var noget at gøre på hospitalet, og han døde så.

Og faktisk så ved familien det ikke engang selv i lang tid. De forsøger at forfatte på ham rigtig mange gange, og opdager simpelthen først, at han er død, da de ankommer til Thailand og finder ud af, at han er blevet inskrevet under et falsk navn og imellem allerede er gået bort.

I både Indonesien, Vietnam, Pakistan, Kina og Thailand vokser utifræsset med de kambodianske myndigheder, og i april sidste år kræver den thailandske ritspolitischef handling.

Han er oprørt over det, der overgår hans landsmænd, når de bliver snydt til at krydse grænsen til Cambodia.

Han er fuldstændig rasende. Han fortæller, at han har konfronteret kambodians ritspolitischef, og beskyldte ham for at forsøge at ødelægge thailandske politis imredning af thailands egne borger.

Og han mistænker, at kambodiansk politis samarbejder med svindlerne for at holde folk fanget, for hans oplevelser er, at de gange han har taget ud for at foradgangse de her bygninger.

Og det er så endelig at lykkes, og han så er brudt ind i bygningen. Så er han så med en opdage, at der er ikke nogen, i hvert fald ikke nogen, der sidder fanget.

Og de personer, han har taget med, fortæller sig, at de mennesker, der sad har de er blevet fjernet.

Nogen måde efter den thailandske ritspolitischef kommer med det her oprop af meget hårde kritik af kambodians politi, så sker der faktisk det, at kambodia i august sidste år laver en aktion mod nogle af de bygninger, hvor online-svindlenen foregår.

Kambodian police har taget ud af en høj profil ræv på skam-kompagnenes i samme år.

Hvad er det, der sker der?

Der sker det, at kambodia er blevet rigtig presset. De er blevet presset af de her forfærdelige skrækhistorier, der kommer fra hjemme for Thailands politichef, men også de historier, der florerer i majorne.

Hvilket gør, at kambodia i følges selv slår rigtig hårdt ned på det her problem.

Så i følge kambodianske myndigheder bruger de ind i en hel masse af de her bygninger, og de lukker fem virksomheder og fanger små 100 bagmænd.

Problemet er bare, at de personer, som det kambodianske politifanger, er lidt det, man kan kalde små fisk.

Det er jo ikke nogle af de reelle bagmænd. Det er ikke nogle af de kæmpestore, kriminelle ledere.

Det er ikke nogle toppolitikere, som bliver arresteret. Det er ganske enkelt mere eller mindre vigtige fangerbogtertyper.

Og hvad med dem, der bliver tilbageholdt? Altså dem, der har arbejdet under de her slavlinde forhold. Er der nogen, der bliver redet?

Ja, cirka 2000 i følge kambodia i hvert fald. Og det er jo sådan nogle af de enkelte successtorier, vi har.

Problemet er bare, at for mange af dem, der sidder fanget i de her slavlinde tilstande, hvis det lykkes dem selv at flygte, så er politiet ikke lige så venlig.

For de personer, som det lykkes at flygte, for der har vi nogle eksempler på, altså folk, der hoppet ud af vinduer, som et sprommet over de her piktråds hejne, flygte ud i junglen.

For nogle af dem, der opdager de, at hvis de rent faktisk går til kambodiansk politi for at bære om hjælp, så bliver det sat i fængsel.

Forklare mig lige en gang, hvorfor det er, at det her fortsætter, når nunabolende og dem, som man jo på mange måder burde at skal have et godt forhold til, kommer med så massive oprop og kritik.

Lige for tiden i Sødøj Station, så er der en trend, hejnesen lyst til at kalde det, om at mange af de her lande i stigende grad bliver mere og mere diktatoriske.

Og at meget maktfulde politikere stiller og roligt af, at vi er kvæle alt form for frihed, der er i landet.

Og jeg tror, at de her elitager, personer, de har jo også brug for at have en masse penge til at kunne investere i militær, til at kunne investere i beskyttelse af sig selv, til at kunne investere i at holde folket nede, og der har eliten brug for penge.

Og det kan de bare rigtig let få ved at handle med de her svendler.

Du sagde i starten af samtalen, at faren i forbindelse med hans 32-årig søndsted siger, at han håber, at hans søn bliver den sidste, der bliver udsat for svendel.

Med alt det du riser op her virker det ikke til, der sker så super meget, altså er der noget som helst at tyder på, at faren får sit ønske opfyldt.

Altså den tristesandhed er, at det ikke ser ud til at gå i den rigtige vej. Flere og flere NGO'er bliver lukket, vi ser hvordan at mange lande i Syderasien bliver mere og mere diktatorske, så nej det ser rigtig sort ud.

Malene, tusind tak fordi du var med.

Tak fordi jeg måtte komme.

Her slutter dagens genstart. Den er lavet af Penille Grønning, Linne Fabrisius og Søren Elbeck. Mit navn er Anna Ingris.

Tak fordi du var med.

Machine-generated transcript that may contain inaccuracies.