Mørkeland: Episode 227

Hej, Kristine.

Hej, Camilla.

Det var dårligt.

Hvad er det?

Skal vi starte forfra?

Det blev slukt.

Okay.

Prøv igen.

Hej, Kristine.

Hej, Camilla.

Velkommen tilbage fra efterårsferien.

Ja.

Velkommen tilbage.

Jeg håber alle har haft en dejlig lille pause fra hverdagen.

Med efterårsbladet og kastanjedyr og blest og hule varmkakao.

Ja.

Og så er det jo også, altså, typisk mig, men jeg går lige fra efterårsferiet til jul, fordi det er skumnæssesæson.

Der er mange gode ting på hylderne nu.

Jeg har været forbi marzipanenslikket.

Må jeg lige nævne én undervuderet ting.

Jeg tror ikke, vi har nævnt den før.

Vi har jo taget om fastlandsbøller, skumnæsser, alt muligt.

Kan du måtte snorre?

Ja.

Ui, jeg fik en god kan du måtte snorre sidste uge.

Ved du, hvad vi aldrig har taget om, som jeg elsker, som også er en sæson ting?

Juleboller.

Jeg ved ikke, hvad det er.

Juleboller er jo så nice.

Ja, men hvad er det?

Det er jo så lækkert.

Ja, men det er ligesom en virkelig fedtede, vedede eller krydderbolle-agtig ting.

Og den kan også blive lavet forkert.

Det kan være helt skævt og tørt.

Men når den er rigtig god, så er den meget fedtet.

Og så har den noget sukker.

Og sådan noget ovenpå, perlesukker og noget suckat.

Og nogle forskellige krydderier.

Ej, suckat.

Ja, og jeg ved godt suckat, det er ikke alles yndlingsvalg.

Men lige i julebollen, så er det rigtig godt.

Og så får jeg den ekstra frak.

Så skal man lige skære den over, og så skal det lige smøre os på.

Kold smør på.

Selvom den allerede er mega fedtet og sukkeragtig.

Jeg kan godt høre det.

Jeg kan godt høre det, men det lyder lidt som en slags bolle.

Jeg har lige her glemt navnet på kander der, bollet eller sådan noget, hvor det er både russine og sukkat.

Der er også noget russine.

Jeg siger det bare, hvis I ikke har været der.

Fertex laver faktisk nogle udmærket nogle.

Ja, altså jeg kan jo ikke være der, fordi det er jo sådan noget, jeg ikke kan tåle nu.

Nå, det er rigtigt.

Jeg skulle lige tage at sige at købe dem, og så skulle jeg prøve det.

Nej.

Og sukkat er jo i øvet også med i den her sådan fan smoothie.

Jeg har engang fantaseret sammen med en veninde.

Det var sådan noget Sterne Anis sukkat.

Altså jeg kan ikke huske den længere, men det var sådan noget, hvis man skulle lave den klammeste smoothie i verden.

Så vil sukkat være med.

Ja.

Jeg godt forstår det, men det er lidt ligesom med tryffel.

Altså i nogle gange, og i små mængder, så er det faktisk lidt frem.

Prøv at høre.

Vi deler.

Jeg tager tryffelen i råmængder, så kan du få sukkat.

Ja, jeg siger det bare til jeg andre derude, der godt kan tålge gluten.

Prøv lige en juleboll med smør og ost.

Ja.

Det er nu de er der ude på hylderne.

For min skyld også, fordi jeg kan allerede mærke, at det er sådan en spongy, luftig og det er ingen på samme tid.

Ikke som jeg lige præcis er det, jeg ikke kan få, selvom jeg kan få gode ting, ikke?

Som du faktisk savler lidt over.

Nå, vi skylder selvfølgelig også lige en tak.

For det er jeg ikke.

For den fine modtagelse, vi har fået, er du ikke alene.

Ja.

Det første afsnit kom ud i fredags.

Nu skal vi tænke os om siste fredag.

Nå ja, du har det.

Nu ligger der to episoder.

Så lad os håbe, at modtagelsen holder til episode 2, men i hvert fald var modtagelsen overvældende.

Og tusind tak for alle de sindsyge historier, I har sendet ind.

Ja, I er jo allerede begyndt at sende historier til os.

Vi er bare glade for, at det lader til, at I godt kan se mening med gældskaben.

Altså, hvorfor vi laver den podcast?

Helt klart.

For de selvfølgelig skulle der være et sted til jeres vilde historie.

Ja.

Det giver mening.

Altså.

Ja.

Jeg har sådan en lille bitte retelse og en tanke med til min sag fra sidst.

Ja.

Ja, det er efterhånden så længe siden, så der har været andre podcast.

Jeg kan næsten ikke huske hvad det er.

Nej, Valborg, som jo blev drabt på brutalvis i sit kvistværrelse.

Ja.

På Kristianshavn.

Og det var jo sådan en dobbelt sag, hvor der også var en Peter Olof, som senere blev drabt, også en torsdag.

Og det var bare mystisk det hele.

Det hele var uopklaret eller er uopklaret.

Hvad var det egentlig der skete?

Først og fremmest så vil jeg sige, at jeg fik sagt hans efternamn forkert.

Jeg sagde Trækhov.

Og det hedder Træskhov.

Så det der s er ikke stumt.

Det kunne folk med.

Hvad hedder det?

Træ.

Skål.

Nej, prøv at sige det igen.

Træskål.

Træskål.

Eller Træskål.

Træskål, tror jeg.

Træskål.

Træskål.

My God.

Hvis jeg nu får sagt det forkert igen, så sige bare til jer.

Men tak for lige at skrive og indtale til mig, hvordan det skal udtales.

Hvordan det skal udtales.

Alligevel kan jeg godt få den forkert.

Ej, det er heller nemt.

Og så var der jo helt vildt mange, som havde en teori om, hvad det var der foregik.

Jeg skulle lige tage at sige det.

Altså, og det var bare ikke noget, vi havde tænkt over hoved.

Nej.

Og det er heller ikke sikkert sådan, men det er interessant.

Det er stadigvæk interessant.

Theorien, som rigtig mange skrev om, handler om, at måske de var stødt på hinanden.

Det er noget, der tyder på.

Og måske, at Peter Olof havde haft en affære med tjeneste pin.

Velborg.

Med velborg, og der var kommet et barn ud af det.

Ja.

Det her barn, så mange år senere, opsøger svar og hevn.

Whatever.

Det var måske barnet, der var her i Jespersen.

Det var måske barnet, der kom hjem og gav Peter Olof tisk i første omgang,

og slog ham ihjel i anden omgang.

Og slog dem begge to ihjel som hevn.

Ja.

H, at være blevet efterlagt og forlagt.

Altså, jeg vil sige, det er jo vildt, hvis det overhovedet skulle have noget på sig,

men så ville det også være en film værdigt, ikke?

Altså, det er jo en krimi.

Det er det jo allerede, men ja.

Altså, der er et eller andet i forhold til folks alder, jeg ikke kan få helt til at stemme.

Vel, fordi der var vidner, som talte om, at den her mand skulle være en 25-25 år,

men vi ved også, at vidner meget ofte tager fejl.

Og et alder er mega svært, og i siddelset i krisesituationer, ikke?

Ja, så det kan vi ikke alene bruge.

Nej.

Til at afvise det.

Så ved vi også, at hun forlod arbejdsmarkedet eller familien der som 50 år i.

Det ville have været sent at få et barn, men det er ikke umuligt.

Nå, men de kunne da vel også have fået barnet tidligere.

Ja, tidligere, men så tænker jeg bare, at det kunne...

Det så var blevet givet væk.

Ja, men så skulle det barn så have været helt oppe tæt på at være 50 år, ikke?

Og tager man så meget fejl med en 25-25 år i oppe til 50 år?

Jeg ved det ikke.

Det kan jo også være, at det ikke var barnet, men at der var en eller anden forbindelse mellem dem,

som der kom noget ud af, ikke?

Og det, der også er lidt interessant ved at tænke i de baner,

det er at der var jo ikke noget oplagt motiv.

Altså det gav jo ikke mening, at hun blev mørtet, og at hun blev mørtet på den måde,

og drabede på ham og også i nærmest.

Det er smøk i det, ikke?

Men så var det alligevel bare påfaldende, at han så også blev drabt,

og der var den her forbindelse,

og at hun fik en eftertragtet plads på den her stiftelse der.

Altså...

Vi ved det overhovedet ikke.

Der er ikke noget i det materiale, jeg har læst, som ligesom bare antyder,

at der skulle være sådan noget her mellem dem.

Nej, det er der ikke.

Men der er altså til pass mange, der har skrevet om det,

og tænkt tanken til, at jeg sidder og tænkte...

Ja, jeg synes også, det var lidt interessant.

Så det synes jeg lige skulle med, at...

Også, at jeg er vild med, at I sidder derude og tænker tanker,

og teorier.

Det kan vi godt lide.

Husk at skrive med dem, så vi også bliver oplyst,

og få nye idéer.

I dag har jeg en helt anden sag med, selvfølgelig.

Ja, og det er mig, der skal starte.

Jeg tænker, du gerne vil høre denne her.

Ja, men det vil jeg altid.

Ja.

Marcella Huaredo Mietes blev født i Chile i 1973.

Ja, og så havde du selvfølgelig godt, hvad det er at flynde sig.

Og den har jeg vintet på,

og jeg tror faktisk, den har stået på din liste fra begyndelsen.

Det tror jeg faktisk også...

Den har stået dig i snart 6 år.

Det er rigtigt.

Ja.

Marcella var godt 3 år gammel, da hun og hendes forældre,

og store søster ankommede til Danmark,

som politiske flygningen i 1976.

Faren havde været politisk aktiv mod regime i Chile,

og det havde kostet ham 3 år i fængsel.

Familien så ingen anden udvejen,

og flygte for at kunne skabe sig et frit liv,

og de udså sigt Danmark.

Efter ankommsten, til Danmark,

kom Marcella's lille søster til verden,

så de var altså 3 piger,

og familien flyttede ind i en lejlighed i Ishøj

og faldt godt til i Danmark.

I 1979 blev Marcella's farfar i midlertid syg af kraft.

Hendes far besluttede sig derfor for at rejse tilbage til Chile

for at passe ham,

og Marcella's store søster tog med for at studere.

På det her tidspunkt var diktaturet i Chile

med Augusto Pinochet i spidsen begyndt at vagle,

så faren må have følt, at han kunne vende sikret tilbage.

Det var også hans ønske,

at planen at hele familien skulle flytte hjem til Chile indlænge.

Marcella var 17 år gammel,

der hendes far og søster tog afsted.

Hun var en smuk og livlig pige med brune øjne

og langt næsten sort hår,

og hendes verden var opfyldt af alt,

det man kan forestille sig.

I den er der ikke.

Skole, veninder, fester og dreng.

Hun gik i anden g på Avedøre gymnasie

på den språlige linje,

og her havde hun fundet sig en kæreste,

som hun var glad for.

Ekstrablad skrev, at de to var blevet kærester

at have landet år tidligere, da han gik i 30 g,

og hun i første g.

Han var 20 år gammel, så altså nogle år ælderen Marcella,

og var nu blevet student.

Nu boede han i sin egen lejlighed i videreover

godt 10 km fra Ishøj,

hvor Marcella havde boet de seneste 13 år med sin familie.

Selvom de to havde været kærester i godt halvlandet år,

og selvom hun jevnligt besøgte ham i videreover

og gik på Avedøre gymnasie i videreover,

så kendte hun altså ikke området særligt godt,

og det har måske betydning for det,

jeg skal til at fortælle dig om nu.

Julen nærmede sig.

Det var december 1989,

og Marcella's store søster kom hjem til Danmark

på ferie fra studierne i Chile.

Lørter den 9. december 1989 tog Marcella

og hendes mor og søstre

på weekend hos noget familie i farum.

Under besøget ringede Marcella til sin kæreste,

og hun ringede også til flere venner, skrev bærlængske.

Hun ville tale med dem om en fest,

hun var inviteret med til samme aften.

Det var en 18-års fødselsdagsfest,

som en klassekammerat fra gymnasiet

havde inviteret hende med til.

Det var en så kaldt åbenhusfest,

hvor man bare kunne komme forbi selskabslokalet

i Boligforeningen Lejerbo

på Strandløbervej i Viderover,

som fødselagens forældre havde lavet til fejringen.

Marcella havde ikke lyst til at tage sted til festen alene,

og hun var usikker på, hvor festlokalet helt præcis lå.

Derfor forsøgte hun at overtale sin kæreste til at tage med,

men han havde i følge bærlængske været

til julefrugers dagen for inde,

så han var ikke humør til mere fest og ballader,

og han ville hellere blive hjemme sammen med en kammerat.

Marcella ringede videre til nogle venner

for at høre dem, om de kom til festen,

og om de i så fall skulle følges derhen,

igen uden held.

Hun besluttede sig for at tage sted alene alligevel.

Klocken 14.28. lørdag 9. december,

to Marcella tåede hjem til Ishøj fra familieangemanget i Farrum.

Det skrev BT.

Hun stod af på Svanemøllen station på Østerbro,

hvor hun skulle skifte til et andet tåg.

Her benyttede hun ventetiden til at ringe til sin kæreste

fra en telefonboks på stationen.

Måske for at forsøge at overtale ham til alligevel

at komme med til festen.

Det lykkedes ikke, men de aftalte i stedet,

at Marcella skulle komme hjem til ham, når festen var slut.

Hans lejlighed lå også langt tættere på festen

end hjemmet i Ishøj, så det gav mening.

Fra Svanemøllen station tog Marcella tået videre mod Ishøj.

Her ankom hun mellem kl. 15. og 15.50,

og hun gik hjem for at skifte tøj og gør sig klar til festen.

Endnu en gang ringede hun til kæresten.

Han visste ikke helt, hvad kl. var, da hun ringede igen,

men det var efterhånden blevet mørkt udenfor.

Igens bor det Marcella ham, om ikke han ville med til festen.

Men han ville altså heller være derhjemme,

men kammerat, fordi julefrukkersten fra dagen før stadig sad i kroppen.

Han var ikke til at rukke,

og Marcella droppede at forsøge at overretale ham.

Men hun sagde til ham bekraftet, at hun ville tage hen til festen kl. 18,

og så kom hjem til ham bagefter, når den var slut.

Mens Marcella gjorde sig klar hjemme på værelse i Ishøj,

hørte hun plader og læst i et blad.

Det skrev ekstra bladet.

Hun drak i følge bærlængsk og også lidt alkohol.

Måske for at komme i rette stemning,

og finde mode til at tage sted alene.

Og så ringede hun til en veninde for at spørge,

hvordan hun kunne finde selskabslokalet i videre.

Jeg får bare lyst til at indskyde her,

og til de lidt yngre lytter.

Det var altså en ting dengang, som var lidt uoverstiligt,

fordi der var ikke telefoner med GPS,

og du kunne ikke lide, når du så stod ude i wherever,

og ikke vidste, hvor du skulle hen, så kunne du ikke lige ringe til nogen,

eller slå op, hvor du var hen, eller hvor det var, du skulle hen.

I et eller andet mennesketomt vildere kvarterie, ikke?

Nej, så det krævede altså lige lidt mere,

og besluttede sig for at gøre det alene,

og at finde ud af, hvor man skulle hen,

og så kunne huske det,

altså med mindre man gav, at have et kragskort, som det hed,

under armen,

og have det med til fest, ikke?

Jo, det var rigtigt.

Hun var jo nødt til at finde ud af på forhånd,

hvordan finder jeg dig hen fra stationen,

og det skulle hun huske den rote, det skulle hun huske i hovedet, ikke?

Ja.

Der var altså ikke nogen telefon,

og prøv at tænke på, hvor hurtigt vi har vendet os til,

at den har man bare i lommen,

og det er ikke noget problem at finde vej.

Man behøves ikke at planlægge det super meget,

fordi hvis det går galt halvvejs, så kan man slå op,

og finde ud af, hvilken bus man kan tage,

man kan ringe til nogle og spørge, hvor man er hen,

man kan tjekke sin GPS,

man kan teste ind, hvor man gerne vil hen, ikke?

Ja, og det er jo også en god point,

det er i forhold til, hvorfor ringede hun så mange gange til kæresten,

og vennerne for at høre, om der ikke var nogen, der ville følge hen derhjem,

og ville med.

Fordi det er jo altså lidt,

netop kan føles lidt urestiligt,

og skulle vandre ud af et sted, man ikke kender alene, ikke?

Ja.

Og den ene side er det,

og den anden side er også, at prøv at høre det,

gør vi også i dag,

men der foregår det bare af tusind snaps

og SMSer i stedet for.

Ja, ja.

Det var der heller ikke dengang,

så hvis man ville have den kontakt,

og den der pingpong,

så kunne man pænt ringe op hver gang, ikke?

Ja, præcis.

Så det var andre tider,

så hvis der er nogen, der sidder under os over,

og hvorfor var det så urestiligt,

det gør jeg da hele tiden,

ikke helt på den her måde?

Nej, jeg synes, det giver mening,

at hun helst ville følges med nogen derhjem,

men hun ville gerne med til den fest,

og hun besluttede sig for at tage stedet.

Og hun kendte jo også dem, der var til kæresten,

så det var ikke fordi hun var bange for at være alene,

der hende og kende nogen.

Nej, netop.

Så hun ringede altså til en veninde,

og hun tog hjem fra for at spørge,

at hjælpe mig lige her,

hvordan finder jeg hen til det her

selskepslokale i Vidovo, hvor det her foregår?

Veninde forklaret, hvordan hun skulle finde

fra stationen til Strandløbervej.

Marcela hoppede på et s-tog fra Ishøj mod Avedyre.

Hun så smart ud i sin sorte lederjærke,

lilla tager ned nederdel, sorte gamasjer,

og med sit lange, fyldte i mørke hår.

Men det var også en meget let påklædning

for årstiden, og særligt været netop denne aften.

Det var minusgrader udenfor, det snede let,

og belesten fik det til at føles enokollere.

Men måske hjælpte, at hun havde drukket lidt,

inden hun tog afsted.

I hvert fald fandt hun vej fra stationen

til fæstlokalet i mørket,

men med lidt hjælp hun fik på vejen.

Klocken cirka 1935 kom et ægte parkørende

af Vidovo Avedyrevej.

Her så de en pige, som lignede Marcela

ved Strandholms alle.

Hun så ud til at være beroset.

Pigen vinkede til bilen, som om hun ønsket,

at den skulle stoppe,

men det gjorde ægte parkeret ikke skrev bærlængske.

Hun gik videre, og på hjørnet af Strandbyparken

og Strandløbervej spurte hun en kvinde om vej.

Kvinde bemerkede, at Marcela var letter og beroset,

og hun pegede hende i retning af Leibers Selvskabslokale,

som kun lå 400 meter derfra.

Hun var kommet tæt på.

Og sådan lykkedes det.

17 år i Marcela ankom til festen omkring klocken 20,

og hun var i et strålende humør.

Ekstrabladet skrev, at Marcela hilste på føsselagens forældre.

Hun dansede blandt andet med føstersbarnet,

og hun spiste og drak med de 6,5 gæster,

som var dukket op til denne her åbenhus føsselstersfest.

Der blev dukket godt igennem,

og også Marcela blev temmelig fuld af den vin- og fadøl,

der blev serveret til de unge.

De havde en sjov aften, føsselaren, som hun gik i klasse med,

inviterede hende med på krog bag efter til efterfest.

Han og nogle af klassekammeraterne ville gerne hygge videre,

drikke nogle øl og tale om, hvordan dagen var gået efter festen.

Men Marcela havde ikke lyst til at tage videre.

Hun ville hjem til sin kæreste.

Ingen bemerkede det rigtigt,

men Marcela besluttede sig for at forlade festen nogle timer efter,

at hun var ankommet.

Det var som jeg nevnte før en råkold og blæsende nat,

og Marcela havde ikke ret meget tøj på.

Hun må have frosset, mens hun gik rundt i viderevores mørke.

Der er en del usikkerhed om tidspunktet,

fordi hun altså gik uden at sige forvæld til nogen.

I Følge B-T mente nogle af gæsterne, at hun forlod stedet klokken 21,

mens andre mente, at den måtte have været 22 eller 23.

Mest tyder på, at hun gik omkring klokken 23.

For klokken 23.15 var en mand ud at gå med sin hun,

og her så han på langt afstand en ung pige,

med såret skinnjakke og langt mørkt hår, som virkede beroset.

Hun gik af muslingevej, der løber parallelt med den mere trafikerede,

af vedøre havnevej, og førte et industrikfatter på avidøreholme,

der på denne her tid var mennesket tomt.

Hunnelufteren så, at en knallert kører passet henop,

og stansede ved siden af hende.

Han var faktisk først kørt forbi hende,

men så vent han om, og kørte tilbage og stoppede ved hende,

og henvendt sig til hende.

Hunnelufteren bemerkede, at kvinden, formelig marcella,

kort talte med knallert køren,

og denne her knallert kører var en yngre mand,

som bare en lys eller hvid styrdjelm.

De udvekslede nogle ord,

og det endte med, at pin med skinnjakken og det mørke hår

satte sig op bag på knallerten,

og det virkede altså frivilligt.

Så kørte de væk sammen i decembermørket,

at stige systemerne med retning mod det yde industrie

og naturområde af vedøreholme.

Næste formedag sønter den 10. december

anede værken marcellas mor eller søstrer urod.

Hun havde jo sagt til dem, at hun ville overnatte

hos sin kæreste i videre,

men der skulle ikke gå længe før de ville modtage

en fryggelig nyhed.

Søndagmorgen var en fængselsbetjent,

ud og lufte sin hun i mågparken på

avidøreholme i videre.

Det var et ønned sted for hunnelufterer

og motionister og andre naturnyder,

men der var ikke noget fredeligt ved oplevelsen

for hunnelufteren denne her sønddagmorgen.

Det var en af årets koldeste dage

og blæsten gjorde kun kulden mere gennemtrængende.

I et ød, enge og moseområde ved mågparken

på avidøreholme kun gått halvanden kilometer

fra fæstlokalet, hvor marcella havde hykket sig

aftenen for inde, gjorde manden med hunden

en horibel opdagelse.

En ung kvinde med langt mørkt hår

lå død på den iskolde hård jord,

delvist afklædt og med bløttet underliv

og hudafskrapninger på knæne.

Hun var dækket af et let læsne.

Manden løb straks de cirka 400 meter,

der var hen til det nærmeste hus og slog alarm.

En ambulanse blev omgående sendt af sted,

men da manden udparede den unge kvinde for redderne,

kunne de straks se, at der ikke var noget,

der kunne gøres for at hjælpe hende.

Hun var død for længst,

og det var tydeligt at se, at der var sket en forbrødelse.

Politiet ankom kort efter,

og det var heldigvis ikke svært at identifisere livet.

I Lommen på kvinde leder jeg at lå et ht-kort,

altså et buskort,

og her stod hendes navn,

marcella guaredo mietes.

Hun lå som sagt død kun cirka halvanden kilometer væk

fra det fæstlokale, hvor hun havde danset, drugget

og hykket sig aftenen for inde,

og det var i næsten stik modsat retning af,

hvor hendes kæreste bodede på brugstykkevej i videre.

Marcella skulle obtuse os for,

at den præcise dødsårsag kunne klarelægges

og drabstidspunktet increses,

men allerede nu stod en del ting klart.

Marcella blev fundet i ført sit tøj,

men med blottet underliv.

Det var nærliggende at tro, at hun var blevet udsat for en voldtægt,

og måske også, at hun var blevet kommanderede rundt på sin knæ,

hvor de tydelige hudafskrapninger kom fra.

Hun så ud til at være blevet stranguleret.

Poliziet ville i første omgang ikke ud med,

hvordan eller med hvad.

Det holdte de for sig selv blandt andet

for at undgå falske tilståelser,

og det modsatte for at kunne bekræfte en tilståelse

fra den rigtige gerningsmand.

Det kom dårlig vel senere frem,

at der var tale om noget af hendes eget tøje.

Nej.

Det tog noget tid med sikkerhed at konstatere,

at Marcella var blevet voldtaget.

Ratsmedicinske undersøgelser hadde i første omgang

par i den retning, efter at man troede, man havde fundet sæd.

Men senere lød meldingen, at der desværre ikke var tale om sæd.

Men efter en ny undersøgelse blev det konkluderet,

at der alligevel var en lille smule sæd til stede.

Marcella var blevet voldtaget,

men det var desværre for lidt biologisk materiale

til, at det kunne bruges til en DNA-analysse

på daværende tidspunkt.

Ja.

Ja.

Politiet gik straks i gang med de første vigtige skridt

i efterforskningen, og allerede samme aften

modtog de den første afgørende opleusning i sagen.

Næmne vidende som klocken 23.15

havde luftet sin hund ved videreovervej,

og som havde set Marcella stige op bagpå en grøn, Pug Maxi.

Mann havde blivt så meget mærke i episoden,

at han havde snakket med sin kone om det,

da han kom hjem den aften, det skrev ekstrabladet.

Da han næste aften tændte fjernsynet for at se nyhederne

og hørte om, at han fundet en ung kvinde,

mente han bestemt, at billedet, der Marcella godt kunne passe

på den ung kvinde, han havde set stig op på knællerten.

Politiet gennemgik om hyggeligt område,

hvor Marcella var blevet fundet, det skrev BT.

Et interessant og vigtigt spurg var, at der blev fundet

dæk-avtryk i jorden, som godt kunne være fra en knællert.

Og det underbyggede selvfølgelig, at det med storstandsynlighed

var Marcella, det mandlige vidende havde set hoppet op

på en knællert. Politiet's tekniker lavede

gipsavstøbninger af aftrykene, så der var noget

sammenligne med, hvis det skulle lykkes at finde knællerten.

Samtidig gik andre betjente i gang med at identifisere

alle, som havde været med til festen i selskæbslokalet

om lørdagen, der havde været op mod

70 unge mennesker med til fejringen, så alene det

at finde og tale med dem alle sammen,

var en omfattende opgave. Derfor nået betjentne

heller ikke at tale med alle i løbet af manddagens

skrev ritsav. På Adyre Gymnasium blev det rejkt

og Olle Torep, som måtte påtage sig den tunge

opgave det var, og fortælle både klassekammerater

og resten af skolen til lever, at Marcella

var blevet drabt. Al de unge blev kaldt sammen

fra morgenstunden, og rejktøren overbrakte den

frygtelige nyhed. Mange visste allerede, men

sjokket var stort. I skal gå hjem og mindes

Marcella, lød det fra rejktøren i Følge Bt.

Skolen lukkede ned for al undervisning

den mandag, og eleverne tog hjem. Nogle af dem

gik i samlet flokkendt til Gærningsstedet

og lavede blomster. I mens samlet Marcella's

familie sig i lejligheden i Ishøj. Pulsiet

havde lovet og ringet, når der var nyt i sagen,

så nu kunne de kun vente og prøve at forstå, at

Marcella var blevet redd fra dem så brutalt og så

pludseligt. Marcella's far var stadig i

Chile og måtte modtage beskedene om

Marcella's død over telefonen. Familien samlede

penge sammen, så han kunne rejse tilbage til

Danmark, og også Marcella's kæreste var helt

slået ud. Det uforstålige drab skabte

frygt og harme både i Viderover og Ishøj,

men også i resten af landet. Radio Sydkysten

udlovede i følge Danu Frederiks Havnervise

inducer på 10.000 kroner for oplysninger,

der kunne føre til, at Gærningsmanden blev

anholdt. Det var altså en sag, der hurtigt

optog alle. Tirsdag den 12. december kunne

Gærnings tidspunktet stadig ikke fastslås,

men øjagtighed. Det var årstiden, der

besværlig gjorde, arbejdet. Nattekullen betød

nemlig, at der ikke kunne rejnes med det

tempo i nedkølingen, der skerner en person,

at død. Men politiet malte alligevel ud,

at de mente, at Marcella var blevet

drabt mellem klocken 22.00 og 2.00 om natten,

sandsynligvis tættere på midnært end 22.00.

Det passede også med, at hundeluftern havde

set Marcella stige op på knaller den

klocken 23.15. Politiet mente, det

suden at kunne konkludere, at stede, hvor

Marcella var blevet fundet, også var

Gærningsstedet. Hun var ikke bare blevet smidt

i det her iskolle øde område efter sin

død. Det var også der, hun var blevet

misbrukt seksuelt og stranguleret.

Men det giver jo også mening, i forhold til

det her med knaller den ikke, fordi det er

ret svært, hvis ikke umuligt, at fragte

en død krop rundt på en pukbakse.

Og så sidder hun her siddet bagpå, ikke?

Jo jo, men det er jo heller ikke den eneste

mulighed. Det kunne jo også være, at

knaller den kørte hende et andet sted hen,

hvor det så skete, og så fandt han en anden

måde at transportere hende derude på.

Men der var selvfølgelig også de, at det

gav tryg. Så det var altså

teorien, at det var der, hun var blevet

drabt. Det stod også hurtigt klart, at

der sandsynligvis var tale om et fjerndrap

med sexuellt motiv. Der var ingen andre

nærliggende grunde til, at nogen skulle

have ønsket at slå Marcella i hjælp.

Hun var en almindelig 17-årig gymnasieliv,

der var indtidt og tyde på, at hun førte

et dobbelt liv eller færdedes i

kriminelle kræse, eller andre årsager i

den retning, som kunne forklare draretet.

Alle er øvers på politiets liste over

personer, de gerne vil tale med, stod derfor

den knallert kører, som videned had set Marcella

køre væk sammen med. Ja, og vil du være, hvis

han ikke har noget med det her at gøre,

så melder han sig. Præcis. Og det ønske blev

kun forstærket af, at flere videner nu

kontaktede politiet angående en knallert kører.

En overvagt mister, der også havde været

ude for luftet sin hun om lørdagen, da

Marcella blev drabt, så manden på

knallerten to gange, og det gjorde han

formeligt kort tid for, at knallert køren

samlet Marcella op. Denne her knallert kører

havde i følge videned virket sønne, som om

han ledte efter nogen eller noget.

Første gang videned så ham, var på

Strandmagsvej ved Frihedens butikcenter.

Her gik han selv i retning mod Gamlkøil Landevej.

Ved butikcenteret, sydelige indgang, så han

en ung mand med vid styrdjelmen på en grønt

pug maxi kom kørende af Steentoftevej.

Anden gang videned så knallert køren,

var da den grønne pug maxi kørte rundt om

butikcenteret og forsvant ind mellem to

boligblokke. Herfra var der kun godt 500 meter

til stedet, hvor Marcella var blevet samlet op.

Efter forskerne fyldte sig overbevist det om,

at knallert køren måtte være lokalkendt,

når han sådan kunne finde rundt i stige systemet

i videre i mørket. Det er altså også en god

point, og tænk den tanke. Det er jo ikke bare

én udefra, der kører rundt på sin pug maxi her.

Så langt kører man heller ikke på en pug maxi,

altså det er ikke sådan, at du lige tager den

op fra Lolland, og kører en tur i videre.

Nej, og så at han kunne finde rundt, og det var mørkt,

ikke? Det siger noget om, at det må være det

område, han kommer fra. Der blev kraftigt

appellerede til, at han henvendte sig,

men udover at han kørte på en grøn pug maxi

og bare en lys styrdjelm, visste politiet

det svære ikke noget om ham. Derudover hadde

politiet her to dage efter, at hunelufteren

havde fundet Marcela, afhørt 50 unge,

som havde været med til festen.

Politiet arbejde fortsat på at indsamle så mange

oplysninger som muligt. Men desværre

var der endnu ingen konkret mistænkt i

kigger den skrev ekstrabladet. Avhøringerne

af festdeltagerne gav ikke det gennembrud,

som efterforskerne havde håbet på.

Men der måtte der have været andre i

videre, som kendte en men pug maxi

og en hvid hjelm, så mange kan der ikke være?

Nej, det skulle man ikke tro, men som du også

vil høre lige om lidt, så gjorde de en stor

indsats for at incræse,

hvem den pug maxi ejer kunne være

af alle mulige kreative vej.

Der må være nogle forældre eller venner

i et eller andet, som ved,

Knud Ejner har en grøn pug maxi

og han havde, der vil stås, eller har en hvid hjelm.

Gå lige ned og snakke med politiet.

Om jeg er enig, det er endopligt, at det var så svært.

Det er bare derfor, at vi snakker ikke kun

vedkomne, som har en grøn pug maxi, en hvid hjelm

og som måske er bange for at komme i problemer.

Det er også alle dem omkring ham,

som ved, at han har en grøn pug maxi, en hvid hjelm.

Som jeg tænker.

Pipo? Det burde være muligt.

Det burde være muligt, jeg er enig.

Det er mærkeligt.

Politiet spekulerede i,

om Marcella havde kendt sin gærningsmand.

I følge vidende talte hun jo med knallotkøren, før hun stigte op.

Men samtidig var Marcella altså en meget open

og tiludsfuld ung kvinde, som ikke havde svært ved at tale

med folk. Det ville altså ikke være mærkeligt for hende

at sige ja, til et lift fra en fremmed.

Specielt et sted, hvor hun ikke er helt sikker på,

hvad vej hun skal.

Nej, altså og lidt sådan,

jeg skal hælde det her, det er et par kilometer væk.

Det ville være fint at få et lift, ikke?

Ja, og hun var også fuld.

Der bliver man jo også mindre frygt som af på en eller anden måde.

Så bliver man også mere vile til whatever.

Men de måtte altså holde muligheden åben,

for at Marcella havde kendt knallotkøren,

men også for at møde med ham havde været helt tilfæltet.

Uanset hvad, så var der stadig intet spurg,

at den her mystiske knallotkører fire dage efter drabet.

Til bærlægsket sagde politiet, at de nu bredte nettet,

og endnu længere ud og gerne ville tale med alle,

der havde kørt på knallotlørte aften i området,

ved videre og ingen vej.

Ja, det er jo faktisk noget andet.

Altså det behøves jo ikke noget vindigvis at være en Pug-Maxi.

Den er jo meget genkendelig,

men man kunne som forældre eller ven tænke,

hvis det blev pointet for meget,

at det var en Pug-Maxi ting,

når man min dreng har, kan være saggig.

Så var det i hvert fald ikke bog,

fordi han havde en sort eller andet, ikke?

Eller en sort Pug-Maxi, altså.

Det tænker jeg også var vigtigt,

at de ikke fik understræget for meget,

at det var en grøn Pug-Maxi, ikke?

Igen, vidner, og det var mørk,

og det var på lang afstand.

Torsdag den 14. december 1989

blev Marcela mindet på Rådhuspladsen.

Chile's dictator Augusto Pinochet

var omsidt og afsat,

og dansk chilener kunne fejre,

at det første demokratiske valg i 16 år netop

var blevet afholdt i hjemlandet.

Mange af dem var også mødt op

for at mindes Marcela,

og klassekammerater deltog også,

der blev tændt lys for hende,

og mange grad.

Mens det knep med et gennembrud i Sagen

fik politiet stadig flere henvendelser

fra vidner, som backede op,

at det billede, der allerede tegnede sig.

I Følge Bt. henvendte endnu

to vidner sig til politiet fredag den 15. december.

De to vidner var et ægte par,

som mente at have set Marcela

23.15 lørdag aften.

ægte par havde været på besøg hos nogle venner.

De gik hjemmet langs stien,

der løber ved Avedøerhavnevej

fra Gamlkyl-Lænevej.

Da paret noget krydsede ved videre

Engvej og Muslingevej,

altså ved det samme sted, som andre vidner

havde set knaller den køre væk med Marcela,

der så de knaller den kom kørende

og svinge til venstre af Muslingevej,

og bagpå sad en ung pige

med langt mørkt hår.

ægte par havde bemerket desuden

i Følge Bærlængske,

at knaller den kørte usikret

og at baglygten var slukket.

Et andet vidende mente

havde hørt skrig fra området,

men kunne ikke afgøre, om det var fra et menneske

eller et dyr.

Kriminalinspektør Jørgen Bach,

der stod i spidsen for efterforskningen

og var leder af Kriminalpoliciet i videre,

fastholdt optimismen

og troede på en opklaring,

men han erkendte også,

at der ikke konkrete spurg var,

som padde i en bestemt retning.

Derfor bad man nu for ældre

til unge mænd,

om at hjælpe i efterforskningen.

Altså ja, med drenge,

som har en knallert,

henvendte jeg til at se.

Jørgen Bach var i øvrigt en yderst gavet

efterforsker,

vi har da også taget om ham før.

Han havde en lang karrierebaser hos politiet.

Den karriere var begyndt

på Vesterbro,

en uge efter det bestialske drab på Marsella,

landet hens far i Lufthavnen i Kastrup.

Det gjorde han efter en rejse,

hvor han først skulle til Chile's hovedstad Santiago,

derfra videre til Rio i Brasilien

og så til København,

der blev hans sidste stop

før han gik på pension i 1999.

Der havde han altså været souschef

i drabsaudelingen i København

og efterforskningsleder på flere

er de mest omtalte drabsager.

En uge efter det bestialske drab på Marsella,

landet hens far i Lufthavnen i Kastrup.

Den var til Rio i Brasilien

og så til København

og forestiller lige hvordan

sådan en lang tur har været

med den uberlige meddel,

så han rejste med, ikke?

Nej, det er simpelthen.

Ja.

Til ekstrabladet sagde Marsella's far, Louis,

Guadardo Mujates,

at han ville vide alt om,

hvad der var sket med Marsella.

Men det svære var der ikke så meget nyt.

Politiet besluttede søndag 17. december 1999,

at sætte ekstra menneskab

ind i efterforskningen.

Det skrev Jyllands posten.

Knallertkøren havde fortsat ikke meldt sig,

så nu var det altså politietsteori,

at han var morteren.

Ja.

Spørgsmålet var stadig om

Marsella havde kendt ham på forhånd,

som bærlingskeskrev var der to muligheder.

Et Marsella,

som både havde ringet til sin kæreste

på drabsdagen og flere venner,

havde lavet en aftale

at køre, som hun kendte,

om at han skulle hente hende efter festen.

Eller to.

Hun havde mødt ham tilfældt et par gaderne

og sagt ja til et lift.

Men ville de ikke kunne se hendes opkalsliste?

Og ret specifikt

finde ud af, hvem hun havde ringet til

og hvem hun ikke havde ringet til?

Måske, men hun ringede jo også fra telefon.

Nå, det er rigtigt.

Altså, det kunne måske ikke helt udlåge,

selvom de fik fat i den opkalsliste hjemmefra.

Den køber jeg ikke.

Det er nok mest det ikke.

Men ja, det virker mere rigtigt,

at det var et tilfældt et møde.

Og så sidder jeg og tænker meget om det her med,

hvis det nu var mig, der var for ældre

til sådan en knægt, om jeg ville melde ham.

Eller ej. Og det tror jeg ville lade os få det.

Jamen også bare dagen først.

Jo, men også for hans skyld.

Altså hvis du havde bare med en hvid styrdjelm

og en grøn pug maxi

og det var det eneste folk talte om,

det er morteren.

Så for hans skyld, for din skyld,

det er den ene side af sagen.

Den anden side er, at hvis jeg havde et barn,

der havde gjort det her,

så ville jeg også melde ham,

fordi så er der brug for, at han kom

og baglås og slog.

Ja, men det er da klart.

Prøv at høre det, tror jeg, at de fleste ville.

Det tror jeg også.

Og det håber jeg, måske det er mere et håb,

end det er tillid til, at alle ville gøre det.

Tror du, alle ville gøre det?

Ja, det tror jeg.

I en drab sag.

Som hele landet snakker om,

og hun var en ung pige,

som vi kender det i nyere tid.

Hun skulle bare hjem.

Hun var bare på vej hjem fra fest.

Jeg tror, det eneste, der kunne afholde

en forældre fra,

og melde deres eget barn,

som havde gået et drab,

det var, at de fuldt og fast troede på deres uskyld.

Men så burde de jo stadig melde dem,

bare for at få dem rense.

Men man er selvfølgelig,

bøjlig til at tro på sit barns uskyld.

Det vil jeg medgive,

men jeg tror stadig,

man dækker ikke over sit barn.

Min ven, du skal lige ned og snakke med politiet,

så vi kan få det her slettet af.

Ja.

Forhørerne af folk i Marcelas

omgangskræs og diverse vidner,

som havde meldt sig,

fortsatte for fuldt blus.

BT forhårede dosøren med 25.000 kroner,

så der nu i alt var 60.000 kroner

i dosør til den,

der kunne give oplysninger,

opklaringer og draget.

Marcelas familiefekte syden

offentlig gjort en appell

til morteren, som lød sådan her.

Vi, familien,

Guadardo Mietes,

forældre og søstere til den myrdede

Marcela Guadardo Mietes,

bærer dig, der drabte hen,

om at melde dig til politiet.

Hermed kan du måske forminske

dansk store skyld, du har,

og give det danske samfund troen

på de menneskelige værdier,

vi får ikke vores

dattersgrønstrej søster tilbage,

men vi vil forhindre dig i at drabe

endnu endnu skyldig pie.

Vores sov har ingen grænser,

men vi bevarer stadig håbet om,

at det danske rætssystem

forstår at gøre ret færdighed.

Det låd i stigende grad,

til at være afgørende,

at politiet fandt frem

til manden med den grønne knællert.

Men heller ikke den 19. december,

10 dage efter drabet,

var de kommet nærmere end identifiseringen

af manden.

Derfor forsøgte kriminalkommissær

Jørgen Bakser endnu en gang

mindre pæll i Berlingske.

Vi kan ikke forstå,

at vi ikke kan finde den knællert kører,

men jeg tror ikke han kan være

alene med sin viden.

Nogen har en fornemmelse af,

at han har været ude at køre

for i lørdag aften.

Nogen må vide noget,

eller have en mistanke om,

at mistanken er forkert,

som man har tillid til,

at en af vores fornemmeste opgaver

er at rense folk, sagde han.

Det er jo præcis, som vi lige talte om.

100 procent. Der er nogen, der ved noget.

Det må der være.

Der må være nogen, der ved,

at en de kender har den knællert.

Ja.

Det må der være. Der er jo ikke nogen, der er alene.

Og det får være, at de ikke stod,

at de havde viden,

men der er sad nogen,

og tænkte,

at jeg har en mistanke.

Kan det handle om,

at den person,

nære ikke har henvendt sig,

fordi de ikke i deres vildeste fantastiske forestillelse,

at det er vedkomne for sen?

Ja, og på den måde er det afgjort for dem,

så der ikke er nogen grund til at begynde,

at føles rundt i det, vel?

Så de sidder netop ikke,

og har en anemistanke?

Det strejfer dem slet ikke,

at det kan have noget med hans at gøre?

Ja, men når politiet så bredt

bærer alle om lige at pipe ind,

så pipe man lige ind.

Ja, det er rigtigt.

Der var som sagt meget få tekniske spurg i sagen.

Det her var før moderne teknologi

kunne hjælpe efterforskningen

på vej med videoovervågning

og oplysning om for eksempel

mobildata og køretøjer i området.

Det var altså mere traditionel i metoder,

der måtte drive efterforskningsarbejdet frem.

Ja, det sad jeg faktisk lige at tænke på,

lige før, at det var simpelthen,

ikke gået i dag.

Det var ikke gået i dag.

Med alt mulige former for registrering

og knaller der og køber selv

og selvom det har været brugt om mobilmaster

og alt muligt.

Det, der også er så pinefuldt

ved denne her sag, at det måske

havde været desideret nemt i dag, ikke?

Ja.

Og så var det så svært.

Men altså det her med, at det var traditionelt metoder,

det var de vant til på den tid,

at det var sådan, at en sag skulle opklare os.

Og det affølte jo altså også noget

kreativitet, som vi før har hørt om

i de her ældre, sagde jeg ikke.

Der var blevet fundet stænk

af noget hvid eller beige materiale

på Marcelas ene sko

på hendes strømpebukser

og bagpå hendes sorte skjorte bluse.

Og det kunne enten være fugemasse

eller noget hvid plastikmaling,

vurderet man.

Det følte som et s i ermet

i en sag, hvor der ellers var fåspor.

Måske var det det, der ville lede til genbrudet.

Kriminalteknisk

afdeling arbejdet en tans

på at finde ud af, hvilket

materiel der var tale om,

og der blev lavet mere end 100 sammenligningsprøver.

Der blev så gar sent

prøver til et kriminalteknisk laboratorium

i England,

men til bagmællingen var nedslogende.

Der var tale om helt

almindelig vækmaling,

der blev solgt alle steder.

Så det var altså ikke et materiale,

som kunne incrase en bestemt

gruppe køber, hvor fra

gærningsmanden så kunne plukkes ud.

Alligevel forsøgte efterforskerne

at forfølge sporet.

De kontaktede malerfirmaer,

egendomskomplexer,

og private borger langs den rote,

som Marcela havde bevægede sig.

Men det sværere lykkedes det ikke at

finde ud af, hvor malingen kom fra.

Men politiet mente altså,

at det var noget, hun havde fået på sig under forbrydelsen.

Malingen blev dog ikke fundet

på det sted, hvor Marcela

blev fundet, så måske kunne det

antyde, at finde stedet

alligevel ikke var gærningsstedet,

men at livet var blevet flyttet efter drabet.

Udover malingen

var der også blevet fundet et fud

aftryk på Marcelas tøj.

Det synes jeg i sig selv,

er et ret modbydeligt

spor at tænke over,

hvordan det lige som

er kommet på.

Men det spor kastede, det sværere

heller ikke noget af sig.

Det fik vise kriminalinspektør

Nils Kølder til at overveje,

om Marcela måske havde

opholdt sig indenfor et sted sammen

med gærningsmanden før hun blev drabt.

Det blev nævnt, men det leder altså til,

at der er større tilsrug til teorien om,

at hun blev taget direkte med

ud til det ydeområde i Måparken,

hvor hun blev voldtaget og drabt.

Ja.

To dage før jul og aften,

den 22. december 1999,

blev ledet af Marcela

til familiene efter

opdoktionen og undersøgelsen af hende.

Mere end 200 venner, familiemedlemmer,

skolekammerater og bekendte

Saffer Veldt, til Marcela,

da hun blev ærede ved en

mændehøjtidlighed i Avedøer.

Anden af på Avedøer gymnasium

sang Takket Vær og Livet.

Efterfølgende blev

Marcelas kiste kørt til Bispebjerg.

Den blev fuldt af en kortege af

biler, der var udsmykket med

hvide servebind, skrev BT.

Da 1989 blev

til 1990, kunne Ritsav berætte

at 62 personer var blevet myrte

i 1989.

Kun to, at drabene var uopklagede.

Det ene var et drab

på en ældre mand på Amar.

Det andet uopklagede drab var det på Marcela.

Men det betyder altså på ingen måde,

at politiet havde givet op.

Hoppet var stadig, at Vidner ville

komme frem, at knalletkøren ville

melde sig, eller at han ville

blive udparet af nogen.

G. havde muligt Vidner bare brug for

lidt hjælp til at huske.

Politiet besluttede efter lange

overvejelser at lave en rekonstruktion

af Marcelas færden på drabsaftenen.

Den skulle vises

i Fjernsynet, i Primetime

på TV2, og de fik hjælp

fra en helt særlige person til det her.

Det skrev ekstrabladet.

Marcelas store søster

lignede sine lille søster på en præk.

Ikke bare på en præk faktisk,

kun lignede Marcelas så meget,

at deres mor var kommet til at give

politiet et billede af Marcelas søster,

da de tidligt i efterforskningen

bader med fotodikobronen,

og de eftersperte hjælp i medierne.

Politiet havde let efter en

skuesbiller som lignede Marcelas,

men de kunne ikke finde nogen,

der til nærmelsesvis lignede hendes så meget,

som søsteren gjorde.

Den 21. januar 1990,

knapp halvandemåned efter drabet,

spillede søsteren så

hovedrollen i en rekonstruktion

fra Marcelas färden på Drabstaden.

De brugte en helt sønder

på at filme de steder,

man med sikkerhed visste, at Marcelas

var blevet set, da 9. december 1989.

Jeg forstår så godt,

at hun gerne ville være mere til det,

men mit hjerte

er også et beknusis

af tanken,

at hun skal gennem leo,

det er ikke.

Ja.

Rekonstruktionen sluttede, da hun satte sig

op bag på en knallert,

og blev kørt væk i mørket.

Da optagelserne blev lavet,

lå der i følge B.T. stadig blomster

på Gærningsstedet.

Ved siden af blomsterne lå

en spisesedel fra et formidagsblad,

hvor familien opfordrede motheren

til at melde sig.

Hand mod slutningen af januar,

havde politiet været i kontakt med 3.000 mennesker,

og få hørt 1.500 af dem.

Alivell var efterforskningen ikke

kommet nogle vejne.

Der blev afhang meget nu

af rekonstruktionen,

som forhåbentlig ville vægge,

fornydede opmærksomhed om sagen.

Fredag 26. januar,

19.50, rullede rekonstruktionen

af Marsella sidste timer

henover skærmen i elevatoren på TV2.

Med søsteren i hovedrollen,

som sin drabte lille søster.

Søsteren mente selv,

at rekonstruktionen var så grundig,

at den måtte hjælpe folk med at huske.

Efterforskerne

havde store forhåbninger

til denne her rekonstruktion.

Det var ikke noget, de havde givet sig at caste

med før, men måske var det lige

præcis det, der skulle til for at få

noget medvind.

Det skabte også stor opmærksomhed i

aviserne, og jo større pressens

interesse for sagen var,

det større var chancen for,

at nogen ville henvende sig med det

afgørende tip.

Efter at rekonstruktionen blev vist i programmet,

talte kriminalinspektør Jørgen Bach

med verden Mikael Meyerheim i

Elevatorens Studie om Sagen,

og samtidig sade 8

patienteklar ved telefonerne på

Vidoer-politisstation.

I følge fjernslev,

at vi små topolside 70

henvendelser på telefonen

alene inden for den første time

efter udsendelsen.

Men selvom mange nye vidner duckede op,

kunne ingen af dem bidrage med noget,

der umiddelbart virkede afgørende.

I løbet af den næste tid løb,

endnu flere henvendelser ind i forbindelse

med rekonstruktionen,

men stadig indtid brugbart.

Senere blev det også lavet endnu en

rekonstruktion til tv i samarbejde

med Jess Dorf og Niels Brink.

Og selvom det heller ikke

gjorde en forskel for efterforskningen,

så gav det altså TV2-ideen

til at dække kriminalsager i fjernsynet.

Og det var sådan,

at forløberen til

Kriminalmagasinet Station 2 kom

til verden.

Politiet havde nu forhørt mere end 2.000

personer uden at kunne sætte

Marcelas mor derbalos og slå.

Der skulle gå nesten 2

måneder før der igen var nyt i sagen.

Tirsdag den 13. marts

1991

luftede en 21-årig kvinde

sin hun om eftermiddagen ved

Avedøres station.

Det skrev bærlængske.

En fyr på en knaller stoppede op

ved hende og spurgte den 21-årige

om vej til Brøndbyøster.

Det nok bedste du kørte tilbage

er den stil du kom fra, svarede kvinden

i følge ekstrabladet.

Først kørte manden, der var iført

en hvid styrdjelm, tilbage

i den retning hun parede.

Men så ombestemt han sig til synladne.

Manden vendte om, han kørte

tilbage til den 21-årige kvinde,

stær knaller den

og begyndt nu at tale til hende igen.

Pludselig greb han fat

i hendes tøj som om han vil rive

jakken af hende.

Med Marcelas skæbne frisk i arrendring

tænkte kvinde, at hun måtte

kæmpe alt hvad hun kunne.

Derfor greb hun fat i hunnes nogeren

og jeg forestiller mig, at hun gik

med hun en løs, ikke?

Hun greb fat i hunnes nogeren

og begyndte at piske fyreren

med den. På styret fik hendes

hun en chef og blanding til at

knore og gø.

Og det skramte knaller køren

lidt efter racet han væk fra stedet.

Den unge kvinde anmeldte

sagen til politiet, som tog

episodeen meget alvorligt

og straks sendte betjente til stedet.

Ved ingen høj skole fandt

betjentene en sort og rød knaller

som svarede til den beskrivelse

kvinde, havde givet knaller den

som manden kørte på.

Samme aften kunne

politiet anholde den 17-årige

knaller køre på en aften

skole i lokalområdet.

Han blev anholdt

og siktet for utærlig

opførsel eller voldtægtsforsøg.

I første omgang

nægtede drengene at have for

ulempet den 21-årige kvinde.

Men han endte med at

indrømme fordi kvinde med

sikkerhed genkendte ham.

Med så mange, lihedspunkter mellem de to

sager var mistanken til ham stærk

og politiet begyndte at lave

langstrakte afhøjinger af ham.

Med overfaldet på den 21-årige

kvinde, og dertil mistanken om

at han kunne knyttes til drabet på

Marcela, lykkedes det

politiet at få ham varteksvængslet

for fire uger.

Den 10. april 1990

udløb varteksvængslængen

af den 17-årige dreng.

Ratsmødet angående en forlængelse

blev afholdt for lykkede dører.

Den 17-årige nægtede så skyldige

voldtægtsforsøg på den 21-årige

kvinde, og det var småt med

beviser, der kunne forbinde ham til drabet

på Marcela. Anklager

Benedik de Beyer krævede fængslængen

for længed, men Dommeren besluttede

at han skulle løslades. I løbet af de

fire uger, der var gået, var det ikke

lykkedes for politiet at komme op med

noget, der kunne styrke mistanke

grundladet. I følge B.T. hade han

et alibi for drabsnatten

den 9. december 1989,

om ende det var tyndt.

Ved du hvad det var? Nej.

Det kunne jeg godt tænke mig ved. Ja, det kunne være

interessant. Min mor er sikker på, at

jeg lov at sove. Ja, et eller andet

som er et alibi, men som

virker lidt usikker.

Trots løsladelsen var han

fortsat siktet for overfaldet

på den 21. år i kvinde

ved ørestation.

De følgende uger og måneder

arbejde politiet intensivt

videre med efterforskningen.

Blandt andet blev der taget kontakt

til samtlige forsikringsselskaber,

der havde kunnet med forsikretet

Pub Maxier, i håb om at finde frem

til morteren af den vej. I det

hele taget blev der gjort så meget

muligt for at finde frem til alle

knæller, der ejer på hele

Sjælland. Altså så vidt gik man.

Nu må vi finde alle, der bare ejer

en knæller på Sjælland.

Ved du hvad der også er interessant? Jeg har ikke hørt

dig sige, at den her unge man

havde meldt sig tidligere og sagt, jeg kører

rundt i området, men vi hjælper på.

Det er også interessant. Du har slet ikke overvejet.

Det melder historien ikke noget om.

Nej, fordi det var han jo faktisk blivt

bedt om. Ja, det var han faktisk blivt

bedt om. Ja, det havde han ikke gjort.

Nej, tænker jeg.

Bare lige en tanke. Jeg tror, det

havde fremgået, hvis de havde haft

Fadium før. Det tænker jeg også.

I julie

1990 havde politiet forhørt op

mod 5000 personer

i sagen. Desværre, havde man

stadig ingen konkret gærningsmand

i kiggerden. Og en ting

nede mest af alt, fortalte

Kriminalkommissar Niels Kjøller

til BT, at ingen

af de eller den knallert kører

som flere vidner havde set på

drabsaftenen, havde meldt sig.

Det kan få os til at tro,

at der er tale om den samme

og at han er gærningsmandens

af Kriminalkommissaren.

Niels Kjøller havde ligesom sin

chef Jørgen Bach en lang karriere

baser og havde arbejdet på mange

af de største drabsære.

Og så var han også en af de første

på gærningsstedet, efter at hunelufteren

havde fundet Marcele.

I dine rendringsbog suspenderet

fra 2003 beskriver han

det første glimt af hende sådan her.

På afstand

slog det mig, at den døde pige

lignede en vokstukke.

Det var formentligt en hård frost, der

havde fået hendes hud til at ligne voks.

Det har kommet lidt tætter på

for svanthusikkerheden med det same.

Der var tale om led af en ung pige

som havde været udsat for den

værsttænkelige forbrydelse

og jeg kunne konstatere, at hun var

i skål.

Han skrev også sådan her i sin

rendringsbog.

Der er ingen tvivl om, at det var

knallert køren, der drabte Marcele.

Han har ville udnytte situationen

i forhold til den kønne unge

og berosede pige,

og så er situationen på en eller anden måde

kørt af sporet, så det endte med,

at han drabte hende.

Da Marcele blev fundet, var hun delvis

afklædt og sexuelt misbrukt.

Nils Kjøller medvirket i

2 godt 13 år efter drabet

i et afsnit af fornemmelse

for mor, hvor to klaverjante

skulle forsøge at finde svar i sagen.

Han deltog ikke så meget, fordi han

tænkte, at de klaverjante kunne bidrage

med noget nyt, men fordi han

håbede, at et fornyde

fokus på sagen kunne skabe

dårlig som vitighed hos den skyldige

og få ham til at melde sig.

Udsalgelsen kastede en del

nye henvendelser af sig.

Blandt andet parede nogle stykker

på en navngivende person, der havde

været elev på gymnasiet samtidig

med Marcele.

Han havde faktisk allerede den gang

været i søgelyset, men indtidt

konkret kunne den gang give anledning

til en real mistanke imod ham,

og her mange år senere ændrede det så

ikke.

Kriminalkommissar Nils Kjøller var den

opfattelse, at nogen dækket over

morteren, det skriver han også i sin bog.

Både mine kollegaer og jeg er sikre på,

at der den dag i dag,

der havde været sig i 2003, han skrev det her,

er en eller flere, der holder

hånden over drabsmanden,

og har givet ham et alibi, som

vi beklageligvis ikke har kunne røre ved

til dato.

Jeg ved ikke, om man skal forstå det sådan, at han taler

med en konkret person.

Han viser til ham, vi lige har hørt om.

Det kan jo også være nogen andre, en anden.

Det kunne lige så godt være eleven.

Det lyder faktisk som om han taler om en person,

fordi det er et meget konkret eksempel.

Både min kollegaer

og jeg er sikre på,

at der den dag i dag er en eller flere,

der holder hånden over drabsmanden,

og har givet ham et alibi.

Han tænker det en, de har talt med,

som vi beklageligvis ikke har kunne røre ved

til dato.

I denne rendringsbog,

Kriminalinspektør Jørgen Bach

udgav i 2011,

den hedder Gærningsstedet,

der omtaler han også sagen,

og han slutter af med at skrive, at han selvfølgelig

håber, at der er stadig en vej frem.

Han skriver sådan her.

Det nager mig, at vi ikke fik opklaget den,

men en drabssag for elles aldrig.

Der er stadig politifolk,

som tager den frem og gennemgården,

og jeg ved, at det sidene lykket, så skabe

en DNA-profil,

af den sadeløv, som blev fundet

i Marcela.

Jeg krydser fingre for, at hendes drabsmand

en dag kommer i politiet søgelys,

for så har vi ham måske.

Så politiet har altså en

DNA-profil i sagen,

som lyder det som,

de mangler bare et menneske,

og matcher den op imod.

Og det giver jo håb for, at den faktisk kan

blive opklaget en dag,

måske med genetisk slæksforskning.

Men nu må jeg lige sælge for noget.

Sebastian Riekelsen har lavet en

podcast-serie om armarmanden.

Den har vi også omtalt før

den podcast-serie, ikke?

Og i den undersøger han muligheden for,

at armarmanden, altså Marcel Lyshav Hansen,

kan stå bag

nogle af de uopklagede kvindedrap,

der skete omkring den tid,

hvor Marcel også blev drabt.

I sin undersøgelse

af Marcelers sagen specifikt,

der finder han ud af, at der

muligvis er grund til at betfive,

at det DNA-sport,

der blev fundet på Marcel,

rent faktisk tilhør gærningsmanden.

Og hvad der ligger bag det,

det synes jeg, man skal høre om,

fordi det bliver meget langt det,

det synes jeg, man skal høre om,

men han nevner blandt andet,

at politiet i sin tid

fandt ud af, at Marceler og hendes søster

til tider delte underbukser.

Det kan jeg godt huske.

Ja, og kunne det funde DNA,

så være fra et par af søsterens underbukser.

Det var altså tvivl om.

Og han talte også

med nogle efterforsker,

der havde været på sagen, som også var i tvivl om,

om det nu også var

gærningsmandens DNA,

det havde fundet frem til.

Hvem fandt det hende?

Det fandt man i hende.

Okay, men så skulle det have været kommet

fra underbukserne, søsterens underbukser

op i hende.

Det er jo en mulighed, at det,

der var noget afsmittning der.

Det kan i hvert fald ikke udlukkes.

Og det lyder som om, at nogle af dem,

der har arbejdet med sagen,

også er i tvivl om,

hvor stærkt og brugbart DNA-spor egentlig er.

Så må man finde frem til, hvem det er,

og så må man jo se,

altså, DNA kan lige vel ikke stå alene, vel?

Nej.

Men det er altså uheldigt, at deres synlædne

er usikkerhed om DNA-sporet af flere grunden.

Først og fremmest, er det jo ikke godt,

hvis det slet ikke tilhører

den rigtige gærningsmand,

så bliver det svært at opklare sagen

her mange år senere.

Ja, det er det, der tilbage, man som kan bruge.

Ja, det er det ikke.

Det er næst, er det æveligt, fordi DNA-sporet

er en givelig, der er blevet brugt til at udlukke.

Nogle af de kendte mortere, som kunne være

så bliver det faktisk rigtigt nedlort.

Ja, og nu vil jeg lige kort nævne

tre dømte mortere,

som overhovedet ikke er

uinteressante i forhold til Marcelas sagen.

Og de her tre

personer er altså en giveligt blevet rænseet

for mistanke

på baggrund af det her DNA.

Ja.

Jeg synes, den mest interessante af de tre mænd

er Frank Malmberg.

Han blev i 1996 dømt

for et helt horibelt

nydrap på en 19-årig kvinde

Rikke Friis Hansen

i hendes lejlighed i Ervedøra Stationsby.

Jeg talte om

sagen helt tilbage i

episode 12.

Drapet blev begået i juni 1991.

Kun godt have landet år

efter moret på Marcela i det same område.

I Rikke sagen var der tale om

et fjerndrap, de kendte ikke hinanden i forvejen.

Og hvad der gør ham ekstra interessant

er, at han før drabet på Rikke

var dømt for voldtægter

og voldtægtsforsøg i omkring

videre, hvor han

kidnabbede kvinder på sin knællert.

Mmm.

Helt ærligt. Han slog en ung kvinde

ihjel i videre

halvandet år efter drabet på Marcela.

Før det var han dømt

for voldtægter og voldtægtsforsøg

hvor hans knællert havde været involveret.

Ja ja, og det er noget rigtigt lort, hvis han er blevet

udelukket på grund af et

lagtigt den apevis.

Præcis.

Den næste kendte mor der som politiet har understøgt

i forhold til Marcela,

dog først næsten 10 år efter drabet

er Lars Lige Anborg Nielsen.

Han fortalte om i episode 20,

han er dømt

for drabet på 10 år i susan

Raj Ibsen, der forsvandt om

aftenen den 29. maj 1998.

mens hun var ude

for at sælge lødsadler for sin skole

i Trenomparken i Brøndby Strang.

Hun blev fundet

en uge senere i et

aflåst kælderum i Trenomparken

efter at beboere var begyndt at undres

over luften dernede.

Susan var blevet misbrukt

sexuellt og drabt ved kvælning.

Det viser,

at Lars Anborg Nielsen

havde en forbindelse til Marcela.

Og det havde han i det Marcelas

lille søster var veninder

med Lars Anborg Nielsen's data.

Og i den forbindelse

havde Marcela flere gange

været på besøg hjemme hos ham.

Det blev også undersøgt

og udlukket, at

han var interessant.

Der må være andet, de også har kigget på en bar

DNA-beviset. Det håber jeg. Altså noget alibi,

noget færdig, noget...

Men vildt, at der er en

kobling der, ikke? Ja, ja.

Armarmanden,

er den tredje kendte morter som angivligt

er blevet undersøgt i forbindelse med drabtet på Marcela

og også oplagt selvfølgelig

for at undersøge ham.

Altså, Marcel Lyshav Hansen

var 24 år gammel, da Marcela blev slået

i hjælp. Og som vi ved

har han flere drab

og voldtægter på samvidigheden.

Han drabte den førre år i skolelager

Lene Bukhard Rasmussen

i Fasansgården på Amar.

Ikke mange kilometer

fra det sted, hvor Marcela blev fundet.

Drappet skete kun godt

9 måneder

efter moret på Marcela.

Lene Bukhard Rasmussen blev

lige som Marcela voldtægte

før sin død og drabte ved omsnøring

med citaretøj.

Ja. Det er klart, der skulle

kigges på de tre. Han er i det hele

tid bare interessant, fordi

der er huller

i hans ubehagelige CW, ikke?

Altså, der var år imellem

nogle meget, meget voldsom

forbrydelser,

og det er bare svært at forestille sig, at han skulle

dræbe og så holde en

år lang pause, og så dræbe

og så voldtæg.

Så han blev selvfølgelig også undersøgt

i forbindelse med Marcela.

Ja.

Men det er ikke lykkedes politiet at

kopple nogle af de her dømte morter

til Drappet på Marcela.

Og hvad det her DNA-spor kan

og ikke kan, det er svært at sige.

Spadsin Rilsen har lavet den her podcast,

hvor han så forsøgler at få actensigt i saner,

gerne ville vide mere om DNA-spor,

men uden at

det er lykkedes ham at få hold i gennem.

Men man må simpelthen arbejde

på at få opklaret, hvem det

tilhører, og så må man tage den derfra.

Helt ærligt, det er i hvert fald

oplagt nu med genetisk

slæksforskning, hvis der er en fuld profil.

Ja, finde ud af, hvem det er,

så vi kan den vej rundt

kan få klarlagt.

Er det sådan synligt på en eller anden måde,

at det stammer fra noget, der har med søgster

undergør, eller er det ikke?

Og i så fall, så lad os

se på, hvor det så peger hen,

og så efterforskede der efter ikke,

fordi nej, det kan ikke stå alene.

Sagen omdrappet på Marsella

er kendt som et af de fem

voldsomdrapp på unge kvinder,

der skete over en kort periode på kun 10 måneder

mellem 1989 og 1990,

som det aldrig er lykkedes

og opklare altså de her

famøse 5-95.

De fem kvinder

er 17-årige Marsella

Guaredo Mirres,

som vi har talet om i dag.

Så er det 23-årige Hanne Witt,

som jeg talte om i episode 42,

22-årige Bettina Christensen,

som du havde med helt tilbage

i episode 7.

Du har fundet i en kloak i Kødbyen.

Så er der den 28-årige

Annette Just Olissen,

som jeg fortalte om i episode 60,

altså jo også

meget pludseligt,

meget uhyggeligt, går ind i sin opgang

og så er der en, der følger efter hende.

Og så til sidst

Stine Geisler, som vi indtil videre kun har anbefaldet

annet indhold om.

Og det store spørgsmål er,

selvfølgelig, er der en forbindelse

mellem de her sager eller nogen af dem,

men det har altså ikke indtil videre

været muligt for polsiden at afklare,

så det er et mysteri.

Når man tænker på, hvad opklaringens procenten ellers er,

så er det så vildt,

og hvor få fjerne drab der faktisk sker.

Så har vi fem her på 10 måneder.

Det er helt tosset.

Det er helt tosset.

Sagen om den 17-årige chilensk fødte

gymnasieelev Marcella Mierres

er jævnligt blevet omtalt

i medierne i de mere end 30 år,

der er gået siden drabet,

men det er altså fortsat

en uabklared sag.

Så vi ved ikke, hvem der valgte at voldtage

og strangulere denne her unge smukke

teenage pi med hendes eget tøj.

Øh, ja.

Og hun var bare på vej hjem

fra fest.

Hun var på vej hjem fra fest.

Og glæde sig til at komme hjem

til sin kæreste.

I de nye sager vi jo har,

som bare minder alt for meget om det her,

der har bare været flere ting at arbejde med.

Der har været ny teknologi,

som har gjort det muligt bare

at få den der ende af en tråd,

man kunne trække i,

indtil man fandt frem til.

Og det synes jeg faktisk også er noget af det,

der er uledligt at tænke på nu,

som kunne måske have været desideret nemt

og opklare den i dag.

Øh, ja.

Det var det ikke.

De har ikke kunne forhålle igennem her.

Og de har jo forsygt.

Men prøv at...

Nu kortlægger vi

alle knallet kører på hele sjælland.

Det kan heller ikke resultat.

Og stadigvæk ikke. Og jeg synes bare,

at det er

meget mystisk, at den knallet kører

de så fikfingerne i,

havde gang i noget,

der mindede lidt om det, at han ikke havde meldt sig inden...

Han er efter du, der ved.

Ja, jeg tænker altså meget på ham her, Frank Malmberg,

som...

Det kan jeg godt forstå.

Kørt rundt på knallet og voldtog,

og myrtede en ung kvinde

halv andet år senere.

Fordi jeg tænker også, at det er ret...

Hvilket ordleder i efterfriskt,

at den her unge mand,

at han i den her periode,

hvor at alle er så meget på vagt,

og antaster en kvinde.

Om du har ret, det er der også helt vildt.

Det er både helt vildt set i forhold til,

at det kunne være ham, der lige havde gjort det kort tid før.

Det er også helt vildt set i forhold til,

hvis det ikke er ham, altså, at han...

gør det, når alle er på stikkerne,

på en eller anden måde, ikke?

Alle leder efter knallet køren,

med den hvide hjelm.

Og så kører han rundt på stige systemer,

øde stige systemer i videre,

og antaster en kvinde.

Som heldigvis havde en kæmpestor hund med sig,

ja.

Altså, jeg synes, man må sætte alt ind

for at få brugt det her DNA-sprur,

hvor det så indfører hend.

Om ikke er nede så fører til at få

udlukket nogle ting,

afklagede nogle ting, eller få sagt,

okay, det var helt fejlagtigt,

at vi brugte til at udlukke

nogle meding.

Og nu har politikerne besluttet,

at genetisk slagsforskning

er et værktøj, politiet skal have

mulighed for at tage brug.

Men det går åbenbart,

meget langsomt med at få det i gang.

Vi ved jo faktisk ikke, om de er i gang.

Det har jeg da hørt,

at de ikke rigtig er.

Selve arbejdet tager også lang tid,

så det kan kun gå for langsomt med rent faktisk

at bruge det.

Det ved jeg faktisk ingen gange, om det gør,

jeg synes meget til en sag, at når man først,

kaster sig ud i det,

og har de godkendelser, der skal til,

så er det ikke så kompliceret.

Kommer meget andet på, hvor det så fører hend,

om der er noget familie,

som har indgivet nogle prøver

i et eller andet sted.

For at fortælle,

om Marcelo Sagen har fat i

bærlingske BT Extrabladet

fjernslevervis,

Ritsav Jyllandsposten,

Bogen Gærningsstedet af Jørgen Bach,

Bogen Suspenderet, Anils Kjøller,

den ny Frederiks Havnervis

og polkasten den danske seriemutter

af Sebastian Riekelsen.

Ja.

Det var Marcelo,

og som sagt,

er den jo jævnligt blevet taget op,

så det er også muligt at se et billede af hende,

når man bare googler hendes navn,

så der er en god dag.

Ja, smuk smuk smuk, helt vildt.

Det er meget tragisk.

Jeg sætter pris på,

at du nåede til den,

efter alle disse år.

Jeg gik og ventede på at få alle detaljerne.

Og hvor er der egentlig meget,

man ved, selvom der ikke er noget

afgørende, man ved.

Kam frustrerende, ser for gange

i det der DNA.

Ja, det synes jeg.

Det er jo et lille glimt at håbe, ikke?

Jeg synes, at det ikke har det uanset.

Uanset hvad? Så kan det bruges til noget?

Ja.

Nå, jeg kan vist roligt sige,

at jeg har noget helt andet med.

Så er det sagt.

Ja, lad mig høre.

Man ved navn Raymond Throsby Nock

og gik til politiet.

Han havde mistet tolv modigheden,

for i de sidste ti måneder,

havde familie og nære venner,

til hans søster Evelyn,

fået alle tænkelige undskyldninger

fra Evelyn's mand, Robert Leonard Ewing Scott,

for hvorfor de ikke kunne

komme til at tale med hende,

eller bare så minimum for at vide,

hvor hun var.

Siste gang, nogen havde set noget til hende,

var mandag den 16. maj,

hødt op hos en bilforhandler i området,

hvor de boede i Los Angeles,

for at prøve at køre en ny bil,

inden Mercedes.

Sælgeren kunne huske de to,

fordi de havde talet om,

at de overvejede at bosætte sig i Spanien,

eller Portugal,

og derfor måske skulle have bilen leveret der.

Men ud over det,

havde han ikke noteret sig noget,

ud over det så vanlige vepparet.

Og han var umiddelbart den sidste,

der havde set den 63 år i kvinde,

hendes mand.

Nogen af Evelyn's venner,

havde set hende aften før,

altså søndag den 15. maj,

1955,

til feiring nummer 2 af hendes

63 års følsesdag.

Alle, der ikke havde været i stand til

komme på dagen, var denne her aften,

inviteret hos Evelyn's gamle venner,

Arthur og Gladys,

der i hendes aere,

altså Evelyn's aere,

havde input til middag.

Evelyn havde været i top form.

Bukstavligt talte, det havde hun fortalt sin venner,

at hendes læge var enig i.

Hun havde nemlig lige fået

et fuldt check,

og været kliret til at rejse rundt i Europa

med sin mand, den 4 år yngre

Robert Leonard Ewing Scott.

Evelyn havde på sin vis

ikke været heldig i kærlighed.

Eller også havde hun været

meget heldig, det kommer an på,

hvordan man ser på det.

Hvis man skulle sige hendes fulde navn

hendes ægtespunkt kunne man kalde hende

Evelyn Thoresby,

Kiernan Lewis, Petit Mumper Scott.

Thoresby var hendes families navn,

resten havde hun giftet sig til

gennem nu 5 ægteskaber.

Evelyn havde været gift

med Robert Scott de sidste 6 år,

men to skældsmisser

og to dødsfall lov bag hende her

i hendes 5. ægteskab.

Evelyn's

ophav og nu en hel del

meget velhavende ægtemænd

havde gjort hendes liv

umodlig behageligt.

Hendes nye mand var den eneste af de 5

som ikke havde været formune

inden hun giftede sig med ham.

Men hun behøvede ikke at tænke på noget

i den retning.

Randere og indtægter fra klove investeringer

gjorde at hun ikke havde grønt til at frygte

og løb tør for penge, resten af sit liv.

På den vis var der i hvert fald

ingen bekymringer.

Men nu efter hendes fødselsdag

kunne ingen pludselig få fat i hende.

Der gik ikke lang tid før især hendes venner

men også hendes familie begyndte at undre sig.

Hvorfor hører det ingen

fra hende?

Evelyn var meget social.

Det var på sin vis det eneste hun lavede.

Hun var en societyd dame.

Det var så godt som hendes

job at gå på visiter,

gå ud og spise med veninderne

og arrangere velgørenheds

arrangementer.

Hun havde faste rutiner som hun ellers aldrig

afvæg fra.

Hun havde endnu ikke duktet op til.

Selv brevne og parkerne

til den faste penneveninde stoppede

fra den ene uge til den anden.

Et par dage efter midtersselskabet

tirsdag den 17. maj

ringede en mand til Evelyn's frisør

for at aflyse hendes faste aftale.

Besked en lød

at hun ikke ville komme den dag

eller fremover.

Det er til tross for at det var en unlige aftale

den meget patentlige kvinde havde haft

i overvis.

Hendes mand, Robert Scott,

havde i tiden efter fysselstadsmiddagen

påstået alverdens ting.

Lige fra at Evelyn havde sendt

Hammers sted efter en bestemt type tanpasta

og da han så var kommet tilbage

var hun bare forsvundet uden at

had lagt en sedel eller noget

til at hun var sendt væk for at modtage

behandling af forskellige slags.

Det lyder som om at han næsten havde fundet

på en ny historie hver gang

nogen havde sport.

Hun havde forlatt ham, hun var lesbisk

hun var alkoholikker

og var blevet indlagt til afvendning

hun var syg og modtog behandling

i New York, Baltimore

eller bare ude i Østpå.

Lærerne kunne ikke finde ud af, hvad der var galt

med hende på at stå han. Eller måske

var det kraft, det kunne også være noget mentalt.

Kom han med så mange forskellige

forklaringer? Det lød virkelig som om

at hun havde mange venner og hver

instegang der var nogen der spurgte, så var det bare

en ny forklaring, ikke? Men det lyder

næsten som om han hyggede så mere at finde

alt muligt.

Ja, det er ikke nogen forklaring på det.

Nej, det er jo det helt.

Det er jo bare dumt. Så det er jo næsten som om

ja, at det var lidt

interessant for ham.

Lidt spændende. Selvovervoderende

også. Altså, jeg kan sige hvad som helst.

Ja, ja.

Venner, familie og en dag ævelins

advokat Jim Boyle skrev

ringet og kom på besøg uge

efter uge, men forgavs.

De færeste kom igennem på telefonen

dem, der gjorde og fik vilde historier

fra Robert Scott om, at

ævelin ikke kunne komme til røget, fordi

hun var så beroced af hun farvede nøgen

rundt i huset og robte ræblende

op uden at give mening.

Hvad angik de bekymrede venner, der mødte

op på adressen, så blev der simpelthen

ikke åbnet. Heller ikke selvom der

var tydeligt tegn på, at der var nogen

hjemme i parret store hus i Belæer

i LA.

Et par veninder var ved et af de her besøg

gået rundt om huset for at se, om de kunne

se på noget. De havde ringet på uden

at der var reaktion inde fra,

men da de nåede om på den anden side

af huset, kunne de tydeligt se

ævelins mand Robert Scott gennem råden

og han havde tydeligvis også set dem

mindig, der havde været øjenkontakt.

Man der den 5.

marts 1956 blev så den

dag, hvor sagen rullede for alvor.

Raymond Throsby var

mødt op over 10 gange

tidligere og havde en dag prøvet

at blokere sin svåre med sin

bil i jakten på at få ham i tale

og få nogle svar.

Nu lavede han ikke længere fingrene

i mellem og beskyldte direkte

Robert Scott for at have brept hans

søster, Evelyn.

Robert Scott nægtede

purer og fortalte en ny historie

i et sidste forsøg på, at ungo og sagen blev

undersøgt nærmere og hans kone

mellem savnet. Han påstod,

at de skamme kommunikerede jevnligt

de lavede bræve til hinanden

under en potte uden for

hans huset.

Så ingen grund til at bekymre sig,

hun havde nok bare brug for lidt

plads og luft.

Men Raymond købte ikke flere af Robert Scott's

historie og meldede sin bekymring

til politiet.

Men altså hvor lang tid efter er det her?

10 måneder.

Nej, det er da også for vildt. Der var ikke nogen,

der havde meldt hans savnet?

Og heller ikke manden, selvom en af hans historie

er, at hun forsvandt.

Ja, ja.

Det var ikke fordi, der ikke havde været tegn på,

at ikke alt var som det skulle være

i Evelyn og Robert Scott's ægteskab.

Allerede kort efter,

at de giftede sig, begyndte han at

isolere Evelyn.

Både fysisk, han insisterede på,

at de flyttede, så hun på den måde kom

længere væk fra sin venner.

Men han i værk satte også en plan for

at tage kontrol over hans økonomi.

Han fik så et splidt og overtalt

Evelyn til at droppe sin trofaste

maler og investeringsrådgiver.

Han bildede alle, der ville lytte

ind, at han var en dygtig invester,

og at han selv ville klare

finanserne, hvad angik hans konus

betydelige formuer.

Men i virkeligheden, var han gået i gang med

at likvidere hendes besidelser.

Altså sælge alt,

hæve kontanterne og deponere

værdierne i bankbokser rundt om i

forskellige banker.

Det gjorde han under fælles navn,

havde han kunne gøre andet, og lagt det under

at gøre det.

Men han sikrede sig, at Evelyn's underskrift

var på et brev, hvor hun gav ham en slags

fuldmagt og adgang til boksene.

Og så håbet han, at det var nok

til senere at kunne få adgang.

Men den økonomiske vold

var ikke det eneste.

Flere havde set bevisere for, at den os

var fysisk.

Første gang var allerede kort efter

bryllopsrejsen.

Paret havde tjeneste folk i huset,

og de stod på første rejke til at bevidne

et skotts behandling af sin kone.

Da Evelyn en morgen

dukket op med et blot mærke i ansigtet,

hævde hun selv, at hun havde været klosset.

Men hens mand havde ingen

bekymringer om at prøve at skjule

tingnes virkelig sammenhæng,

og han fortalte, næsten,

pralne til kocken, at det var der ham,

der havde knallet hende en.

Det stod på bag hjemmes fire

vække i overvis, men i munderne

op til hens forsvinden var der noget,

der indbrede sig, og Robert Skott begønte

at lukke op for privatlivet

ved at påstå igen til alle,

der ville lytte, at Evelyn var meget syg.

Men hver gang vennerne

spurte Evelyn direkte til hendes

helbred svar, at hun havde det fint.

Alt var godt.

Robert Skott talte også

på gang om, at Evelyn's alkoholmisbru

blev mere og mere problematisk.

Igen uden at det var noget hendes

mange venner og veninder oplevede selv.

Alivell blev den fortælling

også nu inddrevet i en af de

mange forklaringer, han gav om,

hvor Evelyn var blevet af.

Hun var blevet indlagt for sit misbru.

Et misbru, som ingen andre havde

bemærket på nogen som helst måde,

heller ikke de tjeneste folk, der boede

i huset sammen med paret.

Trøst den lange forhistorie,

som man jo når den bliver fremlagt

her samlet, tænker at kunne gøre

en vær bekymret, så skulle der altså

gå 10 måneder før nogen for alvor

reagerede på, at hun var

for svundet.

Og det er også vildt, fordi jeg tænker

selv, mens hun stadig var

i livet, selv mens hun stadig

fandtes og ikke var for svundet.

Så føler jeg, at nogen burde

have været sådan. Han går

rundt og siger det her, at du er nødt

til at få benene på naken. Altså

der er ikke nogen, der hjælper hende der.

Hvorfor er der ikke nogen, der siger,

jeg spørger til dit helbred, fordi

din mand går rundt og siger, du er meget syg.

Det lyder som om, hun var meget privat

og hun har ikke fortalt

nogen om, hvad der foregik.

Men der har stadig været mange ting,

som ikke kunne skive ulyst, bl.a.

at de flyttede, at

maler pludselig

bliver fyret, investeringsrødgiverne

bliver fyret. Altså

advokaten må også have kunne se en masse

ting, når vi er op i de her formule.

Så er der en masse ting, der skal underskrives

og beslutte sig. Ja, og skal det

også forstå sådan, at han havde kæmpe

armbevægelse, ikke at tale

og altså man forestiller sig helt fysisk,

at han var højrøstet,

hvor hun måske blev trygnet

og var sådan lidt

kude og undertrygt af ham,

og ikke rigtig kommet så meget ud

eller hvad. Ja, men du beskriver jo også,

men... Altså jeg har ikke

set nogen beskrivelser af,

om han ligesom havde store armbevægelser,

og var højrøstet på den måde. Det lyder som om,

han havde store armbevægelser i forhold

til at bruge penge

og sådan nogle ting, ikke? Jo, men også bare

også det. Hun blev beskrevet som

et meget elske værdigt,

nært roligt, afbalanseret

menneske, så hun havde nok også

været stillfærdig, og i siddeltid

privat, og ikke

delt ud, og ikke

fortalt sine veninder, at hun fik nogle på kassen

og været loyal over for ham i virkeligheden.

Ja, ja.

Et par dage efter, at Raymond Throsby

indgav sin anmeldelse,

ankom politiet til

skodpares palæ i Bavære,

de fandt ikke ævelen,

men i gang satte en randsadning

af huset og den store hage omkring.

Politiet afhørte Robert Scott,

som sagde, at hans kone havde forlagt ham.

Han brugte tanpasta-historien den her gang,

og fortalte, at hans skam havde undret sig

dengang, og var gået ud

for at lede efter hende.

Faktisk havde han fundet hendes bil,

forlagt ikke langt fra, hvor de boede,

men han forsikret, at der ikke,

efter hans bedste overbevisning,

havde været noget for urolignet ved det eller den.

Der havde ikke været noget, der tyde på,

at ævelen var kommet til skade,

eller der var sket hende noget kriminellt,

men han havde dog modt bro lang tid på

at gøre den rent, efter at han fik den hjem,

fordi at fulgene havde overskittet.

Umebart fandt politiet ikke noget svar på,

hvor ævelen var efter en grundig gennemgang af huset.

Men jeg vender lige tilbage til,

hvad de konkluderede ud fra, hvad de så,

indenfor, efter jeg har fortalt noget om,

hvad undersøgelserne af grunden

omkring huset viste.

For om i baghuset fattede politiet,

efter forskere interesse,

for en forbrændingsårn.

Jeg forstår det som et form for fyr,

man brugte til at brænde skrald.

Inde i asken,

fandt man nemlig nogle metallspænder,

som svarede til sådan nogle små nogen,

som var på kvinders undertøj.

Man fandt to bæltespænder,

og nogle sorte stofraster.

I den her sammenhæng,

et interessant fund,

men ikke nær så interessant,

som hvad man fandt i en bunke aske,

under nogle bladede på jorden,

ikke langt fra åbenen.

Her fandt man en hårbørste,

en tandprotese,

nogle briller, to par,

og forskellige andre personlige ting,

så som piller, hårvulje og sådan noget.

Evelyn's tandlæge

og hendes øjenlæge,

kunne bekræfte over for politiet,

at det fundende tilhørte deres patient.

Han var utængeligt,

at hun ville være taget hjemmefra uden begge dele.

For det første var hun så godt som blind,

uden sine briller,

men tandprotesen had heller ikke kun

et kosmetisk formål.

Den var nødvendigt for at holde de sidste

sædne tender på pladsen,

når hun skulle spise.

Med tanke for både praktikken i det

og at man lette efter en kvinde,

som gik meget op i sit udseende,

så var det et bekymrende fund.

Længere ind i nogle buske

fandt man også Evelyn's

sekrettholder, et lille ituisort

porcellén.

Og så tilbage til huset.

Her kunne man se, at Evelyn

ikke havde pakket

til at være væk i længere tid,

eller for evigt for den sags skyld.

Der manglede ikke rigtig noget.

Det eneste man ikke fandt

var hendes bideskinde og natkjole.

Politieteori blev derfor,

at Robert Scott

havde drabt sin kone om aften

mandag den 16. maj

1955,

sandsynligvis efter,

hun havde gjort sig klar til natten,

havde taget briller af og tanprotese

ud, og iførte sig natkjole

og satt bideskinden på plads.

Her efter mente de, at han

havde skaffet livet af vejen på en eller anden måde

og havde brændt nogle af Evelyn's

ting i forbrændingsordnen i baghaven.

Men det var alt sammen

indisjer, for der var ikke

noget spor efter Evelyn's selv.

Ikke det mindste.

Politiete gennemgik hele grunden

med stålstænger, som de stakk ned i jorden

med kort afstand.

Jeg ved egentlig ikke, om det ville gøre,

om man fandt noget som helst.

Det gjorde det i hvert fald ikke her.

Der var ikke noget lig,

der var ikke noget gæreningsvåben,

og der var ikke noget, der indikerede,

at der var et gæreningssted.

Og så var der i hvert fald ikke

nogen indrømmelse fra den mistængte

han, nægtet, hårnakket

og han noget at gøre med Evelyn's

forsvind 10 måneder tidligere.

Det der til gengæld var riligt

at bevise for, det var hans bedrageriske

håndtering af Evelyn's formu

og værdier.

Og det han havde gjort der, var på ingen måde

gået efter bogen.

Den efterfølgende efterforskning

fyrte til sikkelser for

fire tilfælde af tyveri, og 9 for bedrageri.

Robert Scott had blandt andet

af flere omgange

til deres fælles bankbokse

og nu fandt politiet kun sand

i de kuverter, der skulle have haft

tusindvis ad dollars i sig.

Han havde foræret Evelyn's kostbar

smykker væk til nye kvinder

og op sagt for sikringen på dem,

altså på smykkerne.

Han var gået så langt, at han havde fået lavet et gummistimple

med Evelyn's underskrift på

og brugte flittigt.

Hvad sker der også lige sådan en butik?

Jeg vil gerne have et gummistimple med min kones

underskrift, tak.

Han er gået helt klart gået meget langt.

Han er gået meget langt? Ja.

Lidt over et år efter, at Evelyn forsvandt

blev Robert Scott tiltalt.

Men, tyveri og bedrageri

er ikke det samme som en moranklage

og han fik derfor mulighed

for at stille kaosjon.

25.000 dollars skulle der til

for at han kunne forlade

arresten til sagskuferatten.

Den 30. april 1956

gav han et intervju

til en tvestation, hvor han påstod

at han havde fået tag af politiet

under den første anhøjelse.

Men historien bedt sig ikke rigtig fast.

Jeg tror ikke, at nogen troede på ham

og det lykket altså ikke med, at

aflede folks opmærksomhed.

2. maj var han retur

til et rettsmøde, men efter det

var der ingen som så ham

i de fem dage, der gik,

inden man den 7. maj fandt hans bil

efterlatt i Santa Monica.

Der var to skudhuller

i bilen, men undersøgelse

visste hurtigt, at de var affyret

inden fra før sæde,

og man havde derfor en teori om,

at det var en i senesat situation,

hvor Robert Scott ville have det til at se ud,

som om han var blevet udsat for en forbrudelse.

Altså det er jo derfor, at jeg siger

spænding. Han er jo helt udyrlig ham her.

Ful stendt, det er.

Der er faktisk sådan lidt Robert Murdoch

over ham. Ja, det er du ret i.

Altså, ja. Det er for vildt, ikke?

Altså det er fildmisk. Ja.

Den 5. maj udeblev han

i et rætsmøde, og man fandt ud af,

at han havde benyttet det, at han var ude

med kaution til flygte til Canada.

Det lykkedes ham faktisk at holde

flygten kørende helt ind

til året efter 9. april 1997.

Her blev Robert Scott

anholdt i Detroit,

da han forsøgte at krydse tilbage

til USA fra Canada.

Men nu skulle han ikke længere bare

svare for anklagerne om teori

og bedrageri, for da han nu blevet stillet

for en dømmer, havde anklagemyndigheden

valgt at gå efter ham

for mor på Evelyn.

Det var da på tide? Det var på tide.

Forsvaret, de var så bare ikke

umiddelbart bekymret.

De argumenterede for, at staten Kalifornien

på ingen måde havde etableret

Corpus Delactae.

Corpus Delactae er latin

for forbrudelsens krop

eller body of the crime.

Og det er simpelthen princippet om,

at en forbrudelse skal kunne bevises

at have fundet sted, før en person

kan dømmes for at begå

den forbrudelse vedkomne

og det kender vi også herhjemmefra.

Det er svært uden et lig

og selvom man har en klar formodning om,

hvad der er sket.

Og i denne her sag, der hade man

ændet andet en indisja.

Et bjerg er indisja nuvel,

men ændet lige ikke noget

gærningsstedet, ikke noget gærningsvåben

og ejhælder en tilståelse.

Det var ikke sket før,

at man på den baggrund var lykkedes med

at få en skyldig dum i USA.

Men indisja-mængden

var for overvældende.

Jurien endte med at dømme

Robert Leonard Ewing Scott

for at drabede på Evelyn Throsby.

Dårg blev det ikke

til den dødstraf, som anklæmmentigheden

gerne havde set, men derimod

livstid med mulighed for

prøveløslagelse.

Robert Scott appellerede sin dum,

men i december 1999 stedfestede

appellretten både dum og straffen

på livstid.

Sagen her er kendt

for at være første gang i amerikansk grætshistorier,

at det lykkedes anklæmmentigheden

at dømme en mand for drab

alene på indisja, altså

uden et li eller spor efter et li

eller gærningsvåben, og uden en eller anden form

for tilståelse fra

gærningsmand eller medskyldig.

Som jeg har forstået det, så havde drab

sager uden li, der havde

noget til en skyldig dum tidligere,

alle elementer af tilståelse,

men ikke denne her.

Dog er der en forfatter

med navn Diane Wagner, der påstår, at hun har

en tilståelse fra Robert Scott

på bund. Hun havde arbejdet

på en bog omsagen i overvis,

men også til hende had Robert Scott

tidligere, som til alle andre

nægtede at have drab sin kone.

Indtil han,

49 år gammel, tilbede hende et

sidste interview i august

1984. På bundet skulle han

efter sine have forsikret

om, at han var klar over, at han blev

optaget. Samtalen skulle så

i følge LA Times være forløbet

sådan her, og jeg tænker, at de har hørt

bundet, siden de kan udtale sig lige

præcis på den måde de gjorde.

Jeg slog hende i hovedet med en hammer,

en hår gummi hammer,

bare én gang på hovedet lige på toppen.

Robert Scott forklarede så,

at hans kone havde været i

sovværelset om aften den 16.

maj 1955,

og hun havde set ham komme nærmere med hammeren,

da hun sagde, at jeg har ikke gjort noget.

Så havde Robert Scott forklaret,

da jeg er en Wagner, hvordan han havde

slået sin kone i hovedet,

hvorefter han havde pakket den nøgne

krop ind i en havepresending,

havde læsset livet i begagerummet,

og havde kørt ind i Nevadaørgnen

6 mil øst for

Sand Hotel i Las Vegas.

Altså, hvad skulle hun være død, at

enkelt slag,

enkelt slag i hovedet, hvis du slår

hård nok på toppen, er hovedet med en gummi hammer?

Nej, en gummi hammer

er en mallet,

men det er en meget hård, stor gummi.

Det er sådan en, man vælter veke med.

Nej, det er det faktisk ikke.

Det er et metallhoved.

Men det er en meget hård hammer, selvom den har lavet

gummi hovedet.

Og det tænker jeg sagtens, du kan.

Den er stor, altså hovedet,

der er lige så stor som den her mikrofon.

Og så med et kraftigt slag.

Og hvad siger du så, at han pakket livet ind i noget?

Så døde hun, så pakket han hendes krop

og smidte hende ind i bagagerummet,

og så kørte ud i ørken.

Og kunne også sige, præcis hvor han var kørt ind i ørken,

hendes seks mil,

Øst for Sandhoutal.

Det er et godt sted at dumpe et li.

Det må man sige.

Der, sagde Robert Scott,

gradede han en grav, smidte hendes li ned,

kørte lidt rundt i sandet for sløresbordende

fra dækne.

Så kørte han hen et sted at sove i bilen et stykke tid,

inden han kørte tilbage til Los Angeles.

Der er jo masser af,

vil, sultene, dyr der,

og alt muligt store ulækre insekter.

Også det, alt muligt.

Men det er aldrig blevet bekræftet,

ved at nogen er taget ud for at grave efter Evelyn.

Nej, mener du det?

Han var ellers ret præcis?

Ja, men månge ikke man har vurderet,

at der var gået så lang tid,

at der ikke ville være noget tilbage.

Der er gået 29 år før den her tilståelse faldt, ikke?

Ja.

Der er også stadig 20,

hvor vi nu var hele sandheden.

Vi havde husket, at de havde set

Robert Scott barene noget i fyret i baghaven,

lige omkring det tidspunkt,

hvor Evelyn forsvandt,

noget, der havde luktet forfærdligt.

Nogle af dem havde endda ringet til politiet

for at klage over lukten,

men politiet havde ikke reageret.

Åren var først blevet undersøgt

over et år efter, at Evelyn forsvandt,

da de jo endeligt randsade,

huset efter brugeren Raymond Thorsby,

havde anmeldt, at hun var væk.

Og der havde de ikke fundet noget?

Man havde ikke fundet endelige bevisere for,

at der var blevet brandet et menneske,

eller dele af et menneske i åren.

Man havde jo så fundet tøjklemmer

og stof fra tøj,

og sådan noget ikke.

Ej, man kan vide, hvad så lyver han.

Og det igen,

det ville jo heller ikke være overraskende med ham.

Han synes, det er fedt at tale.

Han kunne ikke lade være på sit dødslej

med at fortælle historier.

Han havde hød ingen gang.

Han skulle ikke forsvare sig,

og han havde holdt fast i så mange år.

Også efter,

at det afslører om lidt, han kom ud af fængsel,

han blev prøveløslet.

Også der efter,

nægtede han noget med det at gøre, ikke?

Og så kan vi jo også sige,

at han opfylder jo reglene om,

at man skal indrømme i det midtste på sit dødslej.

Så det kan jo heller ikke være sur over.

Men så lyder det jo som om, at han ingen gang fortæller

sannheden.

Hvis du skal tale på dit dødslej,

så skal du i hvert fald fortælle,

at det er rigtigt af sket.

Nu var han jo en fyr, der godt kunne lide at fortælle historier

og finde på, ikke?

Jo det, han har en helt særlig personlig.

Og bruge folk som marionetter,

og få dem til at give

ud fra hans historie, ikke?

Og han havde magten på den måde også.

Så måske det er netop en måde

at behålle magten på,

når du er ved at være op i ordner,

ikke kage så meget længere,

at så ejer du stadig sannheden.

Ja.

Og han har aldrig fundet det mindste

reelle fysiske spore

efter Evelyn Thoresby.

Det kunne have været helt fantastisk.

Altså hvis det var lykkeshænden at slippe væk

fra den her voldelige mand, ikke?

Er hun fandt en elsker?

Måske en der er en kvinde,

og var stukket af,

og bare havde levet lykkeligt til sin dag.

Ja, det havde der været fantastisk at finde hende i en livet.

Men det stod jo klart,

fra starten, at

selvfølgelig har han gjort hende noget,

og nu har han også selv været kendt.

Nu har han også været kendt.

Og i så fald så havde hun gjort det uden en kron på lommen,

og uden tegn på liv til hendes mange nære,

og kager, og hun var en damer, der kom fra penge.

De kan godt have svært ved at leve uden

den slags penge, ikke?

Men det er jo

altså, det er jo

meget irriterende,

når det lykkes,

ligesom at overbevise

omværdningen om, at

ja, hun er væk, men det er der en fornuftig forklaring på.

Og han er ikke engang grov til det.

Han fortæller alt muligt til alle mulige,

og der er ingen, der forstår,

men det er alvorligt, de skal begynde at lede nu.

Ja, og på en eller anden måde,

selvom at han kom i fængsel, han fik livstid,

men med mulighed for prøveløslagelse,

så har jeg det som om, at han lidt slap væk,

eller han slap fra det alligevel.

Altså, han slap fra?

Jamen, jeg ved det ikke.

Det er jo om, at han begik den fulde andre forbrudelse på en eller anden måde.

Det lykkes man bare at knalbe dem for det alligevel.

Han blev dømt,

altså ret færdigheden sejret alligevel.

Men de var jo lige ved at bare sige,

om så må vi knalde ham for bedravriget.

Det er jo så langt ude.

Så tog de chancen,

og sagde, at vi ved godt, det er ikke lykkedes før,

men vi er som han nødt til at prøve at føre sagen.

Ja, og det må heller ikke være sådan,

bare fordi man er så døgtig

til usømlige omgang med li.

Altså, får man lov at slippe?

Nej.

Man er så døgtig til at rydde op efter sig.

Særlige evner inden for at skille sig af

med et li som er så grøft,

hvis du virkelig tænker over, hvad vi har med at gøre her.

Og drebe et menneske,

og udslætte hende,

og så fuldstændig pulveriserer hende,

så ingen nogensinde kan det mindste

slige af hende igen.

Ja, det føles ekstra grøft.

Det er ekstra grøft.

Men tænk, at man så faktisk,

fordi det er sjældent,

at sager udenlig før til dom,

men fordi man er døgtig,

så får man lov at slippe,

men var han så døgtig,

fordi så ligger der gibis og briller

ude i en askebunke i haven?

Nej, det var han ikke.

Det var bare verden, der ikke ville se.

Det er lidt the undoing, ikke?

Og så bare med den her klovnefigur,

der bare slipper at støde med.

Man måske var det netop det,

der var formået med alle de her historier.

Se herovre, se herovre,

se herovre, se herovre.

Puppet hands, puppet hands, puppet hands.

Ja, og så havde det måske også betydning,

velstående belær-type.

Ja, ja, og i det miljø,

der er det helt sikkert ikke utændeligt,

at der er nogen, der bliver sendt på Retreat,

på Sanatorium et eller andet sted.

Hvis de ikke kigger den anden vej.

Der var et enkelt vidende,

som kom frem med en historie om,

at han var overvist om, at han havde mødt Evelyn,

og at hun endda havde presenteret sig ved rettenavn til ham.

Kvinden, han havde mødt, skulle også have sagt noget i stil med,

at hun ikke kunne tage hjem,

fordi hun havde lavet en masse ballade.

Men samtidig kom der også noget frem om,

at Robert Scott havde forsøgt at høre en skuespillere,

til at fortælle lige præcis denne historie,

som en anden mand nu kom frem med.

Nej.

Hvor er han vild?

Er der ikke siddet lavet en dokumentar om ham?

Altså han er jo helt sin egen.

Jeg har ikke lige stødt på nogen,

der ligger jo nogle videoer på YouTube,

og forskellige ting,

men jeg tror ikke, det er en desideret dokumentar.

Hende her, der er en Wagner, har jo skrevet en bog.

Det er et tip til Netflix.

Ja, helt klart.

Altså når jeg siger helt sin egen,

så løder det som en hyldelse til ham.

Men altså bare en dumlige type.

Og whack.

Ja, skør type.

Virkelig.

Altså der blev beskrevet nogle steder,

hvordan at man jo også allerede dengang,

tænkte hvordan kunne det her ske,

men at det er lidt ligesom var fordi,

at ligesom i film, altså,

den alle spor peger på,

det skulle aldrig ham, der har gjort det,

fordi det er simpelthen for oplagt.

Det er jo det, jeg mener, at det er undoing, ikke?

Folk vil ikke se, hvad der er lige foran dem.

Ja.

Robert Leonard Ewing Scott blev løslagt i marts 1998,

at han døde i 1987,

1991 år gammel.

Han døde gammel, svækket og ensom.

Han havde ingen penge,

og ingen henvendte sig for at gøre krav på livet

for at begrave ham,

da det blev annonceret,

han var død alene på The Skyline Convalescent Hospital

i Los Angeles.

Nej.

Men medierne huskede ham,

og skrev om skabnings ironi.

Ingen spurgte efter hans lig,

mens alle havde spurgt efter Evelyn's.

Ja.

Alle dem, der havde hende kær,

ville have gjort meget for at kunne give hende

en værdig begravelse.

Ja.

Men der var ingen, der bekymrede sig om en til ham.

Nej.

Så var det alligevel universet,

og Karma, der ramt ham i systemet.

Han er nok lige glad på det tidspunkt,

han er død.

Nå, nej.

Men alligevel ikke.

Men han døde ensom alene,

uden en kron på lommen,

selvom han havde prøvet at putte til sig.

Ja.

Er andres penge.

Det er måske færd nok.

Ja.

Den bog, som forfatteren,

der er en Wagner skrev,

hende, der siger,

at Robert Leonard Ewing skott indrømmede

til hende, den hedder

Corpus Delacti,

og den kan købes brugt på nettet.

Der er også nogen,

der har lavet en podcast i tre dele,

som er baseret på en gennemgang af bogen.

Og der kan man få en del flere

baggrundsdetaljer,

og meget mere om alle de her små enkeltheder

i den økonomiske vold,

og det bedraveri,

som Robert Skott udsatte Evelyn for.

Og de enkelte søferklaringer,

han kom med.

Det er helt så.

Man kan også høre mere

om hans udenomsækteskabelige forhold.

Altså, han var en skidt skrupeløskal.

Han havde også haft fat i en anden vejlhavne kvinde

før Evelyn,

men hun slapped over med livet i behåld.

Man kan få det hele med

i den her podcast,

der hedder Hollywood Crime Scene,

hvis man ikke kommer mod på at skaffe sig

og læse hele dagen

Wagner's udlægning i bogform.

Staggels Evelyn.

Staggels Evelyn.

Ja.

Det lyder som om, at det havde hun ikke fortjent.

Nej.

Og rende på ham.

Hun havde altså et vildt societyliv

og gik fra den ene mand til den anden,

men der har ikke været noget und i hende,

fordi hun var faktisk stadig veninde

med sine ex-svigerinder,

og sådan noget.

Det var nogle af dem,

som også kom og prøvede bank på.

Det lyder som om, at der var et skabt i hende.

Nej, og det lyder som om,

at der var mange,

der leede efter hende i lang tid.

Men det var der.

Ja.

Men hvorfor var der så ikke nogen,

der gik til politiet?

Eller det lyder også som om, at politiet

fik nogle henvendelser,

hvor naboerne ringede os af,

der lukte derfor vildt.

Men måske skal du virkelig forestille,

at han var rigtig god til at smøre

og snørre folk?

Ja, men det er sådan nogle scam-artist,

jo ikke.

Altså det lyder som om,

at han var sådan en scammer.

Ja.

For at fortælle om drabet

på Evelyn Throsby i 1955,

har jeg brugt artikler fra New York Times,

Washington Post, Time Magazine,

LA Times, The Windsor Star,

The LA Daily Mirror,

og i sagsakterne fra Pelden,

som hedder nummer 627,

People vs. Scott.

Der ligger som han online,

som man kan læse det hele.

Vildt.

Ja.

Tak for det.

Ja, velbekomme.

Jeg har haft den liggende længe,

og jeg troede ikke,

der var så meget i den, som der var.

Jeg havde bare ligesom hørt om den her sag,

som skulle være den første,

hvor man kom til en døm,

uden der var noget som helst.

Og så tænkte jeg,

den er hurtig klare,

og så...

Fålede den så ud.

Så gik Robert Scott bare i gang,

med sit show.

Sik show, ikke?

Ja.

Det føles som et show.

Det føles virkelig som et cirkus show, ikke?

Præcis.

Præcis.

Og så fra, der var en kvinde,

som mistede livet.

Ja.

Ja.

Jeg har taget en anbefaling med.

Den vil jeg gerne høre.

Ja.

Jeg tænker, at vi,

selvfølgelig har nødt til at tale,

om den dokumentar,

der har været på alles leper den sidste tid.

Ja.

Og det er, selvfølgelig, den nye dokumentar,

og det er, der hedder

for fuldt af politiet.

Det er godt, du har den med.

Ja.

Og jeg er, kan jeg mærke,

egentlig ret glad for,

at der lige er gået lidt tid,

siden den er kommet ud.

Fordi, hvis vi havde talet om den,

dagen efter, at jeg havde set den...

Ej, det havde været en helt anden snak.

Så havde det været en helt anden snak.

Så tror jeg ikke,

jeg havde lyttet så roligt,

som jeg lyder nu.

Nej.

Nu er det som om,

at shocket har lagt sig.

Jeg forsøger at se så nyanceret

på det som muligt også

med et kritisk blik

for alle skyld.

Ja.

Fra alle sider.

Ja, og præcis.

Og netop for alle skyld,

men jeg er altså også

stadig forarvet.

Den handler jo om den her syriske familie

fra Vejle, som første gang

kom i forbindelse med lokale betjente.

Da politiet opsykte det ene familiemedlem,

at den anden Ibrahim

i forbindelse med en banal skattesag

om noget vandpibetobrakt.

Og denne her familie består af 3 søstre,

4 brødre og deres børn.

Det var sent om aftenen, da

at den anden Ibrahim blev hentet ind på stationen,

altså bare allerede det.

Altså hvorfor skal du hentes ind

på stationen om aftenen?

Ja.

Når det er en skattesag, ikke?

Ja.

Men altså, der endte med at opstå

tumult i det her afhøjingslokale

og at den Ibrahim endte med at brække armen.

Ifølge politiet var han den voldelige part

og at den Ibrahim klade

til den uafhængige politiklærmyndighed

som afvistede at tage sagen op,

fordi der var modstridende forklaringer.

Men det er sådan en mærkelig begrunse.

Er der ikke altid det?

Er der ikke altid det?

Og det er derfor at sagen kommer hen til jer?

Ja, præcis.

Men duben, den uafhængige politiklærmyndighed,

afhørte bl.a. ikke den tolk,

der havde overhørt hele denne her episode

og kunne brække atnenen Ibrahims version

af hendelserne op.

Han blev frifundet i retten,

atnenen Ibrahim.

Men det her mede med politiet,

det skulle altså vise sig kun at være

begyndelsen på det familien,

efterfølgende har oplevet som

overlangsikane og forfølgelse af dem,

begået af den samme gruppe betjente

fra sydøsgyldlands politi.

Der er en hel del video-materiale sagen.

Når i dokumentarens ser man,

hvordan politiet opstyrer familien flere gange

på al mange mærkeligere tidspunkter.

Og hver gang, så er det nogle voldsom møder,

der udvikler sig uforståligt brutalt.

Og ud fra det video-materiale,

der er fra de her forskellige konfrontationer,

der må man jo sige,

at det ser ud som om,

at det politiet, der eskalerer situationerne,

der bliver trænkt ind i familien's hjem,

uden dømmerkennelse,

og uden, at der er en hel side,

lader til at være en gylte i grund.

Betjentene anvender magt i form af

Peourspray, vold,

og anholdelse i det hele taget,

uden at du ud fra videoerne

og familiens udsavn,

lader til at være nødvendigt eller berettet.

Og så kommer det her anonyme opkald,

altså man tænker,

det ikke kan blive mere skørt.

Så kommer det her anonyme opkald,

pludselig, hvor den ene søster i familien

bliver troet,

er en ukendt person over telefonen,

efter at hun har anmeldt en navngiv,

hun betjent til kommunen,

for at få følge familien,

for at få det til at stoppe.

Og på denne her optagelse,

bliver der jo sagt,

at den anmeldelse skal hun trække tilbage,

ellers så går det altså ud over hendes børn.

Og man kan...

Altså, hvad skal vi tænke om det?

Hvad skal vi tænke om det?

Skal vi virkelig tænke det,

som dokumentaren lægger op til,

at politiet kan finde på,

anonymt at ringe troen borgere,

som har gjort,

hvad hun er i sin god ret til,

og anmeldt medtjent,

kan det virkelig have sin rigtighed?

En af de situationer,

hvor mødet med politiet eskalerede,

og det endte med,

at to familiemadlemmer blev siktet

for blandt andet vold,

og for ikke at ville opleve stads navn,

endte med, at de her to familiemadlemmer

blev frifundet,

fordi det kunne dokumenteres,

med videomateriale,

at politides versioner

og det er jo denne her konflikt,

du kan se, hvor de skal ned

og trapperne foran huset,

og de har ikke noget tøj på,

altså de ender ned på gorspladsen.

Og politiet påstår,

at de ikke gjorde som der blev sagt,

og så viser det sig,

at man kan se på videoen,

at det har de gjort,

for det står på bloggen,

at han har givet det.

Det står reelt på den blogg,

politiet betjenten står med,

så uanset hvad,

så vi bare nødt til at kende,

at denne her dokumentar beviser,

at politiet lever,

politiet loj,

politiet har lovet.

I forbindelse med samme episode,

der lavede politiet også en underretning

på et barn,

der opholdt sig i hjemmet,

og som i fællet dem blev påvirket,

at de ustabile voksne,

der varme kring det,

det viser,

at barnet slet ikke havde været hjemme

under denne her hendelse,

det havde beviset lidt været i skole,

så altså ender en

opdiktet påstand for politiet,

og det var så langt ud og uforståeligt.

Og så kunne dokumentaren

faktisk stoppe her,

fordi det er for rolig.

I sig selv.

Og det synes jeg også,

vi skal holde fast i uanset,

hvad svaret på det næste er.

Og her er jeg også godt klar over,

at vi kun har set,

hvad vi har set.

Vi har ikke,

altså det er klippet,

det er bearbejdet,

det er ved, der kan være optakter,

der kan være masser af ting,

vi ikke ved noget om.

Nej, men jeg kan bare lige sige,

det kan der faktisk ingen gang,

fordi politiet har selv

afgivet forklaring om,

hvad der har skete.

Og udfra,

hvad de selv forklager,

ved vi jo,

at der ikke er andet i det,

end det, der kan ses.

Der skete ikke noget ud fra.

Nej, det er det faktisk ret i.

Så ville de også have sagt det.

Ja.

Sagt, der var mere i det her,

end det, som fremstår

på de her videoer.

Jo, men det, der er i det er jo,

at de har afgivet forklaring før.

De har set videomaterielet, ikke?

Ja.

Og så er videomaterielet,

så kommet frem.

Ups, hård.

Det var noget andet, der skete.

Ja.

Det kan vi se.

Når du var ved at sige noget.

Nej, nej.

Altså det er bare det her med,

jeg synes næsten,

at vi skal isolere det her.

Alt det her, du har fortalt nu,

og sige,

der er nogle ting,

en til en,

der er bevisligt løgn.

Og så det er det ikke.

Og man er jo ikke bare løgn.

Altså,

vi ser jo også

så,

for roligne,

magterenvællelse.

Hvorfor skal de opsøge så meget?

Altså, der er mange spørgsmål.

Det er ikke en familie,

som ikke har en dum i mellem så.

Altså de har aldrig været dømt for noget.

Det synes jo også er en vigtig pointe.

ændet på deres syneregister,

på den måde.

Straffetatester.

Ja.

Det er også en pointe.

Ja.

I domateren fortæller familien,

hvordan især børnene er påvirket,

at det her usikre miljø i denne her periode,

hvor de føler sig skigeneret af polside,

og at de udviklede en direkte frugt

for polsidebørn, ikke?

Det var teenageren Farhat Utryk.

Den 9. april 2022,

da den gang 16-årige Farhat var sammen

med sin unge og bruger i en bil en mørk aften,

blev de pludselig stanset af polside.

Og som de var vant til,

at det var nødvendigt, så var de

hurtigt til at tænde deres kameraer.

Og præcis som ventet og frygtet,

så udviklede det her at møde sig straks voldsomt,

og Farhat endt med at stikke af fra stedet,

men betjent i helene.

Polside foreklarede mødetvis så senere

at være usandt holdt op imod

videomaterialet fra hendelsen igen igen igen.

Men Farhat løber altså,

og betjenten der fuldt efter fortalte,

at han snublet og mistede Farhat af syne,

da Farhat løb ind i en mørksgård,

16-årig dreng.

Det er mere end halvandet år siden,

og familien har ikke set ham siden den aften.

Polside har flere gange udtryk for,

at de ikke er bekymret,

at de har grunde til at tro, at han har det godt,

at det ikke er deres formåning,

at han har været udsat for en forbrydelse.

I dokumentaren ved Politinspektør

fra Sydelemens Politikai,

Thomas Andersen, dog ikke at oplejse,

hvad den antalelse bygger på,

og hvad de konkret har gjort for at finde Farhat.

Altså det hele er bare mærkeligt,

og det er for roligende.

Det er for roligende.

Der er masser af ting, politiet ikke må fortælle til

åfnligheden, men det her er jo ikke nogen familie.

Det kan også være klare.

Men det her er jo ikke engang noget familien

føler sig informeret om.

Og som minimum må de der fortælle familien,

hvad det er, de gør, hvad deres formåninger er.

Altså han er ikke myndig,

eller han bare er ikke myndig på det her tidspunkt.

Han er et barn som er væk.

Ja.

Kort tid efter, at dokumentaren kom ud,

og folk få aflse over hele sagene,

og ikke mindst Farhats forsvinden var enorm.

Meddelte Sydelemens politi pludselig,

altså det var nærmest dagen efter ikke,

at Farhat måske havde sygt asyl i Tyskland.

Og denne her nyhed blev ledsaget

af et billede, som familien mente,

godt kunne være Farhat.

Det var angivligt.

Udelandning af styrelsen, der pludselig havde henvendt sig

til Sydelemens politi,

nærmest samtidig med, at dokumentaren kom ud.

Med oplysninger om, at en person som muligvis

er Farhat, den 7. juli 2023,

det vil sige i sommer, ikke for længe siden,

har sygt asyl i Tyskland.

Han mød dog aldrig op

på det asylcenter,

hvor han ligesom fik plads.

Og familien havde stadig ikke hørt fra ham.

Og nu kan jeg forstå,

at det seneste er, at han måske er i Grækenland,

og inden det her kommer ud,

er der måske mere nyt i sanen.

Det er også mystisk.

Hvorfor kontakter,

udelandning af styrelsen pludselig,

Sydelemens politi samtidig med,

at denne her dokumentar kommer ud.

Det kan jo ikke være et tilfælde, vel.

Altså det fanden med et vildt etter.

Det er selvfølgelig, at det er en kæmpe letelse,

at han måske er fundet,

og at han måske er i livet.

Men hvis det også viser sig at være rigtigt,

at et barn er flygtet

over stok og sten i Danmark,

fordi det er bange for politiet,

så er det jo i sig selv for rygt, ikke?

Så skal han ikke tage kontakt til sin familie?

Jo, det er også det, jeg ikke forstår.

Hvis han reelt var der ude,

ville han så ikke tage kontakt til sin familie.

Og som jeg også sagde til dig i forleden,

da vi talte om det,

flygter et barn som er bange for politiet,

til et andet land,

flygter det ikke hjem til sin mor?

Hjem til sin mor.

Altså det flygter der ikke til et andet land,

uden noget på lommen, og uden at give lyd fra sig?

Og hvordan?

Ja.

Tilbage står, at det samlede billede

af politides behandling af familien

er bekymrende.

Altså det må man bare sige, ikke?

Og et sødestulans-politisk kommunikation

omkring eftersøgninger forhat er mystisk i sig selv.

Altså det lader jeg ikke rigtigt til,

at de er let efter ham,

og samtidig meldt de ud, at de forventede,

at han havde det godt, uden at ville uddybe,

hvad det byggede på,

og uden at de invidede familien i,

hvad det betyder, ikke?

Hvad de overhovedet har fundet frem til,

eller gjorde for at finde frem til den viden,

det virker ikke som om,

at sagene er blevet håndtagere,

som vi normalt oplever i sager om

forsvundet børn i Danmark.

Præcis.

Så man kunne håbe,

at der er ingen kritik

af den uafhængige politiklærmøndighed.

Ja, det er det også.

For de har sager, at ligge med,

som bare ligger og vad råder.

Og som bare bliver afvist også

af mystiske årsager, ikke?

De skal jo i det hele tag

komme ind i kampen, ikke?

Og så undersøge,

hvad er der foregået i vejlet

igen for alle skyld.

Også for politiet skyld.

Rigtig meget for politiet skyld,

for ødelæggende fortælleden

til dansk politi.

Og det er sønt for alle.

Det er ikke kun sønt,

for det er

katastrofalt.

Prøv at høre.

Jeg synes, det er fuldstændig sindsygt,

hvad vi kan se her.

Men jeg er også total forvirret om,

hvad er det her?

Og det, der ser man nogen, der er undersøgt,

det kan vi ikke bare blive efterlagt med.

Og den der pressemaddelse,

det er bare fuldstændig

frikender sig selv for alting

og kalder familien for en gruppering.

Det gør det altså ikke bedre for dem.

Det får dem ikke til at se kønner.

I skal være på borgernes side.

I skal ikke være i kraftmanden familie.

Nej, jeg skal ikke være på jeres egen side.

Altså ikke på den måde.

Nå, men ja, ja, det ved jeg ikke.

Det er bare også spændende at se.

Ikke fordi det må ikke være

nok med det.

Og jeg vil også sige, det er jo ikke et opleg

til debat, det her.

Først og fremmest, så synes jeg bare,

dem, der ikke har set den, skal se den.

Den er fuldt af politiet og ligger på DR.

Og så vil jeg sige, det er ikke et opleg

til debat. Jeg ved ikke,

hvad der er rigtigt og forkert her.

Jeg kan bare som udenforstående sige,

at jeg håber nogen vil undersøge det.

Fordi der er et eller andet galt.

For det er tydeligt, at det her har skabt mistillid.

Og det er der ingen af os, der kan være tjent med.

Og altså,

det er en grundpille i Danmark.

Så politiet og autoriteter.

Ja, ja.

Og det er enormt vigtigt, at det bliver genskapt

i så deltidige vejle.

Ja.

Det var godt, du havde den med.

Jeg har fundet tid i efterårsferie

i ugen til at læse en bog.

Nå. Ja.

Det vil sige, jeg er faktisk halvt lyttet

og halvt læst det. Og jeg elsker det,

når man kan skifte frem og tilbage.

Så behøves man nok at lægge den fra sig.

Der er lige kommet en bog ud, som hedder

Drapchefen Sager.

Endnu en af den slags titler,

hvor man ikke behøver at sige så meget.

Det har jeg bare tænkt mig at gøre alligevel.

Denne skrevet er tidligere at vise politinspektør

Drapchef for Københavns politi Jens Møller Jensen

i samarbejde med journalist Stine Boelder.

Det er nok mest Stine Boelder,

der har skrevet den.

Ja, de beskriver det, som at det er et samarbejde.

Det er et samarbejde. Han har fortalt,

at hun har skrevet mig helt klart.

Det er så meget ham, der har lægget in

med viden her og hende, der er god til at skrive.

De har jo også arbejdet sammen før

på den bog, der hedder

Uppklaret Drapchefens Arrendringer

fra 2018.

Det var jo den bog, hvor der var en hel masse

balade og Jens Møller Jensen måtte

tur først i byretten,

og så hele vejen i Østerlandsretten

for at to omgange at blive frikendt

for anklager om brod på tausesplej.

Det var en lovlig opslag i sagssystemerne.

Alvorlig anklager.

Det var det altså, at han skulle angivligt

have sagt for meget.

Men det har helt klart ikke

været fedt for ham.

God reklame for en bog,

tænker jeg, se for vores synespunkt.

I den her nye, selvstændig efterfølger,

efterforsket, der kigger

Jens Møller tilbage

på personfarlige forbrudsel over en bred kamp.

Så her hører vi ikke kun om drab,

men også om røverier,

brænd, tære og overgreb.

Den runder en der også,

organiserede kriminalitet, kvinderhandel

og hacking.

Det kan. Det er så vildt,

hvor meget det hele hænger sammen,

og det er enormt spændende at høre om,

hvordan politiet håndterer det,

når de her typer kriminalitet kryser hinanden.

Det er en ærlig og personlig fortælling

på godt og und, om hans arbejde

og de overvejelser og beslutninger,

der ligger bag både opklaret

og uopklaret sager.

Samt de sager, der i politides øjne

er opklaret,

men af forskellige årsager ikke

har ført til dobb.

Jeg har aldrig den sidste kategorie

og synes er helt enormt spændende

at høre mere om, ikke?

Hvor var det så lige at bevise følelsen

ikke var stærkt nok,

og hvordan håndterer man det,

når man har arbejdet,

så koncentreret i så lang tid

og er så overbevist,

og så lykkes det bare ikke.

Hvem man mener, er gærningsmanden

og bliver så ikke straffet.

Det må være tolle frustrerende.

Båden rundt om rigtig mange sager,

som har været i politidsmaskinerum

på, for eksempel,

et voldsomt triple drab

på Frederiksberg, en morbran,

et drab på en taxasjofør

for sølge tusind kroner

og meget, meget mere.

Jeg synes også, det er enormt spændende

at få en kapitel om de sager, der nære.

Det er næsten klassisk,

men det er bare interessant at høre,

selv når de her gavde bliver pensioneret.

Hvad er det så for nogle sager,

de stadig går og tænker på?

Stolen og grupper over

og irriteres over.

Nå, så var det derfor du i sidste uge

vist mig indholdsfortejelsen

og var sådan en brilacé, hvor mange forskellige sager,

de har med her helt vildt.

Jeg har simpelthen hørt det hele.

Jeg synes, du skal slå et smut forbi

dine lokale bogpusher

og have fat i efterforsket

drabschefens sager.

Og den er også ud som lydbog?

Den er også ud som lydbog, ja.

Så hvis det er der, der er din bogpusher,

ja.

Ja.

Jeg bliver nødt til at sige det igen.

Måske var det her rekorden.

Måske er det rekorden i dag.

Det ved vi ikke.

Vi går efter den lækkedes en dag.

Ja, det er i hvert fald langt.

Ja, det er langt. Det er det helt sikkert.

Men ja.

Ellers noget nyt. Halloween is coming up.

Halloween is coming up.

Nej, sådan noget har jeg jo ikke tid til,

men jeg bliver jo for jo lyst til det,

når jeg ser alt det sindsyg pynt,

jeg var lige tidlig i forleden,

og der havde de sådan en mega creepy,

kravlende zombie baby,

som siger sådan,

men hvis man indet pynt har i forvejen,

hvad gør man så?

Jeg kan jo ikke få noget ud at købe en edder kop.

Kæmpe overtræk på din kontor.

Du skal bruge en kub, som viser kroner for,

når det er op til det der niveau.

Nu nævnt du Føtex før, tidligere.

Faktisk i Føtex, der kan du få

sådan nogle normal størrelse knåler.

Og du kan købe et helt skillet,

selvfølgelig, men du kan også bare købe benene,

og armene, og kraner, så du kan ligge ned i et bedre.

Så det bare ser ud som et skillet,

derfor mig.

Prøv at så godt, de havde nogle fuldstændig vanvittige,

sådan nogle gigantiske pyntet,

ting, uhyggelige kravsten.

Det er jo meget penge, altså.

Ja, det er det.

Og de har kravsten ikke sponsoreret

at Føtex, hvad de tilføjer.

Det er bare der, vi lige har handlet os selv.

Vi har handlet, fordi de har den gode blandt salg.

Okay, nu er det nogen, der sender os nogle penge.

Eller nogle juleboller.

Ja, bare juleboller. Det er fint.

Nej, jeg ved ikke, hvad du gør.

Altså, fordi du skal ud og bruge mange tusind kroner,

hvis du skal op i dit Halloween game.

Prøv at høre.

Det vil jeg bare nøde hos andre,

tænker jeg.

Jeg har købt en lille kjole,

til mit barn, hvor der står buv.

Farligt.

Hun kan ikke være farlig.

Jeg beklager, hun kan ikke være farlig.

Jeg vil bare sige, mit bedste bud på

at bruge gode penge til Halloween,

det er at købe Horror Talks.

Horror Talks, det var ret.

Og så vil jeg også komme et andet bud

på penge til Halloween,

at der har været at kaste ud af vinduet.

Og det er jo selvfølgelig på nogle af de her

horror-huset,

med virkelig skuespillere, ikke?

Altså, jeg ved, de har noget

at køre i tivoli.

Og så er der det her dystopia i Vejle,

hvor jeg er sindssygt gerne vil hente,

men det er svært at finde tiden.

Så jeg tager til Vejle lige nu.

Men dystopia vil du rigtig gerne.

Tænk, at der er dystopia i Vejle.

Det har du snakket om længe,

og det er bare noget med at kunne finde tiden,

ikke?

Fordi der findes nogle sindssygt ting

rundt omkring i landet.

Jeg ved, at der også er det andre sted.

Jeg tror også, der er sådan en horror-drive-through

oplevelse ude på reftaleyn.

What?

Så der er kommet masser,

altså noget, som sikker,

der er næsten lige så vildt, som det er oplevet

en nyårgang.

Jeg stemmer bare for at fylde

de der græskar-spanne

med slik.

Juleslik i Halloween Græskar.

Ja, så er vi glad.

Vi er nogle æde-dyre.

Så hvad med, at vi som han lukker ned

for i dag at gå ud og finde noget med?

Eller nogle julebolle,

eller nogle skumlisser?

Ja, eller de der marzipan-snitter,

de er sindssygt lækkert.

Ej, kan du ikke lide dem?

Det er ligesom de der apricose-slik.

Nej, nej, nej.

Hvad hedder det flisk?

Nej, det hedder bare flisk.

Det er klampt.

Det er klampt.

Leiner og flisk.

Nej, tak.

Marzipan-snitter.

Det er jo så lækkert.

Marzipan-snitter.

Hvis man lader dem selv,

kan man bare købe op med sådan en pose.

Ej, så er det fordi du har købt nogle tilbrødsnogen.

Ja, ja, jeg venter da med at købe det her præget måned.

Til februar.

Marzipan-snitter til 5 kroner.

Kun lidt for gamle.

Du skal købe dem nu, de er friske nu.

Ja, okay, det skal nok.

Godt du. Det var det for i dag.

Det var det for i dag.

Vi lyttes ved om under en uge,

fordi der kommer du ikke alene ud på fredag.

Det gør dig.

Lyt med og fortælle en ven, at du lytter med til det hele.

Det må være besked.

Det er beskeden herfra, og så høres vi bare ved.

Ja, har det godt så længe.

I lige måde.

Machine-generated transcript that may contain inaccuracies.