Mørkeland: Episode 223

Hej, Camilla. Hej, Kristine.

Velkommen til et nyt afsnit af Mørkeland, episode 223.

Vi er simpelthen nødt til at springe direkte ud i det i dag,

fordi jeg er enormt spændt på en opdatering i forhold til den sag, du havde med i sidste uge.

Det kan jeg godt forstå.

Om ænge, der mistede livet i Sverige, i Brugby.

Og det hele var enormt voldsomt og så sindssygt uretfærdigt.

Og jeg ved, at du siden har talet med chefen for den enhed, der beskæftiger, som med uopklagede sager i Sverige.

Ja, i sudsværre, region sød.

Og det, jeg først og fremmest gerne vil vide, er, hvorfor optræder ænge på en hjemmeside på en liste over uopklagede sagervores venstpolitibe om hjælp.

Ja, altså det er vel egentlig det vigtigste, ikke?

Fordi det er så mystisk. Vi sidder tilbage og tænker, vi ved godt, hvad der skete med ænge.

Vi ved godt, hvem der gjorde det.

Ja, så hvorfor står den der?

Han hed Obo Lundqvist, ham, som jeg fik fat i, og han var faktisk vildig til at hjælpe mig med at få svar på det, spørgsmål og også nogle andre ting for opklagede, nogle andre ting.

ænge står på den liste, fordi der ikke er nogen, der er dømt for drapet på hende.

Ja.

Ja, der er en mand, der er dømt i forbindelse med hendes død, han er dømt for mishandling af hende, men der er ingen, der er dømt for drapet.

Og derfor er politiet jo i deres gode ret til at undersøge, om der kunne være sket noget andet?

Ja, om der kunne være sket noget andet eller om der kan ducke noget andet op på et tidspunkt, som kan ændre den opfattelse.

Det han jo så også kunne lyfte sløret for, det var, at ganningsmanden, som jeg kaldte Lasse, og det gjorde jeg, fordi det var sådan, han stod beskrevet i medierne.

Han faktisk hedder eller hed Bjørn Halgren.

Han døde nemlig i december i 2002.

Så jo kun få år efter, hvor vi havde syv år efter.

Han kunne også fortælle, at Bjørn faktisk var on and off i kontakt med politiet i ordene og frem til sin død, fordi han lavede andre ting, mindre forhold, mindre kriminelle forhold end hans andel i ingen stød.

Men er det noget med, så, at politiet jo godt ved?

Altså, Svensk, jeg var jo ude i, vi måtte tage ringe til dem og fortælle, at hey, vi ved godt, hvem det er.

Altså, men så er vi ude i det.

Er vi ude i, at det ved de jo selvfølgelig også godt.

Men så længe, der ikke er nogen, der er dømt for drab, så er den jo åben.

Sådan åben, så holder man den åben, fordi hvad nu, hvis der ducker et eller andet op?

Og hvad er alternativet til at holde den uge?

Alternativet er jo så, at bo han vælger lukten.

Og hvis man lukker en sag, så bliver alt destruerede.

Det vil sige sagsakter, hvis der var nogle beviser.

Alt, hvad der hører til, det bliver destruerede.

Og det er jo også meget ultimativt?

Det er helt vildt ultimativt, ikke?

Og det tror jeg simpelthen ikke man vælger at gøre, med mindre, at man er 120 procent sikker på, at her er bare ikke noget nyt, vi kan finde ud af,

eller at vi kan få oplysninger et eller andet.

Og jeg vil sige, med den her sag, der er vi meget tæt på at være så sikre, som vi kan være på, at vi ved, hvem der gjorde det.

Men han er ikke vildt til at tage den risiko, at alt bliver destruerede.

Det vil det blive alligevel, når der er gået 70 år, der destruerer man, altså der lukker man, og så destruerer man gamle, uopklagede sager.

Men det vil man altså mere gøre.

Og du siger, at vi er jo ret sikre på, at vi ved, hvem der gjorde det, og det er de selvfølgelig også, men handler det ikke også om at få, hvis det er muligt at få sementeret det.

Altså det kan jo lige så godt være det, efter folk er tænkt på, at det er en ny person, de skal ud at finde, fordi der er jo ikke andre.

Hvis de kan, det vil jo også være et svar til de efterlætte ikke, at vi kan lukke den på den her måde.

Men nu er Bjørn jo så død, så han kan ikke rett forfølges for det her.

Nej, han kan ikke forsvare sig.

Han kan ikke forsvare sig, så man kan selvfølgelig ikke tage den i retten på den måde.

Ja, og så er der jo også, altså nu siger jeg, efter 70 år, der bliver alle koldt cases destruerede, men der er jo også det her med, at alle sager, som egentlig ligger derfra før 1985,

dem bliver der jo ikke arbejdet på, fordi de gælder, der er stadigvæk en forældsesfrist, der gælder for dem.

Ja, den er altså glad for, at vi ikke har i Danmark.

Så der er bare ikke noget at gøre?

Ja, det er langt det.

Og især nu med de fremskridt, der bliver gjort, ikke, med DNA?

Ja.

Og det er også noget, han nævner i forhold til, hvorfor man ikke lukker sager i flæng, hvor man egentlig tænker, her kommer vi bare aldrig videre med dem.

Det er, man ved ikke, hvad man ikke ved i nu, i forhold til videnskaben.

Der kan dukke noget op, og her snakket han ikke specielt om ingen sag, men der kan dukke et eller andet op, som vi som man ikke havde.

Så det er en idé om, at vi kunne bruge på en eller anden måde.

Men tilbage står jo stadig, at det var enormt udfærdigt, det der skete mod Inge både før og efter hendes død.

Det var det, hun blev svigtet, så hårdt af alle instanser simpelthen, ikke?

Ja.

Så ja, og nu, du ved, at sådan er det med mig, når jeg først graver mig ned i et eller andet sted, så bliver jeg der.

Og jeg har også blevet svær i med den sag, jeg har med i dag.

Og fordi, at så fandt jeg lige pludselig ud af, at der kører en aktuelle sag i svær i øjeblikket, som faktisk har nogle lighedspunkter med Inge.

Og hvor der måske er en chance for, at man kan få ryttet lidt op i det her med, at man ikke bliver dømt for drab, hvis der er en mulighed for, at der har sket noget andet.

Helt hypothetisk set, hvilket er så langt ude.

Og den sag, det er en kvinde, som hedder Jeanette Bergström, som blev tæsket til døde sidste år.

Og den sag, den er blevet angedet helt til højsterret, og højsterret har accepteret at tage den op.

Så der kunne man jo gøre sig en forhåbning om, at de så man lige får lukket det hulle der.

Netop, fordi anklagemyndigheden er utifreds med en afgørelse, som mindet om den, der var indenstændig.

Så mindet om den ikke, og i den her sag, der havde hun også fuldstændig absurde skader, hvis snakker T-brækket riben, og kranjeskader, og beskade rykmar og blå mærker over det hele.

Men Ratten har så kun endt med at give gærningsmanden syv år for vold, fordi Jeanette Bergström også havde nogle stoffer i blodet,

som man er usikre på kan have været medvirket til, at hun døde ikke.

Så hun var blevet gennem banket, men Ratten var sådan lidt, ja, men det kan også være, at hun er død af en overdosis.

Så det skal højsterret kigge på nu, og det forventer man bliver gjort i foråret.

Så jeg synes, det er rigtig spændende, og jeg synes også, det er spændende at prøve at kigge på et andet lands rettspleje,

fordi sværlig ligger så tæt på, men jeg opdager jo virkelig, at der er nogle forskælde, sådan helt grundlæggende forskælde på, hvordan vi gør,

og anskoer ting, ikke?

Og hører vi mere om det, i den sag, du har med i dag?

Jeg har, ja, det kan man måske godt sige, men jeg har også prøvet at skrive mig lidt ud af det,

fordi det bliver også enormt kompliceret, og sidder prøver at oversætte svensk til dansk, og jeg kommer lidt ind på det.

Nå, men jeg er lige vel spændt på at høre, hvad du har taget med.

Det kan jeg godt forstå.

31 år i Dan Jönsson var fortvivlet, da han lørte den 20. oktober 2007 to kontakt til politiet.

Han ville gerne melde sin kæreste 31 år i Senia Lidberg's savnet og have politides hjælp til at finde hende.

De bodede sammen i et hus, i Skåne, i byen Tekmatorp, lidt over 20 kilometer nord for Lund i Sverige.

Der bodede de med deres fælles 8 måneder gamle søn og Senias firebørn, som hun havde med fra to tidligere forhold.

Senia Lidberg og Dan Jönsson havde mødt hinanden på Komvux to år tidligere.

Komvux var et uddannelse sted, hvor man kunne tage enkelfag.

Senia drømte om på sikt at blive anklager, og det var faktisk lykkedes hende efter Komvux at komme ind på jordstudiet.

Men da hun var blevet gravid, havde hun besluttet at udskyde studiestart til pareds søn var lidt ældre.

Nu forklarede Dan Jönsson til politiet, at Senia og ham, dagen før altså fredag den 19. oktober 2007,

havde været på rundtur i forskellige byggemarkeder i Helsingborg og Malmø, for at finde ting til en renovation af deres bedværelse.

Hand mod slutningen af dagen omkring kl. 21.30, havde Senia i følge ham bedt om at blive satte af på Stortog i Malmø,

og havde forklaret det med, at hun ville en tur i byen og morer sig.

Men nu, herdagen efter, var hun altså ikke kommet hjem som ventet, og han var blevet bekymret.

Politiet efterforskede indledningsvis Senias forsvinden, en mor til fem forsvinder selvfølgelig ikke bare.

Men da de fandt ud af, at det var sket 10 år tidligere i et af hendes tidligere forhold,

at hun var taget væk uden at give lyd fra sig i tre uger, sådan helt frivilligt,

så neddreslede de indsatsen og satte efterforskningen lidt på pause i den forventning, at hun også denne gang ville komme hjem igen.

Livet fortsatte i huset i Tegmatorp, men Senias nærmeste var bekymret.

Nu var den tid ligesom gået, hvor man kunne tænke, at hun bare havde haft brug for en pause et par dage.

Der blev organiseret eftersøgninger, hvor Dan Jønsson og resten af Senias familie deltog.

Når presset blev for stort for Dan Jønsson, var det Senias mor, der trystede sin bekymrede sviresøn,

der gradende sad i familiens køkken, og undrede sig over, hvor Senia var blevet af.

I det trykke køkken og mellem tryst og kram udtrykte alle bekymring for, at der var sket hende noget,

men det kunne også svænge over i vrede over, hvordan hun dog bare kunne forlade ham og alle børnene på den måde.

Det var altså både ham og hendes mor, som var vred på hende, fordi hun var skrevet.

Ja, så det vil sige, som Daner gik, og som tiden gik, hvor hun ikke døkket op,

så ændrede stemningen så lidt fra bekymring til, at man tænkte, at hun er skulle døkket af.

Hvad billeder hun sig ind? Det kan hun da ikke tillade sig.

Og så tror jeg også, at det byggede lidt frem og tilbage, så blev man bekymret igen,

og så blev man ekstra vred over, at hun ikke var kommet retur.

Og måske er det jo også egentlig ret naturlige følelser.

Fordi man ved jo ikke, hvad der har skete.

Det er det, det er det.

Når der ikke er noget, der fortæller den, at vi er ude i det værste tænkelige.

Ja, så er det jo klart en gang imellem, så kommer man til at tænke,

hun må jo være stukket af, hvad skulle der ellers være sket?

Ja, og hvorfor kommer hun så ikke tilbage?

Og så bliver man selvfølgelig frustreret.

Som tiden gik blev det mere og mere mærkeligt,

at der ikke var noget livstegn fra den 31-årige mor til fem.

Søndag den 11. november var det hendes elste datters fødselsdag,

og det var utændeligt, at Senja ikke ville komme hjem til det.

Men dagen kom, og den gik.

Dan Jønsson forsøgte at holde humøret op hos alle,

og arrangerede fødselsdagskalas i huset i Tegmatorp.

Men der var stadig ingen lyd fra Senja.

Og hvor mange dage havde hun været forsvundet der?

Nu har hun jo så været forsvundet i en tre uge sted, ikke?

Og det afgiver sagen fra politiet.

Senja var passioneret i sin rolle som mor.

Hun ville ikke inaugurere sin datters fødselsdag.

Der måtte være sket hende noget.

Så der er blevet skruet op for efterforskning igen her,

efter de her tre uger er hun blevet meldt savnet.

Om de var gået mere intensivt ind i at efterforske hendes forsvind

lige inden fødselsdagen eller om det blev gjort som det første lige efter,

da det gik op for alle, at Senja ikke lukket op, det ved jeg ikke.

Men i hvert fald skulle Dan Jønsons historie,

som noget af det første nu tjekkes,

eller som noget af det første i den nye fase af efterforskningen.

Var han ikke blevet afhørt endnu eller hvad?

Jeg ved ikke om han var blevet afhørt.

Han var i hvert fald blevet udspurt, da han kom med sin anmeldelse,

men som sådan neddreslet de fuldstændige efterforskningen

og tænkte, hun kommer og retur, så de havde ikke rigtig gjort noget.

Det gør de nu. Nu tjekker de hans historie.

Og mærkeligt nok så var parret ikke fanget på overvågningskameraerne

i et eneste af de byggemarkeder,

da han påstod, at de havde været i fredag den 19. oktober.

Ikke sammen i hvert fald, for på de grønede overvågningsbilleder

kunne man godt spotte Dan Jønsson,

men han var alene.

Når man ser på timingen, så tænker jeg,

at de havde været i gang med at kigge overvågningen igennem

inden Senjas datters fødselsdag, for så er noget det tager tid.

Men det var som om, at Senjas udblivelse til fødselsdagen blev startskudet,

der satte fartunder efterforskningen.

For kun to dage efter, altså tirsdag den 13. november,

blev Dan Jønsson anholdt, mistænkt for mor.

Han nægtede at have noget med Senjas forsvinden at gøre,

men udover det så ville anklager Mikael Bjørg ikke ud med meget

i de første dage hensyn til efterforskningen.

Han kunne kun fortælle, at de næste to dage bl.a. ville blive brugt

på afhøjringer af den mistænkte,

og først der efter ville det kunne besluttes,

om han stadig skulle tilbageholdes.

I eviserne onsdag kunne man læse, at politiet havde brug for offentlighedens hjælp.

Det var lige meget, om det var stort eller småt, så skulle man ringe og tale med dem.

Det var så første gang, at offentligheden blev gjort bekendt med sagen,

altså der havde ikke været nogen efterlysninger ude tidligere,

om at Senjas var forsvundet.

De fik at vide samtidig, at der er en kvinde der forsvundet,

hun har været væk så så længe, at vi har anholdt en i sagen.

Ej, det er jo helt langt ude, så hun var væk i over tre uger,

uden at pressen skrev om det over hovedet.

Umedbart så var der ikke nogen, der kunne byde ind med noget brugbart.

Naboerne havde den opfattelse, at der var tale om et harmonisk ungt par.

Ikke nogen, der gjorde meget væsent af sig,

de kunne adspurt godt huske senior,

men det var ikke sådan, at de havde lagt mærke til, at hun var væk.

Nu kunne de selvfølgelig se, at der skete en hel masse,

for imens efterforskere afhørte Dan Jönsson,

så var teknikere i gang i huset i Tegmatorp,

og naboerne kunne se, at helikopterer fra luften

også undersøgte markerne omkring byen.

De grundige undersøgelser fra kælder til kvist

viste i følge ekspressen, at der var tegn på vold i huset.

Det var bekymrende, men i første omgang var der ikke noget spurg efter senior.

Avhøringerne af Dan Jönsson fortsatte sideløbende

med politiets øvrige undersøgelser.

Han nægtede alt,

men som efterforskningen skrev frem,

var der flere og flere ting, der ikke hangedt sammen i hans forklaring.

Og til sidst lå politiet inde med så meget information,

at det var tydeligt, at der ikke bare var tale om misforståelse,

men direkte løgne.

Torster, den 15. november 2007,

var spillet ude, det visste alle også Dan selv.

Den første indikation, der kom på,

at man nu ville få en ny og afgørende anderledes forklaring,

var, at Dan Jönsson bad om at få lov til at tale med en præst.

Og ganske rigtigt, efter den samtale,

var Dan Jönsson klar til at tilstå.

Det var ham, der var skyldt i seniorstød.

Og han kunne umuligt holde den dårlig, som vidtighed, ud længere,

så han ville også gerne fortælle, hvor han havde gjort alid.

Det blev en chokerende afsløring, for han fortalte,

at de skulle gå tilbage til det i hus,

og selvfølgelig, dem selv havde undersøgt,

meget grundigt allerede,

og kigget en gang til.

For selvom de menede, der havde gået over

hver en centimeter familiens hus i Tecumatorp,

så var der altså et sted, de ikke havde kigget.

I Kælderen stod den gamle uljetang sted i,

selvom den ikke var i brug.

På fronten af den to meter lange

og godt halvanden meter høje blå behåller,

godt en meter over jorden, var der en stor rund låge.

Den sad fast med bolde hele vejen rundt,

men hvis de skruede lågen af, ville de kunne kigge ind,

og på bunden finde lide af 31-årige seniorlidbær.

I næsten en måned,

havde Dan Jönsson boet med seniors børn i huset,

uden at de visste, hvilken grus om hemlighed,

som gemt sig lige under dem.

Men det er besøgnereligt, at politiet ikke kiggede i den.

Det synes jeg også.

Det virker da helt skævt.

Det har jeg simpelthen ikke nogen forklaring på,

fordi man går ned i en kælder

og får øje på en kæmpestor og gammel skrammende behåller,

som har en dør.

Så ville det være min første tanke at kigge der.

Jeg tror måske, at den så...

Det var ikke nemt tilgængeligt.

Det er lidt over en meter op,

en stor rund låge,

lidt over en halv meter i diameter.

Jeg har simpelthen ikke tænkt tanken.

Og når du siger på bunden,

var det så, fordi der var noget væske i den?

Ja, den var ikke helt tom.

Fordi det er min dræste spørgsmål.

De åbnede den ikke,

men kunne de ikke lukke det, at hun lå dig?

Nej, det kunne de ikke.

Seniors mishandlet li lå i godt en halv meter ulde

på bunden af den firekantede jernkeeste.

Den ulde rest, der lå tilbage i tanken,

kunne vi så være en stor hjælp for politiet

og er også svaret på dit spørgsmål.

Fordi det var muligt,

at den her ulde havde fungeret som konservator,

og på den måde så ville der så

være en betydelig større chance for at spore efter mor.

Men det har også gjort noget i forhold til,

at man ikke har kunne lukke den,

og så tror jeg jo ikke,

sådan en ulde tank, altså den må være lufttidt.

Når først kapslen er lån,

og sat på og skruede boldet fast.

Det må den være, hvis den skal kunne holde på ulden.

Så det var derfor, at du spontant

for et par dage siden sagde,

hvis du godt, at ulde kan preserverere et liv.

Sager det, nogle gange skal altså lære at holde min kæft.

Det var derfor at sage det.

Det var derfor at sage det her.

Og det beskrev man altså,

at man fik en rettsmediciner,

vel og mærke ikke en rettsmediciner,

der havde arbejdet på Senjas liv,

men der var en rettsmediciner,

som meldte, at det her ville måske kunne vise

at være en fordel for efterforskningen,

der havde lægget dig lang tid,

og havde hun lægget lige så lang tid udenfor,

så ville det begynde at blive rigtig svært,

men nu havde hun lægget den her et halve meter olje.

Allerede i starten af februar 2008,

var anklagemøndigheden klar til en rettsag.

Dan Jönsson blev i følge ekspressen ved et rettsmøde

i Lund-Tingret-Fredag den 1. februar,

tiltalt for moret på 31 år i Senja Lidberg.

Subsidiat, grov, misshandling,

og vold med døden til følge.

Og her kommer lidt af det, du eftersper det,

indledningsvis, om nogle forskellige mellem

det svenskere og danske rettsystem.

I Sverige, der skældner de mellem mor og drab.

Helt forenklet er mor planlagt og overlagt,

altså og der er en straframme op til livstid,

hvor drab er noget, der sker i øjeblikket, altså i effekt,

med en straframme på 6-10 år.

Det bliver anset som mindre alvorligt.

Det bliver anset som mindre alvorligt, ikke?

Altså det er noget med, at du godt klarer over,

at det, du har gang i kan betyde døden for dit offer,

men det er du ligeglad med, og du får til dig, ikke?

Ved du hvad, det er jo næsten som om,

at de har bevaret den der rabat, man kunne få her,

for ikke så ude siden for et parter der er blevet fleste.

Det er fuldstændig sådan, det kommer til at folke.

Det er det jo de fleste, der går ud over,

det er jo kvinder, der bliver slået ihjel af deres mænd,

som hevter, at de gjorde det i et øjebliks anfall.

De blev hånedet, og de var sindssygt så prøvede.

Det var ikke noget, de havde planlagt på forhånd,

det kan man jo altid bare komme og sige.

Men du har fuldstændig ret, det er jo sådan,

men det er forhånd.

Mor, du planlægger at gå hen og slå ind i hovedet,

men det er formålet, at de skal dø.

Det var din hensigt at slå igennem.

Og du gjorde det, du gennemførte.

Det er det, vi kender som drab.

Drab, du kommer op og slås med en,

og i det, du slår dem i hovedet, ved du godt,

men du vælger at gøre det alligevel.

Men det var ikke noget, du havde planlagt på forhånd,

det var bare lige noget, der skete i ophiselsen.

Og du ved det godt, men så må det bare være,

at det der skete, ikke?

Og det får du en mindre straf for.

Betydeligt mindre.

Jeg synes, det er fær nok, at man giver en hardcore straf

til dem, der er så vanvittig at planlægge et drab.

Du kommer jo bare til at tænke på præsten,

hej hjemme, ikke?

Fær nok, og skære bedre straf.

Ja, der skal vi skru helt op, ikke?

Men vi skal jo ikke skru ned,

fordi hård, jeg var lige ophiset,

jeg blev lige fredag over.

Men jeg har slet ikke tænkt tanken,

at det har ret, det fungerer som en rabat.

Fordi det vil være meget specifikke.

Sager, at det her, det kan bruges på, ikke?

Så vil Ramme, de kvinder, der ikke,

som jo så allerede er døde,

men som jo ikke får den ret færdighed,

de fortjener vel?

Anklagemyndigheden har altså ment,

at der var et element af planlægning i,

hvad Dan Jynsson gjorde ved senior,

og tiltalte ham derfor for mor.

Ratsagen startede fredag den 8. februar i sal 1

i Lund-Tingrad.

Dan Jynsson forsøgte at gæmme sig i sin frakke,

store pælsklæde hætte,

da han ankom til retten.

Men i salen sad han med hovedet, blottet og nakken både,

mens han hulkende og røstende agroed forklaret,

der skete fredag den 19. oktober år før.

Det hele var startet med et skenderi.

De havde faktisk skendtes mere og mere i tiden op til,

men det her var voldsommer en tidligere.

Han fortalte, at de havde et passioneret forhold,

og at han elskede senior over alt andet.

Men senior havde givet udtryk for, at han ikke var en god far,

og den her dag havde hun fået nok,

og havde bedt ham om at flytte.

Ordene var faldet, mens parede Bicke had været i børneværelset,

og deres otte måneder gammel søn kravlet rundt på guldet.

Tanken om anklæderne om utestræklighed,

og et brod, hvor det var ham, der skulle få lavet hjemmet,

havde i følge den tiltalte fået ham til at miste besændelsen.

Han forklarede, at han havde råbt, hold kæft, hold kæft igen og igen,

hvor efter han havde grebet etter børnnes meter lange trappat,

og havde slået hende i hovedet gentagende gang.

Han forsikret, at det ikke var hans mening, at skede hende.

Helt sikkert var det slet ikke hans mening, at slå hende hjel.

Han ville bare have hende til at stoppe med at snakke.

Ja, han var bare virkelig vredelig der,

og så gik han amok med et bad igen og igen.

Senere var familie død af de mangelslag i hovedet,

men det havde ikke været entydigt muligt,

at fastslå dødsårsagen på grund af lides tilstand,

så helt var det altså ikke konserveret af det her olje.

Men det havde ikke fået Dan Jynsson til at stoppe,

altså det her med, at hun familie var død efter slagene.

Han havde kastet sig over hende, hvor hun lå på børnens biltæppe,

altså du ved sådan et med veje, som man kan leje på,

og med remmen på et andet stykke af børnens legetøj,

en form for udklædningsmaske i plastik,

havde hans stranguleret hende en tid.

I følge hans egen forklaring var han stoppet,

fordi han havde lagt mærke til, at senere havde tiset på guldet.

Hendes blære havde sluppet sit indhold,

og han var derfor klar over, at hun måtte være død.

Deres lille søn havde kravlet rundt mellem, og havde set det hele.

Det er lang tid at bruge på noget, man ikke har til hensigt at gøre,

og som man slet ikke planlægger på nogen måde er.

Nu lyftede Dan Jynsson deres lille søn op i kravlegården,

hvor efter han vigtlede Senjas lige ind i et tæppe,

og bare hende ned i kælderen.

Her skruede han boldne, alående til uljetanken,

og baksede bylten med livet op og ind gennem hullet.

Så skruede han det til igen og gik ovenpå.

Bagefter havde han sat sin lille søn ind i børne sæd i bilen,

og havde kørt formålsløst rundt i gaderne,

opfyldt af skyld og tanker om at have taget både mor og far for dreng.

Han havde prøvet at formulere en plan om at tage sit eget liv,

men han havde ikke kunne komme i tanker om, hvordan han skulle gøre det, sagde han.

Dagen efter ringede han til politiet og meldt hendes savnet,

og det uor lange skuespill, som den bekømret forlatte kæreste var startet.

På et tidspunkt i løbet af de uger, hvor senior lå i uljetanken,

havde Dan taget hendes jage, kalender, sko og hendes briller,

og kastede dem forskellige steder i skoene.

Alt sammen med en plan om at få det til at se ud,

som om at senior havde været udsat for en forbrødelse uden for hjemmet.

I følge i den mentalreport, der blev fremlagt i retten,

var Dan Jönsson ikke sindssyg og altså egnet til almindelig straff.

Dan Jönsons forsvarer Stig Brunström,

pladeret for, at der helt og holdendt manglede fortsæt,

og at hans klient derfor skulle dømes for mishandling

og vold med døden til følge og ikke mor.

12. februar 2008 afgørelsen.

Den lød sådan her.

Hense til, at gærningen er sket i hast efter stærk provokation,

vurderer tingretten, at den skal betegnes som drab.

Dan Jönsson blev altså frikendt for moret på 31 år i seniorlidbær.

Retten fandt i stedet, at der var tale om drab,

at han altså ikke havde planlagt at drabe sin kæreste,

og fastsatte straffen til det lavestænkelige,

inden for straffe rammen 6 års fængsel.

Du sagde, at det var i 1950, denne her forbrødelse forkig?

Ja, det skulle man tro.

Jeg sagde 2007.

Provokation blev ordet provokationbrot,

altså direkte i quotation er.

Samtidig så skulle han betale afstatning til seniors familie

og børn i støjelsesorden 350.000 svenske kroner.

Retten slog altså fast, at han slog senior i hjælp i effekt,

i øjeblikketes vrede.

Du var lige ved at komme ind på det før,

ikke hvordan strækker et øjeblikser over vold med bad,

strangulering, indpakning i tæppe og bortskavelse i ulgetank.

Altså er det ikke på et eller andet tidspunkt i den her række af begivenheder,

hvor fortsæt og planlægning træder ind?

Altså lige så snart du slog anden gang.

Det er ikke først at sige, at man godt må slå én gang.

Jeg siger bare lige så snart du bliver ved.

Lige så snart du bliver ved?

Ja, så vil jeg måske gå med til,

hvis han havde holdt sig til at slå hende i hovedet gentagende gange med et bad.

Kunne det godt være, du kunne overtale mig til, at det kunne gå fra mor til drab.

Men efter hun så ligger stille, så hopper han på hende

og strangulerer hende med et stykke legetøj.

Ja, og jeg er med på hvad du skal sige,

men gentagende gange, altså nej.

Du har også fået øje på badet,

og trofede en selvstændig beslutning om,

nu går jeg over og tager det.

Og begynder at slå hende.

Ja, påhør.

Jeg vil gerne være...

Altså gentagende gange, så ved du i hovedet, så ved du en person kan dø.

Jeg vil gerne være på anklagemyndighedens side

og sige, jeg er helt med på, at det her havde han planlagt,

for han gik ind i det børneværelse,

fordi at hun havde smittet ham ud,

hun havde slået op med ham.

Ja.

Ikke?

Ja.

Og det skulle hun ikke bestemme.

Og heldigt for ham, at det så bare ikke kan bevise,

at det var sådan.

Han kan bare hev det, at...

Vi skendtes.

Hun provokerer mig.

Ja, hun blev bare ved.

Og det var ikke fordi, at jeg på noget tidspunkt

formulerede en tanke i mit hoved om, at hun skulle dø.

Men jeg var så ophisset,

at det var, hvad der skete i det øjeblik,

og det gik så stærkt.

Ja.

Det kan man bare slæppe afsted med at sige.

Ja.

Men det synes jeg bare,

at drabet eller at livet jo underbygger,

at det er noget andet, der er sket.

Hvorfor lader de ikke lide at fortælle den historie,

at den fortæller?

Ja.

Fulstændig.

Men jeg sidder også nu, at få forvirret mig selv.

Fulstændig.

Fordi sidder jeg egentlig også,

og tænker, at han blev frikendt for mor.

Og så tænker jeg automatisk,

at han blev så dømt for det,

der var subsidiert.

Men det gjorde han jo ingen gange.

Altså, han blev jo ikke dømt for våld,

med døden tilfølgelig.

Nej, det havde jo været været.

Nej, det havde været været.

Ja, det havde været været.

Men jeg tror, at grunden til, at jeg næsten sidder og følge det,

det var fordi han kun fik seks år.

Det er jo det.

Det er jo her.

Partner-Rabatten træder ind.

Prøv at høre.

Hvem kan vi ringe til?

Hvis han er flere mennesker.

Der er noget, der er helt skævt.

Den rabat der.

Men det er jo så, altså,

der håber jeg over, at højste ret kan træde ind her,

og på en eller anden måde få udvisket det der.

Men det er jo ikke helt det samme.

Altså, de siger jo ikke, at hun er død og noget andet,

med de, at han har været i gang, vel.

Nu snakker vi mere strukturelt i det her med,

de har mor og drab.

Det vil vi gerne have lavet om på,

for det fungerer som en rabat.

Det er en rabat,

og det vil ofte gå ud over kvinder,

der bliver slød i hjælp af deres mænd,

som er styret af følelser.

Ja, og som så kan sige,

ups, hår,

hun var super nederne,

så jeg skal kun have seks år,

for at have taget en mor fra fem småbørn.

Det er så sådan,

at Dan Jynsson, han var ikke tilfreds med dum.

Det mener du ikke?

Jo, jo.

Han var lettet over at sige,

han var afsluttet,

men han menede, at senior havde hundet

og tieret ham,

og det var derfor,

og det var gået så galt.

Ej, stop!

Så han udbadet sig i følgesyn for,

så var betænningstid.

Han var ikke lige helt med på,

om han ville acceptere den dum.

Ja.

Det her er bare,

åbenbart,

universelt,

og tidløst.

Ja, det tror jeg.

Det her med de her argumenter.

Ja.

Hun nede mig.

Hun tog kære mig.

Hun tog kære mig.

Ja.

Jeg gik ham op.

Ja.

Og det må hun også tage noget ansvar for.

Ja.

Ja.

I sidste ende,

der ønsket verkenforsvejler,

anklager at anke dum og straf,

men det gjorde seniores mor.

Hun indgav en klage til ankeratten,

men den 26. marts 2008,

der afviste de hendes anmodning,

om at der skulle kigges på sagen igen.

Hun forsøgte så at gå videre til højste ret,

men her blev hun den 28. april 2008

også afvist.

Det er langt ude.

Ja.

Gærningsmanden Dan Jønsson

fik mulighed for at tage en uddannelse i fængselet,

oplev allerede lystlat ved årskiftet 2011 og 2012.

Altså lige op til en nyt år.

Så hvor længe sidder han ind?

Jamen jo ingen gang fire år, vel?

Fuck af, det er langt ude.

Han ønskede...

Nej, han ønskede ikke selv at udtale sig til pressen.

Ja.

Men det ville seniores familie gerne,

fordi det gjorde undt.

Det gjorde rigtig undt.

Han sad ikke en gang fire år i fængsel.

Ikke en gang fire år i fængsel.

Hvor er det langt ude?

Og det føltes på ingen måde som en ret færdig straff,

fordi han havde gjort mod deres senior.

Et enkelt sted, der er i stedet faktisk beskrevet,

at en af grunde til, at det blev taxeret som verne drab

og ikke mor,

det var fordi, at det var mest sandsynligt,

at hun var død af slagene i hovedet.

Hvis hun var død af den efterfølgende strangulering,

så ville det have været mor.

Altså, forstår du det?

Ja.

Helt ærlig.

Fordi så havde hun været i livet længere.

Det er da lige meget.

Han gjorde det jo stadig.

Nej, det handler om, at hvis du først udførte den handling,

du med sikkerhed vist ville drabe hende efter,

at hun var død,

så slipper du billigere.

Det er jo det, jeg mener.

Så havde drabet jo,

men så havde det varret i længere tid

og så kunne de godt gå med på,

at han visste, hvad han foretoge sig.

Men hun døde jo allerede ved effektdelen.

Præcis, så det, du blev dømt for.

Så det, du blev dømt for.

Selvom han jo gjorde det,

han gik ikke gang med at strangulere hende netop,

fordi han ville have, at hun skulle få en døg.

Ja.

Det var en juridisk dummer i sagen ved navn Jan Olvos,

som ekspressen havde fået den forklaring fra.

Og den same mand, han mente også i et senere interview,

han gav, at Dan Jönsson havde fået en millerdum,

fordi han havde forsøgt første hjælp.

Der var bare lige det problem,

at han i så fall husket forkert,

at han var med til at døme Dan Jönsson,

fordi det havde han aldrig gjort.

Han havde heller aldrig påstået, at han havde gjort det.

Han havde kun sagt, at han overvejede at skaffe hjælp

og ringe til politiet.

Det blev så godtaget som en formildende ting.

Ja, så prøvede han jo at...

Inden han placerede hende i en olietank i en kælder.

Ja.

Det sidste interview, jeg kan finde fra familien,

er fra Helsingborg Daublad i 2022.

Og her tager Senjas far og fat i journalisten

lige inden de forlader familiens hjem.

Og så siger han forresten,

det er der med, at tiden lærer alle så.

Det er noget værre pisse. Det passer ikke.

Det var det.

Det var det.

Endnu en sag, vi kan blive super vrede over.

Tænk en gang, at Sverige stadig har en rabat til folk.

Jeg tror, de var mere progresive i Sverige.

Jeg tror, de var foran.

Ikke lige på det her punkt.

Overhovedet ikke.

Fordi det er 100% sådan, den kommer til at fungere.

Det er 100% bullshit.

Man kan simpelthen få helt ned til 6 års fængsel,

og kun sæde en gang fire år,

og få en uddannelse med ud, hvis man siger,

jeg blev bresa vred.

At jeg slog hende i hovedet.

Ja.

For at fortælle om drabet på 31 år i senior,

har jeg brugt artikler fra Expressen,

Afton Blottet,

GT,

Kvælsposten,

Helsingborg Daublad,

ekstra bladet skrev faktisk også en lille smule om senior.

Fordi det var uretfærdigt eller hvad?

Altså, kunne folk kunne?

Så var det ligesom også en del af omtalen,

at det var enormt billigt sluppet?

Det var det.

Altså i Sverige.

Ikke i Danmark,

der var man meget fascineret,

den her olietank.

Okay.

Men i Sverige kørte snakken i lang tid,

efter at også i sådan noget laserbrævs alt muligt.

Hvad fanden foregår der?

Det er en lille trøst, synes jeg.

Og det var det også i Inges sag,

at der trods alt var noget vrede

og noget oprør over det.

Så folk kan jo godt se, at det er skævt.

Helt klart.

Og det skaber det bedt,

og med tiden skal det nok skabe forandring.

Det håber jeg.

Det håber jeg, det gør.

Fordi det er jo simpelthen så uretfærdigt.

Det er så uretfærdigt.

Ja.

Hun hånede mig,

hun var nederen.

Hej.

Og så kom jeg til.

Helt ærligt.

Ja.

Og prøv lige at høre,

det er ikke nok,

efter at have gjort alt det her.

Og så lad os,

altså vi jo ikke engang gået i gang med at snakke om,

ikke at vi skal gøre det,

men oljetønen og alle ugerne efter,

hvor han holdt faktisk to børneføserstegige

i huset over,

for børn, hvis mor lå, han havde placeret,

en halv meter olje i mishandel tilstændet nednunder, ikke?

Ja.

Hvordan?

Og Senjas mor var jo knust på alle planer,

men jo også det her,

altså hun bare på en skyld over,

hun havde stolet på det her menneske,

hun havde siddet trystet ham og krammet ham

og været vred på sine egen datter over,

at hun havde forladt dem,

og så finder hun ud af,

at han har gjort alt det her,

og han også efterfølgende fyrt dem bag lyset, ikke?

Ja.

Ja, hun har støttet ham.

Ja.

Egen.

Altså det er jo så grovsomt.

Og god.

Og planlæggning altså fortsat,

han har gået og placeret hendes ting rundt omkring, ikke?

Altså.

Og hvad var der med de byggemarkeder der?

Hvad havde han så i virkeligheden lavet der?

Ja, der var faktisk ikke noget om,

at han havde købt materiale til det her,

eller det var ikke der, han havde købt battet eller noget.

Det var nok bare noget med,

at han skulle ud og hente nogle ting til det her bedre værelse.

Så den del af historien var god nok,

det havde han været tidligere på dagen,

og det var så blevet en del af hans forklaring,

men den er jo også dum.

Det er jo så dumt, det er ham,

hvorfor siger han, at hun var med?

Man kan da rejne ud, at der er overvågning.

Det kunne han altså ikke.

Det tænkte han i hvert fald ikke på.

Ja, det var hvad jeg havde valgt at tage med til dig i dag.

Ja, ikke klog, men åbenbart klog nok til,

at snå ret systemet om sin lille fingre.

Ja, eller også var hans forsvar.

Ja.

Fordi på et tidspunkt, så var det faktisk sådan,

at da han havde indrømmet,

så fik han en forsvar.

Og så siger han,

men jeg har faktisk ikke lyst til at udtale mig om,

hvad jeg gjorde ved hende før, at opduktionsreporten er klar.

Wait what?

Ja.

Hvad er det for noget?

Så kan du lige tilpasse?

Ja.

Og det fik han så lov til?

Ja.

Nej, nej, nej.

Det er jo absurd.

Det er fuldstændig absurd.

Nå, jeg håber, du har noget helt andet med,

hvor jeg kan sidde tilbage,

og jeg synes, at retfærdigheden har skilt fyldst.

Og det er et ord, de har i svært i overhovedet?

Ja, retfærdighed.

Det ved jeg ikke.

Jeg må vente at se til den der sag,

der skal i højste ret til forrådet,

den bliver afgjort.

Så skal jeg fortælle dig det.

Ja, det må du gøre.

Det må du følge.

Så du ligesom gået i din egne fodspor fra i sidste uge,

du blev i Sverige.

Jeg er på en måde også gået i dine fodspor.

I mine fodspor?

Ja, i dine fodspor.

Okay.

Disney Plus giver dig mere end du forventer.

Tilmeld dig nu at få et unik tidsbegrense tilbud,

hvor du kan streame en masse nye filmer-serier

for kun 19 kroner per måned i tre måneder.

Let's go!

Det er kned at streame den nyeste live-action-film,

Den Lille Havron.

Something about you seems different.

Star Wars-serien er så kan.

Something's coming.

I sense it.

Eller den nyeste sæson er The Bear.

Fresh and clean.

Tilbudet kan da kun tælle med den 17. september.

Kun gynligt for kun og uden eksisterende abonnement,

for nye såntematiske 109 kroner per måned,

abonnementpokræet Wilco Geller.

Køleskabet klar til morgenmad.

Men nemlig får du leveret alt det du mangler, lige til døren.

For eksempel enlig der minimelk fra Arle,

prismatier mod discount.

Og det er bare en af de 1500 varve prismatier mod discount.

Sara ved at flytte.

Så hun har lånt et plads af sin forældres garage.

Nogen lige fået et billede deres hund på mobilen.

Den har blivt podende i hendes nye sofa i 1000 stykker.

Sara kan mærke, at hun også kan lide de stykker inden i.

Der mangler du et trygstede at opbevare dine ting,

mens du flytter.

Lige nu får du 50% rabat i første to måneder.

Pillet kan self-storage plads til alt.

Bacca Moio betyder efterlad dit hjerte,

eller læg dit hjerte på Swahili.

Og alle, der har været i Bacca Moio,

ved, at det her ret poetiske navn er ganske passende.

Bacca Moio er en ualmindeligt skøn lille havneby,

75 km nord for Tanzania's største by, Dajs Salaam.

Jeg var der i 2019,

og selvom jeg besøgte mange steder på den her tur,

til Tanzania, blandt andet Sandsibar,

så var Bacca Moio altså virkelig noget helt særligt.

Lokalt, hyggeligt, palmer, strand, kunsthønverk,

kvinder lavede mad på stranden,

som fisker og brægte ind fra havet lige der.

Og så er det også et historisk sted.

Gamle tyske bygninger står stadig i,

og mindre om den tyske kolonisering,

og om, at Bacca Moio sidst i 1800-tallet,

var den oprindelige hovedestad i tysk Østafrika,

og en af de vigtigste handelsporter på den centrale Østkyst.

Og desvær inkluderet er altså også handlet med mennesker.

Nogle mener, at det faktisk er slavhandlen navnet Bacca Moio,

der som sagt betyder efterlad dit hjerte henviser til,

og i det lys får navnet jo nogle lidt mørkere undertoner, ikke?

På samme måde vil det nok være den mørke fortolkning,

at navnet dine tanker henledes på,

når jeg fortæller dig om den unge danske kvinde,

der mistede livet i Bacca Moio,

for ret præcis før år siden.

Ægteparet Vinnie Johansen og Månes Nilsen

var henholdsvis 26-27 år gamle i 1983.

De var flyttet til Tanzania i efteråret 1941,

som følgte af arbejdsløsheden i Danmark.

De var blevet gift på rådhuset i Svendborg kort inde.

Månes var arbejdsløs, skibstømre fra Aarhus,

og Vinnie, der kom fra Turø,

havde kun sin studentereksamen.

Så da de så en annonce fra mellemfolkligt samvirke,

der sygte ulandsfrivillige,

tænkte de, hvorfor ikke.

De ville ud i verden og opleve noget,

mens de stadig var unge,

og samtidig havde de lyst til at udnytte

nogle af de kompetencer, de følgte de havde,

som de ikke kunne få lov til at folde ud i Danmark.

Derudover var de også motiveret af gærne

og ville gøre en forskel i verden,

med den lille hjælp de nu kunne bidrage med.

Det var i høj grad idealisme, der drev dem.

Det unge, nygifte par tog hold på deres eventyr

på Iopatatechnikodskol i det nordlige Tanzania,

hvor de hurtigt fik mange venner,

blandt andet skolens chauffør,

den 37-årige David.

Alle udsendte for mellemfolkligt samvirke

startede deres ophold i Tanzania

med et 8-ur langt grundkursus på denne her skole.

Da de senere blev sendt til den lille fiskerbybakker Møyo,

det gjorde de i maj måned 1982,

tog de deres gode ven, den Tanzanianske chauffør David med,

og også her faldt de godt til

og fik venner og bekendtskaber blandt de lokale.

Månes fik job som skibstermur,

mens Vinnie fandt arbejde som lærer i Børnehyggejne

på et lokalt hospital.

Hun var utroligt god med børnene,

og især kvinderne i byen holdt meget af hende.

Månes og Vinnie var glade også for hinanden lod det til.

Bekendte beskrev, at man ofte kunne se dem gå hånd i hånd

gennem byen, og at de virkede meget forældsket.

I august 1983 var deres kontrakt med mellemfolkligt samvirke

kun små fire måneder fra at løbe ud,

og så havde de så været afsted i to år.

Deres plan var at flytte hjem til Aarhus,

hvor Månes kom fra at købe et hus og stifte familie.

Der var ikke nogen, der kendte parret,

der kunne fortælle, at der var sket noget i tiden

op til den 9. august,

som stod i kontrast til billedet af fryd og harmoni.

Hvad der sket den dag det kommer til nu,

der er dog lige en ting som plade,

ægte parret, der er hver og nævne.

De havde op mod 10 gange haft indbrud i deres hus,

selvom det var omkrantet af piktråd.

Den ene gang havde Vinnie været alene hjem i huset,

der lå i et område af Bakker Møjo,

der blev kaldt Boss Area.

20. var stukket af, da hun havde slået fra sig og skrevet.

Det var selvfølgelig dybt frustrerende,

og ubehageligt for dem, at det skete så ofte.

Da politiet ikke gjorde noget ved problemet,

havde de anmodet om at få en vagtmand stillet til rådighed,

som så forhåbentlig kunne sætte den stopper,

fordi her er udbudtende gæster.

Hvis det var en tyv, hvorfor skulle hun så slå fra sig?

Jeg tror bare, at hun er løbet efter,

eller hvad ved jeg?

Det udviklede sig i hvert fald, fordi hun var hjemme,

og det var hans åbenbart ikke forberedt på.

Det betyder, at han på en eller anden måde har været haft fat i hende?

Ja, at man så kan kalde det røreri.

Ja, jeg ved ikke, hvad der konkrete skete,

men det var selvfølgelig den mest ubehagelige episode af Pimek.

Så de anmodede om at få en vagtmand stillet til rådighed,

og mellemfolkligt samvirke gik med til at betale halvdelen af omkostningerne.

Så parret ansatte den 23-årige Mohamed i januar måned,

og han var der fuldtid.

Og det er altså også en helt normal ting i Tanzania,

at man faktisk har en bone, som er vagt,

i hans hjem og passer på det hele.

Tirsdag, den 9. august, 1943,

kom Måns Nilsen i følge sin egen senere forklaring til politiet hjem ved 18-tiden.

Det undrede ham, at Vinnie ikke var der, hun plejede at være hjemme om eftermiddagen.

Han ledte efter hende i huset, og så nu, at deres soveværelse større var lovst.

Han tænkte, at Vinnie måske var sur på ham, fordi han var kommet sent hjem.

Han gjorde da jo ikke mere for at undersøge, om hun rent faktisk

opholdt sig i det aflåste soveværelse.

Seføren David, pareds gode venner, kom på besøg lidt senere.

Han har Måns drækt nogle øl sammen,

og senere lavede Månser til at sove på en sofa i stuen.

Han accepterede simpelthen bare til fulde vi uvender,

og det gider ikke at håndtere lige nu.

Ja, så kan man vel også se på det, at hun har valgt at lå større,

hun er åbenbart sur over et eller andet.

Jeg lader hende være derinde.

Jeg venter til, at hun er god igen, eller kommer ud og løs det.

Ja.

Næste morgen, da han vågnede, var døren til soveværelset stadig lovst.

Måns fandt nu en nøgle frem og åbnet døren,

og soveværelset var tomt.

Nu gik han aktivt i gang med at lede efter Vinnie.

Han tog ind til mellemfolkligt samvirkes hovedkontor i Dijs Salam,

men ingen der havde hørt fra hende.

Sammen med suscheften fra kontoret kørte han rundt i byen for at spørge deres bekendte,

om de havde set hans kone eller hørt fra hende.

Til sidst kørte Måns og suscheften tilbage til Backe Møyo,

uden at have fået noget ud af deres eftersøgning i Dijs Salam.

Da de kom tilbage, tog de forbi politistationen i Backe Møyo

for at efterlyse Vinnie officielt og få en eftersøgning i værksat.

Men svarede på, hvor Vinnie, som nu havde været spurgløst,

forsvundet i et døgn, var og hvad der var sket,

skulle vise sig og gennemme sig hjemme i huset i den lille havneby.

Kort tid efter, at Måns Nilsen og suscheften kom tilbage til huset,

kom der tilfældigvis håndværker forbi,

som skulle aflæse elmålerne hos det danske par,

blandt andet også i et lille tomt og aflåst gæstehus,

som hørte til hovedhuset.

Da Måns Nilsen ville finde nøglerne frem til gæstehuset

for at låse det op for håndværkerne,

opdagede han at de manglede,

mens han let efter dem kiggede ind af håndværkerne ind gennem vinduet til anekset,

og her fik han med det samme øje på hende.

Vinnie Johansen var død.

Hun sad på gulvet i en blodpøl i det tome rum,

med bare føder iført en lille kjole.

Hun er død, Måns.

Du skal ikke komme og se hende, sagde suschefen lidt efter.

Vinnie Johansen var blevet brutalt mürtet,

med fem dybe huk i ansigt og hoved,

men såkaldt panke, som er en machete.

Og du skal forestille dig at ca. 40 cm lang blad,

som er smalt ned ved skaftet,

og så går op i en spids i den anden ende, hvor det tykker.

Det er en meget, meget voldsom kniv.

Er en eller anden grund tilbage i nogle anden samme tid,

som du taler om, der var min muster.

Også i Tanzania, hun arbejde dig i tre år.

Hun havde en machete med hjem til mig som en souvenir.

Nå, det var jo sådan panke, det er jo det, de kalder det der.

Altså det er en meget voldsom kniv,

men jeg havde den hængende på vægen i lang tid.

Hade du det? Det skal man simpelthen lavere med.

Der er altså flere sager, flere sager,

hvor mennesker ender med at blive slået hjælp med våben,

de har hængende, som jeg måde ikke gav.

Den har sådan et rødeligt skinn ting, ikke?

Nu har du, du har den stadig.

Jeg tror den ligger op på luftet.

Du fortalte jo også om det i den der sag.

Jeg kan desværre ikke lige huske navnene.

De arbejde på samme fabrik.

Hva' det hende, der havde arvet, våbende af sin far, de hang på væggen?

De hang i hvert fald på væggen, det kan jeg huske ikke.

Jeg mener, hun havde arvet, men jeg kan ikke huske, om det var i sin far.

Hun havde arvet en masse våben, og så hang de der.

Okay, så man skal simpelthen ikke have en machete hængende på sin vægg?

Nej, det var også bare for at sige, det er en meget, meget voldsom kniv,

og man kan fornemme det, når man har den, og det er sådan et våben.

Ja, og der var også i flere artikler, det bare blev kaldt en djungle kniv,

og det er jo fordi, og det kan man jo forestille sig,

at hvis de går igennem tæt med voksning, så er det sådan en,

og det siger noget om styrken, og hvor skarpt den er.

Jo jo, og det er jo faktisk et arbejdsredskab,

men i mit hoved bliver sådan en voldsom kniv til et våben.

Ja, det kan det være i hvert fald.

Udover de her fem dybe huk,

havde hun også fået et kraftigt slag mod nakken.

Der var ingen tegn på voldtægt, og indtid tyde på et råmord.

Da nyheden om denne her frygtelige triggede i noget til Danmark

og dansk presse nogle dage senere,

var der allerede sket en opseksvægtende udvikling i sagen.

Politiet i Bakker Møyo mistængte med det samme 27 år i Moons nilsen

for at have drabt sin egen hustru,

og samme dag, som fundet af livet blev han tilbageholdt

i deres salarm, mens sagen blev efterforsket.

Desuden blev pareds gode ven, chaufføren David,

og der svagtmand Mohammed, anholdt.

Moons var endnu ikke siktet eller tiltalt for noget, blot tilbageholdt,

og den danske ambassade sørgede hurtigt for, at han fik advokatbistand

og var derudover i kontakt med ham løbende,

med flere daglige besøg fra ambassaden og mellem folkligt samverket.

Han var overrasket for undret over tabageholdelsen,

og han nægtede sig skyldig.

I Tanzania var der ingen regel om,

at en anholdt person skulle stilles for en dummer inden for 24 timer,

og det var også muligt at tilbageholde en misting uden samtidig at rejse en sikkelse,

så det var en uvest tid Moons gik i møde.

Alligevel blev det beskrevet, at han var rolig og fattet.

I følge ekstrabladet var den vigtigste grund til anholdelsen af Moons,

at han var den sidste, der havde set Vinnie i livet.

Moons Nilsen og hans familie og Vinnie's familie,

der troede fuldt og fast på hans uskyld,

havde håbet, at han ville blive løslet i tide til at komme hjem til Vinnie's bisættelse

i Turø, Kirke ved Svendborg.

Familien havde udsat bisættelsen så længe som muligt i håb om,

at Moons kunne deltage,

men efter fire ugers indespæring på en polisistation i Dijs Salam blev han ikke løslet.

Han blev i stedet overflyttet til statsfængslet Kiko,

mens Vinnie blev bisættet i Danmark.

Helt i doggæmme til Moons kom hjem, så han kunne være med til at stemme,

hvor den skulle nedsættes.

Ligesom han havde fået det i den tid, han var tilbageholdt på polisistationen,

fik Moons serbehandling i statsfængslet Kiko.

Han fik en ene sale med eget bad og toilett,

og han undgik på den måde at blive generet af andre.

Han lede altså ingen overlast under omstændighederne.

Han var heldig at have status som privilegeret fange,

men forholdene var alligevel barske.

Ekstrabladet tog ned til ham lige knappt en måned efter drabet.

Du har sagt til politiet, at du troede, at din kone var sur på dig,

fordi du kom lidt sent hjem, da Nina er august,

og at hun derfor havde låst sig inde på jeres soveværelse.

Kan du ikke forstå, at politiet i Tanzania finder det mærkeligt,

at du første næste morgen låste det tomme værelse op?

Moons svarede.

Jeg verken kan eller vil udtale mig om det.

Jeg ved ikke, hvad politiet tror.

Jeg ved bare, at det ikke er mig, som har drabt Vinny,

og han fortsatte.

Jeg har forsøgt at bekæmpe min depression,

ved at koncentrere mig om det, der sker her og nu.

Men sommetider er det svært.

I begyndelsen drømte jeg hele tiden om natten.

Jeg havde meget ret.

Nej, jeg vil ikke sige om hvad.

Det var bare forfærdeligt.

Jeg kan heller ikke lavere med at være bange.

Jeg frygter, at de vil dømme mig alligevel.

Og med det menede han altså selvom han var uskyldig,

at de ville dømme ham selvom han var uskyldig.

Og det havde han god grund til at være bange for,

for hvis han blev kendt skyldig i drab,

så risikerede han altså at blive hængt.

Ja, der var simpelthen dødstrøf.

Ja, der var dødstrøf.

Måns fortalte også om, at han og Vinny elskede hinanden,

og de havde haft det godt sammen i Tanzania,

bort set fra de her mange indbrud,

og at de havde glædet sig til det næste kapitel i Danmark.

Mens Måns Nielsen forsøgte at bevare fatningen i fængslet,

hvor han flere gange måtte kæmpe med malaria-anfall,

og diaræ udmattning og vægtag,

på trods af de særlige forhold,

der blev tilbudt ham som hvid udlæning,

forsøgte det danske diplomati i hærdigt

og fremmedsagen via vanskeblige forbindelser til Tanzania.

Med andre ord blev der fra dansk side knoklet

for en hurtig af afgørelse i sagen.

Men var han stadigvæk ikke sikket,

eller havde været for en dommel,

eller noget som helst?

Er han ligesom bare blevet flyttet fra resten til fængslet?

Ja, det går ekstremt langsomt.

Der sker ikke rigtig noget som helst.

Og det er bare uvished, han har såret i her, ikke?

Og det var også de fleste artikler,

han leder om i denne her periode,

at det var fuldstændig umuligt at sige,

om han ville blive løslet lige om lidt,

eller om han havde flere års fængsel for altså.

Ja, eller om der skulle være en rettage,

eller hvad der skulle ske?

Ja, altså det var ikke meget,

de kunne sige andet, at politiet efterforskede sagen,

der var ikke noget, der var blevet overdrevet til anklagemyndigheden i nu,

og så længe politiet efterforskede sagen,

og havde brug for at stykke puslespillet sammen,

så var der ikke andet at gøre, når vi endte.

Okay, men det kan jeg godt se, at fuldstændig umænskeligt,

det kan vi tage år.

Ja.

Og så i fængsel i Tanzania i 80'erne,

på tross af Sære status,

så har det ikke været sjovt, om jeg er der.

Og selvom der så blev arbejdet fra dansk side på,

og fremskyndende en afgørelse,

så var det altså åbenbart ikke muligt at præde

Tanzanianske politisk tempo synnerligt.

Også selvom sagen var en ubehageligt varm kartofel

for myndighederne i Tanzania,

og presset for en afklaring fra dansk side

må have føltes enormt.

Tanzania var den største enkelt modtager

af ulands bistand fra Danmark.

I 84'erne løbde det op i 326 millioner kroner,

så det gode forhold mellem Danmark og Tanzania

det skulle nød i lidt skede.

Der var mange interesser på at spille her, ikke?

Ja.

Det gjorde heller ikke den store forskel,

at Danmark sendte kriminalkommissær G. Mæriel

fra Aarhus til Bacca Møyo for at bidrage.

Han endt med at rejse hjem en lille måned senere,

da han ikke mente at kunne gøre mere.

På en eller anden måde det er også meget sympatisk,

at de ikke vælger at kigge på pengene

og løslede ham at sende ham hjem.

Det føles faktisk som om, at de var sådan,

hey, jeg er ro på.

Vi ved godt, at I gerne vil have en hurtig...

Men hvis han har gjort det her, så skal han...

Vi er nødt til lige at undersøge det her.

Og det tror jeg var lidt besværligt,

fordi der var virkelig knall på fra mange sider.

Stort ønske om, at det skulle gå meget stærkere.

Og det var ikke vantidt.

Der var masser af andre, der sidde i fængsel i meget længere tid,

mens de ventede på en afgørelse.

Der var også noget med, at man måtte respektere,

at tingene gik som de gjorde der.

Den 14. september 1943, hvor Vinnie altså var blevet fundet dødtidende,

fortalte en Tanzaniansk embedsmand til ekstrabladet,

at vidende afhøringer foretagede,

at det Tanzanianske kriminalpoliti Bacca Møyo

tegnede et noget andet billede af hans og Vinnie's ægteskab,

end demons Nielsen forsøgte at sælge.

Embedsmanden hævde, at vidner havde sagt til polside,

at der sjældent var fred i deres hus.

De havde skendtes voldsomt, fordi Vinnie var frustreret over,

at Månes brugte mange penge på byens bar.

Polside fandt det i følge embedsmandens ansynligt,

at moret var et komplott, det kaldte det.

Vi tror, at Månes Nielsen og en af de to andre tilbageholdte,

husvendende Tanzanianeren David, stod bag.

Vi tror, at Vinnie blev drabt i sit eget hus,

og bag efterbåde over i Gæstehuset.

At de to om hyggeligt fjernet alle spor,

at de med mor vågnede en jonglekniv,

hukket mærker i væggen i Gæstehuset, så det så ud som om,

der havde været kamp der, sagde han.

Men teorien bygger jo på delvis kontrolleret rykter,

spurgte ekstrablades udsendte.

Ja, og derfor arbejder vi stadig med sagen, sagde han.

Andre rykter om sagen, og her skal jeg altså understrege,

at det var rykter.

Handlet om, at politiet havde fundet en panke,

svarende til Gærningsvobnet i Månes Nielsen's hus,

som var vasket ren.

Det forlød også, at politiet mistængte,

at husvendende David var blevet betalt for at udføre drabet.

Som modvægt kan jeg sige, at den danske Kriminalkommissar

G. Mærhjel fik lejlighed til at kigge på politides materiale,

inden han rejste hjem til Danmark.

Og i følge ekstrabladet var der under ingen omständigheder

til strækkeligt til at rejse tilsale mod nogen i en dansk grætssale.

Det skulle han give lidt hver hendes konklusion.

Altså, det politiet har, det er ikke nok.

Hvis det var i Danmark.

Ja.

Men mistanken bestod.

Man der den 19. september blev Månes Nielsen taget ud

af sin celler og fraktet til Bacca Møyo,

hvor han og hans to medsigtede blev stillet

for en dommere i et 4 minutter lang grætsmøde.

Det skrev politiken.

4 minutter.

4 minutter.

Dommere en forlængede fængelsling af dem alle 3 i 14 dage.

14 dage senere genn to samme scenariser,

og 14 dage senere det samme igen.

Og sådan blev det altså ved og ved og ved.

Og uvisheden var naturligvis uledelig for den 27 år i drabssigtede dansker.

Sist på året i 1983 valgte familien til Vinio Hansen og Månes Nielsen,

at de ikke længere ville få i udenridsministereds ønske om,

at de ikke udtalte sig offentligt om denne her følsomme sag

af hensyn til forholdet landende imellem.

Tænker jeg, og de her mange interesser, der var på spil, ikke?

Altså, de var blevet bedt om.

I skal ikke blande jer.

I skal hals være et havse, fordi det er prekært det her, ikke?

Familien var frustreret over, at de danske myndigheder

ikke lavede et større press på Tanzania for en endelig afgørelse.

Det fortalte de i et interview med Jyllandsposten.

Og måske gjorde det en forskel.

Efter mange måneders indespæring og uvished modtog Månes Nielsen

endelig en god nyhed i sin sælde lille jule aften.

Noget, der kunne få syn ham med en lille smule håb.

Den danske ambassadør i Tanzania, Henning Kelgård,

overbrægte beskeden til ham i fængslet.

Udenridsminister Ufa Element Jensen forsøger personligt at få dig udleveret.

Lød ordnet, der af Månes Nielsen, blev modtaget som den bedste julegave han kunne få.

Udenridsministeriet havde efterhånden også mistet tolvmodigheden

efter at materialet i sagen stadig ikke var blevet overdravet fra politiet til anklagemyndigheden.

Den danske ambassadør i Tanzania, hadde allerede rettet henvendelse

til Tanzania's president Julius Nerete.

Nu kom så også Danmarks udenridsminister på banen med et usædvanligt brev til sin tansanianske kollega.

Han sagde sådan her til ekstrabladet, altså Ufa Element Jensen.

Den henvendelse, der skete til Salim, han var Tanzania's udenridsminister,

indskyder lige her, går på, at jeg henstiller til ham, at de gør alt, hvad de kan for,

at sagen bliver afgjort på en, som det så smukt hedder,

for begge parter til fristillende måde, lød det fra element.

Der er ikke tale om at lægge press eller trusler,

jeg gør bare opmærksom på, at det er en sag, som den danske regering ser på,

med mig en interesse tilføjet han.

Henvendelsen gjorde en forskel på en måde.

De tansanianske myndigheder fastsatte i hvert fald en deadline

for polisedes forsatte efterforskning, hvor efter sagen skulle overdraves

til anklagemyndigheden.

Daton blev dog ikke offentlig gjort.

I mans gento Vinnie Johansens familie i pressen, Atmons Nielsen,

umuligt kunne være deres datters morter.

Han var som en søn for dem.

Altså de understrade virkelig, at de troede på, at han var uskyldig.

Der var ikke den mindste fli af tvivl der.

De havde i hvert fald ikke oplevet det, som rykterne fortalte om.

Nej, at der skulle være noget dårligt i forholdet.

De fik også slået noget fast, som havde skabt undren ind til nu,

nemlig i forhold til det her med, Atmons ikke kiggede ind i soveværelset,

da han troede, at Vinnie lå derinde og var sur på ham.

Vinnie's mor forklarede, at hendes datter havde været involveret i en voldsomt trafikulykke,

som 16 år i.

Og den havde altså gjort, at hun ofte fik voldsomme smerter i hovedet.

Og når de kom, låst hun sig ind, ind til pinen var væk.

Det visste Moen selvfølgelig godt om sin hustru,

og derfor var det heller ikke mærkeligt, at han tænkte, at hun havde låst sig inden.

Det var han ligesom vant til.

Jo jo, men det var ikke det, der var hans forklaring.

Det var ikke hans forklaring.

Det blev det nu?

Nå.

Men indtil nu var det jo, at han tænkte, at hun var sur,

fordi han var kommet sen hjem.

Det gik jo også altså sådan lidt, at den er jo ikke sent.

Nej.

Det er det, hvis man er også nødt til, at man skal være hjemme kl. 3, man altså.

Ja, men det er jo ikke sent.

Nej, det er ikke sent. Bare sent for en mindig dævel.

Men det kom så pludselig frem nu jo herlæg, ret lang tid efter draget.

Og efter han er mindet om sin svi og mor.

Ja, ja.

Brede fra Ufale-Mann Jensen til Tanzanias udenrigsminister

gjorde ikke en lige så stor forskel, som Måns nok havde håbet.

Da han den 18. januar 1944 for elfte gang blev fremstillet i et rettsmød i Bakka Møyo,

var udfaldet igen det samme.

Fængslængen skulle forlænges.

Begrunnelsen var, at der stadig var detaljer i polsidsmateriale,

der lige skulle kigges nærmere på.

Ved et nyt rettsmøde den 15. februar skete der endelig noget nyt.

Den ene af de tre sigtede, den 23-årige vagtmand Mohammed,

blev efter mere end 6 måneders fængslæng løslet.

Dommeren mente ikke, at han havde noget med sagen at gøre.

Nej.

Til gengæld blev fængslængen af Måns og David forlænget.

I følge Måns Nilsens forsvarer var det politiets teori,

at Måns og David stod bag drabet sammen, at der var tale om et komplutt.

Og det ville ligesom være det, de ville forsøge at bevise i retten, ikke?

Når de kom så langt.

De danske myndigheder lavede fortsat press på for en hurtigere afgørelse.

Henvældelsen fra Danmarks udrisminister Uefælde Mann Jensen

havde ikke den ønsket effekt, så hvem måtte man så få til at blende sig

for at få tansen i en eller til at lytte?

Har du et bud?

Drøning.

Drøning.

Er det rigtigt?

Drøning Margrete.

Wow.

Det er den fleste drøning Margrete, selvfølgelig.

En del ikke, der er gettet på det.

Nej, men det gjorde hun simpelthen.

Hold op.

Et personligt brev fra drøningen gjorde det muligt for regeringens særlige udsendte

biver Abrahamsson, kontorschef i udrisministeriet,

og få et møde med Tanzanias president, altså et møde med presidenten,

om denne her sag.

Og når drøningen ligesom bad ham om det, så var han altså tvunget

til at forholde sig til sagene.

Han kunne ikke bare inaugurere denne her henvendelse fra drøningen.

Nej.

Altså det ville blive betragtet som uhøflet, ikke?

Det var han selvfølgelig nødt til at reagere på.

Samtidig blev sagene også bragt ind i forhandlingerne om ulandsjælp,

ekstrabladet tolkede det sådan, at Tanzania direkte blev troet på ulandsjælpen fra Danmark.

Og det satte altså skubb i systemet, også selvom det blev afvist,

at denne her diplomatiske mission gik ud på at blande sig i et andet lands indre anliggner

og rettergangsprocedyr.

Det skulle kun se som et forsøg på at få den besked igennem,

at sagene burde fremskyndes i begge landes interesser.

Og det var, hvad der skete.

Torstad den første marts kl. 11.30, efter lige knapp sju måneders indespæring,

blev Måns Nilsen endelig sat fri.

Kriminalchef Juma Kaluca læste følgende besked op i retten.

Jeg er blevet instruerede af chefen for anklagemyndigheden i Tanzania

om, at alle anklager mod de to siktede i dag skal frafale.

Hermed overgiver Måns Nilsen i den danske ambassadets vartægt,

David Humphryske begynder hjem til sin hjemmejn.

Og med det var de to mænd fri til at gå, bare sådan,

uden at polizeres materiale, nogle siden blev til en formuleret tiltale.

Hvad deres mistanke bygget på blev aldrig officielt offentlig gjort,

altså hvad deres efterforskning viste.

Måns Nilsen var 20 kilo lettere end da han blev fængslet,

men han var glad og lettet selvfølgelig.

Manter den 5. marts, da Måns Nilsen var kommet hjem,

beskrev Jyllands posten Inholdet af et brev,

som det var lykkedes månen så smule ud fra fængslet,

mens han stadig sat ene.

I det afslørede han, hvem han mente, der havde mørtet hans kone,

og at lysninger, som han er frygt, ikke havde tur at dele,

og ikke ville have pressen til at bringe før, nu hvor han var fri og hjemme i sikkerhed.

Winnie blev mørtet af en legemorda,

betalte af en af Bakker Mårjov's rigeste familie,

skrev han i brevet.

Okay, det er også noget af en beskyldning at komme med.

Ja.

Mer specifikt en rig indisk familie,

som Måns og Winnie havde tilbrægt en del tid med i Bakker Mårjov.

Da de fortalte det her indiske param deres planer om at flytte hjem til Danmark,

og stiftede familie, forslod den indiske kvinde,

at Måns skulle hjælpe hende med at få et barn.

Hens mand var ikke i stand til at få børn efter en ulykke,

der havde gjort ham lam fra livet og ned.

I følge Måns blev det en besættelse for kvinde,

at han skulle være far til hendes barn.

Hver gang hun så ham, tog hun færdig i ham,

og sidste gang havde hun nærmest flød, skjorten af ham.

Winnie var efter det bange for at være i Bakker Mårjov.

Politiet kunne ikke beskytte hende, fordi de var i lommen på det her rig indiske par.

Det mærket Måns også, da han forsøgte at fortælle politiet om sin teori,

efter at han var blevet fængslet.

De lagde simpelthen kulependen fra sig, når han sagde noget om familien.

Det var Måns Nilsens teori, at den rig indiske kvinde

havde hørt en legemutter til at ræbe Winnie,

fordi hun var så chaluh på hende over,

at hun og Måns havde planer om at stifte familie.

Hun ville have Måns til at være far til hendes barn,

og det udviklede sig til en mani for hende.

Ekstrabladet tog kontakt til denne her indiske familie,

og presenterede dem for Måns Nilsens anklager mod dem.

Mannen i det her parforholds er i sådan her.

Jeg er chokerede over at høre, hvad Måns har sagt i Danmark.

Det er frygtelig fantasi.

Hvad har du fået ham til at sige sådan?

Hvorfor kom han ikke med de her vanvittige anklager,

mens han kunne tale med politiet her?

For os er det her en meget alvorlig sag.

Det kan ødelægge vores forretning.

Jeg er ulykkelig over at høre det.

Det er absurd tilføjet han.

To gange har jeg været afhørt af politiet

og om vores venskab til Vinnie og Måns,

men politiet har aldrig sagt noget om dette.

Er det ikke i virkeligheden Måns,

som nu forsøger at flygte fra sig selv?

Det er helt umuligt at forestille sig,

at det her skulle have fundet sted.

Måns lyver, sagde han,

og han tilføjet også, at han og hans kone

altid var sammen, fordi han sidde i kørestoler,

havde brug for hendes hjælp døgnet rundt,

og han kunne derfor slet ikke se,

hvornår hun skulle have været afsted

og lige har købt et drab,

og planlagt det.

Det sidste, der blev skrevet om,

sagene var, at politikken beskrev,

at Måns Nilsen var taget på færge

for fysisk og psykisk og genvind kræfterne.

Han havde et enkelt møde med Aarhus,

politi efter han kom hjem til Danmark,

og i følge politikken havde han efter det,

indtil mellemværende med politiet.

Drappet på Vinnie,

26 år i Vinnie, er aldrig blevet opklaret,

der var ikke nogen, der pressede på,

for at få det opklaret,

som de gjorde for at få Måns løslat.

Der var kun stillhed,

efter at han kom hjem.

Efter, at han blev løslat,

så går vi ikke videre,

med at finde ud af, hvem der så gjorde det.

Nej.

De danske myndigheder

svang sig helt op

på højeste niveau,

for at få Måns fri løslat.

Dronningen blev involveret.

Ikke også.

Fordi det ville være uretfærdigt,

hvis Måns sad det oskyldige dansker,

at man tænkte, det var frøkligt,

man troede med at trække.

Det lå i luften,

at ulands bistandet var på spil.

Man visste jo ikke.

Nej, man visste ikke, om han var oskyldige,

men det havde man besluttet,

at det er simpelthen,

han skal bare hjem.

Men der var ikke nogen,

tilsvarende indsats for at finde...

For Vinny?

Der var ikke nogen, der kæmpede for Vinny.

Der var ikke nogen, der kæmpede for Vinny.

Fordi hvis de holdt jo Skansen i lang tid.

Hvilket fortæller mig,

at de har troet,

at der var noget,

om snakken han havde gjort,

eller været med til det?

Men kan vi tale om det?

Der er jo mystiske omstændigheder,

som gør, at du er enig i.

Selvfølgelig var det relevant at kigge på ham.

Og kig på hurtigt.

Absolut.

Men kan vi liste, hvad det er?

Hans forklaring.

Ja, han er hans mand.

Han er nr. 1.

Det var ikke råmover, det var ikke seksuelt.

Hvem har så en interesse?

Hans forklaring.

Hans forklaring.

Det der er mest mærkeligt,

hvis han ændrede den til,

at det første var, at hun måske var sur til,

hvis han bare for starten af havde sagt,

hun har mig grene,

og så plejer hun at lukse inden.

Det havde været så believable.

Men så næste dag,

han leder jo om,

bare det ikke på grunden.

Han kører straks til

dig salam,

han kører til hovedstaden,

og involverer kollegaerne på kontoret der.

Hvem har set hen og kører rundt i byen der?

Ja.

Jeg tror, man skal være forsigtig med at sige,

at jeg ikke gjorde det,

men jeg ville nok lige have kigget rundt omkring på grunden

og i de forskellige huset,

når man nu havde flere slagsne.

Det har du fuldstændig ret i.

Det mest mystiske er bare,

at døren var låst.

Hvorfor låser man?

Hvem låst så døren til soveværelset?

Hvorfor låser man?

Hvis døren overhovedet var låst

til soveværelset.

Hvorfor er nækset låst?

Det var tomt.

En vini, der var derinde, og hun var død.

Og det var låst?

Men en legemord, der ville jo aldrig have overvejet

at låse døren indtil soveværelset.

Hvorfor skulle de det?

Så skulle det være,

fordi vini inden sin død,

i en eller anden grund,

havde låst.

Såværelses døren?

Jeg ved det ikke.

Det gør jeg som han ikke,

men du har jo ret i,

at hvorfor var der ikke nogen, der kæmpede for vini?

Så der er de her konkrete,

mystiske omstændigheder ikke.

Og så denne her teori,

han pludselig,

det skal op med, som bare lyder,

sådan en hendt.

Jo, men det får mig jo næsten til at tro på,

at der var en eller anden, og det ikke var ham,

fordi hvorfor skulle han gøre det?

Måske for at overbevise.

Overbevise hvem?

Hans familie troede jo på ham.

Hverden må også troede på ham,

eller så havde Danmark ikke presset så meget på,

for at få ham hjem.

Jeg synes bare, det er en langt ude forklaring.

Ja, den er ret vild.

Og det kræver en særlig type.

Og opfindet så noget,

hvis det er opfundet, ikke?

Det er bare med det, jeg tænker.

Virkeligheden er jo vildere,

en fantasi.

Så man skal jo ikke afvise en vild forklaring,

bare fordi den er vild.

Nej, men hold nu op.

Hun var chaloo,

og så kunne hun gøre sig til morter,

fordi Vini havde planer om at tage hjem

med sin ægte mand,

og få forstæt familie.

Ja, ja, den er helt...

Og han, manden her, der sidder i kørestol,

og der er også et billede af kvinde.

Altså...

Men hvad skulle så være

Måvens motiv ude over,

at de skendtes?

For drab.

Er det den gode gamle, vi blev uvenner,

og jeg har givet hende fem gange med en machete?

Ja, det er da ikke så svært at forestille sig.

Det er jo skete før, skulle jeg til at sige.

Ja, det her er jo det svære skete, mange gange.

Men jeg forstår egentlig ikke,

at det var så svært en efterforskning?

Nej,

og det er jo så også her,

at det spiller ind,

at det skete i et fattigt land,

med begrænset ressourcer,

og måske ikke den store forståelse for,

at sikre, at der er en fængeradtryk.

Og sikre, at der er en fængeradtryk.

Nej, så det er helt afhængeligt,

at der kunne nogen fortælle,

og så noget æg.

Og det var bare så i sidste ende.

Men hvorfor snakket ham det at David ikke?

Hvis han også var skyldig, mener du?

Nej, hvis han,

ja, begge dele egentlig,

både hvis han var skyldig eller ikke var skyldig.

Hvorfor sålt han ham ikke ud?

Altså folk for sin egen sikkerhedskyld?

Ja.

Prøv at høre.

Og vil han ikke også,

hvis det var ham,

ville man så ikke også skylde sig af

med et liv,

i stedet for at placere det.

Og lande anden finde det.

Og lå større den.

Kom jeg ind på, hvad du havde brygget sammen for klaring,

men jeg synes den er vildt forvirrende,

og meget mystisk,

og jeg tror faktisk, jeg kunne overtales.

Ja.

Til begge dele lige lidt.

Vi ved det simpelthen ikke,

altså fordi det nåede jo heller aldrig at komme fra retten,

så det blev aldrig presenteret,

men vi ved kun meget lidt om omstendighederne,

og ja, det er frygtligt formående,

så jeg vil sige,

tænker være oskyldig,

og så være fanget i sådan et marit,

og miste sin hustru, som man har hele livet for anser.

Og sit gode navn,

og rykte,

og resten af sit liv,

og så bliver beskyldt.

Ikke bare miste sin bedre halvdel,

men også blive beskyldt for det, ikke?

Ja.

Og hvis det var det andet, der skete,

hun blev beskrevet som

totalt elsk værte.

Altså, der er ikke nogen,

der er ikke noget om,

at nogen kunne have et motiv,

for at drape hende.

Nej. Altså,

prøv at høre, at de var unge, de var ude på det her

seksy eventyr,

som snart var slut,

og de skulle hjem. Ja, ja, ja.

Og i bund og grund,

havde han jo ikke nogen grund til,

at slå hende hjælpe med fire,

og tage hjem.

Men mindre, det sker i effekt. Ja, ja, ja.

Men så er der også det her med, at vi taler

et lokalt

våben redskab,

som måske, ja,

så måske kunne syde på,

så måske pejrætningen er noget lokalt.

Ej. Do not know.

Hvis det bare er en

indbrudstyr, ikke?

Det er gået galt.

Hvorfor ender det så ud i anekset,

og hvordan finder de lige nøglerlodet?

Hvordan ved de, hvor nøglerne er, ikke?

Og hvor al blodet?

Det mente politiet så,

at ja, men det havde David

og Månes.

Ja, ja, men det er jo det,

og det er derfor, jeg tænkte.

Spørg til det, hvis det er en legemurder,

de giver sig jo ikke lige kast med at gøre rent efter dem selv.

Nej. Altså, hun blev fundet

i en blod pøl,

og der var ligesom hacker i væggen,

fordi det blev beskredet, at det så var deres teori,

det var noget, nogen havde gjort

efter følgende for at få det til alene,

der havde kommet i anekset, ikke?

Nej, det er...

Det finder vi ikke ud af.

Det er vanvittigt jo,

og dronningen blandede sig i sanen.

Det synes jeg er vildt.

At hudrysministeren, dronningen,

den Tanzinianske president,

og de visste ikke, hvad der var sket.

De visste ikke, hvad der var sket.

Men de havde det fint med.

Han skulle bare hjem hurtigst muligt.

Han skulle bare med

ret færdighed for hende.

Ja, og hvad det var for en efterforskning,

de var ved at stable på benene,

eller hvad det var for en sag mod,

de var ved at stable på benene, ikke?

Det er noget, vi aldrig har hørt.

Det var journalist Lars Allmark,

der dækket sagne for ekstrabladet

i Tanzania,

og det gjorde han sammen med fotograf Jan Unger.

Hvis man går ind på åretspressefoto.dk,

og finder vinderne for 1944,

så vil man se,

at vinderne er åretspressefoto,

og åretspressefotograf er

Jan Unger.

Bildet nummer 2 på siden

er af Måns Nilsen,

i fængselet.

Han står og ryrer en sikkerett bag trammerne,

og ser udemagret ud.

Han var altså 27 år gammel

på det her tidspunkt,

men han ligner en, der er mindst 20 år ældre.

Det synes de, man skal gå ind og se.

Ja, det er også sådan, jeg lidt ser ham

for mit ændreblik.

Det er lige her.

Han er der.

Hvad siger du, 27?

Er det vildt?

Ej, besteskud og sådan noget, 49, 52, 11,

det er ok, ikke?

Det er helt vildt. Og han ser plade ud.

Ja.

Men vildt nok, at det er ændt som et af de

bedste pressefotos,

i deres 4.

Og det var jo selvfølgelig en sag, der op tog,

og træk overskrifter,

og han er frikant.

Det er jo også med til

at få Danmark til at presse på,

at det har andres bevognhed.

At befolkningen backer op

og vil have ham hjem.

Og at familien, det betyder jo også noget.

Det sagde han også selv,

at det betyder enormt meget for ham,

at Vinnie's familie også backede op om ham.

Selvfølgelig.

Altså, vildt.

Ja.

For at fortælle om 26 år i Vinnie Johansen,

der blev drabt med en machete

i Tanzania,

og hens mand, som blev fængslet

for drabet i 7 måneder,

og først løslet, at efter at dronninge

Margrethe og Tanzania's president blandede sig,

har jeg haft fat i

ekstrabladet politikken Jyllands posten

BT Aktuellt

og Bærlænske Tidne.

Wow.

Den kommer jeg til at tænke over et stykke tid.

Ja, og jeg sagde selvfølgelig, at jeg tror,

de er dine fodspor, fordi

vi har med en dansker i udlandet

og en uopklagede sag.

Ja.

Miner sig lidt mere uopklagede end din.

Ja, det må man sige.

Der er altså slet ikke nogen, der er blevet dømt i den sag.

Nej.

Tak for den. Den har jeg ikke haft

på radaren på noget som helst tidspunkt.

Nej. Den var helt væk.

Kan vi tænke lidt over det?

Hvad der skete?

Jeg skete der med Vinnie, og ikke mindst.

Hvorfor var jeg ikke interesseret i?

Og skaffe retfærdighed til hende.

Efterfølgende.

Ja, det er også et vigtigt spørgsmål.

Altså hun har vel lige så meget en borger

her i landet, som han er.

Ja, men jeg ved ikke, hvad man tænkte med det.

Altså, nej.

Nå, jeg vil have dig med en tur på Viaplay.

Ja.

Og jeg ved, du kommer til at gøre det.

Eller også har du allerede været dig

og set dokumentar serien

Sense of the Amish.

Nej, men ja, okay.

Nej, godt. Det var det.

Sense of the Amish.

Jeg har allerede fanget dig med titlen.

Det var godt klart, hvor jeg ville.

Fordi din familie bruger med Amish Country

i baghaven for alkskære i Pennsylvania.

Ja, ja. Jeg var der lige sidste måned.

Jeg var i byen Intercourse.

Altså der er lidt...

Der er en by der hedder Intercourse.

Ja, Sarah sagde godt, at hun var der.

Men der er også der, hvor man får de der kettle.

Ja.

Og jeg er 14 år gammel.

Så jeg tog et billede af byskiltet, selvfølgelig.

Ja, præcis.

Jeg var i byen Intercourse.

Hyggeligt, hyggeligt by. Er det rigtigt?

Ja, ja, ja.

Og det er jo faktisk lidt en del af det,

jeg skal fortælle om.

Serien består to episoder, så det er rimelig overskuligt.

Hvad der til gengæld er rimelig overskuligt,

er det mønster af sexuell vold blandt Amish folket,

som serien afdækker.

Hvor vi jo ser i dydel og ro,

når vi kører forbi,

vi ser hestevågene, og cattle corn,

og hjemmebakte goodies,

og root beer.

Hjemmelad root beer.

Vejsideboder ikke,

med apple butter,

og traditionelle tøj.

Meget så afslører offere og eksperter her,

minisænden den skjulte sandhed

af undertrykkelse og omfattende overgreb.

Blandt Amish, er det

altid kvindens skyld.

Fra de helt små bliver de opdreget til,

at hvis det forholder sig sådan,

at nogle er blevet fristede over evne,

så er det pigerne og kvinderne, der bærer ansvaret.

De må have gjort noget syndigt,

der har fået deres brødere, federe, ungler,

naboer til at få gribe sig på.

De har en lille bog, hvor det står.

Det er jo et mindst ret,

som det stærke køn at få sex.

Så hvis de kommer til,

at overfald for eksempel lidt 4 år et barn,

så skal de bare andre,

så går det nok.

Ingen tager sig af offere.

De får alle, som en besked på at holde munden,

tilgiv deres overgrebsmanden,

i fremtiden for at beskytte deres brødere,

eksempelvis, så de ikke bliver fristede.

Altså, forestil der en lille pige,

som igen og igen prøver

at gemme sig eller bækker dér sig på sit værelse.

Men hendes brødere ved,

hvordan man tager hængsler af en lukket dør.

De er langt større end hende,

men hun kunne jo bare beskytte sig selv

og dem bedre.

Det ikke har nogen konsekvenser.

I serien møder man offere,

der har fundet mode til at træde ud

og anmælle det, de er blevet udsat for.

Og man følger dem,

når de møder deres familie

og overgrebsmænd i retten.

Ingen støtter kvinderne fra Amish samfundet.

Alle, der er der,

er på mændes side,

og i lige valg,

så er der nogen, der har fundet mode til at træde ud

og mælle,

hvad der er der sket.

Der er så heldigvis flere af dem,

som har fundet sammen uden for

sektens dramekvæletag

og for at støtte til at leve med de

hele svigt fra familie- og tro-samfund.

Fordi de ikke nok med, de har oplevet det her,

de bliver jo også sjønt,

og de mister alt.

Dokumentaren afslører de forhold,

både indenfor

og udenfor kulturen, som har gjort,

at det her kan foregå,

og ikke bliver stoppet.

Det er helt grotesk,

hvordan man ser på vold- og seksuelle overgreb

indenfor Amish-familierne.

Og hvordan omverden insisterer på,

at beholde glansbillet, turistmarmeten.

Fordi der er penge i Amish.

Og det sidder jeg også lige og gjorde ikke.

Men egentlig er det jo ikke så overraskende,

hvis du tænker det,

til bunds, for de,

de er jo fanget i vandet 1850,

eller skal vi endnu længere tilbage.

De har jo vidtterlig besluttet,

at vi stopper her,

vi står i udviklingstået her.

Og det gælder jo selvfølgelig ikke kun,

at de ikke bruger el- og telefoner,

og går klædt som i gamle dage,

og bruger hestevåne

og sådan noget.

Det gælder jo selvfølgelig også deres værdier.

Og hvordan...

Kvinder bliver opfattet.

Hvordan sex og skamfuldt.

Og alle de her ting, ikke?

Og kvinder er stort set brugsobjekter.

De er i hvert fald eget af manden.

Ja.

Sinds of the Amish på vire player

kommer i hvert fald til at huske den næste gang,

jeg overvejer at købe Applebutter.

Hvor mange...

Men Applebutter er så godt.

To afsnit taler i...

Ja.

Lige den her, den kunne godt have været længere.

Men det er to lange afsnit.

Okay.

Hvor sagde du, hvordan den var fra?

Nej, det sagde jeg ikke. Det er faktisk ikke helt klart.

Nej.

Jeg er egentlig lidt overrasket over,

at vi ikke har talet om denne her sag nu.

Og denne her dokumentarse er jeg her med,

og heller ikke helt ny denne fra sidste år.

Martine Vig Magnusson fra Norge

var 23 år gammel og boede i London,

og var studeret på Regents Business School.

Hun elskede at bo i London,

det var et eventyr for hende.

Hun delte en lille lejlighed

med tre andre norske piger,

og de havde en fest.

Hendes drøm var at blive i London

efter endt uddannelse

og for job i finansværdnen.

Den 13. marts 2008,

to Martine og hendes venner i byen

på den eksklusive Natclub Maddox

i Vælhev-akvateret Mayfair

for at fejre en

lilleoverstået eksamen.

Der blev de til langt ud på natten

indtil Martines jevnalrerne

studiekamerat Faruk Abdulak

tilbød, at de kunne flytte

festen hjem til hendes lejlighed

i det centrale London.

Martines venner afslåd,

de var fortrættet til efterfest,

men Martine var klar

og overvågning viser

hende og Faruk forlade

natklubben sammen

lige før klocken 3 om natten.

Faruk Abdulak

var ikke hvem som helst.

Han var miljardær søn,

opvokset i både USA og Egypten

og nu studerede han altså i London.

Hans far var forretningsman

så her Abdulak en af de

absolut mægtigste og

mest velhævrende mænd i genen.

Da Martine ikke var kommet hjem

fra byen om morgenen,

den 14. marts blev hendes venner bekymret,

de meldte hendes savnet,

næste dag den 15. marts

blev hun fundet.

Lidet af 23 år i Martine

vik Magnusson Luskjult

under noget byggeaffall i Kælderen

i Faruk's ejendom

opduktionen viste at hun var død

ad press mod Halsen

og derudover, at hun havde 43 snit

og så på sin krop

fra den dødskarp hun havde været igennem.

Hun var også blevet voldtaget.

På det her tidspunkt mere end 48 timer

efter hendes forsvinde

var Faruk selvfølgelig over alle bjerge.

Han var allerede om morgenen

den 14. marts hoppet

på et fly til Kajru

og derfra stede om bord

på sin far's privat fly til Jenen.

Og nu kan du nok regne ud

at sagen siden der har været enormt

kompliceret for britiske myndigheder

og arbejde med, fordi den krydser

landegrenser og interesser

og selvom det selvfølgelig er

åbenlyst hvad der har skete.

Og jeg har set den.

Og jeg er vred.

Men jeg har lyst til at

at du skal fortælle mere.

Men det er du ikke. Det er for spoiler.

Fordi man skal se den.

Og så sidder man der og bliver vred

og så bliver man håbefuldt.

Og så ser man mere.

Og den oplevelse skal alle have ikke.

Ja, det er så vildt.

Hvorfor skal man slippe fra noget?

Fordi man bare lige kan tage til et andet land.

Altså det er som man ikke er færdigt.

Et privat fly.

Se dokumentar, se en morad på Martine.

Det er fem afsnit.

Jeg så den på HBO Max,

men jeg kan se den også lægger på Discovery Plus.

Og derudover,

og det her er vigtigt, så lægger der

en anden dokumentar på TV2 Play.

Den er fra juli i år.

Så er det nogen nye,

og den skal man se bagefter.

Det er vigtigt. Bagefter.

Den hedder Drappet på Martine.

Det her igen kan vi tale om Drappet.

Det er den, jeg har set.

Det er den på TV2, jeg har set.

Men den er også rigtig nok,

for den skal du også se.

Først skal man se morad på Martine.

Fem afsnit.

Så skal man se Drappet på Martine.

På TV2 Play.

Den følger en BBC-journalist's

jakt på

Faruk.

Og hendes forsøg på at få om et tale.

Og det lykkes jo faktisk.

Det er den, jeg har set.

Den anden er en del længere.

Og fortæller altså hele historien.

Og hendes stærkelse for ældre

og alt.

Så morad på Martine,

og der efter, Drappet på Martine.

Nå, de røder også lidt rundt i det.

Mor og Drapp.

Ja, måske valgte de bare det andet,

fordi der allerede findes den morad.

Så det er faktisk tre anbefalinger.

Ja, og anbefalinger,

skal vi lige nævne,

at nu gik vi jo helt i selvsving over,

og se kantine

og penkeller i sidste uge.

Og så er der mange, der har været sådan.

Hvad med DopeSig, den er forvildt på Disney.

Heder det Disney Plus?

Ja.

Og ja, det er fuldstændigt korrekt.

Der findes også en serie på Disney Plus,

som er helt fantastisk om det samme.

Den hedder DopeSig.

Og også en stor anbefaling til den.

Den tager vi også med.

Det er jo, altså det tror jeg ikke, jeg bliver træt af,

at se mere om.

Det er et ekstremt komplekst emnæk.

Der er altså nogle gode dokumentarer at finde om det her.

Ja.

Og også på dansk tv.

Nu er vi i gang med at skrive verdens længste anbefalingslistik.

Men det er jo et sindssyg interessant emne.

Det her.

Og med vores snak.

Sidst, sagde vi jo på ingen måde,

at det ikke også kan noget godt for nogle mennesker.

Nej, altså der er jo en grunn til,

at det stadig findes.

Og i Danmark skal man huske,

at lægerne har jo ikke ekonomiske interesser

i at udskrive bestemte preparater,

som de har i USA.

Så det er ikke det, der er på spil herhjemme.

Nej.

Og det er måske vigtigt at også få slået fast,

at der er jo mennesker, der bruger

oxycontin i Danmark,

som har en grunn til at bruge det,

og som får noget godt ud af det.

Ja.

Og som har fundet en måde sammen med deres læge,

og styrer det,

for at bruge de sådan ud,

til at have den her medicin.

Men det sletter jo ikke,

at det ødelægger liv.

Men også kan være rigtig farligt.

Ja.

Virkelig.

Virkelig problematisk.

Ja, det er det.

Vi taler ikke om alle fly, der letter,

vi taler om dem, der falder ned,

men der er også rigtig mange, der bare lander,

som de skal.

Præcis. Den gode sammenligning.

Ja.

Det var det for denne her uge.

Jeg ved ikke, hvorfor jeg flipper sådan over.

Det er der med 223.

Har det en farve eller et eller andet?

Nej, men der var nogen, der skrev til os,

fordi nu taler vi om det her,

med astrologi og planeter,

hvilket jo vi øvede, at der blev bekræftet i.

Ja, der var noget på færd.

Når jeg er 222, var det engletal.

222 er åbenbart et engletal.

Jeg har for så ikke fået slet op, hvad det betyder,

men der var åbenbart også et interessant sammefald.

Der var en masse på færd.

Jeg ved ikke, hvad 223 betyder.

Nej, jeg ved heller ikke,

det betyder bare mange.

224 kommer også op på mandag.

Det gør det.

Og så må jeg se, om jeg bliver i Sverige,

eller hvad jeg finder på.

Det ved man ikke.

Jeg skal i hvert fald nok komme tilbage til Sverige på et tidspunkt,

men jeg tror, at jeg lige tager en afstik og et andet sted på mandag.

Jeg synes også, uretfærdighed i Sverige,

det har jeg lige brug for at sluge nu.

Vi vender tilbage til uretfærdighed i Danmark.

Vi må se, hvad vi finder på.

Jeg tænker, at vi mødes her igen om en udstid.

Ja, men lad os gå udenfor i mørket, det er blevet mørkt udenfor.

Det vil vi gøre, jeg skal have noget spise.

Vi snakkes videre.

Hej.

Machine-generated transcript that may contain inaccuracies.