Mørkeland: Episode 219

Hej, Kristine.

Hej, Camilla.

Nu, hvor du er færdig med at købe alt, hvor der er at købe på Marketplace.

Ja, så kan vi komme i gang.

Der er et parti, der er ting, som du lige har skrevet på, som jeg gerne vil aftale.

Ja, som du tænker, at hvis, når jeg har købt det, jeg ikke vil have det, så får du det.

Jeg vil gerne give dobbelt op på prisen. Du kan sælge det videre direkte med fortjenteste.

Ja, det ser vi lige på. Jeg har fundet nogle flotte gamle tæpper.

God fund.

Elsker Marketplace. Det er endnu en hobby.

Ja.

Jeg har jo lige hentet sådan en gamle arkivskab, som jeg så har fået nogen til at slippe op.

Har du fået det op nu?

Jeg har fået det op. Det var voldsomt tungt.

Passer det?

Ja, det passer. Det er så fint.

Nej, tage lige et billede.

Ja, det skal jeg nok.

Det skal jeg se.

Jeg har sprigmalet benene og håndtaget, fordi det var sådan noget brunt, vi snakker.

Altså lidt plastisk.

Nej, metall.

Nå?

Nej, håndtaget var plastisk. Benene var metall.

Og nu de såre det?

Nu de såre det.

Ja, men det var det jo simpelthen. Man lavede det i for god kvalitet dengang.

Ja.

Så det er jo ikke til at slæbe rundt på.

Og det fik du jo gratis?

Ja, det var gratis. Og så skulle jeg jo også have nogen til at slæbe det op.

Og problemet var, at jeg synes folk varede sig lidt for opgaven, ikke så jeg tænkte mig, gud, nej.

Skal jeg have gang i en 3x34 og betale 1000 kroner for at få mit gratis skab op på 4 salg?

Ja.

Det skulle jeg ikke.

Jeg har en sydkæreste med en sikkevogn.

Perfekt.

Han var bare lidt langsom.

Han var lidt langsom, og det var også hårdt.

Ja.

Så længe leve marketplace og genbrugst ting og bæredygtighed.

Nå ja.

Apropos papkeister fra NATO og sådan noget.

Ja, altså skal vi lige til for, at det er ret røstende, hvor mange er der ude, der har lige dele lignende derhjemme?

Ej, lige dele.

Jamen faktisk knåler.

Det er vel det samme?

Det er det. Det lyder bare mere voldsomt.

Det er det. Det er derfor jeg vælger det.

Jo, jo, kranjer, knåler.

Og selvfølgelig en masse, der har det lignende på grund af studio.

Altså de bruger det til at læse til læge, fyldse til at pøve.

Alt muligt er, at man kan også tilvælge plastikknåler, men der er altså rigtig mange rigtige knåler i omløbet og ude.

Jamen altså det er jo normalt, at man får stukket en kasse med knåler i armene, når man studerer.

Og lige skal notere, om man har en hund eller ej.

Man læser anatomi på 30 semester, og så skal man lige have nogle knåler med hjem.

Så kan man få dem i plastik, hvis man har hund.

Ja.

Service.

Eller andre overvejelser.

Der gør man ellers være plastik.

Ja.

Og om vi har fået tilstændt alt muligt, der er jo også hjemmesider.

Du kan gå ind på en hjemmeside og købe rigtige knåler.

Jeg har været inde og språle rundt derinde.

Hvis du lige har 4.000 dollars i overskud og gerne vil have en afdødshoved, grænje, stående, så er det muligt.

Det ville være en mere interessant hjemmeside, hvis du også lige skrev lidt om personen.

Ja, det sidder jeg faktisk også at kende på.

Det vil jeg gerne.

Det sagde noget, ja.

Det her er gæreter.

Altså bliver det jo endnu mere.

Ja, det er jo sommerbidt.

Det er jo derfor, at det er så vildt.

Det her er ikke.

Ja, det er det altså.

Men altså knåler derhjemme, det er rimelig almindeligt.

Det er ret almindeligt, og det er mennesker, som har doneret deres krop til videnskab.

Og overraskende mange, der også fortæller om skeletter fra Indien.

Ligesom vores skelett.

Al samme af fra Indien.

Ja, det kunne man godt lide undersøg lidt nærmere.

Den praktisk håber jeg er stoppet, ikke?

Fordi der er simpelthen for stor risiko for nogle mørke gydehandler med li.

Ja, jeg giver dig 500 dollars for nogle knåler nu og her.

Det skal helst være fra en teenager.

Og jeg spørger ikke, hvor de kommer fra.

Ja.

Det håber jeg ikke, man gør mere.

Nej, det håber jeg heller ikke.

Så, men ja.

Altså, så vil jeg også sige, jeg føler faktisk også, at vi nødt til at tale meget mere om det der med begravelser og kister.

Fordi jo flere beskeder vi også får om det.

Jo mere absurd, synes jeg, det virker.

Al de regler, der er.

Al de regler, der er, og det der med kisten står frem i kirken i så kort tid.

Og så har den været kostet en formu, og den har været besværlig at frakte rundt og producere og alt muligt.

Og så skal den bare brænde.

Der må simpelthen være bedre måder at gøre det på.

Vi talte jo også kort om, at man ikke bare kunne genbruge dem.

Altså, at være med at brænde den.

Ja.

Hvorfor skal kisten også brænde?

Ja, men så var der jo en, der skrev noget med, at træet i kisten,

ligesom er I beregnet i bræntelsmetoden, så der skal tilføres mere gas,

hvis der ikke er nogen kiste, og sådan noget.

Men det må man kunne komme ud over.

Altså, det må man simpelthen kunne finde ud af.

Så kan det være, at vi ikke skal...

Hvor du talte også om et eller andet med vand?

Ja, vand.

Men jeg har ikke kigget mere på det.

Jeg ved ikke, hvordan teknikken egentlig rent faktisk er.

Men der ryger der helt sikkert ikke en kiste, men ned.

Tænker jeg.

Vi må kigge mere på det.

Ja, det synes jeg faktisk.

Fordi der duckeede der en masse regler op som enlig.

Det er simpelthen.

For dyrt og for besværligt og for miljøbelastende og død.

Ja, og så kom det jo også frem af den pap-kiste, den, som jeg tænkte på, som var.

Der ligner en rigtig kiste.

Den er dyr.

Ja, det havde du ret i.

Det er rigtigt.

Nå, der ligger noget gemmer sig der.

Det synes jeg.

Til en senere gang.

I dag har du en sag med.

Det er et enkelt afsnit.

Det her ikke, fordi jeg igen har arbejdet på en sag, som vi har haft med før.

Nej, det er planlagt, at du har en sag med denne her gang.

Ja, det er rigtigt.

Så jeg er jo spændt på, hvad du har siddet og arbejdet med, og hvad vi skal høre nu, hvor det er den eneste vi får i dag.

Og så har jeg jo altså også lige en god anbefaling med.

Godt, du lige fik op i presset der.

Ja.

Men altså, jeg tror, jeg kan leve op til det.

Det må jeg sige.

Jeg har haft nogle ting under vejs her, hvor jeg har haft lyst til bare lige at give dig et ord.

Men ord er så grotesk, så du straks vil vide, hvor vi er henne, ikke?

Så nu får du den i stedet for forfra, og så håber jeg ikke, det er egentlig jeg har haft før.

Jeg synes lidt, altså her 5,5 år inde, og hvad snakker vi 500-600 sager, og jeg ved ikke, hvor mange anbefalinger.

Ja, nu begynder det faktisk at blive lidt svært.

Altså, og jeg ved godt, at i et tidligere episode, så har vi siddet sådan helst krossikker, der sagt, det kommer aldrig til at ske.

Nu skete det jo så fornyeligt, heldigvis noget, vi har opdaget før episodeen kom ud.

Så var der også i sidste uge, det skal jeg måske lige tilføje.

I sidste uge med mine anbefalinger af Catching Killers, der startede jeg med at fortælle om det afsnit, der handler om The Railroad Killer.

Og så var jeg så virkelig bekendt, jeg tror, jeg har anbefaltet noget andet med ham.

Der er en time, der ringer.

Jeg fortalte så om ham i episode 156.

Men prøv her.

Ja, så det begynder at skrive nu.

Det begynder at skrive nu, og det kan også være noget med.

Vi nærmer også en sommerfærd, men jeg tror, at mest det har noget at gøre med 100 og 100 vis af detaljer og sager og anbefalinger, og vi prøver.

Vi har liste.

Vi har faktisk liste, og vi kryds tjekker hele tiden.

Ligevel kommer man ind fra en anden vinkel, og der er nogle detaljer, man ikke har hørt om før, og så snyder det bare.

Ja, og jeg tror, at det med The Railroad Killer var netop, at vinkeln på den historie af fortalt 156,

og det var en overlivelseshistorie med et ungt par.

Ja.

Nå, det er godt, hvad vi bare skal forberede os på, at det kommer til at ske mere i fremtiden.

Ja, ellers bare lige en gang imellem.

Forhåbentlig ikke for tit.

Vi regner med, vi fanger den, og så har vi alle jer, der lytter med til lige at hjælpe os lidt.

Og så lad os lige sige, det er altså stadig ikke sket.

At der er noget, der har kommet ud.

Nej.

Vi har glemt nogle små ting.

Det er rigtigt.

Nå.

Men lad os se, om jeg genkender denne her.

Oh God.

Så sige det så hurtigt som muligt, så ikke.

Er det lov af det?

Ja.

Wendy Ann Neal var 25 år gammel, og boede til lege i en lille etværelses lejlighed i stuetaget i et hus på Guildford Road i Tundbridge Wells, syd for London.

Her var hun flyttet til et stykke tid efter sin skilsmisse godt halv anden år tidligere.

Hun arbejde nu som manager i fotobotikken Super Snaps på Camden Road, godt et kvartersgang fra sin lille lejlighed.

Hun var oprindelig uddannet som hotellreceptionist, men elskede alt, hvad der havde med fotografi og gøre, så hun gik meget op i sit arbejde.

Hun drømte om familie og børn, men det var ikke alt, hvad livet skulle handle om, der skulle også være plads til andet.

Alle, der kendte Wendy, tænkte på hende som en blid, generøs sjæl.

Hun var generelt glad, positiv og pligt opfyldende.

Wendy boede alene, men havde en kæreste, som hun havde mødt gennem sin far's arbejde.

Kæresten var en høj, stærk fyr, der elskede motorer, motorcykler og res.

Han havde ligesom Wendy, gjort sin passion til sin karriere og arbejdet som chauffør, og til tider på den lokale vedløbsbane Brands Hatch.

De to havde det godt sammen, det kunne sagtens tænkes, at de ville ende med at blive gift,

men for nu virkede det som om, at det passede dem godt at være kærester,

bo være for sig og koncentrere sig om at have succes i deres professionel liv.

Wendy gik meget op i sit arbejde, hun var flyttet fra én butik i kæden til en anden for at hjælpe med at bygge den op.

Så det var ucharakteristisk, da hun ikke dukket op som planlagt tirsdag morgen den 23. juni 1987.

Hens kollegaer var straks bekymret form, der kunne være sket noget,

og ringede til Wendy's mor, som ringede videre til hendes kæreste for at høre om han visste noget.

Det gjorde han ikke, men det må have gjort ham så urolig, at han kørte hjem til Wendy for at tjekke.

Døren var låst, så han gik om på bagsiden og kravlede ind af et vindo.

Og en ting stod helt og aldeles klart, at han straks skulle have fat i hjælp.

Han løb til en brændstation, der lå lige nærheden, og derfra blev der slået alarm.

Klocken var 11.30, da politiet kort tid efter ankom til en lille lejlighed på Guilford Road.

Wendy lå død indenfor.

Hun var blevet brutalt voldtaget og hun var blevet kværket, men det sidste var ikke hvad der havde slået hende hjælp.

Og Dødsårsagen var i alt sin brutalitet, lige til at få øje på med det samme.

Hun havde slået Wendy så hårdt i hovedet, at hendes krænje var slået helt ind.

Der var ikke tegn på indbrud, men det var ikke umiddelbart til at sige om det rod, der var i den lille etværelses lejlighed var Wendy's eget,

eller om det var noget en udefra havde gjort for at leve efter værdier.

Umiddelbart var det eneste, der manglede et set nøgler og en dagbo.

Gerningsstedet blev sikret, og alt hvad der kunne tænkes af være af tekniske bevisere blev indsamlet.

Blandt andet en bluse, der havde ligget på gulvet, hvor man kunne se et tydeligt fodavtryk.

Det viser at være fra en sjældensko og mærket klags, som havde været meget moderne i 80'erne og også op gennem 80'erne.

Lejligheden, huset og hele den ærliggende område blev undersøgt grundigt, inklusiv en gammel kirkegård, der lå lige bagved hvor Wendy boede.

I siddelsed vil efterforskerne gerne have fundet gerningsvåbnet, og de lidt længe efter det, men det var pistforsvundet.

Wendy's nærmeste fik den uforståelige og ødelæggende besked om hendes brutale død senere sammen dag,

få timer før de havde vintet, at Wendy selv ville være kommet for at fejre sin far's 53-årige fødselsdag.

De var en tæt familie og havde lige set hinanden nogle dage tidligere til et andet fødselsdagsangemang,

så Wendy havde sprunget sit vanlige mandadsbesøg over aften før, men var altså vintet hos familien tirsdag aften.

Nu stod de fremmøde betjente og fortalte dem, at hun aldrig ville træde ind af døren igen.

Hendes far kørte selv til gærningstedet. Desparat forsøgte han at komme ind, men betjente holdte ham tilbage

og fik ham til at sætte sig ind i en politibil og vente.

Det blev hans tunge pligt at køre med og identifisere sin 25-årige datter i livhuset senere sammen dag.

En kæmpe politistyrke gik ind i efterforskningen af det meget brutale drab.

Der var umiddelbart ikke noget i Wendy's liv, der kunne forklare, at det skulle gå ud over hende.

Exmanden var chokeret og kunne hurtigt udelukkes, naboer i området blev forhørt,

men der var ikke tradition for at komme hinanden ved i området.

De fleste bodede kun i de små lejde i et værdelseslejligheder i kort tid.

Måske kunne de let godt huske den kønnepige, der bodde i nummer 14,

men ud over nogen, der synes, at de havde hørt, måske set en motorcykel eller en bil gas op aften før,

så var der ikke rigtig noget at komme efter.

Der blev opsat et midlertid i kontor i nærheden af gærningstedet,

og ekstra telefonforbindelser blev etableret til at tage mod de forhåbentlige mange tips

fra offentligheden, som politiet håbet ville strømme ind.

Wendy Ann Nierd var sidst blevet set i live mandag omkring klocken 23, den 22. juni 1987,

da hendes kæreste havde sat hende af og var kørt væk på sin motorcykel,

altså aften før hun blev fundet drabt.

Men ud over det var der simpelthen ikke nogen, der vidste noget eller havde set noget.

Det kunne måske lede tankerne hen på den motorcykelglade kæreste som gærningsmand.

Han var den sidste, der havde set hende i live, det var ham, der havde fundet hende,

og der var nogen, der havde hørt hans motorcykel.

Men han kunne med det samme udelukkes som misstændt.

Det blev ikke beskrevet, hvorfor de med så stor sikkerhed kunne rentes ham for mistanke,

men jeg kan basere på sags gang og information, jeg vil komme ind på senere,

forestille mig, at der blev brugt fysiske beviser fra gærningstedet til at udelukke ham.

De havde altså tekniske fund, som de kan have sammenlignet med prøver fra ham,

men jeg ved altså ikke, om det var derfor, de var så sikre i deres sag på det her meget tidlige tidspunkt.

Og de nærmeste naboer havde ikke hørt skrig eller kamp?

Ingenting.

Det var underligt, hvis hun både, altså hun var blevet voldtaget.

Ja.

Og kværket og tæsket ikke?

Ja, det havde taget tid.

Men der var ikke nogen, der havde hørt noget.

Det var sådan et sted, som folk boede lidt midle af tid.

Altså hvis de var blevet skældt, hvis de var på vej videre,

hvis de ikke havde noget sted at bo lige i øjeblikket.

Så altså på tross af, at hun havde boet der i, hvad var det her landet år på det her tidspunkt,

så kunne de gøre det lidt huske en kønpige, men det var det.

Der var ikke nogen, der havde noget forhold til hinanden.

Nej, eller det lyder ikke som om, der var nogen, der var sådan helt sikre på, at de kendte hinne.

Nej, ikke rigtig.

Altså det var sådan et, ja, der er noget med en kønpige, det er ikke.

Trost i mange telefonlinjer, der var blevet oprettet, var der ikke mange, der brugte dem.

Politiet meldte ud, at de var skuffet over den manglerne respons fra offentligheden,

der måtte der være flere, der kunne komme med et eller andet,

eller det mindste bare kunne fortælle om, hvordan de kendte Wendy,

og hvem hun var som person.

Men det var meget begrænset, hvor mange der gav sig til kendte.

Omkring en uge efter drabet efterlyste politiet via pressen,

den nøglering, der manglede fra Wendy's lejlighed.

Det var en meget speciel en, som hun havde haft med hjem,

som souvenirfra en tur til Østre.

Der blev udsendt billeder af en tilsvarende,

og så blev den beskrevet i tilfælde af, at nogen måske havde fundet den.

Det drejde sig om en lille kogklokke med et lille stofvidhæng i rød, gul, blå og grøn.

Der var to nøgler i ringen,

og en lille messingplade med en engravering, teksten lød årets kvinde.

Gentagne gik efterforskere i pressen,

og bad folk om at henvende sig.

Det var lige meget, hvor lille en detalje man mente, man lå inden med,

hvis man bare kendte Wendy eller havde set hende, så skulle man tage kontakt.

Det blev også pointeret, at man især var jurigefter hører fra folk i området,

som havde haft oplevelser med at blive beluret.

Nå.

Hvis man ikke gav sig til kendte, efter man havde haft en vindueskikker,

fordi man synes det havde været en lidt pinlig affære,

så kunne man være forsikret om, at det ville blive behandlet meget følsomt.

Og jeg læste sådan, at politiet ikke ville grave i, hvad det i så fall var,

en vindueskikker havde set.

Men hvis der var nogen i nabolade, der havde haft sådan en oplevelse,

så var det selvfølgelig vigtigt for efterforskninger,

videre man stod med en gærningsmand, der havde de her tabøjligheder.

Jo, eller det kan bare være, at de tænkte, at folk ville,

selvom det er jo dem, der er offrene, selv ville synes, at det var pinligt,

at de var blevet udsat for det, ikke?

Ja, det er rigtigt.

Men lige lidt hjælp det.

Tiden gik, og ingen kom frem med noget afgørende.

Godt at lande måned efter drabet gjorde politiet status over efterforskningen.

Der var blevet lavet en profil af gærningsmanden,

som forslår, at man lette efter en sadist,

hvis eneste motiv for drabet havde været sexuelt.

De havde allerede taget med 3.000 mennesker i sagen,

og gjorde klar til endnu en gang at gå dør til dør for at få tip,

der kunne pejpe med retning af en gærningsmand.

Politiet var overbevist om, at der var tale om en lokalmand,

og at der var nogen, der vidste noget,

eller i hvert fald mistingte nogen.

De talte om det her med, hvis du bare har en lille mavefornemmelse af,

at der er nogen, der er weird, så kom frem, ikke?

De holdt fast i teorien om, at der kunne være tale om en,

der havde andre ting på samvittigheden, så som at belure folk.

Hvor kom det fra?

Der var nogen beskrivelse af, der havde været nogen få anmeldelse af det her, ikke?

Men ikke noget alvorligt. Nogen, der havde anmeldt, prøv at høre.

Der er altså en, der har kigget ind og vindt ud i et eller andet.

Så den havde de samlet op og tænkt, at der er flere, at der er et mønster.

Kom nu frem og fortælle os, hvad I ved, og hvad I har oplevet.

Så det var dem selv, der sikkert manglede på konkrete spor,

at gå efter i denne her sag, tænkte, okay,

men vi ved i det her område, har der været nogle anmeldelser,

som det kunne der være noget her, kunne det være ham, der havde gjort hende noget?

Absolut. De gik så langt, så de sagde, at de bare meget gerne ville høre fra,

hvem som helst, altså hvis de havde set en mandlig nabo hænge ud på en mistænkelige måde i området.

Altså, har du set en mand stopp op og haft en fornemmelse af,

det var da lidt mærkeligt, at han stod der eller hvordan han stod, så ring lige til politiet, ikke?

Så konklusionen på status var stadig ingen aktiv spor, man havde brug for hjælp fra offentligheden,

men moralen var høj for sikret efterforskerne.

Men der gik længere og længere tid mellem mig, der blev skrevet om san.

En tv-kanal forsøgte at lave en rekonstruktion, det kom der omkring 100 opkall ud af,

men igen ikke noget, der hjælpe efterforskningen.

Der blev lavet en insamling til en dosør for oplysninger, der kunne føre til en opklaring,

men heller ikke det kom rigtig nogen steder.

Politiet famlede, og noget kunne tyde på, at de små bider, der kom frem,

var givet videre til pressen for, at man kunne se, at der altså blev arbejdet på sagen,

at man tog det meget alvorligt, og ikke så meget fordi,

at det var noget, man havde en fornemmelse af, ville føre nogen steder hen.

Der blev bl.a. skrevet om, at der måske var en kvinde,

der kunne være Wendy, som havde købt reservedele til et modeltog.

Kunden havde i hvert fald ikke været i butikken, efter Wendy blev drabt.

Der var bare lige det vidte, at Wendy ikke samlede på modeltog eller kendt nogen,

der gjorde, og at sin alemanget ikke helt passede på Wendy.

Der blev også brugt en del tid på en mand, der havde sagt til en ung kvinde,

at hun skulle lukse et vindu.

Der kom noget frem, som var sådan et, det er jo ingenting.

Hvorfor kommer jeg hurtigt frem med det?

Og det tror jeg simpelthen er for at prøve at vi arbejder på det.

Vi tager alt alvorligt.

Jo, og de havde netop bedt om at få alt ind.

Ja, det er rigtigt.

Men efterforskningen havde ramt en blindgivet.

Lidt over fem måneder efter, at hun blev drabt, blev Wendy's lige frigid til familien,

så de kunne begrave hende og forsøge at påbegynde en eller anden form for helingsproces.

Begravelsen var planlagt til tirsdag den 8. december,

og Wendy's mor udtalte til pressen,

at hvis man ville betænke familien og Wendy på en eller anden måde,

så var i form af donationer til det lokale Pambary-hospitals-afdeling for fortidligfødt børn.

Wendy elskede børn og havde aldrig fået muligheden for at få nogen selv, som hun sagde.

Wendy havde otte nio år tidligere fået en flaske champagne i gago.

Den skulle åbnes, når hun kunne fejre ankomsten af sit første barn.

Den var aldrig blevet åbnet,

men nu stod den i hendes forældres køleskab

og skulle gemmes til de kunne få en skole på,

at Wendy's mor, der var blevet fanget, fortalte familien.

Men inden Wendy's nærmeste nåede så langt, som til at kunne lægge Wendy til vile,

så blev de hevet ud af deres egen sorg,

og mindre om 25 år i Wendy Anne Niels brutale død blev revet op og taget frem igen,

da der kort tid efter hinanden var en 20-årig kvinde der forsvandt,

og en 34-årig kvinde, så blev brutalt voldtaget i sit hjem er en heteklet overfalsmand.

Bækkerdelskete ikke langt fra lejligheden, hvor Wendy var blevet sexuellt mishandlet og dragt.

Kort før midnæt den 24. november 1987 forsvandt 20-årige Caroline Pierce

fra sin etværelseslejlighed i Grosvenner Park i Tonbridge Wells,

femminutters kørsel fra, hvor Wendy havde boet.

Hun havde også arbejdet på Camden Road,

hvor hun var manager i en Buster Browns, som var en amerikansk diner.

Hun boede også alene i en etværelses, en såkald bedset lejlighed,

også i studentation.

Hun var som Wendy slank og havde kort mørkt hård og mørke øjne.

Hun var sidst set, da hun forlod en bar lige ved siden af Buster Browns

tirsdag aften den 24. november 1987.

Efter et par fire aftenstrengs med venner,

havde Caroline taget en taxa, hvor blevet sat af udenfor sit hjem.

Der var ikke nogen naboer, der havde hørt noget fra hendes lejlighed,

og der var ikke tegn på indbrud.

Men der var en enkel beretning om nogen, der havde hørt et skrig ude fra gaden,

men det var det eneste mulige spor efter den 20-årige kvinde.

Der blev ikke straks sat det helt store maskineri i gang.

Voksne mennesker forsvinder ofte og ducker heldigvis hurtigt op igen.

Men det gjorde Caroline ikke.

På trods af, at hun var en person, der kunne finde på lidt af hvert,

og også finde på at forsvinde et par dage, så steg frygten for,

hvad der kunne være sket med hende i takt med, at tiden gik.

Og især dels havde steten, da den 34-årige kvinde blev voldtaget i sin lejlighed i nærheden.

Da Caroline ikke duckede op for hendes løn, en check på 500 pun,

så var man godt klar over, at det ikke var godt.

Poltiden meldte ud, at de stadig håbede, at Caroline ville ducke op i livet,

men advaret samtidig områds kvinder om at være særligt vagtum,

og om ikke at have deres fulde navn påverken postkasse eller i telefonbogen.

Man forsikrede, at der ville blive sat flere patruljer ind i gæderne,

og så offentlig gjorde man et synalamang, at den maskerede mand,

der var kravlet ind af vinduet midt om natten hos den 34-årige kvinde,

og i 45 minutter havde holdt hende gissel med en kniv, mens han voldtog hende.

Man skulle være på udkik efter en mand i 30'erne, som var kraftigt bygget.

Han var lige under 1,80 høj, og bare en sort bomberjacket,

altså dem der med det orange for, som var vildt populær i 40'erne og 50'erne.

Han havde haft lyset bukser på og sortte lederhansker.

Maskeringen havde været i form af en strømpe, han havde trukket ned over ansigtet.

Så et rimeligt generisk synalamang er ikke så nemt at fange nogen på.

Jeg kan selvfølgelig godt forstå, at de keder de her sager sammen,

men samtidig er der jo også tale om tre meget forskellige sager.

Altså vi har først et brutalt drab, og så en forsvund kvinde, og så en voldtægt.

En brutalt voldtægt.

Man kan sige, at det, der keder dem sammen, er geografien.

Det er lige samme område.

Det er kvinder af nogle lunde sammen, alder i hvert fald.

Og så blev Wendy jo også brutalt voldtaget.

Så der var også en voldtægt involveret i den første sag, ikke?

Man kunne hende, der blev voldtaget efterfølgende, sige noget om, om han havde været voldelige,

eller troede med at slå hende i hjælp.

Ja, han havde troet hende med en kniv.

Han havde troet hende med en kniv fra halsen, og havde så brutalt voldtaget hende op i 45 minutter.

Men var jo så gået igen.

Ja, det er det.

Altså det havde ikke virket som om, at han havde tænkt sig at gøre alvor af det.

Hun havde følt sig troet, men der havde ikke været noget efterfølgende.

Han var ligesom bare gået, han havde ikke.

Det var ikke drævs for søg, for eksempel.

Men efterforskningen var angik den brutale voldtaget 1834, hvor i Lete den 1. december 1977 til,

at en 25-årig mand blev siktet og var teksvængselet.

Politiet var ikke meget for at dele information om sagen,

men det kom senere frem, at han ikke var mistænkt i dræppet på Wendy Arne 9.

Og at indtil videre var Caroline Pierses forsvinden kun at betragte som en sag om en savnet person,

så den blev han heller ikke kæd sammen med.

Caroline ledt mand stadig efter i håbet om, at hun var i livet,

der var blevet sendt savnetplakater med hendes billede ud til knudpunkter i hele landet,

og det blev offentligt gjort, at da hun forsvandt,

havde været iført en langsurt kjole og en rød sweater.

For Caroline's familie og kæreste, der bad til, at hun bare var taget på eventyr eller havde brug for en pause,

blev der pustet liv i håbet, da en tidligere klassekammerat kom frem midte i december

og fortalte, at hun bestemt mente at have set hende, altså Caroline, i London,

dagen efter hun forsvandt fra Tonbridge Wells tre uge tidligere.

Men det var ikke Caroline hun havde set.

Tirsdag den 15. december 1977, var en landarbejder ud og tilsæt et moseområde ved St. Mary,

sydøst for London godt 65 km fra Tonbridge Wells, da han fra sin traktor støtte på et hurribelt syn ved en mindre dæmning.

Han troede først ikke sin egen øjne og tænkte, at det var en manneking,

men i grøften i cirka 10 centimeter vand lå et slæmt tilret lige af en næsten,

når en kvinde kun iførte strømpe bukser.

Politiet mødte talstærkt op, og efter de indledende undersøgelser blev livet ført væk,

så der kunne udføres grundigere og rettsmedisinske undersøgelser.

Det kunne hurtigt fastslås, at Dødsårsagen var hovedskader,

og at der var tale om 20-årige Caroline Pierce, som var forsvundet godt tre uger før.

Det tog lidt længere tid, og der skulle yderligere undersøgelser,

til før man kunne konkludere, at Dødstidspunktet nok varmkring den 24. november, da Caroline forsvandt.

Mere præcist kunne man ikke komme det.

Man mente også, at kunne se beviser for, at hun havde været udsat for sexuelt misshandling,

og at hun var blevet voldtaget i forbindelse med, at hun var blevet drabt.

Mellem 4-100 betjente med assistanse fra luften gennemsygte hele området for at finde spor.

Man let blandt andet efter Caroline's egendele og hendes tøj.

Man manglede også at finde hendes nøgler, som veddrabet på Wendy Anne Newe blev nøgleringen også denne gang beskrevet indgående.

Caroline's nøgler havde tre vidhæng.

Et, hvor der stod impulsiv, antisocial, manisk og paranoid, men grundliggne lykkelig.

Den anden var en reklam for Buster Brown, hvor hun arbejde,

og den sidste var et navniskild, hvor der stod Caroline's nøgler.

Derudover manglede hendes pass og hendes sjekhefte.

Ingen af delene havde været at finde i hendes lejlighed i Tonbridge Wells,

lidt over en times kørsel fra, hvor hun var blevet fundet død.

Ej, var han typen, der lige skulle have et lille trofæ med hjem?

Måske, måske.

Man indkaldte frømand til at dykke i vodområdet,

og man fraktede store mængder mud og væk for at undersøge det nærmere.

Alle i Caroline's omgangskræs især delshed hendes kæreste blev grundigt afhørt.

Men selvfølgelig blev mennesker i området omkring hendes lejlighed,

og findestædet også forhørt.

Der var enkelte meldinger om køretøjer, der kunne være interesse i det,

man mente, at kunne slå fast, at hun var blevet smidt i grøften direkte fra en bil.

Men ingen af de efterforskningsmæssige retninger gjorde,

at sagen flyttede sig tættere på en opklaring.

Man havde endnu ikke slået fast, om der var en sammenhæng mellem drabbet på Wendy og Caroline,

men man heldigte den retning og ventede hver en sten,

og genbesøgte også den voldtæksigtede 25-årige,

for at være helt sikker på, at der ikke var noget at komme efter der.

Der blev som i drabbet på Wendy annihed også lavet en rekonstruktion,

for den aften Caroline forsvandt.

Inklusivt det skrig, nogen mente har hørt,

og der havde man altså lige advaret naboerne på forhånd.

I høret skrig, det er bare også, der laver en rekonstruktion.

Og der blev oprettet telefonlinjer, hvor folk anonym kunne ringe med tip i sagen,

men igen var der ret stille, og tiden gik.

I 1994, syv år efter drabne, blev der lavet nye rekonstruktioner til tv-gældende begge sager.

Der blev åbnet op for telefonerne, og der kom en del henvendelser dengang.

Pressen havde dybt de to mor, the bats at murders,

fordi de begge boede i etværelses lejligheder i samme område,

og de forsøgte at skabe opmærksomhed omkring sagerne.

Måske var der rent faktisk nogen, der ud, der vidste noget.

Efterforskerne arbejde intensst på sagerne,

der var en dag en enkel misting, der på et tidspunkt blev anholdt og sat fri igen,

men lige lidt hjælpte.

Ingen af de to sager blev lukket, men de overgik til at være cold cases,

der var ikke noget politiet kunne gøre andet,

når håbet på et eller anden form for miracle.

På ti året for drabne blev Wendy's mor interviewet

og fortalte om, hvordan det havde ødelagt hendes liv

og tageret på hendes ægteskab.

Hun kunne ikke rumme sin mand, Wendy's far,

alene fordi han var en mand,

og hun vidste, at det var en mand, der havde drabt hendes datter.

Altså, det var en mega trist situation, for han var jo også fullstændig ødelagt.

Ja, ja, det klart, og det vidste hun jo også godt.

Men hun kunne bare ikke finde ud af, hvor hun skulle rate.

Og hun var traumatiseret.

Hun var simpelthen traumatiseret.

Hun kunne ikke passe et arbejde, og hun kunne dårligt overskue

og gå udenfor en dør.

Hvis der blev fundet en gærningsmand, ville hun møde op i retten,

alene for at se, hvilket menneske, der kunne gøre sådan noget.

Men hun havde ikke rigtig noget håb tilbage,

om at der nogensinde ville være nogen, der blev drevet til ansvar

for hendes datterstød.

Men politiet havde et S i armet.

To faktisk.

Tid og DNA.

En prøve, der var sikret fra en dyne i Wendy-Anne Niels lejlighed,

og en prøve, man havde fundet på Caroline Pierce' strømpebukser.

I 2007 besluttede en vågen Cold Case efterforsker

at tage sagerne op igen,

og tjekke om der kunne være nok eksisterende rettsmedicinsk bevismateriale

til, at man nu, med den teknologiske udvikling på området,

kunne udvende to fulde DNA-profiler fra gærningsmand eller gærningsmid.

Ja, selvfølgelig.

Og det var der.

I begge sager.

Og der var et match med hinanden.

Det var nu endelig bekræftet, hvad man længe havde mistænkt,

at den samme gærningsmand havde voldtaget kværket

og slået hovedet ind på Wendy-Anne Niels og Caroline Pierce.

Men der var desværre ikke noget at holde de to ens profiler op imod.

Der var ikke nogen match i databaserne.

Så igen blev sagerne pakket i Cold Case-kassen.

Først i 2020 blev det igen tid til at lave en ny gennemgang

af de sager man havde liggnet med DNA-bevise.

Her havde udviklingen af brugende DNA igennet taget endnu et spring,

i det man havde fundet gode muligheder i at kigge på DNA-beviser

og bruge genetisk slagsforskning.

Det værktøj blev i høj grad verdenskendt,

da man fangede Golden State Killer i 2018,

over 30 år efter at han begik sin forbrødelse.

Der skulle også gå mere end 30 år

for at ganningsmanden i The Bedside Murders blev fundet.

Man fandt nemlig ved gennemgang et delvist match til profilen,

og efterforsker kunne den vej rundt renser frem til,

at det delvise matches brugere var egentlig skulle kigge nærmere på.

Jeg mener ikke, det var i politides registrer, man fandt det her match.

Jeg har læst et enkelt sted, der var tale om en af de her slagsforsknings databaser,

men det er jeg lidt usikker på.

Men et match, det fandt de, eller delvist match,

og det førte dem i hvert fald frem til den 66-årige elektriker David Fuller,

som var fra Tonbridge Wells området,

og som var tidligere dømt for indbrud.

Han havde været i starten af 30'erne, da de to kvinder blev drabt,

og havde siden 1989 arbejdet på Kent & Sussex Hospitalet,

som lå lige midt mellem, hvor de to kvinder boede.

Siden 2010 havde han arbejdet på Tonbridge Wells Hospitalet.

Det kommer til at stå klart for dig lige om lidt,

hvorfor jeg nevner, hvor han arbejde lige efter drabne.

For nu skal du bare vide, at han var i området,

og det havde altså været muligt for ham at have begået begge forbrydelser.

For som vi ved, så kan DNA ikke stå alene,

heller ikke selvom det viser, at han var et match med bevisere,

fundet ved og på kvinderne, med største sandsynlighed muligt.

Det siger jo også noget, at han var dømt for indbrud før.

Han var dømt for indbrud, men det er jo bare det ikke nok,

til man har noget DNA liggende fra ham.

Altså, det tænkte jeg lige deres son om, han var dømt for et eller andet,

men det har man jo selvfølgelig kun liggende i registret

for langt voldsom og forbrydelser, ikke?

Jo jo, klart, og det kunne de så ikke holde det op imod,

men det var jo ham, fandt de ud af, at jeg tænkte om mere i forhold til,

han var dømt for en anden græns overskridende forbrydelse,

altså træning ind i nogen's hjem, så det var han jo i hvert fald,

vel bevandret i.

Det var han jo.

David Fuller, han nægtede sig skyldig i voldtægt

og drab på Wendy and Caroline,

men han skulle snart få en hel del mere at forklare efterforskerne.

For selvom David Fuller til synladne var en helt almindelig mand,

der havde været gift tre gange,

og som elskede at fotografere og kigge på fugle

og holdt meget cykeløb, så skulle de efterforsker,

der ransade hans og familiens hjem,

tidligt om morgenen den 30. december 2020,

sænde, at der var en del mere til hans fotografihobby,

en mand på nogen som helst måde,

havde kunne forestille sig.

Og nu ved jeg ikke, om du sidder og har en idé om,

hvad det kunne handle om.

Du ved jo, at politiet var meget interesseret i tip omkring kvinder,

der var blevet beluret i Tonbridge Worldsområdet

tilbage i 1987.

Ja, så jeg tænker, at det, og voldtægterne,

at han tog billede af sin voldtægtsoffret,

han også havde voldtægt andre end den 30.

For at høre, jeg kan garantere på tross af, hvad du siger,

at lige meget, hvor mørkt det er, det du forestiller dig,

så kommer det ikke i nærheden af, hvad politiet fandt.

Og god.

David Fuller lå inde med 810.051 billeder

og 504 videoer, som han havde optaget altså selv,

mens han sexuelt misbrukte li.

810.000?

Ja.

Misbrukte li, billeder af og videoer,

som han havde optaget altså selv, mens han misbrukte li.

Ja.

Fra kirkegården, eller hvor er vi her?

Gennem alle de år, han havde arbejdet på de forskellige hospitaler,

havde han misbrukt sandsynligvis langt over 100 li.

Avdød mellem 9 og 100 år.

Mange li havde han besøgt flere gange over flere dage.

Han havde sexuelt misbrukt og voldtaget avdød kvinder.

Og fra 2008 var han begyndt at optage video af, at han gjorde det.

Og de mange, mange billeder, de havde samme syge indhold.

Video.

Udover dem, han selv havde taget, så var der flere millioner billeder

af sexuelt misbruk og vold, som han havde fundet på internettet og gemt.

I hans hjem fandt politiet 100 eksternes harddeske,

2200 disketter, 30 simkort og mobiltelefoner,

1300 CD'er og DVD'er,

og 34.000 printede fotos, DS negativer og filmruller.

Man var klar over, at der nok var langt flere offere,

end man kunne se ud fra det betydelige billedmateriel.

Man gettede på, at der kunne være flere 100.

Og man så så nødsad til at oprette en desideret hotline,

hvor pårørende kunne ringe til og melde sig,

hvis de havde nogen som helst mistanke om,

at deres nære havde været i hænderne på hospitalets elektriker.

David Fuller, som i overvis havde ventet på,

at Lihusets personale var gået hjem fra dagen,

så han kunne få adgang til de mange kølerum.

Udover det rettelige efterspil, det selvfølgelig fik for David Fuller

og det skal nok komme ind på, så havde det meget store konsekvenser for hospitalerne.

De måtte selvfølgelig lave omfattende undersøgelser

for at klarelægge, hvordan det overhovedet kunne lade sig gøre,

at han uforstyret havde adgang til lignet,

uden at nogen opdagede noget.

Selvfølgelig for at sikre, at det aldrig kunne ske igen,

men de måtte også til lommerne at betale betydelige summer

op mod 300.000 kroner til hver af de efterlatte,

for det travme, det var for dem,

altså for dem alle, at deres barn, mor, søster eller bedste mor

ikke havde kunne vile i fred.

Ja, og jeg har så mange spørgsmål.

Jeg tænker også, altså hvis vi taler om nylige døde personer,

og det gør vi jo for altså, hvad de har været i systemet, ikke?

Så var der ikke nogen af dem, der skulle obtuse os,

efter han havde haft fingrene i dem?

Ja, godt spørgsmål.

Der er et enkelt sted, hvor det helt kort stod beskrevet,

at der lå en rapport et sted om, at han var under mistanke i 2008,

for at ha' gjort noget med et li.

Men der var altså ikke blevet gjort mere vitte dengang,

så nogen havde måske vist noget,

men der var ikke blevet gjort noget vitte.

Og om det har været sådan et tilfælde der,

hvor de så har opdagede et eller anden efterfølgende,

det ved jeg simpelthen ikke, men der var jo så heller ikke blevet gjort noget vitte.

Det var i 2008.

Hvis vi er nu i 2020,

for at han blev bostet for det her, ikke?

Ja.

Så han var jo nekrophil.

Det var han.

Han var nekrophil.

Og hvad er det?

Altså så man simpelthen,

det er tilsrukket af.

Altså der ligger bare et koldt, blåligt dødt lame på et metallbord.

Ja.

Og man kan forestille sig, hvordan det bevæger sig.

Altså er det det, der er...

Altså det kommer jo an på, hvordan det er stivheden,

det som er ikke.

Prøv at høre.

Det er måske en af de ting, der er så mange ting,

der er meget svært at forstå, ikke?

Men det er virkelig svært at forstå,

fordi...

Hvordan opstår den sexualitet?

Normalt kan man kalde det en sexualitet.

Det kan man vel.

Det kan man. Det er det.

Normalt har det her med vold og voldtægt noget med magt at gøre.

Ja, det var lige præcis det, jeg så havde tænkt det.

Men i denne her situation...

Ja, du har magt over en død kræftvalg.

Det kan alle jo gøre.

Er det noget med ydmyrelsen?

Altså han gjorde jo alt muligt.

Han havde videoer af, og han voldtog de her døde kroppe,

men han havde også gjort alt muligt andet.

Udstillet dem, positioneret dem, taget billeder.

Alt muligt, ikke?

Men er det noget med, at det er så sygt at få skroet,

at der opstår en eller anden,

altså at han bliver opstemt ved det, altså i det, han gør det,

fordi det er så forbudt.

Det er så forbudt.

Det er så forbudt.

Det kan der sagtens være noget om.

Det er allermest forbudt.

Det er allermest forbudt og skamfulde.

Ja.

Ja, og...

Og ulækre.

Og ingen ved, at jeg gør det.

Jeg kan slæppe sted med det, og det er jo eskaleret for vildt.

Altså han har op mod en million billeder af det her,

og jeg ved ikke for meget videomateriale.

Det var ikke nok for ham at gøre det et par gange,

og så bare når jeg smøder igen, se videoerne.

Hård lige nu, mens vi sidder og snakker.

Der har jeg en teori om, hvornår det her er opstået for ham.

Kan du ikke lige prøve at holde mig fast i den tanke,

for jeg vil gerne fortælle dig resten af det her til færdien igen.

Ja.

Og så ved siden af alt det her, så var det hans hobby at kigge på fugle.

Det fandt han også lige tid til.

Altså, jeg ved ikke, om det var en menneskeligning for at være ude i verden med et kamera.

Ja, det har du ret i.

Ja.

Selvfølgelig har han været fucking ligeglad med fugle.

Ja.

Ja.

David Fuller kom for retten i starten af december 2021,

og enklæskriftet var langt.

Først og frem stod han tiltalt for Voldtægt

og drab på Wendy Anne Nier og Caroline Pierce

med Fomunders mellemrum i 1987.

Men så var der også 32 individuelle anklægepunkter om sexuell penetration alig,

altså 32 individuelle afdøde voldtægsoffere.

Så var der et samlet punkt, som handlede om anden penetration af 27 afdøde,

8 anklægepunkter om at have taget uansændelige billeder af børn,

4 punkter om at ligge ind med ekstremt pornografisk materiale,

i alt fem forskellige anklæger om pornografisk udnyttelse af børn

og endelig en anklæge om at have beluret nogen.

Så måske havde det været ham politiet,

havde mistanker om huserede i området

og kiggede ind gennem folks vinduer tilbage i 1987.

Det er da rimelig satynligt.

Det er ikke helt utænkligt i hvert fald.

Men er det utænkligt at forestille sig, at han har slået andre ihjel?

Jeg tænker, det må de jo have undersøgt,

men det her med, at han var optaget,

han havde også downloadet en masse vold,

billeder af vold og pinsler.

Så han var jo optaget af det her med at gøre andre undt

og gjorde det jo så selv.

De havde ikke kunnet knytte ham til nogen.

Det er jo nødt til at lade det stå og være ved det, ikke?

De havde ikke kunnet finde beviser for, at han har gjort andet.

Det virker bare vildt, ikke?

Når han var så aktiv, som han var, at han lå det være ved det?

Og at han starter med en brutal voldtægt, som ender i drab.

Det ville have været mere naturligt, at han startede med voldtægt.

Altså, han startede med at belure, så begik han indbrud,

så eskalerede det derfra op til drab, ikke?

Men de havde ikke kunnet stykke det samme i hvert fald.

Men der er rile anklagepunkter at tage her, kan man sige, ikke?

Ja, og han er jo sær, mor der.

Ja, ja.

David fodder indrømmet de tiltalpunkter,

der angik nekrophili og misbrug ali, som han ikke kunne komme udenop.

De mange punkter, hvor anklagemyndigheden havde bevismateriale

han selv havde produceret, men han nægtede stadig drab og voldtægt.

Men fire dage inde i rettagen, med flere fremlagtige bevisere,

ændrede han sin forklaring, og tilstod endnu flere tilfælde anekrophili

og drabne på Wendy og Caroline.

Jeg tror ikke han havde indrømmet, hvis han kunne se en vej udenop.

Men det var ikke kun bilder og videoer af,

hvad der var foregået på hospitalerne, som politiet havde fundet i hans hjem.

David Fuller havde samlet på mindre om sin drab.

Man fandt bevisere for, at han havde besøgt Buster Browns og Super Snaps flere gange efter 1970.

Man havde også fundet et billede af, at han stolt poseret ved gryften,

hvor Caroline Pierce blev fundet drabt.

Han står i cykeltøje og smiler til kameraet.

Og man har fundet bilder fra cykeltur i den gade, hvor Wendy boede.

Han havde simpelthen forvandet lige at køre forbi finde og gerne steder,

tage bilder og tænke tilbage på, hvad han havde gjort.

Ja, næsten helt stolt.

Ja, der var et enkelt sted.

Jeg læst noget om, at han også havde været forbi gryften i den mellemliggende tid fra Caroline blev drabt til hun blev fundet

for at besøge og måske gøre noget ved livet.

Når man tænker på, hvad han også stod anklagede for,

og at han beviseligt havde genbesøgt stedet senere, så er det nok ikke utænkligt.

Men jeg mener altså ikke, at det var noget, man fandt bevist.

Men det var her, jeg kom i tanke om det, hvor jeg lige stoppede dig før.

Og tænkte, hvad nu, hvis det her er rigtigt?

Det er jo ikke utænkligt, vel?

Og så fandt han ud, det var i 1987, og så fandt han ud af.

Det er der med at voldtage et li.

Han var tilbage, han havde drabt Caroline, han havde voldtaget hende,

og så det gik han tilbage og voldtager livet.

Det er for fedt for ham.

Ja.

Fordi det er 1987.

Ja.

Så det er 1989, engang, altså vi snakker lidt over et år efter.

Der har han fundet arbejde på et hospital, og adgang til li.

Og det kunne også forklare, hvorfor der så ikke var flere drab.

Fordi han simpelthen fandt nødelse nok i line.

Han fandt en anden måle at få afløb for sygelyster på, ikke?

Ja.

Ja, det var en tanke.

Så det var heller ikke lige så risikabelt?

Nej, tydeligvis ikke, for det kunne han gøre rigtig, rigtig mange år,

før han blev opdagede, ikke?

Det kunne der godt være noget om.

Det er en tanke i hvert fald, men jeg blev nødt til at lige sige,

det var jo ikke noget, man fandt bevist.

Det var noget, man fandt var sandsynligt, men det indikker man at være en del af dummen.

At han havde var kommet tilbage og havde voldtaget Caroline efter sin død.

David Fuller kunne ikke stille noget op mod de mange beviser,

og han ændrede sin forklaring til, at det godt nok var ham, der havde voldtaget og drabt,

Wendy and Neil og Caroline Pierce,

men han havde det, at han ikke kunne holde sig fuldt strafferatsligt ansvarlig

i det, hans mentale funktioner var svækket.

Altså han popper op, det siger en eller anden form for grad af udviklingshemmedhed,

hvis man kan sige det sådan, ikke?

Ja, altså ikke sindssygt om, men han sagde, han var mentalt udfordret.

Ja, han var mentalt udfordret, så de kunne ikke helt holde ham ansvarlig for det, han havde gjort.

Det må de jo kunne undersøge om det.

Altså det var der ikke nogen, der købte det.

Der er ikke nogen, der køber, når man er 67 år,

og ud altså har levet et helt emind i familieliv,

og har haft en lang karriere som elektrigger.

Og fule kigger.

Ja, og fule kigger.

Det var ikke noget, anglæren var bekymret for,

men jeg har det svære at ikke kunne finde noget om nogle mental report,

men det har altså under alle omstændigheder ikke været noget, som ændrede udfaldet af sagen.

Det er ikke noget, vi kommer til at høre om igen senere.

Det var nu heller ikke et spørgsmål for anglæremyndigheden om at bevise,

hvad David Fulders havde gjort,

men om at gøre det klart for retten, hvad omfanget af hans undskab og pervacitet var.

Libby Clark fra anglærens siddede udtalte,

David Fulders dybt forstyret forbrydelser er ulig alle andre.

Jeg har mødt i min karriere og uden fortilfælde i Brits grætshistorie.

Denne meget farlige mand har påført utalige familier ufatlige lydelser,

og han indrømede først sin længe velbevejde hemmeligheder,

da han blev konfronteret med overvældende beviser.

David Fulders har med sin ukontrollerede følelse af sexuell beræddilse

behandlet Wendy Neill og Caroline Pierce med ekstremt undskab.

Bække kvinder var simpelthen bare hjemme eller ligevendt tilbage fra arbejde, da han overfaldte dem.

Hun afsluttede sine tale sådan her.

Fulders røstende forbrydelser sluttede ikke med de to drab.

Han fortsatte med at misbruge sin tillidsposition som hospitalselektrikker

på den mest groteske måde man kunne forestille sig.

Ingen britisk domstol har nogen sende set misbruge af afdød i denne skala før,

og jeg er ikke tvivl om, at han ville være fortsat,

hvis det ikke havde været for denne umhyggelige efterforskning og rettforfølelse.

Til sidst pointerede hun, at det ikke var en lukket efterforskning,

hvis politiet kunne identifisere flere offere for nekrophilie og misbruge,

så ville man tage det op til overvejelse, hvad man skulle gøre derfra.

Det var et frygtligt arbejde at identifisere de mange afdøde.

Der sad efterforskere at skulle prøve at sammenholde officielle registrer,

spotte tatuberinger og navneskælte på billeder og videoer,

for at se om man kunne navne giv flere offere.

David Fuller havde også selv lavet optegnelser,

notespører og navngivet filer med offres navne og dator for overgrebne.

Alt blev brugt i det her uendelige identifiseringsarbejde.

Der er, som jeg sagde, ikke noget, der tyder på, at han har mere end to drab på samvittigheden,

men som vi snakkede om lige før, så er timingen jo så ledes,

at han fik adgang til lige kort tid efterdrappet på Caroline Pierce.

Ja, jeg sidder faktisk også og tænker om, det betyder overvældet også,

at de har fortalt de pårørende.

Altså det går jo i nogle tilfælde jo mange, mange år tilbage,

at deres mor selv og barn selv,

måske også bedste mor lige er blevet misbrukt af ham.

Altså det er jo så stort et chok så mange år senere,

givet videre, om man har overvejet at lavere med at fortælle det.

Nej, det gjorde man ikke.

Det blev beskrevet, at man ventede rigtig, altså så lang tid,

man har hovedet kunne til at komme noget frem,

og til man var sikre og folk, altså personerne og offrene var identificeret.

Men så fortalte man det altså,

og det blev også beskrevet, hvordan de her familier var traumatiseret.

Altså nu fik de ikke lov til at huske deres kære,

som de måske i stille var sået ind, eller alt muligt andre gode minder,

der var rigtig mange af dem som talte om,

nu kunne de bare kun se for deres ændreblik,

at han var i gang i Lihuset, ikke?

Men jeg kan ikke helt beslutme mig for,

om jeg faktisk synes, man skulle have lavet et vær med at sige det.

Ej, det kan man jo ikke.

Hvorfor?

Fordi der er blevet begået noget ulovligt,

og der skulle køre en ret sag, hvor alle de her beviser også skulle fremlægges.

Jamen, kunne man ikke have gjort det uden at have?

Og de var i det, synes jeg.

Altså, det er frygtligt, men man har jo ret til vide det,

og de havde ret til afstatning.

Ja, det er jo så det, ja.

Ja, det er forfærdeligt.

Så kunne man måske sige, at man ved, der er sket noget helt forfærdeligt,

hvor mange detaljer, hvad du har, ikke?

Ja, tror du han bruger kondom?

Ej, det ved jeg som han ikke.

Måske var det derfor, at man ikke er opdagede noget.

Ja, og mit næste spørgsmål er, kan man på at drage sig en køn sygdom,

hvis vedkomnet er død?

Ej, det tror jeg ikke.

Der skal jo være blåd cirkulation.

Altså, du tænker på, om han kunne have fået...

Nej, nej, ikke at de fik noget, men at han,

fordi prøvde jeg at tænke på, hvor mange forskellige li han har været sammen.

Jeg har jo hørt den der vandrehistorie tusind gange med,

for det kunne den, altså den er jo så sindsygt,

med nogen, som har hørt fra nogen, at de har fået...

Men det er altid min venindens veninde har fortalt, at...

Ja, hun kom hjem fra rejse og havde byller i munden,

men havde været sammen med en fyr, og det viser så...

Så har fortalt lagen, at lige de byller eller lige de knupper,

kan man kun få, hvis man har været sammen med en, der har været sammen med lige.

Det er en vandrehistorie.

Og så har vi jo bare undersøgt det, og det kan ikke lade sig gøre.

Men om det er så, fordi man slet ikke kan blive smittet af noget fra et li,

det ved jeg ikke.

Det er en Google-søgning. Hvad kan man blive smittet af noget?

Jeg vil også simpelthen på, Google kan hjælpe os her,

men jeg ved, der er rettsmediciner på linjen.

Ja, det skal vi lige få noget af.

Vi vil gerne videre, om man kan blive smittet af noget fra et li.

Det var jo mange.

Mange, mange, mange.

Ikke?

Ja.

Han må nesten have brugt kondom.

Ja, den detalje, jeg kender, er svær, ikke.

Men jeg er sikker på, at der sidder nogle traumatiserede efterforsker,

og har set videoer nok til at kunne besvare det spørgsmål.

Oh, god, ja.

Ja.

Og så sætter jeg et kag, altså sådan...

Står og fiffer rundt med et kamera, og sætter det op,

og lige den rigtige vinkel, og så...

Og hvad så, sidder og ser de igen derhjemme, mens konen sidder ind ved siden af,

og ser børne ved, eller hvad?

Men det er så det næste.

Ja.

Hvorfor færdeligt har det her været for husstro og børn at få vide?

Jeg ved ikke, om han havde børn, det er slik nevnt noget sted.

Nå, jeg ved ikke, hvorfor jeg troede, du sagde, han havde tre børn.

Nej, nej.

Okay.

Ja.

Man tre husstroer, han havde haft.

Han havde været givet flere gange.

Ja.

Den kommer.

Men stadig for hans nære...

Selvom han ikke havde børn, han havde haft mest...

Ja, tre husstroer.

Ja.

Han havde nok også haft børn, men de havde nok været søde at holde dem helt ud af den her fortælling.

Jo, jo.

Men uanset hvad, så de har fået der videre på et tidspunkt, ikke?

Far, mand.

Far, eller min mand.

Jeg er ikke ude at kigge på fule.

Hvor stort et chok er det, at få der vide.

Altså, en ting er, min far har slået nogle ihjel, eller min far har voldtaget nogle.

Det må være noget af det værste at få videre, ikke?

Jo.

Men så...

Alt det her.

Han gik amok i et lige hus også.

Ah, mand.

Ja.

I flere år.

Ja.

Og hver gang du troede, at han var ude og cyklet sig i en hyggetur, så var han ude at tage billeder af de steder, han havde drabt og voldtaget og smidt lige.

Ja.

David Fulder blev demt skyldig i alle anklager.

Han fik 12 år for de mange tiltillepunkter, som omhandlede nekrophili, misbrug og ekstrem porno,

og livstid uden mulighed for prøveledslagelse for drabne på 25 år i Wendy Anne Neale og 20 år i Caroline Pierce.

Anklageren holdt sit ord, og i november sidste år måtte David Fulder i retten igen.

Denne gang tilstod han 23 tilfælde nekrophili og misbrug og liv,

og måde to fire år ekstra, som han kunne lægge oven i, at han aldrig kommer ud.

David Fulder kommer altså ikke ud af fængselet før han selv skal besøge ligehus og kapel,

og han har ingen mulighed for at blive prøveledslaget overhovedet.

Nej, men det visste også rimeligt nok ikke.

Altså han var på fri fod i så mange år efter at slå de her unge kvinder.

Han er også, hvad er han så nu, så er han 68 nu, så det tænker jeg ikke, han når.

Og slet ikke, hvis man kan foroverføre et kønnssygdom fra lige.

Nej, Gud.

Men tak til ham for at have filmet det, selvom det er grotesk, at han gjorde det, så fællede han jo sig selv på den måde.

Ja.

Også også til...

De skulle nok have fået ham for de drab alligevel.

De havde hans dine af, de kunne...

Altså de havde ham i området.

Men man havde jo slet ikke været klar over omfanget af det her.

Det har selvfølgelig været en del af omfattende undersøgelser.

Har man jo også været nødt til at kigge ind i, hvor udbredt er det her lige?

Ja, det er jo det næste.

Fordi, altså, England er jo kendt for SisiTV, der er offentlige videoovervågning, stort set alle steder.

Bare ikke lige nede i kælderen.

Jo, også i kælderen, så man kunne også se ham gå ind med sin elektrikkerkasse på ligehuset.

Men der var jo selvfølgelig ikke derinde.

Der var ikke nogen, der undrede sig over, hvor tid...

Der var rigtig meget galt eller galt...

...hans måske havde herinde hos lignet.

Ja.

Men der skulle være udkommet, den har jeg så ikke lignet efter,

men der skulle være udkommet en kæmpe rapport, eller udkommet en kæmpe rapport i år,

som også på en eller anden måde så prøver at undersøge, at det her er en udbredt ting.

Altså har folk med nekrophile tilbøjligheder

forvandet og få job i nærheden af et ligehus,

og sikrer vi ikke de afdøde godt nok?

Og hvad er omfanget af mennesker med nekrophile tilbøjligheder?

Altså skal vi måske lige undersøge, hvor stammer det fra?

Altså det er jo fordi det er jo ingen, der indrømmer,

og der er heller ikke nogen, der finder ud af det?

Nej.

Fordi i modsatning til udøvende pedofile, så er der et offer, som kan fortælle om...

Ja, det er ikke...

Men jeg tænker heller ikke, at det er en nem pedofile at have,

altså fordi det er jo ikke super tilgængeligt.

Men mindre, du har specifikke job.

Det var jo det, vi talte om.

Graver.

Den fik vi lige skudt mis tanken over på de stakkelsk graver.

Igen, undskyld.

Ja, det er det godt.

Der er lavet en helt ny dokumentar om den her sag.

Den udkom i år, men den er ikke tilgængeligt lige nu i Danmark,

som i overhovedet ikke så her med en opfordring til streaming-chænistern om at få fingeren ud,

fordi den vil rigtig gerne se.

Hvorfor har jeg ikke lige skrevet ned, hvad den hedder?

Vi kan godt lige finde på en titel.

Prøv at komme, prøv at finde på én, mens jeg lige...

Jeg har allerede glemt, hvad han hed David.

David Fuller.

Ej.

Ej.

Den hedder...

Jeg kommer kun på helt groteske ting.

David Fuller, monster in the morgue.

Ja, det er nok meget passende.

Ja.

Den har fået god anmeld til, at jeg vil gerne se den.

Men så er det noget med en VPN-adresse, og det er betalt for en britisk tv-chænister.

Nå, vi må løbende holde øje.

Ja.

For at fortælle om drepene på Wendy Neale og Caroline Pierce,

og alle overgrebene begåede af den nekrophile David Fuller,

og jeg brugte artikler fra The Daily Telegraph, Daily Post, The Kent and Sussex Courier,

The Mirror, BBC News, The Guardian, Sky News, CPS, som er The Crown Prosecution Service,

altså den britiske anklagemøndighedshjemmeside,

The Independent, Evening Standard og Tonbridge Well Courier.

Ja.

Og en hel masse andre.

Ja.

Vi vil bekomme god sommer til alle jer, der ligger i strandstolene.

Ja, præcis.

Jeg vil så lige sige, som en lille bonus behind the scenes,

så kan jeg fortælle, at der åbenbart var en meget dygtig engelsk god spiller ved sammenavn som Caroline Pierce,

og hun lavede rigtig mange flotte resultater op gennem slut 44'erne og 90'erne,

og de kom alle sammen i evisen, og det gør jeg ikke arbejdet med sådan en sag her,

og super meget hæmmer.

Ja, nej.

Jeg støtte jo faktisk på den her sag til en mini.

Jeg læste en af de her artikler fra godt et halvt år siden om denne her absurd elektrikker,

der var dømt for at have voltet alle de her lige,

og så tænkte jeg, wow, jeg kan slet ikke forstå.

Jeg har ikke hørt om det her.

Nej.

Det må jo have været ude alle sidder,

og det er jo ingen særlig længe siden han blev dømt.

Nej, det var det ikke.

Men altså, jeg fandt jo løn hurtigt ud af, at der var langt langt mere til den historie,

end jeg havde kunne forestille mig, ikke?

Ja.

David Fuller.

Det er jo så langt ud.

Det er jo så langt ud.

Og hvor er det godt, det her med fremskridtende indenfor DNA-metoder, ikke?

Altså, vi ser jo virkelig mange sager fra, altså som at 20, 30, 40 år gammel, som bliver opklaret.

Det er så godt.

Nu.

Endeligt.

Ja.

Og så er der jo en tilfredsstilse i, at det er en, der stadig er i livet og som kan tage sin straf,

og det er ikke vist, at der er en, som er død for mange år siden,

og aldrig skulle stå til ansvar, ikke?

Ja, netop.

Jeg ved, at Wendy's far, det svære døde inden det her udspildede sig,

så han fandt aldrig ud af, hvad der var sket,

og hvem det var, der havde gjort det.

Men det må betyde, at Wendy's mor fik sit, jeg vil ikke sige ønske, det lyder positivt,

men hun har kunne se, hvad det så var for en mand,

hvad for et menneske, der kunne gøre sig noget i.

Ja, og noget at se ham blive dømt for det,

og se ham blive straffet.

Prøv at høre.

Der er så meget, der tyder på, at han har prowledet,

som det hedder i området,

når man har prøvet at skrive alle adresserne ind,

på alt, hvad jeg havde, på Wendy's adresse, på hendes arbejde,

på Carl's adresse, på hendes arbejde,

hvor han har arbejdet hende og sådan noget,

og vi danner bare sådan en lille bitte, bitte, bitte cirkel.

Og det er det området også.

Og det passer jo også med, at de helst vil ud og jage i et område,

hvor de føler sig trykke.

Han kendte, at jeg kunne godt tænke mig at vide,

om de fandt et endeste fucking billede af en ful.

Jeg tror, jeg er simpelthen ikke på.

Det må være... Det spørgsmål, og så...

Køn sygdom.

Det er ham med køn sygdom.

Det svever.

Fryggelig sag.

Og han blev så heldigvis...

Eller han stoppede sig selv, kan vi sige,

det, han fandt et andet afløb,

da han fik adgang til lige på hospitalet.

Eller de ikke har fundet...

Nej, det er svært at sige ikke, men...

Men jo, et meget, meget, meget sygt individ.

Fordi... Altså, han slog hjælp...

Altså, han gav den gas...

Han prøvede, han belurede, så det gik han indbrudet.

Nu fik du ikke fat i den mental rapport der,

men måtte ikke, at konklusionen var,

at han havde nogle seriøse personlighedsforstyrrelser.

Det tænkte jeg ikke kan være anderledes.

Det var simpelthen, hvad jeg havde valgt at tage med.

Den kan jeg godt stå på medvælt.

Den kan jeg godt stå på medvælt.

Vi skulle have med i dag.

Der var nødt af alt i den i hvert fald.

Ja, virkelig.

I april 2010 adopterede et amerikansk ægtepar Michael og Christine Barnett,

en 6-årig pige fra Ukraine.

Natalia Grace havde hun.

Der var tale om en rigtig overskudsfamilie.

De havde en data, fordi de havde tre drengene i forvejen.

De havde gode jobs, var velhavne og virket i det hele taget velfungerende og stabile.

Det kørte for dem.

Og det var også nødtvendigt for med adoptionen.

Natalia sagde de ja til at påtage sig en rigtig stor opgave.

Ikke bare var der tale om et 6-årigt adoptivbarn fra et andet land,

som man kunne forestille sig vil have nogle psykiske udfordringer,

med en hård start på livet.

Hun var også født med dvevvækst og havde derudover skolejose, som giver skævhed i ryggen,

og derfor havde hun altså brug for særlig hjælp og pleje og omsorg.

Det gik godt den første tid hos Barnettfamilien,

men efter et halvt år begyndte Natalia i følge Michael og Christine at vise sit sane ansigt.

Det er næsten ikke muligt at nævne alle beskyldningerne mod hende,

men de oplevede blandt andet, at hun stod for frodeanden, at der er seng, men kniv med dem natten,

at hun ofte ydrade ønske om at slå dem og drengende hjælp,

at hun forsøgte at drepe Christine ved at helde kemikalier i hendes kaffe,

at hun tisede på sin brødre og generelt var voldig og havde en sexualiseret adfær.

De havde det også, at de havde opdaget, at hun havde pubeshår og menstruation,

og at hun ikke var vokset siden de havde fået hende,

og det ledte dem til at konkludere, at Natalia i virkeligheden var langt ældre end de 6 år de troede hun var, da de fik hende.

I virkeligheden var hun en voksen sociopathisk kvinde fra Ukraine,

som ville slå hele familien i element, de hun var kommet for at udnytte dem og i hverste fald dreb dem.

I 2012 ansøgte de derfor retten om at få ændret Natalias ældre juridisk, det gik en døm og med til,

men Trylleslag blev det besluttet, at hun ikke var 8 år, men 22.

Og ikke længe efter besluttet, Christine og Michael Barnett så for at flytte til Kanada,

hvor deres elste sønd skulle starte på universitetet.

Men uden Natalia hende lå de blive i La Fajette end de andre, hvor de installerede hende i en etværelses lejlighed i et fattigt utrygt kvartær.

Siden gik historien viralt i hele verden, det kan mange sikkert huske,

en voksen kvinde fra Ukraine havde udgivet sig for at være et barn,

og denne her voksne kvinde havde ordentlig købet dvevvækst.

Det handler denne her anbefaling om, som jeg har med i dag, og synes du skal se dokumentarserien på Discovery Plus,

der hedder The Curious Case of Natalia Grace, den strekker sig over 6 episode, så det er noget af en mundfuld.

Men den undersøger altså, hvad der er op og ned i denne her sag,

var Natalia en voksen farlig kvinde, da hun landede hos familien Barnett,

eller lyver Michael og Christine om det hele.

Efterlåd de et hjælpeløst barn, i jo et barn med store fysiske udfordringer, som knap kunne gå,

helt alene i en lejlighed.

Og ikke bare det, hvad blev hun udsat for hjemme hos Michael og Christine i de år hun var hos dem.

Ja, altså hvis deres historie er falsk.

Præcis.

Ja.

Jeg har nået at se, at det er 3 eller 4 episode.

Ja.

Ej, altså det er ikke fordi, at dokumentaren er dårlig lavet.

Du må ikke sige det, men jeg kan simpelthen ikke finde ud af, hvad der er op og ned.

Nej, det er helt grotesk.

Men det er jo så bare fordi, de er så rundt i, at de virkelig kommer hele vejen rundt,

og de belyser den fra alle sider.

Så jeg er stadigvæk der, hvor jeg sidder og tænker, er det det en eller er det det andet?

Jeg ved det ikke.

Ej, du skal altså lige have det sidste mål.

Ja ja, det skal jeg nok have noget med.

Men det er måske meget godt, at du ikke lige har set det sidste,

fordi så vil jeg straks have lyst til at tale med dig om det.

Altså, jeg har brug for at race sammen med dig.

Ja, du sætter ikke forvirret ud, ikke?

Nej, det føler jeg faktisk ikke.

Så spoiler du jo også, ikke?

Ja.

Er du faktisk lige nødt til at se det sidste, fordi det er så langt ude?

Ja, det er ikke fordi, jeg har givet op på den, jeg har bare ikke noget af det.

Men den er også langt, og den er også for langt.

Altså, det er seks lange afsnit, den kunne være fortalt på den halve tid.

Er du der, Camilla?

Ja, jeg ved det godt.

Og det er også derfor, det er seriøst, ikke?

Ja.

Altså, den kunne virkelig være fortalt på den halve tid.

Jeg synes faktisk, det er ikke verdens bedste serie i sig selv,

men man skal se den for historien.

Ja.

Jeg synes jo, de er super grundige.

Altså, de når hele vejen rundt.

Det er bare ikke lige kun kæmpe der, darling.

De veler ved alle detaljer.

Ja, det gør de virkelig.

Det er en god anbefaling.

Det er en langt ude i historie, og du må prøve at høre.

Du er nødt til lige at se det sidste, fordi så kan du være vred sammen med mig.

Jeg vil gerne være vred sammen med dig.

Det er faktisk en af mine yndlingsting.

Ja, også min.

Ja.

Øh, ja.

Så det skal jeg helt klart, jeg havde troet, jeg skulle snuppe den på et tidspunkt,

men jeg skulle lige se den færdige først.

Ja, det var langt.

The curious case of Natalia Grace på Discovery Plus.

Og så kan man bag efter lige gå ind og nerbe den episode af Dr. Phil på YouTube,

hvor hun medvirker bag efter.

Ja, den ligger herinde.

Men væn til bag efter.

Ja, ja, okay.

Jeg kan jo faktisk også godt huske at sage, at nu...

Kan du ikke huske, at jeg laver skrifter?

Jo, men hvad sker der for denne her?

Det var faktisk ikke lige gået op for mig, det var den samme.

Så?

Jeg ved ikke, hvor mange sager, at den type ting, der kunne være derude.

Men det...

Nej, jeg kan ikke sige det mere uden at spørge.

Nej, du kan, nej.

All right.

Det var det for i dag, der var en sag og en anbefaling.

Og masser om mørke.

Og det må man sige.

Vi havde mange spørgsmål i dag.

Om alt muligt fra knollet igen til begravelser, til...

Ja, det skal vi lige have styrket på.

De helt mørke.

Ja.

Meld gerne lige ind, hvis du er rettsmediciner eller har anden grund, som vi ikke behøver så videde om.

Hvorfor du ved, at man kan blive smittet fra li, så vil vi gerne vide det.

Ja.

Og det må nære også kunne sige.

Det tænker jeg også, de kan.

Ja.

Og ellers var det det for i dag.

Skal vi lige afsløre, at der er noget særligt på tapeted på mandag?

Ja, det kan vi godt.

Hvis alt går vel, så er det et sær afsnit, vi udkommer med på mandag.

Det er rigtigt.

Og det bliver...

Det bliver interessant, men det bliver også tungt.

Ja, det gør det.

Og vi siger, hvis alt går vel, fordi, at vi har ikke lavet det nu, og man ved ikke, hvordan det går.

Nej, nej.

Men det er planen i hvert fald, og så er vi jo også retur mandagen efter det.

Og så er det først der, efter, at vi går på sommerfærd.

Ja, og det jeg har med om to uger af det, så...

Ved du det allerede?

Jeg ved det.

Ej, selvfølgelig ved du det.

Du er i gang.

Det er langt ud af os.

Ja, men det vil jeg se frem til, selvom der er lidt tid til.

Det kan du roligt gøre.

Det gør jeg.

Og indtil der, så må I fortsætte med at nyde sommeren.

Ja.

Og tak for alle de søde beskeder.

Altid.

Ja, det synes jeg også er vigtigt at se.

Ja, vi læser mal sammen.

Jeg håber jo, at vi har sagt det 1000 gange.

Vi håber virkelig, vi når at svare på mal sammen.

Husk lige det, vi også har sagt 1000 gange med.

Hvis du ikke har fået svare, så skriv lige igen.

Ja, jeg skriver lige igen.

Vi har, den er simpelthen bare lige forsvundet for os i indbakken.

Så send lige en emoji.

En lille sol eller noget.

Så husker vi dig.

Tror jeg nok.

Og hvis du arbejder for en streaming chance, så går du ned til udviklingsafdelingen

og bærer dem om at inkøbe monster in the morgue.

Ja, og hvis du arbejder i en butik, hvor du tænker, at et mørkt samtalespil vil passe perfekt ind.

Så skriv lige til os.

Ja.

Så er det, hvis det er for i dag.

Jeg skulle have noget til, fordi, og det glemmer jeg også hele tiden at sige,

ja, jeg tror, jeg skal have fattiget noget hos det medicin.

Denne her forkørelse og hos det, den har plade mig i tre uger nu.

Ja.

Det er så vildt.

Den vil bare ikke slippe sit tag i mig.

Og nu må det godt gå væk.

Nu må det stoppe.

Så jeg beklager, at min stemme har været meget anstrengt den seneste tid.

Ja, jeg ved ikke, om det lyder så slemt på den anden side,

men al de mange host forsøger vi også at søge til og fra.

Ja.

Så ja.

Godt, vi tales ved om en ugestid.

Det gør vi.

Der var lige en, det havde blivet lige optaget.

Der var en, der svade mig på marketplace.

Hun har reserveret begge tæpper til mig nu.

Prøv at høre, det snakker vi lige videre om.

Ja, det skal vi lige finde ud af.

Det ene er jo.

Ja, vi slår Stinge Saxpapir.

Ja.

Godt, du.

Vi tales videre.

Det gør vi.

Hej.

Hej.

Hej.

Hej.

Hej.

Hej.

Hej.

Hej.

Hej.

Hej.

Hej.

Hej.

Hej.

Hej.

Hej.

Hej.

Hej.

Hej.

Hej.

Hej.

Hej.

Hej.

Hej.

Hej.

Hej.

Hej.

Hej.

Hej.

Hej.

Hej.

Machine-generated transcript that may contain inaccuracies.