Mørkeland: Episode 218

Det virker som om, at resten af verden har valgt at holde sommerfælde ligesom regnen, giv os et intøv.

Vi venter lige tre uger i nu.

Vi har mere i posen, inden vi smutter på ferie.

Ja, og så holder vi ferie ind i posen.

Det virker som om, at resten af verden har valgt at holde sommerfælde ligesom regnen, giv os et intøv.

Vi venter lige tre uger i nu.

Ja, inden vi smutter på ferie.

Ja, og så holder vi ferie ind, når andre er kommet tilbage.

Men sådan er det.

Sådan er det bare, fordi det det passer dig bedst at tage til USA.

Hvad hedder ugerne?

32, 33 og 34.

Ja, så kan man lige forberede sig på det.

Der udkommer vi ikke.

Ja, jeg så lige en besked ind.

Vi gik ind om en, der sendte en kiste med svampe.

Vi snakket om sidste her med svampe.

Vi snakket om det her med, hvordan man kunne blive begravet sidst,

om man kunne ryge i samme kiste, samme uger.

Det tror jeg er godt, man kan lære det til.

Ja, det er godt.

Altså, hvis man ikke kan, så ligger man jo i sin familiegrave,

og så bliver man jo blandet under vejs.

Tænker jeg noget alt, det er ligesom forgår.

Men, der var en, der sendte en besked.

Jo, men det er noget andet.

Ja, jeg ved godt, det er noget andet, du mente.

Fordi jeg taler specifikt om at få blandet sin aske,

med en andens aske,

eller at blive begravet siden af hinanden, i kisten, sammen.

Men det kan man åbenbart også godt.

Det kan man godt.

Det er lidt mere kompliceret,

og man skal lige have det planlagt ordentligt,

hvornår man dør,

og hvordan man har tænkt sig at gøre det.

Men det kan altså gøre.

Nej, det jeg ville frem til var,

at der var en, der sendte en besked om,

at man, jeg tror ikke, det er i Danmark,

men et eller andet sted i verden,

kan man blive begravet i sådan en slags lille svampehabitat,

sådan som man ret hurtigt bliver for svampe.

Ej, så bliver man simpelthen optaget af de her svampe.

Det er ikke noget for mig.

Det er simpelthen ikke noget for mig.

Nej.

Jeg kigger ikke i en champagneong.

Jeg hader champagneong.

Så du vil ikke være i en.

Jeg vil simpelthen ikke ligge i en champagneong kiste.

Nej.

Det ville være den ultimative tortur.

Ja, det havde jeg ikke lige overvejet.

Ej, men det er selvfølgelig godt,

at folk er begyndt at tænke i bedre muligheder,

istedet for at ligge.

Bæredygtige muligheder.

Ja.

Og det er også noget med, at man kan blive en form for cremeret i vand.

Man kan sagtens få en rigtig fin pap-kiste,

som ligner en helt og mindelig kiste,

men hvor der er tænkt over bæredygtighed og sådan nogle ting.

Så we're getting there.

Og så er det vel også langt billigere?

Det ved jeg sgu ikke om det er.

Jo.

Så er en kiste sådan noget håndskovede marhon i et eller andet.

Tror du ikke, at det kan være sådan, at der bliver lavet så få af dem,

at det ikke er rigtig en ting i nu, så det er en sær produktion.

Hvis der bliver lavet 8000 marhon i kister på samlebond i Polen,

så koster det mindre end hvis man skal specielt fremstille 10 pap-kister i hørshold.

En pap-kiste er vel pap.

Altså det kan vel ikke koste særligere.

Så snakker du sådan en pap-kasse, den jeg så, den ligner en kiste.

Ja, ja, men jeg taler bare en pap-kasse.

Ja.

Ja, men kan videre om de så overhovedet skal specielt fremstille.

Så vi kan bare gå ned og hente dem, der bliver smittet ud nede i netto.

Det ville faktisk være fint.

Jeg stiller ud også lidt, men det ville være fint for mig.

Bare lige tage whatever.

Ja, ja, fordi regningen efter sådan en begravelse

og folk tider det jo på et uventet tidspunkt, ikke?

Ja.

Den er jo voldsomt.

Ja.

Og heller lige, hvad koster?

Men jeg synes da, det kan vi da lige hurtigt finde ud.

Hvad koster en pap-kiste?

Hvad koster en kiste?

Hvad tror du?

Jeg tror, at en standard, den billigste kiste du kan få,

koster 8.000 kr.

Og så op efter.

Inden på begravelse i Danmark, står der i hvert fald,

at en standardvid krimeringskiste med fuld opredning,

dyne og poede, koster 6.000 og 95.

Okay.

Ej, det var da rimeligt tæt på.

Hvorfor skal man have dyne også?

Og så skal man betale for en ugerne bag efter os.

Hvorfor man skal have dyne?

Ja, det skal man da.

Du skal brændes.

Skulle der fuldstændig ligegyldigt, hvordan du lægger.

Ej, det er det da ikke.

Du skal da så meget læg godt på dine sidste snokke tur.

Okay.

Jeg vil heller lægge på champagne.

Ja.

Men det var altså ikke det eneste, vi snakket om,

sidst i forhold til, hvordan man kunne komme af dage og ende.

Du talte om den her sag med en, der fandt et kranje under en bænk.

En pose.

Ja, har du tænkt over, hvordan det kunne være?

Hvorfor?

Ja, men jeg køber da den historie med,

at der bliver nogen til over en gang imellem,

og så er der en, der har tænkt, den skal jeg have med hjem og renten

og stille den på hylden.

Altså en grave?

Ej, det vil jeg ikke i sådan set stillingsbetejen til pose,

så jeg beskylder nogen for noget.

Men vi har faktisk fået beskeder, der går i begge retninger.

De fleste lyder, at nej, nej, nej, nej, nej.

Det er der ikke nogen, der kunne finde på.

Ja, jeg graver, eller jeg kender graver.

Aldrig hørte om det.

Ej, aldrig hørte om det.

Nej, det er slet ikke sådan, man gør.

Man har jo ikke rette grave,

man graver længere ned og lægger knollerne.

Længere ned, hvis der er noget tilbage,

dækker man til og så ny grav ovenpå.

Men så har vi jo rent faktisk også fået nogle beskeder om det modsatte.

Nogen, som har oplevet, at der er nogen,

der godt kan finde på at tage ting med hjem fra Kirkegaard.

Ja, blandt andet ham her, som skrev til os.

Kær Mørkeland, tak for en fantastisk podcast.

Jeg har lige lyttet til mini-episode 13,

og vil bare lige bekræfte det med graverne.

I forbindelse med min far's frafløtning,

skulle min bror og jeg tømme luftsrummet.

Der støtte vi på et krænje.

Letter og undrønne spurgte ved min far,

hvorfor der var et krænje på luftet.

Ej, prøv for at sælge, at du vil tømme din far's luft.

Og så finder du et krænje.

Noget, vi lige skal snakke om.

Jeg ville så hurtigt gå igennem så mange stager.

Min far er morter.

Min far er sær af morter.

Min far er skjuler, al muligt for mig, ikke?

De spurgte deres far, hvorfor der var et krænje på luftet.

Historien var, at han som ung medicinsk studerende

havde fået det af en graver fra hans hjemby på Sydsjælland.

Graveren havde et lille skur fyldt med menneskeknåler.

Krænjet blev efterfølgende solgt til en samler,

der havde hele skeletter og en stor krænje samling.

Og så slutter han af med at skrive, at opdagelsen og hele processen

giver ham stadig etiske marrigt.

Fordi det er jo det her med...

Okay, så er der en graver fra denne her kirkegård,

som har haft et helt skur fyldt med menneskedele.

Og hvad sælger det til samler og græder det op for?

Samler.

Sælger det til samler?

Samler.

Samler.

Hvem er I?

Hvem er I?

Hvad laver I og hvorfor?

Ja, helt ærligt.

Man kan ikke samle på menneskedele fra mennesker,

der ikke har bedt om at blive...

Samlet.

...gravet op og samlet.

Det er vildt nok, men jeg også, hvem er det?

Hvis hovedet har ligget på luftet,

jeg forstår godt, at der er nogle overvejelser at gøre sig.

Ja, men han kunne i hvert fald bekrafte, at...

Det er sket i historien.

Det er i hvert fald sket.

Ja.

Så fik vi også en anden besked fra en kvindelige lytter.

Hej Pia, lige en tanke, jeg havde, da jeg hørte sagen om det gamle kranje i posen.

Min ex-svigerfamilie var en lægefamilie af mange generationer.

Der var tradition for, at man afvede Anja,

når man var blevet optaget på medicinstudiet,

som man kunne bruge hende til at studere anatomi.

Anja var død som en ældre gikplade kvinde.

Detaljerne om, hvordan hun var havnet i familien,

var allegedly gået tabt.

Men det var i hvert fald ikke gennem Panom-institutet,

eller er andre officielle veje.

Da jeg selv blev optaget på studiet, blev jeg tilbudt og afhinde.

Jeg afslog høfligt og tog i stedet imod de plastikknåler,

jeg kunne låne på studiet.

Jeg nevner blot dette for at sætte lidt perspektiv på,

hvilken bred vifte af syge personer i situationstegn,

der kunne have interesse i at låne i situationstegn nogle knåler.

Og bare lige for at gøre det klart,

så var der kun knålerne af Anja, man kunne af.

Der var ikke andet tilbage, gået ud fra Aven-Meter.

Hvad skulle det være, der var tilbage, tænker jeg?

Hoden.

Det var ikke en hel krop, men vildt nok.

Vi snakker et helt skillet, formoder jeg så ikke.

Et helt skillet, som så er gået i afre generationer i denne her familie,

af mennesker, der lærer eller læser medicin, Anja,

som var en kiplade kvinde.

Hvorfor går det til mig? Hvordan de havde fået fingrene i det?

Helt oprindelig har Anja givet lov til det,

eller har hun sagt, nu lægger jeg mig til at dø inde i kallekamret,

og så...

Nej, sådan er det jo sgu ikke.

Nej, sådan er det jo ikke.

Og hun siger også, det var jo ikke igennem Panom-institutet,

eller er andre officielle vej, så var den så ikke.

Men grundsæret, jeg havde lyst til at tage denne her besked med,

var, at den mindede mig om, at vi også har et skillet derhjemme.

I Pennsylvania?

Ja.

Min familie har et skillet, det havde jeg jo også lige glemt.

Så sidder jeg her og roler og aner, at mennesker, der har skilletter,

og lige deler derhjemme.

Og så har jeg selv et, hvad er historien om det?

Altså det er jo også gået i afre generationer,

gennem familien, en familie af lærer,

og det, jeg har hørt altid, er, at det var en person fra Indien.

Nå.

Altså, men hvem, og hvordan?

Det ene er ikke, og hvor gammelt.

Der er jo også en kirkegård ude i skoven.

Er der ikke?

Jo, jo, men det er noget helt andet.

Nej, det er ikke noget med det.

Det er ikke noget med det.

Det er ikke noget med det.

Nej, det er gammelt, gammelt, gammelt, og der var lille hang.

Altså det er hang over i laden, ikke?

Ja.

Og så havde de puttet en øldås i hånden på den.

Ej, det er altså også creepy.

Ja.

Bliver det så vadebruk til Halloween, eller?

Nej, det tror jeg ikke.

Det hang der bare.

Det hang der bare.

Nå, så er du en af dem.

Og nu hænger det ikke længere.

Forleden, ikke forleden.

Sidste år, der skulle vi rydde igennem nogle ting over i laden,

og var sådan, det gør vi nogle gange, ikke?

For at kigge på de der vildt mange gamle ting,

der er der over, ikke?

Hvad har vi egentlig, ikke?

Ja.

Og så kiggede jeg ned i en kasse.

Så kom skillettet frem, så lå det ikke her.

Du lå ikke for andre tanker?

Nej.

Nej.

Men stadig, det var sådan lidt uventet.

Nå ja.

Vi har ikke skillettet.

Men det er jo så også fordi, at din familie har en masse ting,

som skal på museum.

Jeg tror måske, det skal doneres til et museum.

Fordi ellers, så vil jeg da foreslå, at vi begravede det.

Ja.

Så denne her stackelsperson endelig kan få fred.

Ja.

Ja.

Det er måske egentlig nok, det I skal gøre.

Ja.

Det må du lige snakke med dem om, når du kommer derover.

Ja.

Ja.

Så du er simpelthen en af dem, men jeg bliver også nysgær i den her besked om,

der, hun skriver.

Eller altså, det er ikke blevet anskaffet af offentlige vej.

Finns der nogen offentlige vej, man kan få fat i et skelet?

Det vil jeg tro.

Kan du forestille dig det?

Ja, ja.

Er der et sted, jeg kan ringe hendes og give en god grund til,

at jeg skal bruge et rigtigt skelet,

og så kan jeg få fingre i det?

Vi har jo talet om det her med at donere sin krop til videnskaben.

Og jeg tror, det vil jo betyde, at der er nogle menneske-dele,

tilgængelige fra personer, som har valgt at donere deres krop til videnskaben.

Jo, nu tænker jeg privatpersoner.

Nej, ikke privatpersoner.

Nej.

Det skal jo være fordi, der er et formål.

Ja.

Med det ikke.

Det minder mig faktisk om en god fortælling her.

Og ellers skal man på kirkegaard.

Og ellers skal man på kirkegaard.

Ja.

Ellers skal man lige kravle lidt rundt i resten krav.

Nej, det skal man selvfølgelig ikke.

Nej.

Det var ikke en opfordring.

Nej.

Det må man ikke.

Nå, ved du hvad?

Det var både mig, der startede sidst.

Det var også mig, der startede gang før.

Det.

Ja.

Så guess what?

Det må være min tur.

Det er det.

Ja.

Håll op.

Håll op.

Håll op.

Håll op.

Håll op.

Håll op.

Håll op.

Håll op.

Håll op.

Håll op.

Håll op.

Håll op.

Håll op.

Håll op.

Håll op.

Håll op.

Håll op.

Håll op.

Håll op.

Håll op.

Håll op.

Håll op.

Håll op.

Håll op.

Håll op.

Håll op.

Håll op.

Håll op.

Håll op.

Håll op.

Håll op.

Håll op.

Håll op.

Håll op.

Håll op.

Håll op.

Håll op.

Håll op.

Håll op.

Håll op.

Håll op.

Håll op.

Håll op.

Håll op.

Håll op.

Håll op.

Håll op.

Håll op.

Håll op.

Håll op.

Håll op.

Håll op.

Håll op.

Håll op.

Håll op.

Håll op.

Håll op.

Håll op.

Håll op.

Håll op.

Håll op.

Håll op.

Håll op.

Håll op.

Håll op.

Håll op.

Håll op.

Håll op.

Håll op.

Håll op.

Håll op.

Håll op.

Håll op.

Håll op.

Håll op.

Håll op.

Håll op.

Håll op.

Håll op.

Håll op.

Håll op.

Håll op.

Håll op.

Håll op.

Poliziden rykkede ud og var fremet kl. 7.12, men da der var stillighed fra den store firværelses lejlighed, og hoveddørn var låst, menede betjentene ikke, at situationen var mere presserende, end at de godt kunne vente på, at en låsesmød rykkede ud.

Antagelsen var, at det naboerne havde hørt var husbetakler.

Man forestillede sig jo åbenbart ikke, at der var sket noget voldsomt, som krævede akuthandling,

eller at nogen havde brug for øjbliklige hjælp inden bag den låste dør.

Men de gav dog ikke bare helt op og fyrte deres vej igen, fordi der var stille.

De sendte straks bud efter en låsesmøde.

Man kan stadigvæk lide under sig lidt med alle de fortællinger, vi har været igennem det der med larm larm.

Det må du ikke skrive, stillhed.

Stillheden er ikke god i sådan nogle situationer.

Stillheden betyder ikke, at alt er godt.

Nej.

Drapsauddelingen blev derfor først tilkaldt godt en time senere, da betjentene endelig var kommet indenfor med hjælp fra låsesmøden.

Og det var altså til et syn, der var så uventet grovsomt, at det rystede de gavede politifolk.

Lejlighedens tre beboere lå alle døde.

En 54-årig mand, hans 52-årig husstro, og deres 16-årige sønne, drabt med skud fra to pistoler, der tilhørte faren, som var medlem af en skøtteforening og havde våben tiladelse.

De to kalibre 22 pistoler og 7 tomme, patronhylstra blev hurtigt fundet i lejligheden.

52-årige låne Rasmussen var blevet skudt gennem Halsten og havde derudover kvæstelser i hovedet fra brutal vold med et stumt våben.

Hun lå død på stuegulvet ved siden af sin 16-årige sønne, der var blevet drabt med to skud i hovedet.

Faren, 54-årige Paul Rasmussen blev fundet på gulvet i soveværelset.

Han var blevet ramt af tre skud i overkroppen og et skud i hovedet.

Og de var alle tre iført nattøj.

Den indledende teori var, at der var tale om et dobbelt drab efter fullt af et selvmord.

Den ene af de tre familiemadlemmer havde slået de to andre hjælp og derefter rettet pistolen mod sig selv.

Området omkring lejligheden blev spareet af, mens politieteknikere rykket ind.

Der var tale om en til synladende ganske almindelige familie, stille og rolig, som ikke før havde været i kontakt med politiet.

Naboer havde heldt ikke tidligere hørt larm eller tumult fra lejligheden, og de var rystet over sagen og gik fra opgangen med torg i øjnene.

Paul Rasmussen var lægter i Spansk på Rumansk Institut på Københavns Universitet.

Der havde han været ansat i 25 år og blev af sin leder beskrevet som afholdt og dygtig.

Lone Rasmussen var for tiden lægter vikar på Rumansk Institut på Aarhus Universitet, som hun pæntlede til.

Også hun var en højt respekteret og meget afholdt forskere og underviser.

Og begge var de altså optaget af det spanske sprog professionelt, så velsomt personligt.

Det spillede en så vigtig rolle deres liv, at de havde købt et skønt sommerhus i en landsby lidt uden for civilia, hvor de tilbrægte mange af deres færger.

Pares 16 år i søn gik i gymnasiet og blev beskrevet som en dygtig elev og en god ven.

Familien havde ikke gjort sig bemærket i det gamle arbejderkvarter på Vesterbro for meget andet, end at Poul Rasmussen både gik med sandaler om sommeren og om vinteren.

Om vinteren tilføjde han dog et par ulsukker.

De havde borget i den 108 m² store lejlighed siden 1988 og var aktiv i andelsboligforeningen.

Uderede til, var de velfungerende akademiker med travle tilværelser og et stabilt familieliv, pæne gode mennesker, og det skabte stor sorg og chok i de kræsefamilien havde været en del af, at der var sket så voldsomt interagert i forben.

Det var en gode hvorfor det var sket, men også hvad der var sket.

Hvis politiet havde ret i, at den ene af de tre havde drabt de to andre, og der efter skudt sig selv, så var det store spørgsmål jo.

Hvem af dem?

Der var gærningsmanden.

De tekniske og rettsmedicinske undersøgelser på gærningsstedet og et formelt lysyn sing på eftermiddagen, fik politiet til at komme med en ny melding i sagen, en opseksvæggende melding.

Efter flere fund i lejligheden stod det klart, at der ikke var tale om to mor og et selvmår, men at der var sket et trætoppel drab.

En fjære person havde været til stede i lejligheden, og formelig var han kørt ned med elevatoren, mens de første betjente var ankommet og gået op i trapperne.

Wow, de kom også hurtigt.

De kom jo ret hurtigt, ja.

En af opdagelserne i lejligheden, der pegede i retning af en fjære person, var et par blodige korboibukser med et skudhul ved knede.

Dem havde gærningsmanden formelig haft på og efterlæt.

Der var også noget med Lines placering, der ikke stemte overens med to drab og et selvmår.

Men ikke bare det, Kriminalkommissær Ovidal kunne også fortælle, hvem man mistænkte for at have udrydet hele familien og nu lægge det efter.

Nemlig for ældreparens anden søn, en 23-årig mand, som de vidste kæmpede med psykisk sygdom, fordi han havde været i kontakt med psykiatrien.

At det var deres søn passede også med, at der ikke var tegn på indbrud i lejligheden, og desuden var en ekstra seng ret op, så han havde muligvis overnatte hos sine forældre.

Politiet ledte bl.a. efter den 23-årige på hospitaler i København, altså fordi han jo havde formelighedsskudt sig i knede, men de endte med at få fat i ham et helt andet sted.

Klocken 20.10, sammen dag som drabne var sket, fik politiet en melding om et mindre færdselsuheld i Lille Krejme ved Frederik Sund.

Den 23-årige var kørt ind i et hejn i sin far's bil, som han havde taget efter at være flygtet for gærningsstedet.

Begentene fandt ud af, at den unge mand var efterlyst og anholdt ham på stedet, og samtidig bemerket de, at hans knæ var bundet ind.

Under bandagerne gemt der sig et skudsov.

I Lommen havde han 30.000 kroner, som han havde hævet i forskellige banker i Nordsjælland med sin far's sjækhefte, som han havde taget med sig for gærningsstedet sammen med bilnøjlerne.

Det hele passede. Vi betrækter sagen, som en familietragede begåede af en syg mand.

Sønden bliver siktet for de tre drab lødte fra Kriminalkommissær Ovidal til BT.

Den unge mand var ikke i stand til at bidrage med noget i Dommervagten næste dag.

I løbet af natten var han blevet opereret i det skudramte ben.

Det eneste han usikkeret fremstarmede i retten var, at han var ked af det.

Men overfor politiet havde han allerede afgivet en forklaring, som reelt var en tilståelse af drabne.

Jeg kan ikke få det til at hænge sammen. Det er gået vildt til.

Jeg har det dårligt. Jeg har gjort noget forfærdligt.

Jeg har slået én i hjælp og tre andre, havde han sagt.

Det kom frem, at der var tale om en almindelig ung mand, som indtil fornyelig havde studeret biokemi på Københavns Universitet, og havde haft fast arbejde.

Han var kendt som sød og venlige, meget dygtig og stille.

Han blev også beskrevet som en høj og flot ung mand.

Men den seneste tid var det gået ned af Backe for ham, og han havde droppet studierne.

Nede turanhang, muligvis sammen med, at han var begyndt at eksperimentere med euforiserende svampe,

bekendte kunne fortælle, at han bl.a. havde været i Mexiko for at finde svampe med giftstoffet silocybin, fordi det gav ham nogle vilde tripp.

Politietsteori var derfor, at den 23-årige måske havde været påvirket, da han likviderede sin familie tidligt onsdag morgenen.

Men det skulle den videre efterforskning afdække.

En tidligere ven fortalte politiet, at han havde haft en højst ubehagelig oplevelse med den 23-årige nogle måneder tidligere,

som havde fået ham til at afbruge vennskabet.

Den 23-årige havde spist svampe, de havde plukket i en skov, og var pludselig blevet voldsomt, mens de kørte i bil.

Han klatrede om på bagsædet og forsøgte bagfra at rive øjnene ud på mig, mens jeg sad berettet.

Jeg måtte smide ham ud af bilen, og vi har ikke set hinanden siden, forklarede den tidligere venne.

Ja, nej, tak.

Så han var helt langt ude, ikke?

Andre bekendte havde ligeløbs opfattet den 23-årige som farlig på det seneste.

Nogle af dem var direkte bange for ham.

Det seneste årstid havde han ændret sig fra at være sød og høflige og ambitiøs og lidt indelukket,

til at være vild og uregærlige og følge sig for fuldt og opgive at følge undervisningen på Københavns Universitet.

Han var ofte bange for at sove alene i sin lejlighed og overnatte i stedet i parker eller skove eller ope på luftet.

Han hørte stemmer og mente, at han måde to trusler gennem sin computer.

Måske var det indtaget af euforiserende svampe Magic Mushrooms, han havde været optaget af på det seneste.

Der påvirket et iforvejenskrybligt sind.

I hvert fald stød det klart, at den 23-årige havde haft psykiske udfordringer det seneste årstid,

og på det seneste havde hans mor forgaves forsøgt at overtale ham til at lasse indlægge frivilligt på et psykiatrisk hospital.

Det ville han ikke, men sidst i august 1996, det vil sige godt 2,5 måned før drebne, havde han selv opsykt hjælp hos en psykolog.

Psychologen noterede, at den unge mand havde skitofrenet træk og henvist ham til en psykiater, hvor han kom nogle gange før han til synladende afbrød besøgende.

Senest ringede den 23-årige til psykologen dagen før hans far, mor og lillebror blev skuttet ned.

Han gav udtryk for, at han havde brug for hjælp.

Jeg har det rigtig skidt. Jeg har en dårlig periode, sagde han, og tilføjet, at der var far for to af hans bekendtes liv, og så nævnt han to specifikke venner, han havde.

Han følte, at de suede alt hans energi ud af ham, men psykologen havde trævet med en anden patient og afvistet den 23-årige med en besked om, at de må tales sammen på et andet tidspunkt.

Så kan der også være lige meget, svarede han og smækket røret på.

Næste aften var det så, at han blev anholdt og sigtet for at have udslettet sin familie.

Hvor er det tragisk? Jeg kan ikke forestille mig, at det er kotyme, fordi der er næsten trusler mod navngivende personer, som skal en psykiater, der ringer til politiet, tænker jeg.

Jeg havde faktisk ikke engang tænkt på den del, altså han nevner, at de og to venner siger, at der er far for deres liv.

Han havde også været i kontakt med psykiatrisk skadestud den dag, sammen med sin mor. Det vender jeg lige tilbage til.

Dommeren valgte, at Vartex fængselet den 23-årige for fire uger foreløbige i Vestre, fængsel, hvor det så var op til lærer og afgører, om han skulle overflyttes til psykiatrisk hospital.

Efter forskningen forsatte den følgende tid, mens den unge mand blev overflyttet til Frederiksberghospitals lukkede psykiatriske afdeling.

Resultatet af hans blodprøver, der var blevet taget efter endholdelsen, kom tilbage og viste, at han ikke havde været påvirket, at værken euforiserende stoffer alkohol eller medicamenter den morgen dræbtne fandt sted.

Når jeg var faktisk spændt på, om man kan måle svampe i blodet.

Ja, de nevner specifikt, at der var simpelthen ingenting, altså ikke nogen euforiserende stoffer, ingenting at komme efter.

Når interessant.

Alt var negativt.

Til gengæld slog mentalundersøgelsen fast, at den 23-årige led af skittofreni og vrangforrestillinger og havde været sindssyg i gæreningshøjeblikket.

Men i modsatning til i timerne efter endholdelsen, var han nu ikke længere vildig til at erkende, at det var ham, der havde slået sin familie i hjæl.

I mange måneder efter dræbtne, var han fuldstændig tavs og havde høvetet, at han havde fået hukommelsestab og ikke kunne huske noget som helst om, hvad der var sket.

Men omkring 9 måneder efter endholdelsen, begyndte han langsomt at genvinde hukommelsen.

Og han fortalte nu en opseksvæggende historie om, hvad der var foregået i hans forældres lejlighed, den morgen, hvor alle døde, den 13. november 1996.

Han huskede det i glemt.

I tiden op til havde den 23-årige lagt afstand til sine forældre, fordi han følgte sig svigtet af dem.

Dagen før dræbtne havde han og hans mor været forbi psykiatrisk skadestue på Frederiksberghospital med henblik på indlæggelse.

Lægen på hospitalet vurderede, at den unge mand var psykotisk og behandlingskrævne, men hverken skitofren eller til far for sig selv eller andre.

Han blev indlagt og fik en ene stue, fordi han ikke kunne holde ud og være sammen med andre, men han var bange for at værte.

Han kunne ikke lide den uhyggelige ropen og skrien og de mærkelig typer, der gik på gangene, så han og hans mor tog hjem igen.

Lone Rasmussen bestilte en ny tid til sin søn på hospitalet næste dag, og så aftalte hun med sønen, at næste morgen skulle de finde ud af, hvad der så skulle ske.

Næste morgen var han så i lejligheden og sad at drække juice ude i køknet, da han pludselig hørte sin mor råbe inden i soveværelset.

Nej, nej, det må du ikke, brugte hun.

Hans mor havde overrasket sin mand, hans far, og 16 år i søn i sexuellt samver.

Hvad?

Nøj, okay, fortalte han, men hvad?

Ja, det var hans historie om, hvad der var foregået og tumulten og alt det frygtelige, der fuldte.

Det begyndte altså med i følge ham, at hans mor havde opdaget sin yngste søn og mand i sexuellt samver.

Et skænneri brød ud mellem hans far og mor. Hun fik et slag i hovedet, og han så sin lillebror og tager sin undertrøje på.

Den 23-årige gik ud i køknet, og derfra hørte han et brav.

Da han gik tilbage til soveværelset, lå hans far på guldved, skudt og hans mor stod med en pistol i hånden.

Den 23-årige forsøgte at vriste den fra hende, og et skudt gik af og ramt ham i lovet.

Han løb ud på badværelset og skiftede bukser, så tog han farens bilnøjler, og mens han løb ud af lejligheden, hørte han tumult fra stuen.

Det var den 23-årige's forklaring, og han nægtede sig altså nu skyldig.

I drab hans mor og lillebror havde stadig været i livet, da han forlod lejligheden, sagde han.

Poliziet var dog fortsat af en helt anden opfattelse.

Altså, de var overbevist om, at de havde fat i gærningsmanden, og var stadig overbevist om, at det var ham, der havde skudt de andre.

Hvad gjorde det hele?

Der er en lille ting, som falder på plads i forhold til det her med at have skudt sig selv i benet, og hvornår skulle han ellers have nået det der med at skifte bukser, fordi poliziet kom så hurtigt, og han også nåede at slippe væk.

Så hvis han først havde skudt alle sammen og så skulle til at skifte bukser selv, så var han ikke noget væk, inden poliziet kom.

Men så siger han jo også kun, at faren blev skudt én gang i det her scenarie, og han havde jo flere skud i kroppen også, ikke?

Ja, han nævner et brav, men det kan jeg ikke være sikker på, om han nævnte flere, så det tror jeg ikke du skal lægge så meget i.

I hvert fald fortæller han, at faren blev skudt af moren, da han var der, og resten oplevede han ikke.

Det er hans historie nu.

Men jeg giver dig ret i det her med, at det kunne forklare, hvorfor han havde et skudt sorg i benet.

Og også timingmæssigt, hvordan han har nået at skifte bukser inden poliziet kom.

Men lad os vinde tilbage til det, altså som sagt var poliziet stadig fuldstændig overbevistet om, at det var ham, der havde slået de andre i hjælp.

Men så kunne ekstrabladet afsløre eksplosivt nyt i sagen.

Den 9. februar 1998 måneden, inden at rettagen mod den nu 25 år i sønden skulle begynde, skrev avisen, at der ved opdoktionen af de drabte familiemedlemmer,

var blevet fundet sæd i endetarmet på den 16-årige lillebror, og faren.

Okay.

Ja.

Sæden var selvfølgelig blevet analyseret, og den viser at starme fra faren både det, der var fundet i den 16-årige, og det, der var fundet i ham selv.

Okay, det ved jeg ikke, hvordan man forklager.

Men lidt af en bombe, også i forhold til, at hans forklaring nok er blevet affaret, som...

Helt langt ud.

Du er sindssyg.

Det ved vi med sikkerhed, du er, og nu kommer du op med det her, om at din mor fandt din far og din lillebror.

Og så er der fysiske beviser, som kunne meget vel pege i den retning.

Så det var altså noget af en bombe i sagen, som selvfølgelig ville komme til at spille en rolle under retsagen,

hvor tiltaltes historie netop var, at hans mor havde skudt alle i desperation over at have opdagede sin mand og sin yngste søn på den måde, ikke.

Da retsagen begyndte i Østralandsræt i marts måned 1998, var det anklagmøndighedens teori, at den 25-årige var drevet af tiltagende sindssygdom,

og et voksende havde til sin forældre, muligvis fordi de havde presset på for at få ham tvangsindlagt.

Derfor var han gået amok.

Han følte, at hans nærmeste suede al energi ud af ham, og hans schizophrenet tilstand var muligvis blevet udeløst eller forstærket,

af euforiserende svampe, selvom han ikke havde været påvirket på gærningstidspunktet.

Omvendt lød det fra at forsvarede, at den 25-årige var uskyldig.

Det var hans mor, der havde drabt de andre og skudt ham i benet, efter at hun havde opdagede sin mand og søn at være sammen sexuellt.

Sagen blev behandlet over 8. d. og 33 mennesker afgave forklaring i retten.

Mange til fordel for den 25-årige, der blev beskrevet som en mild og sød ung mand, der aldrig før havde været i konflikt med loven.

Familien støttede utvidtidigt op om den 25-årige.

Altså resten af familien.

Der var for dem ingen tvivl om, at der ikke var sket det i lejligheden, som anklagemyndigheden argumenterede for.

De beskrev ægteskabet mellem forældrerne som dystfunktionelt, fordi farene havde haft et voldsomt temperament og havde været stærkt dominerende og opfarende, også overfor sønderne.

Hans tilgang til forældraskabet var autoritær, og han opstillede mange regler, som de andre i familien skulle efterleve.

Blandt andet skulde Lone her aftens maden kl. 18 hver dag, uanset hvad hun så havde travlt med i sit arbejde.

Et vidende kom med et eksempel på hans væremåde.

En dag gav Hans sin hudstroind struks om at være hjemme præcis kl. 17.30, hvor de skulle køre til sommerhuset i Spanien.

Da Lone Rasmussen kom et kvarter for sent, kunne hun konstatere, at han havde smidt hendes bagage af og var kørt afsted til Sevilja, så hun måtte finde et tog.

Hans kontante, kontrollerende, ubehagelige fasong gjorde, at mange brød kontakten til familien, ellers så dem skildner.

Dårlig var der også venner som medgav, at prøle Rasmussen var streng og krevne, men som pophardet, at han værken var modbydelig eller voldelig.

Han var snarere engageret, end onsenet forklarede en ven.

Ingen af vidnerne, der blev udsprudt i retten, kunne forestille sig, at han havde misbrukt sin yngste søn sexuellt.

En vennerfamilien gennem 30 år fortalte, at sønen havde ændret sig efter, at han havde boet alene med faren i Spanien, et halvt år tilbage i 1989.

Det samme sagde hans mor.

Beste moren havde allerede før rettsagen var gået i gang givet udtryk for sin klare mening i ekstra bladet.

Under overskriften, mit barnebarn er ægge morter, fortalte hun, at hun var fuldstændig overbevist om, at hendes barnebarn havde været en sagesløse tilskur til et familiedrama, som ville have udspillet sig uanset om han havde været til stede eller ej.

Og hun troede fuldt og fast på hans forklaring om, hvordan det hele var gået til.

At et incestuiøst forhold havde fået bæret til at flyde over for låne Rasmussen.

Beste moren beskrev sit barnebarn som et blidt og forsigtigt gemyt, et nærmest fryksomt væsen, som sammen med lillebrorne var vokset op i et unharmonisk og kærlighedsløst, hjem med en far, der havde været tyrannisk og brutal.

Hun beskrev, at prøv Rasmussen havde et voldsomt temperament og at låne var bange for ham.

De seneste år havde hun ændret sig, hun var blevet mere hektisk og uligvægtig.

Til sidst sagde hun sådanne her til ekstrabladet.

Nu er Algio fortid, men han er kun 25 år.

Det er hans liv, det gælder. Han er en kærlig og god hjertet ung mand.

Hans egne rændring om, hvad der skete den morgen har stadig huller, men han er overbevist om, at han aldrig kunne skyde sine lillebror.

Fingeravtrykene på revolveren viser jo også, at det er en kæjt hånded, der har skudt, og han er ikke kæjt hånded, men det var hans mor.

Det er forfærdende at tænke på, at hun om sider har været drevet til det yderste.

Det er mange års tyrani, der fandt sin grovfulde afslutningløde fra Beste Moren.

Spørgsmålet om fundet af Sad blev selvfølgelig forsøgt afklaret i retten.

Men der kom altså aldrig noget energyldigt frem, som med sikkerhed kunne forklare, hvordan faren Sad var havnet i hans egen og i søndens endetarm.

Altså, jeg kan jo godt desværre.

Tænk mig til, hvordan han sidder og havnet i sin siden.

Nu tænker jeg bare, hvad der er sandsynligt. Hvad kan ske?

Men jeg kan ikke finde ud af, hvordan ren fysisk det kan lade sig gøre, at det kommer i ham selv.

Nej, lad mig lige fortælle dig det her, og så tager vi den igen.

I retten sagde en rettsmediciner i følge bærlængske tiderne, at det ikke kunne udelukkes,

at Saden var blevet overført til de to lige ved politides temperaturmåling af dem.

Der var kun medbrak to termometre, fordi man ikke havde været forberedt på, at der var så mange døde i lejligheden.

Men rettsmedicineren kunne ikke længere huske hvilke li, der havde delt termometre eller rejkefølgen på det.

Ja, kun at det blev aftørret med et stykke stof mellem målængerne.

Ja, men det er jo ikke nødvendigvis nok.

Nej, nemlig. Så der er den mulighed, at Saden blev overført af de her målænger.

Han kunne desuden ikke afvise, at Saden kunne være havnet i farenst endetam,

fordi det er jo så også spørgsmålet, hvordan er det, som kom hans egen side op i ham, ikke?

Ja.

Han kunne ikke afvise, at det kunne være havnet der ved, at han havde fået udeløsning efter døden,

ligesom at man ofte ser, at urinblæren tømmes.

Derefter skulle Saden så være, altså han lov på ryggen, sivet ned mellem lovne og ned til endetams åbningen.

Okay.

Men rettsmedicineren, der i følge bærlængske tidene var synligt flov over det her,

til for at det ikke var noget, han før havde været ude for i sin 20-år lange karriere.

Nej.

Og der er jo heller ikke rigtig noget, at det, der så forklager Saden i søndens endetam,

blev jo ikke forklaret ved, at farene i så fald fik udløsning efter sin død, og det se jo ned.

Jo, ja, hvis faren så, hans temperatur var blevet målt først.

Når først så sammen og så over i sønden.

Nemlig.

Men der må være noget med mængderne.

Ja, lige præcis mængderne nævner de ikke.

Men muligheden for, at Saden var endt i sønden ved deling, at håndklæde blev luftet af polset i ratten.

Men Ratslægerodet afviste den teori som usandsynlig.

Levne sædceller i endetam måtte skyldes et analt samlejlødte.

Men Ratslægerodet slog også fast, at et eventuelt samlej ikke havde fundet sted sammen morgen,

som man måske kunne se, hvor gammel sæden er, og det var ikke helt frisk åbenbart.

Men der var også det her med termometret, som jo nu skabte forvirring i Saden,

og det gjorde altså, at der blev indbredt procedyr for temperaturmåling på gærningssteder.

Der blev strammet gewaldigt op efter det her, ikke?

Men jeg tænker også bare, at så er der en masse forvirring omkring det her,

og de har ikke håndterede det her med at indsamle beviser på bedst muligvis.

Men det er jo så også tankevæggende, at sønne, der står tiltaget,

han kom med den historie inden der hoved var noget, der kom frem om noget, ikke?

Ja, og det er godt, at du siger det. Jeg er faktisk i tvivl om,

fordi det er nævnt enkelte steder, at politiet så det,

anklæmmet i den stedet sådan, at han konstruerede den forklaring.

Så han måske havde fået det videre, der var fundet de beviser.

Ej, så blev det først kompliceret.

Ja, fordi politiet havde hemmelig holdt det i lang tid,

næsten et år, at de havde gjort de her fund i sagen,

men de havde været ude, og de skredt spørg, mennesker, der kendte familien.

Er det noget, man kan forestille sig, at de havde et forhold?

Ja, så det kan være at se...

Og hvis jeg vil lige understrege, at du kalder det et forhold,

men så frem, at det var tilfældet, så var det selvfølgelig misbrug,

at den sejste en år i, og ikke noget som helst.

Jævnbyret i et frivilligt forhold.

Nej.

Godt.

Så det kan være, at informationen kan være at se ud den vej?

Ja.

Så det tror jeg ikke, du skal læst for meget i, vel på den måde?

Nej.

Øhm...

Men det er kompliceret, fordi hvad der virkede som en lige til sag,

er pludselig svære og greje.

Ja, meget svære.

Hvem har gjort hvad og hvorfor?

Ja.

Og der er det jo virkelig noget lort, at politiet ikke har indsamlet beviser korrekt?

Ja.

Altså, det er det altid, men...

Ja.

Øhm, og ikke bare politiet, vel?

Altså, i det hele taget dem, der har været på gærningssted i, har håndt til at...

Ja, teknik og rettsmediciner.

Ja.

Og det er jo meget afligt, at det går galt, fordi de kan jo ikke vide,

at det lige præcis er der, sporet er, eller det her er faktisk vigtigt at have det sporet.

Og nu ved vi ikke, hvad der har været.

Nej.

Hvor kommer været fra?

Ja.

Altså, har de vidtere lige været sammen seksuelt?

Eller var det et eller andet freak accident, at...

Det er der jo en mulighed for, ikke?

Men det er usensynligt.

Ja, det er usensynligt.

Men så havde han også op i sig selv.

Armin, altså...

Det er derfor, jeg virkelig gerne ville vide noget af mængderne,

fordi hvis de nu havde fundet en masse sød i sønne,

og kun spurgt af det...

Det blev slet ikke nævnt.

Men jeg vil tro, hvis der var så store forskelle, at det ville være en pointe.

Ja.

Og det blev altså ikke nævnt.

Nej.

Det var umuligt at afgøre, hvad sandheden om sedefundet var,

men det ændrede ikke på, at Anklagemyndigheden mente,

at den 25-årige stod bag de tre drab,

og at han havde konstrueret sin forklaring om incest,

efter at opdalesen var blevet gjort.

I følge den 25-årige kunne hans mor godt finde ud af at håndtere pistolerne,

men samtlige vidner fortalte, at det altså kun var mændene i familien,

der interesserede sig for konkurrence, skydning.

Anklageren understrædede desuden, at tre naboer havde givet enslydende forklaring

om tidslinjen for skudende,

hvilket gik helt imod den 25-årige version af hendelserne.

Ingen af de afdøde korent teknisk har begået selvmår.

Pistolen, der havde drabt Lone Rasmussen og hendes søn,

blev fundet i Sovværelset,

og Lone Rasmussen havde ingen krudtslam på hænderne.

Det ville hun have haft, hvis hun havde affyret skud.

Ja, så man skulle forestille sig, hvis det var hende, der havde skudt alle,

at hun skulle efter et skud i hovedet være gået ind i Sovværelset,

hade lagt pistolene og været gået tilbage til stuen.

Eventuelt i vasket hænderpå.

Og havde lagt sig til at dø det og ikke.

Anklageren fremhævede også, at den 25-årige havde hævet 30.000 kroner af fejrens penge

før sin anholdelse, og at han havde krudtslam på hånden,

da han senere blev undersøgt på Ratsmedicinsk Institut.

I timerne efter anholdelsen havde han tilstået drabne over for to betjente,

men han ændrede, som vi ved, senere forklaringen og nægtede sig skyldig.

Men det var altså en point, at Anklageren kom med.

Lad os lige huske, at han faktisk sagde, det var mig, der gjorde det.

Ja, sagde noget andet.

Ja.

Den 25-årige forsvarer, han mener,

et afviste anklagerens teori om hendelses forløbet.

Ingen af os for nogen sinne er ved, hvad der skete,

men jeg er overbevist om, at min klient er uskyldig, sagde hun,

og lavede sig vægt på to ting, som i følge hende burde føre til fri findelse.

For det første menede hun ikke, at Anklageren havde bevist,

at den 25-årige havde skudt sin familie.

Hun gennemgik antallet af skudsorg samt antallet af projektiler og patronhylstra,

der var blevet fundet i lejligheden.

Og ud fra det kom hun frem til, at Paul Rasmussen var blevet strejfet af to skud i Spisestuen.

Det gik direkte imod Anklagerens teori om en kold blodig likvidering af faren, mens han så.

Derudover påpareede hun, at hendes klientskiftende forklaringer måtte tilskrives,

at han var alvorligt psykisk syg, og at oplevelsen i lejligheden havde været traumatisk.

Forsvaren sagde også, at hun ikke kunne udlykke,

at den 25-årige havde skudt enten faren eller moren i nødvæv.

Så hun åbner op for, at man måske har han skudt nogen.

I så fall har det været nødvæv.

Men under alle omstændigheder var forklaringen om, at moren havde opdaget sin mand og søn i et insats-toiøst.

Forhold den mest sandsynlig.

Det var Forsvarens proenter.

Den 25-årige fik det sidste ord at sage blodt,

at jeg sætter min lid til, at nævningene vil stoppe dette meget ret.

Nævningene brugte halvandetime på at nå frem til deres afgørelse.

Frædder 27. marts 1998 blev den 25-årige kendt skyldig i drab på begge sine forældre og sine lillebror.

På baggrund af mentalaklæringen, som slog fast, at han var stærkt sindsyg sandsynligvis med skitofreni,

blev han erklæret uegnede talmændelig fængselstraf og i stedet dømt til anbrængelse på et psykiatriske hospital.

Desuden blev han frakendt retten til at afsinde forældre, et betydligt millionbeløb.

En anbrængelse ståm var præcis det modsatte af, hvad Forsvaren havde ønsket.

Hvis han ikke blev frifånet, hvilket hun mente han burde være blevet, så havde hun ønsket, at han fik en behandlingsståm.

På den måde ville han kunne blive på Frederik Spærhospital, hvor han havde været siden drabne og havde gjort fremskridt.

Ved en behandlingsståm ville det have været op til lærerne og vurderer, hvornår han skulle udskrives,

men ved en anbrængelse ståm, som det nu var blevet til, var det op til en dømmer og bestemme.

Forsvaren så det også som et stort nederlag, at den 25-årige havde mistet retten til at afpe på trods af, at han var sindsyg i gærningsøjeplægget.

Forsvarer han Menez, som før havde beskyldt politi og anklagemyndighed for en mangelig fuld efterforskning, var rystet over dømen.

Jeg er fuldstændig sikker på, at han ikke har slået sin familiehjæl. Det, der ikke ført til strækkelig bevise for.

Han er alene blevet dømt, fordi han er psykisk syg, sagde hun.

Hun kritiserede også, at offrendes tøj ikke var blevet undersøgt for grudtslam.

I begyndelsen af april 1998, altså få dage efter, at dømen var faldet, skrev den 25-åriges, 40-årige bedste mor, et rasende indlæg i ekstrabladet under overskriften, dømen som fuldendte trægede ind.

Hun mente, at hendes barnebarn var blevet uskyldig dømt og skrev blandt andet sådan her.

Det var et meget rett og overvær.

Helt grotesk virkede det, da anklagerne i sin procedyr beskrev ægteskabet mellem de drabte forældre, som rimeligt velfungerende.

Når alle som kendte ægteskabet under rett sagen havde fortalt om, var stormfuldt og unharmonisk. Det havde været i mange år.

At trægede ind var et blodigt opgør mellem ægtefællerne, har der hos os der stod dem, nærmest ikke et øjeblik været tvivl om.

En sæssag, som sikker der nøglen til trægedens opstående, afvist det rettformanden totalt.

Alle andre løse troede, og dem var der mange af, blev ikke nævnt med et ord.

Nu er han dømt, og vores største opgave er at hjælpe og støtte ham til at forstå, at hans livske forsætte trøstens trægede, han er blevet indblandet i, fordi alle odds var imod ham.

Han var på det forkerte sted, på det forkerte tidspunkt, han sjæle lige sygt om, gjorde ham til en nærliggne sønnebuk for den familietrægede, som ville have udspillet sig uanset, om han havde været til stede eller ej.

Entet menneske heller ikke rettformanden kan sige, hvordan trægede ind udspillet sig den frygtelige morgen, men ved dømn over ham er sket en grosom umensklig afgørelse, som vi alle kommer til at lide under.

Man har anbragt et dødsens alvorligt stampel på et menneske ved skyld ikke er blevet bevist.

Til sidst skrev hun, at det følte som en hård mod rettbevistheden og opleve, hvordan en hvert tvivl blev brugt, så den kom anklæren og ikke den tiltalte til gode.

Det modsatte skulle dog være grundpillen i hele vores system.

Og de her altså bare et uddrag af alt det hun skrev, hun var så utifreds, ikke mildt sagt.

De var hverken glade for efterforskningen, rett sagen eller afgørelsen, men det var altså sådan det ende for den 25 år i, og under alle omstændigheder uanset, hvad sandheden er, så er det dybt ulykkeligt.

Jamen det er det, og nu siger du uanset, hvad sandheden er, det synes jeg er svært.

Altså fra det, du har fortalt mig, synes jeg det er svært at greje, hvad er op og hvad er ned.

Så der er nogle, altså der er bare nogle ting, der taler for det ene og nogle ting, der taler for det andet, og der har bestemoren jo rett, så skal den tvivl komme, den tiltalte til gode, ikke?

Ja, men altså retten var sådan set ikke tvivl.

Nej, det var de ikke.

Over hovedet, nej.

Også selvom der er ubesvaret spørgsmål, og det er jo et faktum, der er stor ubesvaret spørgsmål, men det andet er det jo ikke lykket at afgøre, hvilken rækkefølge, altså hvad der præcis skete, hvem er blevet skudt først.

Og det er egentlig lidt mærkeligt, for det lyder som om, at de havde mange tekniske bevisere fra lejligheden i forhold til, hvor der var blevet skudt, og hvem der var blevet skudt, og skudt efter, hvor hende, men det havde de altså ikke gjort.

Jamen holdt med naboer også ret præcise tidslinjer også, ikke?

Ja.

Og det har jeg også siddet tænkt på under vej, skal vide om eksperter ville have kunne klærlægge det i dag, altså om der skete en udvikling i den viden efterforsker har i dag, fordi det er jo afgørende i forhold til, om det var ham, eller hvem det var.

Også det her med, at han blev skudt i benet?

Ja.

Altså der blev heller ikke fastlagt et motiv andet, at han var sindsyg?

Nej, det er rigtigt.

Også det her med, at han blev skudt i benet, ikke?

Ja.

Øh, som jo er sådan lidt, hvorfor skete det?

Jamen der er også nogle andre ting, altså som man kunne se på det her aftryk på skydevåbnet, at det var en, der var kejt håndet, men man har så ikke kunne, man har ikke kunne bruge aftrykket til at matche med en specifik fingre på noget menneske.

Ja, og lige det, jeg er lidt forsigtig med, fordi jeg har ikke læst så meget om det, og hvis det var en, jeg tænker, hvis det var en væsentlig detalje, så havde det været fremhævet mere, end jeg har set det fremhævet, ikke?

Men jeg tror, det må have vigtigt tungt det her med, at man ikke har kunne bevise, at der var en af de afdøde, der har skudt sig selv, fordi det er jo altså nødvendigt, for at det kan være den anden side af sagen, ikke?

Så skal der være en af de afdøde i lejligheden, som har gjort det selv, og det har man simpelthen ikke kunne...

Nej, og man har ikke kunne være i fisere hans historie af, at min mor gik af Mokke, der var ingen krudt slap på hendes hænder.

Nej, og det her med om faren har misbrukt det lillebrorne, ja, men det behøves jo ikke at være sandt, hvis det var ham, der gjorde det,

hvis det var storebrorne, der gjorde det, behøves... Det udlukker jo ikke, at misbruget også fandt stedet.

Og det er jo det, og hvilket jo er frygtet ikke.

Men det her med, at han tilstod lige efter, han flygtede fra lejligheden, han sjældte sin far's bil, han havde en masse penge, han kunne ikke rigtig gøre for, hvad han havde forestillet sig, at de skulle bruge sig selv.

Og ret det her med forløbet og timingen er jo simpelthen alfærdig også i forhold til, hvornår har han så nået at skifte bukser.

Er en eller anden grundster det tilbage for mig, som prøver, hvis han har kunnu at skifte bukser, som det har været...

Det kan jo også være, altså at tænke over sin skidt bukser.

Det er det ene af det, men det må have været sket inden det sidste skudefaldt, for ellers ville han så man ikke have noget væk?

Tænker jeg, ikke? Men altså, det ved jeg ikke, hvor langt det var.

Det ville jo være vandeligt at skifte bukser og så, mens der var en, der løb rundt og var levende.

Der er heller ikke nogen, der har nået at løbe ud af lejligheden.

Altså det er lige vel tre mennesker, der er blevet drabt i forskellige rum.

Ja.

Shit, et puslespil.

Ja, det synes virkelig, det er sindsygt.

Men altså dem, der fik alle de detaljer, der var at få, de var ikke i tvivl om, hvad det var, der skulle ske og hvordan han skulle dømes,

men vi har jo faktisk siddet med det her før med en, der bliver dømt skyldig,

men sindsygt gændingshøjblikket bliver freltaget af retten, og jeg synes jo, det er noget mystisk nød med det her medie,

men du er ikke et ansig som skyldig, men ikke som ansvarlig.

Som sådan.

Som sådan, men vi freltager dig af retten, som var du ansvarlig, fordi du havde gjort det.

Hvorfor skal han have den straff, og det var altså også noget bedste morgen virkelig har saleret over,

at de her penge kunne have gjort, at han trods alt når han så var færdig behandlet, kunne få en god start på livet.

Jeg synes, det er lidt vildt at freltage ham de penge, når man vurderer, at han var stærkt sindsygt.

Om de to hænger ikke sammen, hvis vi ikke anser ham som forværende er ansvarlig, fordi han er syg.

Så burde han vel også få lov at af, det er det, jeg mener.

Men det er også en afgørelse, som er op til nævningene på lige fod med skyldkendelsen.

Men tror du ikke, at der er simpelthen ude i, at retfærdighedssansen kan ikke bære?

Men hvis det er dig, der er trygge for aftrækker, så skal det godt sætte os penge lige meget, hvad årsagen så var.

Men samtidig sidder man jo så og siger, men vi ved godt, du var syg.

Det kan simpelthen ikke handle om andet end en retfærdighedsfølelse.

Det må jo være der, det ligger. Jeg kan ikke se, hvad argumentet er eller skulle være andet end sådan.

Det kan vi ikke lide at forestille os, at du kan tage til Gran Canaria og daise, når du blev rask for penge.

Som de havde spareet op, fordi de gerne ville købe et hus.

Og jeg var også lige til for noget, som Beste Morne også projenterede.

Og det var det her med de magiske svampe, altså de euforiserende stoffer.

I dækningen blev det beskrevet, at han havde været meget interesseret i det på det seneste, og det kunne han noget med drabne og gøre.

Men Beste Morne slog virkelig fast, at det havde altså ikke noget på sig.

Han havde prøvet det, men det her med, at det skulle have fyldt meget, det var faktisk noget, faren havde plantet.

Fordi han kunne ikke have på sig faren, ifølge Beste Morne, at der var psykisk sygdom i hans gener.

Nå, så var det bedre, at han var lige så snart, at han fandt ud af det her med svampene.

Så var han sådan, det er din egen skyld, syn, og du må selv rude dig ud af det her.

Det var moren, der var presset på med at forsøge dig at hjælpe og sådan noget, ikke?

Hvor faren var sådan, det må du selv rude dig ud af, og hvor meget afvisende og skuffede over den drejning.

Selvom det var tydeligtvis psykisk syg, ikke?

Hold nu op og hold nu op.

Hadde store problemer, som han ikke fik hjælp til at håndte i tiden jo.

Det er jo også en del af historien, ikke?

Det er jo også en del af historien.

Så, ja, jeg er sådan helt mund lam, fordi det er forvirrende, at der er mange brækker, og det er tragisk.

Og der er mange ubesvaret spørgsmål, ikke?

Og hvorfor havde faren sin egen sød op i sig?

Altså, der er mange ubesvaret spørgsmål, det er der.

Hvorfor var det op i hans søn?

Ja, først og frem og først.

For at fortælle om den unge mand, der blev dømt for at have drabt hele sin familie med to pistoler.

Det forstår jeg jo et heller ikke.

Hvorfor der var to pistoler i spillet, og det har jeg ikke rigtig stridt beskredet.

Så det er jo også mystisk, også i forhold til hans selv og skudt.

Og de lov på forskellige steder i lejlighed.

Okay, major point.

Ja, det er også fucking markeligt.

Ja.

Ja, for at fortælle om den sag, og han drabte jo altså hele sin familie med de her to pistoler, far, mor og lillebror.

Har jeg brugt artikler fra BT Bærlænske Tidne Ritshavs Büro, ekstrabladet Politikken og Aktuellt.

Ja, nu skal jeg høre hvad du har med.

Ja, det skal du.

Jeg sidder og tænker om, jeg kan sige, at jeg har noget helt andet med, men det kan ikke helt.

Nej, okay.

Så nu må du høre godt efter.

Ja.

Så giv der for 167 kroner om morgenen.

Business Danmark, fagforening, fersal og marketing.

Kører du som sindsyge, altså har de trukket deres kørekort i en automat?

Nej, nej, nej. Jeg kører præcis som man skal.

Bare rolig, det er helt normalt.

Og med dine køreinskaber kunne du overveje at køre ned i den nærmeste normalbutik.

Vi sælger alt du bruger til dagligt, og meget mere til faste lave normalpriser.

Alt bor til for kørekort.

Til dig, der er ikke kallig varm, stillestødende luft i din bil, men som er helt vild med en god halv.

Super godt tilbud på servisering af aircondition og klimaanlæg på Superdæk for kun 459 kroner.

Kontakt din lokale Superdæk eller buktid på SDS.dk og får aircon service til kun 459 kroner.

Superdæk.

Ditt lokale autoverksted.

Sonset Boulevard præsenterer.

Plassikerne du kender og elsker.

Til en pris, hvor du godt kan tage en til hver hånd.

Snuff & Cheeseburger Deluxe eller en Crispy Chicken Cheese til kun 34 kroner.

Svært at vælge.

Lidt at elske.

Kun på Sonset Boulevard.

Harald Nyborg, altid lavepriser.

Alt civil, kun 5999.

Robotdæneklipper, kun 2495.

32.LEDTV, kun 899.

43.Kun 1499.

Se vores udvalg i kataloed eller på haraldnyborg.dk.

Overtjener Larsen var lige kommet hjem fra arbejde.

Det var sent. Faktisk var det næsten tidlig morgen, tirsdag den 10. Juli 1962.

Og han havde lagt sig til at sove i sin lejlighed på andens sal i Norge, skade på Amar.

Efter hvad jeg er sikker på, havde været mange timer på fødderne, som tjener.

Men så var der noget, der vækket ham igen.

Han bodde ikke alene.

Det var en stor lejlighed.

Hans datter bodede der også med sin mand og deres fire børn.

De havde den ene ende, og så havde han et værelse i den anden.

For ikke så længe siden havde de været endnu flere i lejligheden.

Overtjener en sviresøn havde haft sin bror, Jack Bohne, efter at broren var kommet hjem fra USA.

Jack havde været fire bøder på et skib, men var stødt af i USA for at prøve lykken der.

Han havde bodet der i 6 år, men var blevet deporteret i 1960, fordi han ikke havde nogen opholdstilladelse.

Hjemvendt fra Eventyr havde Jack bodet hos sin bror og hans familie.

De havde taget ham ind og givet ham et sted at bo, og samtidig havde han fået arbejde i familiens virksomhed.

Karosseriefabrikken, Preben Lagesen og company lige lidt længere ned af gaden.

Men få måneder tidligere var det hele faldet fra hinanden, da det var kommet frem, at Jack havde været sammen med sin nye seksuelt.

Hun havde været 16, da han flyttede ind, og hun var 18 på det her tidspunkt.

Jeg er ikke klar over, om der havde tale om et overgræb, det blev kaldt et utilladeligt forhold.

Men den beskrives ikke også over, at de var i familie, og at det dermed var ulovligt.

Nyesen og familien havde i hvert fald meldt det til politiet, og det kunne tyde på, at der var tale om overgræb.

Politiet tog det under alle omstændigheder meget alvorligt.

Jack bedyrede sin uskyld, der var ikke foregået noget ulovligt, han havde bare vist sin kærlighed.

Men han blev kænskyldig i byretten.

Han angede, og efter at anken blev behandlet mandag den 14. juni 1962, blev dommen på tre måneders fængsel stedfestet i Østrelandsret.

På børsens rettsliste for den dag, kan man se, at det var op til anklager Wilfred Christensen og forsvarer Erik Holm af Fører Sagen.

Desværre kan jeg ikke se nogen steder, hvad præcis overlyden på tiltillen var, men jeg ved altså, at pressen kaldte det for et utaladeligt forhold, og jeg ved, at han blev i dømt tre måneders fængsel for det.

Jack var selvfølgelig blevet smidt ud af familiens lejlighed og fyrede, da det hele kom frem.

Han flyttede i en klublejlighed på Sofienhøjvej, gået tre kilometer fra Nordskade og familien, og skulle starte forfra en gang til.

For tiden var Overtjener Larsens voksne datter og træ af børnene på sommerferie, så det var kun sviresønden 41 år i kors med Alex Ascaprim Laugusen, og Overtjenerns barnebarn 18 år i laborantelev Vinnie Laugusen, der også var hjemme.

Så der var lidt mere stille end der plejede at være.

Ent til der pludselig ikke var stille mere. Overhovedet.

Ikke længe efter at Overtjener Larsen var fallet søvn tidligere måned tilster den 10. jul i 1962, vundet han bræt op igen.

Klocken var tæt på halv fem, da der lød larm og skrig efterfuldt af skud i den anden ende lejligheden.

Jeg tænker ikke, at han selv talte på det tidspunkt, men det var mange skud.

Det første han hørte, det der vækket ham, var hans barnebarns indtrengende skrig,

hvor efter der bravede 12 skud ud i lejligheden på Nordskede.

Hallarsen fløj op af sængen og løb ud fra sit værelse, og det første brutale syn der mødt ham, var hans sviresøn, der lå død i angtræen.

41 år i preben Laugusen lå i en blodpøl på guldet og var blevet skudt flere gange i ansigtet.

Hallarsen kunne se, at hoveddøren i angtræen var brudt op, en vandrett plade i midten af døren, en dørfyldning var banket ind.

Det havde givet fri adgang til lås og håndtag på indersiden.

Der var ikke noget han kunne gøre for sin sviresøn, og han løb straks videre til vores grine først var kommet fra.

18 år i Vinnie Laugusens værelse.

Men her var heller ikke noget han kunne gøre.

Vinnie lå på sin sæng, død, lige lede sin blodpøl, skudt flere gange i hovedet.

Han må have ventet med at løb ud i lejligheden og se, hvad der foregik til dremmet og hvorover stået.

Ellers er det virkelig en stor lejlighed, ikke? Han beskriver det selv som, at han hører skri og det vækker ham, og så løber han ud, da han hører skudt.

Men tolv skudtar velalivelt noget tid, ikke?

Så der er lige nogle i hvert fald sekunder, som han har tøvet, eller har ventet til dig i hvert fald ikke løbet skudt før han løbet ud, ikke?

Og det må også være mere end nogle sekunder, fordi at to personer er blevet slød i hjælp.

De har skrevet, de har kæmpet, de ligger døde, to forskellige mennesker, altså det har jo taget noget tid.

Det var hans forklaring, hvorfor han så forklartede på den måde, altså at han reagerede med det samme, men samtidig, og det kommer jeg også til, så så han ikke nogen, altså han så ikke nogen gærningsmand.

Nej, altså gærningsmand er noget inden der også, og forslagsmand er noget at komme ud også, ikke?

Så præcis hvor lang tid der er gået, og hvor langt der så stor kan lejligheden ikke være, hvis vi snakker, lad os bare sige en kæmpe lejlighed på 180 kvm, så tager det ikke mange sekunder at komme fra den ene inden til den.

Nej, jeg tror ikke det handler om størrelsen, men det vil være naturligt nok, hvis man hører dødskamp og rigtig mange skud lige og gennem sig.

Hvad sker der her? Altså være forvirret først og fremst, ikke?

Nej, men det forstår man jo godt, det er noget farligt.

Spørgsmålet er så, løber du mod den far eller gemmer du dig?

Gemmer du dig og kommer frem, når der ikke lyder skud mere og der er noget, der kunne tøde på det sidste, ikke?

Fordi os vil han have set mere end hvad han så.

Klocken var 04.38, da alarmopkallet gik igennem hos politiet, og den uden tvivl chokerede mand kunne forsøge at fortælle, hvad der var sket.

Politiet ankom kort tid efter, og efterforskere fra drabsaudelingen i København gik straks i gang med de indlydende undersøgelser.

Vinnie og Preben var begge blevet skudt flere gange i hovedet, og for begges vedkommende havde skudne været og blik lidt dribbende.

Man vurderede, at Gærningsvåbnet var en salongræffel kalibor 22, men den var ikke at finde i eller i nærheden af lejligheden, så teorien var, at dobbelmorderen efterfølgende havde taget den med sig.

Line blev kørt til Rætsmedisinsk Institut i København, mens de tekniske undersøgelser fortsatte i lejligheden.

De fund, man gjorde sig, fik politiet til at konkludere, at Gærningsmanden havde brudt ind ved at slå dørfyldningen ind måske med skiftet på reflen.

Han var der efter gået direkte til Vinnie's værelse og havde skudt hende først.

Og ligesom det var hendes skridt, der havde vækket hendes morfar, var det formentlig øse, hvad der havde fået hendes far til at reagere, og man mente, at han var blevet skudt i forsøget på at komme sin data til hjælp.

Men han var ikke noget længere end gangen, der forbandt lejlighedens værelser.

Så Vinnie var blevet skudt først, og hendes far var ikke nået ind på værelset, og havde ikke set hende, men han vidste jo, hvad der foregik.

Han havde hørt sin data skrive.

Og morterne var så kommet ham i møder, og havde også skudt ham.

Ja, gærningsmanden var så kommet ud af Vinnie's værelse, havde set ham, og så havde han skudt ham flere gange i hovedet.

Inden han der efter havde forlatt lejligheden af hoveddøren, hvor han også var kommet ind.

Resten af lejligheden blev grundig undersøgt, og trappere på og opgang blev lige ledes inddraget i politietes tekniske undersøgelser, uden at der ungebart var mere at finde.

Alle naboer skulle selvfølgelig forhøres, efter forskerne havde brug for at finde ud af, om de havde hørt eller set noget, der kunne pejde mig retning af en vistængt,

eller om de kunne indkrese i hvert fald bekræftet gærningstidspunktet.

Men, som noget af det allerførste var, åretjener Larsen selvfølgelig blevet afhørt.

Ja, og gærningstidspunktet er vel heller ikke så forfærdeligt svært at indkrese, eftersom at morfaren ville ringe til politiet med det samme.

Ja, præcis. De ville nok bare gerne have det bekræftet. De havde kun hans ord for, at det skete på det tidspunkt.

Og der er ikke nogen morter.

Og der er ikke nogen andre, der kan spørge.

Ja, så de er jo lige nødt til at finde ud af, at det er korrekt.

Hvad er det det tidspunkt, hvad er det for løb? De er vel nødt til at overveje, om han kunne have gjort det?

Ja, da.

Ja.

Han havde været til stede. Han havde hørt, hvad der var sket. Han havde set resultatet, at i mange skudde.

Men havde han set nogen, havde han måske et bud på, hvem der ville i hvert fald vini, men også preben til livs.

De var sikre på, at vini havde været målet. Hendes værelse var lige inden foran trædøren, og der var gærningsmanden gået målrettet og hjemmevand ind som det første.

Der var ikke tegn på, at han havde vælet andet i lejligheden, og dermed så må man altså formåde, at de den vej også kunne udlukke, berilese som motiv.

Ja.

Det var personligt.

Men var preben så bare kommet i vejen i det, han kom elene til, eller havde han også været en del af planen?

Umedbart havde han alasen ikke set nogen.

Men det gjorde ikke, at han ikke kunne komme med tanke om, hvilken retning han ment politiet skulle kigge.

Han ment nemlig, at de skulle kigge efter motiv, og dermed gærningsmand i den siddelighedssag, der lige var blevet afgjort for nylig mod Jack.

Preben Lauggesen's bror, 36-årig Jack Mones Lauggesen, holdt nemlig sted i fastighed, at der var sket et justitsmord, da han var blevet kendt skyldig i den siddelighedsforbrugelse, han var blevet mændt for.

Han havde bare været kærlig lød forklaringen, så det var altså ikke fordi han indrømede noget som helst.

Nej.

Han havde bare været kærlig.

Uanset om det var det så lidt uklart, om det var et slags forhold, de havde, som så var ulovligt, fordi de var i familie, eller om han begik et overgreb, så var han sådan, der ikke noget om det.

Nej.

Det var kærligt.

Det var kærligt, og det er et rent justitsmord, at jeg kan ryge fængselet for det, der er sket her.

Ja.

Han havde ikke lagt skjul på, at han bebrejdede Vinny for, at det var gået ned og bak for ham.

Det var hende, der havde meldt ham til politiet, og nu havde han mistet sin familie, sin bolig, sin job, alt.

Men selvom Dom var blevet stedfestet, så var han ikke blevet indkald til afsoningen nu, og han var altså på fri fod.

Og det er så det ham, at Hallarsen peger på.

Han har ikke set noget, men det ham, han peger på.

Undskyld sagde du, hvor mange dage efter, at Dom var faldet, at det her skete?

Ja, det gjorde jeg jo i, og for sig har jeg ikke regnet det ud.

Jeg er nævnt to dage to, og har dames, at du lige fanger mig på det.

Det er meget interessant.

Nu er vi, de blev skudt, 10. Juli, og den endelige Dom faldt 14. Juli.

Så der er under en måned, er der gået, ikke?

Jack Måvens laukesten blev efterlyst i hele landet.

Det gav selvfølgelig mening, at politiet skulle tale med ham, men det er noget, de desværre ikke.

Klocken 10.30, tirsdag den 10. Juli, få timer efter det brutale drab i lejligheden i Norgesgade,

var en ung kvinde på vej hen til en lille bod på Ammar, fældet for at købe en is, da hun på sin vej så en mand som var faldet om.

Han lå på græset tæt på statens husholdningsråd, og hun fik sin venner til at hjælpe med at undersøge nærmere, hvad der var sket.

Det viser, at manden var død, og der var ikke nogen tvivl om, at han ikke var død af naturlige årsager.

Han var blevet skudt i hovedet, og ved siden af ham lå en salongrifel kalibor 22.

Hun tilkaldte straks politiet, der uden en mulighed for direkte identification, alligevel havde en ret god ide om, hvis lige det var, de havde fundet.

Det blev hurtigt bekræftet på Ratsmedisinsk Institut, og politiet kunne også konkludere, at Jack Mones-Laukesen havde skudt sig selv med et enkel skud.

Formellig med det samme gevær, som han havde brugt kort tid før til at drippe sin niæse og bror.

Så sammen dag.

Sammen dag, få timer efter.

Denne her formodning om det var det samme gevær, kan man tænke om det giver sig selv.

Men de skulle selvfølgelig undersøge det.

Og det kunne de tekniske undersøgelser slå fast.

Efter at politiet's våbenækspert, kriminalassistent Jørgen Christensen, havde lavet forsøg med at affyre reflen ind i en stor klump modellervoks.

Og så havde han samlinet de fund, han havde gjort med de skader, der var i de afdøde.

Ekstrablad viste et billede af en overskåren klump voks, hvor man kunne se projektilets bagne, og se, hvordan kulen var exploderet, da den var nødelsen ca. 12 cm ind i massen.

At visen beskrev, hvordan der i denne type ammunition var bordet et lille hul, som gjorde at kulen exploderet, når den ramte, på grund af det lufttryk, der opstod inden i projektilet.

Så på trods af den forholdsvis lille kaliber, så var det en meget farlig type ammunition, der var designet til at gøre langt større skade end den enlige størrelse, det havde.

Det flæncede bare en person op indenfra?

Ja, altså det ligesom kom ind, og så med det tryk, som bare så exploderede den et lille kul, ikke?

Ja.

Altså det var fuldstændig lovligt og udviklet til jakt med den tanke, at det var mere hument at sikre sig af dyret døde, når det blev ramt og ikke bare sovet.

Selvegeværet var et Remington model 572 kaliber 22, et såkaldt repetergeværd, der kunne affyre op til 15 skud meget kort tid efter hinanden.

Jack Månes Loughesen havde købt det helt lovligt i øvrigt, og mandagen for 345 kroner.

Det havde været nøg planlagt, at nogen skulle dø tidlig til at stå morgen.

Altså selvfølgelig bare fordi han går ud og køber et geværd, men han vælger så også en ammunitionstype.

Altså hvor man er helt sikker på, hvis du bliver ramt af den her kul, så er det rigtig, rigtig slimt, ikke?

Hade han erfaring med jakt, eller hvordan visste han det?

Det er der faktisk ikke noget, der tyder på.

Nej.

Men det kan jo være, han fik noget vejledning.

Noget vejledning og rådgivning i butikken.

Ja, det kan sagtens være.

Tureren til Armar Fælled havde Jack Månes Loughesen også besluttet på forhånd.

Det kunne politiet slå fast, da de fik adgang til hans klubværelse på Sofienhøjvej.

Indenfor fandt de to borflag.

Et dansk og et amerikansk begge var sat på halvstern.

På et stykke pap var der skrevet et afskedspræv med den korte tekst.

Goodbye cruel world.

Jeg sværger ved Gud i himlen.

Jeg var uskyldt i dømt som min sidste ord.

Hvor gammel var det, han blev?

36.

Hvad?

Derudover fandt politiet indpakningspapir, eske og brugsanvisning til salongriflen.

Denne her sag fik trods sin voldsomhed kun opmærksomhed i medierne over to dage.

Måske var det fordi aviserne døbte det hele.

Et familieanliggende og på den måde fik lukket ned for spørgsmål, der kunne være om, hvordan det kunne gå så galt.

Måske var det simpelthen bare fordi politiet mindede, at de havde fundet alle svarene på den korte tid og kunne lukke sagen.

Men det var meget tydeligt i mediedægningen, at det her ikke var noget, den brede offentlighed på at tænke længe over.

Det var stridigheder af familieart.

Det var en trighed i at ske bag lukket dører.

Det eneste, man som samfund kunne tænke mere over var, om det havde været fornemt at få fat i et skydevåben sådan helt legalt.

Politiet's våbenekspert-kriminalassistent Jørgen Christensen udtalte til pressen, at det var de færeste, der viste, at et våben af den her type kunne gøre skade fra en kilometer væk,

og være dræbne for mennesker på 500 meters afstand.

Og han menede ikke, det var nødvendigt, at en salongriffel som den her kunne købes i frihandel.

Altså, det her med, at du bare kan gå ind, du skal ingen gang have en jakke-tiladelse, noget som helst.

Jeg vil gerne kigge på en riffle, der kan fyre 15 skud af på meget kort tid.

Det blev nævnt, at der var noget lavede greb, der skulle foregå efter hver skud, men det skete næsten automatisk.

Det var ikke et automatvåben.

Men altså, man her i Danmark kunne gå ind fra gaden, og med det samme kunne gå ud af butikken med en riffle under armen.

Ja, det gjorde han.

Det gjorde han, ja.

Jeg kan se på en rætsliste fra Østerlandsræt, som blev offentlig gjort i nationaltiden i 1945.

Altså længe før han også tog til USA.

At det her ikke var første rundt i rætssystemet for Jack Måens-Laugusen.

Jeg kan desværre ikke se, hvad han var tiltalt for her lige efter krigen.

Men han var altså kendt af politiet allerede, inden han stod til synes og stod af i USA.

Det var simpelthen det?

Nej.

Nej, eksploderet i medierne.

I to døgn.

I, ja.

Og det er så mærkeligt, det her med, det bare er alle steder, der bliver skrevet en hel masse om den.

I to døgn.

Og så forsvinder den bare.

Ja.

Og jeg kan heller ikke finde noget om det her med de her bemærkninger om,

skal vi ikke lige kigge på den her våbenlov, skal vi ikke lige forlade om det.

Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at man kan gå ind og købe et våben på den måde i hvert fald.

Så det var ingen debat, der fortsatte det, vel?

Nej, og så også det her med, at man har så lukket sagen ned rimelig hurtigt, fordi den har fået det stempe.

Det er noget, der har sket i en familie, det er et opgør, det er udtrykket, er ja, men det er rimeligt nok, at det er sket i familien.

Og det har ikke noget med os at gøre.

Men i virkeligheden kunne de jo lige så godt ikke have været i familie, Jack og Vinnie.

Ja.

Han var bedre.

Og skød hende.

Og det skulle hun bøde for.

Ja.

Han skulle dø, hendes far døde også.

Ja.

For tre måneder svængsel.

Fordi han følte sig uaffærdigt behandlet, ikke?

Ja.

Og derfor havde jeg jo håbet, du kunne fortælle noget mere om ham.

Ja, det kan det svære ikke.

Altså andet end at han var i politiet søgelys, allerede inden han tog af steder, så stakk han til søs, og så var det en pludselig beslutning, det her med.

Jeg står bare af her.

Og så forsøgte han jo at skabe sig et liv i USA.

Der var han alligevel i seks år.

Ja.

Og har haft en tilknytning til det.

Han kom hjem med et flag.

Det var også på halvdelen af hans selvmorspræv, var på engelsk.

Men han blev så deporteret, fordi han ikke havde nogen opholdstilladelse eller arbejdstilladelse.

Og de havde været sådan et, så kan du selvfølgelig ikke blive her.

Du må ryge hjem igen, hvor familien jo så tager ham ind og giver ham et liv.

Og det blev skabende svænger for dem.

Det gjorde det.

Der er, må jeg ikke lige viste et billede af de to.

Bare fordi han var 36, ikke?

Ja.

Og det her er Jack.

Ja.

Han ser jo ikke så gammel ud.

Det er fordi, at jeg har undret mig meget over, hvad det her med utilladeligt forhold det er egentlig dækket over.

Og Vinnie var, og hun var en smukgångpig på 18, der også efter tidenstandarder faktisk ser ældre ud.

Og først, da jeg læste, så tænkte jeg, at når man har Hanieze og unge haft et forhold, har de, hvad det her, forelsket?

Ja.

Men det kunne jo godt lidt tyde på det.

Ja, samtidig så var det så hende, der anmeldte det.

Jo, men det kan jo være, at hun blev presset af sin far og morfart til det.

Fordi de i hvert fald var fuldstændig imod, hvad der foregik.

Ja, det går ikke.

Det er både lovligt, og det kan vi simpelthen ikke arbejde med.

Og det kan måske være det, der forklarer, at det bliver kaldt utilladeligt, at der ligesom ikke, du kan ikke finde noget om, at det var et regulært overgreb.

En voldtægt.

Men altså, det er stadigvæk.

Der skete noget der.

Der skete noget, men så er det jo også en voldsom vrede at rette mod Vinny.

Så burde den jo være rettet mod faren og morfaren ikke, hvis han følte, at de havde presset hende til at melde ham.

Ja, men det er jo svært at vide, hvordan det er foregået.

Han har i hvert fald følt sig for råd af himmen.

Ja.

Og har haft en fuldstændig forskruet eksplosiv reaktion på den dom, og han blev jo anket.

Så to gange blev det besluttet.

Det er rigtig nok det her, du har gjort noget, du ikke måtte.

Ja, og du skal tre måneder i fængselen.

Og uanset.

Uanset om det var en korrekt dom eller ej, og hvad der foregik i hjemmet før og med hende.

Så det er jo fuldstændig, vanvittigt.

Ja, men det er det.

Og planlægge.

Ikke bare at gå amok under en skenderi eller et eller andet.

Reber hende.

Vi kan også have været sindsygt, ikke?

Men rent faktisk at planlægge det.

Og så tage sit eget liv.

Bare være sådan alt og slut på grund af det her.

Det er så ekstremt.

Det er så.

Og det er derfor jeg sådan lidt, det kan ikke bare handle om, at han er vred.

Fordi hans liv er skudt ikke over.

Han skal tre måneder i fængsel, og han skal starte forfra.

Ja.

Det har folk klaret før.

Tre kilometer derfra.

Ja.

Der må være et eller andet mere.

Altså det her med...

Avvisningen eller udmødelsen.

Udmødelsen.

At vreden går på hende.

På kvinden, der har gjort ham det her.

Ja.

Og derfor vil jeg så gerne have hørt noget mere om hans foretid.

Fordi hvad er det ind i ham?

Det kræver altså et særligt type mennesker at reagere på den måde.

Ja, det er rigtigt.

Uanset hvad der foregik.

Også selvom det var pisse uretfærdigt, hvad han blev udsat for.

Hvilket er det sikkert ikke var.

Der er to instanser, der har vurderet det ikke.

Du gjorde noget du ikke måtte.

Men lad os sige, at det var vild uretfærdigt.

Så er det jo...

Stadvæk.

Stadig en vild reaktion.

Ja, det er det.

Men det var også enormt interessant at se, først hvor meget, at det blev blæst op.

Og i det sekund, at folk fandt ud af sig om det og noget familie.

Altså mange steder blev det en gang kaldet en familie.

Tragediet blev det kaldet en familie.

Anlæggende.

Altså det var ingen gang noget...

Nej, i hvert fald var det noget, der skete i en familie.

Ja.

Og så var det det, der var forklaringen.

Og så behød man ikke at vide så meget mere om det.

Der er ikke mere at se her, går videre.

Men det har jo været så forfærdelige sekunder for Vili, fordi hun så ham.

Hun skrev, hun så ham, hun så ham, stod med det her skrivevåben.

Og hun visste, hvad han ville.

Og hvorfor?

Der var enkelt af steder, det blev nævnt, at man faktisk mente det her med planlæggningsfasen.

At han havde planlagt det ud fra, han visste, at en stor del af familien var på sommerferie.

På sommerhus, fordi der var jo faktisk tre børn til, og hos stronen.

Altså Vini's mor, som var på sommerferie.

Ja.

Det er bare...

Det havde været for mange mennesker i lejligheden.

Nu visste han, at det er ikke så mange, der er der åbent.

Ja.

Og det er Vini, jeg skal have fat i.

Men hvis der er nogen, der kommer i vejen, så er det sådan.

Ja, så er det sådan der.

Ja.

For at fortælle om den her sage, at drabede på 18 år i Vini, Lauggesen,

og hendes far, 41, Alex Asker, Preben Lauggesen,

har jeg brugt Ritsav, bærlænske tidne, Frederik Spor, Amsavis, ekstrabladet og nationaltidne.

Ej, det har jo også været forfærdeligt for faren.

Og de, han visste.

Og han har løbet ud desekundt, han har hørt skrine.

Det har han jo så.

Og det siger jeg ikke, fordi jeg mener, at mor faren også kunne have gjort det.

Nej, nej.

Det kan man slet ikke styre.

Det er helt naturligt, at jeg venter, at der ikke bliver skudt mere, ikke?

Ja.

Men han er måske...

Han er måske noget...

De havde været sig lige ved siden af hinanden, så han er måske noget,

det inden skudne begyndte at komme.

Han har bare reageret på skrine fra hende eller skridet fra hende, ikke?

Ja.

Ej, ja.

Virkelig, virkelig, frygtligt.

Ja, de havde begge to vist, at det var slut.

Der var ikke noget stille op.

Jeg tror ikke, at der er blevet forhandlet om noget som helst.

Han har kommet med en ting i tankerne, og det gjorde han.

Og de har kunne se på ham, hans skyder nu.

Ja.

Det er over.

Det er vildt.

Du har jo fuldstændig ret.

Jeg har også siddet begravet i den, og jeg har gerne vel findet det her,

men jeg har ikke rigtig haft mulighed for at tid til,

eller jeg har ikke gået der til, hvor jeg har tænkt...

Tre måneder...

Altså, jeg har tænkt, det er rigtigt igennem.

Men det har med, hvorfor reagerer han så vildt?

Altså, det er i 1962, han kunne sidde i fængsel tre måneder,

og så kunne han flytte til en anden by,

og så ville ingen vide, hvem han var, eller hvad han havde gjort.

Nej, nemlig.

Så kunne han leve videre.

Det er ikke,

men han ville jo så gøre det her.

Fordi det eneste, han går op i, er egne følelser,

og ikke andres liv.

Nej, det er rigtigt.

Nå, vi har en bonusanbefaling med i dag i samarbejde med Mo-fi-bo.

Det er rigtigt.

En god en.

En rigtig god en.

Ja.

Ja.

Sønalisterne-bo Nordstrøm Vejle og Jesper Vestergaard Larsen

har netop udgivet boen under overfladen profil af en morta.

De kalder den en kritisk biografi,

og hovedpersonen det er Peter Massen,

der i 2018 blev i dømt livstid fordrabet på den svenske sønalist Kim Waal.

Den fortæller historien om,

hvordan en akavet dreng med en vanskelig barndom på Vestjeland,

voksede op og blev hyldet og kendt for sin opfindsomhed

og ambitiøse amatørprojekter som Raket Massen.

Men hvad var det, der lurede under overfladen,

som gjorde, han var i stand til at dreve nu skyldig kvinde i sin hjemmebygget ubød.

Og ikke bare gjorde han i stand til,

men gjorde, at han ville det og fandt nydelse i undskaben.

Og havde planlagt det.

Hade planlagt det?

Ja.

Ja, det er rigtigt.

Båden undersøger mørket i Peter Massens personlighed,

mens han formåede at samle folk omkring sig,

der alt var dybt imponeret og inspireret hans evner

og planer om at blive den første amatør i rummet,

så var han samtidig et und og farligt menneske.

Manipulerende og grænseoverskridende.

Og til sidst, som du sagde, planlagt og begik han,

som vi ved et af de mest omtalte drab i nye og dansk kriminalhistorie.

Ja.

Det er jo virkelig, virkelig et indblik.

Det er det.

I mennesket.

Ja.

Og det er det, som jeg synes, jeg fik serveret,

ligesom næsten på en måde for første gang.

Manipulerende og grænseoverskridende.

Og det er jo virkelig det, som jeg fik i mennesketens grønstrej monsteret,

fordi det er jo rigtigt, at der er et vildt mørke,

som jo faktisk, set i barkspejlet,

var tydeligt for dem, der var omkring ham.

De ting han kunne finde på pludselig at sige,

eller måden hans temperament var så eksplosivt på.

Det er rigtigt.

Altså ja, det her med aldrig ved, hvor man havde ham hen.

Så kunne han finde på at kasse sin cykel ind i væggen.

Og arbejde.

Altså fuldstændig voldsomme mængder af arbejde.

Men så om natten og eksperimentere med alt det her grænseoverskridende sexek.

Under overfladen er blevet til på baggrund af et manuskript,

som Peter Madsen selv har forfattet om sit liv i fængselet.

Men selvfølgelig også ud fra andre kiloer og interviews med mennesker,

som på et eller andet tidspunkt i deres liv har kendt ham.

Og jeg synes resultatet er, at man sidder tilbage

med en langt større forståelse for, hvad der ligger bag, at det kunne ende så galt ikke.

Og særligt er det jo interessant at læse om hans helt tidlig år.

Der bliver også brugt en del tid på drabet og tiden efter drabet og tiden i fængselet.

Der er også meget det, der er interessant.

Men jeg synes jo især det her med hans barndom, hvad det der har formid ham.

Helt, altså 100 procent.

Og prøv at høre, det handler jo ikke om at få med lydenhed med Peter Madsen.

Nej.

Det handler heller ikke om at finde forståelse for forbrudelsen.

Det bogen kan.

Det er jo at give os et indblik i, hvad der har skabt så ekstremt et menneske.

Ja.

For det svære, så er der flere Peter Madsener derude.

Ja.

Det synes jeg måske godt, at vi kan sige, at vi ved og har lige set et eksempel på det ikke.

Markerparet, bo Nordstrøm Vejle og Jesper Vestergaard Larsen, er jo et dem, der har beskæftet sig med sagerne om Emilie Meng og Luise Boulit, da de stadig var uopklagede.

Ja.

Dem har vi også talet om.

Hvis du gerne vil have Mo Fibo med på ferie, så kan du bruge koden Morg Juli eller vores direkte link i bio,

inden 31. Juli 2023, for at få 45 gradisdage.

Tilbuddet er både til jer, der ikke har prøvet Mo Fibo før og tidligere kunder i butikken.

Vi lægger selvfølgelig denne her under overfladen ind i vores kategori, Mørkeland Anbefaler.

Og der kan du også finde andre gode bøger og podcast, vi har anbefaldet gennem ordene.

Og jeg ved egentlig ikke, om denne her bog under overfladen er for alle, fordi jeg er sikker på,

der også sidder og mennesker, der ud og tænker, ham skal vi simpelthen ikke beskæftige os mere med.

Nu skal vi køre mere om ham fra ham.

Nu skal vi køre mere om ham og slet ikke fra ham, fordi vi hører faktisk fra ham gennem hans manuskript.

Ja.

Og det synes jeg er færd nok, hvis det er sådan, man har det, man behøver jo ikke at beskæftige sig med ham.

Nej, nej, nej.

Men jeg synes også, at det er relevant for dem, der er interesseret i at vide mere om,

hvordan et menneske kan ende med at blive så forskroet, som han tydeligvis er.

Og det synes jeg faktisk, at der er nogen svare på her i den her bog.

Ja.

Først og fremest, jo.

Det har jo også været udtidelig, og det her med, at han relk blev forladt af sin mor, da han var helt lille.

Helt lille.

Hun tog brødderne med og flyttede i denne sted hen og efterlod ham hos sin far, som måske ikke var i stand til at tage sig et lille barn.

Ja.

Og som ikke rigtig havde andet familie.

Nej.

Men der var de alene, ikke?

Han var alene.

Hvad havde han? Han var blevet efterladt, og han blev overladt.

Overladt og efterladt.

Vel nok nogenlunde det værste, du kan gøre ved et barn.

Jeg synes, man skal ende.

Ja, det skal man faktisk.

Hvad har du taget med?

Ja, hvad har jeg taget med?

Har jeg nogensinde fortalt dig, at min far's barndomsvend blev slået i alle anseriemorter?

Stopp dig selv.

Har jeg nogensinde taget det egentlig?

Eller jeg vil sige, hvad med stopp dig selv?

Nej, du har ikke.

Jeg har kommet med så mange historier på det seneste, jeg føler folk snabbegyndt at være sådan...

Ej.

Det fanden med løg.

Nu kan Stine løge.

Hvad er det, du fortæller mig?

Ja.

Sige det igen.

Din far's barndomsvend?

Ja, han blev slået i alle anseriemorter.

Helt ærlig.

Helt ærlig.

Ja.

5,5 år ind.

Og du siger, by the way.

By the way i årets.

Jeg har lige en lille ting.

Ja, ja.

Du får meget.

Tilbage i episode 168, der anbefalede jeg Netflix en Catching Killers, som jeg var og er meget begejstret for.

Noget tid senere udkom anden sæson, som jeg var lige så opslugt af.

Og den ville jeg egentlig også anbefale.

Men det nåede jeg ikke, og nu er tredje sæson pludselig udkommet.

Er den med i det her?

Det kommer vi lige til.

Så det er det, jeg har med i dag.

Tredje sæson er Catching Killers på Netflix.

Og så kan man jo så også lige nabbe anden sæson, når man er lige vel afgang, hvis man ikke har noget den.

Ja.

Det ser ind gør så godt, synes jeg.

Det er, at den genbesøger nogle store velkendte sager.

Og lade alle efterforskerne som opklarede dem, fortælle, hvad der skete, og hvordan det var også for dem personligt.

Der er fire sager med i den nye sæson.

Første afsnit handler om serie Mortar and the Railroad Killer, som slog op mod 23 personer hjælp på tværs af flere stater i USA og Mexico i 90'erne.

De fleste af hans offere, både i nærheden af jernbanespor, han rejste rundt i Mexico, USA og Kanada ved at springe på forskellige tog illegalt.

Og til tider, når han hoppede af, begik han så drab som regel med en hakke, en sten eller et andet stumt instrument.

Både for at berige sig selv, men også for at hænge ud i deres hjem og spise deres mad og undersøge, hvem de var.

Altså så kunne han rude igennem deres punkt og lige tage for at kigge på deres idé og få en fornemmelse af.

Tage sit liv på sig.

Ja, hvad var det her?

Ja, hvad var det her for net menneske, som nu er død, som jeg lige har slået i hjælp?

Og han voldtog også en del af de kvindelige offere og to deres smøkker og gasmøkkerne til sine søster og sådan noget.

Jeg tror, jeg har anbefaltet. Jeg synes, jeg kan huske, jeg har talet om ham kort før og anbefaltede noget andet, som den historie jeg også er med i.

Men det er i hvert fald første afsnit af 30. sæson. Det handler om ham.

Andet afsnit handler om den serie-murder, der bliver kaldt New York Sodiak Killer.

Han var aktive i begyndelsen af 90'erne og inspirerede af den rigtige, havde jeg nærsagt, Sodiak Killer fra Kalifornien.

I hvert fald var han besat af astrologi, og det inkorporerede han så i sin forbrydelse.

Og det endte mere koster ham 232 års fængsel.

Træde afsnit handler om de olympik-parkbomber, der detonerede en bombe under de olympiske leje i Atlanta, hvor det sommerleje, tror jeg.

Ja, det må det være.

Den 27. julie, 96, i første omgang blev den sikkerhedsvagt, som havde fundet bomben, anholdt og mistænkt isagen.

Og i mellemtiden nåede den rigtige bombemand, så det turnerer yderligere tre bomber. Så det er altså også en vild historie.

Den sidste ser-emorter, det handler om i fjerre afsnit af 30 sæson, det er faktisk et ser-emorter-par.

Og det var dem, der drabte min far's ven, din Majers unster, den 9. oktober 2002, efter at han havde fået fri for arbejde, og var stoppet på vejen hjem for at tanke bensin.

Altså jeg har så lidt ikke hørt noget, du har sagt til det, du har kun sødt at vente på det her.

Ja, det er rigtigt.

Og det er forfærdeligt.

Og på det tidspunkt?

Han var 53, ja.

Nej, er det noget, du har vist altid det her?

Ja, og af en eller anden grund, jeg kan ikke forklare dig hvorfor.

Eller har din far lige, altså hvis jeg var dejlig nu ikke, så ville jeg lyve, og så ville jeg sige, at det er fordi mit far først lige har fortalt mig.

Nej, nej, nej, fordi det her, hvor mange år siden, jeg kan jo huske, han var med til begravelsen og fortalte om det.

Så jeg kan ikke ræde godt for, hvorfor jeg ikke har nødt det før.

Også fordi det er en forfærdelig sag.

Ja.

Og min far, altså han, du kender min far, han siger jo ikke meget.

Nej, han er ikke en mand, der er mange år.

Men det han har fortalt, er jo, at de kendte en anden siden, de var små, og min far lavede harme og hans bror.

Hjemme hos Harmer, de havde mange biler på deres grund, og din Majers var det sødeste, sødeste, rareste menneske.

Ja.

Han havde været i Vietnam, og var blevet skudt i Vietnam, under Vietnamkrigen.

Og boet alene, havde et rigtig godt job, og blev jo så skudt på vejen hjem fra det arbejde.

Nå, den skal jeg se med sammen.

Men bare, at han var det rareste, rareste menneske.

Ja.

Og det var så uretfærdigt.

Ja.

Tilbage i episode 109, der anbefalede jeg faktisk, og det var også langt ud, men der anbefalede jeg faktisk en dokumentar om the DC Sniper attacks.

Det er jo en kændt sag, det her.

Den kunne man se på DR, den er det svære udeløbet nu. Den hedde de usynlige seriemorter.

Ja.

Godt husk.

Der fortalte jeg jo så ikke, men jeg ved ikke, om jeg ikke tænkte på det eller hvad, at et af offrene var min far's ven.

Men altså, der stod to personer bag de her snigskøtte, angreb, 41 år i John Allen Mohammed,

og hans kun 17 år i kompanion, Eliboyd Malvo.

Deres relation og dynamik og motivet for det hele er kompliceret.

Men det er jo så noget af det, man får indblik i i programmet, og man fik faktisk endnu mere indblik i det, den længere dokumentar sagde på DCR.

Det kan være, man kan finde et andet sted.

Men i hvert fald noget af de at drabe 17 tilfælde de uskyldige mennesker og sove 10.

Også altså inklusiv min far's ven, Dean Meyers, som blev 53.

Ja.

Nå, det skal jeg se igen med nye øjne eller ikke igen.

Jeg skal se det afsnit, men se sæn med nye øjne.

Ja, han bliver faktisk ikke nævnt i det, men det er jo også nogle korte afsnit, og der var 17, plus 10 og frek.

Men han blev altså skudt ned på en tankstation.

Ej, helt tilfældigt.

Ja, så det er min anbefaling i dag, Catching Killers tredje sæson på Netflix.

Godt. Den har ligget klar til, at jeg skulle i gang med den.

Nu har du en god grund.

Ja.

I episode 19, der fortalte du den fuldstændig hjerteskærne historie om Parede, Lisa og Ole Brems og alle deres adoptiv børn.

Ej, den er jeg altså glad for, du har taget mad, fordi jeg ikke kunne overskue og tage hold på den.

Men jeg viste godt, at den var vigtig og nødvendig at tale om.

Det er den altså.

Ni er mere alt adoptiv børn.

Om det gør så rundt.

Ole, den respekterede læge og Lisa, den udad til rumlige kærlig kvinde, hvis hjertesagte var adopterer for ældre løse børn, som var særligt udsatte.

De kunne have et handicap, de kunne være fra udlandet eller begge dele.

Altså pent ud på ydersiden, meget pent, stort hus, velopdragende, smukke, meget stille børn.

Velmentende, eksemplariske voksne, der kunne fremhæves i pressen for at vide deres liv til at hjælpe.

Men inden for familiens fire vægge var livet et sandt marigt.

Børnene blev sultet, banket med en kødhammer, blev tvangsfodet med deres egen afføring, og med mad der var så varmt af det gennem forbrændinger.

De blev tvunget til at gå rundt og rundt udenfor.

De fik helt acetone i øjnene.

Hvad er meget, meget mere?

Hvad handler det om?

Hvorfor gør man det?

Hvorfor gør man det?

Kan vi få lov til at købe det ned til man er und?

Ikke, at det giver nogen forståelse.

Man er und, og hvad så, så får man nødelse ved at se andre lide?

Små forholdsvarsløsevæsner.

Hvad kan det være andet?

Magten i det.

Nødelsen i magten.

Men hvor syg er du at finde magt, selvfølgelig kan du have magt over et lillebittebarn, som ikke har nogen forældre, andre end dig.

Det er et simpelhen det værste.

Ja, forstår det godt.

Der var tre af børnene, der døde i pæres vartægt.

Efter alt hvad der kom frem, må man formåde, at de døde af skader.

De var blevet påført eller konsekvenserne deraf.

Men det ved vi ikke helt præcist.

For Ole Bremsen underskrev selv, som læget dødsartesterne og kørte væk med de små lige og afleverede dem til krimering.

Ja.

Det er altså svært at rume.

Også at de kunne lade sig gøre.

Ja.

De kunne slippe afsted med det.

Ja.

Hvad skulle bare direkte underskrive?

Ingen kommer og undersøger hvad folk der foregår.

Nej.

Han underskriver bare selv alle dokumenter og kører dem direkte på forbrænding.

Det er tænkt lidt, det er uforklarligt.

Og det er på grænsen af, hvad man kan be folk om at rume.

Men det er lige vel, hvad jeg beder alle om.

Fordi dokumentaren ligger nu på TV2 Play.

Den hedder meget rittet på Sneppevej.

Og jeg synes, hvis man at hoved kan, at man skal se den.

Også fordi, at et af børnene medvirker.

Det er nemlig det.

I dokumentaren, der brugte bilder og smalfilm,

vi hører om børnene og fra nogle af børnene

for første gang, der overlever fra det her House of Horrors frem på TV,

og fortæller om, hvad de kan huske.

Og hvordan det har påvirket dem ind i voksenlivet.

Vi hører om, hvad henholdsvis Lisa og Oles roller var

i misshandlingen, hvad deres partdynamik var,

og hvad konsekvenserne var for de to.

Og så hører vi, og det er en anden vigtig grund til at se den,

vi hører fra en del af de ret mange mennesker,

som var omkring børnene i den ene eller den anden kapacitet.

Hvem så, og visste hvad?

Var der nogen, der mistængte noget,

og hvorfor griber ingen ind tidligere?

Men de var jo så højt respekteret.

De var så pæne, de mennesker.

De havde jo gode hjerte, og tager de her stakkesbørn.

Den ligger på TV2 Play, meget rittet på Sneppevej.

Det er virkelig ikke nemt at se, det er det ikke.

Men det er jo så nok også en af de største sager i Danmark

om mishandling og omsorgsvigt af børn, hvis ikke den største.

Den har haft betydning for ændringer i både den danske

adoptionsloggivning og i lysynsloven.

Det er simpelthen undskab på et andet niveau det her.

Det er vigtigt i TV.

Og så vil jeg bare sige, vi skal reagere på tegnene

på misryggende og misstrivsel hos børn.

Ja, og om ikke andet, så er det det, vi skal lære denne her historie.

Og så vil jeg også lige sige apropos,

om man kan bo i et hus, man kan tæske for historie.

Nej tak til huset på Sneppevej.

Nej tak.

Vi tager kun om et enkelt hus, da vi slykket det spørgsmål ud.

Men der er jo en del, faktisk, af de huset.

Der er en del, men det var jo bare fordi,

altså jeg tænker, i den brede offentlighed,

hvilket hus kan folk så, hvor der er sket noget vanvittigt,

hvilket hus kan folk se for sig.

Peter Lundinhuset blev bare vist og vist og vist.

Berøgtet ikke altså, ja, og blev vist meget.

Og så er der mange lokale områder, som også har et hus,

som alle i det område, de kender og kender historien.

Bare tænker, nej tak til det også.

Det er helt sikkert.

Der er et par spøvelseshus, der er ude.

Der må være undskab, der siver i vægene i det hus her.

På Sneppevej.

Du er det, man forestiller, så jeg skulle i hvert fald ikke møde noget af det.

Nej.

Men jeg håber dig, at nogle har overtaget det,

og fået gjort det til et godt sted for dem.

Ja, men jeg synes lige, at man skal se den.

Jeg forestiller mig, at den er ekstra svær at se,

hvis man har børn, og hvis man har små børn.

Ja.

Og netop, fordi man sidder og så kigger på sit eget lille,

skønne børn, og så forestiller, at der står en kvinder,

eller acetone i øjnene på et lille børn og sammen med dig.

Ej, det er så fucked up.

Fordi hvad?

Fordi hvad?

Hvorfor?

Oh, hej.

Ej.

Jeg kan ikke huske, hvordan det endte.

Tror jeg, hvor straffet blev hun?

Jeg kan faktisk heller ikke huske, hvor straffen blev,

men hun døde jo ret kort tid efter i fængsel.

Ja.

Hun fik lidt mere en ham.

Hun fik et år mere en ham.

Det var kun sådan noget 3-års fængsel, eller 3-4, eller sådan noget.

Nej, det var også.

For at skælde lige drab.

At skælde lige drab, og have pillet de her små sjæle fra hinanden

i en grad, hvor det ser vi jo så også.

Vi får at se, hvordan man så har det som voksen,

når man har gennemlede det her,

og man kan huske sin adaptiv brødre og systre gennem gode de her ting.

Ja.

Ja.

Det, vi får, er lyst til at trække den tilbage.

Jeg synes faktisk ikke, at I skal se den.

Nej, men det skal man netop, fordi det må ikke ske igen.

Det skete.

Ja, og det stod på i alt for lang tid.

Og der var nogen, som ikke så tegnet og ikke reageret,

og det skal de også leve med i dag.

Det skal vi alle sammen lære af.

Altså, hvad er det for nogle tegn,

men ring nu, lave de under retninger, hvis det er nødvendigt.

Ja.

Jeg tror, det var det for i dag.

Har du noget mere på hjerte?

Der er altid alt muligt, jeg kommer i tanke om.

Bagefter?

Ja.

Og som vi så glemmer inden næste gang.

Så ja.

Jo, jeg vil gerne lige sige apropos hovedet af fødtexposer.

Ej, okay, hvis man aldrig har hørt noget før.

Og kommer ind og hører det apropos hovedet af fødtexposer.

Hvis I sidder derude med en lignende historie, altså,

vi vil gerne høre fra jer, hvis I har fundet noget grotesk.

Jeres familie har et skelæt lignende i laden.

Hængende i laden, men øl dos i hånden.

Ja, men jeg er både det noget mærkeligt i familien,

men også bare hvis I har fundet noget sindsygt en gang.

Ja.

Så vi vil gerne have historien.

Vi vil bare gerne have alle historie.

Vi elsker at læse historie om alt.

Altid.

Ja.

Jeg har ikke noget at dykke ned i indbakken i dag,

men jeg kan se, der ligger noget godt og vinter også.

Ja.

Noget også med noget knoller.

Ja.

Den læser nemlig lige.

Og så tænkte jeg, at dem skal vi have nu flere af.

Ja, tak.

Det var det for i dag.

Nu stopper jeg dig lige meget, hvad du ellers kommer i tanke om.

Du kan få lov til at tale mere om en uge.

Ja.

Som sagt, så er der tre uger til vi går på sommerferie.

Så vi er her lidt i nu.

Men indtil vi går på sommerferie, så rigtig god sommer

til alle dem, som er smuttet.

Fra pinden, fra arbejdspladsen, fra...

Ja, det er en fornøjelse at se jer spillet og ude fra sommerlandet.

God dag.

Hvor man glæder sig til man selv skal afsted, ikke?

I har regnet nu.

Vi får pisse godt hver.

Ja, det gør vi.

Det var det for i dag.

Hej sagt.

Det var det for i dag.

Snakkes vi ved.

Det gør vi nu.

Hej.

Det gør vi nu.

Machine-generated transcript that may contain inaccuracies.