Genstart: Endelig Ellemann

Jeg har jo været lidt bekymret for, hvordan jeg skulle lave det her interview.

Jeg har faktisk været nervøs for, om du ville blive påvirket, hvis jeg var forstridt.

Skal jeg være nervøs for det?

Det skal du ikke være nervøs for, fordi du skal ikke behandle mig anderledes,

end du ville have behandlet mig for et halvt år siden,

og ikke anderledes, end du ville behandle alle andre.

Jeg gider ikke være ham, der var syg,

men jeg har også en forblikkelse til at fortælle noget om det her,

fordi det har givet mig en indsigt, det har givet mig nogle erfaringer,

som gutterne skal vide, at jeg heller varfor uden,

men som jeg nu har, og som jeg skal bruge.

Han sad på guldet og gloede ind i væggen.

Kunne ikke engang gå en tur med sin hund.

Jeg kunne simpelthen ikke tvinge min krop fremad.

Jeg kunne ikke gå.

I seks måneder holde Jacob Ellemans alvorlige stress

ham helt ude af dansk politik,

og i hans fravær af kriserne

og presset på venstreformand kun blevet større.

Flere månedsager vinter får ude.

Nu skal vi have undersøgt den her sag til bunds.

Efter én uge tilbage som minister skal han stå på mål

for en våbenskandale i Forsvaret.

Her hjemme mener flere partier sig vildt af den sygemedelige venstreformand

og Forsvarelsminister Jacob Ellemann Jensen.

Han skal håndtere koranafbrændinger.

Det er politiske press på regeringen, vokser i korangrisen.

Et kommende indgreb i højt besongende liberale værdier.

Og så presser den voldsomme vælgerflugt også venstreformand.

Og historisk lave meningsbolinger.

Så han skal være fuld på fra den første dag.

Kan Jacob Ellemann både passe på Forsvarsministeriet Venstre og sig selv?

Det spørger ham om i dag.

Mit navn er Anna Ingerisch.

På mit skrivboer på Christiansborg.

Jeg ved, at der på dit skrivboer hænger en gul postetid.

Med ordene Danmark, Venstre, Regeringen Jacob.

I den prioriterede rækkefølge.

Og rækkefølgerne er ikke helt tilfældig.

Nu har du været sygemeld i seks måneder.

Skal du til at lave en ny sæd?

Nej, men jeg skal huske, hvor sædlen skal bruges.

Og jeg har i virkeligheden tænkt det samme, som du spørger mig om.

Hvor jeg egentlig tager i den og krydder den sammen og smider den her pommeren til.

Fordi jeg jo kom til at glemme prioriteringen af Jacob, fordi han står allerede nederst.

Det som den sædelske men med om, det er, hvad der er vigtigt i politik.

Det er ikke, hvad der er vigtigt i tilværelsen.

Men det er, hvad der er vigtigt i politik.

Og der skal prioriteringen altid hede Danmark først, så Venstre, så Regeringen og så Jacob.

Men hvis jeg skal kunne virke i politik, så er Jacob nødt til at være høverst.

Fordi så er jeg nødt til at bære sorden i på mig selv.

Selvom Jacob Element Jensen er født ind i en politisk familie,

skulle der gå mange år før han selv begyndte sit liv i politik.

Fordi det var jeg afligt belastet af, og jeg havde ikke lyst til.

Faktisk har han kategorisk afvist at følge sin far's fodspor ind på Christiansborg.

Men i 2011 bliver han valgt ind i Folketinget for Venstre.

Og 8 år senere, under en tumultæk tid for Venstre, vinder han formandsprosk.

Jeg konstaterer, at Jacob Element Jensen er ven som Venstre's nye formød.

Der er store forventninger til sønnen af Uffe Element Jensen.

En af partiet's helt store legender.

Jeg er stolt, jeg føler mig voldsomt stolt.

Men den tidligere formand og udritsminister er ikke ubetinget glad for sin søns sejr.

Også lidt beklemt for det liv, han går ind til nu.

Det er hårdt, det kan være ensamt en gang.

Og jeg tror ikke ved, at han har hjemmefra i orden.

Da du bliver formand for Venstre, siger din far,

Jeg vil da være et skarn, hvis jeg ikke indrømmer, at jeg er pevstolt.

Men samtidig er jeg som far lidt bekymret, for det er en meget hård post.

Har du undervurderet, hvor hårdt det er at være formand for Venstre?

Altså hvis jeg siger nej til det, så er der jo et eller andet andet, jeg har misset i processen.

Så selvfølgelig har jeg undervurderet det.

Jeg tror så også, at den periode, jeg har været igennem de seneste fire år,

måske har været sådan lidt atybiske,

og har været med så til pass mange bunt på vejen,

og kort imellem de bunt på vejen, at den skiller sig lidt ud fra normalen.

En af de bump på vejen, det er jo i juni sidste år, hvor din far dør.

Er der en bestemt samtale fra den sidste tid, som du særligt husker?

Der er man.

Den periode fra han blev indlagt til, at han døde var ret kort.

Husker lov.

Han blev indlagt om mandagen,

og jeg var sammen med ham hele tiden.

Og det var dørdfelt.

Og vi talte om alt muligt.

Vi talte om hans familie, vores familie, vores slægt, vores hans opvækst, alle mulige ting.

Men vi havde en idé om, det var ikke her nu.

Som en tøstere jeg eget tog til Folkemøde på Bornholm.

Og jeg når lige at komme til hotellet i Erlinge,

og bliver så ringet oppe for at vide, at nu skal vi komme.

Altså, hvis man kunne vælge, hvordan man skal have fra,

så var det der jo koreograferet til det.

Alle børne kom derind.

Børnebørnene kom derind og fik tid til at sige forvæld til det, der er det bedste foran.

Mens han fornæmmede de var der, så døde han lørdagften.

Fem minutter i midnest til Fyrværkeret i Frantivl.

Vi stod rundt om, og vi sandt for at høje skuldt sammengående.

Det lyder som om du sovner ham.

Det gør han.

Hvordan har du det i tiden efter han stod?

Øh...

Jeg tror for mit vedkommende, at det er selvfølgelig set i bagklovskabens ulide lidt klareskære.

For var der så utrolig meget offentlighed omkring det her.

Det skulle det også være, fordi det ville han have.

Alle indebisættelsen var jo også stort arrangementer.

Det var holdens kirke, og det blev transmeterede de rejde på skældige tv-kanaler.

Og undskyld jeg lige, at der kom Jacob Ellemann Jensen,

den nuværende formand for Partiet Venstre.

Jeg stod at holde tale for ham på Christiansborg.

Både som partiformand og som søn.

Jeg kommer til at savne vores far.

Jeg savner ham allerede.

For han var en fantastisk far.

Og det gjorde, at der var nogle ting, som ikke helt blev arbejdet der.

Han var en fremragende politiker.

Og han var et dejligt menneske.

Kort efter sin farstød, venter en lang og hård valgkamp.

En valgkamp, hvor Jacob Ellemann igen og igen afviser,

at han vil indgå i en regering henover midten med sociale umertiden.

Jeg kan sige igen, at jeg kommer ikke til at gøre mellem Frederiksen til statsminister.

Venstre's katastrofale valg pulveriserer blå blok som vi kender den.

Det ender selvfølgelig ikke ved, at som formand for Venstre, så er det i sidste ende mit ansvar.

Det er argumentet fra Jacob Ellemann Jensen, da han åbner døren på klem

for et regeringssamarbejde med Mette Frederiksen,

og indleder nogle lange, intensive forhandlinger på Marinbo.

Jeg har været i det der ekstra gear, siden jeg blev formand for Venstre.

Og det betyder, at jeg ikke lavede ordentligt mærke til, at det der batteri,

det var voldsomt overhovedet.

De lange forhandlinger bærer frugt.

Venstre, sociale umertid og moderaterne går i regering sammen.

Jacob Ellemann Jensen får nøglerne til Forsvarsministeriet,

der har fået større betydning om markant flere penge efter krigen i Ukraine.

Men efter at have lande månedet i et nye midterregering,

begynder de første alvorlige tegn på stress at vise sig.

Jeg kommer over fra Forsvarsministeriet og skal til det her møde i regeringens koordinationsudvalg.

Jeg går sammen med min rødgiver ned i bilen.

Og han fornemmer, at jeg er mere ser, end jeg plejer at være.

Og han kigger sådan på mig og siger, hvad er du okay?

Jeg kigger rigtig set over på det. Jeg fornemmer dig et eller andet galt.

Jeg er lidt ude til bas, men det må vi se på.

Så kommer vi over til statsministeriet og møder et starter.

Og vi sidder ved sådan et meget lang bord.

Jeg sidder lige over for statsministeren.

Og jeg opdager sådan indimellem, at jeg sidder og røgler.

Statsministeren, hun kigger over på mig flere gange, og siger, du er du okay?

Og til sidst så er den sidste minister ude i døren, og med det kigger på mig igen og siger, er du okay?

Og der må jeg bare sige, nej, nej, det er jeg ikke.

Så jeg går udenfor, og er ved at falde ude i begangen.

Nogle griber mig og sætter mig ned i en stol og får fald i en ambulans.

Og jeg røger stadig til Rishåsbetalet med blå blænkerfarm på.

Fordi man troede, eller man frygtede, at jeg havde fået en blodprobe i hjernen.

Det havde jeg ikke, og så træffer jeg den der ideotiske beslutning.

Nu sørger jeg lige for at tage politikermænden herfra, altså en selfie.

Og skriv på Facebook, hov, jeg har sørgmet lige, at jeg har været på sygehuset, men alt er okay her.

Jeg har det rigtig fint, og jeg glæder mig super meget til at komme tilbage på arbejde i morgen.

Det her med, at du vinder tilbage dagen efter.

Vi taler om et meget kritisk tidspunkt for vinstrejelserhjæres.

Meningsmåling er historisk dårlig.

Alle, må jeg godt sige, er ret vrede over i gået i regeringen med sociale omkortider og mange de fleste.

Og moderaterne, møder du op der dagen efter de delebefinde?

Fordi du vil bevise, at du kan vinde skuden?

Jeg møder op for det her skald.

Det var pligtende, og så var det skam.

Det ved jeg godt nu, ja, den burde jeg ikke have fyldt.

Men det gjorde jeg.

Der går jo ikke mere end to dage før du melder dig syge med stress.

Prøv at beskrive, hvordan du har det, da du har det allerværst.

Hæh, der har det allerværst, der sidder simpelthen på guldvidere styreren i læggen.

Jeg kan ikke rigtig noget.

Jeg ville gerne ud og gå i skoven med min hund, og så lige komme ud og få rørt mig lidt, og pleje at få det bedre af at røre mig.

Det kunne jeg ikke.

Jeg kunne simpelthen ikke tvinge min krop fremad.

Det kunne ikke gå.

Og der bliver lidt bekymret, lidt at blive skide bange.

Men jeg tænker, at de handler om, hvordan bliver end normalt fungerende far, ægte mand.

Det tænkte jeg er vigtigt.

Igen.

Kommer jeg til at kunne passe et arbejde?

Skulle der være tvivl om hans tilbagevinde til dansk politik, fejrer Jacob Ellemann Jensen den væk, da han i maj måned bekræfter,

at han vil vinde tilbage til alle sin politiske poster.

Det meldte han i dag selv ud via et opslag på Facebook, hvor han fortalte, at han havde været over sin stresssygdom.

Men det tegner ikke til at blive en mistart.

Tvært imod.

For den 26. maj kan netmediet altinget afsløre, at Jacob Ellemann kan have vildlægt folketinget i en sag om, hvor dem indkøb.

Jeg synes simpelthen, at Jacob Ellemann har vildlægt finansiet og alt.

Som forsvarsminister gav han folketinget ganske få timer til at godkende et milliard indkøb fra en israelsk våbenproducent.

For de købstilbud ville udløbe en udgang af januar.

Men tidsfristen var slet ikke så kort, som han gav udtryk for.

Altinget kan nu via aktensikter afsløre, at tilbud i virkeligheden først udløber ved udgangen af juni.

Hvordan følger du sagen, mens du syg?

Selvfølgelig så så jeg det her.

Og så blev frustreret over ikke at kunne sige noget.

Der kørte den ene sag og den ene afsløring efter den anden.

Og det med at blive bare fingre ind, når man ikke kan tage tilkendt mail.

Jamen, det synes jeg, at der ikke var særlig sjovt.

Med det. God aften og velkommen her til en Tv-værvis.

Du vinder tilbage til dansk politik, 10. 1. august.

Og han siger i et interview med også, at han nu er tilbage i fuld kampform.

Men allerede om sønddagen, så er du lidt du tager ind i forsvarsministeriet, hvor du er helt alene.

Hvad laver du derinde helt alene sådan en sønd aften?

Hvad laver jeg?

Jeg havde brug for at indtage rummet igen.

Jeg satte mig i stolen.

Jeg kiggede rundt.

Jeg hentede min farfars rev, inden fra baggemarket.

Der var blevet gennem der vejen.

Og så satte jeg mig ved min skrivbror og kiggede ud på statuen Annalysjul.

Det er så senere på dagen, tirsdag kom over på Christiansborg.

Der havde jeg jo ikke været inde i Folketinget i et halvt år næsten.

Det var lidt syret at gå op af trappen.

Og så lige pludselig stod den der væg af journalister med mikrofoner, som jeg jo godt vidste var der.

Er du i fuld kampform igen, Jakob Bellemænd?

Det er jeg. Det er godt at se jer.

Hvem havde troet jeg nogensinde skulle sige det.

Det var ufølgelsen af smæk.

Nu er du tilbage.

Det er dejligt at se, at jeg er glad for at være tilbage.

Og der er mange, der gerne vil betale med mig.

Og det skal vi nok nå.

Men nu tager vi det lige lidt imiddelad til mod her for starten.

Jeg overvejer altså omkring, om du er en del af venstre's problem.

Problemet for venstre, fremfor løsningen for venstre.

Jeg er lige kommet tilbage.

Jeg er lige kommet ind af døren.

Jeg forstår godt, at jeg har rigtig mange spørgsmål.

Og helt andet.

Jeg er faktisk glad for at se jer.

Og så skal jeg gøre det.

God dag.

Der går der også kun en uge før elemens skal stille sig op foran pressen,

for at forklare de adskillige fejl i sagen, om våben indkøbet fra israelske Elbit.

Der har, som bekendte det seneste halve år, været rejst kritik i den her sæd.

Ikke alene fik folketinget for kort tid til at godkende købet.

Nej, de fik heller ikke at vide, at der slet ikke var taget kontakt til andre relevante levendører.

Eller, at der kort indkøbet var indgået et forlige med Elbit.

Folketinget og ministeriet Burde har været orienteret om sagen med dem af familie og Elbit.

Folketinget fik også det indtryk, at Danmark ville få leveret et eksemplar,

af det så kalde Atmors artilleri.

Allerede i foråret.

Men det ankom først i forhjue.

Det er mit ansvar som minister.

Og det er hun skulle løge for.

Og det er hun skulle løge for.

Du er hun skulle løge.

Du beklager, at folketinget har fået forkerte opløsninger.

Jeg er hun skulle løge.

Jeg beklager ikke.

Jeg er hun skulle løge.

Skal det her konsekvenser for dig?

Altså, det har jo de konsekvenser, at nu laver vi en uvildt i undersøgelse af de her.

Men skal det her rigtige konsekvenser for dig?

Altså, jeg skal stoppe som minister.

For eksempel?

Nej, det mener jeg ikke, at det skal...

Jeg synes, der er grund til at udtale en kritik af mig.

Det er mit ansvar, som den øverste politiske ansvar lige.

Du siger, det er dit ansvar, men er det empedsværket, der har begået fejlen her?

Det leder det til.

Altså, der er begået fejl i det her, fordi folketinget har fået forkerte opløsninger.

Under mængskandalen, der skrev du selv om Mette Frederiksen, kan man virkelig slippe af stedet med at tørre ansvaret af på sin empedsmænd,

når man har det politiske ansvar og når man sad for borgerne, da beslutningen blev truffet.

Det mener jeg ikke.

Mette Frederiksen mener ikke, at hun har begået nogen fejl i mængsagen,

hun vil gerne give sine medarbejdere og sine kolleger ansvaret for sine beslutninger.

Alt ting er altid alle andres skyld med Mette Frederiksen.

Det sagde du.

Er det ikke præcise sammen, du gør nu?

Der er to ting, jeg gerne vil sige til det.

Et, jeg mener ikke, det var den samme situation.

Fordi det, at sidde i et rum og træffe en beslutning på et opløsning, kan man altid ikke bage på empedsmænd.

Den anden ting er, det tror jeg også en af de ting, jeg har nok reflektiret lidt over, mens jeg har været væk.

Jeg har nok i lidt for høj grad været ham, den surer for oppositionen.

Og det siger jeg ikke for at undskylde eller bortforklare.

Jeg skal nok stå ved alt, hvad jeg har sagt hele vejen igennem.

Man kunne jo også få den mistanke, at det er et obtun standpunkter af,

når man nu selv står i den situation og selv vil have været en minister.

Man mener, at man skulle være væltet, hvis man ikke lige selvfølgelig var ministeren.

Ja, jeg tror, det er de første ministerer, der grundlæggende synes, at de skal væltes.

Jeg har ansvaret, det er politiske ansvaret for det her.

Det er derfor, jeg også helt uforbeholdet har sagt undskyld.

Kan du forstå, hvis der er nogen, der har det der citat i baghovedet?

Og selvfølgelig at sage en tæt nu, som tænker, det er hyggelrig?

Det kan jeg sagtens forstå.

Det forstår jeg godt.

Og så skal det handle om de mange milliarder, som et politisk livetal i aftelsen besluttede

at poste i forsvaret af de næste 10 år.

I juni indgik et bret flertal i Folketinget en aftale om at investere 143 milliarder

til forsvaret i løbet af de næste 10 år, altså historisk aftale, gigantisk investering.

Ståler du på, at dit ministerium kan forvalge de penge ordentligt, når det nu viser sig,

at der er så mange fejl i forvaltningen af 1,7 milliarder?

Ikke på den måde, man har skruet sammen i dag.

Jeg har bedt om en uvildt undersøgelse af det at få løb.

Men samtidig med det skal vi altså også energi på den måde,

vi har skruet forsvarsmateriale og inkubstyrrelse, sammen på, er det den rigtige?

Der har været for mange eksempler på, at det er gået galt.

Det her er det seneste.

Og når man så oven i hatten lægger de 143 milliarder kroner ekstra,

og man skal forvalge det en hel del af herude,

og man oven i det lægger de ekstra opgaver man har fået i forbindelse med krine i ukraine,

så er der en kompleksitet i opgaverne, som ikke er afspejlet i den struktur man har.

Du er jo ikke den første forsvarsminister, som har haft møjsere eministeret,

og sagt nu skal der endtes nogle arbejdsgang tidligere,

har der været minister, der har kaldt til virkelig oprydning, ikke?

Og alligevel så virker det til, at der ikke sker så meget.

Hvad er det, du har tænkt dig at gøre, som er kendt anderlede,

som gør, at vi som borger kan stole på, at forsvarsministeriet kan forvalge det 143 milliarder kroner forsvarligt?

Jeg står ikke og bilder nogen an, at jeg har den fikse og færdige løsning på, hvordan man gør det.

Og hvis jeg havde det, ville jeg synes, det var helt usageriøst.

I forsvaret organiserer man sig på en anden måde, man gør utroligt mange andre steder.

Er det noget af det, man skal sige på?

Ja, det tror jeg, men det vil jeg gerne have nogen, der ved noget om det, til at gøre.

Mit job som den ansvarlig eminister, det er sikkert, at det sker.

Og at det sker på en ordentlig måde.

Okay, så håber jeg, det bliver gjort i en fatt.

Jo, men man måtte ikke denne her se også illustrere herstverk.

Det er lærstverk, så lad os lige gøre det, heller ordentligt, end hurtigt.

Jakob Ellemann fyrer sin departementchef dagen efter vores interview.

I forlængelse af det her er meddelt departementchef Morten Beck, at jeg ikke længere har tillid til dem som departementchef.

Det viser sig, at der var fejl i den rædegørelse, der skulle afdække, hvad der gik galt under det forhastede våbenen Køb.

Der var delet af rædegørelsen om forkertet opløsninger, som indeholdt forkertet opløsning.

Det her er jo ikke den eneste krise, du skal håndtere i de her første uger af din raskmælling.

Der er også korrenavbrændingerne, som regeringen jo nu gerne vil finde en måde at forbyde.

Er det en ydring at brænde korrenen?

Det tror jeg er en juridisk diskussion.

Synes du, det er en ydring at brænde korrenen?

Jeg synes, det er idiotisk.

Synes du, det er en ydring?

Jamen, juror er ikke synsninger.

Loggivning er synsninger, men juror er ikke.

Og om det er en ydring, eller om det ikke er en ydring, det tror jeg, du skal spørge en juror-professor om.

Det kort er, at det lang er.

Du ved det ikke.

Det kort er, at det lang er.

Jeg synes ikke, det er i orden.

At pisse på andre mennesker på den måde.

Mit kort er, at jeg tror, at mange mennesker vil vide om landets visestatsminister.

Det er en ydring at brænde korrenen.

Lad mig stille spørgsmålet på en anden måde.

Hvis man brænder en korrene som en del af en demonstration eller protest,

det kan være mod en meget fundamentalistisk toldning af slag.

Er det så en ydring?

Det vigtige for mig er ikke, om det er en ydring, en handling, en gestikulerende eller hvad det er.

For mig, der indebæger vores frihedsretigheder,

også en forplikkelse til at opføre sig ordentligt og respektfuldt.

For mig er det, at brænde bøger, det synes jeg, er afskyeligt.

Jeg synes, at folk, der brænder bøger, i månedgående endes gange,

er ydringsfriheden for dem, der både skriver og læser bøger.

Man skal ikke brænde dem.

Nu har du muligheden for at rette mig her for åben mikrofon.

Jeg udlægger det sådan, at du får man for venstre Danmarks Liberale Parti

og vise statsminister.

Ikke vil sige jeg eller nej til spørgsmålet om forvidt, at brænde en korrene er en ydring.

Jeg vil gerne sige, jeg er tæt, hvis det gør det nemmere at stille de næste spørgsmålet,

hvis vi kan komme videre.

Jeg anerkender hermed, at det er en ydring.

Jeg tror ikke, det er det, der er det vigtigste for borgerne i det her land.

Jeg tror, det vigtigste er, om det er tilladt eller om det ikke er tilladt,

og om der sidder nogle ansvarlige mennesker på Christiansborg,

og i regeringen at sige, at vi bliver nødt til at se på, hvordan Danmark bliver opfattet i verden.

Men hvis man vil på en eller anden måde gøre det ulovligt og umuligt,

at man skal have lov til at brænde korrenen, det kan være foranambassader,

eller andre steder, hvor det kan være irriterende at brænde korrenen.

Er det så at begrænse ydringsfraget?

Hvis og hvis.

Jeg har ikke svaret på, hvordan man i møde går det her.

Jeg synes, det rigtige er, at man forhænder de der fuldstændige i min optik,

meningsløse, provocationer.

Altså, man må heller ikke komme med æreskringelse,

man må ikke komme med en jord, og man må ikke komme med mig i statsfornærmeltag.

Det er indskringninger af ydringsfriheten,

og det vil jeg at der er givet udvis nogen, der synes, er fuldstændig frygtelig.

Hvis regeringen laver et eller andet juridisk indgreb,

som gør det ulovligt at brænde korrenen af,

begrænser i så ydringsfriheten.

Og jeg ved godt, du ikke ved, hvad indgribet er,

men begrænser i så ydringsfriheten.

Jamen det gør man muligvis.

Hvordan er det, at vi en retur til de her sager,

som jo optiktivt set er meget alvorlig for en minister?

Og jo, venter bag til den efter en ret alvorlig sygmælling?

Øh...

Jeg vil da synes, det var sjovere at vente tilbage til meningsmålinger,

hvor venstre lå i top.

Det ændrer ikke ved, at for mig er det fantastisk at være tilbage.

Hvis det var nemt, så kunne nogle andre udgørende.

Nu hvor du er tilbage i dansk politik, er du jo også blevet mere bevidst om din arbejdsgang.

Kan du ikke fortælle om de dårmer, du har fået?

Problemet er jo jo med sådan nogle dårmer,

de har det mere at køre i går efter, relativt umåligt.

Jeg har nogle ting, som jeg prøver at være mere opmærksom på.

Selvfølgelig handler det om dels at lægge mærke til de advarselsignaler,

som jeg ignorerede i ordomis.

Og så er der altså også det, som jeg har fået at vide,

af både læger og psykologer,

at sørge nu for, at have et socialt liv.

Altså, at der også er en verden uden for Kristians borger.

Og så vil jeg tog en syge ud,

og så vil jeg sige, at det er det, det er det, det er det, det er.

Og så vil jeg sige, at det er det, det er det, det er det, det er.

Og så vil jeg tog en syge ud, og så vil jeg sige, at jeg vil sørge for,

at jeg vil sørge for at passe mine måltider,

jeg vil sørge for at spise sundt,

passe mine træning, både fysisk og mentalt.

Har du så tid til at overholde de nye dårmer?

Ikke altid.

Og det kan jeg også godt leve med.

Jeg kan godt leve med, at det ikke altid går.

Det, jeg ikke kan leve med, det er, hvis det altid ikke går.

Du skal jo passe dit arbejde som forsvarsminister.

Du også vise statsminister.

Du skal også passe dit arbejde som formand for venstre.

Du skal styre på forsvarsministeriet.

Du skal tage på tur rundt i Venstreens bagland.

Du skal være hjemme i minimum 8 timer.

Dyrk motion, spise ordentligt og sundt.

Og selvfølgelig også se din børn.

Tror du på, at alt det kan lade sig gøre?

Jeg vil i hvert fald bestrebe mig rigtig meget på det.

Og ja, det tror jeg på.

Og der er mange, der har kigget på mig på den superskeptiske måde,

du kigger på mig på nu.

Altså den der med at sige, ja, men du kan jo ikke være i toppolitik

og samtidig forventer at have et liv.

Jo, fordi helt ærligt, du og alle mulige andre

har jo også fortjent nogle politikere, som er en slags menneske ved siden af.

Det kunne jeg godt tænke mig at være igen.

Lad os lige ind altså sidste gang til den der gode post-it-tid frem.

Vil det være bedre for mennesket Jacob, hvis der var færre punkter på den side?

Nu er det jo en post-it, som stammer frem i en tid som politisk overføm.

Vil i min arbejdsdag være kortere, hvis jeg havde færre end de tre hadde?

Det ville den nok ikke.

Men læsten af problemer, jeg tog med hjem, ville nok være mindet.

Så selvfølgelig har jeg haft den overmejelse.

Er der noget af det, som jeg må sige ved dig?

Det, der er nogen andre, damper til at tage af.

Og nu er det tilbage til det hele.

Her slutter genstart.

Bagudsendelsen Stos, jeg lå det kunne valge,

Magnus Miu, Søren Elbig, Linne Fabrisius, og mig, Anna Ingris.

Machine-generated transcript that may contain inaccuracies.