Genstart: En kunstig gud

Kunstis elegans kan være virkelig fedt for vores samfund, det kan skabe mega meget velstand og vækst, men der er også virkelig nogen rigtig sige ved at udvikle det her.

Og der er han nok måske på samme måde som Oppenheimervaring, lige dele begejstret og nervøs.

Så han føler, at den skelle vej, det ligesom står ved, det kan gå helt galt eller det kan blive fuldstændig genial.

Det er sammenlignet med atompumpen, Stokvindelse.

Han drømmer om en fremtid, hvor kunstig intelligens gennemsyrer alt og sætter mennesket fri.

Men han er samtidig, siger han.

Hun er rad.

Man skal ikke tro mig eller være meget glad, at jeg er i det her jobet.

Vi skal være videre her.

Den 38-årige Oppen AI-indehaver Sam Oldman sammenligner sig selv med Oppenheimer, atompumpens far.

For udover de to her fødselsdag sammen, så har de begge udviklet en teknologi, der så let som ingenting kan få katastrofale konsekvenser.

Med potentiale til at udryde menneskeden.

Hvorfor bliver en af verdens mest indflydelsesriget tek-entrepanyer, hvem er udviklet i en teknologi, at han selv frygter?

Det er dagens genstart, mit navn er Anna Ingrish.

Kunstig intelligens kan jo bruges til virkelig meget forskelligt.

Men en af de ting, han har sagt, han er bange for, er, at man kan bruge det til at udvikle nogle enormt farlige sygdom.

Hvis en kunstig intelligens får kontrol over nogle maskiner, der kan produceres nogle små bakterie eller en virus, så kan den i virkeligheden udslætte nærmest hele menneskeden.

Så lige så farligt som atompumpen og måske endda endnu farligere?

Ja.

Er det også vigtigt for ham at have den indflydse af være en af de, der er helt afgørende mennesker, der former vores fremtid?

Han ser helt klart sig selv som en af dem, der, hvad skal man sige, driver udviklingen.

Han er en, der tænker frem af og tænker på, hvordan kan vi gøre fremtiden fede?

Simon Beck går og skriver om teknologi for Settland.

Hvor jeg skriver om kunstig intelligens, blandt andre ting.

Og det er da han researcher på en artikel til mediet om techindustrinens nye superstjerne.

At han ser et uttalt af videoer på YouTube og læser alt, hvad han kan komme i nærheden af, om Sam Oldman.

Det, der karakteriserer ham, er, at han har en enormt intensivt blik.

Det er som om man kan se, at der bare er en hel masse tanker indenved de der øjne.

Man har jo lyst til at sige, at det er visionen starterer ikke.

Jeg ved ikke, om man kan være så skarp, men det er sådan en intensitet,

som de som skinner igennem hver eneste gang, man hører ham snakke.

Mange af de interviews, jeg har set med ham, der sidder han ned, hvilket er også på en eller anden måde sine.

Han er ikke en, der stiller sig op og spreder armene og siger, nu skal I se, jeg har løsningen på altid.

Selvom det er faktisk, at det er, han siger med sine ord.

Sam Oldman vokser op i en lille flække i Missouri.

Ingen af hans forældre er specielt interesseret i teknologi,

men alligevel bliver han draget mod computeren.

Han finder ret hurtigt ud af, at han er god til at afkudde systemer.

Som 8-årig finder han ud af, hvordan han kan bruge en gammel, gammel Macintosh.

Og det bliver ret vigtigt for ham, der i hans barndom, fordi han er homoseksuel.

Og det er noget, han ikke fortæller til nogen.

Han kommer fra midtvesten, som er sådan et meget landeligt område i USA.

En lille by, hvor han ikke oplever, at han kan stå frem som homoseksuel.

Han går ligesom at holde på den her hemlighed i sit daglige dag,

i den fysiske verden.

Men på internatet i de her internetforat, der springer han ud,

noget tydeligere end han gør i den virkelig verden.

Og møder snængeren form for accept.

Føler ligesom, at han kan være sig selv.

Og det er så, at han finder den her livlige.

At det er også en historie, som har været vigtig for ham siden,

altså passer det godt til hans vision og idealisme omkring internetet osv.

Det er jo noget, han bruger selv i hvert fald.

I will be forever grateful to the internet as this abstract concept for that.

That made a huge difference in my life.

Han fortæller den her historie også som en måde at sige,

det var den gang, jeg opdagede, hvor fed internatet kan være,

og hvor stor en forskel det kan gøre i alle mulige menneskers liv.

Oldman starter på Stanford University,

men efter bare to år ligger han bøgerne fra sig.

I mean, I was already in love with computer science,

but I really fell in love with it once I got there.

Og som netnå i starter, han sammen med et par kammerater,

sin første tekvirksomhed.

But at the time AI was really not working at all, in fact,

one of my professors said, the only sure way to have a bad career in AI

is to work on neural networks.

And so I got kind of discouraged and I started a company.

I started a company,

and I started to work on neural networks.

And so I got kind of discouraged and I started a company.

Som ung begynder at se Oldman interesser sig mere og mere

for kunstig intelligens.

Hvordan forestiller han sig kunstig intelligens,

vil gøre verden til et bedre sted?

Han har sådan et weird eksempel,

som på en eller anden måde giver et meget godt indblik i,

hvordan han tænker,

og hvor konkret han er i forhold til,

hvordan det kan endre folks liv.

The increase in quality of life that AI can deliver

is extraordinary.

Du kan forestille, at du har et stykke jord, som du har købt,

og så siger han, at i fremtiden

så vil du kunne få nogle kunstig intelligente robotter

til at bygge et hus for dig.

De robotter kan bygge huset af nogle materialer,

som nogle andre robotter har udvundet på den jord, du ejer,

så de materialer bliver meget billigere,

end hvis du skulle gå ud og købe dem.

Og alle de her robotter, de skal så være bygget af nogle andre robotter,

så de også bliver meget billigere end det ellers ville have været.

Så det er ligesom en måde at sige,

det bliver meget billigere at bygge alt.

Så i en verden, hvor robotterne bare fixer det hele,

tingene bliver nemt, overskuligt, billigt,

måske endda ved sig selvfølgelig bæredygtigt?

Ja, også det, altså bæredygtigt og gratis.

Jeg skal komme efter der er gode ord,

og han bruger dem de her scenarier.

De store visioner for i 2015,

Sam Oldman til at inviterende Ræge,

er sin tætteste kontakter i tekbranchen,

til middag.

På det her tidspunkt har Sam Oldman en idé,

om at han gerne vil skabe kunstig intelligente

på menneske-niveau.

Og det er en ret vild idé på det her tidspunkt,

det er da ikke ret mange, der tror på, kan lade sig gøre,

men det er vel Sam Oldman.

Så han inviterer en kræs af folk,

som de skal hjælpe ham med det her.

De mødes på et hotel,

på det man nogen gange kalder Vestkøstens Wall Street,

som er der, hvor alle venture-kapitalisterne,

og så dem, der investerer i start-ups og sådan noget,

har hjemme.

På det her hotel, der han så inviterede,

en havde Greg Brockman.

Han har drevet en anden teknologivirksomhed,

som også er blevet megastor.

Og så har han inviteret en, der hedder

Ilja Sudskevar, som er, hvad skal man kalde det,

mystikerne i selskabet.

Det er ham, der har faktisk studeret kunstig intelligente.

Og så er der Ilja Mosk.

Og så er der, at man kan gøre, at man kan gøre,

at man kan gøre, at man kan gøre,

at man kan gøre, at man kan gøre,

at man kan gøre, at man kan gøre,

at man kan gøre, at man kan gøre,

at man kan gøre, at man kan gøre,

at man kan gøre, at man kan gøre,

at man kan gøre.

Det er landingen helt forslagti,

som fylder imaginert.

på niveau med mennesker, eller måske en bedre end mennesker.

Hvad er det, der skal foregå til den her midt af, hvor alle de her mennesker er stemlet sammen?

Det handler ligesom om, hvad skal der til for, at det kan lade sig gøre?

Det er måske meget typisk for Sam Orlpmann.

Ikke så meget fik om det ikke.

Det handler ligesom samlet nogle kompetencer, som han tænker, det kører,

og så hører vi hvad de synes, og så ser vi, at vi ikke kan lave noget, som faktisk opnår det her mål.

Den her midt af bliver faktisk startskodet til OpenAI.

Hvordan adskiller OpenAI sig for alle mulige andre, så den har et kort tilk virksomheder?

De adskiller sig faktisk ret afgørende frem, stort set alle de andre,

fordi de stifter en non-profit.

På det her tidspunkt var Google måske en af de eneste af andre store virksomheder,

som virkelig arbejde på kunst og intelligens.

Og Google er jo en virksomhed, som skal tjene penge og Google tjener penge på.

Er klamer særligt, så hvis de skal udvikle kunstig intelligens,

så skal de nok udvikle en kunstig intelligens, der bliver god til at sælge, der er klamer.

Og det OpenAI siger, er, at hvis vi skal lave noget, der tjener menneskerheden,

så kan vi ikke lave noget, der tjener penge.

Vi har ingen indsætter til at kæmpe den underligende valget.

Jeg har tænkt mig, at det er folk, der gør det, men forhåbentlig er det ikke allerede.

Navnet AI, kunstig intelligens og Open, er sådan set, at det er en non-profit-organisation,

som arbejder for, at kunstig intelligens skal være open og for alle.

Ja, lige præcis.

Den ene ting er, at de ikke vil tjene penge, den anden er netop openheden,

og den er, at der er både i, at de har en vision om, at alt deres forskning skal være open source,

så alle kan arbejde videre på deres resultater.

Det skal ikke være noget, man låser ind i et skab.

Og så er det også ret vigtigt for dem, at der ikke bliver en virksomhed,

som har skabt en meget, meget maktfuldt kunstig intelligens.

Det taler meget om det, de kalder distribuerede kunstig intelligens.

Humans and AI, and a symbiotic relationship, distributed AI,

where it sort of empowers a lot of different individuals.

Sådan så alle, de som har en eller anden bevidst hos udvidelse.

Sådan en hybrid demokratisering af meget avanceret teknologi.

Præcis.

OpenAI er jo også grundlagt ud fra en bekymring om, hvad kunstig intelligens kan.

Hvad er det, de frygter?

Kunstig intelligens, det er noget, der kommer til at afstatte en hel masse jobs.

Så hvis der er en virksomhed, som de som har det, så bliver det en motorpone.

Og de kommer til at have alt for meget makt.

Og det andet er så, hvad skal man sige, nogle mere science fiction-agtige scenarier?

Hvis man får udviklet en kunstig intelligens, som er klover og en mennesker,

som måske endda begynder at forbedre sig selv, så kan det gå virkelig galt.

Hvad mener du, at det er virkelig galt?

Jamen, så kan den drape os alle sammen.

Det kan være, den kan overtage alle vores computer.

Det kan være, den bare kan overtale os til at drape os selv alle sammen.

Det er et nej, som er ret crazy at tænke på.

Eller apropos Oppenheimer, få adgang til atombumkoder og nødder, så tager den derfra.

Præcis.

Er Sam Orlman generelt sådan en, der frygter fremtiden?

Han er en, der ser meget langt ind i fremtiden.

Han ser jo alle de her positive ting, som vi har snakket om, men han er jo også pripper.

Der er sådan et ret vildt citat fra ham, hvor han siger, at han har pistoler og guld og jod.

Altså når man skal tage, hvis der er en atomvåbenskrise eller sådan noget i den stil.

Gasmasker fra det israeliske forsvar, og så er det et stort stykke land i Kalifornien,

som han kan flyve til, hvis det går galt.

Jeg tror, at mange af dem, der ender med at arbejde med kunstig intelligens,

er folk, der på en eller anden måde, mere end alle os andre, ser langt ud i fremtiden.

Og forestiller sig hvilke scenarier, både i den gode og den knap så gode retning.

Det virker isærlig grej til at gælde for Sam Woltmann, at han virkelig kan se for sig,

hvordan verden kunne være noget helt andet end det, vi normale mennesker går rundt og forestiller os.

Hvis tænker han om 30 år, så kan det være biler, der kører lidt hurtigere, eller et eller andet.

Og han siger om 30 år kører vi måske ikke i biler, men så flyver vi.

Tror du, at det, der adskiller dem for os, har lyst til at sige,

de forestiller sig bare helt sindssygt ting for at se, hvad dynamien banal i hjernen kan forestille sig?

Ja, det tror jeg. Nogle gange kan jeg godt blive tvivl om, hvor meget vi skal lytte til dem.

Nogle gange får de jo ret, men det er jo også tit, at man høres nogle faravt profetier,

som overhovedet ikke går i opfyldelse, ikke?

I Open A.I.s laboratorier eksperimenterer Sam Woltmanns kollega med at udvikle den kunstig intelligens.

Men det bliver efterhånd tydeligt, at økonomien ikke hænger sammen.

Det begynder at forske, og så rimelig hurtigt finder de ud af,

at det er mega dyrt at udvikle kunstig intelligens.

Så i 2019 må Sam Woltmann give afkald på sit ideal om,

at kunstig intelligens, hvis den skal gavne mennesket, kun kan udvikle sig i en non-profit-organisation.

Det bliver nødt til at lave sig selv om til en virksomhed alligevel.

We had tried and failed enough to raise the money as a non-profit.

We didn't see a path forward there.

For at kunne tjene penge nok til at udvikle kunstig intelligens.

So we needed some of the benefits of capitalism, but not too much.

Så går det ligesom nogle år, hvor de lever lidt under radaren,

og så er de pludselig eksploderet.

I taglaboratoret knækker Open A.I.s eksperimenter koden,

og pludselig står de med en såkaldt språmodel, der er langt bedre end de havde turehåb.

De finder ud af, at hvis man træner en kunstig intelligens,

til at blive god til at tale, så er det som om,

det er ligesom et vindu ind til alt muligt andet, som den også kan lære.

Så de har sådan en kunstig intelligens, som de træner,

til at forudsige det næste ord indsætning.

Og så lærer den af sig selv og oversette tekster.

Hvad gør sådan et gennembrud for virksomheden Open A.I.

og deres positionen inden for kunstig intelligens?

I techmiljøet bliver de rimelige anerkendte,

og de får også gyret nogle af de allerdøgtigste forskere, der er.

Så Open A.I. går fra at være det her lidt mere idealistiske non-profit-organisation,

som forventer at være en rejelt virksomhed, de får nogle kæmpestor gennembrudt,

de får nærmest monopol på kunstig intelligens,

de er meget dominerende på markedet,

og sammen ordet man får en meget, meget, meget central position.

Blir han med denne her hastig udvikling,

ikke lige præcis alt det, han ikke vil være?

Jo, han er i hvert fald alt det, som han har sagt, han er bange for,

at andre bliver, og det, som Open A.I. til at starte med,

sagde, at de var bange for, at andre bliver.

En version af en person er i kontrol af det. Det er virkelig kæmpe.

Hvordan forsvarer han det?

Først og fremmest siger han, at vi skal være skeptiske overfor ham.

Der er sådan et interview, hvor han siger, at hvis du sidder og lytter til mig,

så vil jeg dig regne med, at du siger, hvorfor det der skal bestemme over alt det her,

og så siger han, det kan jeg godt forstå, du tænker.

Og det vil jeg også tænke, hvis du sidder der.

Hvilke kæmpe vil du forstå?

Forstå det.

Du vil have kæmpe, hvem denne teknologi er,

for at blive vigtig demokratisk over tid.

Men det han siger, er, nu er vi her jo.

Vi er i gang med at udvikle kunstig intelligens,

og hvis vi ikke gør det, så er der måske nogen andre med hver intentioner end mig selv,

som udvikler det og bruger det til nogen undør ting.

Så et central argument for ham, det er,

at det er bedre, at han har det, Sam Orlman,

end andre, som har dårlige intentioner af Enham.

Ja.

Siste år kulminerer det, at arbejdet Sam Orlmanerns hold i flere år har lagt utalige timer i.

I november lancerer OpenAI 4-versionen af den avanceret sprommodell Tjæt GPT.

We've been really focused on delivering GPT4.

En tjæt-bot, der med lidt god vilje, kan agere samtalepartner på næsten lige fod med et menneske.

En kunstig intelligens, som alle kan gå ind og tjætte med,

og folk kører særligt på internetet, at blown away over den her menneskelig og efter ret.

Fyldig i svar, man får fra tjæt GPT.

Allerede den første måned har tjæt-botten mere end 100 millioner månedelige bruger hverden over.

Men bliver også genstand for kritik og diskussion.

Tjæt GPT's view out, racist content, hateful content.

Der kommer også net eksempel på en, der som er blevet opfordret til at begå selvmord, er en tjæt-bot.

Det er sådan nogle ting, hvor OpenAI, Sam Orlman, siger, at når vi gør det så godt, vi kan,

men man kan ikke dimme op for alt det her.

It's not perfect, but neither are you.

Og samtidig sker der også den der frygt for, at det går galt på den lange bane.

Altså, at kunstintelligens måske ikke ender med at udslættes alle.

Han tror selv, at det er en ret lille risiko for det.

Så det, man måske også skal forstå om, er, at han siger ikke.

Jeg tror, at kunstintelligens kommer til at udslættes.

Han siger, at risikonen er større end nul.

Men det, han siger og siger, at når risikonen er større end nul, så bliver vi nødt til at gøre noget ved det.

Jeg tror, at det er nødt til at overstå det, der er nødt til A.I.Safety og alt det her.

Jeg vil gerne se meget, meget mere af det.

Stort set siden han troede ind på techsenen, har Sam Orlman altså italesat sin betændligheder ved den kunstig intelligens.

Og i maj i år lufter han igen sine bekymringer, da han delser en høring i det amerikanske senat.

Altså, han ser lidt anderledes ud, hvis man er vant til at kigge på ham,

fordi han har taget jakkesæt på, og han da slips, som han meget ikke er silicon-valgjakte ting at have på.

Min større fjerde er, at vi, som tænker på teknologi og industrie, har tænkt sig meget farvelig til den verden.

Sam Orlman, han sætter sig lige så med stolen og er klar på at svare for sig,

klar på at tale med politikerne. Det virker som om han faktisk har noget at tale med politikerne om.

Jeg tror, at hvis teknologi går større, så kan det gå meget større.

Fordi han netop siger, hey, I bliver også noget til at gøre noget.

Han siger, at jeg vil gerne snakke om, hvad vi kan gøre som virksomhed,

men der bliver nødt til at være nogle fælles spille regler for alle dem, der laver kunstig intelligens,

så vi udvikler det i den samme retning.

Så han mener, at der skal ægte politisk overstatsligere regulering selv?

Ja, det mener han.

Han mener blandt andet, at vi skal have noget, der minder om det internationale atomenergi-agentur for kunstig intelligens.

At alle lande, de som bliver ind i om, hvad er okay at bruge kunstig intelligens til at være ikke okay.

Han sidder altså her i senatet foran de amerikanske politikere med slips og abit, og han er i vidneskranken.

Og siger, at regulære og skør noget, han er jo selv en af de mest maktfulde, men i verden,

så ser han jo i det også sig selv, hvorfor regulerer han ikke bare sig selv og sin egen virksomhed først?

Mit gæt er, at det er det samme argument, som hvorfor skulle han ikke bare stoppe med at udvikle kunstig intelligens,

hvis han regulerer sig selv uden at andre gør det, så bliver de jo bare i åbne jer i dårligere eller langsommere til at udvikle kunstig intelligens.

Og så kan dem, der ikke tænker lige så meget på sikkerhed, bare køre videre.

Man får jo næsten sådan billede af ringneshære, altså en gollumssituation,

hvor man har noget meget værdifulde i hænderne, som man ved kompære en.

Men man kan se alt det smågøre vidt under lige at dravne, så man kan ikke lavere med at tage ringen på.

In my precious my love, losing his love.

Er det sådan, at man skal opfætte Sam Orl, men han kan se alt det vidt under lige og smukke,

og derfor så bliver han nødt til at ignorere farene, som han også ser.

Det kan man nok godt sige. Jeg ved ikke, om det gør ham til gollum eller om det gør ham til Frodo.

Hvorfor? Hvad mener du?

Gollum er endnu med at blive opslugt af den der ring og blive, hvis ikke und, så i hvert fald, fuldstændig ned på det,

og Frodo kommer ikke huske af det gennem, men han ender med at gøre det der bedst for mennesker og elver og hobiter og vander,

eller så i det der fantasieunivers.

Så han tager en meget, meget tung og vigtig opgave på, så han er en set, der kan gennemføre det,

men det er til vores allets bedste i sidste ende?

Ja, det vil han sige.

Ligesom i øget sammenligning med Oppenheimer.

Han mener, at vi burde at udvikle kunstintelligens på samme måde, som vi udviklede Tom Bubben.

Altså i sådan et Manhattan Project, hvor man fra nogle demokratiske staters side samler en masse forskere,

som kan udvikle det her på en måde, hvor der er lidt mere demokratisk kontroll.

Men når nu der ikke er nogen stater, der gør det, så må jeg tage den der opgive på mig og bære ringen til Mordor eller hvad han siger.

Så hvis han vil hente de dårlige kræfter i åretid det her, så er det ham, der må tage opgive på sig?

Sådan siger han sig selv.

Simone Bækker, og tak for besøget.

Selv tak.

Det var dagens genstart.

Sat sammen med Penille Grønning, Charlotte Kuvalle, Marie Killebæk og Line Fabrisius, jeg hedder Anna Engrisch.

Og hvis der er nogen, der både frygter og elsker AI, så er det mine kollegaer på DR's podcast om kunstigintelligens prompt.

Hver uge kaster de så over de største AI-nyheder og skrammende landvendinger.

Du kan finde prompt på DR-lyd.

Machine-generated transcript that may contain inaccuracies.