Genstart: En agent i fængslet

Under rejtsagen bliver der vist et klippfræn video, hvor den tiltalte og så undercoveragenten Frank er på gårdtour.

Hvad ser man i videoen?

Vi ser, at de to går ude i gården. Frank er sløret. Vi må ikke kende hans identitet, så han er det med de her PT-agenda.

Men vi kan høre, at de taler om drabet på Lyseborgligt, og det er den tiltalte, der i højt grad fører ordet her.

Han er meget detaljeret omkring, hvordan hun bliver stukket, hvorfra på kroppen stikkende kom, også meget detaljeret omkring nogle skader i hendes ansigt.

Som anklemindigheden siger han i retten, så må det være, at det er fordi han har noget med drabet at gøre.

I flere år er politiet på barbund i efterforskningen af det brutale drab på højgravede Lyseborgligt.

Sådan man kommer i deres søgelyst, tager de en højst udsædvanlig metode i brug.

Ganske opseksvægene har politiet benyttet en politiragent i sagen. Det kom frem i dag i retten i Glonstrup.

P.E.T.agenten Frank går under cover som kriminell og bliver i alt hemmelighed indsat i ændermark fængsel, som selve nabo til politiet's misstængte, der afsoner fra en anden forbudelse.

Han betrur den tiltalte sig så til at tale afskildige gang om det her drab.

Frank ensamler hurtigt bevisere, der kan bruges mod den misstængte i en rett sag.

Denne her sag kommer til at stå og falde med de samme.

Denne her sag kommer til at stå og falde med de samtaler, der er været mellem med politiragenten, og så den 28-årige inden i fængselet.

Men nu er sagen set på pause, for måske må de hemmelige lydoptaleser slet ikke bruges.

Hun mener, der tale om en politiavhøring.

Og når man bliver afhørt af politiet, så har man nogle rettigheder, og der skal være en forsvarsadvokat til stede.

Kan politiet gå for langt i deres forsøg på at opklare brutale drabsæer?

De spørger genstart om i dag.

Mit navn er Anna Inrisch.

Hvad tænker du, Frederik, første gang, da du hører om politides arbejdsmetoder her?

Altså, at de er sendt ind under coveragent ind i fængselet?

Altså, jeg tager bare kæben fuldstændig.

Det lyder som noget for en dårlig amerikansk film, at man bruger sådan nogle metoder her.

Det er jo ikke uanvendeligt, at politiet bruger agenter, men de plejer at bruge det på en helt anden måde.

Man plejer at bruge dem til at forhindre kriminalitet.

Det er blevet brugt i store narkusære, og så bruger man dem også til at hente efterretninger.

Men her er det jo helt andet, fordi der efterforsker man noget kriminalitet, som skulle være sket tre år førinde.

Så på den måde er det helt særligt, og ikke noget, vi har set før.

Frederik Hænemann er rett- og kriminalreporter i Danmarks Radio,

og har fuldt sagen om drabet på løsebogeligt tæt helt fra begyndelsen.

Da det skete i 2016, der var i ansat på Ritshav som rettsrapporter der også,

og der skrev vi om den nærmeste dagligt, i sær om ugerne og månederne efter drabet.

Louise Bogeligt blev draft i 2016, da hun gik en aftentur i Elverparken i Herleå ved København.

Og siden har den altid været lidt op at kove en gang imellem, og så er det faldet lidt tog igen.

Men så da det så ligesom, jeg ønsker at sige det, eksploderede sidste år om anholdelsen,

så har vi selvfølgelig også det ikke en ekstremt tæt siden da.

Hvem var Louise Bogeligt?

Louise Bogeligt var en ung kvinde 32 år.

Hun var ansat i magasin i parfym og kosmetikafdelingen.

Var lige gået på barstelt samme dag som drabet skete.

Høj gravid i 7. måneder.

Hvad ved vi helt konkret om, hvad der skete den novemberfnige i 2016?

Vi ved, at på det her tidspunkt er både Louise Bogeligt sammen med sin søster og søsterns mand i Herleå.

Og den her aften var hun ude at gå en tur med familiens hun, en golden retriever, der hedder Maggie.

Hun tog Svorhorns regnetøj på og gik ud lidt før kl. 7.

Gik ud i Elverparken i Herleå.

Og det regnede lige pludselig.

Der er en, der kommer frem for mørket og stikker hende elve gange.

Hun dør sådan set lige, da det sker og det samme gør forstedet ind i hendes maver.

Er der nogen, der ser eller hører gerningsmanden?

Der er ingen, der overværer selve drappet. Det er der ikke nogen vidner på.

Men der er en kvinde, som er ude af kultur, med sin egen hun ude på den anden side af parken.

Hun hører to skrie. Det første skrie, der slår hun lidt hen og tænker, det er fredag aften, det er en pige, der hygger sig sammen med sin vinder.

Sekunder senere, så hører hun et andet skrie, som hun beskriver, som forfærdeligt, forfærdeligt dybt skrie.

Hun er efterfølgende beskrevet. Hun har faktisk ikke rigtig kunne få deres skrie ud af hovedet.

Og der ved hun, at der er et eller andet helt galt.

Og så kort tid efter, kommer der en skigelse løbende ud fra parken.

Og hun får øjenkort tak med ham.

Og det får hun så fuldstændig fast. De står og kigger på hinanden i nogle sekunder.

Og det er sådan set det eneste vidne, der har set det, som politiet mener og gærningsmanden.

Den person, der har vi et spørgsmensyn og mange af.

Hun mener, det er en af en 28-30-årige om ca. 140 cm høj.

Kort efter drabet, bliver Louise Borger lidt fundet af en hundelufter.

Det drejer sig om 32-årige kvinde fra lokalområdet.

Og politiet indleder straks en omfattende efterforskning.

Ja, lige nu, der forsøger vi jo min tøvse på klarlagt.

Hvem har været ind i parken? Hvor har de været? Hvem har de set?

Hvem har de mødtes med? Så ligner jeg ikke.

Vi skulle gerne på en eller anden tidspunkt kunne komme frem til en gærningsmand.

De forsøger at forfatte de vidner.

Hende den ældre dame, der ude at gå tur morolaterne, fangede de ret hurtig efter.

De undersøger at have selve parken for spore.

Der er sådan en lille søg, og den gennemsøger man også flere gange.

For at se, om man kan finde et muligt gærningsupen.

Det står klart, at hun er blevet stukket med kniv.

Man forsøger også at få videomaterialier, så kan der være noget overvåning,

der har fanget gærningsmand, så man prøver alle mulige ting.

Og allerede ret tidligt i processen af politiet,

og faktisk på sporet af den mand, der nu er tiltalt i sagen.

Hvorfor dukker han op i deres søgefæld så hurtigt?

Vi ved, at han har nogle store psykiske problemer.

To dage før snakker han med en psykiatisk sygeplejske,

hvor han fortæller, at han er bange for, at det hele springer luften inden i ham.

Og han er aggressiv.

Og tre dage efter drabet sker, da bliver han indlagt på psykiatisk afdeling frivilligt,

hvor en overlæge har tiltalt ham og besked ham som psykotisk, aggressiv,

udreagerende og generelt misstroisk.

Den tiltalte fortæller også til lægen, at der er sket noget forfærdeligt.

Og overlægen bliver naturligvis meget nysgærm.

Hvad mener du? Hvad er der sket?

Men det ønsker han ikke at uddybe.

Overlægen synes alligevel, at det er en lidt smærkelig kommentar,

og det er jo dane efter drabet af sket i lokalmiljøet,

så i samme med sin chef beslutter de sig for at kontakte Besteigens politi.

Så de tænker lægerne, at det kan være ham, der har slået Louise Borgladiel?

Ja, det tænker de.

Politiet er ud og tal med ham,

men de finder ikke anledning til at gå videre med det spor i efterforskningen.

Der har ikke været nogen tekniske beviser,

og der har ikke været nogen vidner, der har overværet selve drabet.

Politiet har faktisk ikke særlig mange ting at gå ud fra,

og de har jo heller ikke gærningsvåbner.

Det er typisk noget af det, der kan knøtte gærningsmand til selve handlingen.

Så de har rigtig mange troede, de kan lede efter,

men der er altså ikke noget, der giver anledning til,

at de skal gå videre noget af den her vej.

Ved vi om denne her mand kendte Louise Borgladiel?

Altså er der nogen som helst forbindelser mellem de to?

Nej, politiet og inklammenten har været ret klar i mail omkring,

at de to kendte ikke hinanden.

Og normalvis er der relation mellem den drabde og gærningsmanden.

De her fjerndrappet er utroligt, utroligt sjældne.

Københavns Vesterhjens politi, der leder efterforskningen, er på barbund.

Så to år efter drapet bliver der nedsat en gruppe med erfarende efterforsker

fra andre politikrise, der skal se på san, med nye øjne.

De grænsker des 16.000 sider lange efterforskningsmateriale,

og det nu 29-årig mand kommer igen i søgelytter.

Men det, der er lidt særligt på det her tidspunkt,

er, at pannet afsoner en fængselstraf for et meget voldigt overfall

på sin ekskæreste, hvor han bliver i døgnet mange års fængselst fra drabsforskning.

Man har haft en mand, som man har mistænkt for at begå det grovfulde drab.

Politiet mangler afgørende beviser, der kan forbinde ham til drabet, politiet Borgladiel.

Men man har ikke haft nogen tekniske bevis, og der er ikke noget dernal.

Men så får de en idé.

De indsætter en underkoveagent i ændre mark fængsel,

hvor den tilsalte handen afsoner den her fængselstraf.

Og det gør de jo med henblik på at få nogle oplysninger ud om drabet.

I oktober 2020 flytter PT-agenten med dæknavnet Frank ind i ændre mark fængsel.

Og i hans Nabosele sidder den mistænke drabsmænd.

Franks opgave er at danne en relation skabeform for vindskab med den tilsalte.

I den perfekte verden vil man jo have en tilståelse.

Altså hvor han siger på bond, ja, det var mig, der drab luse borglidt.

Hvor risikofølt er sådan en agentopgave for ham her Frank, der bliver indsat i fængselet?

Der er jo en helt sejlig grund til, at det er Pett, der bliver involveret.

Fordi det her, det er en meget, meget farlig operation.

Det har det for at gå ind i et fængsel.

Og jeg tror ikke, jeg fornærmer nogen at sige, at kriminelle er ikke i verden største fans af politiet.

Og hvis det viser sig, at der render en politipitjen rundt blandt hårdkogt i kriminellet i ændre mark fængsel, så kan det udvikle sig ret farligt.

Den her her meget, meget sjældende og jo ret risikable efterretningsmission, altså at sende en undercover agent ind i ændre mark fængsel.

Hvor mange ved, at det foregår?

Det er meget, meget få, der ved det her.

Det er naturligvis politiet til efterretningsdjeneste.

Så ved vi, det er toppen af Københavns Vesterhjens politi og nogle enkelte politiefterforskør.

Og så er det toppen i kriminellforsoven.

Det vil sige, at fængselspetientene ude i ændre mark fængsel.

De ved altså ikke, at Frank ikke hedder Frank, men han er i virkeligheden en P.E. agent.

Og det gør man jo af flere årsager.

Man gør det jo for at beskytte Frank, og også for, at fængelspersonale ikke skal komme i en penibel situation, som de ikke rigtig ved, hvordan de skal håndtere.

Så der er meget, meget få, der kender sig den her mission.

Hvad er hans dækhistorie altså, og hvorfor lige præcis den altså, er det tilfældig, at sådan en dækhistorie er skruet sammen, som den er?

P.E.T. sier ind i retten, at der er indet tilfældig i den her dækhistorie.

Franks dækhistorie er, at han er blevet taget i en hassage, og så er han dømt for grov vold i Grønland.

Og så er der en dækhistorie i dækhistorie.

Frank fortæller til den tiltale ind i fængselet, at han også har slået en kvinde ihjel med kniv ned i Portugal.

Men det har han altså aldrig blevet fanget i.

Og den detalje fra Portugal, den bruger man fordi man gerne vil prøve at kunne matche det, som man tror den tiltale har gjort, altså slået en kvinde ihjel.

Franks sier i retten, at man skal smide det her kort på det hele rigtig tidspunkt.

Når de er så langt ind i deres relationer, de føler sig fortrolig, så skal han også lige forsagt, at jeg har faktisk slået en kvinde ihjel ned på Portugal.

Så er en måder skabe lojlighed eller fortrolighed på?

Ja, lige nok lige.

Frank tilbringer tre uger i fængselet, hvor han forsøger at opbygge et fortroligt forhold til den mistængte.

De laver madsammen, går tur i fængsleskolen og taler om musik, kvinder og drabsager.

Samtalerne mellem den mistængte og under coveragenten Frank, bliver afgørende for, at politiet kan rejst tiltale mod ham.

Det er jo et meningsløst og et frygtligt drab, og vi er i hvert fald meget tilfæst med, at vi har fundet en person, som vi og retten har fundet grundløj for at fængse.

Da rettsagen starter i maj, bliver udvalgt et del af de mange timers himmelige optagelse afspillet i retten.

Her under en video, hvor de to er på gårdtur i fængslet.

Vi ser, at de to går ude i gården. Frank, han er sløret fra livet op af, og det er den tiltale, der i høj grad fører ordet her.

Han er meget detaljerede om, hvordan selveddravet skete, altså hvordan hun bliver stukket.

Og at Frank er uskuespillere, han er under coveragent, så han skal jo finde en passende grimasse.

Han reagerer egentlig sådan rimelig passivt, og vil nok, det må han nok sige holdet op.

Det er ikke sådan, han bliver ved med at spørge opfølgende til ham.

Altså, hvad skete der, så, hvad skete der, så?

Og de forklager ind i retten P.T., at det er jo fordi, man vil ikke være for offentiv i sin måde og reagerer på.

Hvad siger den tiltale ellers, som på en eller anden måde går i retning af, at det her kunne være drabsmænden?

Ikke nok med, at Frank, han er optaget udstyret på sin egen kropp.

Så har politiet også indsat optage udstyr i den tiltale sælge.

Efter den her gårdtur, hvor de taler om drabede poliseborgligt, der kommer han ind og siger i sælget.

Regel nummer 1, du skal aldrig tale om drab.

Du skal fucking aldrig sige det, det er regel nummer 1.

Når Frank og den 29-årige mand taler sammen, vinder de igen og igen tilbage til sagen fra Elverpakken.

I et af de lydeklip, der bliver afspillet i retten, fortæller den tiltale, at han skaffer sig af med en kniv i dagene efter drabet.

På et tidspunkt fortæller han til Frank, at de finder aldrig kniven.

Han tager det lidt uden at gå i detaljer med, hvilken kniv.

Man fortæller også på et tidspunkt, at inden han skal visiteres på psykiatisk hospital, der går han ind på et toalett,

tager den her kniv, tager nogle papirservietter, folder det rundt om og putter den ned i skraldespanden.

Og så ved vi jo ikke, hvad der er sket med kniven, men den er helt sikkert blevet hentet og blev kørt hen til en lande affaldsortering

og så videre i et sted, som vi kun kan spekulere i.

Igen siger han, at det er jo altså ikke noget med Luce Borle, det gør, det er jo en anden kniv.

Jeg ved, der også er et lydeklip, hvor Frank, altså PET-agenten, der er under kurve, opfatter tiltaltesvar, som om han erkender drabet.

Hvad er det for en situation?

Den tiltale, det siger, du ved, det der, jeg sagde nej til sidst, den er god nok, det kan jeg sige jer til.

Du ved, så har vi lidt på en anden.

Og det der med, han siger, nu har vi lidt på en anden.

Det fører i følge politiet tilbage til den særlige detalje i Franks dækhistorie om det uopklagede drab ned for Portugaler.

Det er det, de ansætter som en tilstult, både politiet og Frank øver det også.

Det kommer altså frem her, at undercover-agenten opfatter det helt tydeligt, som om, at han erkender, at han har slået hinne hjælp.

Men hvordan reagerer den tiltalte i byretten, da han bliver konfronteret med de her lydeklip?

I gen og i gen siger han, det er bare snak.

Vi sidder i fængselet, vi er hårkokt i kriminelle, sjagongen er hår, og vi taler rigtig meget om kriminalitet og vold.

Han dækter egentlig bare for at passe ind.

I gen og i gen siger han, han har den opfalt til, at Frank spørger så meget ind til det her drab, og han er egentlig ved at være lidt træt af det, så de sidste siger han bare noget.

Og han samler egentlig lidt med, at det er at give slik til barnen, der ikke vil sidde i stille, fordi Frank bliver ved, så de sidste siger han bare et eller andet, så han holder sit munden.

Hvad er reglerne egentlig for, hvad Frank må og ikke må i det her arbejde som undercover-agent, hvor han skal forsøge at finde detaljer om drabet,

måske en dag en gærningsmand og komme tæt på ham her, som de har i kiggerten, altså. Hvor går grænserne egentlig?

Det, vi har hørt i retten, det er, at Franks opleg for sin kilefør i PT er, at det må ikke være ham, der bringer Luce Borle dravet på banen.

Det skal være den tiltalte, så må han godt stille opklarende spørgsmål og opfyldende spørgsmål.

PT siger også, at der må godt gå en time, altså de kan godt stå kl. 10 og snakke om det her drab, og så begynder snakket noget andet.

Og så må Frank godt kl. 11 begynde at spørge ind til det igen.

Det anser, at man så får være inden for skiven, men det er meget vigtigt, at Frank ikke på den måde er ham, der fører året og primus motor for den her snak.

Så når tiltalte bliver ved med at sige, at han spurgte mig hele tiden, og det var så måde at give efter, fordi man ikke overgår blive pladet om slik længere,

så rammer det sådan set ned i grænselandet for agentens rammer her.

Ja, ja, det gør det. Og det er jo det, der er så vildt ved den her sage, for vi har ikke rigtig noget rettspraxis og samlin med.

Men det er jo hele sagens kærne, at han blev manipuleret til at sige noget, som man egentlig ikke ville have gjort alligevel, eller at der taler om en reel tilståelse.

Det var meningen, at der skulle falde dum den 23. juni, men i sidste uge tager sagen pludselig en uventet drejning.

Vi har lige sat os til rette, der er rett formand, han siger, at han har en meddelse ind, vi gør i gang.

Gennem det hele har Forsvarend hevetet, at Franks hemmelige optagelser har karakter af en politiavhøring, uden at tiltale det altså visste.

Og når man bliver afhørt af politiet, som sikket i hjørt, så har man nogle rettigheder, og der skal være en forsvarsadvokat til stede.

Så nu har landsretten besluttet, at der ikke kan falde dum i sagen før, der har taget principielt stilling til om lødklippene overhovedet må bruges.

Det gik et suk om rett lokale.

Vi havde alle samme regne med, at vi skulle i gang med at høre proceduren for Anklæren og Forsvarend, og der var ikke nogen, der havde set det her ske.

Forsvarend er nok hende, der er med i Skarp, hun siger, at hun ansætter det her som en rettergangsfejl.

Altså, at man skulle have taget stilling til om beviserne kan bruges, inden man gik i gang.

Og det kan i yderste konsekvens betyde, at hele sagen skal gå om med nye dommer og nye nævninger.

Der er jo de her meget i Skarp, regler og grænser for, hvad det er agenten Frank, må og ikke må.

Kommer der noget frem i retten, der tyder på, at Frank er gået for langt?

Forsvarend mener i hvert fald, at der er nogle eksempler på det.

Blandt andet afspiller hun i klipp, der har en vejhed på lidt over en time.

Der kunne vi høre, at det var Frank, der oprymte småelser på den her snak.

Og to gange har vi hørt i en lydoptalelse, at han sigede til Frank, efter de havde taget meget om Lysse Borlissen.

Du er godt nok nysge af. Du er ikke fra politiet eller hvad.

På et andet tidspunkt siger han, og kæft mig, jeg håber godt, at der ikke er aflytning på her, fordi så er jeg fucked.

Han siger det lidt i sjov, forklager han også. Så det er ikke fordi, at han sager fat i kraven på Frank,

og tror han er afslød, end når han er korregent.

Men Forsvarens hovedargument er jo, at der er tale om en politiavhøring, og når man bliver afhørt af politiet,

så har man ret til en forsvarsadvokat, og man har en beskyttelse som siktet.

Derfor mener hun nu, at de her beviser kan ikke bruges til noget som helst, de er blevet indhentet på et ugyldigt grundlag.

Forsvarens hovedargumenter er, at Frank, agenten, gik for langt, han gik ud over sin befolkelse, og han drev samtalen.

Og at det her fungerer som afhøringer.

Altså, hvad siger anglæderne til det her?

Anglæderne Bob Jergaard, han holder fast i, at alt har fået gået fuldstændig inden for skiven.

Vores måde om prov af en agent i den her situation, det er selvfølgelig noget, som anglædermyndigheden har overvejet mig,

mig og Nøje, før man gik i gang med det.

Han sammenligner det lidt med, at det er en betjent, der sætter sig ind på en bar, og overhører noget.

Vores vurdering, det her, det er klart loveligt.

Så er den forklaret, han vil grunde os for høret.

Men i sidste ende må vi se, hvordan retten i Klos stod buddere det.

For vi har ikke rigtig noget samling, men det er helt særligt, den her sag.

Det er jo første gang, at retten skal til stilling til det her spørgsmål.

Hvordan og hvor ledes man må bruge sådan nogle optagelser i en rett sag?

Hvad er det principielle, der er på spil her for politiet efterforskningsmetoder?

Det er jo et helt nyt greb at bruge for politiet på den her måde, så det betyder sådan set, at retten skal vurdere,

hvor man bruger en agent på den her måde i fængsel, eller må man ikke.

Det kan jo potentielt betyde, at det kan blive sværere for politiet at få oplysninger,

inden fra fængseler, når de i gang med store efterforskninger.

Og det er uanset, om den her metode bliver blodstemlet af lege.

Og vi skal huske på, nu ved vi det, men det gør de kriminelle jo også.

Så det siger i hvert fald noget om, at det har været ekstremt vigtigt for politiet at få opklaret det her drab.

Hvis retten bestutter, at de her optagelser ikke må bruges,

hvor efterleder det så muligheden for at opklare drabet på Louise Borlitt?

Vi har ikke noget motiv, vi har ikke nogen tekniske beviser, vi har ingen vidner.

Hele sagen hos politiet af anglædmyndigheden er bygget op, på de optagelser Frank har lavet ind i fængselet.

Og hvis retning Glovstuk gør ind at sige, de er ugyldige, dem kan ikke bruge, så har politiet ikke en sag,

og så smulter den i fængerne på anglædmyndigheden.

Hvordan det så efterlader politiet i en eventuel videre efterforskning, det kan vi jo kun givsen om.

Så ligegyldig var brutalen forbrudset af at tale om, så handler det lige nu også om at se,

er der stadigvæk grænser for politiet?

Det gør det altid, uanset hvilken forbrudset er tale om, så har vi noget hardcore jur,

som vi skal forholde os til lige meget, hvad man mener om den her sag,

og dermed må vi bare respekterer, at vi lever under ret stat, som kigger på det her med hele nutrale øjne.

Fredrik, tak fordi du kom i studiet i dag.

Velbekomme.

Her slutter Danes udsendelse. Den var sat sammen med Mathias Bakks søndergård,

Charlotte Kruvelle og Søren Elbeck. Jeg hedder Anna Ingris.

Machine-generated transcript that may contain inaccuracies.