Genstart: Drømmen om den danske savanne

Olle Birk, du har fornøjeligt sagt, at 10 % vild og strengt beskyttet natur i Danmark er en fin ambition.

Når man ser nedover Danmark i dag, så er den fra et fule perspektiv.

Hvor retikal en forandring af landskabet vil det så være?

De 10 % bliver anderledes.

Hvordan anderledes?

Der vil være sommerfugler over det hele, der vil være vildebier, der vil være de dyr, som lever af alle de insekter.

Og vi vil have en oplevelse af, at vi går på noget, der minder om den afrikanske savanne, som vi har set i fjernsfylden, men som bare er virkeligheden her.

De er ikke mange steder, man finder vild natur i Danmark, heller ikke i skoven.

Danmark er europæisk bundskrapper, når det kommer til Bivh-diversitet.

Egenlig uberørt ustyrelig natur har vi stort set indtid af.

Der er etter, der er forsvundet og andre etter, der er gået meget tilbage i visenstørrelse.

Selv små skridt i forsøget på at frisætte lidt natur har vi så svære at gennemføre.

I dag sætter vi naturen fri.

I dag der fik Danmark 10 nye naturnationalparker.

Vi giver den plads til at være sig selv.

Og jeg skal naturen passe sig selv med hjælp fra store græsserne og frit gode dyr.

For eksempel er ingen af de 15 planlagt naturnationalparker blevet til noget endnu.

Jeg skal nej, tak til naturnationalparken.

Jeg vil gerne have en rigtig vild natur, det vil jeg faktisk rigtig gerne have.

Jeg vil bare ikke have den rejne den.

Det vil jeg bare ikke have.

Og mens der kæmpes om næsten hver en kvadratmeter ude i landet,

jeg såker Liberal Alliances Ole Birk-Olesen rundt med vilde planer for,

hvordan Danmark kan få mere, meget mere vild natur.

Hun vil for eksempel nå 10 procent.

Hvordan er det blevet en Liberal Mærkesæg?

Det spørger jeg ham om i dag.

Mit navn er Anna Ingrish.

Vi er jo ikke de første Ole Birk, der er interesseret i at tale med dig om dit natursyn og dit blik på dyre og plente.

Er der Sætland?

Har lavet et langt interview med dig om emnet Danmark Naturfredningsforening her også?

Hvorfor tror du egentlig, at vi er så mange, der er nysgab på dit synspunkt her?

Jamen, jeg tror, at jeg har holdt nogle ramne taler fra Folketingstalestole og andre steder.

Og jeg har vist, at jeg forstår nogle ting om, hvordan naturen hænger sammen.

Og så tror jeg også, at der er nogen, der bliver overrasket over,

at man kan have de synspunkter, når man kommer for sådan en Liberal politisk tradition.

Og når man i øvet er kendt for, at man går mest op i skabt og finans og i motoreg.

Hermed, jeg klager i mig mestemotorvejen åben.

Ole Birk Ålesen er tidligere trafikminister for Liberal Allianse,

men i dag er han partides overfør for finans og så natur.

Hvad betyder det for dig at være Liberal?

Det betyder, at jeg synes, at alle de mange politiske hensyn, man kan tage, der er i frihed det vigtigste.

Jeg tror på, at mennesket har lyst til at bedre sin egen situation,

og bedre situationen for dem, de elsker.

Og at være i overensstemmelse også med en god morale i forhold til den omgivende verden.

Hvis vi ellers bare sætter nogle rammer, som forhænder folk i,

at være egoistiske på bekostning af den omgivende verden og deres naboers,

så vil de gøre gode ting for sig selv, som også fører til gode ting for samfundet.

Det her liberale grundsyn, hvordan overfører du det til naturen?

Det er ikke sådan, at der følger ud af den liberalisme, jeg har præsenteret her.

At der nødvendigvis skal være for eksempel op til 10% strengt beskyttet natur i Danmark.

Det er noget andet, der spiller ind her.

Jeg synes bare, at vi mennesker også skylder naturen af værd,

og jeg tror, at vi får et fattigt liv, hvis vi ikke gør det.

Men den anden del af det, det, der handler om,

er, at der kan komme gode ting ud af, at vi mennesker, vi holder hænderne væk fra,

et samfund eller fra et naturområde, og lavede ting udvikle sig selv.

Det kan godt hænges sammen med det liberale.

Jeg behover ikke at have styring fra staten med alt muligt.

Så et ønske om, at mennesket og naturen skal være fri, vildt, uregerligt?

Naturen kan kun være der, hvordan er uregerligt. Naturen er ikke sådan regerlig.

I det øjeblik, man begynder at regere over naturen, så begynder man at begrænse naturen.

Der er noget grundlæggende sørgligt ved, at dyr og planter uddyr.

Du holder på et tidspunkt en tale fra Folketingets talerstol.

Den går nærmest viralt i sådanne naturvejleder kredset.

For os mennesker er det dybt sørgligt.

Især, men det er også der skyldelige.

Du siger her, at der er noget grundlæggende sørgligt ved, at planter og dyr uddyr.

Bler du ramt af indisideret sorg?

Ja, det gør jeg.

Det er noget, jeg har med mig fra Barnspin, at når jeg hørte om spændende dyrartere,

som ikke længere findes, fordi de blev udrydet for 50 eller 100 eller 200 år siden,

og når jeg hørte om nye dyrartere, som var under trussel for udrydelse, så blev jeg ramt af sorg.

Er sorg en ekstra stor, når du ved eller er bevidst om, at det er mennesket, der er skyld i planter og dyr,

i hvert fald nogle af dem uddyr?

Ja, jeg har meget nemmere ved at acceptere den naturens ord, som ligger i, at en eller anden dyrart

ikke kan tilpasse en naturlig udvikling af klimatet, at dinosaurerne dør,

fordi der lander en meteor på jorden osv.

Fordi det er jo ikke vores skyld.

Vi var der ikke dengang.

Inden jeg har ved at acceptere, at det er os, der har påført os selv,

over naturen, at den nu er mindre artsrig.

Hvordan vil du egentlig sige så, at naturen har det i Danmark?

Den har det er vildt gulv.

Det meste af Danmark er landbrugsjord eller skovbrug, det er der også.

Der er ikke noget galt med at have landbrugsjord, men spørgsmålet lærer om, at det skal være alle steder.

Landbrug handler om at producere en fødevarer, og det gør man ved, at den fødevarer

giver man alle opmærksomhed, og man fjerner alle andre arter, der konkurrerer med den fødevarer.

Hvis du har en kornmark, så fjerner du alt, hvad man betrækter som ukrut,

fordi ellers så tager det lys og næring fra kornet,

og så grår det ikke så meget, som det ellers skulle have gjort.

Det er jo enten mekanisk, eller man gift fjerner man alt andet.

Alt skal væk.

Så landbrug er i sin natur, ikke natur.

Det er, at fjerneatur får kun dykke det ene fødevaremne, som man gerne vil have.

Højst 2,3 procent af Danmarks landarhjal er beskyttet.

Hvis man lytter til regeringens eget biodiversitetråd, er omfanget af rigtig vild natur i Danmark noget nær 0.

Men i 2021 vedtager de røde partier sammen med konservativ og liberale alliansat etablerer 15 nye naturnationale pakker.

Det største aftale for naturen i 20 år.

Naturnationale pakker, der inspireret af det såkaldte rewildingsprojekt på Målslappertorget.

Egentlig er det et simpelt projekt.

Her har man reduceret den menneskelig indgriben til et minimum.

Vi gør ingenting.

Man har udsat vilde punnier og kvæ, der går frit overud rundt, og udlukkende lever af den græs, der går på aftale.

Der er lort overalt med sjældne biler i, og der er planter og blomster om sommeren og sommerfugler bier.

Det ser egentlig ret godt ud. Det ser meget, meget lovnud.

Men projektet løber ind i modstand.

Jeg synes jo, der mangler evidens for, at den måde som Målslappertor, det bruger dyrene som et nye, til at nå et mål på, er det, der virker.

Hvordan reagerer folk på det her Målslapp-projektet, og hvad er det for en debat, der kommer?

Der er al muligt vilde og usand påstande om, at dyrerne har det dårligt.

Hvis folk på 10 siger nej til nedsatning af dyr.

Fordi de ikke får fod om vinteren, altså tilskudst fod om vinteren.

Det passer ikke, fordi mængden af dyr er tilpasset til for meget fod, og det er naturligt, der ud om vinteren.

Og den nedsatning, den finder sæde i de her naturnaturale parker, hvor de bare skal gå rundt, som om det er så hårdt.

Og de går fuldt ud om vinteren.

Faktisk, for hele den her debat, der er i te, at beslut dig for at være natur-overfører for Liberale Alliance.

Hvorfor vil du være natur-overfører?

På et tidspunkt, så ser jeg bare den her debat om naturenationale parker.

Den har været lykket totalt af sporet.

Og så bliver jeg nødt til at be om at blive mit parti natur-overfører, så jeg kan sætte nogle ting på plads.

Hvorfor prøv at fortælle mere om den der stærke drift, der ønsker om at sætte nogle ting på plads for folk?

Der er ikke forstår så meget.

Nogle vil jo kalde det en lille smule nedladende.

Ja, det må de gerne.

Nogle har set denne her tegning, der florerer på internetet med en tændstæk mand, der sidder og lamper i sit tastatur.

Og så kan man høre, at det er besiden af, så kommer der nogle ord ind fra kogen, der siger, skat kommer du ikke snart i seng.

Og så svarer ham der manden ved tastaturer.

Det kan desværre ikke.

Der er nogen, som tager fejl på internetet.

Jeg kender, at jeg er sådan en.

Der er nogen, der tager fejl på internetet, så vi bliver nødt til at fortælle dem, og dem, der læser, hvad de skriver.

Og det passer ikke, det de skriver.

I hvert fald, når det er et emne, jeg går op i.

Og den drift, den fik så virkelig energi i sig under diskussionen om Målslaq.

Ja, det er der, de begynder at køre voldsom på Målslaq-operatoriet.

Og bruger det som lyftestang til at køre på naturnationale parkerne også, fordi det er jo den store diskussion i det.

Så tænker jeg, at jeg kan ikke se nogen, der rigtig tager hånd om det i folketinget, at nogen tager det imod.

Så bliver jeg nødt til at gøre det, og så bliver jeg mit parti om, at jeg kan blive partiet natur overføre og tale på vejnerpartiet på det her.

Nå, da, kan du lige...

Du har jo selv været ude at besøge laboratoriet med de vildhæste og fritgående kvæer, så videre.

Hvordan oplevede du det?

Den hedder Overdrags Skarnbasse.

Og den findes ikke særligt mange steder i Danmark, og den er altså knyttet til landskaber, hvor der går dyre og græsse.

Det synes jeg, det var en fantastisk god oplevelse. Det var en varm sommerdag i august, tror jeg.

Vi mødte hestene derude, og vi mødte kvæder derude, og vi så blomstermyllet, og vi mødte de vejerede landskaber, hvor nogen landskaber er sådan noget engemråde,

og andre er sådan mere våt, og noget tredje er skov, og noget fire er krat. Så det er et meget vejerede landskab.

Der har vi jo en røde glændag. Det er jo faktisk en af vores succesihistorie i Danmarks Natur.

Selv i Molds Laboratoriet er der grænse for vildsketen.

De ellers ville heste og kvæ for i årens stemme som et dyrvældfærdslån nemlig ikke lov til at dø en naturlig død.

Hvis maden er knap, tager man dyr ud.

Det vil sige, at jeg tager det ud, for er det væk, eller aflige ud det?

Det kan ikke være.

Vil det egentlig passe bedre til dit liberale syn på livet af verden, hvis man ikke tog dyrne ud, når de havde det dårligt, altså at de også lå dem dø i naturen?

Det gør de jo i naturen, altså sangfuglen og de små ful. De dør i hårvinter 50-60% af dem, fordi det er for koldt, og de kan finde mad.

For jeg tror, at 20 år siden, der havde jægerne på fyn, åbenbart ikke skudt rådyr nok, så der var ikke mad til de rådyr, der var der, så de døde asult.

Så i principet kunne vi jo også have vilde oxer og vilde heste, der døde asult, men det har vi besluttet, at det skal de ikke.

Fordi der er for mange følelser i spil her.

Men hvis du nu skal være mand foran computeren, der lige sætter internettet på plads, vil det så faktisk passe dit liberale syn bedre, hvis man lå hesten og kvænet dø i naturen?

Hvis inhejningen var stor nok, så ville jeg godt kunne leve med det.

Men jeg ser ikke nogen grund til at gå den vej, fordi det ville væk for store følelser, og vi vil gerne have det her genført.

Så selv Ole Birger promatiker?

Der er masser af promatisme i mig.

Jeg tager gerne et skridt i en rigtig retning, selvom det ikke er et tidskridt i en rigtig retning.

Der er rigtig mange arter, der er ved at uddø.

I dag taler forskere om den sjætte masseuddød.

Tak at være menneskelig aktivitet.

En diskussion som også har fundet vej til politiske forer.

I FN har man vedtaget, at 30% af kludens natur skal beskyttes, og at yderligere 30% natur skal genoprettes.

I EU har man tilføjet målsætningen om, at 10% af naturen ikke bare skal beskyttes, men være strengt beskyttet.

Hvor mange mere natur skal vi have end vi har i dag?

Jeg kan ikke i dag til at komme med sådan en konkret procent-tall.

Udover, jeg kan sige, vi skal have meget mere, end vi har i dag, da man skal være grønere.

EU har jo en målsætning om 10% strengt beskyttet natur.

Det er en målsætning, der har en del elastik, fordi det skal være 10% indenfor EU's rammer sig nogen lande.

Jeg har jo rigtig meget strengt beskyttet natur.

Nogle andre lande kan så holde lidt igen blandt andet her i Danmark.

I Danmark, du mener alligevel, at vi også i Danmark bør strebe efter 10%?

Jeg kan godt lide tanken om, at være et forgangsland.

Sådan, at vi også kan tillade os at gå til resten af verden og se, at vi måske også i bordet gør det bedre.

Hvis vi f.eks. er til en konference, hvor Brasilien er til stedet, hvor man snakker om, at Brasilien bør beskytte regnskorn noget mere,

så kan vi ikke med nogen troværdighed sige, at det synes vi Brasilien bør gøre, fordi vi gør ingenting i Danmark.

Hvis vi var gået fra, at vi har 0% strengt beskyttet natur i dag til f.eks. 5-10%,

så ville vi med investroværdighed kunne sige, at vi gør det bedre i dag, end vi gjorde for 50 år siden.

Men vi har jo heller ikke Amazonas, altså vi er et ekstremt tæt befolkede lille land.

Er det ikke næsten umuligt for os at nå 10%?

Altså det kan ikke nå 10% inde 2030, men det kan da godt være, at vi kan nå en anden 10% inde 2050.

Og så er der Ole Bjerg Olsen, han fortidler transport, bygnings- og boligminister.

Du har jo selv siddet i regeringen, og været minister, du har siddet i regeringen fra 16. til 19.

I jeres regeringsgrundlag dengang, der stod der jo også i velstændelse tilbagegang af biodiversitet.

Men naturen fik det jo ikke bedre dengang under jer.

Hvorfor gjorde du og din kollega ikke mere?

Er vi begyndt faktisk i den regering med Jacob Velman som miljøminister det her med, at der skulle være urørdskog?

Det var sådan en bosshurt i dengang, urørdskog.

Det er vigtigt for os altså.

Det begyndte vi på dengang, men alt det her har jo sådan nogle, det er et langt afsæt,

og inden naturen får det bedre, så går der flere år, hvor man træffer beslutninger om, at nu skal det være naturen.

Jeg kan jo bare heller ikke lave med at tænke, at det er nemt at stå her, som naturen overfører for et oppositionparti,

at man kan have store ambitioner og tanker, men når man så sidder af maskinerummet, som du jo har gjort,

så bliver der ikke gjort noget, fordi beslutningerne er svære og tunge og upropellere.

Ja, og det har du ret i.

Vi gjorde ikke nok, men altså så er det jo med alle debatter, de udvikler sig,

og efterhånden får man større ambitioner.

Det har du også været på klimapolitikken, man starter med at sige et,

og så sidst så ender man med, at man vil reducere med 50 procent i 2030.

Den her debat er bare yngre end debatten om klimaet.

Biodiversitet er noget, vi har snakket om, måske de sidste fem år, og så har vi taget det til os nu.

Okay, så du er blevet klogere?

Ja, jeg har også blivet klogere på, hvor meget vi ville kunne nå, ja.

Nu skal vi tale Ole Birk om din vej til mere vild nature.

Det er jo de færeste, der har noget imod nature faktisk ved de fleste.

Vi vil også gerne have meget mere, og der er rigtig mange, hvor naturen har en stor plads i deres hjerte.

Problemet er jo bare med naturen, at så skal den jo gå frem hovedet.

For eksempel landbrud.

Du mener, at de nuværende landbrugsstøtteordninger står i vejen for mere vild nature.

Hvad er det, der er problemet her?

Det er klart, hvis du har et areal, og der er støtte til at udnytte det areal på en bestemt måde,

og ikke på en anden måde, så er der en større tendens til,

at man bruger areale på den måde, der er støttet til.

Det er i modsatte af, hvad vi egentlig burde gøre.

Vi farveriserer den intensive drift af areale til landbrug,

i stedet for at måske bare lave ting i verden i otrale.

Okay, og det har store konsekvenser for naturen?

Ja, men du støtter, at der ikke skal være naturen.

Så har det store konsekvenser i form af, at der ikke er naturen.

Landbrud er den helt store kampplads, når det kommer til den grønne omstilling,

vi tegner et portræt af den danske bundesjæl.

Egenting er at fjerne støtte ordninger til landbrud.

Noget andet af den CO2-afgift på landbrud, som Folketinget forventede,

skulle tage stilling til i løbet af efteråret.

Det bliver et vigtigt bidrag til at nå de 50%.

En CO2-afgift, der skal indføre som et led i at nå regeringens klimamålsætninger,

men samtidig også vil få aflede effekter på den danske natur.

Dansk landbrug skal udvikles, ikke afvikles,

og det skal ske på en måde, hvor vi passer bedre på klima og natur.

Hvordan forholder du dig til det?

Det her er uavklaret af, hvordan vi forholder os til det,

fordi der sidder i en ekspertgruppe og rejner og tænker på,

hvordan kan vi lave en CO2-afgift.

Det synes jeg, det er rigtigt, at landbrud skal give sit bidrag til,

at vi når 50% målsætning.

Man kan forestille sig forskellige måder,

men det er nok svært at forestille sig, at vi kommer udenom en CO2-afgift på landbrugsproduktionen.

Nogen vil jo så mene, at det på en eller anden måde,

er en begrænsning af deres friheder og deres rettigheder.

De skal pålægges en byrte.

Det virker ju sådan instinktivt imod et eller andet liberale ideal.

Vil du være ok med, at begrænse landbruds frihedsrettigheder,

liberale udsyn for at give mere plads til naturen?

Frihed er jo altid sådan, at den stopper, når den andens næse begynder.

Altså du må gerne svænge din knutten af,

men du må ikke svænge den i en anden person's næse.

Sådan har jeg det også med miljøet, som er vores fælles.

Der er et havmiljø, der er et vandmiljø, der er luften, der er klimad, som er fælles.

Og du kan ikke, som den enkelte person du er, drive rådrift på det,

og så sige, at det har jeg jo frihed til, fordi det påvirker andres liv.

Og derfor har vi regler for den slags ting.

Og skal have regler for den slags ting.

Vi skal også have regler for, hvor meget CO2 vi udleder, for de ellers så ødelægger vi klimad.

Er du vilig til at tage de konsekvenser, der kan følge med sådan en CO2-udgift,

tabte arbejdspladser, affoldning af yderområdet?

Så er ikke det behov for at føre til tabte arbejdspladser.

Det kan være, at det fører til, at man producerer på en anden måde.

Altså det kan godt være, at der sker nogle omlægninger med føkken,

men det viser tabte arbejdspladser.

Lad mig omformulere det.

Lad mig formulere det på en anden måde, Ole Birk.

Vil du være okay med, at der er markant mindre landbrug i Danmark i fremtiden end der nu?

Jamen jeg ved ikke, om det er nødvendigt med, at noget mindre landbrug.

Grunden til at spørge, Ole Birk, det er jo også fordi,

grundlæggende har et ønske liberale allianse om at tage et opgør med,

hvad kan man sige, kontrol i bilettiskater og afgifter.

I vil også tage et opgør med det, for landbruget og den strikse kontrol af landbruget.

De skal ligesom arbejde mere under eget ansvar.

Mange vil jo mene, at det er en modsætning, altså et ønske om beskytte naturen,

strengt beskytte natur, mere vild natur, og så samtidig mere frit lejde til landbrud.

Der skal ikke være markant mindre landbrugsarial, siger du.

Tvert imod skal de have mindre kontrol færre afgifter.

Nogen vil jo kalde det en modsætning.

Nogen vil måske endda sige, at det hyggler i.

Men det er det ikke, fordi jeg er tilhænger af, at man tager et jord ud fra, for eksempel,

ikke rentabel landbrugsproduktion og reserveret til natur.

Og derfor er vejen ikke, at vi skal gøre det stadig mere surt for landbruget at producere.

Vejen er faktisk, at landbruget skal have effektive rammvilkår, hvor de kan producere fødvejr.

Der hvor vi har besluttet, at der skal producere fødvejr.

For at vi så til gengæld kan tage nogle arealer ud, som vi så reserverer til naturen.

Fordi vi får mere natur ud af at sige, at det her er reserveret til naturen,

end vi får ud af at sige, at de her landbrugsarialer skal være mere naturlig.

Men det er jo også en begrænset eller en mærkelig kassemåde at se naturen på,

som om, at så har man én kvadratmeter her, der er det her, og så har du en kvadratmeter ved siden af,

der er vild natur, og så er det sådan, det er sådan, hænger naturen jo ikke sammen.

Den går ind og ud af hinanden. Det er gødning, det er kvældstof, man bruger i landbruget.

Det har meget, meget, meget store konsekvenser for vandløb og for natur og biodiversitet.

Det bliver spist, videreformidlet.

Altså det er jo en stor sammenblanding, man kan vel ikke bare se, altså,

amok landbrug og vild natur.

Det er rigtigt, at landbruget skal være underlagt regulering i forhold til kvældstofudlægning.

Fordi alle så ødelægger man den natur, som er i vores vand og havmiljø.

Og det er vi helt på drene med, og det ønsker vi, og det kan også godt være, at det skal gøres mere restriktivt.

Så mener du helt ærligt, at der ikke er nogen modsætning mellem mere natur, mere biodiversitet,

bedre betingelse for natur og vild natur i Danmark, og så landbruget.

Der er en modsætning mellem natur og landbrug.

Men den balance, som vi bliver nødt til at have en balance,

fordi alle så skulle hele Danmark være natur, fordi uanset om det kun er en eller ti procent landbrug,

vi har, så tager det stadigvæk plads for naturen.

Og der siger jeg bare, jeg synes, at den balance er fin, hvis vi kan nå det mål, at have en ti procent natur,

og så 50 procent af landet, det er til andre formål, byer landbrug, infrastruktures og så videre.

Så er vi frem ved den helt store brick i ambition, når man nåt ti procent vild natur.

Som det er i dag sidder naturstyrrelsen nemlig på 5 procent af det danske areal,

og de arealer ved Ole Birkhaj spil.

Jamen, jeg mener, at naturstyrrelsen har jo en masse arealer, som er meget forskellige artet.

Noget af det er i forvejen sådan rimeligt tæt på at være natur,

og ville i hvert fald blive det, hvis man begynder at pleje det natur.

Og andet af det er produktionskov.

Det er ligesom en kornmark, i stedet for det er kunstro, så det træer det stammer, man gruer der.

Og man holder alt andet væk så godt som muligt, så stammerne kan få mest energi og mest plads.

Og de arealer, det kan jo godt være, at de har så stor kommersielle værdi,

at i stedet for, at man gør dem til natur, så sælger man dem.

Og så bruger man overskuddet, som man får ældre.

Og som ligger i nærheden af andre naturarealer, hvor man gerne vil gøre de naturarealer større.

Jeg går ind for, at vi skal have så store naturarealer, som muligt, heller end vi skal have mange små naturarealer.

Så heller få men store, end mange og små.

Hvad har du ellers af idéer til at nå de 10 %?

Altså det største bidrag til et binår, er, at vi skal have mange små naturarealer,

Hvad har du ellers af idéer til at nå de 10 %?

Altså det største bidrag til et binår, 10 % målsætning, det er naturstyrrelsen 5 %.

Så må vi jo bare kompensere naturstyrrelsen, for det tab, hvis de ikke skal feltrære længere.

Og så siger jeg, at oven i det kan så komme privates engagement, både den halve offentlige,

halvprivate den danske naturfund, men også nogle helt private funde og nogle private rimænd.

Og så er der også andre private, altså jeg kunne da godt gå rundt og drømme om,

gør det faktisk allerede og købe et lille sted til min allerede om,

men nogle hektar, hvor jeg kunne lave tingene udvikles op på naturens premiser.

Ole Birk, dit grundsyn er jo også en stærkt tro på de fri markedskræfter.

Markedet viser tingssande, hvad de der regulerer tingssætning,

det er en filosofi, dit grundsyn på verden og markedet, har naturen en chance i sådan et system?

Ja, men det er fordi, at jeg giver ud et rum her til, at staten kan beholde sin jord

og bestemme, at den skal bruges til natur.

Og så er jeg så også overvist om, at andre tiltag som private gør også kan bidrage.

Men jeg overleder ikke faktisk det her til markedet 100%.

Jeg tror, at markedet kan hjælpe.

For eksempel i Danmark, det er jo en meget fjern tanke,

at en riemann, der har et stort areal, at han må lave sådan en privat naturpark,

hvor man skal betale langt tre for at komme ind.

Man, vi kan måske godt acceptere, at der ligger en campingplads i udkanten af parken,

eller måske en dag en glampingplads, hvor det kan også stå 2000 kroner per nat

og overle nat i sådan et fint, vit afrikansk inspireret tilt.

Så er der jo også penge i det.

Det tror jeg, at Kuki godt bidragte til, at det bliver en god forretning af naturen i Danmark.

Ole Birk, du taler jo om det her gennem hele vores samtale med en tilbaglænets selvfølgelighed.

Altså, det lyder jo nærmest som en snuptagsløsning.

Der er ikke nogen, der kommer til at lide.

Landbruget skal ikke opge nogen areal, eller man kan få glamping i hjørnet.

Alle har ret til det.

Det bliver heller ikke dyrt.

Hvis det er så nemt som du siger, hvorfor er det så ikke i fuld gang?

På grund af ideologi.

Der er en ideologi i Danmark om, at vi bliver nødt til at passe alting.

Og i det øjeblik, man siger dem, der skal gå nogle dyr, der er ude som ikke bliver fodret om vinteren,

så er der ret mange mennesker, der mener, at det kan dyr som han ikke holde til ikke at blive fodret af mennesker.

Men det kan de jo godt.

Du siger det er ideologi og synet.

Og overtrog.

Nogen kunne jo også mene, at det ikke er så nemt, som du siger.

I ikke gjorde ikke noget, der isædte regering.

Du var minister fra 16 til 19.

Det går også langsomt nu, fordi det er store, svære og tung beslutninger.

Det er nemt at sige, når man er i opposition.

Men når der skal gøres noget og trafes beslutninger, så gjorde I ikke noget.

Og dem, der sidder der nok er heller ikke noget.

Men vi gjorde noget.

Tiden var ikke lige som moden dengang, som den er i dag.

Der var ikke den samme offentlighed om det.

Der var ikke så mange, der havde forstand på det.

Der var ikke så mange, der gik op i det.

Det er den nu så.

Og så har vi ikke nogen undskyldning for at gå videre.

Og det skal vi så gøre.

Okay.

God fornøjelse med arbejdet.

Ja, tak skal du have.

Og tak for på side.

Selv tak.

Bagdagens udsendelse står Krybak Jensen.

Charlotte Kovell, Lene Fabricius, Søren Elbeck.

Og mit navn er Anna Ingris.

God fornøjelse med arbejdet.

Machine-generated transcript that may contain inaccuracies.