Djævlen i detaljen: Drabet på Luigi 1:2 - Skrig uden ekko

Kan du huske Magnus Boting for de seneste afsnit om den mexikanske Batman?

Den danske journalist, der i overvis har været kosperndent i Latinamerika.

Ham skal vi have fat i igen.

For nu står han på et slitt toilett på en motorvejsrestaurant langt ude på landet i Venezuela.

Han sikrer sig endnu engang af toilettetørnet lovst og fester nu blikket mod toilettets udpinte cisterne.

Magnus står med en stakk papir i hænderne.

Det er en fortrolig rapport skrevet af det lokale politi.

Og lad mig bare sige det sådan.

Det er ikke meningen, at Magnus skal være i besidelse af den rapport.

Derfor står han nu og skyller papirene ud, side for side.

Men så er det lettet havet troligt lidt vand i sig, og det skyller ikke særligt godt.

Derfor må han meget somligt stå og rive hver enkelt side i politireporten i mindre stykker for at få dem sendt ned i klokksystemet.

Magnus mærker uroende i kroppen, kom snigende.

Han stiger utolmodigt på det gamle toilett, der langsomt hjælper ham med at destroyere bevismaterialet.

Men Magnus er nødt til at gøre det her.

For hvis han bliver taget med den fortrolig rapport, kommer han i rigtig store problemer.

Vi lytter til jævnlige detaljene, mit navn er Per Lysholdt,

og i de næste to afsnit vil jeg fortælle historien om, hvordan journalist Magnus Boding

sprang ud som armaturedetektiv og satte sig for at opklare et drab i diktaturstaten, Venezuela.

Magnus Boding, har du virkelig opklaret et drab i Venezuela?

Ja, i hvert fald, den der er kommet tættes på i den her sag,

og jeg synes, jeg har skabt på etisk retfærdighed,

men der er ikke nogen, der kommer i fængsel.

Vi starter historien på Magnus' hotelværelse i Venezuela's hovedstad Caracas i januar 2019.

Her bor han for en periode af arbejder i landet, der er præget af fattigdom,

tornhøjeinflation og intensive politiske spændinger.

En dag fatter Magnus' interesse for en sag, der foregår i den anden endde landet,

nemlig i byen San Cristóbal, nær Cullumbias Granse.

En 24-årig mand er blevet skudt på åben gade, midt under en demonstration

imod president Nicolás Maduro's styre.

Den drabte hed Luigi Ovaez, en ung aspirerende dikter og universitetsstudjerne.

Noget, det, der rører mig lige fra start med den her sag,

det er, at jeg kunne huske et år tidligere, hvor jeg også var eventuella.

Der blev folk også nogle gange skudt til demonstreringen,

og så var det ikke noget, der var i den her sag,

men det var tidligere, hvor jeg også var eventuella.

Der blev folk også nogle gange skudt til demonstrationer,

men det blev filmet.

Man visste næsten lige med det samme, hvem den hovedmis ting det var.

Man kunne se, at det var ham her.

Altså, der var en eller anden form for jakt på at finde ud af,

hvem det var, som blev lavet af nogen,

og som førte nogle resultater med sig.

Den her gang, der foregår det i tagset.

Det ligner en forbudelse, som er nemmere opklart.

Det er jo foregået ved højlyst dag,

mens der er masse mennesker på gaden.

Man burde kunne opklare det,

der er ingen, der rigtig prøver at opklare det den her gang.

Og så får jeg den måske lidt skøret,

at det kunne være, at jeg skulle prøve at opklare det.

Hvorfor tænker du i det?

Fordi den ser på mange måder nemt ud.

Jeg er jo ikke politimand, så hvorfor ikke starte med,

når de er lidt nemmere, sagde jeg.

Der er ikke så meget konkurrence,

fordi politiet har ekstremt svære arbejdsvilkår.

Der findes enkelt et gode betjente, som prøver,

men der bliver lagt sten på vejen fra folk overop med systemet.

Journalister er der heller ikke så mange af.

Kamera er blevet konfiskerede.

Der er en masse udfordringer ved at prøve at opklare sådan en sag.

Jeg er der ikke som journalist,

fordi det er den eneste måde,

at jeg kan komme ind i Venezuela på det her tidspunkt.

Så jeg tænker, at jeg kan måske ikke gå lidt under radaren.

Nu leger jeg en taxa,

eller i hyrens, jeg før kender.

Jeg bruger nogle uger og kører det over,

og ser, hvad jeg kan nå frem til,

fordi nogen må finde ud af noget.

Det er en ung mand, der er blevet skudt ved højlystag.

Jeg kunne godt tænke mig, hvorfor.

Og hvorfor er det vigtigt at finde ud af, hvorfor?

Det hænger nok sammen med mit forhold til Venezuela.

Jeg har haft de her 5 år,

hvor jeg har brudt på hotell i Latina,

og dækket regionen,

og ventuelt er det land, der er gået mest under huden på mig.

Jeg tror, det er sådan en følelse,

som soldater måske også kender,

hvis noget er meget ekstremt meget intens,

så de venskaber man knyter de ekstra tætte.

Og derfor vil jeg bare gerne vide, hvad der er sket,

fordi jeg føler, at det ikke er kun den her unge mand,

der er blevet drab, men at det er symbol på det,

der sker med den vennesolanske ungdom,

som jeg har kommet til at holde af.

Første skridt i Magnus Bodings opklaringsarbejde er,

at han skal hen til Vynes San Cristóbal,

hvor Luigi Ovaez mistede livet.

Men det er ikke så lige til et land som Venezuela.

Først og fremmest må ingen finde ud af,

at han er journalist, for udenlandske journalister

har ikke ret til at opholde sig i diktaturstaden.

Derfor er Magnus Bodings officielt turist,

men at være turister faktisk også ganske opseksvægtende.

På det her tidspunkt er der faktisk færre turister i Venezuela,

end der er turister i det kris herude, Syrien.

Turen for hovedstaden kan rake os i nord,

hvor Magnus opholder sig til den noget mindre

universitetsby San Cristóbal, der ligger vest på,

tager cirka 10 timer i bil.

Men i virkeligheden tager turen faktisk en del længere tid end det.

For påvejen er der 20 vejsbæringer,

hvor det lokale politi stopper og kontrollerer alle biler.

Derfor har Magnus Høderen taxisjuffør,

som er set delisk god til at komme med en overbevisende løgningsstøj,

når der bliver spurgt ind til, hvad der er for en hvid europæer,

der sidder på bagsædet.

Da jeg så om sidderen når frem til San Cristóbal,

så er noget af det første, jeg gør,

at jeg begynder at opse alle dem, som kendte Luigi.

Jeg benytter mig al den metode, som er først at tale med alle dem,

som jeg tror vil være mig venligt stemt.

Og så når der ikke er flere tilbage af dem,

og når jeg skal tale med dem, som jeg ikke ved,

hvordan ser på mig eller dem, som jeg ved, vil være mig venligt stemt,

så skal jeg gøre det meget hurtigt,

så jeg kan blive færdig og komme væk.

Så jeg bruger ret lang tid i starten på,

og prøver at forstå, hvem han er som menneske.

På det her tidspunkt ved Magnus Boating ikke sejlig meget om Luigi,

men hvordan han på billeder på nettet kan se,

at Luigi var en lille fyre med halvlang sort hår,

der som regel havde et forsigtigt smil på leben.

Og så ved Magnus, at Luigi var dækter.

Og netop det faktum interesserer Magnus en hel del

for at skabe motivet til drabet, hvor skal det findes her?

Latina Macca har en historie med drabte dækter.

Altså der var en gang i det forrige århundrede,

hvor de latinamerikanske dækter blev drabt

for deres holdninger, for deres dækte.

Og i det her århundrede, der dør de latinamerikanske dækter

og stadig, men ofte og ofte dør de bare

af strefkulere, tilfældtigheder og sort uhell.

Magnus er nødt til at finde ud af, om det er det ene eller det andet.

Altså er der en sentynlighed for, at Luigi var ofre

for et politisk drab, fordi han var dækter,

eller var han bare endnu et tilfældt drabsoffer

i den meningsløse tilstand Venezuela befinder sig i?

Til at finde svar på det, sætter Magnus et møde op

med Luigi's bedste ven Omar.

Han er en lille spængel og følge som fyr,

som laver tatuveringer, som har et stort kryllet hård.

Og vi mødes i parken på Universitetet,

hvor de begge to læst i San Cristobal.

Vi sidder på sådan nogle benke, hvor der er nedfældende

orangebladet, som er fallet fra træerne.

Og så læser han brudstykker af de dækte,

som Luigi har skrevet op for mig.

Okay, Tisse.

Disse...

Este er et fragment del poema,

den loko har skrevet.

Omar læser en række forskellige af Luigi's dækte op

for Magnus, og Magnus bidrer især at mærke i ét af dem.

Det hedder El Sistema Systemet.

Hans dæktsystemet, når man læser det i sin helhed,

er ikke et særligt politisk dæk, men når man læser det

og ved, at han bliver slået hjælp kort til efter,

så har det to lag.

Nu læser jeg op fra dem.

De ønsker at gøre mig afhængig eller taus.

Hvis jeg skriver, gør de vold på mig.

Skrien er uden ekko her blandt de stumme.

Lovens analfabeter, grønne hjerte, håb.

Det handler ikke om det vensulaniske system eller

regime direkte.

Det er ikke sådan et politisk dæk,

det er mere sådan et drømmeligt, disperat dæk,

om at leve i det her land, hvor ens frihed

er blevet taget fra ind.

Efter Magnus har læst Luigi's dækte,

bliver han klar over, at den ikke er poesien,

der har fået en unge mand drabt.

Godt nok er der en snert af protest i hans dækte,

men at den Venezuelanske stat skulle

have udparlet Luigi til en demonstration

og likviderede ham på grund af dæktersystemet,

virker uansensynligt.

Derudover finder Magnus ud af i sin snak med

omager på Bengten i Universitetsparken,

at Luigi faktisk ikke var en særlig kendt dækter.

Men der snarer et talent, der gik rundt

og håbet på et gennembrud.

Men Magnus' snak med Omager

er ikke helt forgævs,

for Magnus kan nu begynde

at lægge flere puslespilsprækker sammen

om mennesket Luigi.

Omager fortæller, at Luigi var

en meget følsom unge mand,

en spirituelt sjæl,

en drømmer.

Og så siger Omager, at han er meget svært ved at forstå,

hvorfor Luigi er blevet drabt.

Det ligner ham ikke at ende helt i front

af en hektisk og farlige demonstration.

På det her tidspunkt har jeg ikke rigtig nogen idé om,

hvad der er sket.

Jeg har en bedre idé om, hvem han er

og om, at det nok ikke var noget han opsygte,

altså han ikke forsøgte at komme

i forhold til gillede, men at det måske skete ved et tilfæld.

Og det giver jo en indikation om,

at det kan være sort, uheller han er død.

Men jeg er en realist et ikke noget,

og jeg vil jo også vide, hvem der slår ham ihjel.

Det er jo det, jeg har rejst den lange vej for at finde ud af.

Og der findes faktisk en person i St. Christopher,

der også arbejder i hærdet på at finde ud af,

der har drabt Luigi.

Det er Luigi's egen mor,

Rolietta.

Og når sporting meder hende i hens hjem,

nogle uger efter Luigi er død.

Rolietta er en meget spængel kvinde

med snittelt forpint ansigtsudtryk.

Rolietta' ansigt er ikke kun forpint,

fordi hun har mistet sin søn.

Det er også forpint, fordi hun føler sig overbevist

om, at det er staten, der har drabt Luigi.

Faktisk er hun så sikker i sin sag,

at hun har sagt sit jobop i kommunen,

fordi hun ikke har arbejdt for det system,

der har drabt hendes søn.

Og nu bruger hun så det mest af sin vognet tid

på at forsøge at opklare drabbet.

Hun sidder ved sin meget gamle computer

og prøver at samle informationer

og har også fået fat i nogle dokumenter

og nogle vidner.

Hun er ikke sådan rigtig tæt på at finde ud af,

hvad der er sket.

Og er jo også fuldstændig knus meget forståelig.

Hun tror heldigvis enormt meget på Gud,

og det tror jeg holder lidt sammen på hende.

Jeg tror også, det holder hende lidt i livet

og prøver at finde ud af, hvad der er sket.

Hun har en masse videoer, som hun har samlet,

og mange af dem er samlet fra Twitter

og forskellige steder.

De viser ikke rigtig noget afgørende om,

hvem der har gjort det,

men de giver en meget god stemning af,

hvordan det foregår til sådan en demonstration

mod styret eventuelle.

Der er videoer, hvor nogle de løber rigtig hurtig,

mens der bliver skudt med skarf.

Man kan se, at der er både folk i uniform,

folk fra herren,

og forskellige enheder under herren, som skyder.

Så er der også de her frygtede kollektivurere,

som er sådan nogle regangstro, militia,

sådan nogle motorcykel-drenge,

som plejer med åbner, der er banalede

og hjælper regeringen.

Man ved også, at de nogle gange arbejder,

koordineres, når de anglipper demonstranterne

fra den ene side,

men tager en anglipper fra den anden side.

Så hendes videoer, hun har samlet,

giver et meget godt billede af, hvor kaotisk

og farlige en situation er at gå til demonstrationen

eventuelle.

Luigi er ikke på nogle af de videoer,

som Juliata har samlet.

Men efter at have talet med Juliata,

har Magnus nu et større overblik over,

hvad der skete den dag, Luigi blev slået hjælp.

Det hele fandt sted den 23. januar 2019.

Luigi havde egentlig slet ikke planet

om at skulle tænde nogle demonstration

denne her dag.

Men om morgenen kiggede han ud af vinduet,

og så et stort og hyggeligt optog,

hvor der også var en massebørn og ældre mennesker,

iblandt.

Han sagde så til sin mor, at det ville han lige gå ned

for at sjek ud.

Juliata stacker ham en mandarin,

og så rendt Luigi ud i menneskemængden.

Men der så har startet som en til synladende

fredelig demonstration imod styret i Venezuela,

er på et eller anden tidspunkt eskaleret.

På de videoer Juliata har på sin computer,

kan man se at både den vennesuelanske her,

og en regeringsvendelig motorcykelgruppe venavn,

kollektivorne,

storskyderne skabt mod demonstranterne.

Et eller andet sted, det her, kan altså Luigi

blive skudt og drabt,

indgang om eftermiddagen.

Alt det her er bare ikke nok til at kunne sige noget om,

præcis hvem der drabte Luigi,

og hvorfor.

Men eftermarnos Boding har været i San Cristobal i nogle dage,

for han skarfe sig et dokument, som i den grad

har været på ham videre, i sin efterforskning.

Et dokument, som afnets i virkeligheden slet ikke bør

være i besidelse af.

På et tidspunkt så får jeg fat i

politiafterforskningens material,

som er et ret omfattende material,

og som vi så meget detaljerede,

hvordan han blev skudt,

altså hvor kulerne gik ind,

det var i skulderne og hjertet,

hvor han er fallet, altså billeder,

op dokti, man kan se,

fotos af hans tatuvering,

og man får alt det at vide, så man normalt ville

have en politiet forskning.

Politireporten har skrevet en lokal politiman

fra San Cristobal.

Noget som overrasket mig,

og også rørte mig lidt var, at se, at der faktisk var en

politiman, som havde prøvet at gøre sit arbejde.

Jeg har også taget med ham,

og har taget også med ham dengang.

Altså han indhænder faktisk alle de opløsninger,

han kan, indtil et vispunkt,

hvor han så møder en stærk modstand oppe fra,

som gør han ikke tør gå længere.

Helt konkret,

og det udstiller det meget godt,

for det første, alle enheder af herrerne

og politiet om at sende en liste over,

hvem der har været på stedet på tidspunktet.

Godt træk, så får han at vide fra de fleste af dem,

og det står også i politiemateriale, og sidder læst.

Når vi har slet ikke nogen på stedet,

så siger han meget klogt,

hvorfor er det så, at jeg har sendt alle de her

ansøgninger om afstatning for konkrete folk,

i har haft på stedet, som er blevet sovet,

eller blevet skadet, eller har fået en skramme,

hvis de slet ikke var på stedet?

Og derfor har han ikke noget svar.

Og han fortæller mig, at han ikke rigtig tør,

og det er ikke så meget mere i sagen på et tidspunkt.

Men den her politireport

giver mig en mulighed for at så prøve at tage over,

hvor han slapp, fordi man kan se konkret,

hvor han er blevet skudt.

Og det, at man kan se,

præcis hvor Lydje Bødskudt og Drabt

er afgørende nyt, som ikke har været

fremme i offentligheden før.

Politireporten viser, at det ikke er han bedrebt

på gæden, der hedder Avineta Septima.

Mere præcis lige overfor en

grøn bank ved navn, Vanesco.

Det er faktisk nærmest lige midt i centrum.

Det er faktisk nærmest lige midt i centrum

af San Cristobal.

Nu har Magnus endelig noget konkret

at forholde sig til.

Og nu skal han ud af sin komfortsovn,

og ned på gæringstedet.

Så er jeg nødt til det her tidspunkt,

som jeg visst ville komme,

som jeg måske har grudet lidt for,

og måske har skledet mig lidt til,

hvor jeg skal begynde at rave porcelén ned fra hylderne.

Og jeg har forberedt mig grundigt, at jeg ved præcis,

hvad jeg skal gøre i hvilken rækkefølge,

fordi nu ryger det ligesom ud af min kontroll.

Og så er det ligesom at spille sænke slagskipe,

altså pludselig rammer man ham

agenten, der sender ind i fængsel.

Men nu er det ligesom ikke nogen vej udenom.

Lytmen af det her har vi snitt,

hvor Magnus Boding mener at finde svar på,

hvem der står bag drappet på den umdægter

Luigi Rovais.

Og så er der også i næste afsnit, du skal høre,

hvorfor Magnus i sin efterforskning

kommer i så store problemer,

at han ender med at skylde en helt politiroport

ud i et toilet.

Den her historie er besedet

på Magnus Boding's artikler om Venezuela

i weekendervisen.

Du har lyttet til deøvlen i detaljen.

Det her program var lavet af

Mads Helbæger, Mikkel Klausen,

og mig, Per Lysolt.

Hvis du har tænkt dig,

så kan du gøre det for dig.

Hvis du har tænkt dig,

så kan du gøre det for dig.

Hvis du har tænkt dig,

så kan du gøre det for dig.

Hvis du har tænkt dig,

så kan du gøre det for dig.

Hvis du har tænkt dig,

så kan du gøre det for dig.

Hvis du har tænkt dig,

så kan du gøre det for dig.

Hvis du har tænkt dig,

så kan du gøre det for dig.

Machine-generated transcript that may contain inaccuracies.