Genstart: Det sidste barn i Syrien

Partierne i regeringen er dybt uenige om, hvad man skal gøre med de danske børn og deres møder i Syrien.

Er det Lars Lykke, der har vundet armlægningen i internt i regeringen?

Det er den første store sag, der for alvor tester sammenholdet i den nye midterregering.

Man må selv være ude bag skærmene, vurderer, hvem der har vundet den armlægning.

Det er svo' ikke, at det er optagelskab.

Med det Frederiksen har stået fast på, at møderne har vendt Danmark ryggen,

og at de og deres børn nu mærker konsekvensen, at det er valg.

Jeg kan så sige, at jeg har grundlægget en sammenholdning, som jeg hele tiden har give udtryk for.

Men Lars Lykke Rasmussen vil gerne have børnene til Danmark.

Det mås' også ærlig sige, at jeg fornemmer, at de to andre partier i regeringen,

fortsæt også har, at jeg har, at jeg har, at jeg har, at jeg har, at jeg har, at jeg har,

at jeg har, at jeg har, at jeg har, at jeg har, at jeg har, at jeg har, at jeg har,

at jeg har, at jeg har, at jeg har, at jeg har, at jeg har, alternativeeye mere,

– og de tidligere giv udsryk for.

– Også selv om møderne følger med.

– Danmark er ikke deres hjem.

De har ventet også ryggen, de har forlagt Danmark.

De har tilslut sig i slag med stat.

Nu er Sagen bludset op igen.

For i Al Rosleijern i Syrien sidder der stadig en dreng,

der er så alvorligt syg, at de danske sundhedsmøndigheder

opfordrer til, at han hendes hjem med det samme.

– Den seksårige dreng har blandt andet problemer med sin værtrækning,

når han sover med sin hørelse og sin kognitive og sociale udvikling

skriver sundhedsstyrelsen.

– Hvorfor er regeringen så uenige i Sagen

om de danske børn i de syriske fangelejer?

Det spørgte genstart om i dag.

Mit navn er Anna Ingrish.

– Generelt så er den her sag været vanskelig for regeringen,

fordi den her regering er født med en uinighed.

– Om de her børn og især om deres møder,

det viste vi for forhånd, da regeringen blev dannet.

– Jens Ringberg er politisk analytiker i Danmarks radio.

– Og det vil sige, at jeg ikke er så meget ideer,

jeg er mest inden for Kristiansborg.

– Inden på slodsholmen har Sagen om de danske børn

og deres møder i syriske fangelejer

været en kompleks og konflikfyldt sag i flere år.

– Danmark har ikke nogen generelt retlige forplikkelse

til aktivt at arbejde for at bringe danske fremmedkrigere til Danmark,

heller ikke, hvis vi evakuerer deres børn.

– Det har været en meget, meget specielt blanding af jura, politik, udlande i politik,

bare med den lille detalje, at det altså handler om nogle børn og deres møder.

– Og det, at det handler om børn, det gør vel en ret væsentlig forskel.

– Det er jo det, der gør, at det er så følsomt, selvfølgelig.

– I starten af 2021 kommer der flere historier om danske børn,

der lever under forfærdelige forhold i fangelejer.

Der ellers er forbeholdt de fremmedkrigere, der tog til syrien for at kæmpe for et nyt islamisk kalifat.

– Det er også korrespondent, Pugdamskår har netop besøgt lejerne

og har mødt en fireårig dansk pige, der er gentagende gange af klæder psykisy.

– Bilder af blandt andet lyshåret helt små børn, der går beskidt rundt i den støde alroschlejer,

rammer de danske medier.

Men da Mette Frederiksen bliver spurgt ind til sagen under en debat i Folketinget,

er hendes holdning klar.

– Fremmedkrigere hører ikke til i Danmark, de er uønsket i Danmark.

Vi vil ikke arbejde aktivt som regering for at bringe dem til Danmark.

De må tage konsekvensen, at det er helt igennem forkert valg, de har trofet.

– Altså jeg kan ikke mindse, at man har hørt en statsminister tale så hårdt,

og specifikt og konkret om nogle enkelpersoner.

– Og derfor går det rundt, at forældre på deres børnsvejne vælger islamisk stat til,

og Danmark fra.

– Altså de har vent Danmark røgken, de har taget et valg,

som så desværre også er kommet til at omfatte deres børn.

Og det er jo meget karakteristisk for den her sag, at det bliver meget emotionelt i virkeligheden.

Den måde også statsministeren omtager det her på.

– Når du siger det her med, at det bliver meget emotionelt, altså,

er hun dirne vred eller hvordan er det, du opfanger eller opfatter det der emotionelle lag?

– Jeg opfatter det sådan så, at der er to lag i det for Mette Frederiksen.

Dels er der et spørgsmål om udlægningspolitik,

men jeg synes også, når man hører Mette Frederiksen's tonefald i de her debatter,

det er statsministeren, det er for Folketingens talerstol.

Så er det også en personlig vred, hun har mod de her kvinder,

som jo bygger på det, de har gjort, er efter hendes mening uacceptabel.

– Der er nogen, der siger, at vi skal hjælpe de her mennesker hjem,

men de har ikke et hjem med Danmark længere.

Fravedkrigere kan ikke komme hjem til Danmark.

Danmark er ikke deres hjem.

– Det er en afsky, som hun føler både op for islamiske stat,

men også op for dem som personer.

– De har ventet også ryggen, de har forlagt Danmark,

de har tilsluttet sig i islamisk stat,

de har vedkendt sig, tagerens ansigt.

– Hvis vi nu tager den politiske del af Harman så at sige,

altså hvorfor er det vigtigt for Mette Frederiksen at have så hård en returik over,

fordi her kvinder og møder, der er i sygen.

– Mette Frederiksen er jo benandet vildt statsminister,

fordi hun står for en stenhård udenlæggepolitik.

Men jeg vil ikke stå her og reducere til noget, hun sådan gør af taktiske grunden,

fordi hun tror, det er det folk gerne vil høre.

Som jeg oplever det i situationen,

og som jeg oplever Mette Frederiksen generelt,

hvad angover udenlæggepolitik, så er der ikke noget taget over det.

– Det er sådan set noget, hun mener.

– Uaktet den analyse, som jeg storlaver på hverdage, du har sige, Jens.

Men er der også noget af det, som handler om en lidt større strategi?

Hvad kan man sige?

Man kan ikke give køb på så meget som en centimeter af den hård udenlæggepolitik,

fordi det er sådan set, at det, der gør, at man sidder på statsministerposten.

– Der bor i socialdemokriteriet og også i flere andre partier,

og dermed også i Mette Frederiksen, en eller anden, man kan kalde det,

frygt for at komme til at fremstå blød i udenlæggepolitiken.

Det er jo det, som den senere Unismister Lars Løger Arsbusen har beskrevet,

som sådan en åndsverig konkurrence,

hvor man heltidens kan overgå hinanden i hårdheder, i hvert fald, manglen af blødhed.

– Så det er bare et spørgsmål om, hvor længe man skal trække pinene ud.

– Da ekstrabladet i marts 2021 afslører,

at de danske børn kan ende med at udgøre en sikkerhedsrisiko mod Danmark,

hvis de bliver i fange lejerne,

rykker spørgsmålet op på den øverste politiske dagshåben.

– I følge ekstrabladet har Forsvaret's efterretningstjeneste fortalt regeringen,

at de Slemisk State har planer om at smule 350 børn ude af lejerne,

med det formule at træne dem til at begå tager i deres hjemlande.

– Det er en alvorlig historie af flere grunden.

Dels er den alvorlig i sin kærne.

– Altså, man må gå ud fra den regering, som udgangspunkt retter sig efter det, som F.E. skriver.

– Og det kan vi jo se, det er jo ikke sket, fordi regeringen har stået fast på, at der ikke skulle ske noget som helst.

– Den er også alvorlig noget mere klassisk parlamentariske grunden,

fordi det viser sig, at det er i oplysninger, som regeringen har holdt for sig selv.

– Det er der især støtte partier, som bliver meget vrede over, at de ikke har fået det her at vide.

– Og det er partier, der har ønsket at have en diskussion omkring de her børn og deres møder.

– Vi har to grundlæggende spørgsmål. Det ene er, om de her informationer er korrekte,

og hvorfor regeringen i Givefald ikke har handet kuppet.

– Matta Frederiksen vil jo ikke dødere piene af de her møder, og derfor er jo heller ikke børnene hjem til Danmark.

– De er en mindre salgsregering. Hvad siger støttepartierne til den og holdning, hvordan presser de hinde og sociale umside?

– Der er jo et forløb, hvor der er truslok, kan man sige, både måde i kækkerhub, som er justitsminister på dit tidspunkt,

– og som I parantes påmærket, også er stenhår i sin karakteristik af de her kvinder.

– P.T. har lavet sin uddering. Det er færd nok. Den stemmer bare ikke over engelsk med regeringspolitik,

og vi er jo ikke tvunget til at indrette os efter at være en styrelse mod den ene.

– Og så især mod Jeppe Kofrødder, det er fordi det er jo hans resortmåde på en eller anden måde.

– Ja, men altså, jeg tror godt, at I ved, at Enerslæstens tillid til Jeppe Kofrødder kan ligge på et meget, meget lille sted.

– Undervejs i det her forløb, forsøger Mette Frederiksen, sig jo også med sådan en eller anden form for kompromivært,

– hun er ude at sige, som har en lidt anden karakter, end det hun tidligere har sagt.

– Ja, der sker det, at en dag så får vi at vide, at vi skal være klar til, at Mette Frederiksen har nogen, som vil sige.

– Vi vil gerne se på, om vi kan hjælpe børnene.

– Og det hun så vil sige, det er, at hun synes også, at det er en meget, meget ulykkelige sag,

– men de her børn, hun kan godt forstå, at der er mange, der bekymmer sig om børnene.

– Og derfor så vil regeringen gerne se, hvad den kan gøre for børnene.

– Ikke møderne.

– Ikke møderne, der faster hun det samme synespunkt, altså, at de har valgt Danmark fra os, og så videre.

– Og der er hjemtaget nogle børn til Danmark, og det kan blive aktuelle, at der er flere børn, der skal til Danmark,

– men vi har ikke ønsket om at hjælpe forældrene.

– Men det er jo ikke nok.

– Presset på regeringen stiger, og de nedsætter en arbejdsgruppe, der skal undersøge,

– hvordan man får de danske børn hjem uden deres møder.

– Men ingen af kvinderne vil gå med til, at børnene bliver taget fra dem.

– Og i maj træder Mette Frederiksen frem og fortæller, at regeringen alligevel er klar til at hente 14 børn,

– og tre møder hjem til Danmark.

– Og når der ligger en vurdering, der handler om, at noget er bedst for Danmarks sikkerhed,

– så bør vi som ansvarlig politiker lytte efter det.

– Statesministeren ligger da heller ikke skjul på sin frustration, da hun sælger op for en pressen.

– Man kan altid stole på min holdinge, og man kan altid stole på regeringspolitik,

– men selvfølgelig skal regeringer, det bør dantsvarligt, folketing høret også altid tabes stik af virkeligheden.

– Der kommer tre møder af 14 børn, det blev forklaret ud fra sådan et strengt,

– hvad skal vi sige, savligt, derhjemst opjektivt udgangspunkt.

– Altså det er egentlig bare sond fornuft, som regeringen fremstiller det på det her tidspunkt,

– fordi P.T. jo altså har vurderet, at der er en mindre risiko, hvis man henter de børn og deres møder til Danmark.

– Du siger det med sådan en ton af, at de bliver fremstillet, som altså er der andre oavsat til,

– at den beslutning bliver truffet end bare denne her, som du siger helt optik til usavlige begrunnelse.

– Altså der ligger jo et stykke papir fra P.T.,

– men vi kunne også allesammen se, at det var en storm, der var ved at rejse sig,

– især imod underingsminister J.B.K. Fodd.

– Og den har statsministeren i Monteras i også afmontere.

– Så man kan sige mange strategiske hensyn, og så et godt dokument fra P.T. til at bage beslutningen op.

– Er det jo dejligt, har jeg det.

– Jeg vil gerne have lov til at sige, og jeg vil gerne have lov til at understreje,

– det er ikke en beslutning, vi er glade for.

– Jens Ringberg, du er jo ikke tankeleser,

– men når du er ligevel i denne her periode går rundt på Kristiansborg,

– og taler med den ene og den anden lave som høj,

– hvad er så din fornemmelse af, hvad kan man sige,

– med det Frederiksen's holdning eller lige frem føle sig med,

– og tage de her møder og børn hjem?

– Uden at være tankeleser, så er jeg ikke tvivl om,

– at med det Frederiksen er virkelig, virkelig leder, ked og trærdag,

– at skulle nå dertil.

– De her mennesker har vendt Danmark ryggen,

– det er IS-sympatisøer og terrorister,

– og vi har helst set dem væk fra Danmark i alt fremtid.

– Hvordan kan du mærke, at hun er leder ked af det?

– Det kan man da se på en nogen, der står og siger det.

– Men virkeligheden bliver man nødt til at forholde sig til,

– både som folketing og som regering,

– og Danmarks sikkerhed er det vigtigste.

– Det er derfor, vi trafer denne her beslutning.

– Da børnene fem måneder senere kommer til Danmark,

– starter rettsæerne mod deres møder,

– der er siktet for tære.

– Men Sagen slutter ikke der,

– for i fangelejerne sidder stadig fem danske børn,

– og fire kvinder, der har fået fratid deres danske statsborskab.

– Og her kommer Lars Lykke ind i billedet.

– For han og hans nystiftede parti-moderaterne

– mener nemlig, at regeringen fortsætter mere den øjelig scene.

– Eller når man bliver så nødvøs,

– for at fremstås hver ude i politikken,

– er man ikke tør at tage fem danske børn hjem fra Syrien.

– Lars Lykke Rasmussen's ny parti-moderaterne

– det er jo skabt af mange grunde.

– Men en af grunde er jo, at han synes,

– der er sket en underlig front-fast-låsning i ude i politikken.

– Altså enten er man blød eller også man hård,

– og så er der en rang række,

– i se, at de store partier, der holder hinanden

– i sådan en underlig jerngræbt,

– hvor ingen kan give nogle indrømmelser,

– og ingen kan sige noget almindelige sundt fornuft om ude i politik.

– Og der tror jeg, han ser det her som et eksempel på det.

– Og det er det også der, hvor han siger,

– på et tidspunkt i løbet af foråret 2022,

– Hør nu her.

– Det kunne han godt finde på at sige.

– De danske børn, de skal til Danmark,

– og hvis møderne så følger med,

– så følger møderne med.

– Det er sådan en typisk Lars Lykke Rasmussen måde,

– og sige tingene på,

– altså han vil også gerne fremstille,

– det han står for at se om en sundt fornuft.

– Og alle andre er sådan nogle sted i,

– nogle, der står i hver deres skødt og ravskyde på hinanden,

– med gammeldagsudledning i politik.

– Så han siger jo meget tidligt,

– at der egentlig er så meget at rafle om,

– de børn skal bare til Danmark.

– Og det er jo noget, han bærer med sig,

– ind i det nye parti,

– hvor det er på mange måder ham,

– der fastlægger linjerne.

– Og det er også noget, han bærer med sig,

– ind i valgkampen, da den kommer.

– Så man kan sige helt grundlaget for hans parti,

– hele hans politiske analys,

– alt hvad han mener er galt

– med den parlamentariske situation,

– bliver faktisk exemplificeret,

– ved lige præcis denne her sag om børnene i sygen.

– Det synes jeg sags, at man kan sige,

– hvor han danner et parti,

– som skal stå for en mere

– utdormatisk og

– konkret tilgang til verden.

– Og der er det her meget godt eksempel,

– hvor han bare siger,

– at man helt ærlig kommer nu,

– de børn skal selvfølgelig til Danmark.

– Skal Danmark hente børnene

– og deres møder,

– hjem fra flygtningelejerne i sygen?

– Ja.

– Under selve valgkampen,

– fylder sagen om børnene i sygen,

– jo ikke specielt meget.

– Ved vi eller retter, ved du,

– hvor meget sagen fyldte

– under regeringsforhandlingen?

– Vi ved ikke.

– Jeg ved ikke.

– Der er selvfølgelig nogen, der ved det,

– hvor meget det fyldte.

– Vi kan bare konstatere,

– at da regeringsgrundlaget udkommer,

– der står ikke,

– de børn skal hente hjem

– og deres møder.

– Vi ved jo,

– at der er to regeringspartier,

– som ikke ønsker,

– at der skal ske noget,

– og ikke regeringsparti,

– der ønsker det nemlig moderaterne.

– Og det, der er så,

– lige som jeg også er,

– lidt interessant,

– er, at det nu bliver undersminister,

– som jo er det,

– det ministerium så på mange måder

– har håndtede de her sager.

– Om de har været enige,

– om at være uenige,

– da de sad på Marinborg,

– om de har lavet en aftale,

– om at vi løser det

– på et senere tidspunkt,

– det ved jeg ikke.

– Men Umedbart,

– fornuftigt nok så den med

– politiske briller

– og læg den her sage,

– lidt til side i regeringsgrundlaget,

– når uenigheden er så stor?

– Så er der ikke nogen,

– der taber i den situation.

– Lad os nu sige,

– der er stået i regeringsgrundlaget.

– Det er regeringens,

– svæmme regeringsplan,

– og hente samtlige børn hjem,

– og deres møder må gerne følge med.

– Det havde jo taget en stor del af opmærksomheden,

– da de sad på Marinborg,

– eller stået,

– var det hvis nok,

– og presenterede regeringsgrundlaget.

– Og hvis jeg kender Lars Løngrænsbusen godt,

– så kan det også være,

– han har haft en idé om,

– det var bedre at få sin vilje

– igennem på lidt længere sikt,

– altså når man kom efter Marinborg,

– i sær, når man sad i UNES-ministeriet.

– Løkke bliver spurgt ind

– til de sidste børn i lejerne i januar i år,

– og svare,

– at der er brug for en relativt snarlig løsning.

– Det skal bestemt ikke tage hårdage,

– det skal gå relativt hurtigt,

– men om det er uger eller hvad,

– det kan jeg ikke stå her og sige.

– Er det på det her tidspunkt,

– som tiden går,

– og regeringen bliver mere og mere mod en problem for regeringen,

– at det ikke kan blive enig?

– Ingen regering har brug for,

– at have en uenighed kørende igennem længere tid,

– fordi jeg og andre journalister, der går på Kristiansborg,

– er relativt primitive mennesker.

– Vi vil altid spørge til de uenigheder,

– vi kan få øje på.

– Så sådan en sten i skolen,

– som denne her sager,

– den kan blive til et ret stort sorg,

– hvis den får lov til at genævfelling.

– Den kan i hvert fald komme til at fylde uforholdsmæssigt meget.

– Man skal huske,

– at den her regering er dannet med en fortælling

– om at løse alverdens store problemer,

– gennemføre kæmpe reformer og store kriser.

– Og så er det jo irriterende,

– hvis man heltidens skal spørge os til den her sag,

– som alt andet lige jo er mindre,

– med alt respekt for, at den handler om mennesker.

Højeste ret afgør I Mart,

– at Danmark er lige vel ikke mot til statsborgerskabet

– fra en kvinde med iranske rødder.

– Og derfor skal Henne og hendes to børn hendes hjem fra Alrøjslægeren.

– Retten afgjør nemlig,

– at det var ulovligt,

– da udlægning af integrationsministeriet tilbage 2020,

– fra to kvinde hendes danske statsborgerskabet.

– Og så i denne måned får to andre børn og deres mor tilbudt,

– at komme til Danmark.

– Regeringen har besluttet, at alle tre må komme til Danmark,

– selvom moren tidligere har fået frettaget sig danske statsborgerskabet.

– Tilbage står nu to tvillingesøstere,

– og den ene søn,

– en seks år i dreng,

– der er meget syg.

– Han har blandt andet så store problemer med sin værdtrækning,

– at han måsede op, når han sover.

– Og med mindre moren vil lave ham rejse alene til Danmark,

– mens hun bliver i Alrøjslægeren,

– har regeringen ikke tænkt sig, at hente ham hjem.

– Det sidste danske barn, der sidder i Alrøjslægeren, i det nordlige syge,

– bør hentes hjem omgående,

– så den lyder konklusion i en vurdering af,

– at den seks år i drengs helbred.

– Den her gang er der jo en mere kølige forklaring om,

– at det er en politisk aftale, man har lavet i regeringen.

– Altså det er nærmest som om de siger direkte,

– at det her er et kompromidablet givet og taget,

– og Løge fik den ene mor og hendes to børn,

– den danske, marokanske kvinde.

– Socialdemokratiet og venstre, de sagde så,

– til geng. nej til, at den somaliske kvinde

– og hendes dreng skulle komme.

– Det kan godt være, at Kurt Dupert, som er den,

– der udtaler sig, siger det med lidt andre ord,

– men det ligger jo klart mellem linjerne,

– at han siger, at her har lavet en politisk aftale.

– Er det Lars Lykke, der har vundet armlægningen i internt i regeringen?

– Den socialdemokratiske udlænninger og integrationsminister Korre Dupert,

– siger, at der er tale om et kompromid.

– Man må selv være siger ude bag skærmene,

– vurderer, hvem der har vundet den armlægning,

– det er srykket op til mig og vurderer dem.

– Først og fremmest, hvorfor er de så åbne om,

– at det her er et kompromid?

– Det er også meget specielt,

– fordi politikere har jo titen sådan en uvarende,

– mere vel skylde uenighedene,

– og først de har lavet en aftale med en eller anden,

– så er der egentlig ikke nogen, der har været uenig om noget som helst.

– Jeg tror det er fordi, de føler,

– de giver ingen mening af at stå og forsøge billede nogen en,

– at man ikke har været uenig om det her.

– Jeg kan jo forstå, at det her er et kompromid mellem regeringens partier,

– men jeg må bare sige, at børnsliv og helgrede,

– det er ikke noget, man går på kompromid med.

– Der er jo det lidt særlige her,

– som du også nævner nogle gange, at det er meget konkrete.

– Mennesker, vi taler om, det er individer,

– som vi ikke har set billeder af,

– men vi har set omriset af dem, og vi har fået forklaret deres tilstand.

– Er det ikke en politisk risiko, at løbe,

– at man sådan i det store taktiske spillere,

– afvejninger og alt muligt andet,

– kommer til at gå for langt, i forhold til,

– at flere og flere bliver opmærksom på,

– at der er en mor dernede, som har trofet nogle meget afskyldige og dumme valg.

– Men der er også en 6-årig dreng, som har det skidt.

– Altså, kan det ikke komme til at trække den for langt?

– Jeg synes i hvert fald, det har været et meget specielt forløb,

– men det har der altså været af flere grunden.

– Der er også det særlige ved det,

– at i det her forløb, der har der været en meget stærk organisation,

– nogle meget stærke krafter, udenfor de politiske, som har presset meget på.

– Det er politisk hjælp over markedet med børn som indsats.

– Altså en støtteorganisation, en advokat.

– Og man vælger af politisk grunden,

– til siddesætter, humanitet, til siddesætter, juraren.

– De har jo også gjort det ekstremt konkret.

– Det er jo ikke kun Mette Frederiksen, der har været meget konkret i sine afstandssagen til møderne.

– Det er jo også de grupper, der har støttet de her børn og deres møder,

– som har været ekstremt konkrete.

– Og lagt frem beskrivelse af hvordan børnene har det.

– Vi har også haft rapporterter dernede fra.

– Tilbage i lejren sidder nu altså én dreng med sine mor.

– Sundhedstyrelsens vurdering er, at drengen, citat, bør evakueres inden for få uger.

– Hvorfor er det regeringen tøver lige netop med denne her dreng?

– Det skyldes jo sådan helt overordnet, at det var den aftale,

– regeringen kunne finde ud og lave med sig selv,

– nemlig, at den mor skulle blide dernede,

– og hun har så valgt, at drengen også kan blide der.

– Den konkrete begrunnelse er hendes skrøbelige ringet,

– tilknytning til Danmark.

– Der er noget med fyssel på Skarby, men så til mandtester som fireøje.

– Det var jo interessant at høre Lars Lykker Rasmussen,

– blev konfronteret med Sundhedstyrelsens vurdering,

– hvor han så siger, at han håber, at moren ville reflekterere over de her oplysninger,

– og hvor han så også siger, at som en slags vejleding hører man det nærmest,

– så kan det jo være, at hvis drengen først kommer, så kan morens familiesammeføren i Danmark

– også helt enestående og høre en udenridsminister på den måde stå

– og give sagsbehandlingsvejleding.

– Og hvorfor vil det være så stort et nederlæg for socialomtiden

– og venstre, hvis man også tager den sidste dreng hjem?

– Det ville det jo i virkeligheden allermest, fordi deres afvisning var så markant fra starten,

– altså fordi vi alle som kan huske, hvad Mattes Frederiksen har sagt om de her møder,

– og så fordi der er det her element af udlægningepolitik,

– et af det, jeg ved ikke, hvor stærkt det er lige nu,

– men det er der, hvor vi har også set i de seneste dage, at der skal ikke ske ret meget i den her sag før.

– Det er jo helt naturligt, ikke at Støjberg bliver kæreskår og andre er ude at sige, at det er nu værd.

– Det er et kæmpet knifald, især for Mattes Frederiksen, som i sin første regeringsperiode holdt fast,

– men altså nu begynder at bøje sig.

– Du siger, at denne her åbenhed om kompromit er noget usødvanligt.

– Man går åbent ud og siger, ja, vi fik ikke det hele,

– vi måtte mødes på midten, og nu må jeg selv vurdere, hvem der har vundet.

– Ja, det er jo alt det, der ligger i udlægningemisterens utalelser.

– Er det også på en eller anden måde noget, de gerne vil vise?

– Nu er der nye tider, vi indgår kompromiser.

– Skrøbligheden ved politik, ærligheden ved politik skal tilbage og ud i lyset.

– Der må jeg sige, at jeg tror, det forholder sig modsat.

– Min erfaring er, at politikere helst flygter afspejlet enighed.

– Hvor stort et problem bliver det for regeringen og de tre partier.

– Ved sagen om den sidste dreng, og drengens mor selvfølgelig, bliver vi med at fylde så meget.

– Det kommer jo an på, hvad der sker.

– Altså, man kan jo tænke sig, at alle mulige scenarier, der sker alle mulige frygtige ting med drengen,

– og hvad sker der så.

– Omvendt, så er det også en stor ting for en regering,

– når den er ligesom at kæmpe sig frem til et kompromis,

– så skulle både de op igen.

– Men det bliver ved med at være her, denne sæt, det kan vi jo se.

– Altså, hvis de troede, det var slut, så er det ikke slut i nu.

– Og det her bliver ikke den sidste omgang, at vise forsider om den dreng, og omhans mor.

– Okay, så der er kun en vej frem, og de skal finde en ud kompromis.

– Altså, så skal de stå fast, og så se, hvad der sker der for det er jo en anden mulighed.

– Og det drøjer sådan set, at det har været deres intention indtil nu.

– Her slutter Danes genstart.

– Den er Satsamna Shalotte Kovelle, Albert Nyland, Søren Elbik, Line Fabrisius og mig.

– Jeg hedder Anna Ingrish.

Machine-generated transcript that may contain inaccuracies.