Det, Vi Taler Om: Den, vi taler om om Lizette Risgaard

Du lytter til den, vi taler om. Din hverd er dit opmand.

Tage mod, Ellos, større derover krønne, de sætter Risker!

Kære venner, vi har noget helt særlige sammen, også alle sammen her.

Vi har en særlig historie sammen, og vi har altså også en særlig opgave.

Sådan skulle de egentlig have lytt i fælleparken 1. maj, men sådan blev det ikke for at lige sætte Risker.

Søndag morgen træk hun sig fra posten som formand i FH.

Det sker efter en række afsløringer, hvor unge mænd har fortalt om kramsarier, og grænseoverskridende er advær fra FH formanden MQ.

Historierne, der kom frem, torsdag og aften, sendte et chok igennem fagbevalgelsen, og flere af fagforbundne træk støtten til Risker,

der altså med stor sentynlighed har holdt sin sidste 1. maj tale.

Billedet er en behagelig bestemur, der poster mad og selfies på Facebook, og Krammermette Frederiksen er pludselig blevet vendt til en liderboks,

der tager unge mænd på røven. I dag tegner vi et portræt af lige sætte Risker, der indtil fornyelig var en af Danmarks mest magtfulde kvinder.

Velkommen til BT, hvor du lytter til savgaven af Danvitaler om Danmarks lille portrætmagasin, og velkommen til mine to gæster.

Det er nyhedschef på bærlængske Simone Benson og journalist Jonatan Lundgren Larsen. Velkommen til jer.

I havs sammen med Mia Glerub Vallentine, som også journalist på Bærlængske, og i samarbejde med nogle journalister på ekstrabladet afsløret,

lige sætte Risker hos lidt friske og måske krænkende adfærd over for kolleger og sådan nogle politiske folk.

Vi skal jo tale om sag. Lad os starte med den ind, hvis den går i gang med portrætet. Er du egentlig godt tænkt mig at høre, hvordan er I blevet spurgt ind på denne sag Jonatan?

Det begynder faktisk for allerede lidt over et år siden, hvor jeg får et tip. Jeg skriver dengang en historie om en kvindeligleder i 3F,

der bliver fyret efter en krænkelsesag, og så får jeg vidde i den forbindelse, at man måske skal prøve at kigge på Lisitoriskov også.

Og så følger der et enormt lang forløb, hvor vi finder killer på det. Vi begynder også at undersøge, hvilken form for dokumentation der kan være på det her.

I starten af det her år omkring januar, slår vi også sammen med ekstrabladet for at lave et samarbejde med dem.

Og hvordan kommer det i stand? Er det noget med, at I hører, at de også er på sagene, når du taler med killer eller hvordan?

Ja, vi hører undervejs, at ekstrabladet også arbejder på historien. I starten kan man måske sige, at vi på en eller anden måde begge to arbejder sideløbne med historien,

men på et tidspunkt beslutter vi også for at slå sammen, fordi det her er en sag, der er meget alvorlig og meget følsom.

Vi synes ikke, at man skal skynde sig med historie her, fordi den har den karakter den har.

Vi er ikke interesseret i, at jeg skulle have en konkurrence med ekstrabladet om det her. Det er oftere med media, så vil vi gerne komme først med historien.

Det er i januar, hvor vi rækker ud til ekstrabladet. Vi kommer til et punkt, hvor vi kan ikke skrive historien på det tidspunkt.

Vi har også en ret god ide om, at ekstrabladet heller ikke vil kunne skrive historien på det tidspunkt.

Det ved vi selvfølgelig ikke, men vi tænker, hvis vi skal have en chance for nogen, som laver denne historie, så tænker vi på det tidspunkt.

Det er vores bedste bud at række ud til dem og sige, prøv at vi arbejder på det samme, det ved I, det ved I.

Skal vi ikke slå os sammen og se, om vi kan få det her til at lykkes?

Jeg har taget med en række mænd, som har arbejdet for farvebevægelsen, og jeg har taget med deres kollegaer, som har været vidne til de beskrevende episoder.

Der har også taget med kærester, og der har også taget med folk i det politiske liv.

For dem, som måske ikke lige har fået læst af artiklerne, så er det her jo ikke bare en mand og en hånd på en ryg, som det også er blevet nævnt.

Måske vil du lige simpelthen prøve at beskrive, hvad det egentlig er, kilderne fortæller er?

Det, som kilderne fortæller, og det er vores historie, som ekstremt blevet fortællet, det er sådan en systematisk og overlang adfærd med upassende berøringer og grænseoverskridende adfærd.

Det har vi hørt om, og det er et rykte, der har kørt i det her miljø, som er farvebevægelsen og socialmotivet og omræn, hvor man skal sige den politiske verden.

Det er rykter, der har kørt, og der er også andre medier, der har undersøgt det tidligere.

Det, vi så kunne dokumentere med vores historie, var, at vi havde fire unge mænd, som på den en eller anden måde er en del af farvebevægelsen.

Det er jo et bredt begreb farvebevægelsen. Der kan du både være ansat, og du kan også være tildesvalt, altså politisk valgning.

Vi beskriver, hvordan hun har haft været upassende berøringer over for de her fire unge mænd.

Samtidig beskriver vi også fire tilfælde upassende berøringer over for unge mænd, som er uden for farvebevægelsen.

Det vil sige, at det, vi kalder i artiklen den politiske verden, er jo sådan bredt den her verden med politik, kommunikation, journalistik,

hvor vi også er kendskab til eksempel af, hvor hun er opført af uden for farvebevægelsen.

Forskellen på de her typer eksempler er jo, at de, der er inden for farvebevægelsen, er jo nu direkte markt forhold til de her unge mænd, på den en eller anden måde.

Dem, hvor de er uden for farvebevægelsen, der kan man sige, at der er bare sådan lidt upførsel, underlig opførsel.

Så er det noget, man vil bare kalde klart. Hvor det andet måske med Me Too.

Jeg ved ikke, hvad man vil kalde det, altså jeg ville sige, at hvis det var sådan, jeg var i en organisation,

hvor den øverste leder, gik rundt ud i byen til forskellige arrangementer og to folk på bagdingen,

så ville jeg synes, det var underlig måde at representere den organisation på.

Jonas, kan du ikke prøve at beskrive nogle af de historie og mændene fortalte jer?

Jo, det kan jeg godt.

En af de mest voldsom episoder, kan man måske sige, er en valgaften på Arbejdermuseet i 2019,

hvor en unge mænd skal op på scenen for at synge for.

Man har indenfor farvebevægelsen nogle arbejdersangen, som der er fast tradition for, at man synger, når man holder arrangementer.

Han skal deroppe og synge for, og han ender med at stå ved siden af Lisatterisgaard.

Det er et nummer, der hedder kæden, som er skrevet ben i Andersen og Halftien Rasmussen, så vi de husker.

Ja, det er rigtigt.

Og det er sådan en traditionel arbejdersang, der handler om soliditet og fællesskab.

Derfor så er det også en tradition, at man står og holder om hinanden som en kæde,

man kender og holder om rundt om hinanden eller om skulderne, og det gør de så også til det her arrangement.

Og det, han fortæller, er, at hun starter med at holde rundt om hans krop op på ryggen,

og undervej i sæsangen, der glider hånden så længere og længere ned indtil hun står og tager ham på røven.

Og det vilde ved den her episode, er, at det er op på en scene, hvor alle folk kan se det,

der er langt over 150 mennesker til det her arrangement.

Og han synes, det er lidt mærkeligt, det her.

Og han skammer, og det lyder som om, at han er meget bevidst om, at der er en masse mennesker,

der kigger på det her, og han ved ikke rigtig, hvad han skal gøre ved det.

Ja, det, han fortæller, er, at han stivner i situationen, og det er sådan set en ting, der går igen ved mange mænde.

De beskriver, at Lisette Ryskov er enormt maktfuldt inde fra den her verden.

Hun er også en person, der har et meget stort kildenætværk,

eller et stort netværk, kan man sige.

Hun er enormt maktfuldt, og hun er også deres foremand på det her tidspunkt.

Og derfor så beskriver de, at de ved ikke, hvad de skal gøre i situationerne.

Der er også en student, der med hjælp til en julefrukost, som hun sådan lidt ungele creepy player kalder.

Altså, insister på at vi danser med ham.

Nej, tak. Jo, du skal. Kom nu, og lad mig lige være.

Ja, han synes, det er ubehageligt, og det er upassende.

Det, han fortæller, det er, at den aften har hun danset tæt med mange studenter med hjælp,

og så kommer hun hen til ham, og vi danser tæt, og det synes han er forkert og mærkeligt.

Han er lige startet i f.u. på det her tidspunkt, ikke?

Ja, det er hans første julefrukost.

Og han synes jo, det er underligt, at det er upassende, når hun danser tæt på.

Og han taler sig med en kollega om det efterfølgende, ikke?

Jo, han taler med nogle kollegaer om det, og en af dem fortæller, at da han har startet i f.u. for han er videet,

at man skal passe på med Lisette Rieskov, fordi hun kan finde vej ind gennem skjorteknapperne.

For eksempel, hvis man krammer hende.

Så det er ligesom også noget, der har været talet om, det her blandt unge mænd i f.u.

Og er det rigtig forstået, at en der lige frem bliver advaret ved ansættelse?

Er det noget, jeg har læst hos jer, eller er det noget, jeg har?

Det var faktisk sammen, det er ham, der fortæller, at han har fået vide,

da han blev ansat, at man lige skulle passe på med det her med skjorteknapper.

Okay, så det er noget, man egentlig godt ved, og alle sammen er lidt opmærksom på,

men bare glider af på?

Ja, det vil jeg sige jer.

Han oplever det jo faktisk en gang til ham studenter med hjælp, hvor han så ikke er studenter med hjælp mere,

men hvor han er blevet ansat i fagbevægelsen?

Ja, han har en anden position af en studenter med hjælp på det tidspunkt.

Det er i 21.

Ja, det er i 21. til Lønmodtagernes toppmød, hvor han på det her tidspunkt arbejder tæt på Lisettepriskår.

Og der er en midter efter toppmød på Tivoli Hotel i København.

Og da han skal sige forvældtegen, fordi han skal videre, der bøjer han sig ned for at kramme hende.

Det fortæller han jo noget. Man gør normalt det også.

Lisettepriskår selv siger, at hun er på kram med rigtig mange mennesker.

Men da han så bøjer sig ned for at kramme hende, så klapper hun ham tre gange på røven, fortæller han.

Og det, der flere vidner til, og der er nogle af dem, der synes, det her skulle få mærkeligt.

Og faktisk også gå til ledelsen?

Ja, der er et kvindeligt vidne til denne her episode på Lønmodtagernes toppmød.

Og det, man jo skal forstå på det tidspunkt, er jo, at han bliver refereret, og der er han starter som studentet med.

Så er det et rykte, der kørt med, som advaret mod at danne med hende eller komme for tæt på hende til fester.

Der er så et vidne her til denne her episode 21, som tager fat i manden og siger, hvad var det der lige skete der.

Og det her vidne går så videre til ledelsen i FH med denne her vidne om episodeen.

Det er til Nanna Højlund, som også tager det.

Hun opfatter i hvert fald hende vidne, at Nanna Højlund tager det alvorligt.

Men det ender lige som madsnarmen.

Du skal sige, hvem manden er for ellers, og så kan vi ikke behandle sagen.

Det ved jeg ikke, om man ville gøre i dag.

Skal man virkelig stå frem med et navn for at kunne få behandlet en sag?

Det bedste, man kan sige om det forløb, det er det, at det er mudret.

Det er mudret, hvad der kommer ud af den henvendelse, og hvad der sker.

Det vi ved i dag, det er, at FH etablerer en brusselblåre ordning i kølvandet på det her forløb.

Men ellers er det et meget mudret og råd forløb, hvordan det bliver håndteret efterfølgende.

Jeg vil anbefale folk at læse artiklen.

Der er jo flere eksempler, der er også på Folkemødet, og det er igen den her sange, som sikkert er ligesættes.

Jeg vil sige ynglingssang, men det er ikke med sikkerheden.

Det er ligesættes ynglingssang, men det kan der godt forstå.

Det er jo også vidt underligt at synge kæden sammen med en masse unge mænd.

Men i hvert fald er det også på Folkemødet, at der er også et sangeangemang.

Det sker også med lidt alkohol.

De skal synge kæden, og der er der foran også græmset på en yngre mand.

Som altså også optræder I altså titel dog uden navn.

Ja, under hele sangen, som jeg ville være, to-tre minutter, der har hun hånden på hans bagdel.

Det er jo forholdsvis lang tid.

Det er rigtig lang tid.

Og derudover, som jeg også nævnte kort, så er der også nogle mænd fra den politiske verden, som har oplevet uønske berøringer fra Lisette.

Hvor svært har det egentlig været at få de her mænd i tale?

Det har været enormt svært.

Og det er også derfor, at vi har arbejdet så lang tid på historien, fordi det her er en historie, der kræver meget.

Den kræver meget dokumentation, og den kræver nok også, at man på en eller anden måde kan vise, at det her er systematisk, og det går ud over mange.

Så det er noget, vi har brugt rigtig mange måneder på, at mødes med killerne, at snakke med dem, tale dem igennem, hvilke konsekvenser kan den her historie have.

De har jo især været meget bekymret over, om de kunne få konsekvenser for deres jobs, og også for deres fremtidige karrieremoligheder.

Det er for deres politiske ambitioner, ikke?

De er jo alle sammen en del af en bevægelse, hvor du har store politiske ambitioner og gerne vil arbejde dig for noget.

Og de har også været bekymret for det, ikke?

Ja.

I hvert fald kan man risikere at blive forflyttet eller fyret.

Jeg havde synes, at Marie Severby Studio i fredags, hvor vi talte lidt om sagen, og hun sagde, at hun kendte til tilfælde, hvor der var blevet klagede, og hvor vedkommende altså var blevet forflyttet.

Nu må vi se, om den sage kommer frem i advokaterundersøgelsen, men det er jo selvfølgelig nogle af de bekymringer, man kan have.

Grundlæggende har der jo, og jeg ved ikke, hvad der er præcis, synes Marie Severb refererere til.

Det er jo en sag, hvor der har været ekstremt mange rykter i lang tid.

Så der kører også rigtig mange historier derude.

Det man kan sige udover, at de her unge mænd, vi har talt med, har været bekymret for deres karriere, for deres politiske ambitioner, og så videre.

Så synes jeg også, at det færre at sige, de har været bekymret for det aspekt af sagen, hvor kunstrollerne vent på hovedet.

De har været bange for, at det ville blive latterligt gjort det her.

Hvilket det jo faktisk også er i nogle steder?

Nogle steder, så er man også slappet over af at gå bange beste mod det her.

Hvem kan ikke klare, at man går ikke at klare på hinanden i røven?

Der må man jo også bare holde fast i, at vi er mange, der ikke går at klare på hinanden i røven.

I hvert fald ikke folk, vi ikke kender.

Og det har også fyldt noget i de diskussioner, vi har haft, fordi på den måde adskiller den her sag sig jo fra andre sagere,

om andre mitug sagere ikke.

Delser af det, man vil kalde den her adfærre, er jo ikke en mile-afdeling.

Der er jo ikke noget af det her, vi beskriver, som er meget grove krænkelser.

Det lader ikke nogen, der påstår.

Det her er, at du bliver med her af en systematisk, grænseoverskridende adfærre med upassende berøringer,

ofte i en relation til folk, du har et maktforhold til.

Og du er også det, at de her unge mænd reagerer på.

Men hvis du tilfærdes siger, de har været bekymret for det her med,

vil du komme ud og så vil sige, at holde nu op.

Hvem kan ikke klare at blive klare på det?

Ja, altså, jeg vil sige, fordi der er noget med de der kunstroller,

fordi hvis det var mig, der stod og var 26 år,

og en eller anden mand midt i 50'erne eller 60'erne, eller hvad ved jeg,

som Iyut var min chef, og stod og holde mig på røven op på en scene,

eller hvor fanden det var, det kunne også være på et toilet eller jeg lige glade.

Altså det vil jeg synes var ekstremt grænseoverskridende.

Jeg synes det var sindssygt du lækkert.

Det er jo det, der er lidt underligt ved den her sag, synes jeg,

hvor den adskilders lidt fra andre sag, og problemet

er lidt med mange af de her mituesager,

det er ligesom det bliver råd rundt i en stor pærevælling,

så upassende beskeder eller meget grove krænkelser som voldtægter,

eller sådan noget bliver sammenlignet med det en eller andet.

Man må vurdere være sag på sin egen premisse.

Her handler det om, at hvis du vil sammenligne det her med,

hvis det var den mandelige formand eller et mandelige direktør,

og få en anden stor virksomhed, som dansede meget tæt med studenter,

og sætter ned med hjælperne til en fest eller to unge kvinder bage i,

så tror jeg måske, at den her form for adfærdighed har svært ved at foregå i så mange år.

Ja, det tror jeg også, og så tror jeg, at man skal holde fast i,

at Me Too er jo et spørgsmål om maktforhold.

Og den er vel ret klassisk her.

Altså der har vi jo en meget maktfull kvinde,

og så kan hun godt selv fortælle, at hun bare er en sød dame,

der godt kan lide at kramme folk, det var sådan et frangensen retorik,

altså han var også bare en glad fyr, der elskede at gå til fest

og kramme sine medarbejder.

Men altså...

Ja, men det er rigtig, det handler om maktforhold,

og det, som jeg også kan sige ved jo,

kontakt med enormt mange mennesker i forbindelse med de artikler,

efter de her artikler er blevet udgivet.

Og det, man kan høre, synes jeg er færre at sige,

så gentagende folk siger, at rigtig mange unge mænd og unge kvinder i farvel,

så der er meget stor respekt for Lisette Rieskov.

Fordi Lisette Rieskov har ligesom,

med succes ligesom sat FH, skabt med medtalskab FH,

som er den her store fusionsorganisation,

men hun er også meget nede på jorden.

Hun er med til festerne, hun kan huske folks navne,

hun er på kramme folk,

og så har hun også rigtig mange gode sider,

nemlig som folk,

og på den måde tror jeg, at det er også færre at sige,

at folk kan være tvivl om,

hvordan de skulle opfatt de her oplevelser.

Fordi, at de er også så meget stor respekt for højende

og meget stor sympathi, folk.

Hvorfor vælger de også stille sig frem at fortælle historien,

så hvis hun jo også er alt det andet,

altså man kan måske godt regne ud,

at det her kunne ende med hendes fald,

hvad de indtrykker under sand.

Altså det er jo meget forskelligt,

hvor ulempet de her mænd føler sig,

de understrejer sådan set alle sammen,

at de ikke er sexuelt krænket,

men de synes jo det er pineligt,

de synes det er uprofessionelt,

og de synes det er en mærkelig opførsel.

Og så vælger de jo også at fortælle historien,

fordi de synes det er forkert,

at en formand for fagbevægelsen,

som netop kæmper for bedre rettigheder,

bedre arbejdsmiljøer på forskellige arbejdspladser,

opførser på den her måde.

Det er jo, Lyssel Ryskov har været meget aktiv

i mit sudebatten, i krængelsesdebatten også,

og det er jo en kærneopgave for fagbevægelsen,

og sørger for, at folk kan have det godt,

når de går på arbejde.

Så det er jo også fordi de synes,

at det her også er pineligt for både Lyssel Ryskov,

men også for hele fagbevægelsen generelt.

Og for den måde også kunne skabe tryghed for unge mennesker,

at man kan gå på arbejde undøblig udsat

for upassende adfærd.

Så det var også færd at sige, at de,

da de finder ud af under vejs,

så snart man finder ud af,

at det ikke bare er en selv, der har oplevet det her,

men at det er en systematisk adfærd i overvis.

Ja, altså flere af dem beskriver,

at de faktisk har forsøgt at gøre opmærksom på det,

men at det ikke ændrede det store.

Man kan bl.a. læse om en mand,

der bliver græmset på.

Han skriver en klage,

en anonym klage,

til en eller anden ledelsestyppe.

Og der går han ud, så får han et svar,

hej, bent,

jeg ved ikke, hvad han hedder.

Tak for din mail, kan du ikke lige forklare,

hvad der sker, hvor han fik et chok?

Altså han troede, han havde sendt noget anonym,

han er noget røst over at blive kontaktet direkte.

Han vælger, inaugurerer den henvendelse,

og bliver så bagefter mødt ved kaffeemaskinen

af sin tillidsmand,

som også lige vil høre, hvad det der skete,

og du har sendt en klage og sådan noget.

Det lader til, at nogen har gjort noget,

men det er blevet håndterede helt gargag.

Jeg ved ikke, om man kan sige,

at det her eksempel er blevet håndterede gargag.

Altså det med William, at det er kildehensyn,

at det fremstår,

at det er beskrevet i årende detaljer,

hvad der har foregået.

Jeg tror, at den beskrivelse der er artikeln,

at den her pågældende mans oplevelse er forløbet,

som hans synes, er underlig.

Men om det er blevet håndterede efter reglerne,

eller det er lidt mere uklart,

det bidrager jo til billede af,

at det har været en viden,

der har været kendt på forskellige nivåer,

i lang tid, under der er blevet reageret.

Altså som man jo gør,

at når man laver sådan en historie,

så kontakter man jo,

når man lige har samlet med til bunke,

så kontakter i Lisette Riskov,

og siger, at Lisette, nu skal du høre her,

hvad vi arbejder på.

Hvordan reagerer hun?

I første omgang,

så får vi at vide,

at vi kan få et interview med hende,

den anden maj.

Hvad man skal lægge,

det skal vi nok ikke komme ind for her,

men man kan i hvert fald sige,

at det sker det torsdag aften,

at mens vi lige som arbejder

på at sætte en aftale op omkring et interview,

så vælger hun at gå ud på Facebook,

og skrive en status om det der,

hvor hun beklager sin opførsel.

Jeg kan lige prøve at læse lidt op med,

at hun skal kage alle,

som vi måske har set i medierne,

men det er så inden den er i medierne,

at hun skriver det her?

Ja, det er det.

Vi sidder jo og venter på,

at det skal man jo have,

især fordi det her er nogle meget hårde anklager,

og vi vil selvfølgelig gerne høre, hvad hun siger til det.

Og vi prøver at få et interview eller en kommentar.

Og da hun så skriver det på Facebook,

og direkte henviser til Berlinska ekstrabladet,

og det er de her historie, hun skriver om,

så vælger vi så at sige,

så kan vi godt udgive,

fordi hun svarer egentlig på det hele der.

Så om vi måske har set i medierne,

det er der faktisk ingen, der har set i medierne,

på det tidspunkt,

men der er de sidste, der er i gang med at slukke en brand.

Hun har indkaldt forretningsudvalget,

ekstraordinært møde, blablabla.

Der er en række personer,

der henvender texter,

og Berlinska fortal,

at de oplevede, jeg har opført mig,

helt konkret har personerne oplevet,

uinske fysisk berøring,

ikke eksempelvis haft mit hånd for længe på deres ryg,

når jeg har givet dem i kram.

Og jeg har taget dem på numsen,

fortæt på dem,

opført mig oppassende i sociale sammenhængen.

Det er ikke alle, der føler sig krænket,

men de har alle følt, at deres grænser har blivet overtrådt.

Hun har meget berørt,

at historien fortæller,

at hun er kæde af det,

og det har aldrig været hendes intention.

Så fortæller hun,

at det er de krænket,

som definerer,

hvornår man er gået over stregen,

og hun vil gerne give en uforbehold,

undskyldning til de personer,

der har oplevet det.

Hun skriver også,

at hun vil henvise

og opfordre til, at alle,

der har oplevet udpassende adfærd fra mig,

eller andre, henvender sig

til den her whistleblå-ordning.

Og hun har kun interesse i at få

belyst detaljerne.

Der er jo sådan nogle,

der faktisk har henvendt sig allerede,

og der er jo nogle,

altså både til Nanna Højlund,

eller det var så ikke whistleblå-ordning,

men sendte en mail til ledelsen.

Men nu opfordrer hun

i hvert fald selv til det,

der på bagkant.

Og hun er meget på rør, da.

Tak fordi I læser med.

Opbakningen,

nej, skal vi lige høre,

hvad der er hun selv gået at sige,

fordi så møder hun jo faktisk pressen.

Og det må være fredag.

Det fredager sådan efter middag,

tidligere efter middag, eller sådan noget, tror jeg.

Det, der er klart,

det er jo at stå så

tæt på personer, som

jeg har gjort her.

Det er klart, det er

en konsekvens af min

nussiarmarkposition.

Og det er klart,

sådan vil det være frem.

Og du kommer heller ikke til at bruge personer på

upassende steder?

Nej, altså jeg vil sige,

at der er rigtig mange.

Jeg er en fysisk person,

jeg krammer rigtig meget.

Det er jo alt og dej, når vi mødes.

Men det er klart, der er rigtig mange mennesker,

som jeg har vant til i situationen,

kramme eller stå tæt det siden af.

Det er klart, min adfærd,

den er ændret fra i går.

Det er altså fra i går,

at den ændrer sig.

Men noget, jeg synes var lidt spændende,

det her, de skal lige sige,

det er fra TV2, det er Olle Kron,

som taler med Lisette Risker.

Men der er også en

pressemøde, hvor hun

begynder at spørge, har du taget

nogen på røven?

Lisette Risker, jeg eller mig, har du taget

mandlig kollegaer på røven,

eller mandlig medarbejder?

Jeg vil sige, at det er altid den krankedel,

som bestemmer, hvor vit,

hvor vit er...

Jeg vil sige til dig, det er altid den krankedel,

som bestemmer, hvor vit man er gået

over stranden eller ej.

Jeg giver min...

Jeg giver min dyffølte uskyldning

til de mennesker, som mener,

at min opførsel har været upassende.

Nu spørger vi dig.

Har du taget mandlig medarbejder

på numsen?

Jeg har udført en upassende

opførsel.

Har du selv opfattet, at du har taget den på numsen?

Har du selv opfattet, at du har været krankende?

Jeg har en opfattelse af,

at sådan som tingnes tilstand er,

så er det de krankende,

der bestemmer, om jeg har...

I den her...

Udført en

upassende opførsel.

Det er mega svært,

for at hende at sige jæring.

Jo.

Og det er jo af og med os,

mest vi forløbet, det var, at vi ville have haft et interview

med hende og talte de her ting igennem, at det

hele bliver så hurtigt og kaotiske

sidste uge, fordi det var netop også de spørgsmål,

vi gerne ville have stedet hende.

Vi sidder også lidt undrende tilbage nu, at

vi er et af de medier, og sammen med ekstrablader,

som endnu ikke har fået et interview med Lisette Rieskov,

som er stedet op hos DR

og TV2

og politikken, og så svaret på spørgsmål.

Så vi har også haft de her mange spørgsmål,

vi gerne vil have svaret på,

men jeg tror også, at man kan sige,

at vi har haft en svær dialog med FH.

Det er sværere, fordi vi vil helst have,

at vi kan have en ordentlig dialog

om sådan nogle ting, inden vi publiceres,

nogle historier, så vi sikrer, at det er færre,

og så sørger for, at vi undgår fejle.

Det bliver besluttet, at i FH

vi kan godt lave en...

eller vi skal lave en,

og det var meget vigtigt, at kunne høre mange gange,

en uvildig advokatundersøgelse,

og Lisette kunne så bare tris rundt på gang,

og passe sit job, mens denne her undersøgelse

skulle prøve at gå,

og det var der nogen, der begyndte at synes,

at lidt mærkeligt, hvor fan skal chefen

være til stedet, mens hun bliver undersøgt,

og det kan jeg også få plomre

undersøgelse, eller nogen kan måske synes,

det er svært, og sådan,

jeg skal til at møde med Kroman Rømert,

må jeg gerne få fri fra kl. 4 til kl. 4,

og søndag går hun,

eller så er der sådan en del af

farveforeningerne, bl.a. HK

teknisk forbund,

så vi det husker de to første,

og i fjern, så begynder så en opbakning,

og smuller. Søndag morgen,

der går, og de ser det ud med,

endnu et Facebookopslag at fortælle,

at de sidste døgn har været vanskelig,

og at hun vil gerne kæmpe

for et ret færdig arbejdsmarked,

jade, jade, jade, og farvebevægelsen,

og kampen og forrøst og det hele,

og så nævner hun lige, hun har altså

faktisk givet en uforbeholde undskyld

til alle, som har fyldt, at deres personlige

grænser er overskredet, men

jeg mener også, at man

altid bør behandle sager,

som disse grundigt og savligt,

uanset, hvem sagen omhandler,

og hvad sagen drejer sig om,

ikke afsige en hurtig dumt

baseret på aviskriverier,

rykter eller folgestemningen

på sociale medier. Altså, jeg begynder

hun jo lidt at

synes, at det er alle andre, der er nogle asshåels,

og måske er det ikke så slemt,

det er en stor

konspiration.

Ja, altså det er jo svært at vide,

præcis hvad hun mener, men det er der,

men vi kan i hvert fald

bare sige, at der ikke ligesom

noget som helst, der tyder på, at det her

er på nogle måde

arrangeret, og vi har selvfølgelig

altså checket alle oplysningerne grundigt,

talet med vidner, talet med mange killere,

rigtig mange killere på den her historie,

og vi har jo også

indsamlet dokumentationer, hvidende

forklaringer osv.

Og der er ikke noget overhovedet, der syder på,

at der er noget som helst problem omkring det her.

Hun siger også, at hun synes det var rigtigt,

at FH's forretningsudvalg

fredag morgen besluttede i gang set den her

advokatundersøgelse,

og gennemgåde de anonyme

udsavn.

Men jeg sidder sådan samtidig tænker, at

hun har jo faktisk akkent meget,

altså hun har jo allerede været ude at sagt,

at jeg har græmset på,

og hvis der er flere, der føler,

så er krænket,

eller der er skranter blevet overskredt,

så tage lige fat i den der

whistleblå ordning, fordi selvfølgelig,

er det ikke passende.

Men hun siger ligevel,

at fredag eftermiddag stod det klart,

at verken aftaler eller fortrolighed

betyder det samme for alle,

det er utroligt skuffet over.

Altså hun føler nogen har stukket ind i ryggen, ikke?

Jo, altså det vil jo,

ikke alt om, hvad der er foregået i det her

forrendingsudvalget inden I er FH.

Men det er jo tydeligt, at der er udspillet sig en

rimelig hård markkamp.

Det vil jo vi, det var de på det her,

at hun efter, at vi

torsder igen rykker for,

at vi skal have et svar,

og siger, at vi er nødt til at have et svar,

eller det er en tviv fra dig,

så indkaller hastingen hun forrendingsudvalget

til et møde kl. 7 fredagmorgen.

Så man skal også tænke, det her forrendingsudvalg,

som er forbundsformanden for alle de her

i fuldstændig granatsjok fredagmorgen.

Og det er så her, at de bliver enige om,

at de må lave en advokatundersøgelse

og undersøge det her, og at der stadig vil

have tillid til Lisette Rieskov, som leder.

Og det er jo så, de aftaler på det møde,

som jo ser ude fra,

og smulrer stille og rolig op af fredagen,

hvor der er HKK-ud der,

som du siger, og trækker støtten til en formand.

At jeg ser Andersen som formand for HKK,

går også ud og siger, at hendes

indbakke ved at om hvor ord exploderer,

men der er

begyndt at vælte henvælt sig ind,

fra måske nogle af hendes medlemmer,

som har på en eller anden måde været

til festmiddelig set,

eller hvad fanden de har lavet,

men der skulle være flere sær i hendes indbakker.

Det er måske en af grundene,

til at hun lige bliver tænkt,

at okay, så bliver vi nødt til at lige

få hendes sendt hjem på en slags

årlov, som vi kender den.

Det var svært at vide præcis, hvad der skete,

men det var tydeligt, at der er uenigheder,

mellem de forskellige forbund, om hvordan man skulle

Det vi også hører, det er jo, at

mange af dem er jo ikke forberedt fredagmorgen,

til hvilken beslutning, de skal træffe, hvad de skal gøre.

Er det fucking tidlig, at det er sådan sumet

kl. 7.30? Ja, og det er jo,

og artiklerne, vi publicererer først artiklerne,

vores artikler tror jeg ud, 23.20. eller sådan noget,

så er det jo, det er jo sent, at

de er... Men måske endnu en brænd,

der skal slukkes, siger jeg.

Ja, det er jo, hvert beslutningsgrundelag,

de har der, kan man sige, i Frandingsudvalget

fredagmorgen. Er det

jeres indtryk, at hun selv

mener, at hun har

krænket?

Det er svært at sige, altså da

må vi jo komme tilbage til, at vores

indtryk er lidt svært, for de vikser, der har

fremlede til at tale med hende, og vi har også haft en meget

besværlig dialog med FH.

Det er jo en lille spørgsmål, vi gerne vil at stede.

Hvis vi skal tale lidt om

Lisette, hun er født

den 15. juli 1960

i Kallomborg.

De flytter, hender familien flytter til

Nørrebro, da Lisette er omkring 3 år.

Hun beskriver det som

et klassisk arbejderhjem

med bak indtryllet, og fælles

bade i kælderen, hendes far Knud

Erik Christensen, han var

jo og betongarbejder moderen Keti.

Hun havde forskellige jobs blandt andet

som ringgøjingsassistent, der findes en

dokumentar, som hedder

Jatterdame, som man kan finde

på filmstriven, og vi lige prøver at høre hvordan

Lisette selv beskriver sit arbejderhjem.

Jeg kommer fra en arbejderfamilie,

fra nogle forældre, som altid

har skulle kæmpe for at få smør på brød.

På Nørrebro, der var det et arbejde

at kriterre.

Det var et sted, hvor der ikke var

mange bænken.

Der brugde vi så

i en toværelseslejlighed med

bak indtryllet, og hvor min far

mor havde sådan en utræk sing.

De beskildte, da jeg var 10 år.

Min mor, hun havde hele tiden sørget for

at have noget arbejde.

Ringgøring, skoleringgøring,

autobetræk modder sød,

sådan ugen.

Min far, Janne har både været

jordbetongarbejder og været mure.

På den måde har det jo været fysisk

hårdt arbejde.

Jeg var en af dem, som blev hurtigslit.

Derfor havde han jo heller ikke mødt

særlig langt liv.

Jeg har jo set den begge tur,

og set, hvor hårdt arbejdet har

været.

Hård fysiske job,

så er du træt, når du kommer hjem.

Der er ikke mere tilbage i dig.

Altså, hun er jo,

jeg lyst til at sige, en gav til fagbevægelsen

med den baggrønne.

Hun er virkelig passer lige som

fod i hose.

Hun er bestemt.

Og der er jo også,

man kan også kunne have respekt for den

karriere, som I til et riskår har haft,

som faglig leder,

hvor hun jo i det,

man jo godt kan beskrive som en hård kultur

i toppen af fagbevægelsen

har kæmpet sig helt vejen til toppen

og opnede store resultater.

Også med den

baggrøn der.

Så det kan man da kun have respekt for.

Hun gør selv rent,

hun går i skole om morgenen

og har

faktisk en let,

også, det jeg synes er lidt trist,

men altså, hun er efternøgler,

hendes elste søster,

Margit, hun er 18 år ældre,

end lige sette.

Og så går Margit

og faren til Margit

og Ketti altså fra hinanden,

så meder hun en ny mand

og får sig tvillingerne, Knudt og Ole.

Og så skriver ham der,

manden, faktisk fra Ketti.

Og så står hun lige pludselig med tre børn alene

og det har hun ikke råd til.

Så hun bliver nødt til at bortadopterere

Knudt og Ole.

Og de kommer på sådan et børnehjem

hvor hun sådan kan besøge dem,

men de ved aldrig rigtig, hvor lang tid de er der,

fordi de skal jo bortadopteres.

Så hun bruger det næste halvår,

ligesom på at komme og besøge at håbe på,

de er der endnu.

Ja, altså, de kommer på det her

opholds hjem, man bliver

nogle adoptiv forældre i Esbjerg,

som kan tabbe begge to,

og det betyder ret meget for morgen,

at de to børne ikke bliver splittet.

Og Ketti har faktisk holdt kontakten

med adoptiv moderen

og har besøgt hende

og dregnet igennem deres opvækst

så meget som er nu kun det ikke,

og lige sætter også udviklet

et forhold til de her to bryder.

Den ene bruger Knudt, han dør kraft

i 2006,

men lige sætter og familie

så kan han altså stadig kontakt

til Knudts kone og familie

og også den anden bruger Ole.

Forældrene bliver skilt,

da de sætter af 10 år,

og så bor hun sig sammen med sin mor Alene,

og faren har flyttet til Nordjylland,

men det lyder som om,

at de har en ret fint skilsmisse,

synes jeg, i hvert fald

til dattidens.

Det er måske mere normalt i dag,

men den gang, der har jeg hej,

så så man aldrig i sin børn igenn,

hun har beskrevet sig selv som en

ualmindelig sødbarn.

Jeg har altså titalt, hvis jeg selv skal sige det,

var jeg et ualmindelig sødbarn.

Jeg har hørt efter, hvad der blev sagt,

men jeg vokser også op i en tid,

hvor Pia skulle være søde.

Og det er jo lidt det, du siger, Simon.

Altså, hun kommer jo fra en baggrund

og en tid, hvor den måske ikke har været

de nemmeste kor for hende egentlig,

at komme til topsik.

Pia skulle jo sidde og bruge det.

Helt klart, hun har jo på den måde,

hun har jo holdt til at komme hele vejen til tops.

Nu gik det her måske lidt noget,

jeg sagde tidligere, men det var også noget,

de her unge mænd og unge kvinder fortæller om,

det her med, at måske nogle af de her

mandlige farvefinningsbosser,

stor måske det var at gøre det i deres jakkesæt,

og var lidt afgænt og ophåret,

mens de sætte, som havde en anden tilgang

til den her magtposition, hun havde.

Så bl.a. hun jo også forvaltede det ansvar

på en anden måde, og måske været

været mere i øjenhøjde med folk.

Det måske også selv fortæller,

om det der med at være næstfårmand

og ny i det her magtgame.

Jeg kommer ind i en helt anden

magtpolitisk verden.

Hvad må han sætte i computerbænnen?

Rigt hurtigt stod det klart,

at Harald havde nogle andre synspunkter

på mig og på min rolle,

end det jeg måske selv havde.

Han fortalte rimelig hurtigt,

at han ikke synes, at jeg havde de evner,

der skulle til for at blive forvandt.

Det var måske også lidt tidligere

at komme med den udmelding,

men det var jo egentlig klar,

så visste jeg, at jeg havde rett mig efter.

Der begyndte så blandt nogen

at oprede sig den der stemning af,

at man jo nok egentlig gerne vil af med mig.

Det må man jo tage ind,

at jeg vil tage ind og sige,

at det er jo rigtig ked af.

Hun har bevist, at hun er en stærk pige.

Man vil jo aldrig nogensinde sige, at jeg vil.

Nogen har sagt til mig,

efterfølgende, at de ser det,

at det var også noget i mig.

Det er igen det her, som jeg siger.

Jeg har en stor tillid til folk,

og det synes jeg, at man skal have.

Jeg havde nogle forvendninger,

hvor jeg jo slet ikke havde været

i det marktgame, som jeg kom ind i.

Det har jeg til gengæld også lært.

Og det marktgame,

og det hun refererer til

med Harald Børsding,

det er jo hun på et tidspunkt.

Jeg ved ikke, om man kan kalde det et kubforsøg,

men man forsøger i hvert fald,

da hun er næstformand under Harald Børsding,

og få mast hende ud på en eller anden måde.

Kan du huske det, Simone?

Hun bliver kørt fuldstændig ud på et sidspår

i de her år under Harald Børsding,

hvor man,

på en eller anden måde,

bare forsøger at have en side som næstformand,

som kører opgære udenom,

og sætter hende i overført betydning væk

på et kontor over Jørgen.

Jeg tror ikke, det er overført betydning.

Nej, det er rigtigt.

Jeg tror faktisk, det er ret lavere præcis.

Hun bliver fretræet sit hovedarbejdsområde.

Hendes nærmeste medarbejder

bliver fyret,

og så bliver hun fysisk rygget væk

fra ledelsesikkerterietet.

Jeg har så undersøgt,

om hun kom ind i et kusteskab,

og det gjorde hun ikke.

Hun kom simpelthen fysisk væk

fra en daglig ledelse,

så hun blev fra at se ud.

Det blev beskrevet som voksenmobning.

Hun bliver holdt uden for vigtig kommunikation,

der bliver talet udenom hende,

og hun bliver skubbet længere

og længere vækker for frertag flere

og flere privilegier.

Men hun opnår jo genvalg.

Ja, det gør hun,

og hun opnår jo,

og hun lærer jo virkelig en hård skuld,

altså LO, som det hed dengang.

FH i dag er jo en sammensat størrelse

med sindssygt mange interesser

og sindssygt mange forskellige interessenter.

Fordi det består alle de her forskellige forbund,

som har forskellige interesser,

også interne i forbundene.

Det består også af alle mulige

ambitiøse mænd og kvinder,

som har både ambitioner selv,

men også forskellige politiske idéer.

Der var også en interne kamp om,

hvor rød skal farvebevægelsen være,

og sådan enormt mange forskellige interesser

og balancerer enormt mange mennesker,

og sådan noget, så det er en enormt kompleks størrelse,

og derfor at overleve,

og klare sig, og bevinde sig nogle magkampere

i FH og LO tidligere,

er jo helt vildt.

Det her sker i 2011,

og så har hun fire år i sebiren,

men det er faktisk også

lige omkring hendes mand dør.

Hun bliver gift med Per,

som, ja,

Per Riskov.

Der er en privat fest i 1987,

og han prøver at score hende,

og han bilder hende ind, at han er en fanneskal,

og han kan vildt gode til at lave mad,

og han har jo lade alt maden til den her fest,

de er til, det viser sig at være søllerød krog.

De har simpelthen startet deres forhold

på en løgn, kan vi gønne til det her?

Hun synes, han er meget dejlig,

men tager egentlig bare hjem selv,

og for at have hun overdænget

med blomster.

Det er også et meget godt skortræk,

jeg simpelthen kan lave mad,

han har sikkert også været god til at lave mad,

det er mit indtryk, at det egentlig var ham,

der stod mest for husholdning derhjemme,

de får to dreng,

og der laver de en aftale om,

lige sætte hun kører karriere,

hun skal gå efter magten,

og så skal Per nok sørge for,

at børnene kommer til at fra skole,

og for aften smadere på bordet,

og kommer til spider og sådan noget.

De bliver i hvert fald gift,

og det gør de i glostrup,

og lever faktisk

rigtig dejligt sammen,

de har et lille kort afbræk,

hvor de ikke bor sammen,

men flyver sig sammen igen,

med han for altså konceptet af kraft,

og dør han for konceptet af kraft

i 2010,

og dør i 2011,

og det er jo så der,

hvor lige sættes også,

bliver skubbet længere længere ud,

jeg tænker, at det må have været et par vilde år for hende.

Det må have været helt vildt,

hun tager også på samtidspunkt,

så der er jo stadig nogle tvivl om,

at hun har overkommet en enormt mange forhændringer,

for at nå det her til, hvor hun så er nød.

Og jeg tror faktisk,

at den lederuddannelse, som jeg forstår det på hende,

den tager hun fordi, at hun ved,

at det er der, hvor Hal Børsdinge har,

altså der er et blytpunkt,

han kan trykke på ikke,

og det er sådan, om du er ikke erfaren,

og du har ikke leder af erfaring,

du er ikke en af det andet,

så hun tager sådan en master.

Men hun bliver jo faktisk

LO efter Hal Børsdinge,

og det gør hun i 2015.

Det får hun faktisk med en overvældende flertal.

Hvordan i alverden sker det?

Ja, men altså,

hun har jo bare været enormt dygtig til,

at samle opbakningen de rigtige steder,

og til at positionere sig,

fordi de rigtige farveforbåden,

de store, vigtige farveforbåden,

mere om bord,

det er en ret overbevisende sejr.

Ja, det gør hun.

Og så gør hun det, at hun tre dage efter

fyrer nogle meget centrale

mænd på posten,

altså i ledelsen i LO,

tre dage efter,

der fyrer hun sekretariatchef

Find Larsen,

chef-økonom Jan Kæreau Rasmussen,

kommunikationschef

Kenneth Tu Nielsen,

og udviklingschef

Morten Massen.

Det var...

Var det de der assholsters, der prøvede at kub hen?

Det er i hvert fald

nogle personer, som hun mener

har behandlet hende dårligt,

og det er jo også faktisk en ret dramatisk måde,

hun fyrer dem på.

Hun kalder dem ind

meget få dage efter,

hun er blevet formand,

og der har hun så en advokat med fra EFO,

og de får besked på, at de skal gå ned

og hente deres ting, og så skal de forlade bygningen

med det samme.

Altså man kan godt mærke,

at der var noget...

man kan kalde det hevn lige frem,

men der skulle rydes op.

Altså man gider vel heller ikke have sådan nogle tæt på sig,

hvis det er dem, der har modarbejdet ind

igennem de sidste fire år.

Altså det var i hvert fald,

at vi har et børstingshåndgang med mind,

og man kan jo sige meget om sådan en måde,

og metode, og gør sådan noget på,

men det er jo også en måde at sige,

nu er der kommet en ny siref i byen,

nu sætter vi en ny retning,

altså det er selvfølgelig en meget hård måde

at gøre det på, men der var også noget respekting,

kunne du lige sige, at nu er det mig, der sætter mig på borden,

og nu sætter jeg retningen for det her.

Dennis Christensen, vi har ringet til dig,

du er tidligere formand for

Foa,

er du med på en telefon?

Tusind tak, tror du på

Bornholm er det rigtigt?

Det er rigtigt her.

Har du fejret først af mig?

Ja, det gør jeg i går.

Vi har jo taget lidt om

Lisettes

lederskab

i LO,

både som næst formand,

altså nu, hvor hun er blevet formand.

Hvad var sådan dit indtryk af hende,

da du møder hende, der hvor hun jo egentlig har?

Altså en slags betydelig

makt, kan man sige?

Ja, altså mit første indtryk,

det var noget negativt,

hun startede noget, at rydde

alle hylder

i direktionen i LO,

som

så vidt man kunne forstå

at ha udarbejdet hende,

eller retter sig at køre det nye

på et søgesbord i samarbejdet,

men har et børstning.

Hvorfor var det egentlig negativt?

Altså, jeg tænker,

er det ikke meget naturligt?

Altså, jeg startede med at fyrre direktioner.

Altså, er du ikke dit første indtryk af hende,

var det lidt negativt,

fordi er du nu rydde bordet?

Ja.

Nå, det var ofte, du spurgte

til formålskorstens rydder.

Altså, jeg kender hende,

selvom vi er fra hendes period, som

Vestormand.

Man havde ikke haft den der oplevelse af,

at hun ville gå ud på et søgesbord.

Altså, jeg kom i LO,

huset i hvert fjorte dag,

til et lidt møde i dagligledes,

men var ikke til at stede i dagligdagen.

Men synes du virkelig,

at hun har startet med,

at den der har været...

Altså, hvis jeg havde...

Hvis jeg var blevet modarbejdet

fire år,

af den daglige ledelse

tæt på mig, og jeg så fik magten,

ja, så tror jeg faktisk,

at jeg ville skille mig af med dem,

fordi det ville blive for svært

at få sådan et, hvad kan man sige,

frugtbart samarbejde, ja.

Ja, men nu skulle hun

blive mærkelig, at det,

indtil kendskæng til,

at hun var blevet kørt ud på et søgesbord,

som næste formand, altså,

hun havde siden sat her på dag,

og alt det der,

hvad der var at foregå,

det havde jeg ikke nogen formiddel om,

så derfor var det,

for mig noget af en overrasket,

af på en rydde,

og sælge princippelige rydder,

eller prøver man ikke om det,

så er den amerikansk politik med,

at man har en inspiration,

og sammen med en president,

det er i princip ikke gået om op,

men jeg har ikke opforstået,

at hvis hun har følt,

at hun blev sat fuldstændig,

uden for en hver formand,

så har hun haft behov for,

at grønne op,

at det jo under mig bare så,

at jeg kunne sidde med hende,

som næste formand,

uden for noget,

at hun rejste,

noget på noget, som hun sagde fra,

så på den måde,

var det mit første indtryk,

det var lidt dårligt.

Men du siger selv,

du melder dig selv ud af LO's daglige ledelse

i fjorden, hvor du har udtalt,

de giver ikke nogen mening,

at jeg representerer fora

i den daglige ledelse i LO,

når fora nu gentagende gange

fravælges

til deltagelse i møder,

efter LO formands for godt befinde,

og dengang, hvor det var Harald Børsding,

der var formand til at tænke,

i virkeligheden, om du selv har følt let af det,

lige sætte, følte?

Det vil jeg tro,

nu må du have den forskel,

at Harald og vi sætter bare på 10 kammerater,

mellem er det tamt og 10,

jeg var ikke med der med socialdemokratisk

og de skulle mødes,

med socialdemokratisk topminister,

finansminister,

gærne Gårdon,

Tornig Smith som statsminister,

og i de sammenhængder,

hvor de sammen mødes,

der var det konkret,

efter at det,

jeg havde lovet ud fra møder

i 2012,

da der blev snakket

3-partsforhandlinger,

og så var det den 2. i 2014,

efter at de havde fået beskyttet på,

at det ville simpelthen ikke finde os,

og der får os sød,

jeg så trængte mod at sætte dig,

hvis de laver sådan et parvælgede,

gode partifolk,

nogle gode partivinder for at holde dem,

der ikke har den rigtige parti for at udsøge,

om de i hvert fald

er en komprens til at søde i det,

så galt jeg simpelthen ikke god tid på det.

Men så på den måde kan jeg godt forstå,

at hvis hun har haft den sådan,

er hun rigtig, at jeg kæmper ikke noget til,

og derfor fik jeg fra start med,

at det er noget mega fedt,

det er hjem så, da hun kom til at søde,

ved formandsbordet.

Hvordan er Lisette Rieskoren

anderledes lider

eller formand for LO,

en halv børsling bare?

Jamen, hun var...

for det første, mere åben,

når vi snakker

ved det,

så er der mere beretlende om,

hvad hun var rød og med i.

Harald var meget sild,

og så var hun meget åben for Diado,

og meget åben for,

at de er bestudt af,

at de påvirker,

og der er selvfølgelig en masse vins af,

at situationer

i sådan et særbejde,

hvor verden siger forskellige,

hvis man representerer,

de højre lønne ved lov med det måde,

og hvis man representerer de uformelere,

eller hvis man representerer de privaterne,

når de er oplevelse.

Så der vil altid være sådan rege situationer,

hvor man har forskellige bredder på,

og har forskellige diskussioner om,

hvordan det er flyttet i skenden.

Der var en, der synes jeg,

det håndtede hun rigtig godt,

og hun var,

jo så også i modsatning,

taget ude alvendt,

men det var ude af huset,

altså meget tydeligt,

og en rigtig god kommunikatør.

Harald var ikke sådan lige i den,

der gik i pressen,

sådan med,

hvilket som helst,

nej, hvad kan man sige, han andet var,

det var,

vi ser det sikkert egentlig,

og det har været spørgående,

til at sætte mødes med mødelemmerne,

det var de sættet også,

men de sættede, at det ekstra giver,

at hun anden så også var rigtig god til at optrøde over på pressen,

så vi har oplevet det,

og så kom hun da så,

det kom hun fra en succes,

som næstformand,

hvor hun håndtede,

hvis du kan huske regnsan,

det er, at hun regn er, at vi vil have

en ordenskap, den håndtede,

hun var rigtig klart, synes jeg,

og hun stod det også i en karriere,

men hun tager stor bedbestse,

hvad der er i slott i min ordning.

Hun er blevet kaldt jordenær,

og omsorgsfuld,

hun er også i forbindelse med netop,

de her fireføringer,

hun er blevet kaldt enrød,

og en hårdame,

men hvordan var hun egentlig i forhandlingssamhæng,

altså,

jeg kender hende ikke så godt,

hun er virkelig syd,

jeg lyder at sige, bestemor,

akte i type med lysstripper i hårdere,

og så samtidig har hun jo en helt,

altså, man kommer ikke til tops,

på den måde uden at have et eller andet

jern-grabing.

Det er det sødede lufte fordom.

Ja, ja.

Ja, ja, okay, det er sødede lufte fordom.

Jamen, det skal jeg da, altså, jeg tænker bare,

fordi du kender den jo på anden måde, altså,

hva' hun lyder som en, både en benhårdame,

og sådan lidt om den her meget

bløde og omsorgsfulde,

kan du vinde?

Jamen, jeg tror, at hun repræsenterer,

at hun inderhøjt bænke det i det.

Skal du tænke det, at

overindskånsfærdningerne,

der har LO i nogle rolle,

før og til, altså,

sidst, når det kommer i fordige til en situation,

det er de enkelte forbund, der forhandler en.

Så den overindskånssituation, vi lige har været igennem,

der er det metal,

og tre F- og fødegrabunder,

alle forbundene, der forhandler

en arbejdsgivere mod parter,

og så først, når det inderhøjt i situationen,

så træder LO ind. I gammel dage,

der var LO-formanden, der forhandlede,

det er det egentlig, altså, så mange overindskånsfærdninger

forhandler i den forstand,

men hun har selvfølgelig forhandlinger,

når det gælder, for eksempel folketingere,

når det gælder

tre parter omtager,

når det gælder de rigtige forhandlinger,

med arbejdsgiverne om fælles,

afgivelser, fællessøringsvarer,

til politisk system,

og sådan noget, der er måske fællessøringsforhandling.

Og hvordan oplevede du hendes som forhandler?

Ja, altså,

den måde, de forhandlinger er først på,

der sidder man ikke ret mange gange i det samme om,

alle sammen,

men formanden mødes,

han har sagt,

i øverste fra begge sidder mødes,

og så er man et bagland.

Så vi snakker sige på den måde,

hun var faktisk en rigtig bydhøjere forhandler

for os, der så var med til,

at vi diskuterer med hende om,

hvad hun nu skulle gå over til arbejdsgiverne,

og hende over til fregat fra presentatorne,

eller hvad det der var.

Det skal man alroses for,

at hun var god til,

at vide det til,

hvilke bekymringer,

hvilke kommentarer,

hvor det er,

dem der var med.

Det var typisk sådan,

at det er nogst bedeste mødeser i forhandlinger,

og der sad ofte de fire største forhandlinger,

som hun var i forhandling.

Så jeg har været ved at se en del gange,

til at være bagland foran,

og så synes jeg, hun har gået videre med det,

der har været elsket, hun har været gået tilbage med.

Her kommer de sidste.

Du roser hende også for at ha' gjort FH

mere åben og tilgængeligere,

og man taler også om, at de blev

lidt mere moderne organisationen.

Men hvad er det egentlig for en organisation,

hun efterlader, så synes du?

Hvis vi snakker om lige nu,

så er det jo ude fra

en organisation i Gramatsjogs.

Altså,

fuldstændig røgster over det,

der er foregået, og i indtændens fru

om måde,

det hele blev ud i sandet på.

Det starter jo med, at alle var ind i om,

der skulle nedsætte en,

der skulle bestættes en

afokat-undersøjelse.

Jeg åndrede mig så over, at man

forestillede sig, at man kunne få nogle afokatier,

at støtte op og lave den uden,

den det handlede om,

var sendt hjem på ferie,

eller på overlov eller andet.

Men det gjorde man jo så,

og så fik vi så det for lidt efterfølgende,

hvor det hele med, at

HK-tragsstøtten,

der afklagede, at man ikke længere havde tillid,

og så fuldstændig rækket foregående efter,

og så var det lidt af det, som gør,

så var ræksten, det var ren trækket,

giv den ud, ikke?

Men den periode der,

det er rent fra Gramatsjogs,

interne skædderinger

over om HK

nu holdt,

så til at aftænde,

og der vil være,

der vil være nogle indtragsorg,

som vil tage støttider,

og reparere,

jeg synes det vil være, at der er ud og til,

der vil vi,

der vil man sige, at vi,

jeg kan ikke komme helt væk fra,

jeg har været der,

men jeg er pensionist, så det er dem,

men i forhold til

udvendt,

så er det nogle sæsoner, som har fået nogle,

hvor de riser, som jeg er bange for,

det kan tage god tid,

at få repareret,

de riser, der følger af,

at have nogle meget makante holdninger

på mit tur område,

og så efterfølgende kunne konstatere,

at der var noget andet i bagpussikken,

det var jo uvislingsspindt ud,

altså at man sagde, at man kunne noget andet,

det vil tage et stykke tid,

så det er tidligere, at Formand får forre,

altså nu pensionist,

Tudelig tak fordi, at vi måtte ringe til dig.

Tak.

Kunne hun være blevet,

som Formand, Jonathan,

har du et bud på det?

Det er synes jeg svært at sige,

men i og med, at hun bliver nødt til at gå af,

så tyder det jo på, at hendes flertal

er forsvundet,

så det kan man jo ikke,

når der er så mange

fagforeninger, der går ud,

og siger, at de ikke længere har tællet til hendes,

så bliver hun nødt til at gå af.

Simon, kunne man have håndtet det anderledes,

altså kunne du, hvis hun nu var gået,

altså det var rent spekulation, det her,

men hvis hun nu var gået og sagt,

at de her ser mod mig,

og jeg tager lige sommerhus,

og så bliver det rydet op,

og så må vi se, hvorfor den her ender,

altså, had det behøvet at være så dramatisk?

Altså, det er jo svært for os at sige,

at det ønsker at blive heller ikke rigtig at spekulere i,

det vi kan sige sådan helt faktuelt,

det er jo, at FH

og resten af fagbevægelsen,

af toppen af fagbevægelsen,

har siden i vinteres januar og februar,

måske, vist, at

vi og ekstrabladet

arbejde på de her historier,

så de har haft alle muligheder for

i den periode at

diskutere, hvordan skulle de håndtere det,

det kunne diskutere, om man skulle måske

tale om at stoppe den adfærd,

man kunne diskutere,

bare et forslag.

Bare et forslag, man kunne diskutere,

hvordan man skulle håndtere det pressemæssigt,

man kunne diskutere alt muligt.

Så det har også været en del af forløbet

for os og for FH

og resten af fagbevægelsen,

at det her er en sag,

som har sat rygtemøllen

på overdrive,

hvor den har været i månedesvis.

Og det bliver jo godt, fordi det hører vi også,

og det har alle rigtig mange andre også hørt om,

fordi vi har ringet så meget på den her sag.

Alt muligt.

Og jeg tror ikke, at det som vi er de rette

til at være gørste dommere over,

hvordan de håndterede det.

Hun er jo 32 år, og hun kunne formidligt

have nogle gode år i sig nu.

I hvert fald,

jeg tror, når jeg bliver pensionist, så må jeg som 34-34 år

eller noget af den stil.

Men hvad er hendes muligheder egentlig?

Kan vi spåre noget om?

Hvad fanden?

Hvad er hun?

Det tror jeg er meget svært at sige,

jeg kan fortælle, hun faktisk gerne ville have været gardner

på et tidspunkt.

Hun også gerne ville være både gardner

og...

Hvad var det? Hun ville også gerne være jurist.

Det går være det lidt for sent.

Hun har været i praktik på søffradskolen,

fordi hun også overvejede at blive telegrafist.

Okay.

Det er jo mange muligheder, jeg tror ikke...

Så vil jeg gå med gardneren.

Altså det er jo også dejligt her om forhold, kan man sige?

Præcis.

Hun ender altså med at blive kontorfunktionær.

Ja, vi må se, hvad der kommer til at ske.

Nu kommer der en undersøgelse,

og jeg formoder, at når den er færdig

om nogle måneder eller...

De har sagt, den er færdig inden sommerfærdien.

Ja.

De er hurtigere en kirkeministeri og flere mennesker.

Det er jo også et af Danmarks største rukalt firmaer Grumman Røymer,

der høvede til det, så det burde de kunne håndtere.

Ja.

Så kan det være, at vi får nogle konklusionerne.

Men lad mig i hvert fald sige tusind tak,

fordi kom Simon Bensen, som er nyhedschef

på Bærlængsk og tak til journalist.

Joner Tan, hun er glemt lidt lang efternamn.

Lundgren Larsen.

Tak.

Fordi vi vil komme med og tak til Dennis Christensen,

som er med på en telefon.

Tak til Saab Beck, som produceret og tak til jer,

der lytte med på fredag.

Der sætter vi selvfølgelig det, vi taler om.

Og måske er der mere lige sette nyt.

Vi ved det ikke, men...

Er der det?

Til på fredag.

Det, jeg kan låge, er, at vi arbejder videre med SAG.

Jeg synes, det vil være passende at afslutte

denne her udsendelse med at spille

Lisette Ryskovs absolut yndlingsnummer.

Det hedder Kæden.

Og man altså er den nummer,

hvor Lisette kan stå arm i arm

med sin unge kollegaer.

Og det sværer jeg også

at i hvert fald have blivet beskyld for,

og have taget den på numsen.

Men den, som er sig selv bevidst,

kan endre denne ulvetil.

Der findes ingen ønskeqvist,

som kan erstatte kamp og stril.

Det eneste, vi har i dag,

at sætte op mod makt og vold,

er styrken, som udspringer

de svære stærke sammenhøj.

Alene er du kun en brig,

i større makt og srenkesby,

men samlet er vi stadig væk.

Den største enhed er tviv.

En kæde smides led for liv,

og hele kædens kraft beror

på din og min samme højre hil,

med mennesker på denne jord.

Man prøver på, at binders

til drømmen om et tomt forbru.

Men de skal aldrig finde os,

som slaver ved et helt trug.

Læg hånden i min hånd og mærk,

at slaveriet er forbi.

Bymachten tross gør kædens stærk,

og slip de bunne græfter fri.

Bymachten tross gør kædens brug

Machine-generated transcript that may contain inaccuracies.