Det, Vi Taler Om: Den, vi taler om om kong Carl Gustaf

Du lytter til den, vi taler om. Din hverd er ditte opmanden.

Velkommen til Danmarks lille portrætmagasin.

Velkommen til BT, hvor vi sidder i studie 8 og som altid sender live.

Det er til at starte. Det her er en speciel udsendelse.

I dag skal vi tale om den svensket Kongostav.

I tænker måske, hvorfor skal vi høre ham.

Men Kongostav er virkelig ikke uinteressant.

Han er en virkelig vild person med en virkelig vild historie.

Vi skal omkring strip, utroskab, mafia, far der dør i flyveløkke,

gamle familiemedlemmer, som er kæmpe nazister.

Og den evige spekulation er kongen dum.

Med i studiet har jeg historiekker Emma Rønberg og kongenhus kommentator Jakob Sten Olsen.

Velkommen til jer.

I den her tid bliver den svensket konge fejret.

Han har 50-års regeringssjubileum og bruget Dronning Margrete.

Kronprinsparet har deltaget i nogen af fæstlighederne.

Hvordan er den blevet fejret, Jakob?

Han er blevet fejret på ret traditionelt vis.

Det er en privat fest, en karriertur, og så videre.

Man har gjort det lidt på inspiration fra Storbritannien.

Man lavede også en stor pop-koncert, hvor alle var velkomne.

Det er den modell, vi kender uden for Buckingham Palace eller Winster Castle.

Man prøver ikke bare at gøre det til noget med fine mennesker, som holder en fest for sig selv.

Man er hele folket dem, som er med til at betale gildet.

Man er med til at fejre Monarchid som styreform og Carl Gustafs 50-års patron.

Det har været 50-års med op og i den grad også nedtour.

Der har jo ikke altid været den store opbakning til kongenhus.

Hvis du, Emma, skal knytte en kort bemærkning til kong Gustafs 16. regeringsperiode,

hvad kender tegner den sig?

Carl Gustaf har været kongenæsten samtidig med vores drøning.

Det er jo den samme periode, vi taler om.

Han har valgt en lidt anderledes stil at være kongen i.

Han har været en lidt mere åben måned.

Måske også været lidt mere et good to be the king.

Aktig.

Han har taget for sig retterne. Han var en ung kæle, der var lidt om sig.

Måske også, mens han var gift, kan man sige.

Og så er han været meget mere åben månedet og knapser diplomatisk smart som vores egen drøning.

Hvis vi starter med hans blå bog.

Han bliver født den 30. april 1946 på...

Du er lidt vores vinsker i dag, er du ikke, Jacob?

Jo vest.

På Hagar Slot.

Hagar?

Den første og kommende.

Yes.

Han er søn af Gustaf Adolf og Sy Cibilla af Saxen Kåburk.

Godtag som sammen får fire dødre.

Princesse Margreta, Princesse Birgitta, Princesse Desiree, ser man det.

Og Princesse Kristina, da det endelig lykkes dem at få lille Gustaf.

Og det har jo været vigtigt, fordi der skulle være en trunavring.

Det var sådan sidste ombering.

Princesses bylle var jo 38 på det tidspunkt.

Ja, det er hun...

Hun fik endelig lille printen, som han blev døbt, og det var meget vigtigt.

Hun fik en dreng, fordi der var jo ikke kvindelig affølge.

Selvom der var fire vidunderlige Hagar Sæsser, som blev kaldt Hagar Princesser,

så var der ikke nogen, der kunne komme i betragning.

Helt folkestosen se de Stockholm og lytte til kanonskudet, der blev føret af for et batteri.

Hvis der var dobbelt op, var det meget fint at få en dreng.

Hvis der var dobbelt op på kanonskudet, så vidste de, at så var den hjemme.

Og det lykkes, hun leverede varen, men det var på et hængende hår.

Det var på et hængende hår.

Faren er blevet beskredet som...

Han er soldat, interesserede i sport.

Han er også blevet beskredet stiv og lidt hemmet.

En, der ikke gjorde værelsen ud af sig selv en mand, der var måske svær at blive klog på.

Emma, hvad var det for nogle forældre?

Carl Gustav har faktisk selv beskredet dem som meget fraværende.

En del studier, hans far er dørmænds. Han er ikke alige gammel.

Det er fordi hans mor faktisk trækker sig tilbage.

Man har også taget lidt om, hvor vidt Sibylla, hans mor, var så træt af at få børn.

Hun faktisk ikke kunne makte det.

Det er normalt, at man har barnepirer og så videre ved hovedet.

Men hun trækker sig så meget, at børn er lidt overladt til sig selv.

Især Carl Gustav.

Faren dør jo faktisk, da Carl Gustav kun er 9 måneder gammel.

Han nåt faktisk aldrig nogen, at kende sin far.

Det er faktisk på trøjs af, at hans far var sådan nogle gange en kontroversial figur.

Og samtidig med en meget sportslige og spændende ungfyr, som faktisk også var ret pæn.

Han leder jo det, som er hviler over, kan man sige, band Dotteslægten, som forbandet sig,

at han også var oplevelig i den far.

Og det giver jo i nogle tilfælde en dårlig selvtillid netter,

fordi det også var i generationer, hvor man lige præcis forvækslede det at være oplevelig med dum.

Han var præget af en lidt manglende evne til folk at kommunikere,

som på nogle måder, når vi skal talge videre om Carl Gustav, er jo også gået i arm den vej.

Men forældrene havde et godt ægteskab. De var meget forældskede og meget glad for hinanden.

Og han var jo, faren var jo ikke engang, kan man sige, kronprins,

fordi i band Dotteslægten bliver de sindssygt gamle på det tidspunkt,

da faren dør det i januar 1947, og hvor Carl Gustav, som du siger, var sped.

Stadevæk, der er det faktisk Carl Gustavs ollefark, Gustav V,

som er født i 1858, som stadigvæk sidder på tronen.

Så kommer næste lid igen. Det er så vores egengrønning ængredes far,

nemlig ham som senere, så bliver Gustav den tjerte adolf.

Det bliver han i 1950.

Og så kommer faren til Carl Gustav, og så kommer lille Carl Gustav.

Så på et tidspunkt er det meget berømt billede,

hvor de her fire generationer i fuld og nat, eller tre generationer i fuld og nat med medallier,

det hele er fotograferet, og hvor den gamle kong Gustav sidder og holder lille prinsen til.

Men Carl Gustavs far, han dør, som sagt, at han er 9 måneder gammel.

Han dør i en flyveløkke. Han har været på jakt i Holland.

Flyver fra Holland til Kastrup Lufthavn, og fra Kastrup skal de så videre til Stockholm.

Og der sker altså en ulykke i...

Morgenskuld. Det er frygteligt, at morgenskursen set har været med.

På grund af noget forkøelser, sådan noget, så vælger hun at blive hjemme

og tager ikke med på den her jaktfærd til Holland.

Den har mellemland, den er på vej tilbage til, den skal flyve fra Amsterdam til Kastrup.

Mellemland er der, så skal den flyve videre til Stockholm flyverne.

Så er der nogen, der har glemt at frigøre et halerur,

hvilket gør, at flyverne, det står man at se i afgangshandet,

man har lige taget afsked med sine kære, der står folk,

at skal se den her flyver og flyver sted, det gør den også.

Men den kommer ikke særligt langt op i luften i virkeligheden, så står den stille.

Og så dykker den direkte ned, altså med snuden nedad,

og bruger frygtelig brand, og alle om bor og dør.

Og det er så svært at finde ud af og lokalisere, hvem der er, hvem.

Det tager lang tid, men fordi han har nogle med dælge og blandt andet et militær emblem af en eller anden art,

så kan man altså fastslå, at det her er den svenske afprins.

Og der er udbrud af landesorg, det er jo chok i Sverige,

fordi lige pludselig mangler der jo, der mangler jo lige pludselig en i affølgen.

Og det er jo et problem.

Ja, det ændrer jo lidt på, altså det er jo så, selvfølgelig, Karl Gustavs ol,

er det farfar, der er kongen, så springer nu, så det er over.

Ja, det er olifaren, der er kongen, og da han så dør i 54, eller i 50, da Karl Gustavs kun er 4 år,

der bliver det jo så hans farfar, der er kongen, og så bliver han jo kronprins en eller anden,

kun 4 år, det vil jeg jo ret usævangligt, fordi hans farfar på det tidspunkt,

som jo så er far til vores egen trådning ikke, det kan vi så rejne ud, at der, han er jo ret gammel.

Øh, han er jo ret gammel.

Moren, der bliver jeg rigtig talet om farrenstød, altså hun er på det tidspunkt 39,

hvor hun står med 5 børn, og er nok rimelig belastet af det her,

det er blevet beskrevet hvordan, at de simpelthen ikke taler om det her,

jeg læstes stadig, at de vågner om morgen, de der børn kommer ind til deres mor,

og så sidder hun og grader i sængen, og så skulle en angiveligere sagt,

far er død, og så taler de simpelthen ikke mere om det her.

Nej, men det er jo også en periode, hvor man var ret dårlig til at tale om sine følelser.

Altså, og du har også en kvinde, som igen var meget, meget glad for sin mand.

Hun har sikkert været total paralyseret, traumatiseret,

til ikke, hvis hun selv havde været om borger, altså jeg tror, at der er mange tanker,

der har gået igennem hende samtidig med, at Carl Gustav kun var 9 måneder gammel,

så har han jo ikke fattet, hvad der foregik, men der er jo heller ikke nogen senere,

der har taget fat i, har man sagt, hvordan har du det egentlig med din far, ikke, er her?

Det elste søster for det at vide, det kan jo heller ikke, det er dårlig undgås,

fordi jeg så til pas gammel, men Carl Gustav og hans 3 år,

søster Kristina, de får først noget videre langt senere.

Han siger selv, at han faktisk først for det at vide som syvårig,

og på det tidpunkt har han ikke rigtig tænkt over det,

fordi det har aldrig været et samtale, men det lyder som om,

faren var bare slettet.

Ja, det lyder jo helt mærkeligt, men jeg tror, det var rette,

det handler noget om den der tid, hvor man jo ikke, i hverdag ville du jo for psykologi,

bare rolig at tale med alle mulige mennesker, der var vi meget mere vant til at rute med vores følelser,

men det gjorde man ikke, og så tror jeg, at man kan sige,

at prinsess Sebylla også gik ind i en sov,

altså hun isolerer sig med at lukke sig ind med sin sov.

Det, Kong Gustaf selv har fortalt, det er også, at han faktisk kalder sin venner's fødre for far,

altså det lyder som om, han har været snot forvirret,

det er der med, at når børn kalder en eller anden voksen mand en far,

og okay, så er det en far, altså det virker som om,

at det nok ikke har været helt godt ikke at tale om det,

og når man kigger på billeder af dem, børnene,

så er der ikke så mange billeder af det, det er i hjertelige forhold,

som i mor jo i dag har med sin børn.

På en del billeder, der står moren Sebylla,

sådan lidt i baggrunden, og ser lidt...

Det er kæd ud af det ud.

Det er lidt kæd ud af det, ja.

Det er jo meget overladt til en typisk ting, en god og kærlig og meget trofæst barnepi,

og det er jo også lidt en historie, vi har hørt lidt om over seg en amalborg,

at det kan forekomme, ikke?

Så hun blev sådan en slags afstatningsmord, der boede på gangen med dem,

at de fik jo et stort lidt uhyggeligt,

ikke så vindelig i Stockholm, slått, hvor kongfamilien så også valgte ikke at bo nu.

Hvorfor er det uhyggeligt?

Det er bare stort skrummel af et slått,

hvor kongfamilien har jo efter egen fri vilje,

retireret til det, der hedder Drotningholm, som ligger lidt enig i landet.

Drotning, du skal sige det på svensk.

Drotningholm.

Ja, tak.

Som er meget mere landeligt og hyggeligt,

og så kører de det hver dag til arbejde inde på Stockholm, slått.

Men der boede de jo så, og længst oppe på gangen boede morgen,

og så boede de efterallere, det vil sige,

at dem der måske havde mest brug for morgen, nemlig Carl Gustaf,

og han synes, det er for sin, at de boede længst.

Og det var ikke sådan, forstod man, at man bare kom og bankede på døren.

Så det var en underlig kølig opvægst,

hvor de jo samtidig blev vist meget frem, de her børn,

og de var jo yndige alle sammen,

og så er lille Carl Gustaf, som hele landet jo sat sin tid til,

med de blonde krøller, blevet vist frem.

Og man synes også, at han var sød og nyttet,

og det var lidt sønt for ham, og det havde han.

Han så faktisk også rigtig nuttet.

Men der blev han sådan afsky for pressen,

og der blev vist frem, og hevet i, og trukket i op peget på grundlagt.

Han afskyede det.

Den der barnepige Ingrid Nenne blev hun kaldt, Bjørn Bær.

Hun passede dem jo, og de havde så åbenbart en hel etage,

hvor de bare...

Hun var også den rigtig trofast faktus, som faktisk givt af.

Jeg kan sgu til at sige, hun var der jo samlet 56 år.

Hun var der også, der er sådan nogle film,

hvor Carl Gustaf og Silja står og bager med deres egne småbørn,

og der er hun også med i pausgrønnen.

Hun er jo en af, hun bliver jo familie for ham.

Og også sit liv foran anden familie.

Helt sit liv, hun bliver jo aldrig givst selv, eller for børn.

Hun passer de her fem kongebørn, og får en meget, meget tæt forhold til dem.

Det lader til, at der også moren måske bliver en lille smule cellulium,

men det ved jeg ikke om...

Altså, det kan jo godt være, men problemet er jo bare...

Det er nogen, der har sagt noget om det.

Ja, der er små hentydninger til det.

Men vi ved det jo ikke med sikkerhed.

Man kan sige, der kan jo godt opstå en viss cellulci,

når der lige pusierer en anden kvinde, der går ind og bliver den fortrukgende mor.

Og det må man næsten gå ud fra, at barnepigen bliver.

Fordi hun er der jo som en konstant, og hun er der til at give kærlighed.

Hun er der, når alle pigerne og Karl Gustav lejer sammen,

fordi alle de syneskene er faktisk ret tætte,

og har tilbratget troligt meget tid sammen,

fordi de har været overladt til sig selv, og så barnepigen.

Karl Gustav, han lysstrød faktisk under navnet Morgly.

Altså pigerne, hans søstre, kaldte ham Morgly.

De gik også rundt med ham i Barnevogn.

Ja, ja.

Altså, da han var spedig, så måtte han dørke.

De troede, at han var meget normal.

Men jeg tænkte, at det er meget griner, de der med at blive kaldt Morgly.

Og han skulle lande givelig også lysstret på det i dag.

Ja, men netop fordi han var drenge, den længe ventet,

og fordi han var den udvalgte, så blev han meget forkælet i.

Og det har blandt andet en lidt ældre søster,

Prinsess Christina, udtalt sig om, at hun synes faktisk,

det var lidt irriterende, der kom sådan en ekstra unge.

Det var fandens, kunne man med ham, ikke?

Og så stå var Morgly irriterende, for han blev meget fejteret i familien,

netop fordi, at han var fremtiden.

Der var også en bekymring, for nu var han jo omgivet af fire søstre,

og sin mor og sin barnepi, og der blev åbenbart nedsat et råd,

til at tage sig af Prinsens opdragelse og uddannelse.

Emma, et råd lige frem.

Ja, fordi når du havde den næste i rejken,

så skal du jo have en specifik uddannelse.

Men så var man faktisk også bekymret for, at han ikke havde nogen mandelige forbilder.

Hvilket jo er ret vildt at tænke på, fordi det tror jeg ikke nødvendigvis.

Man følte tænkt sig meget over i dag, bare han havde en god indflydelse.

Men det var meget vigtigt, og det er meget vigtigt,

for de forskellige kongenfamiljer at sørge for, at den næste generation

bliver klar til at træde ind i den næste rolle.

Og så stod Prinsens Bøhler også meget famne nord for, at den opgave,

det var uddannelse, kom i målak.

I virkeligheden var hun bare at tjekke fuldstændigt ud.

Ja, det virket ret. Sådan var det lidt, og det særlige presste var,

at skulle sørge for, at der kom en kong ud af en drejnbarn.

Det er overløbet hun så i Stinegrædterne.

I virkeligheden er det faktisk ikke underligt,

fordi det er noget, man historisk set har gjort rigtig meget,

som en efterlæt det til nogle forskellige læremistre,

eller efterlæt dem hos bedste foreldrene,

som også måske har været bedre til at opdrage ud i,

hvordan man så skulle opføre sig ved hoffet.

Så man kan sige, at hvis man kigger på det historisk set,

så er det ikke underligt.

Men hvis vi kigger på det med vores øjne,

så er det virkelig særligt, at den der mor bare tjekker ud.

Ja, og man kan da godt forstå, at der...

Og nu tænker jeg ikke bare på det svensket konghus,

men i det hele taget konghus, at det bliver sådan lidt mystisk med relationen,

men vi ser det også herhjemme.

Kronprins Frederik og Prins Joachim og dronning Margrethe har også en lidt mystisk...

Kronprins Frederik har jo talet om, at han fik egentlig ikke meget støtte for dronningen

i de der formativ prins Victor, jeg har også talet om.

De taler egentlig ikke om den dag hun bliver dronning, hinder kongen.

Der er et eller andet typisk, som du siger, til historikere og andre,

som så laver en slags kongelig undervisning.

Så er der noget osmose, at man kigger på, hvordan man udfører opgaverne.

Men det der med rent faktisk at sætte sig ned og lave kongenskolen for sine børn,

det virker ikke som om det er noget man kan...

Han får plads på en privat skole i Stockholm, broms skoler.

Jeg visste.

Et eller andet sted skal han jo gå.

Der gik Elitens børn,

og der fik han selvfølgelig også plads.

Og så efter 6 år, det er sådan på kosskolen, som hedder Sigtuna.

Ja, der bliver Sigtuna.

Der bliver han jo sendt ud netop, fordi man mener,

han skal væk fra moren og søskle, og væk fra den fælgende uinfødelse.

Nu skal han hærdes, og han var frygtlig ensom.

Har I hørt om den skolefterfølgende, altså den svarje til Halusholm?

Ja, det er noget i den retning, eller den, vi kender fra Unskan,

Jan Gius Romain, der, som er bygget på regnerfaringer med at gå ind.

Benhårdsvensk overkladsskolen.

I 2013, der var der i hvert fald stor belag i Sverige,

da det blev afsløret, hvordan der var de voldige overgangsritualer,

som vi også har hørt om herhjemme.

Det var meningen, du skulle få hærdes, og få hård på brystet.

Men det, jeg går i skole, var jo ikke lykkelig for Carl Gustaf.

Det handler igen om, at han stærker ordblindhed.

Han er simpelthen svært med både at læse og at skrive.

Og det blev betragte, som at han var dum.

Og det gav kæmpe problemer, fordi man i konghuset med hans svar for,

at Gustaf Enoff, som var kong, var jo stærkt nervøs for,

at det her barn skulle være dumt.

Altså, man opfattede det, som om Carl Gustaf var efterbleven,

altså, han var dum i nakken.

Fordi man på det sidste punkt ikke viste, at det at være ordblind,

er så ikke nødvendigvis har noget med din intelligens at gøre.

Så han havde krisemøder med den svenske statsminister,

Takka Alander, som var svenske statsminister i de år,

hvor kongen beklagede sig over, udtryk sin store sorg over,

at han mente, at hans sønnesøn var ubegavet.

Hvordan skulle dog gå?

Sød, dum og dum, det var det.

Og det ved de fra Takka Alander,

dagbøger, som efterfølgeren er blevet offentliggjort,

og hvor han så skriver i sin dagbog, Takka Alander,

det er en trajet, det er en tragedie.

Hans afgangsexamenscharakter, ja, Emma, du ved, at der er lidt...

Ja, fordi det bliver offentliggjort, jo.

Afternbladet.

Offentliggører, simpelthen, hans charakter.

Og jeg har siddet og kiggede lidt på dem, og ja, de er da ikke sygt gode,

men jeg ved ikke, jeg var jo også bare sådan gennemsnitstyp.

Altså han får et se i matematik, men det er da også lidt skrækkeligt,

det er der en sensor, der efterfølgeren er gået at sige, han burde være dumpet.

Altså, hans skulle slet ikke have bestået det her?

Ja, altså det virker til, at hans karakter faktisk er blevet skruet lidt op.

Samtidig med, de bare lige bliver klasket op på foresiden.

Og man kan måske godt lidt begynde at forstå, hvorfor der er karakost,

der er måske ikke helt brugt også om pressen, ikke.

Først så bliver han paraderet rundt, og alle skal hive i ham.

Og så bliver han...

Men det skal man jo forfandre, men altså...

Samtidig med at være sådan lidt halvtraumatiseret, ikke?

Og så får Smidt sin karakter op.

Altså, hvem bryder sig om, at alle andre skal se ens karakter?

Og hvis man så også er bedre.

Ja, ikke så fedt.

Altså, der bliver jo faktisk...

Han bliver jo faktisk IQ-testet.

Og han er ikke dum.

Han er ikke dum på den måde en IQ-test, i hvert fald, kan afsløre.

Altså, han har en ide om, jeg lyst til at sige, rumfordelinger, 3 kanten og 4 kanten.

Han kan finde sin slåbånd.

Ja.

Der er noget...

Den ligger på 119-120, hvilket er en lille smule over gennemsnittet i de fleste vestlige lande.

Men...

Man hæver faktisk møndighedsalleren, altså...

Det, der er et ønske om fra den gamle konge, at man simpelthen skal hæve møndighedsalleren,

så man ikke kan blive regent før.

Man er 25, på det tidspunkt var der 21.

Det bliver så ikke til noget, men...

Har de noget med det at gøre?

Ja, det handler simpelthen om, at så kan man da håbe på,

at han bliver måske en lille smule mere voksen og fornuftig.

Fordi der opstår jo sådan en myte.

Det er jo ikke kun...

Det med de der offentlige gjorde det karakter,

at det bliver jo helt almindeligt i svensket viser,

at man skriver mere eller mindre mellem linjerne,

at kart Gustav er småt begavet.

Man vil være i nu, han er også umoden, og han er også dårn,

og han er sådan set uegnede til opgaven.

Og det handler jo blandt andet om, at han måske også,

til en viss grad, tror jeg, rullemakker sige,

bliver svigtig i opgaven i forhold til den vigtige indføring,

det jo er at lære og begå sig som kommende monarch.

Netop måske fordi han har svært ved at tale med sin farfar,

som er så meget ældre, han er jo langt op i firserne, på det her tidspunkt,

så der er ikke nogen enige rapport mellem dem.

De er også meget forskellige.

Kart Gustav har ikke nogen intellektuelle interesseaward,

så afvejernet sidder i piger og sportsvogn og råd i både og sådan noget.

Kender man lidt til i vores eget konghus.

Og farfaren er jo ham der, som Trondt Magræ,

det har lært arkeologi af og intellektuelt og læser bøger og sådan noget.

Men jeg kommer bare til at tænke lidt på, at vi har gjort ikke myndighedsalder,

men altså i Danmark har vi jo også nu valgt at lave en lille justering

i forhold til prins Kristiansa Panache,

hvor det er snit,

Vi skal nok ikke give ham hvad Panache, når han bliver 18,

fordi han er stadig gymnasiet,

og det kan formodentlig,

altså jeg tænker at få nogle rigtig kedelige historier med sig.

Måske har de også tænkt det i konghus.

I hvert fald har man besluttet for,

så for, at der hever man altså lige alern et par år.

Det tror du skal se i sammenhæng med, hvordan Kronprins Frederik selv oplevede det

og blive kastet for løverne, da han var 18,

og hvor han jo blandt andet var på en forfærdelig tur til Tokio,

hvor han skulle på officielt besøg med pressen,

opførte sig, han gad ikke,

han stod famlen over for opgaven,

stakk af om natten og festet i Tokio,

fordi han ikke rigtig vidste hvad han ellers skulle.

Og pressen, der startede sådan set det overlange misforhold

mellem med Kronprinsen og Frederik,

for han var simpelthen ikke voksen til opgaven,

der var ikke, han følte sig hjælpeløs

og der var ikke nogen, der beskyttede ham i den situation.

Han var ikke klar.

Så det tror jeg, de erfaringer, der spørger i danske komhus nu,

i forhold til, at man fornuftig synes jeg,

lige som han har gjort i Norge med Ingrid Alexandra,

deroppe, lige som han har gjort i Højland med deres kronprinsese,

at man siger, vi vinter med den der arpanage,

til vi rent fast er klar til at begynde at arbejde.

Vi skal tænke på, prins Kristian går stadig hvilke tredje gen.

Efter studentereksemen i 6.6. kommer han i militæret,

han består også sørofficerieksemen i 8.6.

Og så studerer han to år ved Uppsala Universitet.

Den 5. september, 1973,

der bliver han altså udnævnt som konge,

og Karl Gustafs valgsbrå lyder for Sverige i tiden.

Men ematiden var jo faktisk ikke rigtig til kongehus, var det det?

Altså, hvordan var stemningen?

Altså, Karl Gustaf, han har været sådan lidt for fulde i dag,

at det første er at blive kaldt dum, og dårn.

Og så vil man gøre alderen ældre,

hvornår han var myndig til at blive kongen.

Så har han nogle skandaler, som gør ham sådan...

Også lidt udsat for, at en del af viser faktisk skriver,

at han ikke burde være kongen, han slækker burde blive kronet,

og at man faktisk også lige efter han bliver kronet som kong,

fretræer ham nærmest alle rettigheder.

Ja, Olaf Palme var jo egentlig foretaler for,

at man skulle gøre svær til en Republik.

Ja, ja, men det er jo sådan en generelt ting, man har at besværre ære til.

Man taler meget mere åben om, skal man have kongehus, skal man have en Republik?

Det er lidt mere normalt at snakke om, simpelthen.

Det var jo, at drønmarkeriet var jo heller ikke så populært,

eller monokide som institution var jo ikke så populært,

de blev konger og drøning samtidig høj hjemme.

Men i Sverige er der bare det, at Sverige har i lange stregten lige præcis været domineret

af socialdemokraterne, og der står jo i det godt og også i stedet væk i de svenskige

socialdemokraterne, som skal tages partiprogram, at man vil have med kongenhuset.

Så faktisk er jeg netop fordi, man mente, at man havde en ududlig kandidat til posten,

som menede, at man ikke nu tænkte, Palme, men lige skal afskaffe det.

De borgerlige partier gik ikke, var stærke modstander af det,

man kunne ikke opnå flertal, som man lavede kompromis, som så gik ud på,

efter han havde været kong i lårs tid, at man simpelthen lavede reglerne om,

så det svensket kongenhus er nu det eneste i Europa, som ikke har nogen som helst

andet en repræsentativ funktion. Det vil sige, vi kender høj hjemme af vores drøning,

der står i spisen for regeringstand, så i forbindelse med drøninger rundt og hun skal

skrive landets lov og sådan noget. Det er den det svensket kongenfamilie helt ud af.

Ja, Olof Palme sagde på det, jeg tror det var i 1984,

der er kun en firebusk tilbage i en dekoration, og det kunne han så åbne bare et

leve med, fordi det skulle reduceres til bare at være det, vi kalder kransekagefigurer.

Ja, ja, det er det jo nu.

Det er meget sjovt at se, hvordan det så var lavet om, fordi, da han skulle åbne deres

regeringssamling deroppe, det første år kongen, der var det sådan noget med,

at det skete overhåst på slottet med kongen, der sagde på søltronen med hermelis,

kåben rundt op, og Olof Palme på en lille skamle ved hans fod.

Ej, hvor griner.

Året efter var det så lavet om, det var et moderne regeringsbygning.

Kongen kom i sit amendlige tøj og var gæst så hos Folkestyret.

Folkestyret havde taget over, han sad ved siden af Olof Palme, som ikke længere

sad på en skamle ved monarkens fod, så man sat sådan set, kan man sige,

man benytte muligheden til at sætte monarkide på blads i forhold til,

at på alle måder gør det til en institution, som først og fremmest

jo fungerer på Folkesnået, kan man sige.

Du nevnte før, Emma, det der med nogle skandaler, fordi han var jo,

ja, det ser jeg nok ved at kalde en partiprins.

Ja, jo.

Han fyrede den af med hurtige biler og damer.

Endnu hurtigere damer.

Endnu hurtigere damer.

Ja, det var da en del historik, altså, han levede det søde liv.

Det gjorde han, hvis du kigger på billeder fra den periode, hvor han var en unge kagel,

så var han jo altså også ret flot og gjorde meget ud af sig selv.

Hvis du er med på BT.dk, vil jeg vil anbefale folk at gøre,

selvfølgelig altså, når vi sender, så kan man se billeder fra både

hans student, der gilder billeder, hvor han sidder sammen med smukke,

svenske blondiner og et par bronetter.

Og han er jo meget pen.

Altså, han ser jo meget mutet ud af sig.

Hvis folk har rige, så er det altså lige lidt penere, ikke?

Jo, det er rigtig en rige mænd af altid smukke, som man siger.

Men det er da ikke... Altså, han er jo ikke grim.

Nej, nej, han er overhovedet ikke grim.

Jeg mener altså, at han er, jeg synes, han ser meget sød.

Sådan er det lidt rundt i ansigtet.

Det der, ja.

Ja, ja, ja.

Ja, meget flot, meget flot fyre.

Men i 2022 møder han altså den borgerlige Silvia Sommerlatt.

Silvia Renata Sommerlatt.

Til UL.

Hvem er hun?

Jamen hun er jo, altså ingen i tysker, men jo opvokset i Brasilien, ikke?

Må de mødes til UL?

München.

I München, ja.

Og det er sjovt, så mange, der mødes til UL i kongerfamilien.

Ikke, men det er altså, hvad det er, som har i det store stedet.

Når man kigger på Kong Gustav, og man kigger på Kronprins Frederik,

altså du måske måske meget undskylde, men det er jo nærmest en en.

Altså nu døde hans far jo godt nok ikke i et flyveløkke,

da han var lige munden og gammel.

Men deres, jeg har lyst til at sige, dele af deres opvækst,

med måske ikke at have det mest, nære og varme forhold til sin forældre,

det er der med at være en partyprins, det er der med at finde en borgerlig,

altså det er der med at have pressen, det er der med at få nærmede hver gang,

og man bliver stille i landsbørsmål, og så var det grimt igen.

Altså der er, jeg synes faktisk, at de er undernatur,

det er lidt, jeg kender til dem, kunne minne få bøfne mig.

Det er ikke helt forkert, synes jeg.

Men hende her, hun er altså rigtig hundetysk brasilianer,

og de mødes til de ulympe i Sklærmønnsyn, ja.

Hun er VIP hvert ende, det vil sige, hun er ansvarlig for VIP-launchen,

og der skal jeg den svenske Kronprins, i jo selvfølgelig også op.

Og så sidder hun pludselig, der er på én meters afstand,

sidder og kigger på hende en kiggert, og det er altså den der skærmetroll,

og så det var til, at de sagde, at de blev forlået og sad i en grønne sofa,

inden på Stockholm Slot, så kom den berømte replik om, at det sagde klik.

Det kan vi lige prøve at høre ham sige selv.

Du har nogle ting, som så, som han har haft at sige, klik.

Og så har du sagt klik hele tiden.

Så?

Og hun fliser og fliser og fliser.

Jeg forstår ikke, at det skidt.

Nej, sådan. Hun bliver også kastet på Ulvene, ligesom både da hverandet.

Over your marriage.

Alexander Manly og Mary Donaldson.

Men hun fortæller faktisk også selv om sit møde med Carl Gustaf.

Det var vejligt gråligt, faktisk.

Jeg var jo der og bl.a.

Og der kommer alle dessa sportsmænd.

De tog det ind. Det var en fantastisk stemning.

Det var en vakker dag. Det var så toppen, virkelig.

Så kender jeg, at der var noget mærkeligt, noget, som tittede på mig.

Og når jeg vendte, så tittede kungen på mig.

Men det var bare en meter afstand.

Min første tanke var, at kanskje han havde vænt på dig.

Når man ser elefanterne, så havde jeg stået.

Men det var en vejligt, råligt sekund.

Vi burde have skrattet det, vejligt godt.

Så var jeg der.

Men romansen er jo faktisk hemmelig et stykke tid.

Det er år, tror jeg.

Og det handler jo om, at de i Sverige var mere gammeldags.

Det var op, at de ville jo ikke gå udtage en borgere.

Der var jo to prænser, altså Dronning Engelsk Brødder.

De måtte den ene blev nærmest forstødt,

fordi han giftede sig borgelig, og den anden måtte går med til.

Ikke og giftede sig borgelig netop, fordi der manglede en i rækkefødningen.

Så hvis på en eller anden måde han skulle træde til,

så gik det ikke af, at han havde giftet sig med sin livslange kærlighed.

Prinsesse Lilian, en engel, blev som hun så senere blevet.

En borgelig engelsk vinde, som han havde mødt allerede i forbindelse med anden verdenskrig.

De kunne så først blive gift, da Carl Gustaf var blevet gift,

og havde fået Sylvia sommerlagt til Brød.

Så var det ligesom vejenbanet for, at nu skulle han ikke bruge, som ræsave længere,

så kunne han få lov til at gifte sig borgelig den anden brensfærdighed.

Og Carl Gustaf gifter sig jo også først.

Det er han selv er kongen, ikke?

Ja.

Så er han selv købt bestem.

Noget andet, der er lidt skjul eller i hvert fald ikke noget, der bliver talet så meget om,

det er jo Dronning Sylvias oppav.

Hun er en tysk kvinde,

og hun kommer faktisk fra en by, som var den første by,

der begyndte at skikanere Jøderne.

Den første by, hvor Hitler, det var han holdt, den første tale.

Det er ligesom den første by, alting.

Det er ligesom, hvor nazismen får sin storhedstid eller først.

Ja, og det er også der, hvor man begynder at tage en masse egen dele eller forretninger fra Jøderne.

Og så bare så den lidt, giv det videre til helt almindelige tyskere.

Hvor vidt de her tyskere så altid lige har væst, at de modtog noget fra nogen andre.

Det ved man ikke altid.

Det er også lidt underligt, hvis man ikke ved, hvor ens ting kommer fra, kan man sige, ikke?

En lille smule.

En lille smule med hendes bare vejr nazist.

Hvis du spørger Sylvia, så vejr han jo så nok ikke rigtig.

Vi ved i hvert fald, at de flygter efter krigen.

Til Brasilien, og vi ved også, at rigtig mange nazister flygte til syd og mellemamerika.

Efter krigen, ikke for, at Jesu kunne blive for fuldt og få sine penge med sig.

Altså helt stille og roligt.

Men historie eller om Prolinga Sylvia og hvordan hendes familie skabte deres formål,

det er jo en, der kommer frem i en dokumentar af den svensket TV station TV4 langs semere.

Jeg tvøler på i vårdag, at der tror jeg faktisk, at man havde deklareret fortiden.

Altså vi husker alle sammen med det meget, som måtte sidde og græde en sofa,

fordi hun var kommet til at tage nogle sjovt tabletter eller et eller andet,

og danse midt i natten der i nove år.

Så rydder man, så er man ligesom for at rydde op.

Men den gang kunne så noget flyve under radaren.

Man følte ikke, at man var nødt til at tage et opgør med det.

Men det kom så frem i den her TV4-dokumentar.

Så kan man sige, at hun kan jo ikke gøre for, hvordan hendes familie har ageret i forhold til anden verdenskrig.

Men det, der blev en sag efterfølgende, det var, at Prolinga Sylvia så begyndte,

der ligger og skriver brevet til TV4s ledelse,

hvor hun lavede pres på dem for at få den her dokumentar taget af.

Så nogle gange kan man sige, at der coverer op værre i en pres forbrugelse.

Som jeg har kunnet læse mig frem til, så er det jo hendes far,

som får fingrene i en jødisk eget fabrik.

Ja, så kan jeg nok få æret på en eget fabrik.

Ja, han dør sig for at sige for fingrene i.

Altså der er jo lidt forskellige versioner, har han betalt for den.

Altså fordi en version er, at han kommer at sige til den her jødisk fabriksejre,

som jo faktisk har overlevet sin lille forretning i mange, mange år,

hvor nazisterne allerede har blomstret.

Men han kommer så at sige, høj her, jeg overtager din fabrik, så får du noget jord i Brasilien.

Så Sylvia's historie og nogen's historie er,

at det er ligesom, at han bytter handen over, men han skulle.

Det var jo en død, han bytte handen på lige vildt korv.

Hvor man i dag siger, det var det jo nok ikke, fordi nazisterne var ved magten.

Du kunne ikke drive forretning, du var et undertryk folk,

du blev sendt i koncentrationslej, så du har bygget din formu på ryggen af et offer for Hitler.

Drålings Sylvia har efterfølgende, og der har hun også åbnet at købe sat en hele avokatkommission,

nærmest i gang for at rente sin familie's navn.

Og det er virkelig mærkeligt, Jacob, fordi som du siger...

Hun ville ikke give sig.

Det starter med, at redektøren, som laver denne her dokumentar,

han bliver ringet op af en fra Bonnier.

Bonnier ejer TV 400 %.

Og den øverste mand i familien Bonnier ringer til redektørene, siger,

Vi hører i denne her dokumentar på vej om Sylvia's nazifamilie,

og hvordan hele deres formu bygger på jøder, der blev deborteret, og hvad ved jeg.

Kan vi ikke drop den?

Og så siger ham redektøren, det kan vi faktisk ikke, og den bliver sendt.

Hvad han også opdager redektøren, det er denne her fyr i Bonnier,

han ugen efter sidder til midter i Kongehuset.

Så der har jo nok ligget noget pres derfra.

Man vil gerne være venner med Kongehuset, og det der, som du også nævner, Jacob,

er, at Sylvia efterfølgende selv skriver et brev, hvor det sådan et...

Hvad er det smarte æg, jeg kender kun tit?

Det havde jo bare været fint at gå ud og sige, hører her.

Min familie, min far, jeg kender ham jo som barn, jeg elsker ham hele mit liv.

Denne her delehistorien, det er noget at være lort,

og det er jeg helt ulykkelig over, at mennesker har måtte gennemgå det her.

Du er helt forkert håndteret, for det var ikke, lad os bare se,

det kan ikke på de vilkår overhovedet blive en lige værd i handel.

Et stykke jord i Brasilien, mit livsfærk, en fabrik, det er klart, at det kan det ikke.

Samtidig er det jo ikke det eneste nasi spølelse, der er i det svenske Kongehuset.

Det handler simpelthen om Princess Isabilla og Kongens far, ham der døde flyvelyggen.

Hun kom fra en stærkt nazistisk familie.

Hendes far var glødene nazist, en af de første til, og det var vigtigt at have adlen og overklassen på siden side,

en af de første til i alle mulige officielt sammenhængel og omfavne af Adolf Hitler.

Helt deres sprølop, og det var ikke det kritik hjemme i Sverige,

var stærkt nazificeret beholdet i Koburg, som var en meget stærk bastion, en naziræde,

det var hun kom fra, og de modtog gøring hjemme i Sverige og hanget ud med nazister og holdt mange af deres færre i nazi i Tyskland.

De var jo ligesom poster på et eller andet, at Adolf Hitler var inviteret til deres sprølop.

Han kom så ikke, men han sendte en hilsen, der blev læst op med stolthed,

og det var jo en anden tid, men stadig, man kan jo ikke rigtig sige, at man ikke vidste, hvad der foregiver præcis på.

Det er helt en evig diskussion, man selvfølgelig gjorde, at man vidste, hvad der foregiver på det tidspunkt.

Sagen er, at Konghuset også har været kritiserede for ikke rigtig at ville tage opgøret med den der nazi foretid,

og sådan set negligere spørgsmålet, men det er med i ordet også negligere offerne for nazismen,

og sige, at det i føler og mener egentlig ikke rigtig har nogen valg at få, når man ikke tager det opgør.

I Sverige har man et, man kan nok ikke kalde det et ordspråd, men man siger om anden verdenskrig, om det må i berætte.

Altså, vi skal tale om anden verdenskrig, vi bliver nødt til at tale om det, så vi kan huske det.

Svær har jo det problem i det hele taget, at der er såkaldt en neutraltidspolitik,

hvor måske det tror jeg, man er mere ind i om i dag, lidt mere en bekvæmlighedspolitik,

hvor de tillod transporter opgæmme, altså troppe transporter opgæmme Sverige til det besættede Norge,

hvor de også solgte hjernmalm og sådan noget, som gik direkte til den tyske krisindustri,

så man har, og nazismen var langt, altså indfaceret langt ind i det svenskes samfund,

meget mere end det var i Danmark, og i sære selvfølgelig også i den svenskere ordklasse.

Og netop fordi de ikke har været besat, så de ikke haft den rentelses proces,

det opgør man af nazismen, som vi så har haft, på grund af, vi var et besat nation,

så man har aldrig haft den, kan man sige, det opgør man af nazismen i svære, som bliver.

Men man kan jo godt sige, at der bliver en del historieforvænskning, hvis udgiver,

som for eksempel ejer, at TV4 begynder at holde historiske fakte tilbage,

fordi vi vil heller være venner med kongehusene, og det synes jeg journalistisk set er et gigantisk problem.

Og det bliver altså svære og svære også for kongehusene i den mangel på transparance,

eller for søg på ligesom at gæmme fortiden, bliver svære for kongehusene.

Vi ser det også nu i forhold til, at der er stærk pres på de lande, der har haft kolonier,

deres kongehuset skal gå ud og undskylde, fordi de blandt andet jo baserer en del af deres ridom,

og deres makt på baggrund af at besidte kolonier over hele verden.

De bliver gift i 86 Silvia og Karl Gustaf,

og de får tre børn, kronprinses Victoria, prins Karl Philipp og prinsesse Madeleine.

Det starter faktisk med at være prinsesse Victoria og kronprins Karl Philipp.

Men det bliver så lavet om.

Ja, sådan så det er uanset køn, den første, der bliver født, der skal være den næste arvel.

Og det er Karl Gustaf ikke specielt begejstret for?

Nej, det er han ikke.

Og jeg tror faktisk slang kendt af vejen ikke, det handler om, hvem vidt det er, en pige eller dreng.

Det handler om, at det er en rettighed, der bliver taget væk fra en af hans børn.

Og han har selv oplevet at få taget rettigheder væk fra sig, eller næsten at få taget rettigheder væk fra sig.

Så jeg tror, det er sådan en gennemgående ting for ham, at det faktisk er noget, der berør mig troligt meget,

at man bare tager noget fra en.

Og måske skriver det noget til anden?

Altså, at vi skal holde os til formerne eller?

Jeg ved faktisk, jeg tror ikke, han er så konservativ. Jo, på nogen punkter, ja.

Men selv også i hans ordspråk, der lyder det jo også, som om, at han gerne vil være mere moderne.

Jeg tror faktisk, det er langt, at han er vejen, handler om, at han synes, det er dyrt uret færdigt,

at der er en rettighed, der bliver taget fra en af hans børn.

Ja, men tilbagevirkende kraft, det er mere en kunstspørgsmålet, tror jeg, end det.

Der er en lille bit smulevis forstået, men jeg tror, at det er rigtigt, at psykologisk, tror jeg, det handler om.

Han jo også oplevede, som sagt, at man tog, altså, at gjorde det til en rent repræsentativ rolle,

uden at spørge ham, ikke?

Og nu gjorde man noget igen, uden at spørge ham, som havde konsekvenser fra hans familie.

For strengt sad kun den lille prins Carl-Philip jo være ligeglad af, at han var to år, eller sådan noget.

Jeg tror, at der også er en af ganske tilfredsmættige i dag, ikke?

Mås natto like.

Mulevis.

Det er Silvia, der er hans store kærlighed, men han slipper jo altså ikke fordi det er det her Playboy-ry.

Det bluser især op i 2010, da bøgen den modvillige Monarch udkommer.

Og denne skrede er Thomas Schøbær.

Hvem er I at have lyst til at fortælle, hvad den handler om?

Nå, men altså, Carl Gustaf, han gik jo nogen gange på stripklubb.

Hvad?

Ja.

Og det afviser han jo, eller det vil sige, der er sådan et interview.

Jeg ved ikke, om I har...

Det har vi lavet lille på gange, jeg lå dig for.

Hvor han intensifierer noget i retninger, det kommer ind på, hvad du mener med stripklubben.

Han bliver beskyldt i denne her bog for dels utroskab med forsagerne i det her ben.

Åh ja.

I'm crucified, crucified, like my savior, save like behavior, like time at pray.

I'm crucified.

Det var jo et ret farvigt band, der havde sin sårhe sted i 90'erne.

Army of Lovers.

Army of Lovers, og de så fuldstændig vidt underligere, sindsyg ud og alt ting.

Og der var altså den her mørke, meget smukke kvinde.

Det er faktisk meget sjovt i den her video, som det her nummer fra før hun møgte Carl Gustaf til en privat middag.

Men i videoen, den er sådan faktisk sat i sådan nogle meget kongelige omgivelser.

Og på tidspunkt parer det, at de er forbi et portræt af Carl Gustaf.

Det er meget sjovt, når man kender historien.

Vi lægger musikvideoen op på Facebook, men det er altså noget med utroskab,

med hun hedder Camilla Henmark, og dyrfester, stripklubber.

Dyrfester? Nå, dyrfester.

Nej, nej, nej.

Ja, altså, de fyrer den af.

Ja, vi ved ikke noget om dyr, vi ved ikke noget om dyr.

Men han bliver selvfølgelig konfronteret af pressen.

Hvad har dette her nået på sig?

Og det afviser han totalt med de herovre.

Men har kungen nogen sin varer på en sådan klub?

Hvilken typ af klub, da?

Strip eller sexklub?

Nej, nej.

Jeg tror faktisk ikke, nej.

Ja, man skal virkeligt ælge, som vi, kanskje, er nogen af, som har haft tunet vores vare i Paris på sin tid.

Der er en fuld bargeriet, til eksempel, som er ganske letklædda damer.

Og det får jeg at lære kende, at det har været for mange år siden.

Og de her er opgifterne, som er fint som privata tilställninger, eller det er for at komme et letklædda damer.

Det stemmer altså ikke det heller.

Nej, ikke det, hvad jeg prøver at møde med i hvert fald, nej.

Men skal jo se, at det her kan...

Hvis man satte en ekspert, eller P.R.K., eller sådan nogen, som jo har skrevet en bog om,

og hvordan man kan afsløre folk lyver, så er det prototypen på, at menneske, der lyver.

Og tunge kører ud af munden, og blikket flakker rundt.

Også det der, har du nogensinde været på en stripklub?

Nu spørger jeg bare dig, Emma, har du nogensinde været på en stripklub?

Nej.

Okay, okay, jeg sku spørg.

Men måtte jeg have en kæmpe, men jo godt huske.

Og han svarer jo sådan, at...

Du sender sig på gøn og menger.

Nej, og han kigger lidt sådan, hej, og nej.

Det tror jeg ikke.

Men også bare det, han starter med, at spørge, hvilken slags klub hold nu kæft.

Han skulle vinde tid.

Men han har været i Paris.

Ja, og på Folie Berger, som er snart et røvsyg, Moulin Rougeak,

de sted med nogen, eventuelt nogle barbryster, det er nok det, det kunne blive taget.

Nej, kongen har, og Camilla Hennemark kommer øvet ud,

for hun vil gerne fortælle sin del af historien.

Altså, elskerenen kommer ud, rent faktisk og bekræfter,

at hun en overrække eller et års tid var.

Carl Gustafs elskeren, de mødtes til en middag, starter med, at de godt kan lide hinanden.

Hun siger, han er en meget morsom mand.

De havde det sjov, men det var også noget med berøringer under bordet, og så noget.

Og det udvikler sig så til hastige møder, en gang imellem altid sådan private lejligheder,

der er altid nogle sikkerhedsvagtere lige nærheden og sådan noget.

De lejer med fantasien om at stikke af fra det hele til en ødeøde.

Det er jo klart, han er boendet op af sin forpligtelse og hjem på sløjtesider.

Der er en dronningssil, vi har sådan noget, så det er jo en fantasi.

Men til sidst, synes hun faktisk, at det bliver så uværdigt,

så de i en eller anden form for fælde ser overenskompsfinder ud af det,

nu ophør den her affærd.

Men den kommer så ud i den her bog, som jo er arde på alle mulige måder også,

fordi det er også historien om, hvordan der er en givløde,

efter i købelvandet på det, eksisterer billeder af Karl Gustaf

fra nogle af de her seriangere, som er nøjne af damer, som ikke er hans kogen.

Og der er en gangster, en af de, som han er alvorlig en gangster,

han siden bliver lagtet i sin egen bil, men der er sådan en gangster.

Er han død i dag?

Ja.

En gangsterkonge, Mille Markovic, de har en stor joslavisk mafia,

som kommer ud og siger, at han har beviserne på det her billede,

som rent faktisk kommer i afternbladet, tror jeg, hænder,

men hvor de mener, at der taler om et faldsom.

Men det, der er lidt mere pinagtigt, det er, at der også eksisterer

optagelse af en af kongens venner, som forsøger en givlige at forhandle

med en livvagtig, Mille Markovic, og udleverer.

Tror ikke, man både siger en givlige, han forsøger at forhandle,

og det kan man høre, plus han også undskylde det efterfølgende.

Og det, der er det, vi kan med den optagelse, det er, at den fremgår det,

at kongen havde kendskab til hans forsøg på at eventuelt betale 2 millioner kroner

for de billeder deres, igen The Cover Up er værd, måske i virkeligheden,

er lige så slem, som selvegærendingen.

Så der er ikke nogen tvivler om, at Carl Gustaf har lavet det vile liv i 90'erne.

Han forsøger at, ligesom med en pressen til ro, synes jo,

det er stærkt ubehageligt, at han er kendt efterfølgende,

men forsøger at med en pressen til ro ved at holde en pressekonferens i forbindelse

med en eljakke, hvor Kronprins Frederik er jo da også stille sæt.

Man, hvor han forsøger at sige til pressen, nu tøkker jeg,

at nu venter vi blot, som ni også gør i et eller hedninger.

Altså nu vender vi blad, ligesom i jo også gør.

Vi skal se fremad.

Det siger han meget tit, kongen.

Vi skal se fremad. Der har lige været et sindssygt godt intervjuurek i svensk fjernsyn,

hvor han også i ørtet er den meget mode i, så han lige bliver sport til det her med kaffepigerne.

Og hvor han straks igen går fuldstændig, altså han bliver nærmest tals,

Men forsøger at sige, hvad mener hun med det, og hvad vil hun med det?

Men der var også noget presse.

Der er en kvinde i en dokumentar, der ligger på Discovery.

En lidt kobulent, gråhård kvinde, som sidder i noget.

Altså det lyder lidt som om det er billede blad.

Svensket Dormtidning.

Dormtidning, tak.

Og hun bliver så kontaktet på et tidspunkt af adjudant.

Eller en god ven af Carl Gustaf, som ringer siger,

Ja, god dag, Ulla.

Nej, hun hedder ikke Ulla, hun hedder et eller andet.

Og hvad har I tænkt?

Jeg skriver om denne her sag, og så siger hun, ja, men vi har tænkt, og så skriver det mega sønt.

For Silvia, de to ligesom kvindevinklen.

Det er bare et dameblad, henvender sig primært til kvinder.

Nå, okay, jeg er fint nok, og hvis Telsvede har i hej, og hun sidder og tænker, holy fuck,

hvad det var, det ville jeg opkaldte, jeg lige, og så ringer telefon kraftet mig ind.

Ja, hej, det er mig igen, jeg sidder stadig sammen med Carl Gustaf.

Øhm, hvad synes du, vi skal gøre nu?

Og det blev jeg faktisk, så sætter jeg til en gær, normalt vil jeg måske sige,

det må jeg sgu selv lægge råd med, men hun går faktisk ind og begynder at rådgive dem.

Og hun siger, jeg synes, at du skal tage Silvia under armen,

og så skal I gå ud i skoven i jeres hage, et eller andet sted,

og gå en tur med jeres hunne, og så sætte det ud som om I er to i rigtig glade.

Og ikke nok med, hun siger det, så laver hun historien hendes blad,

går så ud i den der skove og tager billeder af dem og laver historien om,

og nu er de glad igen, undskyld mig, hvad fanden er det for en måde at drives journalistik på?

Nej, men da kan jeg jo ikke overraske nogen.

Det er jo mega pinnigt ting, hun sidder og fortæller det der.

Hun sidder og bare fortæller det, jeg ved ikke, om hun er stolt,

eller hun har fået opkaldet, fordi at hun så respekterer kongehuset mellem,

men det er jo dybt besart, at når pressen begynder at blande sig i...

Ja, og blive aktør af en sag.

Fulstændig.

Men samtidig beviser det jo, hvor langt ude kongehuset var,

altså hvor hårdt press han var under, og hvor højt han var.

Hvor højt han skal tue ud over pressen, fordi helt alig så dårlig bliver han altså trådselt.

Åh, men der var altså det var også i den periode, hvor der reelt stod på forskellige bladet,

forsiden af forskellige bladet, at kongehuset burde afskaffes.

Det er jo en reelt steder, man jo lov til at synes.

Jo jo, men altså meget mere voldsomt, end vi nogen siden har oplevet herhjemme.

Altså det var en reelt krise, hvor der var far for, at kongehuset stod.

Og det forstod man vel?

Det var besøgneligt, at det var politikere, som i det, han skulle gå af.

Så ville jeg da også sige, at nu det skulle få en svalt.

Altså fordi vi heller så så mange jord, og slottø, og apanage, og fester, og pisse og lort.

Der må jo også være mening med gældskaben.

Der blev en kæmpe krise ud af det, og det er jo blandt andet, for sådan er det jo vant,

som man bryder sig om, der er lej, så skal kongefamilien jo være nogen, man respekterer, og som er et ideal.

Altså de lever jo af, og jeg plejer at sige, det er vores det stærkeste heteroseksuelle symbol, vi har.

Altså fordi det er baseret på familien og aflen, og den lykkelig familie, far, mor og børn.

Det er billigt, vi ser på alle postkorten, og som de skal udstråle, når de står der på balkongen, og vi vinker til dem.

Det er en del af deres fysionomi.

Så hvis det billigt viser sig ved hans løgn, så begynder det jo at skrive i fundamenterne, ikke?

Så lever det ikke op til det, som folk forventer. Er dem til set på postkorten?

Jeg spiller lige, hvad han kan gøre, så har sagt om medierne, og så oversætter du bagefter, ikke, Jakob?

Drottningen skulle jo gå med kunden, og det er vi har set fuldt kaj.

Hvem må drottningen nu?

Ja, du, om du er som en frågan, så skulle jeg sige, at hun er jo jæte dårligt, og jeg tror faktisk, at din oplege, for når han lægger sig af, hendes øvrond tror jeg faktisk, at det er så alvorligt.

Det er en meget svårst job, det at tænke til, at man hele tiden bliver lidt fløjliggande i media.

Jeg har jobbet så godt, jeg kan efter mit formåga og kraft, men om det bliver fløjligt, at alt, hvad man gør, så bliver det ikke alt, kansk'e.

Men at få toglerne hel del, men det sliter hurtigt, det sliter faktisk.

De er ude i en skov, og så skulle Drønning Silvia have været med en journalist spørger, hvordan hun er syg.

Og så siger han, nej, hun har været til lagen og fået skåret ørene af, og det er jo meget svært at passe i det arbejde, når man har fået skåret ørene af, og det står ellers, hvad siger han?

Og det er jo selvfølgelig en joke, som viser hans faragt for pressen, som han siger i den efterfølgende lille bid taler om, at han har ikke, eller han er...

Det kan være svært at arbejde, det kan være svært at arbejde, pass i et arbejde, når man skal få fået fløjet i.

Kan vi også bevinde jer, at det er måske et ret stille og roligt spørgsmål, hvordan har Drønning Silvia det, vi hører hende syg, så hun måske siger, at hun ligger og har en snue, men vi håber, hun er på ben i næste uge.

Jeg har aldrig rigtig forstået den, det der behov for at være så uforskammet, når man egentlig lever på ryggen af alle andre mennesker, og deres interesse.

Ja, men jeg tror faktisk, jeg tror, Kalko Støndesvær er virkelig misforstået.

Er han prøvet at være måske?

Ja, det tror jeg ringer faktisk kan gøre.

Altså, jeg tror ringer faktisk kan prøve at have sådan lidt et kammerat, lidt forhold til pressen.

Altså, han prøver at være sjov på sin ældre dage, efter 90'erne prøver han i stigende grad at være lidt morsom, når han mødes med pressen.

Måske det er et forsøg på at distrinkse dem en lille smule, måske det er faktisk også et forsøg på at have et eller anden forhold, når nu det ikke gået skidt godt ellers.

Men han siger også, at han brøder sig ikke om pressen, og det handler også om, at han simpelthen ikke brøder sig om at blive udspurt, og han er meget privat og hemmet.

Og han brøder sig ikke om, at der er nogen, der kommer om en lille smule nær, han brøder sig heller ikke om at blive fokroferet, det afskyrer han.

Og det kender vi også hjemmefra. Vores egen kronpræns har jo lidt af det samme, at han har det mere far i flent og i forsvarspositionen, og man egentlig bare i mange tilfælde kunne sige det er et rigtig godt spørgsmål.

Forstår godt, du stiller det, men jeg tror også, der er forståelse for, at jeg ikke kan svare på det her dag.

Der har også været en del ruderi deres økonomi.

Man har fået noget af, at familien har en helvedsmasse lejlighed rundt omkring i Stockholm, nogetbord i hoffet, medarbejde, familie og venner i.

Noget bliver udlageret, der er nogle forskellige, der er et guds, for eksempel det koster om kun 1000 kroner om året, folk er begyndt at grave lidt i.

Hvordan i alverden kan man have kæmpe guds med, jeg ved ikke hvor mange kilometer jord omkring, jeg kan tage jord, og det koster kun kongerfemilien 1000 kroner om året.

Og der er en stor lukkighed omkring deres økonomi, og den har kaget guds der også flere gange, ikke udtryk for, at det rager ikke andre.

Men måske er det også en af de sidste ting, han kan kontrollere.

Altså, når alt andet er taget fra ham, så kan han dog stadig vil kontrollere hans egendom, og hans økonomi, og ligesom holde det lukket og væk fra alle andre.

Men det er jo den der evige diskussion, som vi har også forudset, og vi får hjemme på et eller andet tidspunkt i forhold til, at hvad er konghusets egenprivate økonomi, hvad er det, som vi andre betaler for.

Jeg synes for eksempel, det er meget relevant af fru Jønsson i Nordsjørpenge, hun ved om Dronning Silvias Birkenback at købe fra Skatepenge eller sin egenpenge, for eksempel, for at nu bare tage et eksempel.

Den der samme blanding af økonomi, som...

Det var en her midtaske til, jeg ved ikke om du har 1,5 millioner kroner eller andet, at det er fuldstændig.

Ja, men hvis det er hendes egenpenge, så må hun jo selv om det, jeg vil sove vidt det, men hvis det er Skatepenge, er det noget andet, ikke?

Så den der marken på deklarering af, hvad pengene egentlig går til og hvor meget der var privat økonomien, hvor meget der ikke er, kommer vi nok til at kigge lidt på, på et eller andet tidspunkt.

Han er råd, så ud i nogle enkelte andre og skandaler. Han har hyldet sultanden af Brunei, en diktator, men han var så god, fordi han tog imod folk på sit palas, og han optalede faktisk Brunei som et af de mest åbne samfund, man overhoved kan tænke sig til.

Og der vil jeg bare sige, jeg kan faktisk godt tænke mig til enkelte andre.

Og så siger han noget andet, og vi som var gæster, vi har oplevet ikke noget.

Nej, nej, det gjorde jeg ikke nemlig.

Men det der var jo kæmpe problemer. Han havde gjort mange andre sindssygt ting, jeg sagde andre, fordi han taler tit udenfor manuskript, om man tog kraft, om Ulvejagt, det er meget, kunstpå selv.

Han har også kritiseret Gro Halen Brunland, der var en norske statsminister. Det gav også en krise.

Om seler.

Om seler, ja, noget babyseler.

Nå, men det var, han synes det var en søvinderi, at nogle bankede seler, ja.

Men den der Bruneikriset, den gav simpelthen, det var alvorligt, og det gav virkelig, det bekræftede mangens vinskere, som vi forvejede, ikke, brød som monakid i, at det kong var verdens fjern, og overprivilegerede.

Og det er hans menings, altså menings, i meningsmålinger, restlede monakid på plejtet ned.

Han blev rød af tsunamien.

Ja, det skal jeg love for.

Fordi året efter, det her var i 2004, denne han Bruneik katastrofe, 2004, redde han den, fordi han holdt en meget personligt tale.

Sverige var jo, der var mange svenske turister i Thailand, da Solame Enramdi i hvordan jul dag 2005.

Ja.

Og efterfølgende var der en stor mene, højtidligt i Stockholm, hvor kongen så talte til de efterlatte fra offerne, og hvor han jo holdt en meget, meget smuk tale, må man sige.

Hvor han for første gør.

Jeg har start natten, og så kan du måske tale om, hvorfor den lige var så fin.

Min pappa omkom i en flygoglykker, når jeg var mycket liten.

Så jeg har været, hvad det betyder, at vækse op, utan en pappa.

Jemført med det mange andre barn, havde jeg det sikkert bra, men for et barn, i en forlorad forældre, altid oersætlig.

Der kunne man i hvert fald ikke misforstå ham, og der kunne man måske især deltid også mærke ham.

Og så siger han noget, der var meget smuk, det er, at jeg er kongen, og i eventyrerne er der altid en kong, men i modsætning til kong i eventyrerne,

så kan jeg ikke gøre det godt i dag, fordi tabet af en forældre kommer man aldrig over.

Det var meget smukt, og en ganskelig personlig, altså den her meget hemmede mand, som ikke lader nogen trænge ind på lige ud af sig.

Og det kan jo være lidt svært, hvor vores andre rådning er meget mere åbenmånd i forhold til, hvad hun tænker og føler, og hvordan hun har oplevet ting.

Men hun ved lige præcis også, hvor grænsen går. Karl Gustav har helt tydeligvis et manglene opgør.

Han har aldrig været til psykolog, når han taler om psykologer, og er det nærmest med foragt.

Det klager jeg selv, siger han.

Men måske, når man ser ham, tænker han, måske skulle du ikke have klaret det hele selv, og været sig alene med nogle bearbejde trauma,

for han er stort set ude af stand til at tale om sig selv.

Nu har Karl Gustav forløbet klaret 50 år som kong, og det har været nogle turbulent år, ups and downs, kan vi vist roligt sige.

Svenskerne har i periode tilgivet ham, som for eksempel i 2004, men har også oplevet og ville vælte monokidigt i 2010 og elvede.

Skal vi lige sige, hvor populært er det?

Det er altid sjovt lige at sammenlige med os selv.

Mås egen drøning har siddet 50 år på tronen, efter 50 år er hun jo så sindssygt populært.

Altså 80 procent af danskerne går ind for monokid, og 88 procent synes hun har gjort et godt stykke arbejde.

I Sverige er det den sindssygende måning, at det trods alt kun var 54 procent, som gik ind for monokid.

Ja, det er nemlig ret lavt.

Det er en pænt og ikke voldsom, men pænt og stødt op i bakken, fordi Cargusta, efter sin storiske padder, har formået at holde sig på stigen og holde sig nogenom i ro.

Og hvis du sidder længe nok, så bliver du jo den der konstant, du skal være, så de har også vendet sig til meget.

Men i alle meningsmålene, hvis man spørger, så er det hans datter, Grumprincesen Victoria, som alle sætter deres lid til, fordi hun til synerne bare har den.

Og hvad er det for et monokid, han efterlader hende, gør han det faktisk ret nemt for hende?

Han gør det i hvert fald nemt for hende at blive mere populært, men han er jo faktisk selv sagt af flere omgange, at Victoria er mere flitig, og hun er dygtigere, og hun er meget mere klar til opgaven, end han nogensinde var.

Hun har det hele, hun har intelligensk.

Han laver også kun 27.

Det siger ikke, at det er et barn, men hun er også flitig.

Hun kan godt risikere, at det bliver jo som sagt gamle bærende dødderne, hun kan godt risikere, at hun bliver rimelig gamle før, hun ringer først og kommer til, han kan leve mange år endnu.

Men hun har det, der skal til, altså hun har den kommunikativ evne, hun har en varme i alt hvad hun gør, som man kan mærke, en regulær aksept og entusiasme for job.

Og en situationsfornemmelse, som gør, at hun ved lige præcis, hvad hun skal gøre, lige præcis, hvad hun skal sige, og ejer til synet, at i hvert fald venten, det er rigtig alegg, at det må være rigtigt, for jeg tror ikke, du kan fægte, du kan fylde, som vores egen rålinge sagde, du kan ikke spille en rolle, du kan fylde en rolle ud.

Og det gør hun, hun ved instinktivt, hvad der er rigtigt at gøre her og hvad der er rigtigt at sige her.

Hun bliver, jeg tror, at vi kommer til at opleve, når Karin Gustaf engang ikke er der længere, at det svenske monokip bliver mere populært.

Det tror jeg også.

Tusind tak, fordi I kom, historiker Emma Rønberg, ja, bærlængskes kulturkommentator, men i dag er også, jeg vil gælde videre.

Kongehus.

Kongehus.

Expert.

Ja, kæmpe vej ekspert.

Vøn.

Tak til sig.

Tak til sig at fægge, som produceret, vi er jo tilbage igen på fredag, hvor vi sender det, vi taler om fredaglokken 14. fullstændig, som altid, og det kan du finde på btd.

På bt's Facebook-side, det vi taler om, og hvis ikke du ser med live, så er det altså på iTunes og Spotify, så hvor du ellers hænder din lyd.

Så tak fordi du lytter mad, og det håber vi gør igen.

Hej då, Ali, håb bare.

Machine-generated transcript that may contain inaccuracies.