Det, Vi Taler Om: Den, vi taler om: Kåre Quist

Du lytter til den, vi taler om. Din hvert er dit opmand.

Velkommen til Danmarks lille, men helt klart bedste portrætmagasin.

Velkommen til BT, hvor det er blevet tirsdag efter en meget velfortjent weekend.

Og hvilken weekend.

TV-visens anchormand Korkvist har været i Gilelei Badehotel med det, der måske er en slags ny kæreste.

Selv kaller han det godt selskab, og det er jo i sig selv veldig dejligt.

Problemerne opstod, da ser hørt tot billede af deres ankomst til Badehotelet.

Og da en journalist efterfølgende kontaktede verden og trygte historien.

Så brød helvedes balade ud. Korkvist var vred over metoden, hvor på billederne var blevet taget.

Og han følte sig, har han efterfølgende forklaret, afpresset til at lave de her billede trygge.

Der er både blevet truet med potentielt sagsanlæg mod ser hør.

Og det blev i presselogen POTIVITIV 2.TV2.

Det diskuterede rimeligheden af paparazzi, og Korkvist er på Instagram råd til tasterne.

Og har delt en masse mindre rare erfaringer med underholdningspressen i sig dels højre.

Chefredakteur Nils Pindborg er rimelig rolig, han håber lige frem på et sagsanlæg.

Så det kan blive afgjort af rettens domstol og altså ikke folkets.

Men hvem er TV-avisens angermand Korkvist egentlig?

Det skal vi høre lidt mere om i den her udgave af den, vi taler om.

Og så skal vi selvfølgelig også kigge nærmere på de meget kedelige erfaringer,

som Kork har gjort til med udebladenspressen.

Og de er meget voldsom, men også en meget interessante beskyldninger, han kommer med.

Og det er lidt senere i programmet.

I studiet, der har jeg tidligere chefredakteur på Ekstrablad Pårn Massen.

I dag selvstændig, du har dine eget...

Ja, min eget lille firma, som hjælper folk med at kommunikere.

Ja.

Ikke sådan nogle, ligesom korre, men erhvervsliv.

Og så deltager jeg i den offentlige debat, som det hedder.

Ja.

Og så har du også en podcast med...

Hej, med Sisse Sejer på sommerferie i øjeblikket.

Okay.

Men den sommerferien må jo sluttet på et eller andet set,

så det er jo en af de fede ting ved at være selvstændig.

Man afgører selv på, når sommerferien slutter.

Det er rigtig min startet i denne her uge.

Men det er dejligt, at du er her i studiet.

Og på telefon hele vejen fra Washington, der har jeg bærlængskes USA-kospondent Jakob Heine-Ljensen.

Velkommen til dig, Jakob.

Tak, skal du have i det.

Du går godt i gennem.

Kan du høre også?

Jeg kan sagtens høre ja.

Det er godt.

Jamen, jeg kommer til at vente tilbage til dig, Jakob.

Hvis der er et landet, så må du selvfølgelig altid bryde ind.

Jeg ved godt, at det er lidt svær på en telefon,

men du gør det i det bedste.

Det er så fint.

Paul, hvor møder du egentlig,

eller hvor stødede du på KQuest første gang?

Jamen, det gør jeg i starten åldrene,

da jeg er chef-fordretør på Elsterbladet.

Han søger job hos os.

Han har på dit tidspunkt været chef-fordretør for en gratiservis.

Uroband.

Ja, og han vil gerne have et gravet job.

Jeg møder en ung udgave af KQuest,

som er ekstremt dedikeret til den undersøgende journalistik,

som er superarbejdsomt, totalt ukroket.

Han er sådan en typ, der også gerne tager en lød og søndersmagt,

hvis der er en anden, der er syg.

Og så kender jeg hans bror på dit tidspunkt sværere kvist,

så er han lige praktikalt på Elsterbladet,

der har været det et stykke tid på dit tidspunkt.

Du siger, at han er meget arbejdsomt eller meget dedikeret.

Hvad var han funktionalist på Elsterbladet?

Jamen, han var den, som, jeg tror også,

det har han været god til siden.

Han kan få folk i tale.

Sådan har han en meget vindenevæsen,

og selvskurtende, når de var de mest,

altså nogle typer, der havde snydt og bedravet,

så kunne Korre alligevel kogde at få dem i tale

og få et par talestrejer fra dem.

Han var sådan en dogeopner?

Ja, det var han.

Altså jeg husker mange episoder,

men jeg tager, at det er helt umuligt at få nogle af de her skurke.

Der er sådan nogle spurglige spekularen,

der er nogle, der havde snydt, gud og hver mand.

Dem fik Korre glad og gerne til at sige noget til Elsterbladet.

Hvad troede du, at han var drevet af?

Hvad var dit indtryk af?

Jamen, han var drevet af.

Det kunne jeg mærke, at han ville gerne afsløre ting.

Han ville gerne vise den der side af verden,

hvor der er nogle mennesker, der altid helst vil dække over tingene.

Han var ikke til de bløde historier.

Altså Kongehus, der troede jeg virkelig,

han allerede dengang var lidt imod i Kongehus.

Jeg kan faktisk huske, at han lavede nogle kritiske historier

på Kongehus også.

Det var så gået over med tiden.

Ja, det må man sige.

Jeg tror ikke, at jeg ser et mere leftlænde tv,

inden på det er Kongehus dækning.

Nej, altså hvad man vil sige, der er sket en forandring.

Det er så meget, det er sagt for lysk.

Så var han meget sjovt, fordi han var så,

da han havde været på Elsterbladet, tror jeg,

har landet to år.

Han havde fået nej til et job på bærlenske tiderne tidligere,

da han havde lavet urban.

Det havde været meget naturligt, at bærlenske tog ham over,

han havde kun fået en lande frilangskontrakt.

Så han ville gerne vise bærlenske, at han var god nok.

Han sygte et job ugenbart, uden jeg viste.

Og fik jobbet.

Når han sygte...

Hvis han var også dig, så sygte han job på Bærlenske.

Ja, ja, så kommer han til mig og siger op.

Så siger jeg, at det kan du godt glemme, kamaret.

Altså, du får ikke lov for at lave Elsterbladet all fortidligt.

Så revrer jeg hans kontrakt med Bærlenskår.

Og så er jeg til, om du fortsætter.

Det gav du om sådan lidt højere løb.

Ja, han fik nok lidt mere, og han fik i øret også et ansvar.

Blivet sådan en bobleleder for den her gravegruppe.

Og det var han også ganske god til.

Jacob, hørte jeg dig i Pipe på et tidspunkt?

Ja, jeg ville også bare til for, at det fuldstændig kan genkæmpe...

Hvad havde det på, så den billede af Korg?

Jeg tror, i min generation er nyudklægget journalister omkring midt-nullerne.

Der var Korg sådan nærmest en lidt ikon på Elsterbladet, netop fordi,

at han var den her meget kontante, meget afslørende journalist.

Så han var også sådan en, man i den grad talte om,

i den tabluyde del af journalistbranchen.

Og jeg synes, jeg var også en journalist, der så meget op til ham.

Og jeg kan faktisk huske på det tidspunkt,

der gav jeg enormt godt over på Elsterbladet.

Det var på BC på det tidspunkt at arbejde med Korg

af samme grund fordi, at han havde den her meget kontante image.

Jeg vandte en artikel fra 2007, hvor han faktisk skriver om Kongehuset.

Jeg kan lige læst lidt op. Den første setning,

Kujonprins af Danmark.

Experter ryster på hovedet af den konglige tavset om OL

og kalder frede naiv.

Altså, det er en lidt...

Det er lidt andet stil.

Og det er jo en vild udvikling, fordi jeg tror,

for et års tid siden, da tror jeg netop,

at jeg faktisk rejste en kritik af Korgs håtering

af Kongehuset på Danmarks Radio.

Altså, det er to år siden i forbindelse med,

jeg tror, det har været dronningens 40-års fødselsdag,

hvor jeg synes nogle gange, at Korgs journalistik på Danmarks Radio

går over i sådan en form for jubelrøjagisme,

som jeg namens var chokeret over,

og han talte så namens ned til, hvad havde det befolkning,

på sådan en måde.

Husk, at I hører, hvad der sker i Kongehuset.

Husk, at vi er til dronning.

Sådan var det ikke for eksterbladet.

Jeg vil godt læse lidt videre fra den artikel,

som altså har Rubrikken Fredertørig sige noget.

Han skriver blandt andet,

han snakker jo sort.

Selv efter snart 40 år i Rampelyse af Kronbrens Frederik,

stadig en elendig kommunikator,

han taler ofte fuldstændig sort,

der er nogle kilder på, som siger, at han taler fuldstændig sort.

Han er ganske egentlig ikke i stand til udtrykse,

sammenhængende og flydende, han taler sort, siger,

det er så en fyr, der hedder Klaus Køller.

Det er sådan et retor, ikke?

Ja, han er ekspatisbror og kommunikation,

vi køber hans universitet.

Og for at laves nogle tale, stræk, citater,

hoffet mener til sydenladende ikke,

at det er en del af Kronbrensens almenig danselse,

at han skal træne i kommunikation.

Så rimelig hart, Korre.

Prøv at høre, det er en af de mest videre under de ting,

ved Korre, fordi når du nu læser det op,

er Korre adopteret hele den der måde,

er ikke der blevet talet på, skrev på en ting.

Han var faktisk sådan hermestrammet op,

det kan man jo også se her,

hvis man nu skal være lidt færre over på Korre.

Det måske er der ikke så underligt,

at han så adopteret hele den der leftende

Danmarks radio-stil efterfølgende,

det er sådan de gerne vil have det der.

Men på ekstrablad laver han jo faktisk rigtig mange afstøjende,

du nevner, at han er i den her gravergruppe,

og det er jo lidt ligesom Jacob,

jeg kan også godt huske,

Korkvist er the shit over på ekstrabladet,

og lavede nogle virkelig dagssortenssætende historie,

kan du huske nogle af dem?

Ja, det har lavet en samme, at bruger man sværere kvist,

hvad man fandt ud af,

at man kunne i virkeligheden meget nemt skifte identitet,

altså man kunne opbygge en ny identitet,

man kunne forlade et kørekort,

et pass, man skulle bare gå tilbage til et kirkkontor,

og se, at man havde smidt sin dubst og test vægt,

og så kunne man forlade et falsk identitet,

altså pass eller kørekort.

Og det var jo sådan en, altså på det her tidspunkt,

en total bombe under hele systemet,

fordi hele terroristen var i fuld flore og så videre,

at det var så nemt at gøre det,

kom der en kæmpe rads af ud af,

men det var sådan sværere og kore,

brødderne der i fællesskab,

ligesom kore var jo i øvrigt den pæne de to,

altså det er bare noget til...

Hører jeg det at sige, at sværere var grimt?

Nej, overhovedet ikke,

men sværere var en lille smule mere huske,

de skulle så på et tidspunkt til deres mormors,

en eller anden guldbrødder eller sådan et eller andet,

og så sagde jeg svær, at du kan kraft der,

om der ikke kan komme hjem til mormor,

og se sådan en der ude i kore,

og han er jo nyklippet, altså jeg fik sværerslændende ned på

Instagram, at regningen kan blive klippet,

så de begge to kunne se overlig ud,

når de kom, og det fik han stort,

så jeg fik et takkakort for mormor,

over, at det var...

Hvis de var blevet klippet.

Hvad du keder af det, da han så sager,

fordi han får jo faktisk tilbudt et job

på eksterbladet,

undskyld på DR.

Ja, men altså der skete jo det,

at jeg var væk for eksterbladet en kort periode,

halvandet over, at jeg lavede en grædsevist,

det havde 24 timer,

og i mellemtiden, der var kore,

avanceret fra at være så en boble-leder,

Graveshørenlis,

til at han var redaktionschef, altså rigtig chef,

for en større gruppe,

og planen var ligesom, at han skulle have været endnu større chef,

for jeg ville bare se, at jeg kunne sagtens se kore.

Hvad var han for en chef?

Jamen han var jo så meget involverende,

altså han gik jo altid for os selv,

altså han var sådan den der chef,

som selv lige kan ringe op til nogen,

og få ligesom den afgørende kilde i tale,

den som var god til også at køre til medarbejderen,

og så var han meget socialt, altså,

hjælp folk med alt,

hvad de for, hvad der foregik,

og så var han, da jeg kom tilbage,

der havde en ambition om at blive en kæmpe stor chef,

på eksterbladet,

og når man kommer tilbage, som jeg jo gjorde,

og planen ligesom var, at nu skulle der rudes op,

og laves om, og så videre,

så var det sådan ligesom,

at vi mødte til at roligt nu, alle aftaler,

og sådan set aflyst,

og så går der ikke så lang tid,

så forlader han det eksterbladet,

der går til Danmarks Radio.

Det var jeg ked af, altså,

fordi jeg synes, det har været en fed type,

men da han går, så tænker jeg også,

at det er meget godt lige at udlåne folk,

et par år til Danmarks Radio,

så er han samt bare der og gået,

og gået med troligt mange,

vi plejer at vede om, der gik 5, 6, 7,

eller 8 måneder, inden de der

typer, der var kommet til Danmarks Radio,

men han kom jo ikke tilbage.

Jeg tror faktisk, den der,

jeg lystede at sige pylsebræg,

altså den kåre, som jeg kender fra eksterbladet,

som jeg ser nu på skærmen, de to helt forskellige mennesker.

Ja, men han startede jo i Danmarks Radio,

med at lave eksterbladet i stik,

og det var han jo supergod, han lavede,

i programmetet Content,

hele den der kødskandale,

som var, at det kød,

vi fik var noget gammel ord, det var ham,

og han blev ved, og der brugte han

alle sin eksterblads

metoder og lærerdom til,

og lavede den der journalistik.

I min øjne, der var det hans prime som journalist.

Også om han altså også får,

eller hele holdet formod af,

får tv-prisen for,

det er tilbage i 2006, hvis der er nogen,

der skulle have klemt, i 2006,

der starter det,

uanskeligt populært,

bliver kaldt kødskandalen.

Det er Content,

som afslører omfattende

handlemetonsvis,

af gammel køde fra,

noget, der hedder tulinkødangro.

Og det viser sig,

at fødvearmyndighederne altså ikke har

kontrolleret tulin i fire år.

På det tidspunkt,

der skulle man egentlig kontrolleres hver år,

så har Lars bare fået

åbenbart lavet en landaftag med sådan noget,

og så har der ikke været en gang i et år

over med visse virksomheder en gang imellem.

Og lige pludselig så viser det sig,

at det er blevet ret lus.

Det er ikke bare nogen, der er blevet sprunget over et år,

der er nogen, der er blevet tjekket i fire år.

Og der ligger bunkevis af

ubetalte bøder fra

virksomheder, som altså

har husket med deres hygiene og sådan noget.

Man finder, at vi det husker,

65 kilo ton

gammel køde i slagelse,

eller en lærerhald, eller fanden ved jeg.

Det er en kæmpe problem,

og dansk folke betyder pisse suger,

og Anders Hvorsnæt, nej, nej, det gør jeg ikke noget,

og ventlig lidt, og vi skal nok lige,

og han skal ikke stå til ansvar for det og sådan noget.

Men det ender jo faktisk med,

at han bliver nødt til at trække sig som minister

på grund af denne her sag.

Ja, og det er korre.

Og det, der er med korre på det her tidspunkt,

er, at han er totalt vedholdende.

Altså, mange søger lige,

der er jo sådan nogen, der hopper fra den ene til den anden,

men korre bliver ved,

og bliver ved med at lave de her afsløringer,

i virkeligheden også som stærkt imod

Danmarks Radiosoren,

som jo ikke er, at det skal være alt for besvær.

Det må ikke være alt for voldsomt,

veltændig nu, hvis nogen bliver furt.

Men de får jo så også flyttet ham,

et andet sted.

Hvis vi lige tager hans blåbo først,

han er født den 26. maj 1951,

han er altså 52 år.

I dag, han er født og opvokset i Birkevåret,

som ligger lidt nord for Gømmarhavn.

Han har selv udtalt, at han kommer fra en meget akademisk hjem,

hans farverlægter i dansk og engelsk,

og...

Ja, så har han åbenbart gået på en

katholsk skole i Lyngby.

Han er språelig student fra

Allerede gymnasium.

Han har læst statskunskab,

et enklere år på Københavns Universitet.

Og så bliver han faktisk anonsesælger.

Og det kan man måske synes er en lille smule underligt,

fordi hvad skete, da myndig,

det er der statskunskab?

Det er der så mange gode mennesker,

der har gået på statskunskab.

Det er der ingen tvivl om,

men korshistorie er lidt mere interessant,

end bare det.

Det viser sig nemlig, at efter et års studie

på statskunskab,

der...

opgiver han simpelthen i sin studie

til fordel for en dame.

Jeg var på sommerferie i Turkiet,

og forælskede mig hovedkuls i en

turkisk pige.

Jeg var ikke særlig populær hjemmos min forældre,

der i Birkevåret, der opgør studierne,

havde min børneopsparing og flyttede til Istanbul.

Der boede jeg et par måneder,

så var eventyret slut,

og jeg tog hjem til Danmark igen.

Da jeg kom hjem, havde jeg jo opgivet studierne,

og visste ikke rigtig, hvad jeg skulle lave.

Først så solgte jeg telefonanonser,

inden jeg blev sælger for kragsforlag.

Jeg havde et halvt år, hvor jeg kørte rundt som

kørende sælger i Jylland med egen bil,

og boede på skandikoteller.

Det er noget, jeg blev sælger med direktører,

det andet med værkfør.

Jeg har lært noget i dit job,

og jeg har lært noget i dit job,

så det var faktisk en dame.

Det var rengyd.

Ja, det er altid Danmark skyld.

Så børneopsparing.

Det synes jeg også med gylnen.

Det er også vildt nok, at han ikke har brugt den i nu,

synes jeg, når han går på fucking universitetet.

Men det er der,

lyder hos en ret fresh på en eller anden måde.

Husk du om også sådan på ekstra?

Jo, men jeg synes jo, det passer enormt meget

med den kove, jeg møder,

fordi det er der, man har kørt rundt som sælger,

både på skanding og tale med direktører og værkfør.

Han kunne tale med alle.

Prøv ikke at uddage journalist,

men han havde noget andet med sig.

Det er, at han kunne tale med alle.

Han får en bachelor fra Hanshøjskolen,

Språ og økonomi i 1997.

Så er lidt i tvivl, om han har studeret på RUK

eller man har gået på Journalist Højskolen.

Det er lidt alt efter, hvor man læser om ham på Wikipedia.

Der står der Journalist Højskolen,

og ritsaup siger RUK.

Men han får et job på Euroman,

han bliver chef-rektor på Urban.

Denne her gratis viser, at det ikke eksisterer mere.

Han savner at skrive, siger han selv,

og ender altså på ekstrabladet,

hvor han ender som lider denne her gravergruppe, du nevnte,

Paul.

Han bliver også gift.

Han møder jo faktisk sin første kon på ekstrabladet.

Kan du huske en, Paul?

Ja, den kan jeg tydeligt huske.

Dejligt, sød, fantastisk, udarvendt, sjov.

Karn Palliskård, som han er gift med lige knappe to år,

det er et relativt kort ægteskab,

kan man godt tiladse at sige.

Hun forlader ham,

de møder hinanden på ekstrabladet,

så forlader hun om,

og det er en lille smuls boys,

det her synes jeg i hvert fald.

Efter deres skiltsmisse,

der bliver hun nemlig klummeskrebendt i ekstrabladet.

Og hendes debüt som skrebendt på det her lørdagsmarkasin,

det hedder ekstra,

det blev lidt af en citat maupuster,

fordi hendes debüt faldt tilfældigvis

på Kors store brødlopstag,

altså den dag, hvor han skulle giftes med kone nummer to,

sin kæreste, hans kæreste, Tine Ryggen.

Og i denne her klumme,

som Karin Pallis Gråske var,

der vil lige citere hende,

i april sidste år gik jeg fra min mand,

i maj gik jeg i gang med at græde,

i juni gik jeg til læne,

og så gik jeg ned med stress.

Hun skriver også,

jeg kunne sige, jeg til stort set det hele i læns stresstest.

Ja, jeg var nervøs,

ja, jeg havde svært ved at sove,

ja, jeg havde dårlig fordøjelse,

ulkene, ja, jeg græd meget,

nickede jeg mig samtykne gennem læns lange liste,

skriver hun altså i denne her klumme,

og så fortæller hun, at læne giver hende diagnose,

diagnosen belastningsreaktion.

Og hun fortæller, at hun begynder at gå til psykolog,

som også tilføjer stress og panikangs til denne her liste.

Hun var tydmelt i tre måneder,

mens hun altså kæmpede sig tilbage til dagligdagen,

efter den askelte smidse.

Og det er jo selvfølgelig svært at sige om det er,

ja, det ved jeg ikke,

det kan man måske ikke til at sige,

men det lyder som om, at hun har haft noget på hjerte.

Ja, men altså, vi hører hende jo ikke.

Altså, jeg hører hende jo som klumskrabant,

og det gjorde jeg fordi, at hun ligesom var kendt for,

og også havde lyst til at fortælle den rigtige historie,

om det hun så ikke nødvendigvis bare går over,

men alting, hun skal jo skide godt,

og jeg kan godt huske den der klume,

altså den var jo vildt,

fordi det var på dagen, altså,

for hans nye brødlopping.

Ja, det lyder som om, at det havde været ret grim brudet korv,

han er selv blevet citerede for,

at det har været fuldstændig uproblematisk,

og det er bare to mennesker, der vokser fra hinanden,

og de vil være bedste,

han siger ikke, de vil være bedste venner, resten af livet,

men du ved, at det er al sammen godt nok,

men de havde forskellige syn på fremtiden,

tror jeg det var, han formulerede noget.

Når, men altså, udskudt bare,

jeg har jo også beskidt mig,

man får jo sagt, veldig meget brøvl,

altså i de der situationer,

det må man sige, der var karen,

måske en lille smule mere,

ærlig eller reflektiv,

så der kan jo også være to forskellige udlægninger.

Det kan jeg da sagt, det lyder som om,

han har i hvert fald ikke gået derfra med ideen om,

at alt var fuldstændig i sin skønne storten,

mens hun var symmelt i månedesvis,

og fik både stress,

og panicangst.

Han bliver altså gift med tine ryggen,

det gør han allerede i told,

han frier på en tur til Veneti,

og det kunne læse hende vi,

en navis, han fortæller om, hvor nervøs han var,

og han havde først taget fat i morgen,

og faren, sådan lidt olskole,

og de havde sagt, du må gerne spørge,

hvor statter om der hendes hånd,

og så havde han gjort det,

og det var super dejligt.

Vi, hvem tine ryggen er?

Ja, men hun var jo også ansat på eksterbladet,

og hendes far har også været på eksterbladet,

så det er jo, det er usynligt.

Det er simpelthen en familie.

Tine var sådan en freelancerisk,

som var i en periode på eksterbladet,

og lavede bl.a. sådan en profil

på en datingside,

hvor klamme mænd kom,

og ville forsøge at score unge piger.

Ja, hun er unge udgader for at være noget unger.

Baby i samt, tror jeg, hun hed,

men det var sådan noget i der stil.

Og det blev en superhistorie,

hvor vi var afslød af de der typer,

som jo var pedofiler, gik efter mindre år.

Men hun har jo faktisk også selv en dom?

Ja.

Kan du huske den, Jacob?

Ja, altså, jeg kan huske,

at det er noget nede, at hun besøger

en meget hård kogt type i fængsel.

Men jeg kan ikke, så lige huske detaljerne.

Det var faktisk hendes kæreste.

Hendes kæreste fik en dom for smulning af,

så videre husker, kokain og amfetamin.

Rigt store mængder.

Og mens han sidder i spillet,

der har de åbenbart ulovlig kontakt over telefon.

Han har fået smulet en telefon ind i fængselet.

En ulovlig telefon.

Jeg er lidt i tvivl om, hvem der har fået den telefon ind i fængselet.

Men det hun i hvert fald bliver tiltaget for,

altså også stømt for, det er, at hun har ulovlig kontakt med,

om hun ansker for sig selv en telefon med etaltetidskort,

og der har så været en ulovlig kontakt.

Hun bliver også beskyldt for at have videre distribueret ham kæresten telefonen,

og så han kunne komme i kontakt med alle sine venner udenfor fængselet.

Hun bliver også tiltaget for at have slettet nogle filer på en computer,

der skulle have været, skulle have fået med efterforskning.

Det bliver hun dog ikke dømt for.

Hun anerkender, så videre husker i afhøring,

at hun har slettet noget, men hun er simpelthen ikke klar over,

hvad det var hun slettet, og der vælger man altså fra den side,

og anerkende den del af forklaring.

Hun har ikke vist, at det var noget, der kunne ødelægge en efterforskning.

De bliver altså gifter, de får sønden Karl på omkring 10 år.

Men altså efter, som vi talte om Poulsen,

efter ekstrablad kommer han til DR,

og starter på kontant blandt andet.

Det er hans gennembrud, kan man ikke sige det.

Jo, det kan man sage.

Det er hans store gennembrud.

Altså jeg ser ham jo som stadigvæk på det her tidspunkt,

som virkelig sådan en lysende journalistisk fagl,

og går med overvejelse om at prøve for ham tilbage til ekstrablad,

og så kan man se ham i en rolle, som selvfra på ekstrabladet.

Men Korre vælger jo ligesom en anden vej.

Altså så sker der jo det, at han så kommer til TV-visen.

Ja, efter kødskandalen, så går der et par år,

og så kommer han i 13. på TV-visen, og på 21. søndag.

Og der bliver han jo...

Men i mellemtiden, så synes jeg jo faktisk også,

at Korre er blevet et mammainteressant navn på det her tidspunkt,

der jeg er journalist på Poulsbladet ser og hører.

Og vi er i sådan en lidt underlig periode,

hvor vi faktisk mangler en ny chefredakteur.

Når ligesom Pouls, så ser jeg jo også, at det her lys i Korre,

fordi han har den her tidligere meget, som en kontante profil.

Og tidligere, der har...

Han har hørt, at Korre skulle være chefredakteur på seriø.

Jeg kunne markere, at de lige havde hørt, at Korre så var,

som at man siger, et lidt bussæt aktig profil.

Og synes egentlig, at det måske godt, at Korre,

som på en eller anden måde kunne passe ned i den profil,

han har også blevet et kendt navn.

Det er heller ikke en dårlig kvalitet,

hvis man skal være chefredakteur på ser og hører.

Jeg er jo bare menig ansat på ser og hører,

men jeg begynder også sådan at sænke,

hvorfor er det egentlig, at alers ledelse,

ikke tar fat i Korre Kvist,

for at høre, om han kunne tænke sig at være chefredakteur

på ser og hører på det her tidspunkt.

Og det er jo sådan noget, der sidder med,

at hvis der er blevet beskrevet også af en mikro,

så bliver i sidst ude i det, vi taler om.

Og det ender faktisk med, at den der,

Kirsten Giftslig kan jo ikke blive,

hvad hedder det, måde jeg prøver at få Korre,

og alers ledelse til at tale sammen,

den ender faktisk med at være frugt noget hen og vejen.

Og der er jo faktisk en meget,

eller seriøs, dialog,

mellem partnerne for, at Korre,

han skal blive chefredakteur på ubladet ser og hører.

Så falder aftalen jo så til sidst,

og man vil jo så gå den anden vej.

Han har selv udtalt, hvad der er det mest pilde øjeblik i hans liv.

Og det er, da jeg to gange på fire dage,

sagde jeg til et meget spændende job på en landstækende avis.

Jeg formoder, at han mener ubladet,

det er også, hvad journalisten har hørt for kære.

Alers er det Paul Massens,

hvad havde det tilbudet om at blive selvfølgelig?

Alers er det Paul Massens.

Er det vej, Paul?

Altså det kan jeg jo ikke udtale mig.

Men jeg kan sige, at Korre,

jeg synes i vejligheden, at Korre det her viser,

han har to sider, ikke?

Altså den, der ser og hører ting,

det er helt sikkert på, at han også flyttede med.

Og det er jo i set i lyset i dag,

at det var sådan i vejligheden lidt vildt ting.

Men på en ene side, det er der med anerkendelsen i,

og vi er store chef.

Og så er den anden del,

det her med at blive et enkendt person,

som man jo gør via til at vise.

Så må man jo så sige, at det kendte sigerede.

Ja.

Men det er ikke dig, der har tilbudt ham med en job som chef.

Jamen det kan jeg ikke sige.

Nej.

Men han har i hvert fald blivet tilbudt et meget spændende job

på en landstække nervis,

og to gange få trød igen,

da jeg skulle ringe mig fra anden gang på et døgn,

kunne nærmest ikke få det over min læbe,

og jeg har stadig dårlig samvittighed.

Om det ser og hører,

eller om det er ekstra blad,

og det er ikke til at vide,

men det ringer nok,

han bliver jo faktisk tilbudt stilling,

i hvert fald på ser og hører,

og endte altså mere at trække sig fra den.

Han bliver jo som bekendt på tv-visen,

og det er jo egentlig det,

at han begynder at blive sådan også ekstra interessant

for ubladet sprangsen.

Jacob, du har jo interviewet ham flere gange.

Var han sådan en darling?

Jamen, han var jo det perfekte ubladesmateriale, ikke?

Fordi som ordentlig gik der i starten af tiderne,

der blev han jo mere og mere kendt,

og specielt selvfølgelig, da han rykket ind,

væk fra kontanter på tv-visen.

Så han blev jo, altså på det tidspunkt,

der er tv-visen værter,

og tv-viserne værter,

noget af det allermest interessant,

for at se og høre os læser,

det er at flove tv-segynene,

af alle, hvor alle sidder og ser på dem om aften.

Så han bliver enormt interessant,

lige pludselig for vores læser også.

Og jeg oplever korre på det tidspunkt,

som jeg tror lidt, man kan sette tv-værter

i to forskellige lejer,

der er dem, der gerne vil være om deres privat liv,

og helst ikke vil du gå op i så mange ublader,

og så er der dem, der rigtig gerne vil.

Og jeg tror, at jeg har fået på det her tidspunkt,

at det kan godt være, at korre har nogle grænser,

i forhold til privat liv, forstår lidt nok.

Men han er i den grad også en,

der godt kan lide at blive taget billede,

han kan godt lide at fortælle om sit liv,

og derfor bliver han jo en darling,

ikke mindst i det, som billedbladet,

som jo er en, hvad skal man sige,

lidt jubelagtig tilgang til de kendte,

og vil meget gerne lave de her store reputaser,

hjemme fra hjemmet,

og se hvor dejligt den her stue er indrettet,

og her sidder barnet, og alt der er løgt lidt,

og så videre.

Og den, hvad havde vi spil, elsker Korg Christian.

Så han er måske ikke en,

der dukker op til sådan røde løber og konstant,

og han er konstant i, hvad hedder det,

i, hvad hedder det,

han er konstant på forsiden af...

Jeg kan godt se, at han stiller op til mange ting.

Han har været meget i billedbladet,

netop også hjemme hos,

i hæld og rub,

og i svogne og bord,

og været så meget åben,

og du har også lavet en del interviews med ham,

galt han noget,

hvis man...

Er det også noget om familien og...

Altså jeg vil sige,

der var sådan en meget god samarbejde,

men der var faktisk også på et tidspunkt,

hvor jeg måske, som sjovligst tænkte,

det her skal jeg ikke arbejde,

eller det her skal jeg ikke skrive om længere,

fordi jeg har oplevet,

at det blev sådan lidt for...

Måske proleret nogle gange,

hvor jeg tænkte,

skal vi juble så meget over det her,

er det så vigtigt at få med i lappertagen,

at sønnen elsker at sidde og spille skarpe,

mens vi sidder og hygger med tabe over kabinen,

og sådan noget.

Altså jeg synes,

måske det blev en lille smule for proleret til sidst,

så jeg blev faktisk for at være helt ærlig.

Jeg tænkte,

måske korre bare passer bedre i billedbladet nu,

fordi der trods alle skal være,

i hvert fald, på tabletyde-medier,

som ser, hører og beter.

Der skal jo være en eller anden krog,

man skal have en eller anden lund,

så noget man kan vinkle historien på,

det er ikke bare nok at sidde og drække til,

og sige, at det alt er lykkeligt.

Eller man er glad for at spille fodbold.

Altså det er som,

i hvert fald, det her falder utroligt meget over,

det er sådan,

jeg vil godt give det ret,

det bliver sådan lidt i,

ikke samme rile,

men der er en fortælling,

og den kører man igennem,

og det er nok nemt at få lov til,

faktisk på visse medier end andre,

hvis det ikke sagde for meget.

Men altså den her weekend,

der bliver der jo taget et billede foran,

foran Gillai Bed Hotel.

Korg Kvist kommer gående på en parkeringsplads,

henover en parkeringsplads,

sammen med en dame,

som hedder Christina,

og jeg er jo ikke mere end bare en dansker.

Jeg ved ikke, om hun hedder Odoriko,

eller Odoriko,

jeg kalder den Odoriko.

Christina Odoriko.

Og hun kommer altså sammen med

Korg Kvist,

til det her Bed Hotel.

Og serierhøjskriver,

24. august,

Daupleimord,

Tila Realitydeltag,

og personligt træner,

36-årige Christina Odoriko,

har et farvigt tv,

men hvem er egentlig

nyhedsverden Korg Kvist,

nyeste kvindelige bekandskab.

Man kader dem altså sammen,

foran det her hotel,

og der bliver Korg pesiateret.

Han synes,

at det er sindssygt grænnsårskridende,

og laver måske ikke

verdenslængste opslæmme,

men i hvert fald tæt på,

og det vil gerne læst lidt op af.

Er du med, Jacob?

Ja.

Hvis I ikke,

og det er citat her,

hvis I ikke træder frem,

I ser og hør,

og fortæller,

at I er kærester,

så bringer vi billeder,

hvor I er sammen i soveværelset.

Sådan lødte fra journalisten,

på ser og hør,

den gang,

år tilbage,

hvor de stadig overvågede,

mit kreditkort.

Deres fotograf,

havde tilbrægt et døgn i en kassevogn,

et partdøgn,

i en kassevogn,

foran min kærestes lejlighed,

og havde fotograferet mig,

kommet og gå.

De havde fotograferet også,

på vej til træning,

og tilbage igen,

men de manglede desperat bekræftelsen på,

at vi var kærester.

De havde angiveligt også taget,

de mest private billeder,

ind gennem rulden i vores soveværelse.

I vores soveværelse,

Udropstang.

Dem troede de nu med at bringe,

så vi trot frem i bladet,

smilede det bedste,

vi har lært.

Det var som at gå,

til en fotoserangese,

med fanden selv,

og en pistol fra pander.

Jeg læser det her,

og tænker,

de lyder jo,

fuldstændig vildt,

altså dels at lægge en kassevogn,

i flere dage forne lejlighed,

også vildt at lægge en kassevogn,

i flere dage forne lejlighed,

stadig ikke fattet,

at de er kærester,

hvis der er de ikke synes,

lige for det begreftede.

Men de vildeste er jo selvfølgelig,

at han beskylder,

han har,

han får dog lige snedet,

et angiveligt ind.

De havde angiveligt,

også taget de mest private billeder,

ind gennem rulden i vores soveværelse.

Det er jo,

så ulovligt,

som man slet ikke forstår det.

Pindborg,

han benægter det her.

Han siger,

at ingen af hans journalister

i hans tid,

overhoved kender til det her.

Det er først lige at sige,

han har ikke for,

undskyld,

Pindborg kommer jo til,

noget senere,

så sagde jeg,

gik jo selvfølgelig også,

til hende af kvartrup,

og han kan,

overhovedet genkende det her.

Han siger,

at på hans tid,

der var kor,

faktisk slet ikke så interessant.

Han var først og frem,

skrivende journalist på ekstrabladet.

Altså,

dem har se og hørt jo selvfølgelig,

aldrig beskæftet sig med,

skrivende journalister på ekstrabladet,

men kunne han stoppe,

og med udgangene 2008,

og Korg Quest,

har på det tidspunkt kun,

været på TV i en 3-4 måneder,

og altså ikke på TV-avisen,

hvor han egentlig blev rigtig interessant.

Men nu bliver det spændende.

Han skriver nemlig også,

ser og hør,

hvis det altid,

hvor vi var,

de overhovedet mit kreditkort,

i 6 år.

Og så tænkte jeg,

det lyder fandme da vildt.

6 år.

Man gjorde.

Ja, lige vel.

Hvad?

Nej, nej,

jeg tænker bare også,

som journalist på ser og hør,

i den periode der, så det,

jeg tager det også,

det er simpelthen ikke noget,

jeg kan genkende det der,

jeg ved ikke,

om der er...

Jeg skal heller ikke kunne sige,

jeg skal jo ikke kunne sige.

Men det er ikke,

men det var ikke noget,

som det var,

det var hurtigt ikke noget,

jeg kan genkende,

men det er jo klart,

altså,

jeg ved heller ikke,

om korsk kreditkort

blev overhovedet,

i 6 år.

Nej, men det kan jeg da i hvert fald

fortælle dig,

det er det ikke,

fordi Tysk Tysk Kyl var jo ikke

tilknyttet,

ser og hør,

i 6 år.

Han var der i,

måske 3,

så enten,

er der nogle andre,

der har overhovedet korsk kreditkort,

eller så husker han simpelthen forkert,

der er noget galt med tidslinjen.

Man skal lige huske på,

at overvågningen,

den starter tilbage i sommeren 08,

og kor,

han starter altså på kontant,

efter Tysk Tysk Kylen kommer til,

så allerede der,

kan man jo,

altså også kort nogle måneder,

at de her,

knapp 3 år.

Han er jo skrivende journalist,

der kreditkort sager,

den starter,

og overvågningen,

den forkert altså ikke over 6 år,

jeg kan ikke finde,

jeg kan slet ikke finde nogle steder,

at kor er blevet overvåget,

og det betyder selvfølgelig ikke,

at han ikke er blevet det,

men nu har jeg prøvet,

at ringe rundt til,

folk, der var på at se og høre dengang,

har prøvet at kigge både,

i forhold til rætssagen,

og også de civile søgsmål,

som kørte efterfølgende,

og jeg kan simpelthen ikke finde,

nogle steder,

at han skulle have været del,

af den sag,

verken, der fjørte til domsfældelse,

men jeg hellere kunne finde noget,

af det der civile søgsmål,

hvilken du kan huske mod,

Henrik Quartrup,

hvor sagen altså langsomt smullede først,

hvor det er Morten Helve,

som lader sig samle en masse andre,

så jeg tror, de er inden med,

at være en titolk kende.

Der har Korg Kvistel ikke været med,

det betyder ikke,

at han ikke er blevet overvåget,

men der er simpelthen ikke nogen,

inden på se og høre,

før, nu, med,

jeg kan indte finde på internetet,

han har i hvert fald,

været meget tavt om,

omkring det dengang.

Men jeg ved, at det har været,

men jeg ved, at det har været,

altså nu,

jeg skal kunne sige,

om Korg har været overvåget,

eller ej,

jeg havde ikke noget,

med den del at gøre,

men,

men jeg ved,

at jeg ved for Korg,

at han har følt sig,

i hvert fald,

overvåget,

altså jeg hører på et tidspunkt,

i den periode,

og det var noget,

der var meget svært for Korg,

og det var også noget,

som faktisk gjorde,

at Korg i Norge Række,

ikke havde lyst til,

overhovedet stille op i søger,

og det kan man,

på en eller anden måde,

godt forstå.

Og jeg må faktisk,

gøre et arbejde,

på et tidspunkt i,

jeg tror, det er,

jeg tror, vi frem ved 2018,

stille hen for,

at få Korg til,

at få en anden form for,

hvad hedder det,

det fortrolighed igen,

med at se og høre,

og foran til at stille op igen.

Så uden til,

hvad der er op og ned i den her,

så har Korg i hvert fald,

følt, at den period har været,

bare overvåget.

Jeg tror, der var rigtig mange,

der følgte sig overvåget.

Altså, det tror jeg faktisk,

og det kan jeg også,

jeg kan også huske,

jeg engang har læst,

nogle andre kendte,

som er meget overbevist om,

at de blev overvåget,

hvor, hvor,

dem, der var involveret af sand,

siger, det var de faktisk ikke.

Der var mange,

der blev overvåget,

men faktisk,

var det ikke alle.

Og som sagt,

det kan godt være,

at Korg har følt sig overvåget,

og jeg kan heller ikke afvise,

at han blev det.

Det, jeg studer over,

det er, at det,

eller det,

jeg i hvert fald synes,

han skal tage med sig,

det er, at det er ikke 6 år.

Han kan godt barbe det ned til,

måske en tredje del af dem,

hvis han altså blev overvåget.

Han skriver også,

at der er blevet taget havet

af paparazzi-fotos,

og det er det også,

bedre hans kæreste,

og børn,

og koner,

og at det har været

sindssygt ubehageligt,

og det har givet sådan en form

for paranoia,

og det lyder,

altså helt vildt rejsesfuld.

Så skriver han,

men så kommer afsløring,

hele sagen,

med overvågning af kreditkortet,

og tysttyskellen rolede,

han er kvartop,

fik en ubetinget dom,

og det var fuldstændig korrekt,

han fik en ubetinget fængselstom.

Jeg har forgæret os,

forsøgt nu i flere dage,

og findet ud af,

hvor var kvartop,

han har ikke udtalt,

som det dengangssagen rolede,

han har heller gjort det efterfølgende.

Det er meget nyt,

at han er blevet overvåget,

og i sats del sidde seksuelt.

Men altså,

det kan jo være,

at han er blevet overvåget,

og det kan også være,

hans navn er bare smuttet,

i gengivelsen af,

hvad der egentlig foregik,

dengang på seriør.

Ja, så fortsætter han,

at den nysige effektør,

Nils Pindborg,

han havde lået helt nye vinde,

men altså,

og det han så selvfølgelig konkluderer,

det er,

at der kan jo ikke være,

ret mange nye vinde,

når man står,

på den der parkeringsplads,

og tager billeder,

paparazzi-billeder af ham,

og hende Kristina Udo-Rico.

Pindborg har nægter,

at der er noget om afpræsning.

For det, der så sker,

denne her opdatering,

det er også,

at han skriver,

at han føler,

at han er blevet afpræset.

Han føler,

at det har været en forhandling,

med en pistol for pennen,

da det er, at billederne er blevet taget,

han bliver kontaktet.

Hej,

vi ringer for sig at høre,

vi har de her billeder,

der er Kristina Udo-Rico,

er i kærester,

det kan jeg ikke lyst til at sige noget om,

men,

vi har jo de her billeder,

og vi vil lave en historie.

Han siger så,

at de faktisk,

afpræser ham,

at han vil gerne,

have nogle ting,

ud af historien,

blandt andet,

historie om hans ex-koner,

og ex-kærester,

det synes han,

ikke specielt rart.

Og så siger han altså,

at,

og det siger han også i pressologien,

i søndagstens 27.

August,

hvis man har lyst til at se det,

at man i den forbindelse siger,

okay,

men hvis det her skal ud,

så skal du også udtale dig.

Og han kalder det,

en forhandling,

med en pistol for pennen.

Lad os se,

hvad Nils Pinborg siger.

Der er jo ikke en tale om,

at vi ligger og venter på nogen,

der er tale om,

vi får et tip,

der sker noget der,

at vi kører op og tjekker,

der skete noget,

vi får vores billede,

køre hjem igen.

Men det er vel paparazzi,

i brug her?

Ja ja, det er paparazzi,

det er absolut paparazzi.

Og hvad beratier,

jeg i at bruge paparazzi,

i det her tilfælde?

Ja, men det synes vi jo,

vi synes,

den her,

den er helt inforskiven,

at det er en kendt mand,

der laver noget,

på et sted,

som er offentligt,

tilgængeligt.

Vi mener jo, de er lovelige,

fordi det handler om offentligt tilgængelighed,

ikke så meget,

om det er privat eller offentligt grunden.

Der er altså en lille bifam,

hvor vi er i en parkeringsplads,

fordi den jo selvfølgelig,

en parkeringsplads,

tilløger at få menlig hotellet,

at det er så offentligt eller privat grunden,

og hvad betyder det nu noget,

offentligt tilgængeligt?

Vi er ringet til underviser,

i medierak på

Danmarks journalisthøjskol,

Thomas Pallissen.

Velkommen til dig.

Ja hej.

Nu er det ikke fordi,

at du dummer,

du er dog en ekspert,

kan du ikke lige prøve,

og fortælle os,

hvem du vurderer,

har retten på sin side,

i forhold til de her billeder,

er det korre,

eller er det pindbord?

Billeder jo er spørgsmålet her,

de er jo,

dels om de er strafbare,

dels om de er,

om man kan gå af statning for dem,

om man kan få kritik i prøvsnavnet,

altså ligesom i fodbold,

ikke så kan noget være

mere eller mindre alvorligt,

ikke altså,

og udebart må man jo sige,

ikke at,

så hvis vi egentlig skal lave bottom line,

så tror jeg egentlig,

at de her billeder,

de nok kunne give en kritik i prøvsnavnet,

og,

som jeg også har sagt tidligt,

men jeg tror ikke,

at de ville kunne

give en bydestraf,

til at se og høre,

så det ville ikke,

at der ikke er et landsbeddag mellem.

Og hvorfor er det,

at man ikke kan få en bydestraf,

altså,

korre, kvist,

han anfægter det her,

det er privat grund,

og,

jeg kan høre Nils Pindborg,

på at formulere,

er det et offentligt tilgængeligt sted?

Ja, og der har Pindborg,

altså,

sagt faktisk det rigtigt,

fordi,

hvem der ejer på CSB,

så siger de lige meget,

det er også den,

efter dansk rater,

som siger også,

i CSB,

at hvis man bevæger sig,

udenfor det,

man kalder det hjemmelige område,

altså,

hvis man bevæger sig derude,

hvor alle er der,

kan komme,

så må man gøre forberedighed,

på at blive fokuseret,

eller så må man,

om man sådan et kynligt sagt,

blive hjemme,

og parkeringspladsen,

får en hotelletvær,

det er jo et sted,

hvor alle kan komme,

altså,

man kan komme kørende op,

og så kan man gå ind,

spørg om,

hvad der altså lede,

hjemme i spillingen,

kan vente forbi,

hvad der ikke er,

altså,

der står ringen,

er der nogen,

der har købt den,

og om man,

hvis man så undgår,

prøver sig,

ja,

så må man,

så undgår,

og optrædes for nu,

der.

Så prograferingen,

kan leppet være ulovligt,

at fintet kan være ulovligt,

det vil være,

at man så efter,

at man sige,

at man kan indeholde

nogle privat oplysninger,

som vil kringteprøve,

de vil sprede,

hvis de kommer ud,

og der prograferer den,

på den her parkeringsplads,

altså,

det er fuldstændig,

som en prograferer,

folk på bilkastarkeringsplads,

eller et andet sted,

det er ikke ulovligt.

Okay.

Jeg kan også sige så meget,

som, at K-Quest,

han bullerede lidt,

både på sociale medier,

i forhold til,

at han ville overvejre,

og lægse anmuse,

at høre,

det træk, han lette i,

til sig igen i presselogen,

han synes ikke rigtig,

han havde energien til det,

og,

jeg kan faktisk ikke finde det opslag,

mere, hvor han,

sådan for alvor,

brokker sig over det,

men det er klart,

at der er jo,

altid en diskussion,

om de har papper rettes i billeder,

du siger,

at man ville måske godt,

kun få en kritik i pressenevnet,

Thomas Pattes,

men ja.

Ja, det ville man kunne,

altså,

det der være,

det er jo,

at vi jo,

man vil sige heldigvis,

har en disk,

selvom vi har ytrinspridelser,

har vi også beskyttelse

af privatlighedet, ikke?

Og det er sådan en,

man kan sige,

det er ligesom en vægt,

man stiller op, ikke?

Altså, man har overdrumt for,

det ene, det andet, ikke?

Hvor meget må man krænke,

folkens privatliv,

for at hæve det sin ytrinsprighed.

Og det er der en langt ups,

praktisk fra,

den krænkelse,

der sker,

Kora Krist,

og Kristina,

vina, hun hedder.

Ja, Udo Lido.

Ja.

For er.

Ja.

Og det må man også sige,

er sådan sinligvis,

en ret stril krænkelse.

Altså, forstået på den måde,

at,

at hvis de ikke er interesseret,

som måde man,

så er det sådan sinligvis,

ikke tillads,

sådan at,

man på den måde,

bare får underholdningssensyn,

og får profitensyn,

ligesom,

udstiller dem,

når de nu har sagt narritette.

Men på den anden side,

så må man så også sige,

ikke at Bors system i Danmark,

jo, det starter med,

mindste krænkelser.

Jamen, dem tager vi også af,

i prejsenavnet,

og der kan man så få kritik,

eller alvorlig kritik.

Og først, når det bliver mere alvorligt,

så er det her domstolen,

at de så går ind,

og så i første område,

kan give en statning,

og hvis det går helt afligt,

kan give en byde for det.

Og i det her tilfælde,

er to synkler,

er taget sammen,

på hotell.

I hvert fald, i min bog,

er det ikke,

hvad skal man sige,

en alvorlig krænkelse,

at snakke op i det?

Gør det nogle forskel,

at Korg har udtalt sig,

til at se og høre,

i det forbindelse med artikelene?

Han er citerede for,

jeg gør egentlig alt for,

at holde mit privat liv privat,

og ikke trætte læserne,

med hvem jeg spiser med dig med.

Men det ligner unæggelig meget,

på de billeder,

og Kristina er det bedste selskab,

man kan tænke sig.

Ja, det gør det,

med en forskel,

at det der er været så,

i kan dokumenteres,

at han har fået billederne forlagt,

inden de blev offentliggjort.

Fordi det er jo en af de

privatiske regler,

det er,

at den, der bliver omtalt i medierne,

skal have det at vide,

inden der har mulighed for,

at kommentere på det.

Så det er der,

i hvert fald sket.

Man kan ikke sige,

at det er samtykket til,

at billederne er ved at brægte.

Altså, der ligger det egentlig klar,

også som han er citerede,

at han har fået armret,

op på ryggen.

Og det tæller jo,

altså ikke som et ydeligt samtykke.

Men,

han har jo trods alt,

det har hun hørt,

og det er til denne,

det er lidt,

uklart,

om præstine er blevet billede,

og det har jo gjort er problem.

Fordi,

hun har jo lige så meget ret,

til et privat liv som korre.

Det kan der være noget om.

Det,

er måske at være,

og undersøge.

Men,

i hvert fald,

tusind tak,

fordi du var med,

Thomas Pallesen.

Ja, velbekomme.

Tak.

Jeg kunne godt tænke mig,

lige at afspille,

et par klipp fra,

Præsolution.

Fordi,

korre var jo,

Præsolution,

og,

og dele sin,

frustration,

og kritik,

af både historien,

men altså,

den måde,

bilderne,

det var altså,

til vejbræk på.

Jeg opfatter det,

lidt som en,

sysiolensforhandling.

Fordi,

jeg vil om ikke at bringe den artikel,

for ved det,

det gør vi uanset,

jeg bliver ringet op,

få timer før det,

eller en mand,

så der var,

rimelig meget,

og se til,

og jeg stod på redaktionsmøder,

og måtte forholde mig,

til at se og høre,

og gå ud,

og så videre.

Det er ret stressende oplevelse,

midt i meget andet,

der skulle foregå,

på teorevisen,

at man skal forholde sig,

det er der med få timer,

til en deadline,

forsøger jeg så,

og får nogle andre mennesker ud,

som jeg ikke synes,

skal være et ublad,

når de ikke har bedt om det,

eller ikke har nogen som helst,

grund til det,

mod så,

at jeg sender den der sms,

hvor jeg siger,

vi ikke godt respekterer,

mit privatliv.

Så den forhandling,

er der rigtig, rigtig mange,

af de der sanger,

og skuespillere,

og verter,

og tryllekunser,

som også oplever.

Det er den her uge,

og det ved folk ikke,

nogen gange,

når folk træder frem,

og fortæller om det enere,

og så er det fordi,

at der også er en,

en eller anden form,

for pressbald mod dem,

og det er i hvert fald,

hvad de skal ud til mig,

og det synes jeg,

er meget relevant at få at vide.

Han føler sig altså,

afpresset,

af Pindborg,

som svart,

at det er slet ikke den version,

han kan genkende.

Vi ringer og forholder,

og forlægger ham,

at det her billede,

vi har taget,

som man skal,

i følge de pressetiske regler,

det skal man formentlig også,

jeg er ikke engang sikker på,

man skal.

Vi gør det,

fordi vi gerne vil være ordentlig.

Og så i ekstraordinært tilfælde,

så giver vi folk,

som vi har et godt forhold til,

mulighed til,

i udstrakket grad,

selv at være med til,

at forum historien.

Der er ikke tale om,

nogen forhandling,

der er tale om,

at vi rent faktisk,

god vilje,

god vilje,

i forhold til kilden.

Man kan jo ikke på se,

at høre ringen,

og få os til at fjerne historien.

Det kan være,

man kan det på TV-avisen,

på Danmarks Radio.

Det aner,

ikke noget som helst om,

men altså,

når vi har en historie,

så bringer vi en historie.

Og så en gang imellem,

så kan vi kildere tale os til fornuft,

og tale os til rate,

og forformede historien,

så den passer best.

Det, jeg hører,

Pindbås sige,

det er,

at de er som en,

hvad venlig,

han har ringet,

og sagt,

åh,

det kan vi godt,

lo, lo, lo, lo, lo.

Og han synes egentlig,

at de har været mere end færre,

fordi,

at de har lavet kår,

redigerer en del af historien.

Det er ikke kår,

der har den endelige redigeringsret,

for hvad der skal stå,

i at høre,

hvilke historie de bringer.

Man kan jo godt forstå,

Jacob,

at han er en lille smule,

inden de næerede,

eller frustrerede.

Ja,

det kan man sikkert sagtens forstå.

Men jeg tror sådan set,

at hvis man lige skal

tage de store briller på,

i den her sag,

så er det her,

så er det en klassisk konflikt,

ublad,

med den kæmpe sæt,

hvor langt,

altså hvor meget privatliv,

har man måtte rette,

og hvor meget man ikke rette.

Jeg tror,

at det problemet for Kår,

nogle gange er,

at jeg synes sådan set,

ikke helt,

at han har ret,

når han siger,

til at se og høre,

at jeg normalt holder,

min privatliv for mig selv.

Og det synes jeg faktisk,

er ret interessant,

det her, fordi,

det er usvært at sige,

når man,

mange, mange ganger,

nu særlig,

vi er med i det,

som billedbladet,

netop har inviteret pressen,

indenfor,

og tror måske også,

det er derfor,

at Kår nogle gange,

bliver grænt,

at den der,

hvad skal man sige,

den der lyst,

fra journalister til,

og krasse lidt,

i fra staden,

og se,

hvad er der egentlig,

inden bag,

med det her,

meget, meget,

perfekte,

polerede menneske,

som vi ser på TV-avisen.

Så jeg tror sådan set,

at det er sådan lidt,

en klassisk konflikt,

for der er ingen sygdom,

selvfølgelig,

men spørgsmålet,

er bare,

hvor meget,

vart til privatliv,

han har.

Det er ikke så,

lang tid siden,

at han faktisk,

fra skidsur på,

ser og hør,

i forbindelse med en,

anden historie,

Kår Kvist,

at hun skulle se,

og hør,

skriver den sjæde,

julie,

i år,

en rubrik,

Kår Kvist,

jo,

ind positivt væk,

med køkkenkrigkniu.

Så fortæller de altså,

en historie om,

at nyhedsverden,

fikter videre politiet,

at man aldrig må,

man læser, læser.

Hvad ville du gøre,

hvis du kom hjem,

og 22 var ved,

at tømme din bolig,

og det,

det der sker,

for Kår Kvist.

Historien er,

at han kommer hjem,

en eller anden dag,

og finder simpelthen,

22 i sit hjem,

som er ved at stjælle,

hans fladskærm,

og det,

han gør,

det er åbenbart,

i følge,

ham selv,

instinktivt,

og tage en kniv,

og skrive,

at de,

de er 20,

de skal komme ud af en hus,

og det gør de,

de skal være med sig,

og efterfølgende,

melder han det naturligvis,

det er politiet,

som siger,

og man skal aldrig tro,

20 med kniv,

det kan gå så grovlig galt.

Det er en 16 år gammel historie,

og Kår går til tasterne

på sine sociale medier,

og brokker sig over,

at,

åh nej,

det nu ser jeg her igen,

og hvad fanden,

hvad tænker de på,

at bringe en 16 år gammel historie?

Det er 16 år siden det her skete.

Hvorfor skal det nu være interessant?

Og her tænkte jeg også,

okay, det er da også lidt snyd,

at bringe en 16 år gammel historie,

jeg tænkte nu mere poliserne,

i det hele sede, ikke?

Men så googler jeg jo lidt,

og så kan jeg jo se,

at det er jo ham selv,

der har fortalt historien.

Han har simpelthen givet et interview,

til Bærlængske,

den 5. julie,

altså dagen i forvejen,

til historien er jo i sig selv,

kun en dag gammel,

da ser og hører og bringer den.

Onsdag den 5. julie,

der laver en journalist på Bærlængske,

et interview med ham,

hvor der bliver sport.

Hvilken dag var du mest vred?

Det er så over noget kundeservice,

og når han og hans familie

bliver uretfærdig behandlet.

Og så siger han,

jeg var også meget vred,

den fredag,

jeg kom hjem fra en vagt på TV-avisen,

ved midnatt,

og fandt døren til min lejlighed

på Vesterbro, åben.

Jeg går ind og finder 22 i gang,

med at ryge lejligheden,

de ved at putte min fladskærm,

i en sort affalssæk.

Måske var det de to fyrreftenes,

fyrreftenes øl med kollegerne.

Jeg tager instinktiv en kniv,

der hænger på en magnet i køknet,

som en dårlig udgave,

Indiana Jones,

holder kniven frem,

får han mig og rubber ud af mit hus,

og laver min fladskærm være.

Det virkede kun delvis,

de snakker af med min fladskærm,

politiet sagde,

at man aldrig skal gøre sådan noget,

man skal ringe til politiet,

og det er selvfølgelig også rigtigt.

Men jeg tænkte sådan lidt,

da jeg læste,

at hvis det er interessant,

altså en 16-årig gammel historie,

interessant nok til Bærlængske,

hvorfor fanden er den så ikke interessant,

nok for at se og høre.

Og der er det jo nok,

det går en lille smule galt,

hvis man kan sige det sådan.

Har du tænkt over,

Jakob,

hvem der har tippet,

ser og hør,

ham og Kristina Odorico?

Det er jo i virkeligheden,

der er bedre doller,

questionen ikke,

fordi det kan jo være alle mulige,

det kan ikke være nogen,

der har set,

men det kan også være nogen,

i deres omgangskris.

Det kan jo også være nogen,

endnu tætter på,

hvem ved, det ved vi jo ikke.

Men man må bare sige,

at det er i hvert fald,

af min erfaring,

så det er,

når man så beskæftiger,

sammen med reality,

segmentet generelt,

og det må man sige,

hvor har gjort det sidste halvår.

Så er der rigtig mange mennesker,

der synes det er rigtig interessant,

at fortælle om sådan nogle ting,

det er simpelthen et helt andet bord til en vej.

Det er jeg som studie over,

at det er nogen,

der har vist præcis,

hvornår de ankommer.

Hvis nu,

at de var blevet fotograferet på vej,

ud fra hotellet,

så kunne det jo have været,

en lidt større

og ukænne gruppe mennesker.

Det kunne have været,

personalet på hotellet,

det kunne have været,

nogle tjener på restauranten,

det kunne have været,

nogle gæster i restauranten,

eller overnattene på hotell.

Det kunne have været,

alle mulige mennesker,

der siger,

de er på det hotell.

Men de er jo ikke nogen steder,

de ankommer.

Chefredaktionen siger,

at de får et tidbomb,

at de er på vej deroppe.

Og der tænker jeg,

at de kunne jo være rigtig sjovt,

hvis det var Kristina selv.

Der måske en,

der var træt af at være en hemlig kæreste.

Det er jo en genial måde.

Nå, jeg mener altså,

ja, jeg ved det ikke.

Jeg ved det ikke.

Det er set før i historien,

at man har tidbyd om sig selv.

Altså, det kan vi huske med

Trulsoden Poulsen,

da han blev kærester med psykologiet.

Ja.

Og vi har også,

ja, jeg er der personligt.

Det var da jeg sad på seriø.

Der talte jeg med en kvinde.

Hun arbejde også på en TV station som vært.

Og fortalte mig om hendes fyssel,

og hvordan den var gået,

og hvorunder det gjorde,

og hvor mange minutter og sekunder,

der var mellem veerne.

Det var tæt på, at jeg fik at vide,

hvor meget hun var sprækket om,

til numseholdet.

Det var meget detaljeret,

og da vi er færdige med historien,

så vil jeg sige at hun,

er du ikke sød at lavere mig,

at sige til mig.

Og det var jeg faktisk sød at lavere mig.

Jeg skrev bare,

kille og tæt på personen her.

Ej, men det er så skørt nogle gange.

Jeg siger ikke, at det er Christina,

der har tidbyd.

Det kan jo være hvem som helst.

Men det er jeg bare spændende.

Privatkår opfatter jo selv meget privat.

Men hvis man vil vide mere om ham,

så bliver der godt,

rammes nogle dejlige historie op,

som man kan finde på nettet.

Hvis man har lyst til det.

Han har sagt til Ritsav,

at han er meget drengede,

og det er han også som far,

og han har lygt til at leje med sin søn.

Han har også fortalt,

at han har kastet op på NASA.

Og selvfølgelig jakte de 20 ude af lejligheden.

I Sammonepole har han fortalt,

hvordan han har kletet ud som julemand,

til jul et år.

Politien har fortalt om sygdom,

under valget i november.

Sjællandske har fortalt om sin barndom,

og tid i folkeskolen.

Bildeblad har fortalt om sin søn,

der går til fodbold,

og at han træner holdet.

Han fortæller en masse om deres relation,

og til Bildeblad,

så glæder han sig til sin fødselsdag,

hvor der skal grilles,

og spilles mere fodbold i hagen.

Bildeblad fortæller han igen om Carleren,

fodboldtour til Torino,

og om en operation

om på en fodboldskade i april.

2020, jeg hører,

og fortæller han om et besøg hos sin gamle far.

Kan vi fortælle, at han også

tænker på sine forældre

hver gang, at han skriver manus

TV-avisen.

Han har fortalt,

om at flytte fra København til Rungsstedet,

han har fortalt om at fylde 50 år,

han har fortalt om at møde Tine Røkind,

og fri til Henne,

han har fortalt til Berlingske,

om at få et ar på næsen,

og så har han på sociale medier

fortalt en masse om sin,

ja, ikke en masse,

men lidt om sin skælsmisse,

og hussal, og sådan.

Man skal

behandles journalistisk ordentligt,

og som sagt så

håber

Nils Pindborg

på et sagsanlæg,

men nu må vi se,

præcis hvor den ender.

Jeg vil slutte udsendelsen

med nogle dejlige

overlæg.

Hvad hedder det fra Korkvist

til hver verden?

Det er dem, han også rigtig kendt for på TV-avisen.

Kan lige prøve at høre dem her.

Han er så finskt,

man får hele tår i øjnene.

Nu tapper Jesper Teigård

en kælderkolde hverudsæk

direkte fra hanen, altså hver hanen.

Der er premier i overhus den 28. august,

og fra oktober går det så

løs i København.

Jeg ved ikke om Bilsangen,

Nåværmaren optræder,

men her optræder Nåværmaren.

Så kan I ikke altså have ved dig, Anja.

Ja, så kan I ikke altså have.

Jeg kan faktisk ikke flere nu,

men jeg kan hejne Jensen tusind takt,

fordi du var med på en telefon

fra USA.

Jeg håber ikke, at du var træt.

Jeg har overhovedet et træt klokken.

Hvad hedder det?

8. om morgenen?

Nej, herregud, herregud.

Og tak til Paul Massen, som også var med

og fortæller lidt om Korks ret stor

storhedstid på ekstra bladet

tilbage i nollerne.

Og tak til Thomas Pallesen,

som underviser i

Mediejura

og giver sin

vurdering på, hvordan

sagen om bilderne af

Korkvist og Kristina Udo-Rico

ville klare sig en ret selv.

Tak til Sarah Beck, som producerer tak

til alle jer, der lytter mad.

Det håber jeg gør igen på fredag,

hvor vi altså sender en fuldstændig

almindelig udgave af det, vi taler om.

Rigtig god tirsdag.

Machine-generated transcript that may contain inaccuracies.