Det, Vi Taler Om: Den kulørte time: Hvorfor følte Lærke Kløvedal sig som en grå hverdag? Og hvem var gæsterne fra den øverste, øverste, øverste hylde?

Velkommen til det, vi taler om. Din hvert er Ditte Ogkman.

Velkommen til Danmarks bedste slagermakasin.

Velkommen til BT i Pilestræde, hvor vi igen sidder klar fredag eftermiddag.

Hvis du har lyst til at kigge med, så sender vi altså live hver fredag på bt.dk eller på bt's Facebooks side.

Vi skal selvfølgelig sladre og med i studiet i dag, når jeg har sefredaktør på illustreret videnskab Jonas Kulratje.

Goddag.

Sefredaktør på evisen.dk, Per Kuskner.

Og velkommen til Kristoffer Eriksen, som har været på podcasten Bande Relateret som sendes på Pottimo.

Velkommen også til dig.

Mange tak.

Ja, vi skal i dag tale om Farhat.

Frenge på 16 år, der forsvandt under en politiakt for halvandet år siden.

Han er pludselig i hvert fald med altsansynlighed, dukket op i Tyskland.

Faktisk dagen inde programmet bliver sendt på DR.

Det er en pussy-timing.

Forældrene holder fast i, at de enten har hørt frem i alt den tid, han har været væk, men det har de tyske myndigheder, altså måske.

I studiet sidder vi med mange ubesvaret spørgsmål.

Vi har ragt ud til den uafhængige politiklægmyndighed, DUP, for også at få nogle svar fra dem.

Jeg sad i hvert fald en rimelig puff, efter jeg havde set den her.

Og de stiller selvfølgelig op til et langt kritisk interview.

Altså, vi har i hvert fald fået nogle svar.

Nå, eller rigtigt.

Okay, det er faktisk imponeret over.

Ja, men det er jo det, vi taler om.

Så som vi kan ikke udtale os.

Ja.

Det er ikke det svarene.

Ikke det svarene er faktisk, ja.

Og det er noget med, at de kan gå ind i konkrete sager også, ikke?

Lige indtil de kan, alligevel.

Ja, det var det samme ham politimanden, der blev afhørt karit, karit.

Som skiftesvis kunne gå ind i konkrete sager, og så, når det kom et opfyldende spørgsmål, så kunne han ikke gå ind i en konkrete sager.

Det var en af de, hvad kan man sige, tv-optrædener, der nok var en, der skulle have holdt ham, lænket ham til at se.

Man ville heller gå nøgn ind i svømmehallen, end at sætte sig for det sige.

Har du prøvet at drømme det?

Ja, det har jeg faktisk.

Det har jeg også.

Det har jeg faktisk.

Det er en god drøm, ikke?

Det er fucking mærkeligt.

Jeg har også gjort det en gang i virkeligheden, ved jeg så sige.

Har du det?

Ja, ja, det har jeg da.

I Farhums svømmehalle.

For at konfrontere din drøm eller hvad?

Nej, nej, nej.

Det var ung, ganske ung.

Altså, måske syvne klasse eller sådan noget, ikke?

Og så havde været bader, men skylder sig jo lige først.

Så har jeg bare gået ind til at strå ind i denne svømmehalle.

Og så begyndte jeg bare at liste til hvad igen.

Ej, det var frygtligt.

Jeg var ikke gået.

Jeg var kommet ind i svømmehallen, men tæt på døren til piven.

Det er rigtig vigtigt, at mobiltelefonerne er forbudt ind i svømmehallen.

Men det er mærkeligt, at du også havde været færdig med svømmehallen, ikke?

Fordi der har du næsten aldrig tøj af.

Det ville jo være værd, hvis det var i et stort center eller sådan noget.

Ja, det har jeg faktisk ikke prøvet.

Og gå nøgnet ind i stort center?

Ja, det går ikke.

Nej, du skal have din mikrofon lidt op til Mavfi.

Og til Snotten.

Og til, ja, gør det.

Og ja, men nu er vi over for hæt.

Så skal vi også tale om de dyrdringer på DR, der viser sig at være mindre dyr, måske.

Jeg lyst til at sige mere fusentaster.

Vi skal tale om Lærke Cleodals virkelighed.

En beskrivelse af hendes barndommetrol som far.

Fordi mens vi andre beundrede den her solbrune mand,

og hans frihedssyne liv, og ikke mindst hans foragt for den krog hver dag,

så sad der faktisk et rigtigt levende barn, som faktisk var den krog hver dag han flygte frem.

Vi skal også tale om Helge Adermøller.

Nu har vi fået fat på hans træningsprogram Jonas.

Og vi skal tale om Manetta Hags gæsteliste fra Øverste Hylhe.

Den har ekstra bladet fået fat på, men jeg synes,

Kustner, skal vi ikke starte med dig og Lærke?

Mej og Lærke? Ja.

Jeg vil lige fortælle til dem, der ikke ved det.

Lærke Cleøvedal er jo datter af Trolls, og han har fem børn med fire forskellige kvinder.

Lærke er et af dem, og hun har lavet den her bog, der hedder Sømærke.

Og hun fortæller, det er meget sjovt at du siger med en krog hver dag,

og det er lige nærke til det, det handler om, at den her meget charismatic eventyr forfatter,

og som er sådan en spydspids i fra 1960'erne.

Man skulle gøre op med patriarkalet, og man skulle bare rejse,

og man skulle bare ud og opleve os, og så videre.

Man skulle væk for en krog hver dag, og det blev ligesom hyldet som et mantra.

Man skulle væk for en krog hver dag, og det blev personaliseret i den gode Trolls.

Og så siger Lærke så fint at stille.

Men det var mig, der var den krog hver dag.

Og hun siger faktisk en meget fint i bogen, som jeg ikke har læst det nu, men det kommer jeg til.

Men jeg har lige plukket fra den.

Den krog hver dag, det var jo mig.

Det var lecture, fritidsinteresse.

Det var lavet aftensmad sammen med sine forældre, men uden far.

Hver dag var jeg et vide, hvad mine venner hed.

Hændte mig for håndbånd, lære mig at cykle.

Gør mig tryk, når jeg var bange.

Og fortælle mig, at jeg var god nok.

Og ikke kun skrive det i bræve for eksotiske steder rundt om jorden.

Det er bare over på et papir.

Av.

Ja, av, men også en meget sine egentlig.

Fordi det er jo rigtigt, at man har den her...

Han er eventyr, og han gjorde det bare stede.

Og der skulle være flere som ham.

Men man kan jo ikke være en fuldtidsæventyr.

Og være fuldtidsfar på samme tid.

Og det går hun så op med i den her bog,

som ikke er et hevtok mod sin far over hoved.

Det er faktisk græd med stor kallet, hvad jeg kan forstå.

Men det er måske mere sådan en slags selvhjælpsbog.

Når man har haft en svær barndom og ungdom, som hun har haft,

hvor hun har samlet sin far, så får man nogle ting ned på skrift.

Og så bliver det lidt nemmere det hele.

Hun fortæller blandt andet...

Hvad?

Hun fortæller blandt andet, at hun var ude at spise med sin far,

da hun var voksen på en fransk restaurang, hvor de får perlehøner.

Basilik. Basilik. Basilik. Basilik.

Hvad er det det?

Det tror jeg er det.

Du var i en slagvisk restaurange.

Nej.

Nej, det er hun, som skriver den af fransk.

Nej, de fik perlehøner.

Og de fik godt med rødvind.

Og de fik noget rødvind.

Og som hun skriver bag efter, så siger hun...

Jamen, det var så meget, om jeg fandt min far.

Altså, vi snakket, og vi fik sagt alle de ting,

som jeg ikke kunne have fået sagt til ham.

Og han grad, og jeg grad.

Og bag efter kom jeg ud og følte, at jeg havde virkelig fået min far.

Må jeg ikke prøve at læse det op?

Jo, jo, jo.

Det er et ret vidunderligt interview, som vi har læst fra Jyllandsposten.

Langt et interview, meget interessant.

Men de er altså på denne her franske restaurange.

Vi taler om, at det kan være svært at opgive drømmen.

At tingene i en dag bliver bedre.

Nej, undskyld, undskyld, undskyld, undskyld, undskyld.

Det var ikke det, jeg skulle læse op.

Ej, det var folkbogen.

Jeg skal finde dem.

Det er bare...

Okay, du fortæller.

Ja, men altså...

De sidder bare ikke.

Jeg blev så fascineret af det, fordi de sidder...

De sidder derinde, og det blev så...

Og det vælte der bare ud?

Jeg vælte derude med følelser.

Og de grader, og som hun siger bagefter, jeg fandt min far her.

Altså, det var den far, jeg gerne ville have.

Så var han derinde.

Efterfølgende skrev hun lange bræve til ham om det her.

Den her fantastisk aften.

Hun skrev mange bræve.

Og hun havde ikke noget.

Og næste gang de ses, så er det som om den aldrig har eksisteret.

Og næste gang de ses igen, hvor hun ligesom nævner det,

men far, og der, så var han ikke rigtig huskt det at være herinde.

Nu kan jeg finde et citat.

I mange år senere sagde han, at han ikke kunne huske den aften for restauranten,

eller de bræve, jeg sendte ham.

Jeg gik fra restauranten.

Jeg gik fra restauranten, men en klar følelse af, at jeg havde fået en anden far.

Men det der skete var, at mit vilkår som datter blev meget tydeligt.

Det kunne godt være, at jeg drømte om at have en anden far,

men min far var den far, jeg allerede havde, på godt og und.

Man får ikke nødvendigvis den far, man gerne vil have,

og så handler resten alligeudom, hvordan man så deler med det.

Man får den, man får hvad man selv drager af erfaring,

og beslutter så for at vide og give til sin egen børn.

Men det er det, jeg med, at...

Man får den far, man har.

Ja.

Og det er jo i både grund.

Det er aksepten af det, ikke?

Det er aksepten af det til sidst.

Man var også fordi, han var jo ikke en hvem som helst.

Han var jo af noget hyldet.

Det var jo ikke den menneske i Danmark, der ikke Truls Klevdal,

Nordkaberen og unge mennesker, der rejste med ham,

og nu er han en af hans søndergård i fodsport, og så videre.

Det er jo helt det der nativ af en eventyr,

som vi alle synes var helt fantastisk, og det var han også.

Og det synes hun også.

Det er jo ikke sådan en vundis, som hun sagde.

Men hun blev også bare nødt til at forholde sig til,

at han var ikke den far, som hun gerne ville have.

Hun fortæller også, at hun begynder at finde en kærester,

som ligner den der far.

Hun har en kæreste, det hedder Sixten, som...

Det er svært segment at få elsket sig i sådan nogle eventyrrejsen.

Ja, ikke?

Der er jo ikke så mange, som tænker jeg at vælge med.

Det står beskrede borgende som med, at hun har ham her, Sixten.

Han er sådan, og jeg er på eventyr,

og jeg skal med og realisere mig selv helt om,

fordi det er fint nok, at man gerne vil det,

og de er også unge, og de er jo ikke nogle børn sammen på det tidspunkt.

Og så fordi sådan aftalt på en lande mærkelig måde,

snart om vi har bare et åben forhold, når du er rejsek,

og han rejser, og hun sidder bare og har det elendigt,

fordi hun er overryggelig, hvis det er han skal bolle med andre damer,

og begynder at læse hans males,

altså nærmest obsest med, hvad fan foregår der egentlig.

I stedet for at egentlig bare stå ved,

jeg gider ikke et åben forhold,

og jeg vil gerne lave puster,

jeg vil gerne grovværet,

jeg vil gerne bare have dig her i min seng,

jeg vil gerne lave aftensmad sammen,

altså sådan den der underlig,

ikke fordi man er blevet manipuleret,

men man er jo i hvert fald blevet fodrådet med,

at det her, det er det ypperste.

Det er bare, når vi er fri.

Det er måske mere handfråd, end hendes drøm.

Ja, det var det.

Og hun opdager jo så, at hun gentager bare hendes mor,

og fars.

Hun beskriver meget kort,

og det synes jeg bare lidt spændende.

Hun har jo et barn med Adam Prise,

og nu er der jo meget om, hvad kan man sige,

kærlighed og selvfølgelig familie,

og så er der sådan lige seks sætninger om,

hendes ægteskab med Adam,

som hun får en sønd.

Ja, en sønd, ja.

En arrendring har mange begyndelser og mange slutninger.

Her slipper jeg, og det er så her i bogen,

her slipper jeg tidslinjen for en stund.

For i de næste året, der bliver jeg selv forældre,

jeg får min søn, jeg bliver mor,

og få måneder efter bliver jeg skilt fra min søns far.

I disse år får jeg et ansvar, der størrer mig selv,

og størrer en denne tekst,

hvor jeg ikke kan skrive om min søn eller hans far.

Det er min søns historie,

og den skal han have for sig selv.

Og det synes jeg faktisk er rigtig fint.

Det er meget fint.

Ja, det må man sige.

Fordi det er jo hans fortælling.

Hun kan have nok så meget at sige,

om der er sket smisemænd,

men det bliver også et lille overgreb på barnet nærmest.

Ja, og så synes jeg faktisk,

at det er ret vigtigt,

at man som forældre forstår,

at børn har ret til deres egen historie.

Præcis.

Det kan de jo snakke om,

over et glas rådvind på libacelik,

om mange år.

Så kan man selv glemme det.

Hvad var det nu?

Men jeg synes, det er vildt det der med,

hvis man får lange mailse,

eller bræve,

eller sådan noget for sit barn,

og så bare glemme det.

Men jeg tænker også,

at han har været så fuld.

Jeg skal ikke behovede at sige,

hvem fra min familie det er,

men det var en juleaften,

hvor vi finder ud af,

at vi har en halsøskende.

Det synes jeg er en ret stor ting,

at sidde og fortælle en juleaften.

Jeg er fuldstændig måløs,

og jeg kigger over på min bror,

der også bare er fuldstændig blæst bagover.

Han begynder bare at grine,

fordi det er så grotesk.

Jeg kunne ikke grine af det.

Jeg var bare sur,

som jeg har forvanet,

at være i min familie.

Og så julen efter,

så er det sådan,

nej, man skal ikke lale,

så jeg gider ikke de her juleaftener mere.

Hvorfor?

Der var ikke det.

Det kom jo frem denne aften,

at vi har en halsøskende,

og så sidder de der voksne mennesker,

sådan,

Gud,

ej,

sagde vi det.

Nej,

det kunne de ikke huske.

Nej, nej,

det kunne de ikke huske.

Jeg var sådan helt,

hvad sagde vi,

og så sådan helt,

hvad fanden, altså.

Jamen samlet du den alde op af?

Jeg gider, at skulle det ikke.

Nej,

og jeg har det jo tænkt på,

at finde ud af.

Hvem er det?

Ja, hvem er det ikke.

Jeg forstår da,

at det er en der er lidt ældre end mig.

Jamen, det er en langt, langt, langt ude i historie.

Jeg har faktisk tænkt mig en dag,

om man skulle lave en podcast,

og prøve at så finde ham,

fordi det er så grøntiske en historie.

Og den,

ja, den,

men det er,

men den er mere på den ene side,

for det serverede jule aften,

og så bagfra kan de fucking,

ingen gang huske.

Nej, det lyder også.

At de har sagt altså,

nej,

det gider jeg faktisk ikke at spille min tid på.

Det er jo fucking blackout-klocken,

21.04.

Der døde julen.

Ja, det gjorde jeg.

Ej, den var faktisk døde for ende,

det var sådan en jul,

hvor jeg var ligesom blevet overtalt,

til at komme tilbage.

Det er en chance.

Ja, ikke den der chance.

Så, nej.

Nu er det julens show.

Det fik du en hel søge,

så du måske følte,

at de virkelig skulle lave en.

Det skal jeg lov for de gjorde,

siden da der...

Ja, jeg har en fed anekdote.

Du har gjort en halv...

Ja.

Sen syk.

Jeg vidste faktisk på det tidspunkt en gang,

om det var...

Vi sad og talte om noget så banalt,

som blodtyper.

Åh, ja.

Og så var der en, der sagde,

han havde din far,

han havde en meget specielt blodtype.

Nå.

Ja.

Ja, den var meget specielt i vejen,

og sagde nogen masser,

brugster og antall.

Og så, ja, ja, ja.

Det kan jeg huske, fordi,

der var der noget med en...

en rett sag,

hvor han blev døbt,

døbt til at være far.

Hvordan er det?

Ej, sindssyg.

Hvad fanden?

Fucken...

Hvorfor det var døbt?

Hvorfor det var døbt?

Det skal jeg gavse.

Hvorfor det var døbt?

Det var en...

Det var en voksen.

Wow.

Gak, gak.

Ja.

Nu sidder jeg faktisk alvenlig over

for den der voksne, ikke?

Fordi det er jo min oplevelse.

Det er...

en kæmpe grænshårdsskridende affærd,

men...

Men det er jo med at glemme det.

Det er rigtig nok.

Og sidder og får...

får brevet fra sin datter.

Det kan jeg ikke huske os.

Hvad havde vi ud af at spise?

Nå.

Ja.

Så på den måde synes jeg faktisk,

at hun behandler emnet meget,

meget end som det,

som om, at det er...

Der er jo en masse...

Sikker det også terapi i det, ikke?

Nå.

Men der er en masse,

meget fine reflektioner,

og enormt meget, synes jeg,

sådan en...

forståelse for, at det var sådan...

Ja.

Sådan det var også,

fordi hendes far var jo også...

Altså, han var jo selv...

Altså, ikke selv, det var hun...

Men altså, han var jo...

i en knækket opvækst, ikke?

Altså, han blev...

Smidt hen på et eller andet...

hjem som syvårige.

Ja.

Blod der i overviset,

så på en korskole,

og så på en smidt ud derfra.

Så den har man jo også nok haft med,

ligesom sådan en slags...

Om ikke undskyldningen,

så sådan en, ja,

men altså, min far havde jo

et eller andet barndom.

Ja.

Og de kan jo også godt blive...

sådan lidt af en hemskole,

til at egentlig komme videre,

med de ting,

når man har en offentlig far, ikke?

Jo, jeg kan ikke lade være med,

at tænke,

at den her bog,

den på en eller anden måde,

er pensum for alle nye forældre,

som også har store, flotte karriere,

altså, som fylder enormt meget,

og måske også i offentligheden, da...

Ja.

At...

At der kommer den her rejning,

som det kan man jo egentlig sige sig selv,

men på en eller anden måde,

bliver det bare virkelig gjort her,

af Lærke Kløvedal.

Det er jo ret rørne at høre,

altså, at hun var den gro,

hver dag ikke.

Præcis.

Altså, det er...

Ja.

Jeg tænker bare ikke,

at der er nogen forældre,

der har lyst til at høre det,

mange år senere,

at et barn har opfattet sig,

som den gro, hver dag.

Som ordnekøbet blev valgt fra.

Som, ja, præcis.

Ja.

Der må man sige,

at Mikkel Bea,

han har på en eller anden måde,

formået at...

og integrere det bedre,

den her evne syrløst,

med børnene og...

Men der var så forskel på børnene,

fordi hun siger også,

at måske hver hendes opposition

til hele det her med sin far,

så hun aldrig brugte sig om at sejle.

Så hun var ikke en af dem,

der sådan rigtig kom med ud på de her...

Nu tager vi vores børn med ud på Nordkaberen.

Det var hun ikke.

Okay.

Så måske det også har ligesom været en...

Hun siger også i intervjuet,

at de er jo sammen med...

Han dør jo af den her friklige alz

i 2018, lige lige ulaften.

Og hun siger,

at der kom det her tomrum,

som der altid gør,

selvfølgelig når folk dør og sætter,

men forventer de dører,

i sætterne,

de er så syge.

Men hun sagde,

hun havde sådan lidt dårl som vigtighed over,

hun ikke kunne sørge.

Altså, hvor hendes syskene virkelig sørgede.

Og så var hun lidt dårl som vigtighed,

en det ved,

og hun tænkte,

du var faktisk okay,

at det ikke var en del af mit liv,

fordi så behøver jeg ikke at sørge.

Min søstene talte om alle de ting.

De står, de kommer hjem til ham.

De skal holde jul, de går klar.

Og det er den sidste jul,

ikke han ligger.

Han er i respirator.

Han kan kun skrive på en iPad.

Han ligger,

det er hans ben,

kan ikke bære ham mere sådan noget.

Og da de kommer,

der er han mere eller mindre væk.

Han forsvinder længere længere ind i sig selv.

Og lige lige ulaften morgen,

der dør han så.

Og det er...

tilfældigvis,

ikke om det er så tilfældig,

det er vildt jul,

men de er der alle børnene,

og der er ingen kæreste eller koner med,

så det er sådan set meget fint.

Og mens de så står om denne her,

dus, lege.

Min søstene talte om alle de ting,

de havde oplevet med ham.

De sørgede overtabet,

og talte om en tom plads,

der plejede at være fyldt.

Jeg oplevede det snart,

så man så over,

at jeg ikke sørgede.

Jeg følte næsten en letelse over,

at han aldrig havde været,

så stor en del af mit liv,

for så slap jeg for at savne noget,

jeg plejede at have.

Jeg havde følelsen,

at jeg havde mistet en far,

der aldrig rigtig havde været der.

Jeg er også lidt trist, ikke?

Og det er der meget.

Jo, det er der en hård bog.

Ja, men den er rigtig dejlig,

jeg lyst til at sige nemt skredder,

det er altså ikke negativ ment,

men det er sådan...

Godt skredd.

Den er godt skredd,

jeg lader sig sige det det.

Ja.

Den er...

Ja.

Den hedder Sømmerke.

Ja.

Der kommer så mange bøger nu her, ikke?

Ja.

Ja, det gør de også, Jonas.

Ja, vi har lige hentet det.

Ja.

Det er jo ringen om ingenting.

Ja.

Ja.

Som jo så er til alle dem, der...

Ønsker sig ingenting.

Nå, men jeg kan anbefale,

men hvis man har lyst til at læse den,

så synes jeg, man skal gøre det,

også hvis man er barn,

eller har et barn.

Hvornår var det din både kommet?

Den nye her...

Ja.

Det kom en 27.

En 27, ja.

Så det var lige et par uger til,

eller hvad har vi egentlig nu?

Gyldendal.

Har du fået lavet en god kontrakt?

Jeg har fået lavet en bedre kontrakt,

end den første år.

Hvor mange?

Okay, hvor mange penge får du?

Jamen, jeg får jo...

Jo, hvor måske ik' tænk om det?

Når man får sådan en trappe,

der stiger altså de første bøger,

de tænker ikke lige så meget på,

som de efterfølgende.

Så deler jeg jo selvfølgelig med Holger,

og så bliver der sådan en kalkylesgrud sammen.

Og det gør jeg også i biblioteksping,

ikke? Så deler jeg...

Biblioteksping får man jo vær.

Jamen det er det, jeg mener.

Men det er jo ikke sikkert mig godt,

men hvis det er sådan,

man skriver boen sammen,

jeg så deler mig.

Ja.

Det deler alt med Holger.

Hvor mange bøger at solge den første?

Den har solgt 25.000.

Holk 25.000?

Seriøst.

Og så er det tjent.

Kassen jo...

Holk 25.000?

Nej, det har jeg ikke.

En halv.

Du har tjent en halv?

Ja, det tætter på en halv.

Ja.

Altså det er det.

Hvad mener du med det slags bøger?

Altså dårlig bøger.

Altså dårlig bøger.

Ja, altså...

Bøger op for sig.

Hjælpe løst skrevet og sådan noget.

Altså det er jo...

Hvad?

Hjælpe løst skrevet.

Så skal man heller læse lærke klive dals.

Præcis.

Ja.

Hvem vil til nu?

Er det dig, Jonas?

Jeg er godt tæt.

Jeg har en opfølger med på...

Det var ikke den her.

Om kvantefysik.

Det har den fænge robot.

Det har den fænge robot.

Kvantefysik er ikke så weird som du tror.

Den er endnu mere weird.

Men det er altså ikke den.

Det handler om body age.

Og det er en opfølger på en historie, jeg har haft med tidligere.

Om emilitor og heliater møller, som begge har kastet sig ud i stor interesse for deres body age.

Jeg kan i hvert fald huske, du var også med.

Du kan stå for, da vi snakket om det sidste.

De har sådan en battle nu.

Man kan blive øngst.

Hvem kan have den mest diamant hård pek?

Det er ikke lige det.

Men i hvert fald laves det body age.

Det kan godt være, at det hænger sammen med det.

Men siden da, der har...

Sidst, da vi talet om det, var jeg havde emilitor opkastet sig ud i det her fire måneder langt projekt,

hvor han skulle leve sådan meget, meget asgetisk.

Jeg havde en masse kostelskud, pass sin søvn,

og leve på alle mulige måder i forstået på at leve længere.

Det han har været ud at sige her, det er en BT historie.

Det er, at han er rigtig godt tilfreds med resultatet her fire måneder senere.

Han har fået 6 pack, og rent visuelt er det ret imponerende, som han siger.

Han har gået 3-4 år ned i body age.

Man kan måle det.

Ja, men det gør man på sådan en maskine, hvor du stiller dig op på sådan en vægt,

og tager fat i nogle håndtag, som sætter noget elektriske strøm igennem din krop,

som den måler modstand, altså kan finde ud af, hvor meget er knåler,

og hvor meget er fedt, og hvor meget er muskler.

Og så kan den altså komme tilbage og sige, at din body age er det og det,

og du kender jo din biologisk alder.

Så det er sådan det får gå.

Og Emil Thorpe er superglad for resultatet her,

men begynder nu, fornemmer man, at gøre noget af det fortsat,

men han kan ikke leve sådan.

Altså han savner et glas vin, en ny orde, han savner lidt pasta og sådan noget.

Han gik også i sengklokken kvart året, eller sådan noget.

Ja, altså han fik den vildeste formål, fordi alle de andre opnødte alt muligt,

og han havde nødt til at gå i seng.

Det er fordi han lægger først skærmen til side,

og så går han ind og læser, han mener, og får sådan noget.

Han er sådan sådan... Hvad er det ikke?

Jo, han er noget, der er hjertelig ro, etter der er agrigat.

Og så sover han gerne kl. 10, og han sover bedre end nogen siden.

Han fortæller også, at min huddame, der lever af at lave forandringer udefra med læser,

filler og Botox, siger at hun aldrig har set noget lignende.

Mine hudproger er blevet markant mindre, og huden er blevet strammet op.

Jeg har fået lavet Botox og fillers, og skal helt sikkert have det igen.

Men jeg er lidt i chok over, hvor meget der kan løses indifra,

og han er rigtig godt tilfreds med de her resultater.

Men jeg er som sagt så begyndt at slække en lille smule ved at gerne leve sådan 40%-aktige,

på den her måde, fik i går i forhold til det her interview en tequila dansk vand.

Han er slået gæggenløs, så han er begyndt lige at smage en lille smule på livskledet.

Og han synes den smak for røn, og det er fantastisk.

Jeg vil bare sige en tequila, og så med dansk vand.

Er det to? Ah, dansk vand kan jeg godt lide, men blandet sammen.

Ja, men med tequila er en tønd tequila-smater.

Det er jo det, der hedder en skinny bitch.

Er det?

Ja, det er bare med vodka.

Ja, det er med vodka, okay.

Det er jo ikke god.

Firs 20 er godt.

Jeg skal ikke have en skinny bitch, desværre.

Ellers tak, kustner.

Det er helt det bygger på sådan en fyr her, der hedder Brian Johnson, som jeg vil have.

Jeg vil faktisk lige have læst nogle detaljer op fra, hvordan han lever.

Det er en amerikanske rimand, der har ført inden for de her long evi-team, jeg lever længere.

Men jeg har kommet til at tage det finske udgave af illustrerede videnskab med, så jeg kan simpelthen ikke læse det op.

Ehm, du har godt læst det op.

Ja.

Det er bare ikke for stort.

Det kan ikke bare læse en skinny bitch.

Nej, men jeg kan ikke læse det.

Jeg ved ikke, hvad det er for en setning, jeg læser så.

Nej.

Men det er heller ikke det, der er det mest spændende.

Det mest spændende er, det taler vi også om.

Sidst taler jeg, at der er møller.

Han gik sådan lidt flæsket på Emil Thorpe, fordi han kan ikke passe, man kan leve sådan.

Og jeg drikker røde vin, og det er Brian Matini, og jeg lever.

Jeg kan være det.

Jeg har også en fed body age.

Han var ret ung, var han ikke sådan noget, jeg lyst til at sige, 63 eller sådan noget?

Han havde fået multi body age tidligere.

Hvor gammel er det virkelig?

80?

Ja.

Men vi kommer til det.

Men Jyllands posten, de to ham så på året og sagde ham, så lad os måle din body age,

så lad os så høre lidt om de træningsprogrammer, så de beskriver så her, Helia Anum.

Møller.

Han godt lige smørbrød, han lyder også gerne en bøf, for at deres røde vin eller to.

Jeg har faktisk garavine på bordet fem gange om ugen, og gerne en dry matini i en aftensmad.

Han får kage hver dag.

Og så laver han lige det, han har lyst til, uden at ske el til vægten.

Og det var derfor, altså så det provokerede ham at læse om det her med emiltorb,

hans forsøg på med ingen alkohol, ingen sukker, ingen kuldhudretter, kun fisk og advokatolje,

og 50 daglige kost til skudring.

Og det mener han ikke.

Altså det er jo også slægt måde, når jeg gør det på.

Og han skrev så det her læsabrev til Berlingske, hvor artiklen første gang havde været,

og så er det sådan noget som skumme, melk og havergrøn og rupbrød.

Det er bare vejen frem, og det er jo sådan en måde, man skulle gøre det på.

Og hvad var det, han skrev, han er 4 år, og hans body er ikke til at være?

Det var målt til, jeg mener, det var 66 selv og sådan noget.

Men det er jo så målt igen i forbindelse med Jynlundsprøjstens artikel her.

Og der frygter han jo, og bare den ikke, for eksempel er højere,

og ser jo så fucking godt, at man kan sige sig selv.

Altså, og hvad er den så?

Ja, det kommer vi til.

Det kommer vi til.

Nå, men det er med den væg, det er.

Du har bare printet en helt skålse.

Du har printet en helt skålse.

Så han fortæller lidt mere om sit liv her, ikke?

Altså, han spiser kun det, han godt kan lide, for eksempel,

hvad han gerne har remollet på fiskefilen.

Jeg nyder en kold øl efter en golfrunde.

Først en alkoholfri øl, så jeg slukker tørsten, og det er efter en rigtig øl.

Og så fortæller han om, at han altid har drukket meget champagne.

Det er jo en del af hans liv her.

Jeg kan godt lide champagne, og har tid naboerne inden, så åbner han flaske.

Det lærer, at jeg er generelle hillingsøg, der var chef i en afdeling,

i forslagskommandogen i WEDBEK, hvor jeg som ung arbejde hver mand der og unsta,

når der ikke var møder i Folketinget.

Vi var seks yngre offisere, og den gamle ubost.

Når en af os unge havde lavet noget godt, så fik vi at sikre til,

blev bedt af sekretæren om at stille på ubostens kontor,

og så åbnet han flaske champagne, og vi skålede og drak inden vi gik tilbage til at arbejde.

Det er ren uboste hakket, hvor masser du?

Det er helt genial.

Selv mig i grønningen her.

Han vurderer selv, at han i hverfald drikker 18 genstand om ugen,

og det er meget, at det kommer også til at fremstå, som blærer i den her artikel.

Han fortæller også om sin golfspil.

Jeg vil tro, at jeg er den ældste, der går rundt.

Jeg er nok også den med det laveste handicap.

Jeg elsker ham altid.

Er der ikke bange for at fremhøre sine egne?

Ikke nødvig, mand.

Og de finder ud af, at han har en body age nu.

Han er som sagt 80, og han har en body age på 65.

Så det er jo også vildt.

Fuck en 65.

Så det er han selvfølgelig også super godt til at fremst med.

Han må have sådan nogle nærmeste Jonas Wengegaard-genere.

Han må have nogle syge.

Altså som han fuldstændig...

Kan man stå på det, at body age?

Ja, det kan man jo ikke egentlig.

Altså det kan da godt være, at...

Men du kan jo hvert fald sammenligne med andre,

der stiller sig på den.

Hvis jeg stod oppe på den, så ville jeg måske vise 2,50.

Gåde hørte de øget Kirsten Birgit?

Ja, det var faktisk meget sjovt.

Det klippe vi også lige har med her.

Hun går også op i sin body age, så måske skal vi lige høre det.

Ja, Kirsten Birgit, den korte radio-vis på Radio.

De havde en snak i mandags om precis body age.

Hvor gammel er din krop?

125.

Ladet?

125?

Ja, 100 min krop er 125 år gammel.

Men så er du der ved at dø?

Nej, nej.

Det er jo bare kroppen.

Jo, det er jo også den, der holder dig i livet.

Jo, jo, men det er jo sindigt i høj grad, der holder en, det er jo.

125 år gammel, 75 procent fedt.

Ja, de ved det, ikke?

Ja.

Du har noget til tætter?

Nej.

Hvorfor det?

Ja, fordi 125 år, så dør du det lige om lidt?

Ja, men altså, man kan jo leve til, at man er 100 år gammel ved at sæde bare røv på en radianter.

Men kære 125?

125.

Vi bliver gammel i min familie.

Ja, 25 år gammel.

Men det, der så er med...

Det er mellem 50 procent fedt.

Det har heller i Damøller i hvert fald ikke.

Nej.

Og det, der så også er her i Jyllands Postens artikel, det er, at de beder ham så også om at gennemgå,

hans træningsprogram.

Og der fremkommer det jo så, at det er jo ikke bare remolade og rødevind, han lever af.

Han lever faktisk ved at sige i træningsregimen, som ikke er meget forskelligt fra det, han angriber Emile Thorpefra.

Så tre gange om dagen, hele året rundt, laver han fire forskellige øvelser hjemme på stugguldet.

Han har sådan et system, hvor han har nogle stabler af mønterliggende.

Og så hver gang han laver en øvelse, som han tager sådan en mønterligget andestad hen,

og skal de alle sammen flytte sig.

Og det er altså flere gange om dagen.

Tre gange om dagen skal han lave 12 armbøjninger, 5 kropshævninger i en ribbe,

også tre gange om dagen, og han skal lave 15 squats,

og han skal hænge i sådan en maskine, han har nede i kælderen på hovedet for at spænde.

Ja, præcis.

Og han skal lave 50 gange sådan en tryk med sådan en håndøver for at have bevarset faste håndtryk.

Og han skal fyrere gange om ovens cykler han, og han går op i træningssentret, hvor han træner i 40 minutter.

Og han kan engang lige at være i fitnesscenter, og så det ud overspiller han sig golf.

Og hør, at det er der fuldtidigt der.

Så jeg synes, at i starten lyder det så meget.

Og ved du hvad, det lyder også.

Altså det er der med mønterne, at der er det bare mig, der tænker, at der er sådan et eller andet sindssygt kontrolhaløj kørende.

Det er måske bare god måde at huske og forgjorde.

Er det det? Nå?

Nå okay, men jeg synes det er imponerende.

Det er jo imponerende.

Og dels, at man kan overholde sådan et stramt program.

Og dels, at han viderelige er, at hans body age er 15 år, yngre, det kræfter mig ikke så lidt.

Men jeg kan være glad for, at det kræver.

Det er jo lidt det samme, som vi vil gøre.

Borgsidt var han drikker lidt mere og spiser lidt mere.

Nå ja, det er rigtigt.

Men altså hvis man kan se sådan ud, når man er 80, eller faktisk bare, hvis man kunne se sådan ud nu, så ville det være flot.

Du litter til Devitalum, Danmarks bedste slædermakasin.

Din hvert er Ditte Ockman, og i panelet sidder chefredaktør på Avisen.dk, Pierre Kuskner.

Chefredaktør på illustreret videnskab, Jonas Kulradje.

Og Christopher Iaxen.

Hvis du beslader med, kan du besøge BTS eller Devitalum's Facebook-side,

eller sende en SMS på 42.04.03.21.

Start en SMS med BT.

Emil, du er ikke Emil.

Christopher, du har også en ugen historie.

Ja, den handler endnu en gang, skulle jeg tage at sige, faktisk lidt om Christian stadig.

Ja.

Og det er fordi...

Ser du stadig?

Ja, det underer mig også stadig.

Vi siger stadig.

Vi havde også denne her snak for langsadsen. Jeg ved ikke, det sidder fast i mit hoved.

Det er ligesom advokato.

Nej, der kom en ret vild nyhed i sidste uge.

Og for at lide at starte et andet sted, så ved jeg ikke, om der er nogen, der måske ikke har husket,

at for sådan 6-7 år siden, slår der februar 2017, så var der et fuldstændig uhørt press med.

Det er Christian stadig sammen med sin advokat, som sætter sig og opfører et theater,

der er uden sidde stykke.

Sidde stykke?

Ja.

Det handler om, at hans CEO i Hummel, gennem 24 år, så han skriver, har de bordtvist,

og ved politieren mellem, på grund af...

Vi ser faktisk ingen gang gjort det på dit tidspunkt, hvor de holder pressemødet.

Nej, de vil, de vil...

De har indkaldt pressen, for at fortælle, at han er en...

Parfraseret, kæmpe bedrager, der har snydt...

Det er helt klart den fornemmelse, man får.

Ja.

Jeg tror, da jeg har med her advokaten på et tidspunkt, så siger jeg, det er jo en ren røverhistorie.

Det hele, og der bliver banket i bordet, og det er torvedet og alt muligt.

Og man bare siger, at det er jo sådan...

Hvis man skal kigge på det, sådan nøgton, og siger, det er en seriøs virksomhed,

og hvis vi anter, at Kristian Stadel er en seriøs ervevsmand, så er det her historisk.

Det er meget sjældent.

Man ser også nogle senere udspildelser i toppen af danske ervevsliv.

Man tænker også, når man sidder og ser det, at...

Når man så op, så må han virkelig have lavet noget...

Ja, for har fingrene katlose på en anden syge måde.

Han må virkelig have bedrav, og han må virkelig have røvrand sin mange år i samarbejdspartner osv.

Men samtidig med, at I sidder og tænkte det, sidder I sidder og tænkte...

Hvorfor er de ikke involveret af politiet?

Jo, og hvorfor de her tager?

Altså, der er jo aldrig nogen andre virksomheder, der vil håndtere en sag på den måde.

Og det kommer sådan rimelig hurtigt frem, at der er sådan to forskellige udlægninger her.

Så han skriver, at han afviser alt.

Han siger, at det handler om en bonus. De er uenige om en ret stor økonomisk bonus.

Den vil de ud af.

Den vil de ud af. Derfor har de fundet en eller anden måde, de kan bare komme ud på.

Og så sker det... Der sker jo jo ikke også det, hvilket er endnu mere bizart.

Så går det noget tid og sådan noget, og så udbetaler Hummelser fire millioner til tidsørenskriver.

Og hvorfor udbetaler man fire millioner til en mand, som er politieret mellem,

og man har sidde i offentligheden, kalder man en bedrager.

Altså, det lyder lidt underligt, ikke?

Nå, så har den her sag jo ligget af ulmet, og der er ikke sådan...

Det er ikke rigtig, hvad der er sket i de mange, mange år.

Ja, de er der 6-7 år.

Og skriver her, at han har fortsat en ervervskarriere udenfor Hummeler Banket.

En masse ting op.

Jeg tror, man kunne læse i hans pressmeddelse forleden, at sidste år, han har en resultat på fire-ført millioner eller sådan noget.

Han er landet på benene og sådan set videre, men har jo haft den her sag hængende overhovedet.

Der er nogle beskyldninger.

Det er nogle meget grove beskyldninger, hvor man også tænker, fordi det er nogle meget seriøse virksomheder.

Han har arbejdet sammen med siden hen, hvorfor har de taget ham ind, hvis man tror på, at de her beskyldninger er rigtige?

Ja, fordi det er jo ret kriminellt.

Altså det er jo bedrageri.

Han bliver beskyldt for, at ha' kørt noget, hvad kan man sige?

Laturkommission.

Laturkommission.

Sammen med turkid.

Med turkisk datterselskab.

Og hvor de mener, han har begovedt med mandatsvig og ja, altså bedrageri, ikke?

Og at han har...

Som om han har malket sin gode arbejdsgiver igennem en længere periode.

Det er en fin enkel måde at sige det på.

Og det, der så skete i sidste uge, det var surprise surprise, at inklamyndigheden eller østelandspoliti har droppet alle enklære mod sørenskriver.

De har kigget på sagen og de kan ikke rigtig finde noget.

Der sidde 6-7 år kigget på sagen.

Der skulle ikke lige noget.

Der var ikke lige mere den.

Men nu vil vi ved det.

Skulle man ikke lige prøve at høre?

Bare lige optagelsen fra 2017.

Bare lige for at sætte det i relief.

For at pressemøde.

Og at den mand, vi hører tale, det er Kristians stadigels eller Hummels advokat.

Som lige som riser op for pressen.

Jeg kan huske et Ole...

Hvad det hedder finansdut fra TV2.

Ole Kron.

Han var stod ved siden af og var...

Det så næsten ud som om han var ved at græde sammen med Kristian.

Det var også...

Hvis man kan finde det der, så skal man se det.

Det er virkelig totaltater.

Då sker der det, at han den 15. december 2016 afholder et møde, som jeg omtalt tidligere.

Det er jo ren røvroman efter hånden.

Men det er altså det møde, hvor han optag samtalen.

Og vi har taget nogle klip med.

Det er en meget, meget dårlig optagelse.

Men vi synes, at I skulle høre, så han skriver stemme på det her pressemøde.

Og vi har skrevet ned, hvad det er, han siger.

Så det er det, vi vil afspille nu.

Dennis, hvis du vil afspille, første film.

Hvis du vil gøre det.

Denne company vil gøre det.

Hvis vi vil gøre det, vil du have en egen hånd.

Hvorfor er vi så tvært?

Hvorfor er vi så tvært?

Ja.

Det er klart, at det vækker jo opsigt.

Og det vagt det der opsigt, men jeg tænkte egentlig mest på, hvorfor er der pressen,

som de første skal sidde og høre de her klip, og så han skriver, og ikke politiet.

Men det fortsætter også det her møde, hvor Christian Statil selv kommer til over.

Men når jeg så hører det her igen, og det kan du også se.

Vi kan også se den anden åldne.

Du kan også se på min gestiga, den måde jeg reagerer på.

Så bliver man påvægt af det.

Det gør man.

Du føler det nu vildt.

Mest alt.

Nu har der også været nogle lange dage, skal jeg sige.

Det er en skruvelse, og mere end det.

Og det er måske i virkeligheden i senten.

Fx, det er sådan, som Søren har gjort.

Og der håber jeg, at vi nu er alle sammen her.

Nu kan vi se, at øjne har malet en hver tvivl til jorden.

Egentlig har vi det, han har gjort.

Den tvivl.

Som jeg skulle høre.

Se, læse og mærke.

Førerne er hver stort i Danmark.

Som betydelede.

Det her sagde.

Det er det, jeg suger.

Og det bliver vi på ved, hvad jeg går over.

Og nu håber, at vi kan slå en kæmpe pæl.

I kæmpe det her, så vi kan komme videre med at bygge.

Og nu ser Tupo på, at han vækst over en fantastisk virksomhed.

Den virksomhed, som er hummen.

Ja, det, han er så ked af, det er i virkeligheden ikke, at hans CEO, ven,

alt muligt gennem så mange år, har bedrevet ham.

Det er, at folk troede ikke på, at han havde bedrevet ham.

Og der er stort af hvervsfolk, der har sagt, at det kan ikke passe.

At hans historie er blevet betfyvelet.

Og det er det, der får ham til at græde.

Og så går det også til at få en 4 millioner.

Ja, det er jo det.

Og så giver man ham 4 millioner.

Men altså, det er så skørt det her.

Det er en så vildt kujøs historie fra det danske afhvervsliv.

Jeg forstår faktisk ikke rigtigt, at det ikke har fyldt mere.

Søren Skriver har lagt en pressmeddelse ud på sin LinkedIn.

Og der kommer et citat fra advokaten her om baggrunden for, altså Søren Skriver's advokat,

om baggrunden for, hvorfor det er blevet lagt ned.

Vi har gjort anklagemyndigheden opmærksom på, at der var noget forkert omkring de centrale dokumenter,

der var fremlagt af Hummels tyrkiske advokat i forbindelse med Anmelsen.

I det indholdet var i direkte modstridt med det, der var registreret i det offentlige tyrkiske selskabsregister.

Derfor har noget tyde på, at de blev produceret af advokaten til at miskreditere Søren Skriver.

Og så skriver de så videre i pressmeddelsen, det er også baggrunden for, at Mikkel Nielsen har krävet advokaten,

at Hummels tyrkiske advokat skulle vidne med en siktet sreddigheder, hvis anklagemyndigheden vil føre hende som vidende i san.

Hun er dog nægtet at komme til en dansk grætsalafgiv forklaring,

og det er en væsentlig grund til, at de to tiltaler mod Søren Skriver nu er frafaldet.

Altså hvis man skal læse lidt mellem linjerne her, så lyder det jo som om,

at i hvert fald skriver og advokatens perspektiv er, at der er blevet fabrikerede, beviser.

Og det har man...

Og den tydeligste advokat skal så heller ikke have noget af at komme heroppe.

Og det kan man bevise, og hvis advokaten så skal heroppe og vidne,

så bliver det med en siktet sreddigheder, og så går hun ikke i den dag.

Men kunne man forestille sig, at politiet nu vil begynde at undersøge,

om Hummel har fabrikerede eller den tyrkiske advokat?

Altså fordi, jeg mener, hvis Søren Skriver, altså er uratmæssigt blevet anklagede,

det mener politiet i hvert fald, så nu at...

De kan i hvert fald ikke få at bevise for.

De kan ikke få at bevise for, det er rigtig.

Vil man begynde at kigge på, om der er nogen i Hummelsbagland, som...

Altså det kan jeg jo ikke sige, men...

Og man kan også sige, det er jo ikke fordi, at politiet har været specielt effektiv.

Men det er de aldrig, de siger?

Nej, så det er jo også det.

Altså kunne man så forestille sig, at de vil begynde at søge den anden vej...

Og det kunne man også se med Flemming Østergård og Glystrup,

altså i det hele taget, de er økonomiske...

Det er jo, det tager jo overvis, og overvis, og overvis.

Det er nu spørgsmålet...

Men prøv lige at tænke på, hvor vild det er, ikke?

Altså at være den her mand, som er blevet udskrevet,

som en kæmpe bedrager for rullende kameraer på alle landets medier.

Og så er der bare gået 7 år, hvor man er kunne gå...

Men det er jo interessant, hvad der så er ligesom af sagens genstand, ikke?

Altså hvad er det?

Ja.

Der har... Altså hvad er det for en tvivl, han mener i jordens stadig, som han mener?

Altså som jo så har viset ikke at være noget.

Ja.

Ja, men jeg tror også, måske turen månede lidt for fuld.

Han var jo også meget følelseslad, men det er ligesom om,

da de afspillede de her klip, som var af ekstremt dårlig kvalitet.

Også som jo også var redigeret, altså det var jo ikke et samlet billede.

Men så siger han sådan, ja, nu kan I se det, nu kan I se det beviset er.

Altså at bankere i bordet.

Nu kan vi banke en pæl igennem det her.

Se, han er en svinner, var det sådan et...

Altså jeg forstår jo godt, altså hvis Christian Stadel viter lige tror,

at Søren skriver, hans gode ven, og det er en tønke...

Jeg har taget en røm på med den lang tid.

Ja, altså vil jeg altså få Meli også sidde og tude.

Jeg tror nu alligevel, at til en anden gang vil jeg nok først gå til politiet.

Inden jeg, fordi det kom fandme, som du siger, Christoph,

og til at se, en lille smule mærkeligt ud.

Ja, og netop det, at det er altså velkonsuliterede firma, ikke?

Altså vi snakker hummel, vi snakker miljarder, ikke?

Det her var udspildet sig i Danske Bank eller i Mærkes eller Norge Nordsk.

Altså man kunne aldrig forestille sig det.

Og det er jo noget, der føjer til billedet, synes jeg.

Det er billedet på træt, der er blevet tegnet af Christian Stadel over den sidste tid.

Den gamle arbejdsplads frihedspræget har jo siddet og skrevet flere artikler,

som også handler om dybested, hvordan man har behandlet samarbejdspartner,

hvordan man har tykket på dem og spøttet dem ud,

og hvordan der bare ligger et spor af knusende mennesker efter mødet med Christian Stadel og hans fartor.

Ja, så jeg ved ikke.

Jeg synes bare, det er interessant, at jeg forstår faktisk ikke, at det ikke har fyldt lidt mere.

Altså det har godt nok været omtalt i de fleste medier, men det er sådan...

Jeg synes, vi skal vende på nu, hvad fansøren skriver, eller måske den offentlige anklæder.

Når man læser denne her pressmedelighed, så tænker man ikke, at han har tænkt sig så meget,

der virker han som om, at han er rimelig videre.

Han har været medrejendt med.

De skriver, at han har været medrejendt med altså fire medier,

og han kunne glæde sig over, at overskudde sit personlige selskab på 44 millioner i det seneste regnskabsår.

Så måske...

Du skal bare sætte en millionbøger.

Jeg har en lille historie med frygsterbladet.

Måske kan I huske, at vi under Folkemøde,

havde besøg af Annette Heik.

Annette Heik, hun har et hus i Alinge, sammen med sin mand,

og der holder de nogle selskaber,

han er jo Kok,

været Kok for kongehuset,

ellige ville plutselig glemme, hvad han hedder.

Han hed Jesper.

Han hed Jesper Voldmer.

Jesper Voldmer, Jesper Voldmer.

Han er Kok, ret dygtigende slagsen,

og der holder de sådan nogle selskaber for alt mulig menneske i løbet af året.

Og mens hun står over gryderne, eller dig og bor, eller hvad hun laver,

så kommer hun til, at hun har været med,

og han brænder korrena kl. 1800.

Og det måtte han jo gerne lige der, hvor han var.

Han måtte ikke komme ind til selve Folkemøde,

men der var nogle afsparinger,

og uheltigt for Annette og Jesper,

så var det altså lige på deres vej,

han stillede sig oppe og begyndte at råbe.

Det blev en pesiketer,

og hun går ud og konfronterer ham,

og så var det altså lige på deres vej,

han stillede sig oppe og begyndte at råbe.

Det blev en pesiketer,

og hun går ud og konfronterer ham,

og han er sådan set rimelig kold i røven,

og så får hun også sagt,

at der kommer to hvide politibusere,

med ti mænd og heller ham ind og køre ham væk,

fordi det havde hun magten til.

Det viser, at det var ikke helt,

måske faktisk ret langt fra det, der var forgodt,

men det var i hvert fald hendes opfaldelse,

og politiet kunne ikke bekræfte det.

Men noget andet hun også fik sagt,

og som er blevet citerede nærmest.

Udenlig.

Ja, det er det.

Jeg er meget super ekstrablad over,

at de har linket til det dejlige klipp i deres artikel,

men I kan i hvert fald lige høre her,

hvad det var hun også fik sagt.

Jeg skylder lige at forklare,

at vi har et Private Dining Room,

som vi kører her under Folkemede,

og det kører virkelig meget under Rateren.

Der er meget stor diskretioner,

det er der fordi,

at de gæster, der kommer hos os,

er fra den øverste, øverste, øverste hylde i Danmark,

det vil sige, P.E.T. er der,

så bliver jeg meget,

det er sådan et rimelig højt niveau,

kan jeg godt sige.

Og så har man jo været ret interesseret i,

hvem bare de der fra øverste, øverste, øverste hylde,

og det har vi så, der er to selskaber.

Den dag, og samtidig,

nede i Stuittagsen,

der har på Nyropressmusen,

holdt sin 80-års fødselsdag,

hvor han blandt andet,

havde inviteret statsminister,

Mette Frederiksen,

så det må man sige,

det er der jo også, det er der altså.

Ovenpå, på første salen,

var bare de to,

var bare Nyropå,

var bare Nyropå,

du bare sidder og synger,

socialtidigt faktisk,

slagsang.

Rødtflagsmælle,

kørte i Sløjfe,

så var danske bank og pension Danmark

ovenpå,

og der havde de så åbenbart det,

det hedder et high-level folkemedemiddag,

jeg elsker, at der er...

Men det hedder også noget.

Det er high-level.

Ja, det er bare high-level, det her.

Og det har været uden presser,

og under så kaldte

Chatham House Rules,

og det betyder, at...

Det er det også,

jeg holder noget derhjemme.

Måde du aldrig danske ord,

hvad var det?

Chatham House Rules.

Chatham House Rules.

Du går ikke ud og plapper op bag,

eller hvad der bliver snart.

Arngestemanget er hemmeligt,

og du må gerne sige,

jeg har været til festen

med den og den,

eller spise midter med den og den,

men man må ikke

afsløre de forskellige budskaber,

eller citere, hvad folk har sagt fra mødet.

Så...

Ja.

Så det var altså den andet.

Og til det, det er ovenpå,

altså det her,

Chatham House Rules,

der var blandt de inviterede

EUs ledende næstformand,

Margarete Vester,

klimaminister Lars Årgård,

fra moderaterne Mona Jule,

konservativ,

der forfører Karsten Ehris,

han ad administrerende direktør

for Danske Bank,

og Christian Jensen,

tidligere minister,

nu vandet direktør

i Green Power Danmark.

Ja, der må man nu sige,

altså hvis du lige ser bort

for Christian Jensen,

så er det jo øverste hylde der.

Ja, Margarete Vester,

tror jeg faktisk ikke,

kom, men stadigvæk.

Hun var jo inviteret.

Hun dukket ikke opstået.

Nej, hun dukket ikke op.

Hun havde noget andet at gøre.

Og så var der også

Tormøer, som er øverstel,

var øverstel direktør

i Pension Danmark.

Han er nu selv god på pension.

Øverstel, øverstel, øverstel.

Ja.

Og to Tormøer fortæller også,

at de to dejlige selskaber,

de blev...

de mørkede.

For lige pludselig gik det op

for sådan, wow!

Wow, vi manglede folk her.

Wow!

Nede under,

der sidder med det Frederiksen

og prøver nye op.

Og...

Hvad vil vi gå ned

og sønge for ham?

Ja, det gør vi.

Og så løb de ned

og trapperne,

og så siger de,

er det Pauls fødselsdag.

Og der brøder de jo

faktisk Chatham House Rules, ikke?

Altså...

Ja, der prøver de.

Ja, der prøver de faktisk,

hvad der skete.

Og vi har også en...

Men det var den sang, de sang.

Det var ikke den med instrumenterne.

Paul, han er fødselsdag.

Det har han jo.

Og det er i dag...

Det ved jeg faktisk ikke.

Nej.

Det er bare fordi den anden,

det er jo altid sådan,

det, der er kæd.

Men så, altså...

Hvis han blev fire,

så så gennemvendt,

der måde varme.

Ja.

Er det rigtigt?

Men synger man ikke bare

et værs for sådan en?

Jo.

Ja, det kan det godt være.

Ja.

Vi kan også lægge

listen ud over,

hvad de fik at spise,

fordi det var jo også...

men vi dygtige kok, der har lavet.

Også, hvis man vil have lidt...

Der var noget med nogen...

Det vil...

Er det en skyldbåde,

der laver meget?

Ja, det kan godt være,

der næste også kan lave meget.

Hun giver folk,

vi er ikke ude for meget.

Hun er i hjæren.

Hun er i hjæren.

Ja, men hun had jo så ret.

Altså ekstrabladet,

jeg har jo egentlig bare afdækket,

da hun havde ret.

Hun havde,

det er rigtigt.

Der er ikke mange hylder over det der.

Ja.

Giv for første blik.

Har I set det?

Nej.

Nej.

Ej, mener I det?

Ja.

Nå, jeg har set det.

Nå, du har set det også.

Jeg har simpelthen ikke fået set noget af det.

Ja, fanden.

Jeg sidder og så det.

Jeg venter altid til dig,

så mange afsnider.

Jeg gider ikke det,

det er pismedere,

jeg skal bestemme,

hvornår jeg skal se fjernsyn.

Så jeg venter,

så jeg kan bare,

se sådan en fem afsnider gang,

hvis jeg har lyst til det.

Ja, det er eksperimenten,

altså, undskyld mig.

Altså, er det ikke nu,

det skal til at give til TV2?

Jo, men det skulle være noget andet.

Den her gang,

der skulle det være anderledes,

fordi der i stedet for bare,

set alt muligt mærkelig knalpærd og sammen,

så skulle man,

så skulle man finde nogen,

som vidtter lidt,

havde noget tilfælde.

Men det var ideen oprindeligt, ikke?

Ja.

Det var også godt til.

Det var også godt til.

Men som de sagde nu,

her i sæsonen,

243.

Maniske mega,

når ham,

der spiser kød hele tiden,

ikke kunne sammen.

Og den her gang,

der valgte de,

nu valgte de,

de bedste eksperter hele Danmark.

Vi må forstå,

at dem, der var før,

de var kun de andre og tredje,

andre og tredje hylde.

Men det, der skete,

det var jo,

at de skulle løbe.

En anden to apparene,

de gik allerede fra hinanden ind,

og så var der tre hold tilbage.

Og så var der et hold,

som faktisk,

Mikael og Sinette,

som faktisk valgte at blive sammen.

Det kom meget bag på mig.

Og jeg var selvfølgelig,

og jeg stikket de sidste døjens tid,

og tænkte,

oh, nej, er de stadig væk sammen,

og så skete der det her.

Okay, ja, Sinette.

Jeg kan starte med at sige tusind tak,

fordi det var dig,

der mødte op på Rådhuset den dag,

den anden maj.

Den her,

den her rejse,

den har,

har været ret vildt

på alle mulige nivåer.

Og de her fem uger i eksperimentet,

det var en,

en rutschebanetur,

som jeg slet ikke kunne forestille mig.

Og nu har du kåret næsten et halvt år siden,

den formel af på Rådhuset.

Vi har,

vi har udviklet os grint og græt,

og vi har rejst,

danset,

sunget,

spist,

hygget,

også igennem tallerige weekender og hverdage,

og jeg nyder så meget,

og slutter med dig,

omløst og fast.

Jeg elsker din spontanitet,

der er din sjov indfald,

og din omsorg for andre mennesker.

Mit hjerte er fuldt af lyst til at være noget for dig.

Det er lyst til at være din mand.

Lyst til at skabe en fremtid sammen med dig.

Og trots mange dage til mit liv,

så har jeg faktisk alle følerne som hørerhed,

og glæder over at være sammen med en,

som jeg har følt sammen med dig.

Så, Sjenette, Lagergoni,

vil du gifte dig med mig?

En gang til.

Jeg har selvfølgelig hørt det.

Sjenette, yes!

Sjenette, Amika,

vi har jer med på en telefon.

Ja.

Hej.

Hej, kan I høre os?

Hej.

Det er Kami.

Til Lykke.

Det er Kami.

Altså på det er,

der er der jo en podcast,

hvor I så,

hvad kan man sige?

Ja, Mikael frier igen,

og Sjenette, du ser ja,

fordi det er lidt ligesom,

nu er det ikke et eksperiment,

men nu mener vi det faktisk for

alvor.

Ja.

Prøv lige at fortælle,

altså Sjenette,

du har jo,

der havde sådan de fleste

forbehåll.

Du har meget ærlig omkring,

du faktisk ikke tjente på Mikael.

Jeg er meget nysge af,

altså jeg ved ikke,

om det er for grænshåelsken at spørge,

men nu har jeg trods altid meget

om de fjernsynet.

Altså,

er du kommet over det?

Det er helt vigt.

Det har det været langt,

også før,

at vi egentlig stoppet optagelserne,

og så er det jo meget forlog vokset,

her i de måneder,

hvor vi har

uden kameraet,

og vi har haft tid til,

at man har været ude at rejse,

og en masse oplevelser,

så det er mange ikke mere.

Og det var godt.

Mikael,

hvad betyder det sådan,

at kameraerne egentlig slukker?

Jamen altså,

vi stoppet jo,

at filme i start juli,

og lige i første uge,

var det helt underligt.

Men det er at kunne bruge sommeren her,

og lære hinanden bedre at kende,

og ha' så en masse god oplevelse,

som har jo været virkelig dejligt.

Og det har jo ligesom været et tab to,

kan man sige, hvor vi valgte,

og fortsætte med mig sammen.

Og det har bare så en stille og rolig styrke,

vores forhold,

og vi er bare blevet mere og mere glad for en an,

over sommaren og efterår her.

Så det var dejligt, at kameraerne er sluttet.

Ja, fordi,

jeg kan jo ikke lade være med at tænke,

at en del af det,

er jo formellig også,

i hvert fald,

til rette lagt i den forstand,

at i hilsen,

skal forholde jer til de kameraer,

i skal lave synger,

eller i skal tage med til rette lækker,

og i skal al mulighed.

Hvad har været den største forskel,

til når de, som bare kunne lukke døren,

bag de der,

det er folk?

Jamen, det er sådan en,

vi har sådan lidt en ambivalent følelse med det,

fordi der blev lidt stille på den ene side,

fordi der ikke er kameraer på hele tiden,

og det var skønt.

Og samtidig så savner vi også lidt de der selvfilmer,

hvor vi fik lov at mige et par gange om dagen,

og tjekke ind med at selv reflektere lidt over,

hvor man har,

eller hvordan vi havde det,

med en anden,

og hvad for nogle ting der rørte sig.

Så vi havde faktisk kameraerne,

en divers håndholde kamera,

lige en periode efterfilmen,

og filmede også lidt, både på ferie,

og som løst og fast.

Så det var sådan en ambivalent opløse,

men overhovedet dejligt at slippe for,

at have en Vijay-renne i rumpen hilsed.

Bor I nu hos Jeanette?

Jeg sidder lige ud,

og jeg tror ikke, der gik mere end en dag,

der tog for, at vi fandt ud af,

at det var egentlig ikke noget,

vi helt havde lyst til.

Så på papiret har jeg ikke flyttet ind,

men faktisk har jeg ikke sørget mere,

mere hjemme i min lejlighed,

prøvede jeg at sige fem gange siden med mig.

Så om jeg bor der,

det kan man jo nysge godt sige.

Det er godt, at Jeanette ikke på sociale ydel,

så fordi så vil kommunen

komme og tabe dem fra hende nu.

Men i bor sammen,

ikke på papiret,

men mere ting at sige,

at det forstår det rigtigt.

Ja, det er korrekt, ja.

Ja, det er korrekt, ja.

Hvornår skal I giftes?

Det er godt for os.

Har vi tænkt, at jeg tror,

vi har ikke noget at snakke,

så nerve om det.

Men hvad for en slags bryllup,

viser jeg denne her gang?

Kirke bryllup.

Det skal du til.

Vi skal have et rigtig bryllup.

Jeg tror, vi har brug for lige at bryse

meget mere Jeanette og Mikael ude over det bryllup,

og noget ekstra romantik gennem noget kirke,

og de gæster, vi har pludselig trættet,

og de er mad, og det er vine,

og de er musik, vi gerne vil lide til.

Så det skal vi altså sammen på.

Men i årrejst...

Nå, igen.

Det er skuldt, vi.

Var det fordi, vi ikke måtte blive fulde?

Ja.

Var det fordi, vi ikke måtte blive fulde?

Nej, tror jeg, det var i forhold til hele sku,

klarebør og klarens,

inden den næste hold,

vi skulle tælle sig,

så nu er gasset nærmere,

og vi blev pludselig sæt på værdene,

så det bliver dig det holdet rigtigt bryllup,

hvor vi kan være længere op.

Det er Jonas, jeg spørger lige om noget.

Har I fået at vide, hvad det var?

Experterne så i jer,

hvad var der basis for et match?

Jeg trinne var inden,

ser man også i underpryllup,

hvor der var hun vinde,

og holde en billede tale,

da hun har frakket med os begge to,

hvad de egentlig havde synes var,

hvor vi klinge rigtig godt i det her match.

Ser man også på fjern, synes jeg, det var bare så fint.

Og var det så det rigtige,

var det så faktisk derfor i samme i dag?

Hvis jeg var forledt af dele af det,

hun har ramt spot over,

så har der været en stor del af vores form,

men jeg har forlægget tvivl over for det,

at vi har ikke det mange lighed,

og sjovt over finaliet,

vi elsker.

Jeg håber, at I får et virkelig dejligt,

ægteskab,

og jeg er virkelig glad for,

at der var nogen, der blev sammen,

fordi jeg troede faktisk,

at det ville vinde de sæsonger,

hvor alle gik fra hinanden.

Det gik vi ikke lov til.

Det gik vi ikke lov til, nej.

Til lykke.

Tak.

Og vi håber, at vi må komme med til brøllabedet.

Og sige rundt i to.

Der bliver blad.

Ja, hun ser.

Det var det nej.

Det var det hårdt nej.

God gode weekend.

Jeg tænkte meget på,

at nu er du der, der ser de kuskende,

men hun fortæller lige for start,

og det synes jeg er ret vigtigt

under en

ægteskab,

og jeg har aldrig kunne forstå,

hvordan fan får man boxet den

ind i billet igen.

Når nogen kommer og siger,

vi har jo faktisk kendt hinanden

i 11.30.

Og nu vil de blive så blevet forældsket.

Hvad?

Er der egentlig andre par,

nu har jeg kørt mange år,

er der andre, der...

Jeg har et barn sammen.

Så det er de bedste,

de her er kun de næste.

Ja, det tror jeg, det er de næste.

Men når de får et barn,

så er de de bedste.

Så de lige så gode som.

Kan vi lige tage et par hurtige tv-nødder?

Fordi vi skal slut på en hej.

Du tænker sådan lige et par korte?

Ja.

Det var en hej.

Mega hej.

Sti fra Bachelor Red har fået en kæreste.

Til lykke?

Ja, det synes vi.

Han var tjent.

Gør vi ikke.

Han siger, hun er mega sød.

Hvis man har en eller anden forestilling om,

hvordan ens kæreste skal være,

og det har jeg nok haft,

så tror jeg,

hun har krydset alle bokser af.

Det må jeg skulle nok sige alligevel.

Altså det er gået med Simone,

og er nye sport.

Hvad mener du, der kun er to bokser selvfølgelig?

Ja, man siger alle.

Han siger ikke begge, så der er i hvert fald tre bokser.

Og så er der jo...

Og det var Sti fra Bachelor Red.

Det var Sti fra Bachelor Red.

Det blev hej på hej på hej.

Den sidste, det er Marta Luise.

Ja, den er god.

Den er nemlig god.

Hun skal nemlig nu være reality-deltære.

Det er skønt at have en ny sånge hus.

Det er jo det, alle ender på et tidspunkt.

Ja, det kan vi godt sige.

Er du nogensinde på et sport,

der må være med i et program?

Ja, det er faktisk.

Masterchef.

Jeg skulle da sige jer til.

Hvorfor?

Jeg tænkte bare ikke, at jeg skulle være en af dem,

der har været med i et program,

for at vise, hvor dårlig jeg var selv eller noget.

Nej.

Jeg skulle være en mandlig udgave af Dildo Dild.

Seriøst?

Nej.

Nej, jeg tror på alt.

Det var den første udgave af Big Brother.

Nå, men det kunne da godt være,

at du havde spurgt, om du ville være med.

Nej, nej, nej.

Så kunne du have heddet Pia Bottklart nu.

Det kan du faktisk hedde alligevel.

Nej, det kan jeg faktisk.

Skal vi bare kalde dig det fra nu?

Mateluisie skal være med i den udsendelse,

eller den program, der hedder

jakten. Det har også været på DR.

Nej, det er faktisk meget spændende.

I Danmark, det er kanal 5, tror jeg,

hvor det er sådan nogle kendis par,

som skal...

Gæmme sig for politiet.

Gæmme sig for politiet i 10 dage.

Med kamerahøj.

Jeg ved ikke, om det ville være nemt,

men lidt ikke.

Har du set programmet?

Nej, jeg har ikke set det,

men jeg vil helt klart se det,

hvis man kan se det i Danmark.

Når skal vi spørge,

skal kongefamilien se på jade,

og så svarme jeg til Luise?

Det aner jeg ikke.

Det må du spørge dem om.

Så på den måde, så synes jeg,

at...

Det lyder så for,

at jeg har en dejlig tæt fallation

i det norske kongefus.

Hens mand,

snart mand, Dirk,

han har jo faktisk også en...

Det er jo så ikke rigtig reality,

men synes godt, at vi lige kan høre,

hvor han også har slået sine foldere.

Det er jo...

Nå, men...

Og det er Dirk?

Det var Dirk, han havde med i det her boyband.

Bare på det her nummer,

sammen.

Der er også vildt at have en royale,

der hedder sammen som en kondomærke.

Er der kun Dormærke, der hedder Dirk?

Det, der rigtigt hedder så noget, Line.

Det er Durex.

Nu kalder vi om Durex.

Vi kalder ham Durex for noget.

Okay, men...

Hvis de går frej i den anden, så er det jo...

Vi er slutte på en hype.

Det vil jeg bare lige gerne have.

Der er nogen, der noterer 13. oktober.

Fredag den 13. oktober, vi er slutte på en hype.

Vi...

Når ikke lige mere i denne her time.

Men...

I den næste time, så skal vi selvfølgelig

tale videre.

Vi bliver siddende, og så får vi

besøg af Andreas Steno.

Fordi han skal fortælle os lidt om

de dyre drenge, på D.R.

Han har virkelig set sig sur på det program.

Jeg har skrevet meget om det.

Hold da kæft, han er sur.

Og så skal vi lige høre noget musik, mens vi andre tiser af.

Hvis du ser med live, så hænge på.

Hvis du lytter podcast, så finder

den kontakte team under

det vi taler om 13. oktober.

Nu hører vi simpelthen

temamelodien fra

fredag den 13. oktober.

Det er lidt stenet, men hænge på.

God griner.

Machine-generated transcript that may contain inaccuracies.