Det, Vi Taler Om: Den kulørte time: Dansk fodboldspiller støtter kontroversiel sekt i Portugal og kolonihave-drama er genialt fjernsyn

Velkommen til det, vi taler om. I dag med Vi Karmhært, Nikolaj Bro.

Dittet ogkman er stadigvæk på færre, men vi ruller fortsat i Danmarks bedste sladermarkedsin.

Panelet i dag er skuespillere i en Tatana, Lisa Lotte Lohmann, kreativ chef i Impact TV, Thomas Harlin.

Mange, mange tak.

Og direktør i Sport, Kultur og Underholdning i Kommunikationsforrådet Gjelmeiten Kise, Morten Kronosajas.

Velkommen til dig, jeg er susen.

Tak, god dag.

Og nu skal jeg jo lige høre en gang, om I har været med på Rødhuspladsen og fejre vingengård eller om I var i Glyngøre.

For det føles som om helt vildt meget, hvad vi har været med.

Jeg var ikke på Rødhuspladsen, men så det selvfølgelig.

Og så så jeg det fra Glyngøret, det var meget mere fantastisk.

Hun giv det skov, hun arrangerede det, hun bor i Glyngøre.

Hun kan være ved lort med at få sammen med nogle mennesker, du.

25.000, sådan, det kørte.

Det var sjovt.

Ja, det var stærkt.

Jeg var faktisk i P1-debat, mens jeg kom til Rødhuspladsen, som meget pusigt handlede om, hvorvidt den danske journalistik i forbindelse med Tode Franks var for lalleglad og for jublende.

Og da jeg så gik derfra, så sagde jeg, at nu kan jeg få Rødhuspladsen af jubler, men det var ikke helt rigtigt, for da jeg kom derinde var det hele forbi.

Okay, men har dans journalistik været det, eller er det bare fordi det er gået lidt i tomgang?

Det var tre uger.

Min holdning er, at man gerne må juble, når det går godt.

Når det handler om sport, og den slags, som vi beskæftir os med, når vi ikke er alt for seriøs, når vi skal hygge os og glæde os.

Så jeg synes godt, at man må juble, men jeg synes ikke, at man udelukkende skal det, fordi det er også andre ting.

Så er vi både københavns- og overbommester, statsministeren, kulturministeren og alt muligt andre modtag af vængegård på Rødhuspladsen.

Så bliver det jo også politik.

Der er også store lande fra ullistater, vi normalt kritiserer for deres arbejde med menneskerettighederne, som sponsorerer cykelteamser, Team UAE og Berejen Victoria og så videre.

Så begynder det også at blive både politik og forretning.

Og så er der jo en historik med nogle cykelrykter, som er snødt os alle sammen med dobing for mange år siden.

Så det vil være ontsvæt, hvis vi kun sagde, at jubler synes jeg så.

Derfor synes jeg, at det er vigtigt med begge sidder, men det gør ikke noget.

Det er en meget stor del af det handler om jublerne.

Nu er det en dansker, der gør det så godt, og vi gerne vil se en dansker gøre det så godt, synes jeg.

Ja, men hej, Thomas Kigge, du også. Fulgt du også med?

Ja, jeg er fuldstændig mest læggelig med i alt det der med, at jeg er glad for denne måned.

Du ved, han er vundet ikke?

Ja, jeg ved. Det er det, jeg opdager lige her forledende til Gud.

Nå, okay, jeg sidder til en spekulerede venfæn, har jeg ikke vundet det der.

Men så var det ham. Det er fint.

Ja.

Okay, ja, men det har han. Altså, og da med længde var det 7 minutter, eller sådan et eller andet.

7 minutter?

Det er fandme længde.

Det er meget cykelsportet, ikke?

Jo, det er meget længde. Det er din største sejr i mange år.

Så det var jo fuldkommen fantastisk, og jeg var jo herinde for et par år siden, hvor vi var med i Tour de France,

hvor bl.a. kritiserede eller sagde, at der var nogen, der kritiserede i udlandet hans kommunikation.

Og efterfølgende har han jo også haft svært ved at vinde sådan den store udenlandske kærlighed.

Det kan man ikke sige, han har haft svært ved i Danmark, fordi vi forstår godt, at man kan være en sindig yde.

Og vi kan sagtens forstå hans lunemåde og være dansker på.

Men når nu han var så god, så var der en meget sjov episode, synes jeg, i tidlig i Tivoli,

da de kom hjem, hvor Mads Pedersen, en af de mere bræmfri danske cykelrydder, han tog over.

Der vinge går over, jeg blev sportet, men han var overrasket over, hvor godt han havde gjort de enkelstarten,

var han gået i gang med at svare noget eller, ja, man ved jo aldrig sådan at hvor.

Hvor Mads Pedersen siger, prøv at du er jo fuld alort.

Du var ikke overrasket, og der synes jeg, Mads Pedersen sagde noget af det, som vinge går godt,

måtte han sagt også for at skyde alle mulige beskyldninger om doping ned.

Du var så velforweight. Du har kørt den der enkel start.

Det var der, hvor han tog rigtig mange minutter, mange gange.

Du vidste, at der ikke skulle skifte cykler under vej, som for eksempel på Gratikjord.

Længe endeløbet, hvis du præcis hvilken givering du skulle køre med.

De var bare så velforweightet, at man selvfølgelig har nogle marginaler, som tipper til en side,

og alt og den slags, og der synes jeg, kommunikation bliver vigtig, når man faktisk kan tale på en måde

om noget, der er helt rigtigt, og så modgå noget potentielt kritik.

Vinge gårs morvare jo også ud og siger om på Gratia, at på vilddagen, hvor Jonas faktisk var ude

og prøvede svingene for at forberede sig, der lå på Gratia i poolen.

Det havde hun selv set.

Ja, han lavede jo et Instagram-opslag, hvor han stod en backflip ned i sin pool,

og det var super fedt og sjovt og alt.

Det er bare ikke det, man vinder cykelløb af, hvis der er ens konkurrent forberedere sæder til Fingerspæsserne.

De slutter.

Jeg så nemlig også det fra Tivoli, hvor du sagde, han der kom.

Mads Petersen.

Jeg sidder også og tænkte, at jeg alder inden om cykelløb, men jeg har jo fuldt det lettere.

Jeg synes, det er fascinerende.

Det er simpelthen fascinerende.

Og så tænkte jeg, Gud sikker, endelig er der en, der tager bladet fra munden, for det kan man jo ikke sige, Jonas gør vel.

Og jeg har også tidt tænkt på at komme lige i gang, sige nu lige et eller andet.

Så står det her ævel og mand.

Så må han kraftede med på et kursus, altså.

Det er jo helt vildt, hvor dårlig han er til det.

Ja, det kan godt være, du kan så folk ud af type, du kan ikke tage type ud af folk.

Ja, jeg kan man altså ikke.

Men nu siger du, Morten, at den udenlænske press har valgt af det efter ham,

men der var også opbakning i hvert fald. Jeg så, at Ben stiller skuespilleren.

Han var helt oppe ringe over, at Jonas, som det første, da han kommer hjem til Glyngøre,

det er plejehjemmet.

Han skulle simpelthen på ældrecentret, på plejehjemmet ja, og snakke med de gamle.

Og det var ikke bare lige ind og vinke. Det var at sidde og tale med dem.

Ja, men præcis. Og det har været sjovt at følge, at Ben stiller også under denne tog det fang.

Fordi det er sjovt, når en stor skuespiller lige pludselig bekymrer sig om noget, der er meget tæt på os andre.

Så det er jo fedt.

Og du er uret. Jeg siger heller ikke det her med kommunikationen for at kritisere vigtigår.

Jeg tror bare, at han og hans team og cykelsporten, som sådan egentlig kunne vinde noget ved,

at han forbereder lige så godt på sin kommunikation, som han forbereder på at køre på cykel.

Fordi han møder ned modstand, som ikke er nødvendigt, hvis nu han havde valgt at forberede sig på samme måde.

Men hvor er det fedt, at han tager på plejehjemmet.

Og nu talte vi faktisk også sidste om, hvad Tour de France i Danmark gjorde.

Du havde en historie om, at der var kommet underskud på budgetterne i Sønderborg,

og der skulle lukke skoler og sådan, og det er selvfølgelig skit.

Jeg mener, at man ikke kan forbinde det direkte til Tour de France.

Men netop sådan noget her, som Tour de France, er jo ikke bare sådan, at man gør hele Glyngører og Danmark glad.

Man giver nogle oplevelser til ældrecenteret, men også i forbindelse med Tour de France i Danmark.

Og alle de aktiviteter, der var op til, der er rigtig mange mennesker, der er blevet aktiveret.

Både så den emotionalt, men også rent fysisk, at man har trænet til ældreløb eller handicapløb, børnløb, whatever det måtte være.

Thomas?

Det er der med, at han var på plejehjemme, eller sådan noget.

Hvad er ikke noget, der var sådan arrangeret?

Hvad er ikke en kommunikation på den måde?

Altså du siger, at han skal bruge mere tid på kommunikation?

Jo, det kan godt være.

Det ved jeg ikke.

Nu har jeg mest forholdt mig til, hvordan det har været underløbet, hvor han jo er blevet mødt med kritik og mistanker om doping og den slags.

Men det er super, super godt.

Ja, jeg tænker nemlig denne, men hvis det ikke er sådan noget planlagt, så er det jo bare, fordi han er sådan en autentisk person,

som jo bare gør, hvad han falder ham ind, eller hvad han selv føler for.

Hvis det er godt for ham at være på sådan et plejehjemme, han bruger mere tid på det, end på andet,

og koncentrerer sig om cykelsport.

Altså på en eller anden måde, synes jeg, at der er noget charmerende i, at man ikke bare går hen,

og så bare tænker, at nu skal jeg blive enormt god til at kommunikere, hvor fed jeg er.

Helt enig, og altså alt omkring ham, er autentisk.

Altså nemlig også mangnet kommunikation, også meget autentisk.

Men jo også, at der bliver lavet, hvad sagde du, en evelaj 500 kilo af hullerådskade?

Han er så dopet med gulderådskade.

En gulderådskade på 500 kilo, der blev der serveret.

Og for det er hans yndlingskade, og det kan jeg sgu også godt lide.

Men altså, der er forskel på, hvad vi synes er enormt charmerende, og hyggeligt her i Danmark,

og hvad udlandet, og de udlandske sportjournalister måtte synes.

Jeg håber, han blev jo ikke med at kunne lide den der gulderådskade,

fordi han ville blive budt på den til evigtid, lige kønlig hvor han må fremme.

Er det ikke også den bedste, almindelige kage, man så må sige?

Det er en rigtig god kage.

Det må man sige.

Her i det vi taler om, skal vi snakke om en del forskellige ting i dag, bl.a.

om fodboldspilleren Pione Sisto, der støtter en omdiskuteret sekt,

at via planer skruer op for deres realityprogrammer igen,

om en ny TikTok trend med ikke at vaske sit år.

Der er en, der fører åbenbart med ikke at vaske det i år 300 dage.

Og så har vi en opfølge på løven fra Berlin.

Det var jo et vildsvene i virkeligheden.

Det var i hvert fald en plantigheder helt i fornudring.

Og nu er den galt på Amar, der er en fuldhed og kop.

Ja, det er det, du er.

Det er ikke noget grine af, hvis vi tjælter stående og skylde den.

Men vi skal starte på fjernsynlige slottet med din historie i den her uge.

Det er dokumentarse en balladen om kolonihaven.

Nå ja, balladen.

Den foregår jo i kolonihaven foreningen Jørn Bertelsens mænde

i Oldborg, som er plade af konflikt.

Det er en konflikt, der opstod mellem den nye og den gamle generation af kolonihavenbrug.

De nye har anderledes tanker om fællesskaber, vilehaven, de gamle.

Og nogle af de gamle vil drikke øl i fælleshuset,

og andre utroligt trætter alle de øl og deres døde dure.

Og hvad ved jeg og jeg bestyrelsen skal bestemme, hvordan der bliver gjort rent i hængen.

I det første program kunne man se, at konflikten eskalerede

til den årlige generalforsamling her, der valgte de unge beboere

og skubbede den siddende formand af posten efter 30 år,

til fordel for nye og unger.

Lad os lige høre et klip fra programmet her.

Det, det skete, det var som, man blev skudt i ryggen.

Ja, nu er jeg strakt i stedet, hvor jeg og jeg altså blev nødt for at teste lov,

så kunne jeg måske have min foranstilling, og så så var det jo,

og så stopper jeg i stedet, hvor man først gør det på generalt forsamling.

Det er ikke pænt.

Man blev selvfølgelig at forståeligt kæde af det, at jeg tænkte,

at se det bagspejle, man kunne nok have gjort det på tusind andre måder.

Jeg prøvde ikke videre, om jeg ville vinde eller ej, det havde jeg ikke nogen idé om.

Jeg blev vildt.

De er der bare alle sammen i det persongalerie.

Alle sammen?

Ja.

Det er helt vildt.

Du blev suet ind fra første øjeblik.

Ja, det gjorde jeg.

Jeg elsker jeg jo en socker for dokumentar, altså jeg er helt vild med det.

Og det man så kan sige, at de har væltet, hun har faktisk set troen nok i 38 år.

Og så er de så fået en ny formand, som jo minder meget om sådan en bankmand fra førerne.

Altså han er gået rundt med en målebond, så de jo gået fra Asken til Ildene.

Hun bliver filmet som en hyggelig jovial ældre dame, som sidder med tår i øjnene.

Og så klipper man til, at han går rundt med dem hægtende som en anden inspektør.

Og hun havde jo en dag overtaget fra sin mand, der var død.

I 88'erne.

I 88'erne.

Og det kunne hun stadigvæk græde over.

Ja.

Hvis hun synes, jeg har meget små.

Men i hvert fald en videreførelse kan man sige er noget af det eksisterende.

Jo men man kan sige det, altså sådan et, som en kuldnige havforening.

Altså der var sikkert ved en unge i Tisvile, er I på Tisvile sidder?

Ja altså.

På Facebook.

Og det er jeg.

Hold da kæft mand.

Men der bliver de vel aldrig gode venner igen efter musik i lade?

Nej, jeg tror aldrig.

Og det kan vi komme tilbage til.

Man kan sidde og så kan man kigge på det og så tænke, om lige måske det der kender jeg ikke noget til.

Men når så man tænker lidt over det, det kører vi jo alle sammen.

Det er bare lidt anderledes hår.

Vi har måske mere farve i mit.

Altså men sådan grundessensen er den samme som der er alle mulige andre steder.

Og når man så begynder at tale om, man kan ikke forstå, da jeg kriger.

Ah det kan jeg godt.

For man kan sige helt, da alle slags mennesker det her.

Det er helt vildt.

Altså, og de bare blev uvender.

Ja.

Og det vil de blive ved med at være.

Men det lader jeg også tale, at ham formanden, han er ikke helt tryk hvis det er en ny opgave.

Han er nærmest blevet preset ind i den.

At nogle duckefører der sidder bagved eller tager fuldstændig fejl der.

Nej altså, jeg har kun set første aften.

Jeg har ikke haft et adgang til det andet.

Men i første aften kommer det jo frem, at de så den på selve dagen.

Eller var det aften for generelt forsamling.

Det måtte ringe til, om jeg måske findes det, der er lov stadigvæk op.

Og stillet han op, så synes jeg.

Altså virkelig nu ser du bankmand i fjernet.

Det er måske ikke helt forkert, fordi der er der hvert fald set sket noget.

Altså, han har sin opgave seriøst, ikke?

Nej.

Når de går på, hvad hedder de der havet?

Vandringer.

Vandringer.

Og inspirer og hvor meget ukrudt der er.

Og den slags, jeg må sige, det var da ikke sådan, jeg havde lyst til at have en kolonihave.

Nej.

Det kommer fuldstændig bag på nogen af kolonihave.

Altså de nye, der er flyttet ind.

Nå, må ikke spille musik.

Må ikke tænke, må ikke tænke.

Nej, altså du skal slå dit græs.

Og de her unge mennesker, der gerne vil have bio, diversitet og hvad ellers er for nogen.

Det synes de jo ikke om.

Der har jo en kultur som handler om det her, det er et fællesskab.

Vi hygger sammen, vi får nogle øl og nogle cigaretter.

Det rager da, men kattehel.

Ja, men vi holder også vores haver ordentligt.

Græs og slået, kant og næste økket af og så videre, ikke?

Og så kommer der nogle unge menneske, som går op i bio, der er diversitet og en vild have, hvor græs er grå og højt.

Det er jo et eller andet sted også.

Jeg kan måske bedre lide den nye stil med, at vi ikke behøver lave alt sammen og sådan noget.

Men jeg kan da godt forstå dem, der var der, at de synes, at vi havde en kultur om, at sådan her skal se ud og være sådan her reglerne.

Og så kommer der nogle af skider på det.

Det der er et forståeligt clash, synes jeg.

Ja, helt sikkert.

Og jeg kan da heller ikke forstå, at hvis jeg var ung som nogle af de unge ærlige, jeg havde den alder.

Jeg skulle almindelig hårdt for at invitere alle de gamle til noget øl og sådan noget.

Så har du dem jo på din side også.

Uanset, hvordan jeg har bruget hende, der er ikke gået en måned, så har jeg inviteret alle mine naboer.

Til drinks, vin, og jeg har altid sagt til mine venner, at jeg skal de inviterer dem.

Jeg skal ikke give kaffe.

Jeg skal ikke give dem drinks og vin og øl og lidt chips.

Så har der aldrig palade.

Jeg har aldrig haft palade, hvor jeg brugede.

Men er det ikke også det, som de gamle krediserer de unge?

Jo, at de vil ikke være for sig selv, ikke?

Og at hele det afsnit kører.

Altså det første afsnit kører sådan på generationer, den gamle generation.

Ja, og det synes jeg også er sød.

Altså jeg kan ikke forstå, at de unge ikke er lidt smarter op i hovedet.

Og lyn hurtigt for at lave noget fælles et eller andet.

Fordi så stopper nærmest alt palade, ikke også?

Men det gør de ikke.

Og det er jo selvfølgelig grundtanken med kolonieroføjninger.

Det er, at man er fælles og kommer hinanden ved.

Og det tror jeg ikke, at alle egentlig ved.

Og jeg har selv gået sådan her lejdet med tanken om,

skulle man finde en råd til et sommerhus på et tidspunkt.

Og sådan er det alligevel lidt dyrt, men måske en kolonihave.

Hvis det ikke kunne lade sig gøre, så kunne man tage derud og bruge det som sommerhus.

Og sådan som jeg ville bruge et sommerhus.

Det var have været lidt for mig selv sammen med familien i haven.

Og ikke være sammen med alle mulig andre.

Det er jo netop pointen, ikke?

Og det tror jeg ikke ens.

Jeg vil jo minde, man skal være lidt social, og synes det er hyggeligt at sidde.

Hvad har man med det lange gråske æg.

Og høre, at han siger, det vil jeg da elske, hvad der elsker ved.

Hvordan siger I i stort?

Jeg tror, at der er mange sjov historier.

Ja, rigtig mange sjov historier.

Og så skal man selvfølgelig finde den balance,

hvor det hedder, du går ikke bare ind af døren, vel.

Altså, det gør man jo meget i Jylland.

Ej, det er lige så også dumt at sige.

Man går bare ind af døren.

Når man skal bekymre sig om, at man har boldet tingene,

fællestelder, låstøren eller så videre.

Nu nævnte du en Facebook-gruppe fra tidsvilde,

men man kunne jo også tage, lad os sige, en fra Frederiks Bær, for eksempel.

Altså, hvis ikke der er noget at skænne som,

så tager der der nogen, der lynhundt skal finde det i hvert fald.

Det er helt vildt.

Ja.

Og så natter det jo alle lokale sammen.

Det er helt fantastisk.

Det er som om, der er flere ting, der skiller, end der samler.

Ja.

Men det er jo også fordi, når man er...

Ja, selvfølgelig er det jo vores egne boliger,

men der, man bor til lege.

Så lånner man det i hvert fald, så længe man betaler for det ikke.

Så vi vil jo også gerne have vores egne regler,

men nu er jeg selv flyttet ind i noget projektbyggeri,

hvor vi alle sammen flyttet ind samtidig.

Og der skulle laves hudshorten,

og den slags...

Og jeg var i bestyrelsen for startfærd,

så jeg tænkte, jeg ville gerne være med til at bestemme over det her.

Men der var godt nok mange forskellige holdninger til alt det der.

Det har jo ned et rigtig fint sted, jeg tror, vi er sluppet nemt.

Kan jeg også stadig hils på hinanden?

Der er simpelthen så god stemning, der hvor jeg var,

så det er jeg super glad for.

Men så meld jeg mig ud af bestyrelsen,

og så tænkte jeg nu, kan det måske godt være,

at jeg kan tiladme nogle ting, jeg ikke kunne, da jeg var i bestyrelsen.

Så jeg har sat for eksempel sådan en lille skohylle ud foran min dør,

hvor jeg blev bestilskundt.

Og sen dag så bankede det på døren,

og det var som min bestyrelsesvænder.

Tidligere bestyrelsesvænder, der sagde, du må ikke have den stående,

men jeg vidste jo godt.

Og jeg kunne bare mærke ligevel, jeg blev indebrandt,

og svarede den kort, altså sådan, at det var noget til,

ligesom, synes jeg, at sige, undskyld, når jeg mødte den senere.

Så der har jeg jo selv været en lige så stor idiot.

Men jeg har jo bare lyst til, at man skal have lov til at gøre nogle ting.

Og vi ser også i koloniehaven, hvad hedder han? Er det Kurt?

Er det eksperiat ude af bestyrelsen, de andre har et pelefyre?

Ja, men altså, han har selv meldt til bestyrelsen.

Jeg tror også, han sad i den gamle bestyrelsen ved ikke.

Men han er jo i hvert fald en af de gamle, man så måske,

han bor der om vinteren, det må man ikke.

Han har et pelefyre, det må man heller ikke.

Og så er det jo et eller andet sted i orden at smide ham ud

ved bestyrelsen, fordi reglerne er den,

og hvis bestyrelsen skal man overholde, så skal man overholde reglerne.

Men man kunne jo også have valgt en mere gelinde måde

at nærme sig hinanden på, og det tror jeg...

Det lader jeg ikke til, at bestyrelsen har det.

Nu har jeg selvfølgelig ikke set alle programmerne,

men der er jo også en vedtægtsændring.

Tidligere, der har deres bestyrelsesmødet ligget på en fredag.

Og ikke vejet under 6 timer.

Du blev det så flyttet til en onsdag,

og det udlægger hyggen for stået som glæden ved at skæmse

for at bl.a. vores ven med det langskæge.

Men ham det med pelefyret, han er virkelig bare på tværs, ikke også?

Så det er jo klart, at du må jo ikke bo dervæk.

Nej, men det, der er blevet set igennem fingermed,

og han har jo levet sig ind i det igennem 30 år, det er så,

at han ikke havde boet, og han havde været der lidt.

Ja, men så tror jeg, han tilføjer, at han havde været der rigtig meget.

Nå, men altså bortefor det, så er det sjovt vigtigt,

hvis man kigger på det, ligesom som en dokumentarserie,

at den modsatte mange andre dokumentarserie,

som har fat i det, som man siger så meget, alvorlige, vigtige emner,

så tager den fat i noget, som er utroligt sådan amindeligt.

Altså der er jo ikke noget, der er skandaløs.

Sådan en kolonihav kunne jo være ligegyldigt, hvor der ikke er noget,

hvad kan man sige, så er den særligt unikt lidt.

Det, der er det unikke, det er, at man som fjernsundskaber,

har valgt eller dokumentarister, har valgt at sige,

vi tror på den lille historie, vi tror på,

at der i denne her lille bitte historie,

at den kan fortælle noget om det større samfund,

som man jo kan se også af vores diskussion her,

at den peger ud i alt muligt, den giver alt muligt uden,

at den har det her så vanlig sensationel af,

og at den lever af bare at være en beratning, en dokumentarisk beratning.

Og det er jo altså noget, som man kan have været meget bange for,

også fra TV2-siden, fordi man tænker, holdt op,

hvis der ikke er nogle kreb, så vil folk synes, at det er for kedeligt det her.

Så derfor er jeg enormt glad for, at den her især faktisk har gået rigtig godt,

fordi den viser, at der ikke er nødvendigt med alt muligt sådan kreb,

men de har nu alligevel valgt at have et par kreb, som jeg lige vil fortælle,

hvis de ikke har mærkt til det, så er der jo en fortæller.

Ja, det er jo sgu...

Den er Niels Havnskårs, og det mindede mig faktisk om DRs lys i mørke,

hvor det var sådan ryge, som var fortælleren, ikke?

Det var jo også...

Det var også et forsøg at lave den samme type af historie, kan man sige.

Og Niels Havnskår er jo genial.

Så er man allerede sådan...

Det er rigtigt.

Men hvis man tænker på Niels Havnskårs, så tænker man jo på ham,

som den her lidt finurlige, som har, hvad der er nogle lidt skæve vinkler på det.

Men hvis du hører den spik, som han leverer, så er den jo fuldstændig neutral.

Der er ikke noget Niels Havnskårs over den.

Den er bare meget fæn.

Nej, det sker.

Så grebe det er, at Niels Havnskår ikke får lov at være Niels Havnskår.

Ja, men det er det, jeg mener, at du har valgt det, at der har lavet et greb,

men du har bare ikke benyttet dig af det.

Fordi det ville jeg benytte mig af.

Men jeg kan se, Alisson, at du synes...

Jeg lytter meget til, hvad han siger.

Og jeg synes godt, at jeg kan høre, at han smiler og han siger,

wow, og nu skal vi møde.

Ja, det er jo godt, fordi så virker det.

Det er så man kan sige, så er der en andet greb, som de også har valgt.

Også har valgt det, at hvis I lægger mærke til det så en gang med dem, så hører du noget klipp for noget radio.

Nogle nyhedsusendelser.

Og så noget, som jo så skal prøve at spejle, hvad foregår der nu i kolonihaven.

Fordi nu siger statsminister Mette Frederiksen, at vi skal have fære regler,

og så handler det om regler.

Men der synes jeg måske, at jeg ikke havde behøvet at få den her Mette Frederiksen-referens,

at den aminlige historie, den fungerer så godt, så jeg kan godt selv.

Jeg behøves ikke ligesom at blive madet med denne her information om, at nu er vi der.

Ja, nu er vi der, og det her er et spejl på det.

Det synes jeg, at man skulle tænke, at det kunne se an godt selv,

opfattet man ikke behøves at have sådan nogle greb.

Det, som der er grunden til, at jeg nevner det, er, at jeg vil gerne vil opfordre,

til, hvis stationerne ser tro på de ganske aminlige historier,

at du ikke behøves at have alle mulige greb, eller du skal have en helhedshavskår,

eller du skal have inderlandet sådan en fix idé, at det er nødvendigt,

fordi historier fra det ganske aminlige Danmark, det interesserer faktisk danskerne.

Ja, det gør det.

Jeg har nogle venner, som elsker sådan noget her.

Så vi skriver jo sammen, husk.

Ser I Fjernsens sammen.

Hvad gør vi på SMS?

I ser FloTV sammen.

Så sidder vi og skriver, hej, nej, nej. Hvad er der sket?

Du vil huske i aften, da der er både mig og huske i aften.

Jeg elsker det.

Men Thomas, jeg synes, jeg beder selvmærke i præcis de samme to greb.

Det er jo så meget karakteristiske for serien.

Jeg kunne meget godt lide det.

Veltavskåret har selvfølgelig sin norgeske dialekt, som placer den i en region.

Og så synes jeg også, at de, der radioessent, som retten meget er om landspolitik,

det også placer den.

Det får den radio-diskant lød, hvor det, der foregår i koloniehaven, det har så en helt og mindre togne.

Men hvor man bare siger, det er langt væk fra Christiansborg det her.

Men vi har også nogle små konflikter her, som faktisk er interessante.

Det er meget vigtigere, fordi der er mennesker, ikke?

Det kunne jeg meget godt lide, faktisk.

Men det er heller ikke, fordi jeg siger, at de ikke, hvad kan man sige, behøves og hvad er der med?

Jo, det er det, jeg siger, at de behøves måske ikke at være der, fordi det er ikke det, der holder serien op.

Det er ikke det, der gør det til en god serie.

Det, der gør det til en god serie, det er, at du har stålet på, at de her historier,

men de her ganske er mindre mennesker, holder.

Det er det, der er. Det er det, vi taler om.

Hvis det var det andet, så skulle man sige, at man er helt sikker i en god måde, de havde gjort det her på,

eller Nils Havskår er vel nok dygtig, eller hvordan det var.

Og det er jo videreunderlig, når hun siger det der med, at det føles som om, at jeg blev skutt i ryggen.

Jamen prøv at høre, at det er jo fucking meget mere at være end Nils Havskårs stemme.

Der satte jeg jo sådan her.

Jeg sagde, nej, hun er ked af det.

Og så kom det med hendes mand, der var død i 8. og 4. skrald.

Men på højre, hun er jo bare sød.

Altså hun føler jo hele hendes grundlag af væk.

Ja.

Hun råder jo ud der.

Balladen om Kolonihaven hedder Programmet, det bliver simpelthen TV2,

og næste afslit bliver set på tirsdag 1. august, kl. 20.30.

Der er jeg hjem.

Direktøren i Impact TV, Thomas Høleven.

Kommunikationsredgiver Husgeel Meidenkise, Morten Krone, Sejsbølge.

Hvis du vil slader med, kan du besøge BTs eller Devil Taloms Facebookside,

eller sende en SMS på 4240321.

Start en SMS med BT.

Og der er kommet en SMS fra en lytter, der skriver,

at jeg og Kolonihaven elsker Programmet, måske de unge skulle have læst vedtægterne,

der afsløres meget.

Jeg tænker, at de unge måske, nu er de jo kommet ind i bestyrelsen med en ny formand,

så kan det være, de vedtægter lige pludselig ser fuldstændig anderledes ud.

Men det er egentlig det rigtig sjove ved det der med Kolonihaven,

og regler, det er jo faktisk ikke rigtigt nogen regler.

Der er ikke nogen, der kan håndhæve dem.

Så der hvor så kan man faktisk gøre hvad som helst,

Hvem er det, der skal håndhæve alle de her regler,

skal vide først, der er ikke nogen rigtig myndighed, som der kan gøre det.

Og der står den nye bestyrelse bare over for et kæmpe problem.

Hvis de skal være lejkebede samtidig med dem, der skal håndhæve reglerne, så har de også et problem.

Ja, og de kan heller håndhæve dem, fordi hvad hvis du nægter, du kan ikke tilkalle politiet.

Kolonihaven er på politiet.

Nej, du findes ikke.

Men altså, der er noget, der hedder.

Jeg har ikke nogen lige noteret det ned, fordi man skal holde haven i ordentlig stand,

og som en kolonihave.

Og så siger Kurt, det er jo en meget bred definition.

Og det er jo egentlig også ordentlig stand.

Det er bred definition.

Hvis man kigger på, hvordan man traditionelt er holdt, så er det jo ikke særlig bred formulering.

Så er det jo de unge, der kommer og træder en over og overskrider alle grænser.

Og så er der spørgsmål.

Vil man, og hvordan gør man op med det?

Der kan jeg sige, at vi på Frederiksberg har en sag under opsejling.

Der er også nogle regler, som ikke er defineret helt præcist.

Det handler om installation eller opsætning af glaskontainere.

Du ved, det er månedsokkerne glaskontainere, som alle ejendom åbenbart med over 15 hudstanden skal ha.

Og hvis ikke de kan ha det i ejendom, skal den være i det, der hedder rimelig gode afstand.

Og i følge loven, eller rimelig gode afstand som et sommerhus område.

Men der har man åbenbart i Frederiksberg-Kommunen Andentoldsning.

På Frederiksberg er rimelig gode afstand 50-60 meter.

Kan du forestille dig, hvor mange glaskontainere, der skal stå på Frederiksberg?

Vi bliver jo kendt som byen med kontainerne.

Men det bliver måske også drukket riligt, eller hvad?

Ja, altså det er kontainer, hvor der er passe til marnomflasken.

Vi skal ikke have samme problem, som I heller op, hvor de ikke kan komme af med.

De kan ikke komme af med det?

Nej, fordi de for små hullerne i kontainernes marnomflasken kan ikke komme igennem.

Nå, det er rigtigt. De er faktisk ikke ret stor.

Vi har også fået ned i vores kaffeer-kontainer alle steder.

Jamen, du mål 50 meter, hvor der er maks her.

Men vi har det jo i gården.

Der kan være meget længere til busstopsteder eller et eller andet.

Glaskontainere, der må du krafte med i går længere end 50 meter.

Men det er også meget sjovt på Frederiksberg.

Kent Frederiksberg på kontainerne.

Kontainerkommunen.

Det er også de røde.

Det skriver folk hele tiden hver gang, der er et eller andet.

Ja, men det er så ikke lykkes åbenbart.

Selvom det er et rødt styr på Frederiksberg, så skift farven.

Det er stadigvæk den konservative grønne, der dominerer det hele.

Når et lille sidespring.

Men det kunne godt være, at der var Thomas Aline ude og tv-producent.

Der var altså taget udgangspunkt i, at vi, der elsker Frederiksberg,

den burde de på Facebook, den burde det, også der elsker og skæns på Frederiksberg.

Ja, alle de der små samfund og ting, tror jeg, er rigtig interessant.

Men det er supervældt lykket i kolonihaveprogrammet der.

Du står også bag et nyt program, som også er på tv-2.

Det er en ny dokumentarsæt. Den hedder Styr af Mad.

Der bliver alvorligt sat det her.

Det er faktisk rigtig, rigtig alvorligt.

Ja, det er vores produktion.

Det er vores produktion, som blev vist igång kl. 20 på tv-2.

Som også er en dokumentarsæt.

Men bare, hvad kan man sige med, et meget hårdt emne,

fordi det handler om mad og spiseforstyrelse.

Ja, mad, hvor du simpelthen bliver styret af dine tanker om mad.

Og det er jo faktisk sådan, at det er et tal.

Altså der er rigtig mange dansker, som der lider under det her.

Og de her ekstreme tilfælde, de er også i voldsom stigning,

hvor vi altså på årspacet nærmer så små 20.000 mennesker,

som der simpelthen bliver hospitalstindlagt om året.

Og det, som der er det interessante,

der er ligesom bliver kigget på via, at man følger en række personer.

Nogle, som der er meget spiser alt for meget,

eller man kan sige er overvægtige,

og så nogle, som er meget undervægtige,

altså som vejer alt for lidt anorexige ramte.

Og det, der er det interessante, det er jo i virkeligheden,

at når man kigger på de her mennesker, så er det noget.

Er det samme?

Altså det er altid ligegyldigt om du vejer for meget,

eller for lidt, så er det den samme,

nogle ting, der sker op i din hjerne,

som der gør, at du får et meget forstyret forhold til det,

og spiser.

Vi følger jo så forskellige personer,

og en af de personer, som vi følger,

det er så en kvinderheder, Luise,

som er sådan en familie,

mor og hajtog.

Nej, for folklig, ja.

Nej, nej, nej, nej, nej, nej.

Det er virkelig hårdt hun, hun går fra,

hvad hendes historie er, at hun har været overvægtige.

Hun har været omkring 150 kilo,

der i den størrelse,

men hun har en mand,

og de skal giftes og sådan noget, så tænker hun,

nu når vi skal giftes, så må jeg lige prøve,

og se, om jeg ikke kunne blive lidt sønder,

lidt mindre, så jeg vil passe en brodekjole,

sådan at det ikke var brodekjole,

der skulle vælge hende,

men hende, der kunne vælge en brodekjole, som hun siger.

Og det gør sig, at hun begynder på sådan en slanke kur.

Og det er det, som der kan ske for nogle mennesker,

når det begynder at blive for optaget,

at det her er med at spise for, at hun får succes med det.

Men hun får så stor succes,

og folk roer så hende så meget,

så på en måde så bliver hun simpelthen fastlåst i denne her,

så hun ikke kan stoppe.

Og det er jo så, der hvor vi møder hende,

hvor hun simpelthen ikke kan intage noget som helst.

Hun vejer sig 23. gange omdagen.

Det er mange.

Hun har vægt og taget altid af.

Og så skal den stå, børn flytter den,

når de skal bade.

Den skal stå helt specielt.

23. gange omdagen.

Ej, hun er syg.

Og det er hun altså.

Og hun har...

Er det to eller tre børn?

Jeg mener, det er to børn,

og så har hun en mand.

Og jeg så, så er det også den senere,

hvor hun sidder og spiser.

Og jeg tænkte, hvor spytter hun,

hun sidder og spiser lidt.

Han har lavet køling,

med alt muligt,

og ungerne sidder og spiser.

Og så har hun simpelthen spandt med siden af sig,

hvor der er en sort plastikpose i,

sidder og spytter maden ud.

Jeg blev både meget berørt af det,

og jeg blev meget vred,

og jeg blev meget frustreret,

fordi de, der er børn,

det er ikke godt, vel.

Der er det altså ikke.

Og hun er fandme syg.

Hun er meget syg,

og jeg synes jo også,

at hun prøver rigtig meget,

også at være en god mor for sine børn.

Og det er jo også vigtigt,

for man kan sige,

at det er meget...

Altså det, som jeg synes,

det er, at når der er nogle mennesker,

som tør,

hvad der går ud,

hvad der på skærmen,

og fortælle,

og også vise noget,

hvad kan man sige?

Giv os,

hvad kan man sige?

Et ærligt billede af deres,

så skal vi virkelig være taknemmelige for dem,

fordi de gør noget for os andre,

fordi de hjælper os,

og derfor er jeg bange for,

at man skal passe på,

at man ikke kommer til,

du ved,

og havet på,

sådan nogle personer,

fordi...

Men det er jo også noget,

de tænker over,

når I sætter programmet sammen.

Meget, meget, meget,

fordi, at vi skal tænke på,

at vi skal tænke på her,

der er vi har 7 personer,

som alle sammen,

er meget...

De sårbare...

...udsatte, meget sårbare.

De er jo også meget forskellige.

Ja, det er det også.

Helt vildt forskellige.

Ja.

Men det er klart,

den her familie med faren,

der,

og man kan jo godt høre på ham,

han også,

vi er blevet kørt ud på tidsborg,

ikke også?

Øh...

Og det er klart,

jeg har også været på nettet,

og se, altså,

at folk er meget bekymret,

fordi børn, ikke også?

Fordi det er meget voldsomt.

Det er det altså.

Og hun er virkelig sygt.

Det er starkt menneske,

ikke også?

Det er gået helt galt.

Og det er også det,

hvor man tænker,

hvordan,

hvordan hjælper man ikke alene hinne,

men også andre.

Fordi,

at det,

der jo,

tit er det,

som man siger,

eller ligesom standardbehandlingen,

hvis du er for tynd,

så siger man,

så skal du gå op

på en vægt,

og så skal vi give dig noget mad,

så vi kan måle,

at du,

hvad det er,

tager noget på.

Og hvis du får tyk,

så skal vi sørge for,

at du spiser noget mindre,

og så skal vi have dig op

på en vægt.

Og det,

der så sker,

hvis med al den her vægtfixering,

er jo,

at det i virkeligheden,

kommer til,

og trækker sygdomen.

Det er jo rigtig meget,

der tyder på.

Men der findes nærmest ikke,

nogle behandling,

hvor man ikke tager

udgangspunkt i netop vægten.

Og det er jo den,

der altså, som du selv siger,

hun står det i 23 gange.

Den der vægt, den er ikke god for folk.

Men alligevel så,

så har vi ikke rigtige system,

hvor man går væk fra den.

Og hun er jo også en,

hvis hun har drukket noget vand,

så vejer hun sig.

Og hvis hun så har taget 2 g på,

så drikker hun ikke mere,

vel, altså så,

så den er jo virkelig.

Og der var jo masser,

altså, jeg mener,

jeg kunne ikke genkende til,

da jeg var barn,

på disse gode,

store gode på fyn,

hvor min mor far har skidt 13,

min mor hun spiste en gang om dagen,

og det var om aften.

Hun var helt kling, kling, kling.

Superflot.

Lange, flotte ben.

Og vi havde sådan nogle unge pide,

til at passe også,

de var 14 år fuldstændig blæst,

op i året også.

Og jeg var efter,

altså, der er så mange historier også,

der hos mig.

Altså, jeg var efter nøgler,

og har skide irriterende,

ikke særligst, jeg er mere,

og det er så kommet,

når der er...

Men altså sådan,

lidt halv suver barn, ikke også?

Altså, fordi,

jeg havde de der,

meget store søskende og sådan noget.

Så jeg kan sådan huske,

for første gang,

de gav jo ikke køre på mig,

de der piger, der skulle passe mig med.

Og det var jo stor gård,

du kan jo dø alle steder,

på sådan en gård, ikke også?

Så der blev så et meget hænt,

og så lå det ud?

Bagt, ikke også?

Og der, jeg skulle da,

kæmpe med hele mit liv, ikke også?

Og prøve at holde det,

på sådan et nøgelåndenplan, ikke også?

Men, men...

Så der er masser af det,

jeg kan ikke genkende det til, ikke også?

Og...

Men jeg synes,

og så er der hænt meget smukke,

som dyker meget emotioner,

og det her barn, ikke også?

Det er lidt en anden historie, kan man sige,

men det er jo lidt det samme,

det hele, ikke også?

Jo, Karina.

Ja.

Morgen?

Ja, men jeg vil bare spørge Thomas,

når nu du siger,

at i indgår en eller anden,

uformelt kontrakt,

tænker jeg om,

at det her, det skal være pænt.

Altså, de skal ikke,

på et måde, som gør dem...

Ja, altså,

det skal være så tæt på virkeligheden,

som muligt, uden at gøre dem,

gør deres problem, lader der lidt, ikke?

Hvordan er der så et eller andet endemål,

eller i en måde, så er den, som I siger,

om fire afsnit eller et eller andet,

så skal det slutte på en måde,

som er at bygge lige eller et eller andet, hvordan?

Vi vil altid gerne have, at man skal føle,

at der er et håb,

at der er noget, der kan ske,

at der bliver peget på nogle ting,

så det er muligt at lave nogle...

at vi kan ændre på noget,

fordi det hele det her område,

det er også et område,

som der bliver debatteret rigtig meget,

og det, som der jo,

hvad der kan være problemet,

ved nogle af de her ting,

det er, at man har nogle systemer,

hvor menneskerne skal bare passe ind i det,

og derfor så nogle gange kan det være godt,

at du tager nogle enkelte skæbner,

og ser i hjemme, hvordan passer de her ind i det.

Altså, for eksempel så lavede vi,

for jeg tror, et halvt års tid siden,

en serie, der hedder,

Pin fra den lukket, som der handler om,

en pige, som der både var misbror,

og psykriatisk patient,

og det er jo,

der har man det, man kan lave en dobbelt diagnose,

så det vil sige, hver gang hun går ind,

for eksempel til det psykriatiske system,

så får hun ved,

når vi kan desværre ikke hjælpe dig,

fordi du er jo narkoman,

og hvis du går hen for at få en,

en behandling for sin,

hvad kan man sige, stofafhængighed,

fordi du er jo psykisk syg.

Og det er jo der, hvor det gælder om,

at vi får et system,

som der kan hjælpe folk ud fra,

hvad kan man sige, individualiteten,

og at man kan se de her ting, så nogle gange,

så kan det, at man på fjernsyn,

fortæller nogle skæbner,

som man kan, hvad kan man sige, identifisere sig med,

og man kan forstå dem,

og derfor er det også meget vigtigt,

at man kan forstå, hvorfor de er, som de er,

så at man ikke,

hvis vi nu lavede et portræt,

og vi ikke rigtig kunne forstå,

men så ville folk måske tænke,

at det er jo en negativ person,

denne her, den vil vi ikke hjælpe,

det vil vi ikke gøre noget,

fordi mennesker er jo, som regel i hvert fald,

gode mennesker.

Var der nogle,

der så den der dokumentar,

der hed Stormand på TV2,

for nogle måned siden,

om Stefan, han vejede

256 kilo,

og man fulde hans dagligdag,

og han blev,

og han blev,

men han blev,

i stedet for så toan på,

og endte på,

altså 350 kilo,

og man fulde ham i den her udsendelse,

så den meget dokumentaristisk,

helt tæt på virkelighedsnært,

man så, hvordan han bare,

væltede mad i sig,

og den første halvdelen af programmet,

gik for mig personligt med at tænke,

okay nu tør du dig sammen,

hvis bare du giver laver med at æde os meget,

og du bliver bare ved, det er noget klynk,

og så vender den, netop som du siger,

Thomas, fordi man bliver ved med,

at følge dem her og få en forståelse,

og Stefan der viser bare,

at han har en masse dårlig bagage med sig.

Ja, det er jo psykisk beting.

Ja, og være omgivet af en masse problemer,

som selvfølgelig gjorde, at det bare er

meget nemmere sagt, end gjort alt det her.

Men som jeg husker,

det så hente han heller ikke selv maden?

Nej, han havde en nabo,

og han havde hent alt det her mad,

og det var cola med sukker,

og det var både frokest mornemad,

mad og det hele.

Nå, men min point er så,

det slutter i hvert fald ret meget uden huk,

man vejede 366 kilo eller andet.

Så opdager jeg ham lige pludselig på Instagram,

hvor han har fået gang i en slankikur,

og det er det mest opbyggelige,

jeg er begyndt at følge,

han er simpelthen så sød.

Det viser sig, efter det her program,

er der alle mulige, der henvender.

Der er nogen, der henvender,

som kan også planere alt muligt,

og nu ser man bare hans kamp,

og nu har jeg lige skrevet ned.

Nu er han på vej ned mod de 300 kilo,

han har tabt,

sidste tjekket havde han tabt,

32 kilo.

Nu er der håb,

og det er bare det der med,

selvom det ikke behøver ende på et håb,

fordi jeg synes det er en total uden håb,

så det her med at få det frem i lyset,

gør forhåbentlig, at der kommer

et mærksomhed på det.

Det kan være enkelt personer henvendt,

så det kan være systemiske ændringer.

Jeg elsker også sådan noget,

jeg har ikke set jeres program sammen,

men det lyder spændende.

Jeg sagde, at tinget er godt,

at jeg så det,

er overvirkelige borgere,

altså alt muligt,

og gennem det hele,

hele lortet.

Speciellt med familierne,

også for jeg er sådan tænkt,

og så morgen i

et eller andet forløb

et eller andet sted,

så de ligesom kom

lidt fek,

og så faren også,

han skal jo også have hjælp,

for han er jo

ved at blive stor,

og ligesom få noget ro,

og med de børn,

så de børn også kan få forklar,

nu skal I høre her.

Jeg tror virkelig, man lige skulle

Styrer og madheder, dokumentarser,

der er fire episoder heraldt,

næste kommer på torsdag den 3. august.

Og jeg har så travlt altså meget.

Vi skal smære sammen.

Morten gælder din ugenhedshistorie,

og det handler om pionessisto.

Dansk fodboldspiller,

der i Portugal ejer et landsted

på næsten 5 ha,

og igennem 3 år har han huset en sekt.

Jeg ved ikke om han har huset den gennem 3 år,

men det er i hvert fald,

nogen lunde så længe den har eksisteret,

og altså der er jo en lille dansk tradition

for fodboldspiller og sekt,

i hvert fald var der Lars Elstrup,

der var medlem af én i gang,

den sidste E-mål score,

i et sindssygt sympatisk fyr,

som jeg egentlig har lidt und af os,

men han kom i hvert fald indenfor,

efter sin profession.

Solen siger her det,

Wild Goose er det i starten,

men i hvert fald pionessisto,

den, der ikke lige kan huske ham,

han er i dag 28 år,

men allerede som 16-17 år,

viser han sig som et kæmpe talent.

I FC Midtjylland, han var flygtet som

altså sped med sine forældre,

der har sydsudanisiske råder,

så han er fyldt op vokset i Tjørring uden for herning.

Men kæmpe talent,

der kom på det danske landshåll,

har 26 kampe på landshållet,

blev så solgt for nogle år siden,

til Seltavigo i Spanien,

var det en rigtig mange penge.

Sødfyr, kæmpe talent.

Men det gik svært for ham i Spanien.

Der var jo selvfølgelig,

der var noget corona,

han var en af dem, der ikke tog en corona-vaccine,

han omlærer sin kost,

så han på et tidspunkt kun intog juice.

Og han begyndte ligesom at eksperimentere

med mange sider af livet,

og det kan jo godt være sundt,

men jeg tror altså, at det kan være usundt.

Og nu synes jeg det, der er kommet frem,

efter han har ventet hjem til Midtjylland,

men det gør han altså ikke.

Han sidder bare og hæver en kæmpe løn,

og de er uenige om, hvad der skal ske.

Nu er det så kommet frem,

at han ejer den her jord, som du sagde,

hvor på sekten,

Hene de Pignale, altså Kongrede Pignale,

har hjemme,

og det er 4,7 tynder land,

svarende til cirka 5 fodboldbaner.

Og det lader altså til at være en rigtig sekt,

altså af den gamle dag skole.

Den er etableret af en type, der hedder,

eller en fyr, der hedder Martin,

og nu hedder han så,

Agua Agbal Pignale,

fortidig i Zimbabwe af England,

og nu bor han så i Portugal,

hvor han har stiftet den her sekt,

hvor han gerne vil skabe et økosamfund,

og en skole for onnlige mysterier.

Og så ved vi ligesom, at vi er i gang.

Angiveligt er der også,

altså det er også en polygam,

et polygam samfund,

altså hvor man må have

mange partner, hvis man er mand,

kvinderne må kun have en.

Det er simpelthen ligesom om,

at det bare er sekt,

altså det er en kongeri i Portugal,

altså inden i Portugal,

selvbestaldet autonomt kongeri,

hvor de også har et pass,

man kan købe det for 30 øver,

hvis man prender sit gamle.

Hvis man prender sit gamle,

og så er der en land,

hvad hedder det, sermoni,

hvor der er engår noget hår,

noget blod og sådan noget her forstået.

Det her er både det ekstrabladere,

politiske medier, der har beskrevet alt det her.

Jeg ved jo ikke selv noget om det,

men han har så lagt op

på sine sociale medier,

på Instagram, at han skriver,

jeg er atlet i værksætter,

og filantrop fremfor alt,

alt er jeg en spiritual mand,

der tror på at være en del af noget større.

Jeg lever mit liv,

og straber altid efter forbedre mig selv,

og verden på alle måder,

alle de måder jeg kan.

Og så støtter han sig

på projekter.

Og seksen i det.

Ja, det ved jeg faktisk ikke, det er ikke noget,

han har udtalt sammen.

Og jeg synes jo, der kan være,

der er masser af smuk, de har støttet

økologi, levetætter på naturen,

og alle de har ting.

Men når der er de der

sektaktige rammer,

så stikker det altså,

så stikker det fulde kommer af.

Og herfor nylige er det jo så blevet rigtig alvorligt,

ved det kommet frem, at der var en

sekt uden at have modtaget behandling.

Og som jeg tolker det,

så er det jo fordi, man ikke har vilt være en del af det.

Ørige samfund har altid taget hend på et hospital,

og så synes jeg, det begynder at blive meget vogn.

Og det er åbenbart Agua Akbalts søn.

Ja, præcis.

Og jeg er henne død under

ukendte omstændigheder,

og i følge et lokalt media,

er babien så også blød cremeret

ved en ceremoni og askenkastet i nærlægende flod.

Ja.

Men altså,

jeg synes jo, det er sønt.

For nu, jeg har egentlig fuldt Pione siden,

han var meget, meget ung,

fordi jeg var god venner med hans daverende agent,

og nu har han så også,

det har han så blittet i tidligere,

og det blev hans bror,

der begyndte at varetage

de her store penge og store handler.

Og det har jeg altid synes,

at man heller skal overlave til professionelt,

fordi det er en verden,

som man ikke bare selv skal kære sig ud i agentverden,

og de store fodboldklubber.

Og Pione sidste ud over,

han var en god fodboldspiller,

og så charmerende, og sød,

og på alle måder, likeable,

og Morten Oltjen sagde, den mand er så døgtig,

at give ham nu det danske pass.

Der blev også sådan en ting om,

hvis du kom til landet som to måneder,

to måneder gammel eller to ura gammel,

eller et eller andet,

eller et eller andet,

og han fik det endelig som 18 år i.

Og han fik det danske pass,

og blev udtaget til landsholdet.

Der mødte hans forældre op,

de her sydsudsuderneser,

og var også sindssygt stolte over,

at deres søn var blevet accepteret,

som en del af samfundet,

og udtaget til landsholdet,

så de udførte sådan en affrikansk stammedat,

hvor de havde malet sig med noget hvidtkrit,

og sådan noget.

Så tydeligvis kom han jo fra en anden kultur,

men på det tidspunkt,

var det bare charmerende,

og alt sådan noget, men måske,

og nu sidder jeg bare og rappler,

at han har været vant til flere kultur,

og mere åben,

og for mange forskellige input,

og så tror jeg bare,

han har havnet et lidt usødt sted.

Det virker usødt.

Men altså nu de portugisiske myndigheder,

de efterforsker i hvert fald,

politiet efterforsker og babyinstød,

og myndigheden de efterforsker,

hvad det egentlig er, der foregår på grunden,

der bor jo virkelig mange mennesker åbenbart,

har der sig et samfund, som du siger,

et pass, som man kan købes til,

og 100 mennesker regner med, der bor.

Og de vil jo have egen skole,

og åbenbart ikke noget hospital,

men det er, at vi må se, hvad det ender med.

Jeg tror ikke engang, Pione, sidste uret helt,

hvad der foregår,

og man kan jo godt, hvis man er åben,

for alternative tanker om anæring,

og et sundt liv,

og i pakten med naturen,

følte sig forført, at nogen uden at vide,

præcis alt, hvad der sker,

at det skal ret færdigvis også sidst,

at Pione siger, at så længe, at de følger,

og så støtter han dem, hvad der ellers sker.

Hvis ikke det gør, at det vide, så ikke vel?

Men mener han da,

kongerides,

eller den portugisiske stats?

Nej, det skal jeg ikke sige.

Nu nævnte du Lars Eldrup,

ja, han var i 7 år hos ægtepad,

Hubi Heimeng og Gdud Kløvdal

i Solens hjerte.

Faktisk havde Iestof

her i foråret besøg,

er den nu 60 år i Eldstrup,

i sit DK4-program, vi elsker fredbold.

Jeg tror, man kan streame det,

og der fortæller han også om sin tid i sekten,

og hvordan det går ham nu i følge.

Programbeskrivelsen lever han et stille liv i uden sig.

Hvad var den der sekt?

Hvad gik den ud på?

Jeg elskede lidt i tvivl om,

hvad den gik ud på,

men det var i hvert fald et sted,

hvor han kunne finde plads til alle de tanker,

som ikke havde været plads til i fodboldværdnen,

som nok er ret macho stadig væk,

men som særligt var det derfor 30 år siden.

Han var jo med til at vinde Europamesterskaber

og altid med nogle meget stærke profiler,

samt sådan nogle Peter Smigel-typer.

Det synes han ikke, han passede ind i.

Jeg så det, da jeg står på program,

og han fremstår enormt sympathisk,

men han fremstår også, lad os bare sige,

som en skrøblig og mærket person, ikke?

Han har haft nogle frygtlige udfald,

eller den ser jeg frygtlige,

så den er det for altså de normer,

vi lever under, altså hvor han blandt andet har stået i,

på uden til Godgade.

Der var en struppe ikke,

og råbt og skrevet af folk,

sat sådan et styk rep rundt om sig selv,

og så stod og svine den til.

En dag, lige pludselig var der en mand,

der stod på hoved i midtercirkeln på Randersdagen,

og det var så med Lars Elstrup,

helt afklædt og nøgn,

som var hoppet ind.

Så kedden har også været hoppet af nogle gange.

Min vurdering er, det er den ikke nu.

Han har et særligt sind,

og et særligt personlighed,

men kedden virker som om den sidder på.

Nu taler vi fodbold.

Vi er nødt til lige også at runde uansamling,

og hørte Martin Breithwaite

og Espanjol.

Er det det, de hedder?

Ja, det er jo en dansk landslidsspiller også,

som jo var så heldig og dygtig,

at komme til Barcelona

for et par sæson af siden,

og der er Barcelona, så tænkte,

nu skal vi have nogle endnu bedre spiller

i Martin Breithwaite,

så valgte de at give ham fri kontrakt,

så vi det husker.

Som så rykket ned i sidste sæson,

så nu skal han spille i den næste rejke,

hvis det går som klubben ønsker,

fordi de vil jo selvfølgelig gerne behålde ham,

så de kan rykke op igen.

Men Breithwaite vil gerne videre,

og det har han sagt til klubben,

der så har sagt, det koster 75 mio. kroner,

hvis nogen skal købe dig,

og det er rigtig mange penge for en mand på 32 år,

der spiller i den næste rejke.

Så han har valgt det,

at tage hjem for deres træningslejre

og jeg kan ikke huske,

at jeg har hørt af danskere,

men det er noget man nogle gange gør,

og så plejer man jo at vinde,

fordi klubben har ikke nogen grund

til at betale en høj løn til en spiller,

der rejser hjem.

Man kan selvfølgelig,

hvis han bliver ved med at strege ham løn

og så videre,

så er det hans eget problem,

så kommer han i det mindste videre.

Det er en beskidt kamp,

han har kommet tilbage til Spaniol,

og så nogle billeder, der var taget af ham

i lejren, eller ved hotellet,

hvor han er helt alene,

og bare sidder stiger ned på sine telefoner

og vander lidt rundt.

Så spørgsmål om det er nogle billeder,

som så skal underbygge hans historie,

om han bliver frodset ud,

eller om det er virkeligheden af navnspejlingen.

Man kan være fællessig i holdsport,

og griner lidt.

Ja, fordi man kan altid tage billeder,

og nogen, der sidder alene med deres mobil.

Men det kan sagtens være rigtigt.

Man vender, og man taber sammen.

Og hvis der er én på hold,

som de andre ikke gider,

så er man sværere stillet end dem,

hvor alle sammen arbejder sammen.

Det kunne også være på en eller mindre arbejdsplads.

Men altså,

fodbold er bare en underlig verden,

hvor hver eneste fodboldspiller er sin egen lille forretting,

siger sig selv, han hellere vil spille i en stor klubber,

og der har været interesse for andre store klubber,

som han heller kan bekomme til.

Og det er

det er et beskidt game, det der.

Hvordan gør de afløn?

Altså, man laver en kontrakt,

og siger, jeg vil gerne købe dig.

Du er en rigtig dygtig fodboldspiller.

Hvad er de højeste?

Det er uanlægende mængder af penge, er det ikke?

Altså, der er jo syge historier lige i øjeblikket,

om verdens bedste fodboldspiller,

Mbappé, som en Saudi Arabisk klub,

vil aflønne med 100 millioner kroner netop,

om ugen.

Om ugen?

Altså, det er en kontrakt til 5,2 milliarder kroner.

Det er en kontrakt til 5,2 milliarder kroner.

Men nu har han du sagt,

at så snart er det ikke nødvendigvis.

Nej, han har du sagt om, at du så tog hjem.

Han tjener nok omkring 20 millioner måder.

20 millioner måder kroner, cirka.

Det vil være mit bud.

Han er 32 år, ja.

Og det næste,

de lige slåsber om, at han er single.

Nej, men jeg tænker på,

det gør jo også,

altså,

det gør jo noget ved et menneske,

at tjene så mange penge.

Det er jo sådan en lidt underlig

søvduverden.

Altså, du er fodboldspiller,

der bliver passet på dig,

og sådan en dag er du ikke fodboldspiller mere.

Du har bare en masse penge.

Normalt vil jeg aldrig sige, at Martin Bradford,

han er hverken dum eller

uintelligent eller usympatisk.

Men denne her situation,

hvis nu der havde været en udenlandsk spiller i en dansk klub,

havde jeg da nok sagt det op.

Men,

som jeg kender Martin Bradford,

det er han ikke det,

men han er til gengæld enormt abysjøs,

og synes sikkert også, han er blevet behandlet dårligt.

Måske har der været hvem ved en eller anden aftal om,

at hvis de rykket ned, så skulle han også have lov til at komme videre.

Og selvfølgelig ikke til en pris, der er så høj,

så det gør det jo muligt for ham at komme videre.

Så, let os se,

lad os se, hvor er den der eller?

Sist her, i denne time,

er det vi taler om, skal vi også lige runde

viaplay.

De skoer nemlig op for reality genren.

Viaplay Group

er rettesigende indholdsinvesteringer,

efter forbruget på selskabet's

streaming chainste.

Og det betyder på dansk, at viaplay

kommer til at bruge markant færre penge

på egenproduceret fiktionsindhold

og flere på reality-formater.

Det er i følge medier watch

en del af den nye koncerns strategi,

som den administrerende direktør Jørgen Madsen Linnemann

præsenterede efter et ret skuffende

halvårdsrejnskab forleden.

I første halvår af 2023

har selskabet et netto underskud

på 5,9 miljarder.

Godt nok svenske kroner,

men stadigvæk mange penge,

3,8 miljarder danske kroner.

Og for resten af året, der venter selskabet

også store udfordringer.

Det skyldes de højere omkostninger ved originalt

indhold, inflation i sportsretigheder

og negative valuta-effekter

udtaler topchefen.

Så altså mere reality på viaplay.

Og udover det, der er lige nu,

hvad kunne vi så godt tænke os at se

med?

Jeg tænker jo at fortsætte frugere

må rebootes

med måske nogle af dem,

vi kender.

Måske nogle nye navn.

Lige salon.

Nej tak.

Vi laver det enkelte program.

Så har der også kød man på første klasse.

Hvis I kan huske det.

Nej, det var jo ikke personeret.

Det var med hende den pældsglade konsulent

for Rispoletid, der brugte en halv miljard

på en pælds hos Kløver og Lønberg.

Det var jo fuldstændig fantastisk.

Og så var der Christen Køber også.

Kan I huske det?

Ja, det var jo også noget fæg.

Fæg, siger du,

underholdningsjernder.

Hvor kendte mennesker lægte efter noget at bo eller arbejde i

og konstant blev vist af modsatte af det,

de hedder eftersporten.

Ja, der var ikke nogen, der købte noget.

Nej, så er der familien forholdtebudt,

som jo også bare får svand fra skærmen

med Maria Dunham,

og Mikael Monets.

Ja.

Altså, han var der herlig, der han lå i Tjacuzi

og fiskede til ham mennesker.

Ja, de laver det bare Rubin Hood.

Rubin Hood, ja.

Han er en god entretene.

Jo, han er kongel.

Og han kommer lige ind til slut

på hesten der.

Okay.

Og hun er så mere med og har en sang.

Og så nu kan jeg pikke.

Okay, okay, ja.

Hun er ikke helt...

Hvad siger du, han er med?

Rubin Hood.

Rubin Hood, ja.

Og der er de med begge to.

Men han er først med til slut.

Hvor han kommer ind på den der meget flotte

arbejderhest, som hende, der har hesten,

går ved siden af.

Og han sidder jo stor og flot som kongen.

Men det er bare...

Helt træt, det er med viaplætter,

med mere realisering.

Altså, det er frygtelig.

Altså, det er jo i virkeligheden,

så dårligt for dem,

og at de jo faktisk altså nærmest er...

Der er tvivl om deres...

Hvis de ses med sig, ja, ja, ja.

At de overhovedet kan overleve, fordi de har haft en kæmpe

ekspansion, som vi jo som ser,

altså har nyt godt af,

fordi der har været nogle fantastiske dokumentar,

blandt andet om den her scenest,

om hele torenning,

om en mest afsædsligende

restaurant i verden, altså faktisk rigtig gode

programmer, som der er blevet satet

helt vildt på.

Og vi vil røge til det, når der er blevet landet

mere reality.

Problemet er jo, at det er en kæmpe stort...

Altså, det er jo...

Den koncern er i kæmpe risiko.

Det er jo nærmest en fjerdel,

eller over en fjerdel af deres medarbejder,

som de skal fyres,

og jeg tror i Danmark, hvor det er nærmest halvdelen,

så det er jo et kæmpe, kæmpe tab,

det, som der skete,

så det der med, at de fyrer op for noget.

Altså, jeg tror, der hvor der bliver fyret mest op,

også hvis man kender Jørgen Madsen,

det er jo sport.

Fordi sport, det er det eneste,

som er fuldstændig sikret.

Der bliver fyret ned nu.

Altså, fordi de rettigheder, de har, de er

ekstremt dyr, de har de dyreste rettigheder,

man kan skaffe. Det er superliggende,

jeg foder bare det Premier League fra England,

og så er det Champions League.

Så det, jeg tror, de kan snart blive tvunget til,

at sælge noget fra, og i sær mange de rettigheder,

som der ikke er så mange ser, eller dem,

der er meget dyr.

Man kan jo komme utroligt langt

Og jeg synes, nogle af talene var interessant,

og ikke kun i forhold til det,

men også, at deres egen produktioner,

de står for 29% af budgettet,

men der er kun 8% sejning på dem.

Men ser reality,

der bruger man 9% af budgettet,

men der er 12% sejning for det, ikke?

Så det er altså no-brainer.

Ja, det er en no-brainer.

Jeg forstår altså en ekstra ombang Robinson,

der er, det er kongen,

lige som Paradise, der bare kører uendeligt,

så skal Robinson også bare,

eller hvorfor skal der hovedstop?

Hvorfor skal det aldrig stop?

Det skal der bare køre.

Og så må Jacob Kelberg,

bo på den øje, altså.

Altså, nu har du fat i noget.

Der er fuldstændig gølden.

Thomas Mycken, det er jo lidt længst,

end vi har set op til.

Noget, der også måske kunne rebootes,

er Sandheds team.

Uuuuh, det var det,

elektriske shock eller hvad?

Nej, der var en løndetekter.

Det var Lars Jovshøj derovre.

Og så skulle man fortælle Sandheden.

Og der ligger nogen klem på YouTube,

som simpelthen siger,

man forstår jo ikke, at det er blevet sendt i fjernsyn.

Nej, det er vandvidigt.

Det er vandvidigt, altså.

Jeg har fundet nogle af de spørgsmål,

og svaret er blevet stillet.

Lenny Pil, som jo,

har fået

berømelse gennem nogle senere program,

jeg tror måske var det Paradise.

Han er med i Sandheds team,

og der lyder spørgsmålet fra Lars Jovshøj.

Har du dyrket sex på det bordel,

hvor din mor var telefondame?

NEJ!

Og han svarer sandt, ja.

Det var gratis,

og jeg var ordentlig købt sammen med mere en en.

Jeg tilbrægte en del tid på delet,

fordi min mor arbejde der og pigerne,

der var fra Lidtavn, godt kunne lide mig.

De krævede ikke betaling.

Og så var der et opfyldt spørgsmål,

og så har du haft en triggand med to af din ekskærestesveniner.

Og du skal vide også,

at kæresten sidder der også,

og hans mor sidder også i studiet.

Ja, sier han,

og så lys knapen ellers sandt.

Luisa var i Polen,

til sin mor fra hals begravelse,

mens vi holdt en fest her i hjemme.

Vi spilede tænningens billede,

hvor vi skulle gøre forskellige fraketing.

På et tidspunkt skulle vi købe med Luisa's veninde, Nadja,

og så sad vi fast.

Og havde de bøgle på.

Og så havde vi en veninde i et værelse,

hvor Nadja og Kia begyndte at køse,

og pludselig var jeg blandet ind i det.

Kan man ane den elste?

Sådan en time.

Vi venner tilbage med endnu en time.

Det vi taler om lige om 5 minutter.

Og det er fortsat

Lisa Lotte Lohmann, Thomas Halin

og Morten Krone Seiersbøll, som er i panelet.

Machine-generated transcript that may contain inaccuracies.