Det, Vi Taler Om: Den kontante time: Med Rasmus Paludan, der giver sin version af, hvad der skete på Folkemødet

Velkommen til det, vi taler om. Din hvert er Ditte Ogkman.

Velkommen tilbage til Danmarks lille.

Så lille er det heller ikke.

Er det omkring 500.000 lille, vi har i øjeblikket?

Velkommen til Danmarks bedste sladermagasin.

Velkommen tilbage til BT.dk, som udgiver denne podcast.

Det er time 2, den kontante time, og hvis du har misset time 1, den kunne løre det.

Så vil jeg da lige tise for, at du kan glæde dig til historien om Paula La Rang, som har set din Ufo.

Det var Jonas Kulleratje, der havde den historie med, og om Susi, som får virkelig mange seks tilbud.

Nu hvor hun har blivet enke efter leo. Hun er ved at være klar, bare ikke til et fast parforhold.

Den forbindelse kom vi også omkring en partnerbyte.

Det er klemt, jeg skulle da heller sige.

Leve har jo skrevet erotiske krimier.

Hvis det der?

Hvis jeg ikke kan jeg sige.

Nej, og du er en der...

Og jeg har ellers mellembevandret erotiske krimier.

Det har andet udgivet tre erotiske krimier. Jeg skal købe en af mig og læse op til næste uge.

Men den her time bliver heller ikke kedelig.

Vi har fået besøg af Henrik Vortrop, som sidder sammen med Jonas Kulleratje og Anne Kerstine Kramon.

Og så har vi også fået besøg af lederen af Stræm Kurs, Rasmus Paludan. Velkommen til dig.

Mange tak.

For jeg har måske fået skråd ørende af og prækket øjnene ud, så vil jeg fortælle, hvorfor jeg har inviteret Rasmus Paludan.

I sidste uge på Folkemødet så jeg et opslag på Rasmus Paludan's Facebook, hvor der lå et billede af Annette Heik, som står over for Rasmus Paludan.

Og Rasmus Paludan har en megafon i hånden, og Annette Heik ser opredet ud.

Og over billedet, der står teksten, en hysterisk kvinde, undskyld, jo, en hysterisk kvinde opsygte mig i dag i Alinge.

Rasmus Paludan var nægtet adgang til selve pladsen til Folkemødet, hvor vi jo sendte live i sidste uge.

Men lige en udsendelse, der kom Annette Heik til Bærlingske scene og forklarede billede, hvilket vi havde, altså vi havde prøvet at få fat på ind, selvfølgelig.

Hvad går det her ud på?

Og der forklarer hun altså det her.

Jeg skulle have gæster i går kl. 18, og cirka kl. 17 indfinder Rasmus Paludanter.

Står til et liv udenfor mit hus med en megafon, hvor han står og råber, I will burn the Koron, at 1800-års, sådan talte han, det gjorde han rent faktisk.

Og jeg går så ud og tager ham forholdsvis målrettet og siger, kan vi tog lige få en ordentlig samtale, så tager han sin megafon op for en ansigtet på mig og øjner 10 cm. mellemål,

og bare børner det der haløje ud i hovedet på mig, og så sætter jeg hånden op for den, og så siger jeg, kan vi have en ordentlig om at du råber,

kan vi have en ordentlig samtale, og så siger han, du skal ikke røre ved mine ting, så siger jeg, og du skal heller ikke røre ved mine ting, og de er faktisk lige derinde.

Og du står her, og du gør overhovedet ikke nærmende dig, men min ting, så siger jeg så til ham.

Så siger jeg, han går dog ind og tager adit bordel.

Så siger jeg, okay, jeg opgiver denne her samtale, og så gik jeg derfra, og så er der jo det vente, at Rasmus Paludanter,

fordi han havde ret til at stå der, altså sådan er det jo, der er lavet en eller anden zone, og den zone gik til et bestemt blot skælt,

og der måtte han gerne stå, og det er rigtigt, det har han ret til.

Det som Rasmus Paludan ikke vidste, det var, at jeg havde magten til at ændre på den ret.

Og det betyder jo, at med nogle telefonopkald til de rigtige steder, så gik der ikke ret lang tid, så kom der to politibusser, med 10 betjente i alt,

og helde Rasmus Paludan ind i busserne og gå fremvæk.

Og når jeg siger her til at sige, ej, så er det fordi, der var, jeg synes måske, at det var publikum, jubelød,

og samtidig kan det virkelig passe, at man som borgere, hvis man er sådan lidt speciel, kan ringe til politiet for to busser ude med 10 mand at få fjernet en anden borgere,

fordi man synes, at han er irriterende, men det var altså det, som Umedbart var historien.

Det lød vildt, og så er spørgsmålet jo efterfølgende, hvilket grundlag havde politiet for at tage Rasmus Paludan med,

hvor har de kørt ham hen, var det en formel anhold, så i så fall for hvad, hvilken par graffer han eventuelt anhold under,

kunne det være endnu en ulovlig frihedsberøvelse, men så kunne jeg jo se på Rasmus Paludans Facebook meget kort efter udsendelsen,

at du havde en helt anden version, du var ikke i politiet svaretekst, i hvert fald på dit tidspunkt, men så havde ladet en video, Rasmus Paludan nu er du her.

Tak fordi du kommer.

Ja, en fornøjelse.

Det er godt, og må jeg så ikke lige prøve os, eller kan du ikke prøve at fortælle os, hvad var det, du oplevede?

Jeg stod jo at være i den situation, at jeg var oplevet ulovlig efter min opfaldelse, nægte adgang til Folkemødet,

det er jeg jo ikke næsten mener, og det vil sige, at det som var planen, som også var det samme derfor, gik sidste år,

og det var jo, at vi havde alle mulige spændende debatter i vores telt, og der kunne man så komme, hvis man havde lyst, og hvis man ikke havde lyst, kunne man jo bare blive væk.

Men det blev jeg jo så berøvet muligheden for, og som jeg så alternativet, så var det jo så stillet så op lige udenfor den forbudtesone,

og gør opmærksom på mine synspunkter, både for at komme ud med synspunkter, men også for at illustrere til den efterfølgende klagebehandling,

og for at muligvis rett sage, at når politiet påstod, at det var for farligt for mig at være på Folkemødet, så passede det ganske enligt.

Og der var også flere journalister blandet fra her for BT, som synes, det var lidt pusseløjreligt, at en meter ved siden, det er skildt,

der var det ekstremt farligt for mig eller andre, men en meter på den anden side, der var det fuldstændig roligt, og der var ingen farer,

altså det giver jo ikke så meget mening. Så jeg var der alle tre dage der lige ved grænsen til den forbudtesone for at komme ud med budskaber,

og for at illustrere, at politiet simpelthen ikke havde rett, når de påstod, at det var umuligt at beskytte mig på Folkemødet.

Og i den anden havde jeg så sat en megafon på repeat, det kan blive lidt trættende, hvis man skal stå og tage det hele tiden,

så den har sådan en smart funktion, hvor man kan komme med nogle punchlines i loop, og det er sikkert meget irriterende for vise mennesker,

men til gengæld så er det jo ikke det, som du mindre, og så kan man hvertfaldt sige, at budskabet når frem,

og man bliver nødmest tvunget til at forstå, hvad budskabet er, og på det tidspunkt tror jeg, at jeg havde nogle politiske synspunkter omkring,

og det her det var selvfølgelig sagt med en viss form for at kasse med iUNI, men altså, at det var godt, hvis den med det Frederiksen blev natus generalsikker til,

fordi der har været en alt for lidt repräsentation af anøjenmodeller i den post, og der har hun jo været på en valgplakat i sin tid.

Så det var selvfølgelig lidt skarp returik, men det er jo til at indføre politik.

Og så siger du også, at jeg vil børne det koron af 80-en højeste?

Nej, jeg sagde ikke på den måde, som enligt at hejstirte.

Men jeg har hørt, at man kan se den der video, og den kører netop på repeat, og personligt var også beskør i hovedet.

Jo, men man kan sige, at det var i hvert fald måde for at mærke sig med på.

Der var ingen, der sagde, at det skulle være nemt for bundhållets politi, når de straffede dem beslutning.

Vel, det havde den nok troet, men de to fejl.

Men i hvert fald, så kommer der en kvindgående, og den her megafon ligger på stengæret på det tidspunkt,

fordi jeg står bare nød og værd.

Det var ret varm den dag torsdag, så det har jo allerede været gennem nogle strabasser,

fordi jeg har jo blivet fridesbrød og lovligt tidligere den dag.

Jeg har gået med min sekretær gennem skov og krat og tørnehække i omkring Hammershus,

efter fulde det betjente for at bevæge mig udenom den verbudte zone, indtil den lovlige del af allinger,

så at sige, fordi der kunne man jo ikke køre ind.

Og så jeg står og viler mig og har det sådan set.

Altså, jeg har jo det godt, fordi jeg vil jo heller have, at jeg var derinde,

men altid betragtnings- og lykk remake torsdag der kommer meget til på.

Og så kom der en kvinde, som jeg ikke ved hvad som er gående mod mig.

Hun har et krobspråk, som bare er...

Øø 밝.

Altså, jeg bliver virkelig...

Hun er sådan meget demonstrativ, og sådan jeg tænker,

åh!방, hun går hen og tager min megafon!

Nowe tænker jeg.

Så jeg gør hen og samler den op fem Damn på at hun tager den.

Og ide af at hun signerer hen til mig, så...

Hon virker så meget hovst i snowski på mig.

Vi ved ikke, hvem det er som sagt.

Hun virker som om, at hun virkelig skal fortælle mig, at nu skal det være sådan og sådan.

Og jeg så hører, at formuleringen er faktisk ikke helt som det er.

Men hun siger i landet omkring, at der er nogen, og bla bla bla bla.

Og jeg siger så, at og hvad så?

Altså fordi det er jo en del af demokratiet, at man må gerne ytte sig, og det kan være de irriterende, men sådan er det jo.

Og så står du også lidt af blæs, og det er deroppe i hovedpoket?

Nej, men det er mere fordi hun slår ud efter det også noget der.

Men det kan man se på videoen.

Så det var jo...

I kan dele den der video på vores Facebook.

Altså faktisk kan man sige, at der bliver jo ikke udtalt et sandhedsord omkring den mikrofonen.

Fordi Annette siger, at du har den op i hovedet af hende.

Det har du jo ikke.

Og du siger, at hun slår ud efter den, og det gør hun jo heller ikke.

Altså hun rører hverfald.

Og Jo, det er sådan set sand på et tidspunkt, at holder den op tæt på hendes ansigt.

Det er sand nok.

Men altså min opfaldelse her, at min opfaldelse er, at hun slår ud efter den.

Men om man vil kalde en berøring af, at hun slår ud, eller bare prøver at...

Det er nok sat på spæsen, men okay.

Det er ligesom sådan snakke efter et skolefrikvater, det her.

Altså man kan sige, at jeg synes ikke, at det er det, der er overgørende.

Og jeg tror, at her er vi så langt.

Altså her er vi jo enige.

Altså hvad der ser, det kan man også se på en video.

At hun kommer, hun konfronterer dig, hun ber dig om.

Gider du ikke ligegas ned, og du sådan...

Nej, og så holder du den op mod hendes ansigt, ikke?

Og så prøver hun at komme en eller anden lang redegørelse.

Og det er så det, at jeg ordentlig...

Formuleringen er vist nok, at jeg ikke er interesseret i dit bordel.

Og det er jo også en hensydning, både til, at hun opfører så meget hysteris,

som en budelmotor, men også fordi...

Helt hendes...

Altså jeg ved ikke, hvem den her person er, skal jeg understrege.

Men hele hendes attitude er jo sådan meget...

Altså jeg er en meget vigtig person, faktisk.

Altså BTI har tekstet noget, og det er et eller andet med, at hun siger,

jeg har altså en forretning, jeg skal drive herinde.

Og så siger du, jeg er lige glad med, hvordan du driver dit bordel.

Nej, jeg tror formuleringen er, jeg er lige glad med.

Jeg er ikke interesseret i dit bordel, men altså det er da henad, det er jo det meget.

Ordet bordel, blev sagt, men altså i forståelse, når hun var i en anden form for bedriv og det.

Men i hvert fald, det var jo...

Men hvad med unskrivede rasmus? Hvor kom den fra den med bordelet?

Jeg vil sige, du er jo på Bornholm for at udfordre mange ting,

men vel ikke endet vigtigvis, indtil du så siger, at du ikke ved, hvad man er nemlig,

Annette Heik og i forhold til noget med et bordel, altså...

Jeg forstår ikke helt hvorfor du ikke bakker en nøje, som er kæmpe på nogle få fronter,

fremfor at også bevæge dig ind på den der bordelfront.

Nej, men altså jeg prøver bare at forklare situationen, at der er en kvinde, jeg er ikke bekendt med,

som mener, at hun skal hævde en ikke eksisterende ret omkring at få mig til at tige stille, fordi hun har en forretning.

Så for at tilkende, at Givoli Gylir, hendes forretning, er for mig,

og at jeg ikke mener hun opfører sig herhosterisk, så tog jeg det ind og...

Fortrøder du det i dag?

Det ved jeg ikke.

Altså det er jo nærmest ros, til at betragne, hvordan hun opfører sig efterfølgende.

Jeg kunne også kalde dig en gemin løgner, men det havde jo så været sat.

Men skal vi så ikke tale om det, fordi hun fortæller jo så, og nu bliver det sådan lidt,

hun fortæller jo så her i klippet, at hun kontakter politiet,

og at hun åbenbart har nogle kontakter, der kan betyde, at din ret til at stå et lovlig sted, lige pludselig bliver sløjfet.

Altså der kommer to politipusser med 10 mand, og heller dig ind i busserne, i hvert fald den ene.

Er det det, altså det har du jo beklikket?

Ej det er jeg jo ikke den eneste har beklikket, det har alle mennesker, der har været forbindelse med det der sagt,

at det er jo aldrig sket, og det er ikke sådan, at en lille smule er der sket, altså der er indtil, at det er der sket.

Hvad er det så, der sker fra der hvor du står?

Ja men hun går hen til nogle betjente og laver sådan derne sjov bevægelse, og meget ræd og ophyset,

og så beklager hun sig til dem, og så sker der jo det som, altså nu vejer jeg ikke en del af samtalen,

men jeg kan jo se på crossbåde, at det kan de ikke gøre så meget ved.

Og så går hun væk igen, og igen, altså jeg var ikke klar over, hvad den her person var,

og så sker der jo det, jeg fortsætter, det jeg har gang i, og så går der noget tid,

og så har jeg en samtale med en af fotograferne på stedet, en der hed Øgsenholdt,

og så på et tidspunkt var mig René Fredensborg op, og som en journalist står på Ekstelberg.

Ja, jeg er konkurrent der, og han intervjuer mig om et eller andet til kamera,

jeg kan ingen gang huske, hvad det var, men det var et eller andet omkring situationen,

altså han interesserede sig så meget for, at det latter lige i det her med den her zone, altså på den ene eller anden side,

det var lidt hans take, at det var sådan et fjolde del i forhold til,

at det skulle være rigtig farligt og slet ikke farligt, hvilket jeg jo deler.

Så jeg står og taler lidt med ham og hygge, snakker lidt,

fordi jeg var også inden for nogle måneder siden i hans podcast, sykebale,

og så prøver jeg så, fordi nu er vi ved at være færdige,

altså der er jo gået noget tid, skal jeg understreje, der er måske gået en halv time eller sådan noget,

og så ved jeg, jeg ved ikke, hvor lang tid der er gået, men der er gået noget tid,

men mange minutter, helt klart, altså jeg tror ikke, der er gået en time lige frem,

men der er gået mange minutter, jeg tror der kan være gået en halv time, træk mig til måske,

altså det er ikke noget, jeg har, det var jo en ikke historie,

og jeg er der i støt øvrigt enig med hende,

at man kan godt sige, at det her med at sige på del til en eller anden,

altså det kunne jeg da godt have spareet mig, det er der enig i,

det forstyrer bare billedet i virkeligheden.

For fedt, så fik vi indrømelsen Rasmus.

Ja, men indrømelsen, altså du ved, det er jo ikke sådan en moralsk set,

at der er noget galt i det, men det kan jo godt PR-mæssigt være dårligt,

men jeg vil kalde det en halv løs.

Man skal ikke kalde damer for luder, altså.

Nej, det går jeg heller ikke.

Nej, det insiderer jeg jo, når man, når du siger, hun har bedt en luder.

Ja, men det er jo ikke en luder, det er jo en bestyr af luder.

Ja, men du ved godt, hvor jeg vil hente.

Ja, men jeg er bare ikke enig, jeg er bare ikke enig i, altså jeg mener, at han på den måde...

Men er det ikke bedre at tage debatten på den måde?

Jo, men altså nu var det jo i virkelig ikke en person, som jeg mener,

jeg skulle have nogle debat med, hvad jeg øvrigt har stadig ikke haft,

og heller ikke fortsæt, jeg kommer til.

Men altså...

Okay, men du, men hun forsvinder hende der damen,

og du begynder at tale med René Frans, for du...

Så fortsætter jeg jo, så jeg skal vandre gennem skov og krat og tjørne buske,

igen for at komme ud af det her område.

Det vil sige, at blive kørt til Hammerhavn,

og så vandre gennem alt det her.

Nu fandt jeg jo heldigvis en bedre rute med klappet så mange tjørne,

men dårl, skovflåter og så videre.

Men jeg har jo vaccineret mod TBE, så det er farligt, men det er fint nok.

Men i hvert fald er det fantastisk natur,

og det er utroligt, at der er så få mennesker, som nyder den natur,

når man er folkemøde, fordi der var næsten ingen der i det her skovområde,

med udsigter og klipperne og sådan noget.

Ingen andre krat lusker.

Der var ikke andre krat lusker.

Jeg var faktisk...

Ja, men jeg badet også om lørdagen i Hammerhavn,

hvilket også er en fantastisk oplevelse.

Jeg så en edderfug, meget smukt.

Men i hvert fald, lige der, var jeg meget træt,

og derfor havde jeg ikke lyst til der torsdag aften,

at bevima'en giv mig gennem, men det er der krat igen.

Det var jo før, jeg havde fundet en bedre rote, kan man sige,

som nu kaldes for Pallodans genvej,

som er sådan en fast tradition fra nu af,

at vi starter folkemødet med, at vandre Pallodans genvej mig og dem, der har lyst.

Men i hvert fald,

derfor tænkte jeg, at jeg kunne spørge indtidslederen,

om det var muligt, at selvom det var forbudt at køre ud gennem,

altså køre ud af aling i hvert fald, væk fra zonen,

selvom det var gennem den forbudte zone.

Og det er din egen bil?

Ja, det er jo en bil, partiet har lavet,

og der står jeg så nævner, det er for René Fredensborg,

og så kommer indtidslederen,

og det er ham, som har været der tidligere at spurgte,

om jeg ville brænde goderne, og så har jeg sagt,

nej, de har du misforstået, det har jeg jo hurtigt tænkt mig nok,

okay, så spørger han, hvor længe jeg tænkte mig at være.

Der siger jeg, 15 timer.

Og den prognose var jo så ikke helt, hvad det blev,

men altså det er jo ligesom med metrologerne,

de kan også ramme siden af.

Men i hvert fald,

René Fredensborg, han er en guttermand,

fordi han himler ligesom med øjnene,

og kommer med nogle verbale udsag til indtidslederen om,

om han ikke kan se, hvor extremt toblivt det er,

at for at komme væk fra Folkemødet,

så må jeg ikke køre ud som den hurtigste vej,

så skal jeg vandre gennem naturen for at komme væk fra Folkemødet.

Og det har faktisk en vis effekt,

fordi altså det er jo også jeg fremfører,

og det er jo idiotisk,

fordi så kommer indtidslederen faktisk tilbage at sige,

at hvis man føler efter hans bil indtidsleder bilen,

så er det faktisk i orden helt undtagesvis,

at jeg kører ud gennem den forbudtelsone.

Øj.

Så du forlader altså stadig selv,

ser du to busser komme med, nu siger jeg 10 mand,

det kan jo også være 8, det kan også være 11, det kan være,

men ser du to politibusser komme,

er der nogen, der, er der nogen politibusser, du ser komme?

Det går jeg ikke,

men altså nu ved jeg ikke,

men er du mannskabsvård?

Ja, det kan det også være.

Altså det går jeg ikke,

der er indtidsleder bilen, som jo er en form for,

ja det er i hvert fald ikke mannskabsvård,

men den er altså selvfølgelig lidt stort.

Nu har jeg siddet og prøvet at stykke alt muligt sammen,

jeg har jo selvfølgelig talet også med Annette,

og jeg har talet med dig,

og jeg har set de der videoer,

jeg har hørt hvad politiet har sagt,

på de videoer,

der er første del jo faktisk,

altså der er i fuldstændig enige,

man kan sige om der bliver dasket,

eller om der bliver slået, det er fuldstændig guligt.

Der er også nogle billeder af en hvid bil,

som næsten den peger mod dig,

altså det er der hvor du står med din megafon,

og som jeg forstår det,

så er det faktisk den, der er din egen bil.

Så er der en blå,

nu kalder det et salatfad,

det gjorde man dengang, jeg var barn,

der er en blå salatfad,

med nogle politibusjente,

der står og kigger lidt på dig,

men det er jo en minibus,

et salatfad er meget større,

det er sådan en,

men det er en, der er der i forvejen,

og det er en, som er der,

for at overvåge prasmus.

Så,

der er to busser, der mangler nu,

men jeg har set det billede,

hvor der faktisk er en hvid bus på,

den er meget langt væk,

altså fra den, der har taget billed,

men der er dog en hvid bus,

jeg kan ikke se nogen betjente,

men det kan meget vel være,

en busspoltid,

har set.

Jeg har taget med Annette,

for at høre, at der er et eller andet,

der ikke hænger sammen her,

fordi hvis vi nu skal lige prøve at sige,

hvad politiet siger,

politiet fortæller,

at de ikke

kan genkende

Annette Hikes forklaring,

og

skal lige finde citatet,

præcis,

det kan jeg simpelthen ikke finde,

hvor er det lækkert.

Det kan være, at jeg har det her.

Skal jeg sange noget pausmusik?

Jeg kan du ikke lide det?

Ej, jeg har det her.

Vi var på stedet,

fordi vi selvfølgelig fulgte Rasmus Pallodal,

så da han tog opstilling

på den givende adresse, gjorde vi årser.

Men vi har ikke givet ham nogen anvisninger

i den forbindelse,

og han valgte selv

at forlade stedet efter nogle tid.

Det er altså en presse ansvarlig

ved Bornholms Politiet,

Thomas Christensen,

der fortæller det her til

ekstrabladet,

B.T.A. Håskred,

tal med ham,

jeg mener også, at det ser her.

De siger altså,

at de ikke har

kommet for at hente dig,

og de har ikke heldt dig i en,

eller tæde dig med,

eller B. dig om,

og går du,

du forlader stedet

efter nogle tid.

Den nogle tid,

det siger du så,

det er omkring en halv time,

politiet nevner ikke

nogen tidskoder,

men jeg taler med Annette,

og prøv lige at forklare

hende, hvad politiet siger,

det har hun selvfølgelig læst,

og vi har en ret god samtale,

og jeg har stykket noget sammen

fra den samtale,

Annette har godkendt det,

jeg spurgte selvfølgelig,

om hun ville være med i dag,

men det ville hun ikke,

og det er,

lige som jeg refererer nu,

det er altså for vores samtaler.

Hun får klar,

at P.T. har været på hendes,

på deres sted,

for at klire deres hjem,

og område som de skulle få

ud for et møde,

med nogle meget vigtige mennesker,

og da du så kommer,

Rasmus Palludan,

så oplever hun gavet uorden,

du taler også om afbrænding

af Koran,

og det er på alle måder

noget lort for hende.

Så hun kontakter først,

Rasmus Palludan,

og forsøger at tale ham,

dig ned,

hvor efter hun henvender sig til politiet,

og politiet står altså

i den her blå buss,

eller salat,

fede eller hvad vi skal kalde det,

et stykke væk,

og de er sådan lidt lalla,

fordi de er lidt ligegladet,

altså han må gerne stå,

der han må gerne stå,

Robi i sin megafon,

og deres opgave,

Annette,

den er,

jeg ved ikke om de lige foran

skal beskytte dig,

men i hvert fald sørger for,

at du kommer ind på pladsen,

så de er der for at overvågte dig,

i hvert fald.

Så de kan ikke gøre noget,

og virke lidt ligegladet.

Hun foreklager så,

til det her politi,

at hun har gæster på trapperne,

og at de er meget fine,

og at hun er bekymret

for arrangementet,

og sikkerhed omkring det,

hvis Palludan står der.

Og de sætter hende så

i kontakt med en,

jeg ved ikke, hvem han er,

men en, vi kan kalde en,

overordnet.

Og hun har så en

telefonisk samtale med vedkomne,

som hun også sender en liste

over de mennesker,

som er på vej til hendes

arrangement.

I følge af Annette,

viser han forståelse

for hendes situation.

Så langt så godt,

så langt er vi enige,

så nu skal I høre efter.

Her efter,

går hun tilbage til sit hus.

Hun vurderer,

at nu kan hun ikke mere,

at det her,

larm og lort,

politiet må simpelthen overtage.

Hun har sagt,

hvordan tingene hænger sammen,

de må overtage.

Så hun går tilbage i sit hus,

og der ser hun så en,

hvid bus.

Og det næste øjeblik,

der er alle væk.

Hun ser egentlig ikke,

hvad der præcis sker.

Hun ser bare,

eller noterer sig,

på et tidspunkt,

at alle er væk.

Hun mener,

og har hørt Rasmus Paludan råbe,

jeg har ret til at være her,

eller noget i den stil.

Og formoder derfor,

at han enten,

er taget med,

eller er blevet tvunget til at køre.

Hun fortæller også,

at hendes nabo har set,

Rasmus Paludan køre væk,

i en hvid bil.

Og måske var det hans fotograf,

der kørte bil,

måske ved ham selv.

Men det er faktisk en,

anden håndsberedning.

Men det er nok den hvid bil,

Rasmus som er din egen,

eller som partiet har lavet,

gitter jeg på nu.

Hun formodede,

at den hvid bus var politisk,

og, ja,

hvem der er i den bil,

det skal jeg kunne sige.

Men naboen mener,

at han har set dig,

eller din chauffeur kan væk.

Uanset været,

så var det i hvert fald,

Annette Hags indtryk,

at Rasmus Paludan,

bliver bedt om at få lavet stedet,

hvilket han efter,

Annette Hags opfattelse,

faktisk gør.

Henrik?

Jamen, jeg sidder og tænker på,

at nu skal jeg ikke gøre mig

til overdommer i den her sag,

men jeg synes, der var lige vel,

at det virker rimelig sådan,

velbeløst,

at det ikke er sådan,

at Rasmus Paludan,

som Annette Hags,

siger i programmet i sidste uge,

mod sin vilje,

er blevet afhentet af politiet.

Altså det foregår mig,

hvad sådan rimelig,

velet så bliver kendt gærning.

Det, jeg derfor synes,

er det på mange måder,

med en interessant indhedskussion er,

hvad er det, der får

Annette Hags til,

i dit program,

for en uge siden,

og sidder og taler om,

at sådan er det foregået.

Nu var jeg ikke til stedet på Bornholm.

Det var du.

Du var også formentet i gang.

Ja, det var jeg,

og jeg kunne inden ikke

få plads i en sikkerhedszone.

Nej,

jeg var genvej,

skal vi gå af næste år.

Jeg var ikke på Bornholm.

Men når jeg genhører

den der sequence,

fra dit program,

sidst du,

med Annette Hags,

så fortæller du mig,

historien om min kvinde,

Annette Hags,

som føler sig i den grad,

beruset af publikums begejstring,

over,

at hun har sat,

af alle den forfærdelige,

Rasmus Paludan,

på plads.

Og det tror jeg,

er med til sådan,

at få hende til,

og måske give den,

lidt mere gas,

end historien egentlig kan bære.

Man kender det jo,

man kender det jo godt selv,

man sidder og fortæller en historie,

og man fornemmer,

hvordan publikum de er.

De synes, det her,

det er for fedt.

Og så får den,

altså det, der,

i virkeligheden,

var Rasmus Bil,

det bliver så,

uden egentlig,

jeg tror, at Annette,

vil det,

det bliver så,

pludselig til,

at politiet tvinger ham.

Et salat fad.

Et salat fad,

og vi kender godt denne her,

sådan man bliver,

beruset af en stemning,

og man fornemmer,

at man har medvind,

og den historie,

man er i gang med,

og beratter,

den har simpelthen,

for at tilhøre,

en stor applaus.

Det tror jeg,

er forklaringen på,

at Annette Hags,

går længere,

end virkeligheden,

Så det er den ene observation,

jeg gør mig.

Den anden observation er,

og det synes jeg,

på virkeligheden,

at, for jeg synes godt,

man kan tilgive,

Annette Hags,

for at ja,

tage munden for fuld,

og så viser det sig,

det holder ikke helt.

For så,

jeg måske ikke,

fuldstændig,

hvorfor hun ikke siger,

Norge,

det havde jeg altså misforstået,

men væk kom han i alt fald,

og det var jeg glad for.

Der,

hvor jeg så synes,

at filmen knækker,

for alvor for Annette Hags,

det er jo denne her antalelse,

om at,

til, at Rasmus Palau,

der ikke skal stå der foran,

og chinerere hende,

fordi hun har det her selskab,

som ikke bare er gennemsnittet selskab,

men som er,

og hvad er det nu,

den hevostratisk,

berømte,

øverste, øverste,

formulering af øverste.

Danmark.

Som om,

at det skulle være,

mere belastende.

Jeg tror,

at den,

hvis jeg skal prøve at forklare det,

så lyder det på mig,

som om,

at det handler om,

at P.E.T.

har været,

ude netop,

fordi,

øverste,

øverste,

altså,

at det er,

det er ikke helt uden omkostninger,

ikke fordi de er øverste,

men måske,

er det en forklaring på,

at netop P.E.T. har,

kliret område,

og hentjem på.

Men det skal,

det skal Annette ha' lavet,

en moderings-om-P.E.T. fortager.

Altså,

som jeg forstår, Annette,

så er det,

at du larmer,

og det er givvis pisse-iraterende,

foran hendes hus.

Det er,

rykkeligt,

men det er så,

en yderligere skærpende omstændighed,

at hun har fine gæster på besøg.

Og der,

synes jeg,

er fint med knækker,

for Annette har.

Og det er jo også,

det er jo derfor,

vi sidder,

og fætter rundt i de her små detaljer,

om hvem der har set,

hvad og hvad for nogle biler der var.

Det er jo fordi,

det må jo ikke være sådan,

og jeg tror også,

jeg synes, det var irriterende,

men det må ikke være sådan,

fordi man har særlig fine gæster,

så har man

makt til at ophæge andres ret.

Det er jo det, der,

det er jo derfor,

det er,

det handler om et sikkerhedspørgsmål,

altså lige det med de fine gæster,

at det handler om et sikkerhedspørgsmål,

altså hun føler,

at Rasmus Palludan kommer

med potentielt en hårde af teorister,

eftersom det er noget lort,

hvis hun skal have kring,

og hvad så selvfølgelig,

og han selv...

Og det nævner hun inden,

om overhovedet i det, hun fortæller?

Nej, hun nævner det,

hun ti hun nævner det overfor,

for den der overordnede,

som altså,

politiet sætter her.

Men ikke i sin bereftning,

i dit program,

da det nævner hun ikke sikkerhed med det.

Men min eneste point,

det var også bare,

hvis man har det ønske,

det har jeg også godt forstå,

man har et ønske om.

Men så er det jo en ret fjollet taktik,

hun lægger for dagen,

og fortælle denne her historie,

fordi nu,

nu er den jo bare blevet gigantisk,

altså, at komme til at overdrive

på denne her måde,

og nu sidder du her

i en meget lytte podcast,

og fortæller du også?

Altså jeg har det sådan,

at det,

da hun siger,

med øverste hylde,

det er sådan,

klassisk dansk jandet lov,

så bliver vi alle sammen lidt provokerede.

Det er fordi,

hvad kan det virkelig passe,

hun er gæster fra en øverste hylde,

lader vi også provokere hele lag.

Jeg synes faktisk,

det, der er med et problematisk,

det er det, der med at stille sig op,

og faktisk løge,

og faktisk sige,

fortælle en historie,

som ikke passer,

bare for at høste det her bifel.

Jeg er fuldstændig enige,

med der ikke får os op,

at det er sådan noget,

jeg kan finde på kl. 2,

om natten på et verdshus,

jeg trykker lidt ekstra på gaspedalen,

fordi jeg kan høre folkgrin,

og så gør jeg lige historien lidt sjovere.

Det synes jeg er mega problematisk.

Men det er jo bedre end,

at det passer.

Nogle havde kunne ringe til nogen,

og ophæve nogen's ret til at stå på den vej.

Jeg synes faktisk,

det var en formil,

om standighed af politiet kunne sige,

det her, det er ikke foregået,

som Annette Heik siger.

Fordi det ville jo være helt skrækkelig.

Altså så,

alle demokratiske regler

satte fuldstændig ud af spil.

Da jeg hørte det her første gang,

der var jeg helt oppe i det rødefælde,

for jeg siger,

det er alligevel fændens,

at fordi man,

jeg har et kendt navn,

Annette Heik,

og man så har nogen på besøg

fra den øverste øverste øverste hylde,

så kan man åbenbart få forhindret,

det der er Rasmus Palludan,

soleklare ret nemlig at stå,

og sige, hvad fanden,

der passer ham der.

Men de viser jo så,

at det kunne man trossalt,

og tak for det,

heller ikke,

fordi historien var ikke rigtig.

Rasmus.

Ja, jeg bliver nødt til at sige,

at jeg er jo ikke enige med kvartruppi.

Altså jeg synes simpelthen ikke,

at jeg synes,

det er noget for undskyldende,

den her fortælling,

om at vi alle sammen,

kan skru lidt op for fortællingen,

fordi altså,

hun har ikke et lukket selskab,

så hun ved jo godt,

hvad hun gør.

Og det er jo løgn.

Men det, jeg hører i hvert fald,

fortælle,

nu prøver jeg at være,

Annette Heikstemme her,

så er det,

at det bliver hendes opfattelse.

Altså, der er selvfølgelig,

noget med,

at de to busser,

har hun,

og de tio mand,

dem har hun måske ikke set,

fordi hun går ind i sit hus,

og det næste hun så ser,

at alle er væk.

Men,

så lige den del,

men hun ser altså,

i hvert fald, en buss,

og deres musse væk,

så er det ligesom,

jeg lyst til at sige,

connecting your dots.

Prøv ikke, at det falder

på pladsforheden over, ja.

Ja, det ringer, ja.

Åh, men altså,

fald på plads,

med tio hertebrede betjente,

og to busser,

som jeg bliver givet ind i,

det er godt nok,

en meget fællesskab.

Man måske,

har hun tænkt,

at det er en vide bil,

men den var der i forvejen, ja.

Men altså,

at der er også andet problem her.

Der er faktisk to store problemer,

som jeg ser det,

og det er så miniaktal.

Så den ene er,

at det har ikke åbenbart,

at en person,

som rent faktisk mener,

at det sker.

Altså, det er i sig selv,

synes jeg, problematisk.

Det sidder noget om hendes verdensbillede,

at hun mener,

at det rent faktisk kan altså gøre,

at hun ringer til en eller anden,

altså fordi hun er en meget vigtig person,

med vigtige gæster.

Altså,

hvorfor vi,

hvorfor sender hun overhovedet,

sin gæsteliste?

Er det som om,

no, men der er nogle meget,

meget vigtige mennesker,

for den øverste, øverste hylde.

Så de,

dem skal man,

ligesom tage hensyn til,

men hvis det nu var folk,

for den mellemste hylde,

så er det lige meget aktigt.

Det er den ene ting,

og den anden ting,

det er det,

som du også trods alt protesterede mod,

og det skal du da trods alt have rosere for.

Er publikum klapper?

Ja, præcis.

Altså,

det er jo nærmest det værste,

det hele,

fordi man kan jo mene,

at jeg er det nye messias,

eller man kan mene,

at jeg er den værste person i verden.

Og der er jo folk,

der er tilhængere af begge sydspunkter,

altså ikke på en gang,

vil jeg mærke,

men der er folk,

der har både det en eller andet sydspunkt,

og så er nogen, der ligger i midten.

Og,

altså hvis det nu var,

for eksempel en person,

jeg ikke er stor fan af,

der er flere,

men det siger,

For eksempel,

altså jeg ikke,

Nej, måske, ikke måske.

Men altså,

man kan sige,

vi kan sige,

for eksempel,

siger,

att de stod da.

Så vil jeg da,

være en af de første,

der er protesteret,

hvis de bliver fjernet af politiet,

fordi hun holdt midterseskab.

Altså det er helt hende i vejret.

Hvis man har et,

et så forstyrret,

opfaldelse i demokratiet,

er man,

jeg vil da aldrig klappe,

hvis de to personer,

som jeg ikke er fan af,

er de blef fjernet,

fordi Annette Heik,

havde folk fornøvet at søge,

og i øvrigt,

kan jeg jo bemerke,

at der ikke er nogen,

der har lyst til at underbarre,

det er jo omtage,

som værrene på den hyle.

For hvis vi læser,

bete i sig titler,

så har alle,

der er blevet spurgt i understreget,

de til sand,

og så er vi femter med til den fest.

Ja, men jeg er også meget optaget af,

ville man faktisk kunne ringe til politiet,

hvis man selv var fra en øverhyle,

for det ville jeg synes,

var virkelig ubehageligt.

Men det er jo...

Jeg er bare for fjernet i en eller anden borger,

men synes jeg,

røvetjen.

Jeg tænker,

at der har været,

der har været noget,

altså kæmpig irriterion,

over de råberier.

Men det var ikke råberier,

det er jo det,

der er understreget.

Når jeg hører den,

det har skidt megafone,

så bliver man bedt.

Men jeg råber ikke,

at hun har været bange for sikkerheden,

i forhold til de selskab,

hun skulle have.

Men høj,

det er jo ikke en et hikes hovedpilen,

hvor vi...

Der er jo andre kommentent,

det er myndigheder, der sørger for,

at sådan noget...

Ja, og det er så også derfor,

hun har fået kontakt til politiet.

Hvis hun har...

Hvis hun har...

Jamen de,

hvis man nu antager,

at det som Rasmus siger,

var blandt andre statsministeren,

der var til stedet herinde,

så tror jeg,

politiet,

ved selsyn,

vil konstatere,

at du stod lige uden for...

Ja, jeg skulle lige sige det,

hvis det er andet,

der har ikke så opgave

at fortælle dem, der bevokker,

for eksempel statsministeren,

så er det ret eller andet helt togselt.

Det er jo også det,

vi konstaterer.

Altså den blå salat fadet,

de er sådan et whatever.

Men de sætter hende dog i kontakt,

det er en etters version,

de sætter hende dog i kontakt,

med en overordnede,

som har udviset forståelse.

Men derfra,

der får tåget tingene så let,

fordi,

at hun faktisk går ind i sit hus.

Men pallet,

han sætter jo fingret på det her,

hvor han popper over sin egen

vildighed til at få svar

af sine politiske modstandere.

Fordi det er jo også det,

der er en pointen her,

og du er jo en mester,

til at sætte vores principper

på spidsen på en eller anden måde.

Når man må jeg stå på denne her side,

af et hejne eller må jeg ikke,

er det ham, der brænder en bog af,

der er en skurk,

eller er det dem,

der vil slå på ham,

der brænder en bog af.

Så du er jo mesteren i,

ligesom at sætte vores principper på spidsen,

men der vil jeg også sige,

at når man står

over for sådan en situation,

og man tror på ytringsfrihed,

så er man jo nødt til,

uanset om man er enig,

eller enig med dig i,

og kan der lov til at stå,

et sted du har ret til at stå,

og sige uanset,

hvor tøjselig man så synes,

dine ting er her ikke.

Men jeg synes,

det er meget svart vidt.

Ja, det er det,

og det sagde du faktisk også i programmet i team 2,

hvor vi diskuterede

Pallodans til stedeværelse

og Necton til stedeværelse.

Det kan jo ikke begynde at gratuere

folks ytringsfrihed.

Altså så,

og hvem skal bestemme det,

og hvad må vi så sige,

og hvor hende,

og hvor meget begreber

noget baks.

Men jeg synes faktisk,

Pallodans sagde noget meget centralt,

lige før,

nemlig, at det virkelig er en med tankevægne.

Nogen kunne sige,

for stemnene er,

at de der mennesker,

der møder op for at lytte til dit program,

at de kan slet ikke være i sig selv

af begejstring over,

hvor fedt det er,

at hun har smittet rasmus

Pallodans på borden.

Og det for altså mig til,

at adressere det,

som længe har været min kepest.

Nemlig det her med,

altså, hvem er det,

der kommer til Folkemødet?

Det er jo på mange måder

den politiske elite i Danmark.

Det er, hvis vi så skal sige,

har vi højre eller venstre,

så har vi jo nok gett det på,

at de fleste måske er de mere

mindelige gæster af nogen,

der ligger i retning

af venstrefløjende dansk politik,

helt fint fredvær med det.

Men jeg synes også,

vi i sådan omtalen

af rasmus Pallodans

besøg over på bordenholm,

så udfoldet,

det her, som jeg synes,

er faktisk ofte for dem,

med de rigtige meningere,

nemlig, at den der toleransemand

anpriser i alle mulige andre sammenhæng.

Den har man så hokkers svært ved

og håndhævet,

når det handler om nogen,

som man er mange gode grunde,

skal jeg skønne mig at sige,

men som man er mange gode grunde,

synes jeg er en klappat,

så har man bare enormt svært ved

at praktisere sin egen

i andre sammenhængene

anprisede toleranser.

Det er jo det, man kalder toleransens part docks.

Pappers.

Pappers?

Ja.

Altså ikke...

Pappers.

Det er faktisk ikke helt det,

der er toleransens part docks.

For toleransen part docks,

det er jo, at man er tolerant over for dem,

der ikke er tolerant over for en selv

og over for den måde samfund

er indrettet på.

Det er det, der er pappers part docks.

Og der må man bare sige,

at nu skal det jo ikke handle om politik her,

men det er jo selvfølgelig også,

yderingsfærdighed er også politik i virkeligheden,

det er det jo blevet.

At der har jeg jo lige underståret,

at det er jo ikke det, der er min position.

Altså jeg ønsker ikke at afskaffe yderingsfærdigheden,

hvis man tillader mig yderingsfærdighed.

Jeg ønsker ikke at afskaffe nogle af de her

på overrettigheder,

hvis jeg får 60% af stemmerne.

Og det er jo det, som er lidt irriterende.

Og det er selvfølgelig helt andet tema,

men det kan da være med til at forklare måske,

hvorfor at man kan tro,

at det er toleransens part docks,

fordi jeg er jo selvfølgelig ikke enig med,

hende, hvor du bliver der mange gode runde,

til ikke at kunne...

Hvad jeg siger, det er...

Men det andet er du enig i ansagering.

Jeg er selvfølgelig enig i det andet,

og det er sådan set mere vigtigt.

Jeg synes bare, det er ærgerligt,

at det altid skal komme sådan en disclaimer.

Altså det er jo altid en disclaimer med,

at jeg hader rasperatet alt,

hvad han står for,

men han skal rettysere sig.

Altså hvorfor er det nødvendigt?

Kan man ikke bare sige,

han skal rettysere sig?

Men det kan du sådan set ha en point i,

men det gør jeg sådan set for

at beskytte mig selv,

fordi jeg ved,

apropos hvad jeg sagde lige før,

at den der toleranse,

er så fraværende mange steder,

at man faktisk ikke kan sæde...

Så du ved, at du bliver over...

Altså hvis du bare siger,

Rasmus Pallodan skal have lov til at sige,

hvad fuck han vil, hvor han vil,

så er det så med, at du er en Pallodan lover,

og du vil bolle med ham,

og du vil være børn mere...

Måske i knappen nok.

Men altså hør her,

da jeg ser, at man i øvet begavet mennesker,

som ikke forstår holdskidt,

forstår jeg sådan set,

som ikke forstår,

at man godt kan insistere på,

at et menneske som Rasmus Pallodan,

med hantoldninger skal have lov til at sige,

hvad Pocker han vil,

uden at man dermed,

og jeg køber sådan set din poængel,

fordi det burde være overflødet at sige,

men det er det ikke.

Rasmus, tusind tak fordi du kom i dag,

og vi kommer garanterede til,

at diskutere det her,

den næste uge tid i nu kunne jeg forestille mig,

måske en dag og to,

men tak fordi du kom,

jeg vil lige nævne igen,

jeg har selvfølgelig bedt tilbudt,

er nette,

har ikke at komme i dag,

og hun overvejede det også ret grundigt,

men valg så ikke at komme,

hendes søn er jo et liblede,

eller en af hendes sønne er lige blevet student,

og ja, det blev debatten, fra i dag.

Og vi har så igennem hende imiddel.

Men de er jo fans af ytringsfriededen,

altså, kæmpe fan,

har de flakat over min sin,

hvad der bare står,

Det er vi jo,

og tut i ekstremt på en eller anden måde,

Det er man jo ofte som journalister.

Altså, vi bliver fucking analet når det kommer til ydringsfrihed.

Fordi så handler det ikke om mening, og det handler om friheden.

No, tak fordi du kommer og har små spælder.

Tak.

Du litter til det, vi taler om.

Danmarks bedste slædermarkasin.

Din værd er Ditte Ockman,

og i panelet sidder

chefredaktør på illustreret videnskab

Jonas Kul Rajje.

Politisk kommentator på ekstra bladet

Henrik Kvartrup.

Kommunikationsdame.

Anne Kjerstine Kramovn.

Hvis du beslader med, kan du besøge

BTS eller DeVittalerms Facebook-side.

Eller sende en SMS på 4240321.

Start din SMS med BT.

Nå, men det var Rasmus Palludan.

Det var det.

Det var det.

Jeg synes, vi skal blive lidt i politik af Kodin Uhens.

Jamen, jeg tænkte dig lige, vi skulle snakke om de der SMSer.

Ja.

Mink SMSerne.

Det tager vi nemlig også, om I sidst, du er på prægge med.

Og nu er det jo...

Ja, men det er jo, at Forsvars efterretningstjeneste

er ikke blevet anmodet,

om de kunne finde frem til de her SMSer

via deres den data, de gemmer i forhold til statslige Wi-Fi.

Og så er det, at de har ikke...

Som regeringen jo har påstået.

Ja.

Ja.

Og de har ikke haft lovhjælmen til at forsøge at genskabe dem.

Regeringen, den damervandre regering, gik ud og sagde,

det kan ikke lade sig gøre genskablen via så ærgerligt, så ærgerligt, så ærgerligt.

Man har jo ligesom haft politides redskabskasse til rødighed,

men man har jo ikke brugt Forsvars efterretningstjeneste redskabskasse.

Og Forsvars efterretningstjeneste havde ind i gjort statsministeret opmærksom på,

eller justitsministeret.

Vi har ikke, vi har ikke, undskylde Forsvarsministeret,

vi har ikke de redskaber, det kræver, at vi får tillade til A, B og C.

Ja.

Og det var der ikke rigtigt nogen, der regerede på, eller kan tillade til D.

Er der rigtig forstået?

Ja.

Og så var der jo mandag aften, en partilede op briefing, det er jo Trulsund Polsen,

der er fungerende Forsvarsminister og sidder op på den.

Han har indkaldt de forskellige partilede til briefing kl. 20 mandag aften,

hvor de skulle ind og tale om det her.

Det er jo en sag som B til I faktisk har gradet frem.

Og de blev fortalt, og som pressen eftersfølgende blev fortalt, det er jo,

det jeg synes er lidt interessant ved det, det er, at man indkaller mandag aften,

man laver det her dårlstep kl. 22, mens Danmark spiller i en landlandskamp.

Altså det kan man jo så tolge ud af, hvad man vil, men det er jo sådan lidt klassikere.

Det her er pladset at presse med nogle sjovere landskampen, vil jeg sige, ikke?

Ja, jeg så kun presset med.

Det var julemandag, der lagt landskampen derfor.

Hvis det ikke var nogen.

Og jeg håber folk slår på news, så ser jeg presset med.

Men det der ligesom bare beskedende var, de kan ikke genskabe os.

Altså det her data, man har hos FE, det bliver enten, så bliver det slettet hver tredje år,

eller også bliver det ligesom overskrevet når setteromen er fuld, simpelthen.

Når der kommer nyt ind på, så præcis det jo hvor?

Har vi et teologisk institut, må man forstå, at han har stedet altså?

Når der er floppy disken nu, eller hvad?

Ja, men når der ligesom ikke er mere plads, så tager man det fra den anden ena,

og overskriver det med nyt data.

Det kan ikke genskabet.

Det der blev sagt på mødet, det var, at det kunne være, at Apple måske,

det var det blevet spurgt til på partiledet og mødet,

det var at Apple måske kunne genskabe det.

Og det fik Trulsund også lov til at svare på, da han kom ud.

Det tror jeg, vi har lyd.

Det har vi.

Så har jeg så set, at der nu er kommet en diskussion om, hvorvidt jeg skal kontakte Apple.

Og der må jeg sige, at jeg ved ikke lige, hvordan omledes, men kontakt af Apple.

Jeg er den opfattelse, at jeg nu har gjort mit yderste for for afdækket om, hvorvidt,

at der er mulighed for, at man genskaber sms'erne her i forståelsministeriet.

Og det er der ikke.

Jeg vil ikke blære mig mere, men ikke ved, som forståelsminister, hvordan man kontakter Apple.

Jeg vil simpelthen aldrig blære mig med det, undersøg det.

Jeg er sikker på, at nogen i de ministerier kan finde ud af, hvor kontakten i sammen.

Det har du ret i.

Men jeg vil så dog godt komme Trulsund, en lille smule i mødet,

fordi alle har prøvet at genskabe en iPhone med vide, at det er fandme op at bakke,

men du har jo ret.

Altså hvis nogen skal kunne få hold igennem til Apple, så er det selvfølgelig møndighederne.

Men det er jo bare.

Jeg vil ikke være telefon, og man kan lige slå det op på kragpunkt, om det er kore.

Men det er jo også fuldstændig absurd, at tænke den om, at en sag, der er så stor,

og har betydet så meget for danskeren, så skal den genskabes ude hos en eller anden kommersiell virksomhed.

Og jeg sidder der også og tænkte, at hvis Apple kan genskabe, de har et par år gamle sms'er,

hvad kan de så gøre med min data?

Altså der er sådan nogle...

Men der er jo ikke nogen af æster egentlig aner, hvad der står i de der sms'er.

Men det er klar.

Men det er jo derfor, vi skal vide det.

Exaktlig.

Jeg var i sådan en radiodebat for nogle dage siden med Søren K. Willemors indenfor Viggenervisen.

Der er jo hele forløbt igennem, og har gåttet til regeringens nyttige idiot, når det handler om corona.

Og han var bare sådan fredig af den der opfaldelse, at selvfølgelig står der ikke noget i de her sms'er,

der får nogle betydning erger.

Det er rent historie, og vi skal jo hovedet interesseres for, hvad der står i det.

Men det er jo ikke lyd.

Det er nemlig det, og så må jeg også bare sige, selv om de her sms'er ikke siger noget om minkten.

Så kunne de jo muligvis godt være med til at tegne et billede af, hvordan er det, der bliver kommunikerede,

hvordan er det, der bliver markthåndhævet i de allerøverste lag af dansk politik.

Der er jo allerede kommet nogle sms'er frem.

Vi har set hvordan Mette Frederiksen skriver sms'er.

Vi har set hvordan Barbara Berlesen gør det.

Jeg kunne da, og så meget journalister er der jo, jeg kunne da godt tænke mig at se, hvad der står i de der sms'er.

Selvfølgelig er de interessant.

Og det har vi en grundæggelig mistanke om, de er, fordi der er fortsæt, jeg ved ikke hvor mange krummsprængt, men for, at vi ikke skal se.

Ja, præcis. Det er jo det, der er det klamme imang, eller bedre ord i denne her sade, det er.

For det første mange af de her sms'er, de skulle nok være journalisteret, der skulle have været mulighed for akten.

Er det eller lovgivningen, den er, at det skal journalistes?

Allerede det, er det folk, der...

Så mistanken om, at der er ligesom at forsøgte at bruge en kanal, der ligesom går udenom, den er i sig selv angribelig.

Og så med det, der er lidt analogt faktisk med diskussionen omkring Palludan, det er, hvor vidt man så er enig eller uenige af de her sms'er skal frem.

Det bliver sådan lidt politisk, at man forhjælger imod Mette Frederiksen.

Og dem, der er venner med Mette Frederiksen, de ville ikke denne her sade, bag sig, og dem, der er politiske uenige med hende, de ville have de her sms'er frem.

Og jeg mener, det eneste fornuftige er selvfølgelig...

Selvfølgelig.

Altså det siger Mette Frederiksen, det skal de selvfølgelig frem.

Nu har jeg ikke hørt det program, hvor du og Søren K. Willemos var med, og nu sidder nu kalder du om nyttig idiot.

Han vil jo sikkert selv sige, nej, nej, jeg mener også...

Jeg tror i altid regeringen, og for at der er ham som nyttig om, han er idiot, skal jeg altså ikke gøre mig til det område.

Nej, og jeg tænker bare, at det kan være hans sådan helt reelle holdning, at det er vidderlig 100% ligegyldigt.

Jeg synes ikke, at det er ligegyldigt, og alt det der med, hvis ikke der er noget skjule, altså det er jo det, man altid hører med.

Vi skal have mere overvågning på vejene, vi skal have mere overvågning af folk, vi skal have mere...

Hvor jeg tænker, og der er argumentet altid, hvis ikke du har noget skjule, så Gjersen Birket siger...

Hallå, så bare fuck, nej, men altså...

Gjersen Birket siger jo altid, at folk, der har det sådan med overvågning, skulle svinges til at skide med dem der.

Ja, eller læg dit personer med alt muligt andre dumme oplysninger, fordi i herreste gud, der er jo ikke noget at komme med.

Men det, der synes jeg, er ret prokærende i hele det her forløb af, der bliver faktisk talet med to tonger.

På den ene side får vi at vide, og det gjorde vi allerede helt for, at der sagde en opstod for Mette Frederiksen siden.

Ja, men der er da ikke noget, jeg heller vil.

Ingen vil have dem...

Hvor er det, der har været virkelig?

Altså, kom nu, jeg kunne rigtig...

Men det svær kan det ikke lade sig gøre.

Nej, og det kunne det måske godt, og måske ikke, men man ved i hvert fald, at dem, der skulle gentene på løbet, er en ting af, man siger.

Og så var der det en, så var der det andet.

Og så blev der indkøbt nye telefoner.

Og da så min kommission bad om SMSen i første omgang, så gik der fem måneder før, og jeg havde hudet svaret fem måneder, og holde lige det op imod, hvad slætte indstillingen var på telefonerne.

Tre måneder.

Tre... 30 dage.

Og jeg ville sgu 30 dage.

Ja, 30 dage.

Så uden til, hvordan man vinder at dreje det, så har du ikke været nogen vilje til at opklare det her mystere, eller hvad der står i det her sagde modstand.

Jeg vil også sige, at jeg vil så gerne have dem frem og på politiet, så siger jeg, vi har ikke mulighederne. F.E. skal bruge de værktøj.

La la la la la la la la. Holder mig for ørende og leje, at jeg heller ikke siger det en mail.

Altså, what?

Men også overvej lige hvor odiøst det er, at det nu er et trulstående påholsen, der står med lorten.

Ja, det er jo så bare...

Og som stadig i samarbejde, næste uge.

Som jo har været den altså store første.

Og jeg tænker, at hemmet med lykker og alle de andre...

Jeg tænker, at det gør virkelig alvorligt undt på venstre det her.

Altså det var virkelig en kamel, der skulle slues bare det at gå i regeringen og springe fra den her minkeundersøgelse.

Og nu står vi her bare igen og ligner nødtig ud i jorden for...

Men det er jo også en foranstaltning, der bare fremproker politikerlede.

Fordi folk kan jo godt huske, hvad han sagde før.

Og nu har han selv noget mark på spilden, og så er det pludselig noget andet, der gælder.

Ja.

Jeg vil lige sige, vi har fået 1 milliard sms'er på 42, 42, 0, 3, 1 og 20.

Folk vil vide, hvor er lyden.

Vi sender jo live streamet både på BTDK og på BTs Facebookside i time 1.

Og det lukkede vi ned i time 2, og det gjorde vi af sikkerhedsmæssig hensyn.

PT havde et ønske om, at Rasmus Paludan ikke optruttede live, og det valgte vi altså at imødekomme.

Så det var efter ønske fra PT...

Sådan er der...

Sådan er der gæster fra den øverste hylde.

Øverste hylde.

Men det er altså derfor, jeg har gjort det, og derfor så håber jeg, at I ser med også på eller I lytter med på podcast.

Ja.

Men den er altså ent, hvor alt er nede med den minnskendale af ent i lukkoden.

Et eller anden form for, hvad skal man sige, ingenmansland.

Altså der er der samråd med Truslund.

Konservtid havde egentlig stillet et beslutningsforslag for at give forsvar til efterretningstjen, så den har lovhjemmel.

Og har indkaldt hele Folketinget helt ekstra den 29. juni, men det er jo nu aflyst.

Jeg har hørt også et andet sted, altså netop det der, men om nu er vi på Folkemøder, vi må lige prøve, og når vi kommer hjem, så kan vi lige sådan noget.

Altså det er også vildt, at man ikke tager det mere alvorligt.

Alvorligt, altså nu er vi sidder og taler om grundlovsikret og rettigheder.

Altså der er jo også en masse mennesker i den her minnskendale, som har fået frertaget deres grundlovsmæssige.

Altså jeg forstår simpelthen ikke, at man i Tarte er mere alvorligt.

Men altså der kan vi være sådan her på guldet på nederste hylde.

Du lytter til det, vi taler om.

Danmarks Beste slædermarkasin.

Din hvert er Ditte Ockman.

Og i panelet sidder chefredaktør på illustreret videnskab, Jonas Kulratje.

Politisk kommentator på ekstra bladet, Henrik Kvortrup.

Kommunikationsdame, Anne Kjastine Kramov.

Hvis du beslader med, kan du besøge BT's eller Devitalerms Facebook-side, eller sende en SMS på 4240321.

Start en SMS med BT.

Men vi har også fået en anden besked.

Hej Ditte, tak for en fed udsendelse fra Folkemødet og fedt med dine indspak, og mig, Manneke og hele torning.

PS vil også lige sige, at jeg ikke bebolle med dig, jeg vil heller bolle med AK.

Hun er dejlig selvstændig og har lækre former.

Hilsen og god weekend fra Tommy.

Sådan.

Yes!

Det var altid sådan en, du er lidt tyk pakket i din kompliment.

Nej, du har former.

Jeg har en god nyhed. Jeg har lært her de sidste par uger, måske i måneder. Det er jeg tager lidt tid.

Man skal slutte på en hej.

Vi plejer at slutte på en anden sygdom eller dødsfall.

Når min god weekend er så...

Når Gizalørpny er blevet røvet i et supermarked, eller jeg er en eller anden død.

Det har vi ikke fået snakket om.

Nej, men er det så spændende?

Nej, det ved jeg heller ikke.

Det var heller ikke fordi hun selv postede det op.

Nej, hun sagde bare selv, at det var en irriterende bærkertil.

Hvad er det sådan noget?

En irriterende detalje eller sådan noget.

Det så hun sgu meget pænt.

Nej, jeg vil lige høre.

Kan I huske for noget tid siden, der havde vi Philippe Faber, hele Danmarks fælles sangstjerne.

Jeg kan huske det.

Du kan huske det godt.

Det er en generelt indslag.

Altså, jeg havde hørt i et andet program, som bliver sendt på Radio.

Jeg troede du om håndboldmikrofon.

Jeg troede det.

Ja, det er der i hvert fald noget, der hedder.

Håndboldmikrofon, der havde de Philippe Faber inden.

Og han fortæller et eller andet, så begyndte han at antyde, at hans kone gravid igen.

Og han snakket ud.

Det der er meget griner.

Og så ringer vi lige til ham fra udstændelsen.

Vi lige hørte et lille klipp.

Hør lige her, skal du have et barn til?

Ja, jeg er for fan.

Vi skal være forældre til sommer jo.

Til sommer?

Ja.

Til løkker.

Jeg er stor til løkke.

Er det en dreng eller en pige?

Ja.

Ja, men det ved vi.

Det ved vi først lidt senere på måned.

Så det ved vi ikke nu.

Vil du give os beskedet først?

Før en kone eventuelt.

Må vi bestemme barnes navn?

Må vi komme med?

Skal vi holde et gender reveal-parti?

Ja!

Mega god idé.

Og...

Hvor er fulgene her nu?

Jeg har det lidt på nævren.

Jeg kan bare huske, der var mega god stemning.

Vi var ret oppe at køre jer.

Og det var nemlig også en slags glad historie.

Dem kan vi godt lide.

Så det var jeg til sommer.

Og så jeg skrev faktisk til Philip Faber i går sådan,

har du fået et barn?

Og så var han sådan,

ja, i går.

Så han fik faktisk et barn onsdag.

Sådan er gender reveal nu eller hvad?

21.

Jeg har været mod eluseblom.

Hvad med det?

Vi kræver ned under bordet, en af os hopper op.

Han siger alt er gået super godt.

Både selve, og den lille har det godt.

Og han er en flot lille fyr.

Vores stort dreng.

August har glædet sig enormt.

Jeg havde aldrig ture håbet på, at han skulle gå så højt op.

I det vi har samlet barne-babysing.

Og Pusle bor sammen.

Og han har været sådan en lille bror,

der kysset med og været rigtig glad.

Så det er Philip Faber selvfølgelig også.

Vi spurgte også, hvad skal barnet hedde.

Det aner, at de ikke er nu.

Men han skal hedde noget, man også kan hedde i Frankrig,

fordi det halvdelen af Selvmadsfamilien er fransk.

Så alle Fabers drømme om Kaj Svendt,

og den slags han forlængst pakket af vejner.

Nu vil jeg gerne have dig på banen, A.K.

Han siger, prøv selv på fransk.

Svendt, det er vi blivet små.

Små?

Ja, det har vi ikke.

Jeg er ikke så god, jeg er mere...

Nej, du bliver spansk, det er rigtigt.

Og August, han storebror på 6 år,

han forslår ting fra Pokémon-universet,

så det hjælper mig da også.

Det hjælper ikke så meget.

Noget andet, der skete under den udsense,

det var det her.

Sist jeg googlede mig selv, det måske er indhøj,

men jeg gør engang, men så sidde...

Og de sidste mange gange, så har der stået

af Philip Faber jøde.

Ja.

Og det ved jeg ikke, hvorfor det er så super...

Så ved jeg ikke, hvorfor det er værd til værd.

Er du lidt rejne en jøde?

Jo, men det er måske derfor.

Ja, det synes jeg.

Men det er du ikke.

Nej, det er jeg ikke, så vil jeg ved, hvorfor...

Lidt jøde er vi vel alle.

Måske skal vi også lave...

Altså, når vi så kommer med til den der scanning,

hvor vi lige som finder ud af...

Skal vi også lave en brist?

Ja, nej...

Vi laver en boss i toppen.

Når jeg tænker, vi laver sådan en DNA-test på,

der vi har lavet, og på barnen.

Men det er jo meget interessant.

Vi har været sikre.

Hvis du så er jøde, så omskærer vi også samtidig.

Ja, det er jo det, der er en brist.

Det er jo det, der er en brist.

Det er jo det, der er en brist.

Det er jo det, der er en brist.

Hvad siger du, Filip?

Jamen, det er sindssygt, at jeg er faktisk omskåret.

Nå!

Okay, det stikker af, det her.

Ja.

Hvorfor er du det?

Det er der ikke så mange, der er i Danmark?

Nej, det er der ikke så mange, der er.

Men det var fordi, man...

Altså, det var frygt for selveforandringer.

Det skæver også for det samme som kvinder for underlivet.

Så midt under corona og alt det lort der,

så skulle jeg kraftede mig også ind og omskære os.

Ej, det er ikke engang rigtig noget.

Som om corona ikke kunne blive værd.

Ja, men og det var jo det.

Og så var jeg også ind og omskære os.

Altså, som jeg husker den korte version, så er det jo, at han er op der.

Der er et eller andet...

Hvad nu ser jeg, weird shit?

Ja.

Men der er et eller andet weird shit på dillermanden.

Og så er der en let, der siger, ÆÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅ

Det slipper for en dag at blive det, og det er bare at sige, mega vigtigt budskab. Mega, mega vigtigt budskab.

Thomas Høllin, han har haft selve forandringer på penis. Det er altså, altså, det er virkelig også noget, men de kan få. Så husk lige det.

Hvad det...

Det var opturst i historien, jeg sluttede på.

Jeg slutter altid sådan noget af det.

I kan rent faktisk få kræft i jeres penis. God weekend!

Ej, okay, om igen. Til løge med de nye barn.

Jo, til løge.

Kæmpe til løge.

Kæmpe fucking til løge.

Alle er glade.

Let er jo de overvigt, hvor det kommer til fødselen og kønnskandinger. Det er her, tænkte vi var blevet stillet i udsigt, men...

Som vi selv synes, vi var blevet.

Det måske er i næste gang, han skal.

Ja, stort til løge til Philip Faber. Tusind tak fordi I var med, Anna-Kristina Cremon.

Henrik Kvortrup, Jonas Kuleratiar, og selvfølgelig også Jacob Heine Jensen, som var med i Team 1, og fortæller om Joe Biden's grogge søn.

Tak til Sarah Beck som produceret og tak til Rasmus Paludan, der kommer forbi også.

Tak til Annette Haik, som også kan sige et besjub med i denne her udsendelse, så vi kunne få mere eller mindre lukket ned, hvad fanden var det, der skete på Folkemøden.

Og tusind tak til alle jer, der lydede med, og det gør vi selvfølgelig igen på næste fredag.

Machine-generated transcript that may contain inaccuracies.