Det, Vi Taler Om: Den kontante time: Kirsten Birgit er med, for hun havde for længst luret, at Esben Lunde Larsen var homoseksuel

Velkommen til det, vi taler om. Din hvert er Ditte Ogkman.

Velkommen tilbage til Danmarks bedste sladermakassin. Velkommen tilbage til Studio Aote, hvor vi lige har sagt forvæld til Morten Krones sejersbøl og Jani Ræ.

Vi havde en samtale med Jani om det at være pårørende til en dement mand. Der er jo i høj grad de pårørende sygdom.

Vi talte også om Stitøftings seneste volksanklage, som først overhovedet ikke havde noget på sig, indtil den så alligevel havde.

Og så vil jeg lige nævne, at vi i denne uge har lavet et program om paparazzi, hvor du, Pindborg, sidder med og gennemgår nye og gamle historier, som bliver afsløret ved hjælp af det noget omdiskuteret pro af paparazzi-fotografer.

Her i sommer havde prins Kristian på foresiden bladet fra musik i lavet med en øl i hånd, når du forklagede programmet, hvorfor det faktisk var ret ok.

Velkommen til dig, Nælder.

Er du bedre hårdt lejner, Pindborg?

Nej, det var en øl, jeg ikke havde været en glas mottgade, vi har jo ikke brugt det.

Jeg troede, du var ansat til ikke at lave denne slags.

Nej, det var en joke, det var. Nej, det var ikke min argument, og det kan jeg jo høre, at det er ganske udmad i programmet, vi fik løde.

Man kan ikke både ikke være voksen, og så lavede som om man er voksen.

Så kommer man i hvert fald på foresiden?

Hvem er jeg? Jeg er gæst 1, 2 eller 3.

Det er fordi jeg har været højere at løde i høret-telefonerne, og det skal man jo meget selv gøre.

Du er gæst 1.

Ja, selvfølgelig kunne jeg jo næsten have tænkt mig selv. Sådan der.

Hvad er jeg? Det er nu vi er i gang med den her øl.

Det kan vi læse på siden af dine høret-telefoner.

Så langt går den ikke om.

Men hvad får I ud af at sidde og høre til jeres egen stemmer i høret-telefoner?

Man skal altid løde bare op på det bændborg.

Du skal prøve at læse dit eget blevet en gang med dem også.

Så vil du have vedet det.

Næste bændborg, jeg har sjovt seriøst hør, og så fik vi også lige hils på hende af kvartsruppen,

som er politisk kommentator på ekstrabladet podcast-vær.

Og så er du jo vores nye gæst.

Den første gang, det er seniorkostbundet på den korte radio-overvis.

Kirsten Birgit i Sjøtskrets Hørsholm.

Ja. Goddag, Ditta.

Goddag, tak fordi du kom.

Ja, det var så lidt.

Jeg kommer lige i tank om faktisk noget overto studiebratio 24-7 efter dig.

Ja.

Det er rigtigt, du hører.

Men troede fan mig, du har en døv, der havde set studiet.

Ja, men det er ikke det for at lytte på afproducer.

Jeg ved, hvor det er.

Jeg kærer mig jo mere om dem, der lytter end om mig selv.

Det er jo meget modsat i dag med radioverdere og podcast-vær.

De vil helst høre sig selv til alle.

Men jeg vil gerne have, at jeg får det billede, som lytter mig også for.

Det gør jeg ved, at jeg har meget høj lyd.

Okay.

Så det er simpelthen bare sand.

Yes.

Kan du huske dengang, Kirsten Birgit, hvor du overtog studiet efter Jarl Kortovar?

Det gjorde jeg jo værdtårster.

Og hvad var det så, der skete en gang? Det var nemlig rigtig sjovt.

Nå, den gamle historie.

Ja, det var en ansigtsvoltek.

Han har ikke lemt at låse sig ud af sin Facebook.

Han fik jo alt fra Facebook.

Og ja, nu er han jo...

Der er jo ikke mere Jarl tilbage.

Han har blivet fyret sammen med Tom.

Og så lukker jeg ind.

Og så skrev jeg...

Nu skal I bare læse min seneste knivskab og analyser.

Altså sammen om, jeg var Jarl.

Det var det, der var morsomt.

Knivskab og analyser.

Hvad var det nu? Hvad var finanslores forhandling?

Hvad var det nu?

Og så havde jeg lænket til en fotografisk søning på Big Black Buddies.

Og så er det ud for hans følge.

Og som om, at han havde været derinde og råd i nogle mørke.

Det tog han jo også helt afslapet?

Det tog han faktisk.

Men han er ikke til at råve.

Vi har haft et fremhold samarbejde.

Jeg er efterfølgelig af hans buker.

I gisen buket.

Og jeg har hans fordrag.

Simpelthen, ja.

Sandwich fordrag.

Okay.

Ja.

Men jeg husker tydeligt, at vi er overtover fra hinanden.

Og det er gamle dag.

Nu er det jo noget mere popert.

Ja.

Småt og popert.

Småt og popertisk.

Men godt.

Og har vi jo utroligt varmt om ikke så længe.

Ja.

Kirsten, du har været på en ret lang overlag fra den korte radiovis.

Overlag?

Ja.

Det må du faktisk ikke spørge mig til, for jeg er stadig på overlag.

Lå.

Men du kommer.

Så jeg må ikke kontakte mig.

Man må ikke kontakte mig anden grund.

Men du tilbage i næste uge.

Det er rigtigt.

Jeg vil gerne bekræfte en lille fly af.

Og det er jeg på onsdag, den 23.00.

Der går jeg på igen, den 33.05.

Oh, dejligt.

Ja, det bliver det kun.

Det er jo meget at tage fart i nu en dag.

Det er der.

Ja, det er det.

Det er så spændende, det hele.

Det er så spændende.

Jeg inviterer dig i dag, fordi vi blandt andet skal tale om Espen Lunde Larsen,

som i en alder er 44 år og er sprunget ud som bøsse.

I hvert fald offentligt.

Det kan jo godt være, at der er andre mennesker der.

På lænke den.

Hvad?

På lænke den.

Ja.

På lænke den.

Der sprang han ud.

Han skrev det på engelsk.

Læste hele hans smør.

Nej.

Jeg kom igennem.

Jo, det gjorde jeg.

Jeg læser engelsk.

Ja.

Og jeg kom igennem det.

Det er jo en meget...

Man skulle tro, at stadig var politik også sådan, som man skriver.

Meget eller en klamans om friheder.

Ja.

Lige hederbruderskab.

Og bøser i.

Det var jo i hvert fald.

Altså, det var sådan noget med en Copenhagen this week, Pride Week.

We celebrate freedom, blah, blah.

Many places in the world, blah, blah.

Nå, der laver...

Er hun sgu...

Nå, det er sort of freedom, blah, blah, blah.

Masse, blah, blah, blah.

Han har været på Vartor og synger om freedom.

Or the right to be blah, blah.

Han har sunget.

Han kom med alt det, der var dig.

Du kom med alt det, der var dig.

Det er helt sikkert den, han har sunget.

Er det det?

Og sprængte ved en spæret vej.

Og alt tænker.

Og han skader.

Han pøsner på råv og på skål.

Ja.

Ja.

Det er et flot samt.

Nej, det er det.

Nej, det er det faktisk.

Hvis vi ser nu nok der.

Nå.

Men så sig sidste afsnit.

Så er det noget med Danish tradition with freedom.

Altså, der står freedom 7.50.

Det må være enda world peace office.

Han har skrevet en periode som også er understanding freedom.

Being gave myself, I of course want to stress the importance of having freedom to be.

Så det kommer i sådan en sidebemærkning.

Nå, jeg er jo forrest en bøse, så det går jeg rigtig meget op i.

Ja?

Ja.

Det er bare en sidebemærkning.

Nej, det var bare at prøve bare at være den månde.

Okay.

Det var ikke rigtig sjovt, Pinde.

Nej, jeg ved det godt.

Men det, men ja.

Og så var den ude.

Men vidste vi lidt godt i forvejen?

Ja.

Altså, jeg er jo som journalist.

Jeg er journalistisk næse.

Jeg vil sige aldrig, at dengang.

Det, der er interessant ved ESP Lundelarsen, det er jo ikke så meget seksualitet,

men mere hans enorme bagkantelorskandalsære,

som han har trukket fra det ene ministerium,

inden det andet,

og emmeriøsa,

vandprøver,

kvobekonger,

det ene og det andet.

Så selvfølgelig nu lidt interessant,

at han sagde jo altid,

at han havde en kæreste,

der hedder Elisabeth.

Man har virke kendt ind,

fordi hun gik på en hans skole.

Og der var det det,

hvor jeg brugte min journalistiske næste,

og jeg siger, at det passer det.

At det er simpelthen rigtigt.

Finde sine Elisabeth.

Jeg aldrig kunne komme i kontakt med hende,

og jeg er også senere,

med flere videoer.

Han var meget optaget,

der han var forstigst minister,

Andreas Stronaut,

som han fuldt ham over hele verden,

for at se hans raket.

Og stod altid i baggrunden,

smiske og smaske,

og da tænkte han,

han virker ekstremt bøsset.

Måske er han bøsset.

Og det viser jo så at være rigtigt.

Ja, det viser jeg.

Og så er det jo det,

med Elisabeth Lund,

da, når vi taler om hans bagkatalog,

så er det ikke kun politiske bagkatalog.

Han har jo også,

ind i mellem,

haft nogle betragninger,

hvor uret toleranset ikke er det,

der springer ind i øjnene først.

Hvorfor?

Hvorfor?

Hvorfor?

Hvorfor?

Man kan ikke lige være med,

at tænke på de ting,

som Lund har sagt,

at den toleranset,

han ikke har udvist i årens løb.

Se det i et andet lys nu,

hvor han så.

Måske ikke til vores store årske,

så den springer ud.

Det er jo lidt innoverende at læse alt det her.

Han kan ikke løbe mod Folketingens gruppe,

i venstre Folketingens gruppe,

og han går under hovedmobiliset dengang,

i 2012, tror jeg.

Så vidt jeg læser mig frem til,

så undlad han faktisk at stemme?

Ja, det er det samme.

Ja, det kan du sige.

Men det er jo egentlig meget sjovt,

fordi han sætter sig ikke ned,

og stemmer.

Nej, men han er jo,

han har jo sagt,

og det er jo fordi,

han har en baggrund i en eller anden form for intermission,

at ægteskæbsarkistiet,

men man og en kvinder,

han kan ikke,

som Bibel tro,

Christen må mig ud fra,

han er stor inde for,

at ægteskæbsarkistiet,

på den måde,

bliver lempet.

Det tror jeg jo ikke stadigvæk,

som London mener.

Han tror jo,

ja, det tror jeg også.

Altså, han er jo stadig mod,

at man kan blive vide i kirken,

som homoseksuel par.

Ja, ja.

Og der må man vel,

til hans forsvar,

at sige,

at det kan man vel,

i principet,

godt være selv,

at man selv er homoseksuel.

Altså, der er vigtigt at vende sig.

Men jeg siger,

Majorna's Deckninger,

der har været vej mod hovedmobilis,

og nu springer han ud,

som bøser.

Det har været ved eneste år overskriften.

Det vil jeg sige mig,

at det kan være et kompleks menneske,

bare fordi man har en glæde bødskal.

Det kan man da sagtens.

Det kan man da sagtens.

Han...

Altså, så vidt,

jeg kunne komme frem,

til at vi hjælpe,

faktisk, i min klogkæreste.

Han er kreationist.

Ja.

Og det betyder...

Forskningsminister,

det var kriministisk.

Det er helt skørt.

Det er jo så siktygt.

Altså, det er jo,

jeg havde lyst til at skrive.

Men hvad betyder det der?

Ja, men det betyder,

at du tror på skabelsens beratningen,

i årets forstand.

Altså, du tror...

7 dage og 6.

Så det, du skal også lige slappe af.

Så det er 6 dage.

Gud har skabt jorden på 6 dage.

Big Bang.

No, no.

Videnskab.

No, no.

Altså...

Jeg tror nu nok,

lundet til...

Det der er en mild form for kreationisme,

som er en form for pseudo-kreationisme,

som de kalder for intelligente design.

Og jeg tror nok,

han var derovre i den lejre,

til allersist som forsiktsminister,

fordi han blev lagt så meget pres på.

Og intelligente design,

er jo bare,

man siger,

han ommer aldrig Arminosyre

og aldrig det,

der har været en ende at lige

prække til.

Ja, Monique.

Ja, det siger han.

Det siger, det tror jeg,

det er han,

og denne oppevisninger,

han har i dag.

Men,

hvem ved,

om det var et politisk fiksfaxer?

Han er jo ikke sådan rigtig akademisk.

Han,

han var jo også oppe i praksisværdvalget,

for sin BODH,

han,

han gjorde noget plagiat.

Og for sådan.

Ja,

og der var ikke rigtig hold i det eller noget.

Der var 49 punkter,

hvor han havde glemt nogle

killereindvisninger,

og så videre,

og så videre.

Men det var ikke gralt nok.

Det er en af udvalget

for videnskablige uredelighed.

Det er den over,

og så er der praksisværdvalget.

Det er den milde,

og han røjer altså i praksisværdvalget.

Er ingen lande grån,

når man fandt ud af,

at han ikke glemte killereindvisninger,

og sådan noget.

Så det er,

han slappmer, skal regne.

Men,

han åbner mig et selvværd ordineret presst

i en valgmennighed.

Bevling!

Præcis!

Og,

han siger,

at han,

hvis han bliver spurgt,

om han vil vige,

altså den gang,

så sagde han til,

hvor spørgsel vil jeg sige,

nej,

for mig er ægteskabet mellem

mand og kvinder.

Det kan han jo dybe set,

stadig mine,

selvom han mest,

har lyst til at gå i seng med min selv.

Og så,

kunne jeg også forstå,

at han har efterfølgende været,

medlemt,

at panel,

som skulle rådgive peon

og vatikanet,

om.

Ja.

Det har ikke kun kommet nærmere.

Men,

der er ikke nogen,

der har fået holdet igen til ham.

Nej.

Altså,

hvorfor lige nu,

hvad det der gør,

det er i år,

ikke?

Der var et prægt hvert år,

altså,

så hvis man havde sådan en udlængsel,

så kunne man jo bare, altså...

Måske, fordi det er...

Han er på vej til Israel, ikke?

Han er, hvis du er i Israel.

Han er på vej til Israel.

Han er i Israel.

Altså, lige nu,

at han så,

han var på Vartor og synes sange,

men han syderes noget,

Bibel Champs.

Ja.

Og hebrisk.

Ja, moderne hebræske.

Moderne hebræske, ja.

Ja.

Men der er,

en meget bødsedland,

selv til at lave i vev,

ekstremt homoseksual,

altså,

jeg tror måske er det bare,

for han også,

der nede på Linkedin,

kan finde nogle

dejlig jødiske omskåd,

men,

og prøve at se deres raket.

Ja, men altså,

det er,

jeg vil virkelig sige,

hvis du er homoseksuel,

ja, det ved jeg.

Der er du flot,

men det er noget,

det ved du også.

Ja, det ved jeg.

Jeg er flot,

men i Israel, ja.

Meget smukke.

Meget smukke,

mørklyde,

mens hun IDF-kriger,

ja, det er det da.

Det tror jeg.

Han er nemlig også børsum.

Ja, ja, ja.

Og ligner faktisk lidt en israel,

at synes,

jeg er jo lidt mørk.

Er du ikke lige en jøde,

ikke?

Ja, ensan.

Ja, næsten er ikke et stort nok,

men de krovede fingre er der.

Jeg tror faktisk,

der er færre hate crimes

mod homoseksuel,

i Tel Aviv,

der i København.

Og det er bare noget,

jeg sidder før,

men nu er jeg altså

rejst rigtig meget i Israel.

Jeg har spået meget i længere perioder,

i Israel.

De elste,

altså der er i hvert fald

i Tel Aviv,

meget blomstrende homo-miljø.

De er jo gladebøserne.

Ja.

Det er jo det,

det er altså skønt,

men gode bøser,

det er jo,

der er altid højt humør.

Og det er jo,

der er jo mange i sådan,

kunstfløden,

identitetspolitiske fløj,

der kunne lære noget,

de altid så sure.

Og det kommer ikke så langt,

men jeg sidder ved at sure

og skal ud på,

på en, der havde torben,

på AX, ikke?

Ja.

Vær lidt glad,

dansk ned i kampyne smør,

der er ikke noget sololjø.

Ja.

Så kan det være,

for jeg skal,

til præden,

ja, det skal jeg da.

Ja.

Jeg skal ind i min gamle bytjehelle,

Frederiksberg, i morgen og se.

Se dem stille sig op,

og smør sig ind i rapsoljø.

Ja.

Ja.

Det skal jeg altså.

Hvad med dig?

Du bor på Frederiksberg?

Ja, det gør jeg altså ikke lige for øjeblikket,

men jeg miser den,

i faktisk den her i år.

Jeg kunne ikke for mange år siden,

der var,

ud og løbe på Frederiksberg,

og så,

havnede jeg det,

faktisk lige optået,

uden at det,

jo, han havde simpelthen,

jeg havde lige pludselig pludselig.

Hvad måske,

I tænkte os?

Stod jeg pludselig på den lade borgerne?

Nej, så langt,

så langt kom det ikke.

Men gangbåler!

Hvordan havner jeg dig her?

Jeg synes jo,

altså,

det er jo så fint,

vi har præden,

men jeg,

nu ser jeg måske noget,

som er lidt politisk ukorrekt,

altså,

jeg får lidt kvalmefornemmelse,

når jeg ser,

alle de her virksomheder,

som har så travlet,

og såle sig i den her præde,

det måske om er,

at du skal jo finde deres mellemøstelige,

Twitterprofiler,

Ex-profiler,

det er sjovt.

Hvis du tænker på,

ja, hvis du går ind på BMW,

for eksempel et projekt,

så har de en Prideflag,

i anledning,

men hvis du går på BMW Middle East,

så er der ikke noget,

så er der ikke noget Prideflag.

Det er jo så bekvæmt,

som det kan være,

det er jo,

hvor det er meget rent faktisk,

jeg har brug for,

at de gør en forskel,

der tør de sgu ikke,

for det koster for mange.

Jeg havde talesmanden,

for Pride,

i mit program,

hvor vi snakket let om det her med,

at der måske er en tendens til,

at fordi alle,

virksomheder,

og i langstund kan det være,

også mange medier,

har så travlt med,

at være samarbejdspartner,

og med Prideen,

så er der måske,

lidt en berøringsangst,

i forhold til at kigge på,

de lidt mere negativ sider.

Nej, ja, ja,

men der står lige en udstå,

der er jo ingen anden mellemøstel,

der smider en bøse ud for en brug.

Det er vi jo,

præcis.

Og der spurgte jeg talesmanden,

for Pride,

om det her med hjem,

hvorfor er det egentlig,

ikke at sige,

aldrig lækker vejen forbi,

når brug.

Ja,

men det er jo fordi,

at vejen er blevet for smalt.

Lige præcis.

Det er jo så morsomt,

men hører her,

sygtidigt,

når det er blevet for bredt.

Altså i fulde alvers varme,

det har man da med cykelskækket,

Lars, et eller andet,

svaret,

men det er fordi,

der er meget vejarbejde på,

det kan simpelthen,

ikke letes om døren.

Det kan man ikke sige det,

som det er,

at det har været mega utrygt,

for virkelig mange,

de der våne,

fordi der er blevet råbt,

og skrevet,

og spyttet,

og kastet æg og tomater.

Det er jo ikke noget integrationsproblem,

hvor vi får stå.

Nej.

Det er der jo ikke.

Det er der ikke.

Nej.

Hvis de så egentlig gjorde det,

der kom balade udart,

så skulle vi vel også

gøre,

priden forbudt.

Det må jo så være

det næste logiske skridt.

Nå ja.

Ja, altså,

det er jo egentlig,

lidt interessant.

Det kan jo blive det næste kram,

og den så langt,

tror jeg nu ikke,

man ville gå,

men jeg har svært ved at se,

hvor det skal stoppe,

hvorfor tror du ikke,

det kan komme så vidt?

Fordi der krænker man jo ikke,

en religiøs,

altså, ja,

nu siger jeg en bog,

eller et symbol,

eller altså,

det kan man,

men det går så vidt.

Det var jo ikke så,

at der var straffe med døden

i seriologienisk land,

på samme måde,

som afbrændinger,

og coroner, ja.

Altså hvad nu,

vi ser i et eller andet land,

fandt det meget,

fornærmende krænkende,

det er prøvet,

slå vejen forbi,

det er bog ind af lands ambassade,

og gøre et stort nom mod det,

på lige så,

hvor var vi så?

Jamen, jeg ved det ikke,

jeg tænker bare,

at der er en forskel på,

om man gør noget for sig selv,

eller om man gør noget,

desideret mod en anden,

altså, hvor man kan sige,

at hvis jeg, for eksempel,

satte ild til en burka,

så det tror jeg faktisk også,

kunne blive et problem,

eller hvis jeg,

ja nu,

i en fyrose,

bare straf kan...

Ja, som høvleden,

som høvleden,

på et rive hjern, ikke?

Altså,

hvor, da jeg tænker,

at der vil man nok gå ret vigt,

i forhold til,

at det bliver jo ikke bare,

koran-opbrændinger,

der bliver ulovlig gjort,

det bliver alle religiøse,

og så spørgsmålet,

hvad er så overfor,

hvad er fornærmende ambassade?

Er det også på den anden side af gaden,

er det 6 meter til højre,

er det,

hvornår,

altså, det bliver jo umuligt,

men man kan sku da ikke.

Altså, en ting,

jeg er 100% sikker på,

det er,

jeg stole på en par hitsamhed,

og jeg skal vælge,

eller Rasmus Paludan.

Så tror jeg,

altid, Rasmus Paludan,

han er bedst til at finde på.

Så hvis den første,

jeg har formulerede,

i en eller anden tekst,

hvad han må,

og hvad han ikke må,

så skal han nok finde ud af,

og smøre den i lort,

eller gøre en eller andet,

andet.

Det kommer aldrig,

sådan nogle sentære gang på jord.

Spørgsmålet er,

hvad der er endemålet,

det virker så meget,

man lader at sløkke,

han ringer over en teleambassade,

ombørnbørn,

eller andens udemidsminister,

i øjeblikket,

og bliver fejloversat,

og det andre er,

om man stænder,

det andre er,

om man stænder,

det andre er sikkerhedspolitik.

Jeg har jo med fortællingen

fra Socialdemokratiet,

at det er den stendte,

at være med og gøre det.

Men vi vil lave så,

at vi brænder,

ikke brænder,

ikke brænder,

ikke brænder.

Og hvem brænder,

men det ikke er,

hvis det er din egen bog?

Det er,

men det er også,

det der er hele poinken,

altså argumentet om,

at vi er nødt til at gøre det her

for danskerne sikkerhed,

det argument er uendeligt.

Det kan jo også bruges,

Hvis det er et eller andet land, som vi bestemt ikke identifieres med, siger, at de finder det krankende forkert, at Bryden lægger vejen forbi.

Det er jo derfor gledebane argumentet. Det er så relevant, når vi snakker om de her gåraren, og alle er jo enige om, at der er vi slet ikke i dag.

Der er ingen underhovedet selvfølgelig overvejer, at Bryden skal forbydes.

Men hvad nu, og det er et retorisk spørgsmål, hvad nu, hvis en land siger, at det er godt, at I ikke finder det krankende.

Men det gør vi, og derfor kræver vi sådan og sådan.

Hvad sker der så?

Det gør man må nok an på, hvad der er for nogle reageringer.

Det gør meget på, hvad det koster. Og det, der er, at de har glemt ind i regeringen, er allmolig andre steder.

Jeg ser jo også nogle mennesker, som jeg før, han har betragt, som nogenlunde normalt tænkende, begagede mennesker skrive.

Ja, det burde nok forbydes.

Spørgsmålet er jo, hvorfor de har glemt, at det koster at have principper?

Det koster ju pege, og det koster venskabere at have sine principper i orden.

Når vi har nogen gange her et principer om, at selv de ytringer, for det er en ytringeregiv, at brænde en bog,

ligesom det var en ytring, der har på en ny opræve minimalt sted fra socialt sted til minimalt sted i stykker,

det er naturligvis også en ytring.

De ytringer, vi jo egentlig, de skal også beskyttes fra alle dem, vi er enige om,

og det er så flit og flot med bøser og den eller andet, de behøver jo ikke at blive beskyttet.

Det er jo no-brainer.

Ja, men det er jo ikke folk, der ikke har oplevet kriser og presset situationer, som ikke ved,

at de frihedsrættigheder, som vi tager forgivet, ligesom et medlemskab af grob,

ikke er forgivet, men er hårdt optjent frihedsbegreber, som folk har, som har kostet liv igen med hundet.

Og lige pludselig, så kommer der nu nogen og siger, hvad det er hver, hvad koster det her?

Og det er en interessant øjne åbne for mange mennesker, og jeg køber egentlig den her med glidebanen argumentet.

Ikke fordi man skal sidde her med alfanen på væggen, og jeg tror også, der opstår et fornuftigt punkt, et plateau inden da.

Men man kan med rate bruge det, fordi hvad nu hvis? Og hvor går grænsen så hen?

Når ja, vi så jo i TB-sagen, hvordan det endede. Altså, hvad der blev undskyld med sikkerhedsmæssige års.

Også se, at hvis man får og skriver den blankussjek, det hedder, at folk kan blive krænket,

fremadnationer kan blive krænket over vores yldringer, vores handlinger i det her land,

så er det jo en blankussjek politiske for at lukke ned for yldringer, som man er uenige i.

Sådan må det være.

Og da er jeg bare nødt til at sige, at man skal jo få en ordentlig skyld.

Kommer denne og de sklemer om, at man synes, du er ret små spændt hvordan på mange måder.

Men han skal da have i alt fald, synes jeg, at hans aktioner det seneste årlæg herlandet

har været en fortræffelig fremkallerveske for, hvor langt vi faktisk er parat til at gå.

Men jeg tænker også bare, okay, men hvor går grænsen så i det hele tag for krænkelse?

Hvad hvis jeg føler mig krænker et eller andet?

Altså hvis vi nu skal være helt ærlig, så er det jo, hvor meget kan man trusere?

Hvor meget kan man trusere til?

Og så er der selvfølgelig noget ekonomi i det, ikke?

Fordi vi vil gerne sælge noget ost eller mel.

Ja, men vil vi sælge også på den bekostning?

Det er jo kræmreargumentet, som man, nogen forsøgser med allerede under Mohammed krisen.

Ja, den var jo op dengang.

Det var den der.

Det var den der.

Det kan jeg huske alle.

Og udenfor så, hvem har vi, der sagde en år hjem, men måske man også skulle tænke på,

at der har arbejdspladser i det her.

Og der havde politikerne trosset et stang, men han er nok til at sige, glemt det.

Hvad er forskellen sådan nu?

Det er jo tærdrusen.

Jamen jeg skal fortælle dig, hvad forskellen er.

Forskellen er, at Rasmus Pallolander, der ikke nogen, der kan lide julensposten,

har trosset alt noget mere synpati.

Det er forskellen.

Det er rigtigt.

Ja.

Det er jo, hvad der er meget sær nede i.

Du lytter til det, vi taler om.

Danmarks Beste slædermarkasin.

Din hvert er Ditte Ockman, og i panelet sidder.

Politisk kommentator på ekstraplade.

Henrik Kvartrud.

Chefredaktør på Udebladet ser og hører Nils Pindborg.

Hvis du vil slade dig med, kan du besøge BT's eller Devitallerms Facebook-side.

Eller sende en SMS på 4240321.

Start en SMS med BT.

Vi har fået nogle SMSer.

Jeg har hørt, du er blevet så galt på Kirsten Birgit, at han slog over i Bornholm Stiarlæk.

Ja, så er den galt.

Ja, det gjorde han faktisk.

Han blev sur lige der, vi blev gode vandere igen.

Han elsker mig.

Det gjorde han altså.

Ja, men du bængede på hans fordrag.

Ja, altså, jeg har aldrig noget sandwich.

Ja.

Ja, ja, det gør jeg da.

Ja, det gør jeg da.

Men hvad er det for et fordrag?

Ja, men det er aldrig muligt forskellige fordrager om verdenshistorien, set igennem en sandwichmetafor.

Altså, han har været det brittiske imperium i form af Klapp sandwich.

Han har historien om Siam.

I forhånden er han en bærm bærmig.

Han har, hvad det hedder, en Kuberno sandwich.

Det er selvfølgelig svinnbogt innovation.

Altså, han har alder muligt forskellige...

Jamen, det kan skredes, synes.

Og så viser han, hvordan man laver en sandwich samt til med han fortæller.

Han er jo meget vidende.

Han ved aldrig, om det træder i.

Aldrig, om det træder i.

Ja.

Ja.

Nå.

Hitlers æsløer.

Ja.

Ja.

Det er rigtig det.

Jeg havde hans program, der hedde en gang.

Ja.

Og så er der en, der skriver, at det er ret, at Kirsten siger det, som det er.

Jeg synes også, at Korto var lidt med, selvom han har, at vi har kommet så om på en voldsom infektion.

Der er ikke...

Der kan aldrig være plads til alle skriver.

Nej.

I hvert fald ikke alle idéer.

Ikke alle idéer.

John Stephenson?

Ja.

Nå ja.

Han var der sgu heller ikke plads til...

Ej.

Men det kunne man jo for fanden hende.

Ja, ja.

Altså man visste jo godt, at jeg tager de ham tilbage.

Så kommer den næste historie, den næste historie, den næste historie, den næste historie, den næste kringelse, den næste stalker ting, den næste natte et eller andet.

Altså det ville jo bare fortsætte.

Det kunne man jo...

Men der er en høj pris, der betalte, for det lykket har gjort nu.

Ja.

Meget høj pris.

Ja.

Altså det er...

De kalder sig en flertalsregering.

Ja, på Nippet.

Og det er de jo også ved fintalningen endnu.

Men det er som Kirsten virkelig siger, at det er godt nok på Nippet.

Der skal bygges nogle tunneler på Færøerne og sådan noget.

Ja.

Noget andet land, de skal mandage dig, de skal anordne mig selvstå.

For vi bruger direkte måske landfasten på Færøerne nu.

Det kunne man fortsætte så.

De har jo været vant til at kræve dig fra.

Jeg er faktisk lidt overrasket over, at de kører den der hård kogte stil i forhold til Stephenson.

Jeg troede egentlig, at de havde tænkt, okay, sommeren her får det til at falde lidt til ro.

Det var jo også, hvad de sagde.

Og det var jo falde til.

Og det var jo falde til ro.

Der var ikke nogen, der snakket om Stephenson.

Det kommer der til.

Men nu får de den dag genopnivet, og nu får de en mand, som er resten til at gå rundt på Kristiansborg i Fri Dressur.

En mand, som ikke føler hans skyld og regeringen noget som helst, for der slag ikke kan tale om moderaterne noget som helst.

Det kan godt på en god dag gå ind og blive festligt.

Altså, da vi taler om en situation, hvor der er et medlem af SVL og M, som skal lægge sig noget, så er de faktisk mindre talt.

Ja.

Det er ydersvolatil, og det er jo også en situation, hvor man kan sige.

Det stiller jo spørgsmål ved hele anstødstenen til at hoved og lave regeringen over midten, for deres argument,

dengang vejver, at en rødt flertal ville blive mandat, massivt for snævret.

Og nu er vi i 100% den samme situation med Jons Stemmelsens, hvor det er yderspe danske mandat,

og så er han holdt deroppe af de nord, eller de har holdt deroppe af de nordlandsiske.

Og det har gået meget galt.

Og det er jo der, at Pindborgtunnel og oppe på færgerne kommer ind i billedet.

Ja.

Hvis der skulle være nogen, der havde miset det, folketingens medlem Jons Stemmelsen har altså meldt sig ud af motorrætterne.

Han er blevet smittet ud.

Han er blevet løsgænger.

Der er jo to versioner.

Han er blevet smittet ud.

Ja, selvfølgelig er han det.

En stemmet i øvet.

Nede på baglokale på Apolle, bare.

Nå, på Charlottenborg.

Ja, på Charlottenborg.

Lige rundt om Jørne, hvor Lykke var på vej ude i Lufthavn.

Og der er en kalle han så gjort til møde.

Og så siger han, så er han kommet her.

Så er du ude bag.

Så sidder, hvis du møder på Charlottenborg.

Ja, jeg var jo ude i de her fantastiske naturvindselektion.

Ja, du går lige naturvind.

Jeg er i gang med at prøve at opdage det lidt.

Nå.

Og der sad Jassner.

Og så så jeg, hvad der skete.

Og hvem, og var det hele banden, der var til stedet?

De kommer ind og går ud, og de kommer ind.

Glede ud.

Der er jo en meget vred.

Så der vidste jeg jo godt, at der var det, der var forgodt.

Ja, ja.

Vi ved, hvad jeg synes, er lidt patiske i hele det her forløb.

Altså, det er fair.

Jeg skal lige spørge, er det kun Lars Lykke, der har med med?

Lars Lykke, han laver det jo altid på en rejse.

Det har han altid gjort.

Han skal smide folk ud.

Så siger han, jeg er lige på vej.

Jeg har lige tilfældigvis lagt vejen forbi her.

Goddag, Goddag.

Og så kommer han op.

Og så siger han, du er færdig, kamerat.

Ud med dig.

Og så er der 14 timer.

Og så sidder jeg i en flyvmaskine.

Og bemerklig i hvilken fordel, der jeg har haft for Lykke.

Nu står han ude i Kina.

Og snakker ikke Kina.

Snakker ikke om, at vi i Støkkehennervejen nu bøger os i støvet for kineserne.

Han snakker i Stæffensen.

Som han jo ellers aldrig har ville tale om.

Det synes jeg bare, at det er rett.

Det er faktisk.

Ja, han er jo genie.

Det skal han have.

Nej, det er jeg bare vil sige lige, hvis jeg prøver.

Jeg synes faktisk, der kan være mange gode rundt til at smide Stæffensen på borden.

Og jeg tror, at Lykke har ønsket at kaste en kæmpe luns til sit bagland.

Jeg lytter til, at vi ikke kan lide at have Stæffensen inden i partiet godt.

Vi skal ellers have med ham.

Men må vi ikke godt være fri for den der flæberi om?

Og hvor er det dog forkert, at han ikke på stedet, Jon Stæffensen?

Kan vi ikke lige komme i de to versioner?

Fordi Jon Stæffensen, han fortæller i en mail til Ritsnau,

at han, citat efter mange tanker henover sommeren,

har besluttet sig for at melde sig ud af partiet.

Dette har jeg meddelt, så vil ledere af motoraterne Lars Lykker Rasmussen,

gruppeformand Henrik Fransen, samt partissekretær Kirsten Munk.

Tak for at have været med fra partiet spedet start til nu, skriver han sig i den der mail.

Og det er jo så en lidt anden udlægning af sagen, som Lars Lykker kommer med.

Han siger, at det bliver diskuteret i folketingsgruppen,

hele situation, og folketingsgruppen vurderer, at det ikke ville være muligt

at genoprette den der tidlighed.

Ja, det var det, de sagde inden sommerfand.

Vi skal se, om vi kan få indtil det.

Ja, de har selv været på ferie, så de sidder og går med.

De skulle undersøge, hvor mange fremtider i lortet sagde, at der kom om Jon.

Ja, for menelig.

Vi kan jo lige høre, hvad det siger.

Hvad vil han gå ud og sige til offentligheden?

Det synes jeg er en klog beslutning, som ikke på nogen måde overrasker mig,

fordi noget af det sidste, jeg gjorde før jeg tog til Kina,

det var jeg holdt i møde med Johan Steffelsen Thierster på vej i Lufthavnen,

hvor jeg sagde til ham, at min og partides vurdering er,

at vi har ikke tillid til, at vi kan genoptage et ordentligt samarbejde,

når hans årlov løber ud.

Så i den forstand, er jeg ikke overrasket.

Jeg synes, det er en forduftig beslutning.

Jeg er selvfølgelig måske lidt mere overrasket over,

at Johan Steffelsen så ikke drager den fulde konsekvens

og vælger at udtrede helt af folketinget.

Hvad er ikke skældingets uge på, jeg gerne havde set.

Det er jo hans mandat efter Grundlovn.

Men det er selvfølgelig også et resultat af, at Johan, sammen med andre,

var med til at starte et parti.

Det er også hans fortjeneste, bl.a. at kultur kom så højt på dagssorten for motoraterne.

Og hvis han ville motoraterne det godt, så skulle han jo drage den fulde konsekvens

også udtrede af folketinget.

Vi sparker ikke til folk, der ligger nede i vores parti.

Vi har ikke haft behov for at kunne smide nogen ud.

Vi har forsøgt i det stille diplomati,

og sende en utest tydelig besked om, at der er ingen fremtid for dig i motoraterne.

Skal vi prøve på en eller anden måde at hjælpe både motoraterne godt videre

og gøre det også dig godt videre, fordi du er ingen fremtid i dansk politik.

Og nu har Johan så trofød, kan man sige, den halve beslutning,

vi har meldt sig ud af motoraterne, men ikke af folketinget.

Det er jo vildt!

Der er jo ikke et røgetørt her, altså nej, hvor har de vildet, Johan Stephens.

Alt det bedste.

Det er alt det bedste at gøre. Hør her, det er jo fair nok, som jeg sagde før,

at de ville smide ham ud, men må vi ikke godt være fri for at høre lykke halvflæbe over,

at Stephens er ikke overladet at sige det man er dag til en,

der så kan jeg repræsentere motoraterne.

Hvad fanden skulle han også leve af, hvis han ikke gjorde?

Selvfølgelig føler han, der ikke er hans skylde motoraterne noget,

som meldt sig som en lykke dogeri, retfærdigvis også siger,

det er jo sådan i følge grunder, at mandatet følger personen,

og han kan da ikke forvente, at han først kan pisse på Stephens,

når der er efter regnet med, altså han så selvfølgelig, Stephens,

slår ud i marmen og siger, lad os få en sted få træet af en.

Selvfølgelig bliver Stephens den dag.

Men det lyder altså også et underligt første, siger han,

at det er en beslutning, som, ja, det er jo den beslutning, han har taget,

og det er rigtig vildt.

Også det, som han snakker så frem til,

at han skal fucking ingang være i politik,

men ja, han vil jo ikke til på Kristian.

Han har ingen fremtid i et altid.

Hvis han har gjort vildt moderaterne det bedste,

selvfølgelig vil Stephens det længere.

Ja, jeg har også et citat, nu glemt vilen at vise,

det er, du har ingen fremtid i politik,

var det ikke bedre, at vores vej skældtes på en måde,

hvor du kom videre i dit liv, som helt åbenlyst ligger

udenfor Kristians bor.

Hæ?

Hvor lægger det? Hvor skal han have det?

Hvor skal han have det?

Der tror jeg ikke, men det tror jeg ikke.

Hvis vi lige skal opsovere, at han sagde,

så har der jo været en del.

Og det var selvfølgelig, det sidste,

det var hende der, den 19 år i Parti medlem,

som fik at vide en eller anden natt, at hun havde,

var flott og havde den klog,

og havde den lækreste kropp.

Den lækreste kropp.

Men så var der også problemet med ham,

som leder for ABNU.T.

Der har også været noget sted,

stadig bliver det undersøgt,

og så er der også den her forfalske underskrift,

som jo også lægger og venter,

om det bliver en sag eller om det ikke bliver en sag.

Hvor var jeg så læggende kunne være jo ikke lige jo med.

Men altså, de sager har jo været.

Det er jo ikke dem.

Det er jo dem, der kommer.

Altså, det er jo slem nok,

men måtte ikke, at der er åbnet for bandur og sæsker.

Du tror det?

Ja, måtte ikke.

Hvis han bliver sædende på den tabret,

det gør han jo, men han bliver jo ikke sædende.

Men kommer de ikke alligevel så?

Det tror du ikke bare.

Han kommer til at gå langs panelerne derinde,

og have sin løn,

og så holde sin kæft og så kommer der nok ikke så mange.

Hvor vil det ske, hvis han bliver tvunget?

Hvad vil det ske, hvis han bliver tvunget fra sin lysgæng og post,

på grund af, altså, der kunne komme så grelle sager?

Det er der ikke nogen, der kan tvinge en lysgæng ud af brød.

Altså, så skal vi hele i dag selv.

Ja, så skal der rejse,

så skal hans diplomat,

eller folkingsimmunitet ophaves,

så skal han dømmes for et eller andet strax.

Men hvis han stopper nu,

hvem får sommandatet?

Det gør så, at den, der fik næst flest stemmer efter ham.

Men så bliver det et moderat mandat igen.

Så de har den så græset i,

og sine ham så meget til, at han...

Han vil gerne have, men jeg tror det er den tabarat.

Det virker jo modsat.

Jo mere de sviner, jo mere de sviner ham til.

Jo mere holder han da fast.

Særlig brug der lykket det, røvhul.

Altså, at skulle høre på det,

ja, nu vil jeg grønne, at du spiller overraske kvartrum,

men så overrasker du det, eller ikke?

Han står flæberikiner.

Nej, ikke der, han står flæber,

når nu han har taget beslutningen,

men jeg havde egentlig troet, at...

Ja, fordi jeg troede egentlig,

at det var vigtigt at få lykke,

at den stabilitet, som det trods alt,

ville sikre regeringen,

at der var det der ekstra mandat.

Det er en relativ høj pris at betale

på regeringsvejen.

Men de må jo vide,

at der ligger alt muligt skrammel.

De skal ud og få svar igen og igen,

og igen og igen.

Hvis han giver tabu retten ved den,

så er han jo ude.

Men det kommer han ikke til.

Det kommer han ikke til.

Nej, selvfølgelig gør han ikke det.

Jeg tænker, at det i hvert fald er dejligt at glas.

Skal vi slet ikke have det i vien der?

Skal vi slet ikke have det i glas?

Så giv det dig til mig.

Nå, jeg vil da gerne have det.

Jamen, du...

Men har vi ikke den?

Sæt en bud efter noget med at vinde.

En pindbord, og drejler som borde i jorden.

Men det er god at...

Du er faktisk en flaske ude i køleskabet.

Jeg gider ikke at gå ud af det.

Nej, du behøver ikke at gå ud af det.

Hvem kan vi komme i kontank om,

der har overgivet et mandat,

og sådan nogle omständigheder her?

Kan jeg få en til at hende den flaske?

Det er godt spørgsmålet.

Jeg kan ikke komme i tang om nogen.

Nej, det handler jo om at lønge det.

Jeg siger, det er noget små, du får.

Og hvad bliver smidt ud?

Hvor skal man så til at hende?

Ja, og hvorfor skulle man skylde nogen noget

i den forbindelse?

Ej, det er sat green lidt af.

Det er, at det sidste...

Ja, det er jo så halve år eller noget, det er en stil.

Hver gang journalister har forsøgt at få et kvek ud,

eller at sløgge ungen stemme,

der er sådan, hvorfor det er vigtigt?

Hvorfor det er vigtigt?

Og nu, jeg skal løbe dig for, at der er ikke noget,

han heller vil tale om,

end hvor stor og moralske en hyrte han er.

Nej, og det er jo fedt, at han kan stå i Kina.

Det er fedt, at han kan stå i Kina,

og snakke om ordentlighed i Danmark,

i stedet for at stå og snakke om menneskerrettigheder,

og hvad har vi?

Ja, præcis, præcis.

Han er sgu meget dygtige.

Hvad med Elman?

Skal vi slet ikke tale om ham?

Det kan vi jo ikke lige læse et par SMSer op.

Selvfølgelig vil Jon havet sin 50.000 hver måned.

65.000.

Uden at lave en skid, som alle de andre løsgænger gennem tiden.

Det er jo ret sjovt, faktisk.

Hvis man kigger på, hvor meget de er i Folketingssalen,

og stemme, hvor de...

Stop nu lige.

Altså, jeg synes faktisk,

man er rimeligvis nødt til at sondre her.

Du må sondre mellem dem,

der frivilligt trækker sig fra deres parti.

Og så bliver...

Og så tænker jeg, om vi vil have lige vel godt

hæve lønnen til tross for,

at der er nogen, der har valgt dem ind i den tro,

at de repræsenterer det af det parti.

Og så, som tilfældet er med Stephenson,

nogen, der bliver smidt ud.

Altså, der synes jeg...

Det er jo ikke hans egetvalg.

Det er jo ikke hans egetvalg.

Nej.

Altså, man er nødt til at sondre det her, rimeligvis.

Men altså, det har været sagt,

så selvfølgelig kommer der ikke til at afgiv den tabretterne.

Der er ingen interesse i.

Hverken økonomisk eller menneskeligt.

Har I læst, hvad Edleman har sagt til Berlingsken?

Hvad han tænker om...

Om Blåblogg?

Om Blåblogg?

Ja, den er død.

Pisse dem jo op, og ned af ryggen.

Der er en tænk, jeg skal se.

Han pisse dem jo op, og ned af ryggen.

Ja?

Ja, han kalder det for en uregerlig tup, tror jeg, når han sagde til Berlingsken.

Men jeg forstår ikke, med min lille skumpejerne,

hvordan kan man både være statsminister,

og samtidig...

Det kan man, det kan man da heller ikke.

Og samtidig...

Det kan man da heller ikke.

Sige, Blåblogg er død.

Hva... Hva...

Hva... Hva... Hva...

Hva... Hva...

Hva... Hva...

Hva... Hva...

Hva...

Hva...

Hva...

Hvis man selv er meget mulig, så kan man faktisk være i stand til at holde to modseret rassetanker

i hovedet på samme tid, og holde dem begge tusinde.

Men at være sådan.

Det er jo det, elemannen er ude for nu.

Og jeg vil sige, som jeg altid har sagt,

man skal aldrig gå tilbage til en fuso.

Og det er han jo.

Han er en kæmpe stor fuso.

Han får stress for hurtigt.

Det gør han bare.

Og jeg ved godt, den folk er sygt om,

men jeg er træt af at høre om politikere, der har fået stress.

Det gider jeg simpelthen ikke at høre på.

Alt det pæst, de har budt den dartske befolkning.

Men jeg ved ikke, de sidste 15 år er effektivisering,

og hjemmeplejen skal gøre dit, og darts, og pis, og lort.

Og så får de stress over at søge til to møde,

og et udvalgsmøde.

Det gider jeg ikke høre på.

Noget andet, det er, at nu er han jo kommet tilbage med ikke et job, men tre.

Hans skal både være vise statsminister,

han skal gøre hvad Mette Fredericen siger,

og så skal han samtidig prøve at rejse rundt til et bagland,

der ikke kan udstå ham.

Han holder lineagt i to måneder, tror jeg, så længere endda ikke.

Og jeg vil bare sige,

i forlængelse af det, Kirsten Birket siger der,

jeg tror ikke, ventes bagland synes, det er så fedt,

at Ellemann godede et intervjø.

Ja, han slår blåblok i el,

og han slår også en vær forstilling om,

at venstre, så lang tid,

at formandene hedder Jacob Ellemann Jensen,

får en statsminister.

Men hvad tror han her?

Det er konsekvenserne, det er fordi,

der er selvfølgelig,

skulle man forestille sig,

at der blev blot flertalet efter den næste,

men så ville de aldrig pege på Ellemann.

Det, han rejelt har gjort her, det faktu,

det er at sikre med Mette Fredericen.

Jeg ved ikke, hvor mange af de store som statsminister.

Men han har jo spinn-doktor,

han har jo spinn-doktor.

Ja, man har den ikke.

Han har den ikke længere end han fuser.

Ja, men det er han.

Ja, men den hænger, der ikke sammen,

hvis du kan stille dig op for en helt Danmarks bræsne,

at sige, jeg vil gerne være statsminister,

og så samtidig sige, der ikke er noget, der hedder blåblok.

De to ting hænger ikke sammen,

og hænger ikke sammen.

Man kan godt være imod blokpolitik,

sådan per se, altså.

Ja, det kan man ikke, hvis man hedder Jacob Ellemann,

for Fredericen kommer jo aldrig nogen,

sender til at bage på ham som statsminister.

Den counter så aldrig slåer.

Nej.

Ja.

Pressemødet var en virkelig underlig omgang.

De holder jo sommergruppemødet.

Vindsholder sommergruppemødet,

og der bliver holdt et pressemødet,

hvor de står legnet op, trulst den påvelsen.

De har oppresenteret den nye økonomiske plan,

de har i venstre, ikke?

Jo, men hele den der snak om,

hvor betydningsfulde venstre er igen,

altså, hvem fanden hopper på den?

Ja, man er ikke nogen som helst.

Ikke nogen som helst.

Og det er jo også det, vi kunne se,

om vi er tidligere for os også,

fordi der bliver jo ikke besluttet noget.

Det er jo bare en blank projekt,

man har besluttet sig for at udskød til fremtiden.

Det er den rene press, som har blivet.

Så er det Pabbe.

Han er jo faktisk en meget sødstyre Jacob Ellemann.

Han er måske for sød.

Det tror jeg heller ikke, han er hård.

Hvis man snakker med folk, som ikke vil sige noget,

så er Ellemann venner tilbage fra den der årlov

og går ind i Forsvarsministeriet.

De havde synes, det var på sin plads,

at han fandt et post, hvor han kunne koncentrere sig,

om det han faktisk blev valgt til,

som formand, nemlig at skaffe venstre statsministerposten.

Og det er mærkeligt, at Ellemann rejser rundt

med den der fortælling om,

at han har tre postet siddel og hængende,

hvor der på den første står Danmark,

så står der venstre, og så står der Jacob.

Altså, hvordan man deler det op?

Hvad der er vigtigst, først kommer Danmark,

så kommer venstre, og så kommer Jacob til sidst.

Men hvad var det egentlig for en af sædverdenerne,

han kiggede først på, da han skulle vælge

lov for en ministerposten, han ville have?

Hvorfor skulle han være forståsminister?

Det skulle han fordi, at det kunne Jacob,

Ellemann godt tænke sig at være, og der gik der.

Men ville han ikke også være god til det?

Jo jo, men det er jo ikke for Danmark.

Jeg hører her en partiformand, der gerne vil være statsminister.

Skal vi ikke sætte sig i et sags tong,

hvor du arbejder om 18 timer om dagen forståsministeriet?

Altså, særligt i et ministerium, hvor vi ved at lovdeshærende,

de står op tilover begge øvrige,

han skulle måske have været økonomiminister,

og så været vise statsminister og koncentreret sig om,

og tænkte tanker om, hvad det er for en politik,

der skal føres i det.

Han skulle ikke være sagsbehandler i forståsministeriet,

bare fordi han selv er, som de fleste vil vide,

tidligere udsat soldat,

og alt det der.

Min point er sådan set, at der var det Jacob før,

end både Danmark og Venstre.

Kan vi komme ekstremt om forståsministeriet,

da vi ikke kan brænde sammen de sidste 10 år,

det tror jeg ikke, vi kan.

Nej, Trinne Bramsen, hun var jo lige ved at klare dem,

fordi hun var så dum som hun her.

Det er hun ikke veste, hvad der var, hun kan gøre til.

Nogle gange så er hun videre, den havde jorden dydet.

Ja, men der var det.

Men jeg, så også tænkte, at det kan være lidt uansvarligt,

det der med at bare sætte sin gamle,

ungdomspolitiske venner

til, altså, et fucking forståsministerium.

Det synes jeg faktisk, det er ret vildt.

Men det er et andet donk.

Det er bare fordi man har været i forsvar,

så tror han, han er en god forsvarsminister.

Det er sådan en interessebord.

Altså, så skulle jeg være vinminister

eller forkramminister eller et eller andet.

Altså...

De sidste tror jeg, det ville være god til Nils.

Hold til at løge mig fæderskab.

Og tak, tak, tak.

Det kommer så meget bagbommer.

Ja, det kan det også være meget.

Uuh, og vi, hvem der...

Den var flot.

Det er Søren Pind.

Søren Pind har blivet fag.

Han har blivet fag til en lille dreng.

Iens, vi kan forstå, at det er omkring 10 måneder siden,

det er jo fuldstændig gået hen over Rødbunnen fleste af os.

Det er vel også typisk interessant.

Det ved jeg ikke. Jeg synes altid, det er en dejlig...

Det synes du det? Ja.

Så han løg ham ventrykket eller...

Ja, det kan det være.

Nej, man har jo fået en meget markfuld post,

der skal gå alle sjovlige.

Som han elsker.

Han tager det meget seriøst.

Et illestaglande demokratisk forhold til den fri presse.

Der kunne han godt få nogle gode venner i Malmøsten.

Det er vold, ja.

Jeg har en lille...

Man må ikke lige klidt en kommentar til, at jeg er som en lunde, fordi...

Jeg synes jo, at det er skønt,

han har språnrøvet ud, og det er dejligt med flere bødshold, det her.

Men det er også lidt her, der ikke er nogen skabsbødshold tilbage.

Der er næsten ikke nogen,

altså som vi andre kan gå og sige,

hold kæft, han må aldrig holde op.

Vi ved, der er altså mange andre bødshold.

De springer altså mod, fordi det er blevet som moderne.

Og hører aldrig velkomne til en eller anden.

Der er jo næsten kun Christians Bids tilbage.

Jamen...

Jeg så også de program, du lavede, for det, at så aflyste det gode gamle rygdom,

at få og bøser.

Jeg aflyste ikke.

Det gjorde madverden, altså rimelig...

Men håndbevægelse, det passer ikke.

Jeg tørte ikke at aflyse noget som helst.

Ja, man er vel også kun der en gang med dem.

Jeg var bare imponeret over, at det der program,

det passer ikke.

Hvem var det, der sagde?

Jacob Tysen.

Jacob Tysen.

Jacob Tysen.

Jeg havde været, hvis...

Ja, dem der måske ikke...

Det er din fjernsysprogram.

Jeg har lavet fjernsysprogram på DR2, som hedder Slag af historien.

Der er derfor, at det ikke tager at sige henne bøser.

Det er nemlig på DR2.

Men vi har faktisk haft en evaluering,

hvor jeg faktisk også fniste lidt højlyt over,

hvordan mange af programmerne bliver afrundet

med en meget good feel.

Fordi vi må heller lige sikre os.

Det kan heller ikke være rigtigt.

Men jeg synes faktisk, at man...

Jeg var det overraskere, hvor langt man alligevel gik,

lige med den historie.

Ja, for at så aflysten til sidst.

Ja.

Det program, det hedder Slag af historien på DR2.

Det er seks programmer.

Det første, det hedder homorygter.

Hvor vi taler om homorygter igennem historien

og så altså helt op til i dag.

Og hvor man så får opsummet,

det er jo helt gudommelig optrinne,

hvor Anders Fog i lang gang i nollerne optrede

en af de der årskabelgader på,

tror du, Danmarks Radio,

og fortalte om sin hemmelige...

Tror du, det er noget implorant?

Nål fire eller fem.

Hvor han så fortæller om sin hemmelige ven,

som han havde mødt under triumfbun i Paris.

Romantisk.

De havde så fallet snak,

og...

Men først må de så gå ud og spise i Paris,

og så får Anders Fog så spørgsmålet i programmet.

Hvad så når I sammen?

Hvad gør I så?

Hvad laver I?

Så sidder vi på guld,

og spiser pizza og hygger.

Han siger sådan noget i rengene,

jeg mærker jo det alle andre,

og så gør...

Vi drikker en øl,

eller vi ligger på guld og spiser pizza,

og så spørger man øjen op.

Jeg ved ikke om der ikke er sådan birket,

det er da du på guldet,

med din venner og spiser pizza,

og jeg tror et eller andet sted,

at han har så gerne ville være normalt,

at det blev skørt.

Som en robot ville finke,

og ha en normalt liv.

Jeg kalder han præcis en robot i programmet.

Der er også et program, der lige kommer nu.

Man må ikke bare have lort til at præle en lille smule,

for der er meget drenge.

Man skal ikke præle af det,

men fra min fortid,

den hed så

Få om sin hemmelig ven,

og så kom der så med Jesu genkomstyper,

vi hygger på guldet.

Den var vi faktisk ret glade for.

Det var jo en datter, som havde frembrægt om oplystninger.

Og så prøver jeg at sige,

jeg hører jo faktisk kort tid efter et interview

med Mark, så vi kan huske,

han hedder Kirsten Birgitæsk.

Og han har ikke et polsk øjenlæg.

Ja, han havde det,

og han giver et interview til Søø,

og han elaborerer videre på deres

ekstremt dejlige venskab,

så han netop startede under triumfund,

og ender med, at Mark ikke flytter til Danmark.

Det er en god vand.

Det fandt vi en god vand.

Og selvfølgelig,

de der rykter startede de sikkert også.

Som jeg kan have noget på os om.

Hvor er Mark hen nu?

Jeg tror stadig, at han...

Du har lige haft nettehenløsning, det må du da vide.

Jeg var ikke under klivende hos Mark,

så kan jeg lige have kigget lidt,

men det var jeg ikke.

Vil du kunne kende ham?

Er du jo meget pæn med?

Er du jo med i en af de fremtidige afsnit?

Ja.

Det næste afsnit, der har kommet ud,

det handler om brander der,

og det er altså også en del politiker,

som kan...

Ja, du sindsvæg.

Og så kommer der også et om netop

præstensnæeri,

og der er mystiske dødsfald.

Vi er på sådan...

Nu gik nu meget hurtigt her,

og dengang, du var desvind her,

det er over på seriøren.

Men det er...

Hvad er det, vi har sagt?

Du har gjort en del for at reklamere,

kan jeg sige på de sociale.

Det er faktisk det,

jeg viderebringer bare,

hvad de producerer.

Kommer der en sæson to?

Det får vi at se.

Jeg vil sige,

da vi evaluerede,

jeg har fået rigtig penge serieteller.

Jeg er faktisk også ret underholdende.

Jeg har stemt det for.

Det er et godt program.

Jeg vil sige,

at vi godt kunne være innovillere.

Men det er...

Jeg synes faktisk, at det er standarder,

er det ret vildt.

Jeg synes, at når I sidder på et hvertud,

så køber jeg bare i stedet for at sidde for at sige,

fordi der er T-Kros i sidder med.

Jeg kan tynes, at det er ham,

der ligner lille smute Adolf Hitler.

Han ligner nogle Adolf Hitler.

Han er et tandbørstårskæk fra,

og står på en tattestolen i Høenberg.

Jeg synes, at han ser sådan noget.

Du kan lige google ham.

Jo, det er ham. Hvad skal vi mere snakke om?

Jeg har en lille sjov historie med her til sidst.

Er der nogen ad der sidder i kanal 5?

Nej.

Det er ikke nogen, der vinder om det.

Vi skal snakke om det.

Vi skal tale, at jeg er besat af programmet.

Det er så på Discovery.

Det er egentlig TLC, tror jeg, som har et par...

The Learning Channel.

Øh...

Det er sjovt.

Det er sjovt.

Det er sjovt.

Det er sjovt.

Det står TLC for.

Det tror jeg, at det ikke længere.

Det er et program, jeg ser.

Det hedder 90 Days Fiancée.

Det er nogle amerikaner,

som har mødt en eller anden partner over nettet.

Fra Columbia,

eller Brasilien,

eller Rusland, eller hvad fanden ved jeg.

Moldovar.

Og så kommer de selvfølgelig til USA.

Og så er de der i 3 måneder på et K1.

Og så skal de finde ud af,

skal vi gifte os.

Og det er

sindssygt godt kastet.

Min kæreste er besat af det.

Hver aften, når vi går i seng, så skal vi se det der.

Og al vores referencer går nu på de der øvrige mennesker.

Det er meget spændende.

Det er dejligt at høre, at du har et godt forhold.

Ja, det er det.

Du ligner os ind, der får meget sex.

Ja, det er godt.

Man kan se det på din hud.

Du får meget sex.

Tak skal du have.

Kom efter det kortere.

På kanal 5

har man lavet

en slags det samme.

Det er grænseløst for elsket.

Det handler selvfølgelig om nogle dansker,

som møder

mænd og kvinder ude i landet.

Og der er altså 60-årig Tony,

som er blevet for elsket

i en 39-årig

ladyboy fra Thailand.

Jeg vil godt lige spille et klipp,

hvor Tony selv forklager,

hvordan det ligesom kom i stand.

Jeg var sammen med min ekskone

i Trævor.

Det forholdede det slutte

på grund af min ekskone.

Absolut ville have, at vi skulle profere

i Thailand.

Og så tog vi ud på

Simon Capricio.

Og så alle de her fantastiske ladyboye

i så optræget.

At det skulle ændre mit liv så retikalt.

Det har jeg egentlig ikke forestillet mig.

Men det ændte jo med,

at jeg blev for elsket i de her

piger, der ude fra Sjovd.

Og så blev jeg skilt

fra min ekskone.

Det er som set den gode version.

Jeg har det som sige ting på.

Gavige om ikke min ekskone,

hun er træt af,

at hun slapper mig med

til Thailand.

Men det er jo de ting,

der sker lige ud.

At man får øjne op for noget nyt,

og noget anderledes,

og spændende.

Det er risikoen,

at man åbner øjne for noget nyt,

og noget anderledes,

og spændende. Det er jo så for Tony's

vedkommende kvinder med en penis.

Der er jo meget smukke kvinder.

Hvis de af Thailand skal ladyboyes,

de kan se for rygenhud.

Det kan de også. Friktigt godt.

Jeg har jo været så mange af de shows i Bangkok.

Og jeg kan godt,

at man kan blive betaget.

Det er varmen,

at de kolørte drinks,

og de her saloner,

hvor man kan se donkey shows.

Man kan se...

Donkey shows.

Donkey shows. Det er kvinder og esler.

Og så er der jo også...

Og så er der jo sex med et esel.

Det er fantastisk at se på.

Det er jo akrobatik.

Det er moderne akrobatik.

En form for burlesk,

søgt og solæg.

Og jeg har set,

men hvor en veltræcerede sildkab

kræver der ind i skede åbningen

på en kvinder.

Og stikker hånden ud,

og siger, og giver tammenfinger op.

Man giver okay.

Det er jo simpelthen kulturen dernede.

At man laver de her...

Heden slår en, slår en, man får kold øl,

man får en kold dreng,

og så ser man de her menneskelige akrobatik.

Som de er virkelig menneskelige akrobatik.

Men bliver du ikke ked af det også,

fordi du ved jo godt, at de her kvinder?

På kvindernesvejene.

Det er jo trist skæm.

Det er jo overvisertræning.

Man går ikke i gang med at prøve

at prøve at prøve dem sildkab,

hvis man ikke vil sæde i rampelyset.

Det er noget, der kræver en opmærksamad.

Det er jo ikke nogen, der går for sin egen fornøjelse.

Nej, men jeg tænker også forberedelsen den aften,

fordi nu har jeg selv en skede,

og jeg ved ikke, hvor stor en sildkab er.

Den er meget, meget lille.

Og blød jo, simpelthen blød som den her.

Okay.

Hvor stor er en sildkab?

Der er en påståelse med en hård.

Men der er en påståelse med en hård.

Ja, ja, det er min hård.

Jeg er med, og jeg har også selv været på sexferie.

Så jeg kender den der.

Ja, jeg tænkte, at du lavede skudderen helt seriøst.

Det, jeg lavede på sexferie.

Mit liv sexferie på USA.

I Karibien, det er en kæmpe sexindustri,

der har hård fonsorjota heis.

Der kan du også få pek i flere måneder.

De er vel...

De ser unge ud, de sorte mennesker, derovre.

De laver ikke noget.

Og derfor så...

Selv end 50 år, kao-dine på 25.

De har nogle fantastiske, store, dejlige lem.

Og de har evne til at køre helenheden.

Der er de.

Hvad har de evne til?

At køre helenheden.

Og det, der er mange fortravelige danske mennesker,

som ikke har, de har ikke energi til det.

Tænk dig, du har 6 spørgmer.

Du arbejder jo knokt af hele tiden.

Også dig, Ben, på.

Du er jo nødt, du er lykkes med at gøre en kvindekravid.

Og det er meget imponeret over, som jeg også sagde til dig.

Ja, det er jeg virkelig.

Jeg havde ikke fortsættet...

Jeg har også vastlet en DNA-test, for jeg er ikke sikker på,

at jeg hele tiden troede...

Ja, jeg havde faktisk troet, at dine sæddervalget

var så dårlig.

Det troede jeg jo selvfølgelig.

Men det er flot, at du kunne det.

Men i jo 30 efter, jeg gør det 10 minutter.

10-15 minutter, vi har været bare arbejdet.

Det er enormt.

Og det har de væk dernede.

De laver jo ikke noget.

Nej.

Så jeg kan varme lande på valget.

Jamerika.

Jamerika.

Altså, til at begynde med, så er der ikke biler involveret.

Men på et tidspunkt, så siger jeg,

jeg har godt tænkt mig en 30 kroller.

Og så var man jo på hun røde.

Ja.

Men der er altså en 30 kroller.

Det er en månesvis.

Det er en månesvis, du kan have.

Hvor lang tid var du afsted?

Ja, jeg var væk en måned.

Ja.

Ja.

Men det var...

Der var vi nogle kvinder, der gik sammen om at give en bil.

Mm-hmm.

Den den koster, vil du få være med?

Skriv lige, hvad står en kroller i på de kanal?

Nej.

Det er jo 10-15.000 kroner.

Det er jo ingenting.

Nej.

For tre måneder og seks.

Nej.

Nej, nej.

Okay.

Jeg har godt huskt, den siger,

at det var jo fundet frygtelig.

Jeg synes, det husker jeg også.

Mås brug...

Jeg har hernede, at du gør alt med en mandoribi.

Ja.

Men...

Man er jo det herovre.

Mm.

Det er det herovre.

Tony Dakota, som øvet af lastbilsefører

og vesteren besættes.

Han er jo karsted,

nærmest tegnet til karst.

Altså...

Det svæver sådan lidt i det uvisse,

hvor Vitaen overhovedet nogensinde har haft sex med en mand endnu.

Gør det ikke det, når man ser programmet?

Altså, tænker du på...

For han er jo derovre med konen.

Ser en dame på scenen.

Ja.

Kommer hjem og siger,

jeg vil skæles.

For han har forælsket sig en, han ikke kender.

Møder sig på nettet

en anden ladyboy,

som han skriver med.

Ja.

Og nu er han så på vej ud,

for at få en rigtig ladyboy.

Han glæder sig sindssygt meget.

Så det svæver lidt i det uvisse,

hvor Vitaen overhovedet nogensinde har...

Har i hørt den der ladyboys stemme?

Nej, jeg har ikke hørt en ladyboy.

Men det er jo nogen, der er forbandet med en dyb stemme.

Har vi hørt lidt om Tony,

og Tony sade sådan lige...

Så før?

Ja, ja.

Jeg kan godt lige bo og analyse,

og jeg er analys.

Jeg er ikke ligesom de fleste.

Jeg interesserer mig for Thailand,

jeg interesserer mig for Vesteren,

jeg interesserer mig for Historia.

Og så har jeg jo en kæmpe forkærlighed.

Jeg har den lækreste kæreste

fra Thailand.

Hun er 39 år gammel,

og her siger han.

På den vej her, det elsker jeg allermest.

Det er min mosy,

og min kæreste.

Så ser I et smil.

Altså hun er fantastisk,

sød,

og kærlig,

og omsorgsfull.

Man kan kun blive glad,

når man kigger på hende.

Og om kort tid,

der jeg tager til Thailand,

vi er utroligt glad for hinanden.

Og den her kærlighed,

den blev kun større hver eneste dag.

Vi er kæmpe forkærlighed,

og vi kan

kæmpe forkærlighed,

og kæmpe.

Mitudarling.

Mitudarling.

Thailand er teglimmer,

er jo meget kærlig mennesker.

Vi er kæmpe forkærlighed.

Huk?

Huk?

Huk.

Huk?

Huk?

Huk?

Huk?

Huk?

Jeg har ikke forstået det.

Det tror jeg er mere evanseret.

Jeg tror det er omfagende.

Og hok i tjøret.

Okay, okay.

Men tegare er sgu sød,

det er et sødt varmt.

Det er kærligt folkefærd.

Det er han, det er varmt.

Det er jo et afmødet ud af dem.

Det gør du ikke.

Det skulle være et skønt sted,

at holde fær med børn.

Ja, ja, ja.

Jeg har været der med mit barn.

8 måneder gammel.

Men var der det hende af folk?

Nu vil jeg godt få lægge op til,

hvis jeg skal synes,

at der er en skørfyrere,

det er Tony Dakota.

Men hvad er det til hende,

for han er besat i Lattibøjers?

Ja.

Det er tredje kunst,

som de kræller derude.

Jeg tror på ham,

at man siger det.

Ja, det tror jeg også.

Og hun får jo,

eller den,

eller vedkommende,

får jo sikkert en fantastisk mulighed

for at leve et ellers

uopnårligt liv i vesten.

Og den eneste pris er,

at hun skal gå i seng med Tony Dakota.

Ja.

Som godt kan lide at leve i Annelæs.

Og det kan jeg da også godt.

Vi kan jo altid godt lide at leve i Annelæs.

Annelæs.

Annelæs.

Åh, Jimi,

brød,

jeg har ikke rigtig mere på programmet.

Jeg synes også,

vi har været videre omkring i dag.

Har vi det?

Har vi det?

Jeg vil da lige slås klage for,

at man skal høre den korte radiovis.

Jeg går ind i det.

Næste uge.

Hvis ikke man abonnerer på...

På radio,

det er en app,

har jeg forstået.

Så man kan bare gå ind

og download den,

så kan man høre mig,

når jeg er der live.

Og det er jo sådan,

man skal høre det.

Det kan man høre,

men det er gratis.

Ja, men jeg abonnerer altså på det,

men folk er jo enormt nærighed.

Altså folk udviser jo nærighed,

som er sjældent først set.

Man siger jo,

om Alex van Apslak,

at han,

som et god liberat,

han kender prisen på,

altså man verdiner ingenting.

Og derfor,

så folk forstår heller ikke,

hvad verdiner,

det er de egentlig for, ja.

Det koster mindre end kop kaffeomånderen,

og man skal høre på brug

til højere og venstre,

fordi folk har punktet ud,

med 39 kroner over...

Altså, for det ene vedunderlige program,

efter den anden,

det er blandt mig,

39 kroner om måned for mig.

For mig?

Det er 49, men fineren.

Nej, så 49.

Hvad koster en kop kaffe efterhånden?

Ej, nej, nej.

55 kroner.

Det er jo ingenting.

Det er jo ingenting.

Hvorfor kringelig for det i hvert fald?

Du kan da ikke få bagværk for under 55 kroner.

Ej, det kan du da ikke.

Hvad er det for et barn,

du skal ha' gjort?

Det ved jeg sgu ikke.

Vet du ikke endnu?

Nej, det ved jeg endnu.

Nå, nej.

Nå, nej.

Nå, nej.

Nå, nej.

Nå, nej.

Nå, men de har ikke...

De har ikke været ude for at få...

Nå, mangle.

Nå, mangle.

Nå, mangle.

Det har vi ikke.

Hvad er Nå, mangle?

Det er 12 ureskandning.

Nå!

Nå, nogen god eller...

Altså, det har det fornøjt.

Ja, det er god.

Men det er jo, du kommer aldrig til Q-Parks,

han kan jo ikke få sådan en.

Nej, vi fik et højt.

Det er jo nogen kram,

som simpelthen sætter hele røgshøjlen på.

Men det er rigtigt...

Vi krydde sig fingre.

Vi fik et højt tal,

og vi går videre i præcis.

Nej, ja.

Det er godt at høre.

Man så om 3 uger, hvad du vil.

Ja, sikkert.

Så lykker man det, Pindor.

Tak, tak, tak.

Stort tillykke.

Stort tillykke til Søren Pind,

med Lille Anker.

Og...

Tak fordi du kom ind,

Kirsten Birgit,

Schittskræts Hørshøjl.

Ja, det var det.

Det var det.

Det var det.

Det var det.

Det var det.

Hvis man vil høre mere af det,

så skal man altså hente den der app.

Du har rigtig været lov for den der app nu.

Hvad har du?

Hvad har du?

Jeg lykker at høre det om natten.

Jeg er besat af det.

Jeg er besat af undskylde viruder.

Når jeg vågner om natten,

jeg ved ikke om det er sådan noget præ...

Spærre.

Ikke spærre.

Præ...

Præ...

Overgangsalder.

Det må vi to tale om en dag.

Præ...

Spærre.

Så ligger Søren Pind og lytter til det.

Men hvordan er det,

man lytter til det der program?

Kan man abonnere på det?

Kan man downloade den app?

Hvad skal man gøre?

Hvad skal man gøre?

Man downloader en app, der hedder Radio.

Og så går man bare ind.

Og så kan man høre live-signale.

Hvis man selv vil vælge, hvornår man vil høre det,

så skal man tage radio.

Man skulle tro, du var betalt for det nu.

Jeg har fået en besked for Christoph Eriksen.

Hvor er det fantastisk med Kirsten Birgit?

I må aldrig afslutte denne udsendelse.

Det er jo...

Ditt barnebarn.

Ude ved Birgit.

Ja, ude ved Birgit.

Og vi har et godt forhold til den.

Vi har faktisk fået en besked.

Det ved ordentligt at opleve Kirsten Birgit's visdom,

skønhed og ærlighed igen ved det.

Spørg Kirsten Birgit,

hvor nogen senest havde for nøgelsen

af framsesamvær med Olivia Birgit.

Det er i sommerfølgen.

Og også gerne, hvad de oplevede sammen.

Nå, vi var til et stort ørene-show op i Norge.

Det var fantastisk.

Vi så både en...

Ja, vi så jo Gripper,

også ledder, men vi så også den store kamptjertgaøren.

Det var et fantastisk.

Vi sagde begge to muserstille,

og jeg fik at ved, at jeg skulle lave min kanin,

og jeg har en kanin på fd.

Som jeg skulle have blevet hende for,

for altså Kati har blivet vild i varmen.

Og det var en ved underlig ung folk,

kun ærlighed jasmen, som visste os rundt derinde.

Ja, det var en stor oplevelse.

Det var det.

Jeg kom til at tænke på noget andet.

Skulle vi ikke tage tidsræn sammen?

Jeg har lige været der.

Jeg tager gerne sted igen.

Skal vi ikke det?

Jo.

Det er så mange år siden jeg har været dernede.

Så kunne vi vise andet lidt rundt.

Nå, okay.

Jamen, jeg kan godt tage i Russelæm.

Ja.

Og måske kan vi sætte et møde op med Espen?

Espen, vi skal have mødet med Espen.

Vi skal tage en forlæsning sammen med Espen.

Hør, hvad det er moderne hebræsk.

Underlig er moderne hebræsk ikke rigtig eksisteret.

Det er også sådan et kontra.

I bruger engelske ord.

Det er et kunstbrug.

I bruger engelske ord.

I siger angine, for eksempel.

Ja, og i skoere ja.

Er det angine?

Ja.

Det siger angine.

Jeg taler faktisk okay hebræsk.

Moderne hebræsk.

Ja, moderne, ja.

Jeg taler okay.

Har været bedre.

Men det vil sagtens...

Det har jeg talt.

Det har jeg større til at gøre.

Ja, det har jeg større til at gøre.

Det er godt.

I godes fodspor.

Tak fordi I kom.

Også dig Henrik Vortop.

Hvis du siger, at jeg kalder dig senere konspondent.

Du er podcast-vær på KU.

Jeg vil også gerne være senere konspondent.

Hvordan bliver man det?

KU og KU.

Længe nok.

Længe nok.

Og tak til Niels Bønborg.

Tak, tak.

Du er ubladst.

Jeg hører Taksis Bæk, som produceret.

Jeg er en irræ og Mån Grunzaj spilper med i Team Midt.

Den kan I finde på iTunes og Spotify.

Og ja, nej.

Vi lyttes ikke ved en STU.

Nå.

Fordi jeg skal faktisk til Nordjylland også.

Jeg skal ikke se på kriget.

Nå.

Du skal op og se det åndensjov.

Det er fantastisk.

Jeg skal på Svinklev Badhotel.

Jamen, du skal gøre det på vejen.

Det ligger lidt syd for kanstederne.

Nå.

Ja, så du kan gøre det på vej hjem.

Du skal...

Du må ikke...

Du skal gøre det.

Jeg gør det.

Jeg gør det.

I en STU kommer Nikola Bro.

Og så altså tilbage på pinden igen der efter.

Tak fordi I lytter med.

Vi lyttes ved igen i en STU.

Machine-generated transcript that may contain inaccuracies.