Genstart: Danmarks dyreste vurdering

Før var huset vurderet til en grundvalg på 105.600 kroner,

den nye vurdering er noget højere og mildt sagt nemlig godt 61,5 miljoner kroner.

Der er et eller andet. Jeg ser ikke om der er noget ølge, jeg skal tage at bruge.

Vi har købt huset i 2019 for 1,5 miljoner.

Vi er stenen fra 1,9, så jeg forstår ikke, at huset skulle komme op at være 15 miljoner.

Til 3,6?

Det er i hvert fald den bedste investering, jeg nogensinde har lavet sig.

Huset og grunden er mindre at være end grunden alene.

Inden skal man jo være rigtig glad, fordi man har tjent rigtig mange penge på kort tid.

Man røb i det nede, så vil huset være mere at være noget et kratansludder.

Eller også skal man være rigtig ked af det, fordi man aldrig kunne komme væk herfra.

Der er ikke nogen, der har rådet til at købe det.

Min børn har ikke rådet til at afde.

Efter 10 år og uthallige forsænkelser og ekstrarejninger,

sender regeringen endelig de nye egendamsvuderinger ud til 1,7 miljoner boligegger.

Det dyreste IT-projekt nogensinde.

Her efter kudderer afslører, at ca. 80.000 vurderinger satte grundværdien højere

end vurderingen af både huset og grunden, tilsammen.

Men de længeventede vurderinger er proppfølt med fejl.

Jeg kan også se nogle af de der vurderinger, der virker helt på månen for at sige det som det er.

I følge skatteministeren af flere af vurderingerne faktisk helt på månen.

Det er klart, det skal jo rettes.

Hvis der er noget, der er helt på månen eller helt skævt, så skal jo rettes til.

Og regeringen visste godt, allerede indentallende blev sendt ud til de chokerede danskere,

at mange vurderinger er helt ved siden af.

Skatteministeret har efter afsløringen bet vurderingstyrelsen om at se

68.000 vurderinger efter i sømmen.

Så hvorfor sender staten et system ud, der har så mange helt åbenløse fejl?

Det spørgte genstart om i dag.

Jeg hedder Anna Engrisch.

Hvad er den mest absurte egenhemsvurdering, du har hørt om?

En af de allerede første, der er dukket op i vores indbakelite, de forlige vurderinger blev frikede,

var en, der havde haft en grundværdig hidtid på cirka et år.

Det var cirka 100.000 kr.

Og nu stod der så et forlige vurdering, og nu var grundværdig en 61 millioner kr.

Det er jo den helt store procent, Lommar Reiner, man skal have frem,

hvis man skal kunne finde ud af, hvor stor anstigning det egentlig er i procent.

Jakob Using er af hvervskurspundent i DR,

og efter at de forløb i egenhemsvurderinger sendt ud

har hans indbakelite bovnet med utifrisse boligrejer.

Hvis I altså ikke forkert beløb her, det er en stigning på over 61 millioner kr.

Hvad tænkte du, da du så det beløb?

Det virker jo helt urealistisk.

Jeg har set luftfotos 18, og der kan man bare se en grund,

der er virkelig mindre lidt om det, hvor jeg selv vokset op på landet på fyldene.

En stor grund, der kan være lidt svære at se på luftfotoset,

er det en græsmark af, at det er noget, der kunne opdyrkes.

Men det er i hvert fald ikke dyrket, der er også et lille skovområde på den,

så det er jo sådan en slags naturgrund.

Men det giver gode mening, når man ser på billede, at det er et dejligt område,

så for, at der værken kan bygges eller laves noget industri der.

Og det har hurtigt stået klart ved den her egendom.

Det var ja bevarset, hvor det er en stort jordstyrke,

men der var al mulige begrænsninger og ved det.

Ikke mindst var det et område, der er en del af noget grundvandsbeskyttelse,

og så må man ikke særligt meget på det.

Du kan have parheste-gående, men det er nogenlunde det.

Det er nok ikke ret mange, hvis de skal købe den i 2024,

der er råd til at blive beskættet af en grundvandig på de, der er 61 miljoner.

Og det, hvis man jo godt i det gamle vurderingssystem,

hvor der har været opløsninger og om hvilke begrænsninger, der er forbrugende af grundene,

men de har altså ikke kommet af over i det nye,

og der har de her forlige vurderinger, og så er blivet spittet ud,

og har jo så givet nogle af de her eksempler.

Så i den forstand, så er jeg faktisk stavnsbundet på hende og fødder med hensyn til at sælpe den, i hvert fald,

indtil jeg kender den rigtige egendomsvætlig.

Og umiddelbart med det blåtårige, så tænker man ikke,

at det her beskyttet område i Norgeland er 61 miljoner kroner hver.

Ej, altså det tror jeg, at det må man kalde en indlysende eller åbenlys fejl,

altså at klare et eksempel på, hvad der er gået galt i nogle af de her forlige vurderinger.

Du har jo siddet med alle de her eksempler i et stykke tid nu.

Du har virkelig gravet dig ned i alt, hvad folk har sendt til dig, og hvad du selv har gravet frem.

Er der andre eksempler, der så virkelig springer øjnene?

Jeg vil sige, at der er masser, men et andet, som også går på det her med grundvædierne,

var en inden han af Roskilde Fjord.

Og i den gamle egendomsvættering var grundvædien 750.000 kroner i alt.

Hvor en meget stor del af grunden faktisk er vejre i alt.

Men det ændrede nu en offentlig vej, som alle dem, der bor, skal altså lov til at køre på.

Men jeg ringe formelt hørten til grunden, fordi den her grundvej,

der var præstegården lå og kirken havde vejen og så videre,

det har en historik, men i det gamle vurderingssystem,

der stod det også meget klart, at meget stor del af grunden var i vejre i alt,

og det var sat til en væddi af 0 kroner, for det har ikke nogen væddi for egen af det.

Og resten af grunden, den var så i øvrigt også en del af en lokalplan,

hvor det står meget, meget tydeligt, den må ikke udstykkes,

altså dels op i flere og sælges fra.

Så igen en grund med masser af restriktioner,

som går fra en grundvæddi i det gamle system på cirka 750.000.

Vi blev noget for skrejket, da vi fik ind i vurderingen,

og noget for skrejket, da vi fik ind i vurderingen.

Til pludselig at være 27 millioner værd.

På de 27 millioner, og med mindre kvadratmeter, der er cirka på 5.000 kroner værd.

Og der skal vi jo huske på de her folk vurderinger,

det eneste man får at vide i dem, det er jo, hvad er din egen osvæddi,

hvad er din grundvæddi.

Du får sådan set ikke vide, hvordan myndighederne er nået frem til de her to tal,

du bliver præsenterede for, men det er jo klart,

at man kan ikke komme op på en væddi på 27 millioner for grunden,

hvis man ikke har regnet på, at den her må kunne udstykkes og bruges til alle mulige ting,

fordi ellers er nyurgineret nærmere, hvad det er.

Det eksempel, du nævner her, i grunden også det andet,

er jo så åbenløst, at det ikke har nogen væddi for ejeren.

Er der nogen generelle fællestræk for de vurderinger, der indeholder fejl?

Der er i hvert fald tre grupper, som vi har fået rigtig mange indvendelser om.

Det ene er det her med grundvædderne, der er stukket fuldstændig af,

og også er langt højere end den samlede Eindomsværdige.

På tross af Eindomsværdige er det jo defineret som den aktuelle pro af grunden,

plus de bygninger og hvad der ellers måtte være på grunden.

Så er der også rigtig mange, der har skrevet om, at huset blev faktisk købt

lige omkring vurderingsdatoren, for de forholdige vurderinger,

der var 1. januar 2022, så vi har jo en handelspris,

og den afviger helt markant for den forholdige vurdering.

På tross af, at det simpelthen står i Einders vurderingsloven,

er man skal forsøge at ramme den forvindede handelspris i frihanden.

Og så den tredje gruppe, det er det, du vil kalde naboerne med en overskrift,

altså hvor du har nogen, der bor på identiske grunden,

hvor de sammenregler, gælder og huseter mindre om hinanden,

men hvor de alligevel adskiller sig rigtig meget.

Forklare lige, og det er jo kernen i det.

Hvad det betyder, hvad Eindomsværdige er ud til at være værd?

Det er jo simpelthen ens skattegrundlag for den boligskat, man skal betale.

Man betaler her til lands to boligskatter.

Det, der er en Eindomsværdigskat, som går til staten,

og det, der hedder grundskyld, der går til kommunerne.

Og der er Eindomsværdigen, grundlaget for Eindomsværdigskatten,

altså det, med de penge, man skal betale til staten,

og grundværdigen, altså udgangspunktet,

og grundlaget for, hvad du skal betale, det, der hedder grundskyld,

eller en grundskat, som så går til kommunerne.

Og derfor så er det jo fuldstændig afgørende

for også folks privat økonomie,

at det er et korrekt grundlag, som de bliver opklødskat på bagerne.

Så jeg er der lidt frygt som omkring,

om vi når forretter det her på plads inden taxameteret kører.

Og det her nye system, det kan jo omkaldt færdre hele boligmarkedet,

altså det kan kæmpe betydning for dem, der skal købe,

det kan kæmpe betydning for dem, der ejer lige nu,

og vi sælger på et tidspunkt, altså,

det kaster ligesom alt ting op i luften.

Hvorfor er det, at de her, det lyder til jo ret stor fejl,

opstår i budderingssystemet?

Den grundlæggende problemstilling her, er jo virkelig,

når man havde et gammelt budderingssystem,

som der var alt for mange fejl i.

Det besluttede man sig for at skrøtte,

og det skrøtte man fuldstændig.

Og så ville man bygge et nyt system,

som skulle være bedre,

og der besedte på andre principper flere forskellige datakiller,

bedre beregningsmetoder og også mened man.

Og derfor smidede man hele det gamme system ud,

fuldstændigere enddeles.

Også de ting, der faktisk var gode ved det.

Og så er det jo så idén med det nye system,

at der også skal være en efterfølgende kontroll

i en hel del tilfælde, hvor du sidder og mennesker og kigger på,

kan det så også hænge sammen det, der er kommet ud af maskinen.

Og det er jo så en del af det, der er den indelige vurdering, du får.

Men fordi det hele blev så forsinket,

så har man jo kommet op med denne nydløsning,

for at hovedet kunne opgræve skatterne næste år,

som hedder forløbige vurderinger.

Og derfor får vi jo råt for usøget,

hvad det er, der er kvaliteten af de data,

der har kommet ind i maskinen og maskines evne,

til at læse og få tolke de data.

Og det er jo blandt andet derfor,

vi har set de her mange, mange eksempler,

hvor der er åbenlyset fejl.

Når man nu har vist, at der har været mange fejl i det her system,

det har man vist på forhånd.

Altså, det var blevet fordyret, forsænket,

for mange nye politiske idéer og systemet

kunne ikke rumme det hele.

Aligevel sender man det ud.

Hvorfor?

Jeg er simpelthen for at kunne opgræve skatterne næste år.

Det er det helt kort svar.

Man er blevet så forsinket,

at man ikke kan nå, at alle folk, altså,

borglærerne får deres indelige vurdering inden,

og så kommer den her idé op med,

som om vi finder et andet beskattningsgrundlag,

som så bliver de her forløbige vurderinger,

hvor der altså ikke sidder mennesker,

og holder øje med, om det også kan passe der.

Vi har egnet om, hvor Grundvædien er stede voldsomt,

hvor det simpelthen har slået hele stopp i salget.

For mere end 10 år siden starter den snibbold,

som senere skulle blive til,

lavinen er fejlagtige egnemsvurderinger med at trille.

For Risrevisionen sender en sønderlemne kritik af stedemodskat,

der siger, at de dagværende vurderinger

er for uprecise og ugegæmme skolegning.

Så der må laves et nyt system.

Herfra går det sådan nærmest kun fra slimt til værre,

selvom intentionerne nok har været gode.

Helt grunddækende var der to ting, man gerne ville lave om.

Man ville både lave et bedre system, der var mere rartvisende.

Samtidig så ville man lave, og det var en politisk beslutning,

en anden måde at opkræve boligskatterne på,

som gjorde, at de fuldt lidt mere med prisudvikling.

For det, der var sket, var, at boliger i og omkring de store byer,

var stadig betrageligt i værdi,

og på landet var de mange steder slet ikke stede,

nogle steder endda faldet i værdi.

Men det tog det gamle skattesystem ikke højt det for.

Så man ville også ændre skattereglerne, som man fik noget,

der var mere ret færdigt.

Det her er jo også et system, som er sådan lidt brandbarn.

Det er jo gået i affra den ene til den anden.

Kan du lige fortælle lidt om den politiske rejse?

Problemerne begynder sådan set aldrig i begyndelsen af nullerne,

hvor der kommer en hel del fokus på, at det er amerikanske skævet.

Skat har jo et problem, det er for nu mere at få genskabt end tillid.

Skat har forvaltet området for egendersvåde, meget kritisabelt.

Så er det jo så i 2013, at der kommer en endnu en rapport for riskrevisionen,

der slår helt klokket klart fast, at det er helt uholdbart,

det måtte fungere på, og så trækker den derværende skæddeminist af Højk og Konilsen.

Det fungerer ikke godt nok.

Simpelthen stikket.

Bære har været for mange fejlsmåst poppages i rapporten i reservationen.

På det tidspunkt tror man så, at man faktisk ville være klar til allerede i 2015,

og kunne have nogle nye og bedre vurderinger.

Man er ikke helt til at beslutte om, hvordan det skal være, man er nedsat ekspertudvalg.

Du siger, det er Holger Konilsen, der værende skæddeminist,

og der første gang trækker stikket på det.

Det vil altså sige, det er en politisk snibbold,

der begynder at rulle under hele Torningsmidd regeringen.

Hvornår opstår ligesom den første store fejl, at det er allerede under Torningsmidd?

Man kan sige, man er i hvert fald meget optimistisk, og også overoptimistisk.

Det vil tydelvis vise sig for, hvor hurtigt man vil kunne lave noget,

der er bedre, og hvordan man vil kunne lave det.

Det står sådan set klart meget tidligere, at man tror,

at man allerede kan få noget op at køre i 2015.

Det kan man slet slet ikke.

Snibbolden, som Torningsmidd regeringen har formid, men aldrig skulle der stede.

Skat er i krisen.

Ruller videre end over en ny regering.

Der er en lang række stor problem, og de skal løses.

Lars Løgge og hans minister har store ambitioner for udviklingen af det nye system.

Så i 2016 blev det så ind i om, at vi går efter Royce Royce-modellen, når man så måske siger.

I en aftale om fremtiden sejndoms- budderinger, så er budderingerne bliver korrekte,

og så er vi lægget fundamentet under en ny boligbeskabning,

som skal skabe tryghed for boligerejene.

Altså et helt nyt IT-system.

Vi bygger fuldstændig forbundet, der skal bruge mange flere data.

Det skal bygge på andre principper.

Det bliver utroligt meget bedre, end det vi havde før.

Det håber man.

Man har kæmpet med i syvårvren nemlig af andre funderinger, der ikke var retvis rigtig.

Det som syvke skatteministere har kæmpet med,

det er vi nu i fællesskab fundet en god løsning på.

Nu sker der altså for alvor noget.

På Christian Spår bliver man enige om en politisk aftale om det sprit nye eindoms-fundering-system.

Og skatteminister Karsten Lauritsen kan endelig gå i gang med at leve det.

Det er jo altså noget, der ser rigtig fornuftig ud på tøjnebratet,

men som i virkelighedens verden jo viser sig utroligt vanskeligt,

og hvor der nødre har været en viss blindhed blandt politikerne

over for, hvor vanskeligt det her kunne være.

Der er heller ikke nogen koncentrere, men det er et system, man har arbejdet med i mange år.

Altså det er lidt som om man tænkte, hvis vi bare sætter rigtig meget penge af,

til at bygge et nyt IT-system, så kommer der også til at kunne løse alle problemer.

Men skat har jo ikke den bedste historik med opbyggning af IT-systemen.

Nej, det er rigtig den her proces har også været anderledes.

Det blev hævet tæt på ministeren, ikke blot majs og minister,

men også min foregænger som socialdemokrat.

Og regningen løber der jo bare nuller på, løbende stadigvæk.

Planen er, at alle boligrejerner jo i 2019

senest vil have fået deres første rigtige eindoms-fundering.

Nu siger jeg rigtig, fordi på det her tidspunkt er der også ikke nogen,

der har tænkt tanken om min forløbige eindoms-fundering.

Så på det tidspunkt hedder det jo bare,

der har alle boligrejerner fået deres første nye eindoms-fundering.

Og så i 2021.

Første januar 2021 kan de nye skatterælder træde i kraft.

Men det står meget hurtigt klart,

at den tidsplan overhjøret besigtet på cirka en milliard til at begynde med,

er meget, meget optimistisk.

Danværende skatterminister Karsten Lauerhetsen må i flere omgange udskyde det.

Okay, hvad er den største fejl, du har lavet i politik?

Hvis du bare kan forklare det kort Karsten, ikke?

Ja, men jeg har jo været med til at opfinde det nye eindoms-fundering system.

Ej, forfølgelig.

Jeg bliver meget glade for.

Og så kommer der jo en ny regering til,

den socialdemokratiske regering i 2019,

hvor Morben Bødskor bliver skatterminister.

Og noget af det første, han gør, det er jo,

er, at han så indkaller til pressemøde, hvor han siger,

vi kan ikke nå det.

For det her ikke skulle være nok,

så da jeg kom hjem fra sommerferien,

så lå der et brev fra Statens Ind til rådet på mit bord og ventet på mig.

Og i det prioriteret er et råd at bodere,

at det er absolut ikke er realistisk at have i til elementerne klar,

så boligskateraleren kan træde i kraft i 2021.

Den nu kolosale Snipolt ruller ind over endnu en ny regering,

og har vokset sig så stor, at man total har mistet overblikket.

Den socialdemokratiske regering udskyder igen projektet med tre år,

så det nye boligskat i systemet skal træde i kraft i 2024.

Jeg har kigget ned i systemet her. Det fungerer ikke.

Og der er på hoved for at tide til at få det til at fungere.

Hvordan står det til med økonomin af projektet på det her tidspunkt?

På det her tidspunkt står det jo også klart, at budgetet skriver,

men også, at man faktisk har så dårligt overblik over det

i de involverede styrelser og i skatteministeret,

at der faktisk ikke findes et præcis budget for,

hvad det kommer til at koste.

Så der kommer endnu en sønderlæmmende kritik,

at styringen af projektet er både økonomisk, men egentlig også it-mæssigt.

Er der styret på det her, eller har vi bare åbnet for en pengekasse,

hvor penge bare står og forser ud, underblivt brugt på den bedste mulige måde?

Så nu er vi på et tidspunkt her, hvor der blev ved med at komme nulere på.

Penge forser ud, men nu har man på en eller anden måde,

hvis ikke givet op, så er i hvert fald total mistet overblikket over,

hvor dyrt er det egentlig.

De forløbige vurderinger kommer i september,

men allerede inden de kommer i år og bliver offentliggjort,

ved man, at de er fyldt med fejl?

Hvorfor, ved man det?

Hvis du bruger data, som et visst omfang er fejlbeheftet,

kommer det ind i en maskine, der til at man kan have svært ved at læse de her data,

eksempelvis kommunalplaner eller lokalplaner,

og de oplejsninger, der måtte være der, om hvor vi den grund med udstykkes eller ej.

Jamen så har du jo sødsat noget,

hvor risikoen for en meget betydelig fejlmængde er ganske stor.

Ejndomsvurderingerne kommer ud og møder mildt sagt kritik.

Jeg kiggede lige tilbage og testede adresten en gang med at tænke,

det er ikke min ejndom denne her, det var det så.

Det lyder jo også, om at politikerne næsten ikke kunne holde ud,

at skulle udskøde det igen.

Nu har man så ventet i ti år,

politikerne har besluttet, nu skal de her forløbige ejndomsvurderinger ud.

Du har jo fuldt det her tæt i mange år,

at du er lige vel overrasket over, hvor mange fejl der er.

I de forholdevurderinger, det vil jeg faktisk sige,

altså vi har jo med stor spænding vintet på, at de blev offentliggjort,

at vi er blevet bestormet på den måde af henvendelser for boligere,

der giver eksempler på hvordan deres ting ser ud

og hvor helt hen i skoven, der er set med deres øjne,

det er kommet bagpå mig omfanget.

Vi på undergrunden tænker, at det er noget sjukskønne markedværk.

Jeg synes, det er meget underfærd.

Jeg kan ikke forstå, men melder sådan nogle herude.

I en grundåren er den gået for at sige, at det er noget sjukskønne markedværk.

I en grundåren er den gået for cirka 740.000 til 27 miljoner.

Hvad ligger til grund for det, og hvordan kan det her ske?

Skallevesenet indrømmer i sidste uge for første gang fejl i vurderingerne,

og melder ud, at man er i gang med at rate de helt skev af slagsen,

uden dog, at specifisere ved en hel skev vurdering er.

Så vidt jeg kan tilsamme her i løbet af vores snak,

så er der fire regeringer, der har været inde over, hek?

Altså, vi starter med SSF, retikale, så er det VK,

så er det E-partisregering, socialdomstid,

og nu er det så en midterregering, SVM.

Kan man sige noget om i det her morass, 10 år, fire forskellige regeringer?

Hvem der har ansvaret for, at det er ind, som det er ind nu her?

I en grund og grund er det jo brede flertal, der har taget alle beslutningerne sammen i den her forligsgræs.

Så ansvaret har de vel lige meget ved at sige,

men det, der er det gennemgående til,

måske har jo faktisk været teknologiplænheden og optimismen

omkring, hvad teknologien kunne gøre, hvor hurtigt det kunne gøres,

hvor præcis det kunne blive, hvor godt det ville være for boligerehjerne,

og hvad prisen for det ville blive, hek?

Der har man jo helt klart været for optimistisk.

Det gælder sådan set hele den her forligsgræs.

Det tror jeg er faktisk mere færdig at anske på,

jeg synes ikke, der er nogen enkelte skatteminister,

der bærer et større ansvar end nogen andre, altså, det er jo en fælde forligsgræs.

Men er det også, jeg kan bruge sådan en selvstændig poængte,

altså, du er ikke politisk analytiker, og jeg vil ikke hænge dig op på at være det,

men er der noget med, at det er nemmere for regeringen,

når alle politikerne er sendt den videre og sendt den videre og sendt den videre,

og sende det ud til borgerene, stopp fyldt med fejl,

fordi man ikke kan hænge den enkelte person op på det, alle har ligesom ansvaret?

Jeg tror ikke, der er nogen politiker, der har ønsket den her situation.

Altså, det er jo meget tydeligt at høre på dem nu også,

sådan set både skatteministeren og alle dem, der er i forligsgræsene,

at de havde jo absolut ikke håbet, at det var gået sådan her med de forløbvoderinger.

Og de sidder i den grad, der er slet til, at de endelige så også bliver betydligt bedre,

og at der også går relativt hurtigt med, at folk så også får en endelig vodering,

som man i løbet af en relativt kort overrejke kan få sat en stopper for den her fadase,

og borgere er jo også begynder at tro på det, de får fra myndighederne igen.

Fordi i det her jo sidste ende er også et tilspørgsmål.

Når du ser på de forløbige egnemsforderinger,

og du ser, politikerne er overrasket over, at der er så mange fejl i det her,

du jo også sælger, at du har fuldt det meget, meget tæt.

Vil du så mene, at politikerne stadigvæk er og har været indtil nu teknologiplænen?

Ja, og måske heller ikke har sat sig nok ind i, hvor vanskeligt det vil være,

at lave sådan et system her, for de stemmer jo også en lovgivning igennem en række lov,

der skulle ændres tusindsiders nye lovtekste i alt, i slutningen af maj,

hvor der jo stod, så på hvidt, eksempelvis,

at man ikke vil tage højde for de her begrænsninger i hver grunde mod brugstænden,

når man sender de forholde vurderinger ud.

Allerede der kan man sige, at der burde alle alarmklokker jo nok have bimlet og bammlet.

Hvad er det her system, som stadig er fyldt med fejl ind med at koste skatteborgene?

Bare for kernesystemet, der skal berejde den selve egnemsurderingerne,

der lyder budgetet på 4,2 milliarder.

Og det er ikke sikkert det budget holder,

men så er der jo mange andre systemer, der både skal udvikles

og velomærkes, skal kunne snakke sammen,

når vi ser på det samlede boligbeskattningssystem.

Så den samlede pris bliver jo altså langt over 5 milliarder,

og hvor højt den ender med at være, så er jeg slik spåg om i nu,

fordi det er ikke nogen, der kan sige noget særligt sikkert om udover,

og det bliver altså med afstand det dyreste i dit system med Danmarks historie.

Kan man gøre noget nu for at fikse de her store fejl inden de indelige vurderinger kommer?

Vurderingsstyrelsen er jo i første område godt gammel at kigge på de mest grelle eksempler,

og har jo sagt mig at lave en analys af de her 68.000 eksempler,

hvor grundvärdien er højere inden og indenomsvärdien.

Der har man nu fået kigget på de første 100 af dem,

dem, der var allermest skævet, og fundet ud af i langt de fleste.

Det er altså en formulering.

Er den altså helt galt?

Så må vi jo se, hvordan det ser ud, når de kommer gennem alle 68.000,

og hvor mange af dem, de så ender med, og rette af sig selv,

selvom det er en forlig vurdering, hvor intensionen jo oprindeligt ikke var,

at der skulle laves nogle rettelser, fordi lige om lidt, så kommer den indelige vurdering jo.

Hvis altså ikke den bliver ydeligere forsænket, for er det efterhånden 708.000 eller 99.000.

Det har taget 10 år.

Det har kostet milliarder og altså fortsætter bare i den retning.

Man har jo lyst til at sige, drop det, eller få en til at gøre det manuelt.

Er det jo hurtigt en mulighed, altså kan man på nuværende tidspunkt

smide håndklædet i ringen på de her vurderinger?

Jeg tror ikke, det er en politisk mulighed.

Altså de nye boligarret regler skatrede i kraft første januar.

Man skal huske, det politik, om vi opnøver her, var også sørg for åretens set,

at de fleste boligarrer fik en skadelætelse på boligarren.

Det er det, der er den politiske intention her.

Så om man siger selv i egenhedsvurderingen, det er kun redskabet til at nå hen,

til det, der var den politiske...

Men intentionen kan jo være nok så god, hvis redskabet ikke fungerer.

Kan man så ikke sige, det lykkes ikke, vi har ikke den skål, der skal grave det her hull op?

Jo, det kunne man jo godt, men der har politikerne,

og det er jo altså bredt flertalighed til stået meget last og bræst omkring,

at det nye boligarret regler skatrede i kraft, og så må det være på forlæbige vurderinger.

Og så er det politiske håb, jo stadigvæk,

og når vi når hen til 2025, så har alle borgerne fået en indelig vurdering,

og det er så derfra begynder at gå meget bedre.

Der er min point, det er jo bare, at vi har set så mange forsænkelser.

Så lad os nu se, om alle også har fået den her indelig vurdering i 2025,

det her system har vist sig ufattelig svært at lave,

og det er med sig at risiko'en for yderligere forsænkelser betyder.

Okay, så herfra er der bare at se, at hold på, at der briller bussen kører.

Det er i hvert fald en politiske melding.

Okay, jeg kan busse, tak for besøget.

Det var en fornøjelse at være med.

Det var dagens genstart.

Programmet er til rette lagt af Magnus Mivorselotte-Kovel.

Linne Fabrisus har redigeret Søren Elbeckerstået Flyddesign,

og jeg hedder Anna Ingrish.

Gå på opdaleset i alle deres podcast og radioprogrammer.

Machine-generated transcript that may contain inaccuracies.