Genstart: Brandslukning

Hvor vigtig er ytteringsfriheden for den danske identitet og selvfriståelse?

Man kan næsten ikke overdreve vigtigheden af ytteringsfriheden i den danske demokratiske Danlese, og slet ikke efter de sidste 20 år.

Det er jo ikke fordi man kan rang ordne friheds rettigheder, men hvis man er lige vel skuld, så er ytteringsfriheden den vigtigste.

Og det her med, at den danske ytteringsfriheden jo sådan set er endnu bredere end i mange andre lande, også lande vi ellers sammenligner os med, er det også vigtigt for os.

Det er præcis sådan, at langt de fleste dansker gerne vil have det.

Den meget brede forståelse af ytteringsfriheden har været enokrængtlig del af den danske selvfriståelse, lige siden Mohammed Krisen rager sød for små 20 år siden.

Vi er stået vagt om ytteringsfriheden, som er den mest kostbare frihedsretighed, vi har.

I afforsal, når den har været allermest under press, har danske politiker forsvaret den udvidde ret til at ytter sig, også når det provokerer skaber vredet og voldsom reaktioner.

Den danske ambassade bliver stormet og sat i flammer i syrens hovedstad, Damascus.

Men nu, med udsigt til blandt andet en ny diplomatisk krise i mellemøsten, vil regeringen forsøge at lave et forbud mod Koran-afbrenninger for en udlandske ambassader.

Og derfor har vi besluttet i regeringen, at vi vil se på, hvordan vi i helt særlige situationer kan sætte den stopper for forhåbenes af andre lande.

Hvorfor har politiker der tidligere stod så urokkeligt? Nu rykket sig.

Det spørger genstart om i dag. Jeg hedder Anna Ingris.

Søst, du har jo arbejdet sammen med Lars Løkke i flere år. Hvordan er det for dig at høre ham sige de her ord, altså gå ind og foreslå en eller anden form for forbud mod Koran-afbrenninger?

Først og fremst chokerende, virkelig dybt chokerende, og så lige vel ikke overraskende, og det kan jo lide lidt mærkeligt.

For også der var med i venstre dengang Mohammed Krisen rejseret, der ligger det som sådan helt ens virkelighedsopfattelse, at ytringsfriheden bliver forsvaret til sidste blådstrope.

Så at høre en, der har lagt så mange år sit liv i venstre, siger noget andet, det røstrer en.

Men at det er Løkke, der gør det, det overrasker mig på ingen måde, fordi han er jo faderne til det, han i udnedsvinde sted har kaldt pragmatisk idealisme, og det kan jo betyde hvad som helst.

Men det betyder ofte, at pragmatikerne vinder over idealisten.

Søs Marie Seuberg, politisk kommentator og direktør i kommunikationsberod Baj Serup.

Som pressechef fra derværende statsminister Anders Forrasmussen, oplevede hun Mohammed Krisen på de aller enderste linjer.

Det var jo skræmmende at opleve, at en så fundamentale demokratisk rettighed var under så voldsom presse og satte Danmark ud i en så gigantisk krise, som det var.

I dag står der respekt om Danmark, fordi vi stod fast, da vores grundlæggende værdier kom under presse.

Men samtidig er det faktisk også et kapitel, jeg ser tilbage på med stolthed, fordi det var et forsvar af det, jeg opfatter som det rigtige.

Vi stod vagt om ytringsfriheden, som er den mest kostbare frihedsretighed, vi har.

Vores skadeligt og uoverskoeligt vil det være, hvis Danmark igen bliver kastet ud i en lignekrise.

Det ville jo være meget skadeligt. Ikke mindst også, hvis vi tager den aktuelle internationelle situation i betragningen.

Altså det, at verdens samfundet er engageret i Ukraine i det omfang, man er.

Det gør jo, at det har trukket virkelig mange ressourcer, og har vi tid og kræfter at overskude til en anden stor konflikt, som kan blive dramatisk igen.

Der hører jeg også nok til dem, der mener, at det skal man have tid til, når det er de fundamentale frihedsretigheder.

Hvad er det for et sinal regering, gerne vil sænde med det her, og til hvem?

Det er jo prima, at et sinal til den arabiske verden, til muslimske lande, om at prøve at vi kan godt forstå, at I føler jer trot på, at det her.

Vi synes, det er super irriterende. Vi synes, det er barneligt. Vi synes, det er latterligt.

Og så står Branden Koraner af foran ambassader. Så vi vil gerne se på, hvad vi kan gøre, uden at vi gør for stor vold på yderingsfriheden, og uden at vi lige frem geninfører Bladsfemi-parkrafen.

Videoer af Branden Koraner på Scandinavisk jord har igen og igen provokeret muslimske lande og ført til voldsom protester.

Da Rasmus Paludan sætter ild til en Koran, tæt på den tyrkiske ambassade i Stockholm, bliver Svær afkastet ud i en uoverskolig krise.

Til kigget vil få pure Sveriges plan om at blive medlem af NATO, så nødde det her til aften fra den tyrkiske president Erdogan.

Og lige da de internationale spændinger så småt er ved at lægge sig, sætter en svensk irakisk mand igen i til muslimernes hellige bog.

Man ser jo en mand, der står bag en inhejning. Meget af det her er jo ikke noget, der er rettet mod et stort publikum, der står bakker op om sådan en happening.

Det er jo noget, der bliver filmet og lagt på nettet. Så ser man en mand, der ligger et par striver bakkerne ind i Koranen, og står og fortæller en masse dårligt om islam, og så til sidst sætter ild til Koranen.

Da Salvan Momika igen indkaller til demonstration, nu foren den irakiske ambassade Escalir vrede.

Demonstranter stormer og sætter ild til den svenske ambassade i Bauden.

Og pludselig bliver Danmark også mål for Mellmøssens vrede, den stærkt islamkritiske organisation, danske patrioter.

Brander og træder på Koranen foren den irakiske ambassade i København.

Det fyrter sig til, at flere tusind Irakker gik på gaden i protest, i ambassadørområdet i Baudade, som blev forsøgt stormet.

Udenridsminister Lars Lykkerasmussen reagerer brumte.

Han siger, han er irriteret, og han gør, hvad han kan for at lægge afstand til handlingen uden at bøje ydrigsfriheden.

Ja, der er pænt bekymret, og det er også derfor, det er så vigtigt, at få brugt min ydrigsfrihed til på det skarpe stedet af afstand, for det er skændt i handlingen, vi så i går.

Det gjorde Anders Forrasmussen også, da han var statsministeren af Mohamed Krisen, da sagde han, jeg kunne aldrig finde på, selv at lave sådan en tegning, men i Danmark har vi ydrigsfrihed.

Så det er det her vigtige kommemænd.

Det er sådan et diplomatisk smart sted at befinne sig.

Det er jo det sted, vi har stået fast på i de sidste 20 år, og også har måttet betale en pris for at stå fast på.

Han taler også i telefon med Turkides udenridsminister og lederen af den islamiske organisation OEC.

Er det almindeligt, at man har sådan nogle telefonsamtaler?

Ja, det er almindeligt, at man har sådan nogle telefonsamtaler.

Er det almindeligt, at man har sådan nogle telefonsamtaler?

Ja, det er det, og det er det jo så især blevet med erfaringen fra Mohamed Krisen i Nullerne.

At man prøver at udvise rettidig omhug og tage diskussionen på forkant, siger prøver, at det er simpelthen ikke noget, vi synes er verkenværtet eller i orden.

Det er ikke samfundet Danmark, der gør det, det er en enkel person, som er beskyttet af vores ydrigsfrihed.

Så hvad er det han prøver at afvæge, og hvad er det han gerne vil undgå med sådan nogle opkall?

Undgå, at der sker det, der skete i 2056 stykker, hvor man kan sige, der blev manipuleret med sandheden.

Altså, det der skete blev til noget meget større, at der var nogen, der rejste rundt og sagde, at det var hele Danmark, der stod bag det,

istedet for, at det var en avis, der havde optrykket nogle tegninger, som har tegnet af nogle satjekker.

Og i denne her sammenhæng, der er det jo enkel personer, der laver en happening med at brænde en korrena,

og der vil man gerne undgå, at der opstår en historie om, at det er nationen Danmark, der står bag det, og bakker op omkring det.

Søsmarie Seop har pressevagt den morgen i efteråret 2005, da i Jyllandsposten bringer 12 karikaturtegninger af profeten Mohammed.

Og det er den eneste gang, jeg kan huske, at jeg har en søndagringet en politisk ordfør op og sagt,

hey, du skal lige være opmærksom på noget, der er i debatsektionen.

Det er normalt ikke der, hvor man finder de store politiske, sprængfarlige emner.

Men den morgen husker jeg meget tydeligt, de her tegninger, og husker, at jeg tænkte, uhej, det kan blive en noget spændende debat det her.

Hvordan håndterede isør krisen der fra altså hvad gjorde Venstre?

Men i virkeligheden gik der jo ret lang tid før den eksploderede, så i første omgang var det en relativt enkel diskussion.

Der var ikke de vildeste værslag i de første mange måneder.

Og så eksploderede det lige pludselig.

I 2006 vokser protesterne og vrede over de danske satirtegninger støtte, indtil det eksploderer.

Den danske ambassade bliver stormet og sætter i Flammerhjøens hovedstad Damaskus.

Ambassaden brenner ned til grunden.

Demonstranter angriber ambassade og sætter ild til Dannebro, og dukker der forestiller andres få.

Og i flere lande bliver danske varer boykottet.

Og fra dag var vi jo godt klar over, at nu var det en situation, som var meget alvorlig for Danmark, og for dansk eksport, og for vores sikkerhed.

Det er selvfølgelig ubehageligt, at se billeder af Dannebro, da bliver brandet af.

Og hvad er det så for nogle udtalelser, der kommer fra Venstre?

Altså hvad er det for en linje, som I ligger af på?

Vi ligger også på det rene forsvar, at den rene opfattelse af ydringsfriheden.

Indenfor de rammer, som danske lovgivningssætter, der er man altså lov til at ytre sig, som man vil.

Der var ikke nogen, der var parat til at sælge deres værdier for en liter melk, tror jeg også var en af de bemerkninger, der blev brugt i den sammenhæng.

Denne her kurs på ydringsfrihedsdebatten, den er jo selvfølgelig ikke delt af alle dansker, det her er jo et emne, der i den grad deler vandene.

Men hvor vigtig er den sådan, er ligevel for dansk identitet.

Altså hvor centralt er det i skoletalerne, sådan for idealistiske politik og meningsdannere?

Jamen jeg kan næsten ikke understreje, hvor vigtigt det er.

Altså ydringsfriheden er den fineste juvel i kronen af det danske demokrati.

Og den bliver hyldet og puset og plejet og vist frem ved alle lejligheder.

Sæg, når demokratiet og religion støder sammen, så er det altså gutter har vi ikke pligt.

Danske politiker har også historisk set været meget stolte af vores meget brede forståelse af ydringsfrihed.

Vi skal jo heller ikke så langt tilbage for, at vi udvidde i virkeligheden ydringsfriheden med afskaffet blasfemiparagrafen.

Det er ikke længere straffbart her i Danmark at krænke religioner ved for eksempel afbrænde religiøse skrifter.

Et stort flertal i folketinget, hvilken er det i dag afskaffet, så kan det blasfemiparagrafen.

Noget af det juridiske argument for det var, at man var beskyttet mod den type ydringer af andre paragrafer.

Men det var også et ønske om, at alt magt skal kunne møde kritik og religiøs magt.

Nogen vil jo også mene, at Danmark er enestående dum.

Hvad er det her for en skillelinje, der også er i Danmark mod dem, der mener, at det er kerne og kronevægen i dansk demokrati?

Også den, der mener, det er kernen af dum dansk fladpanet.

Det er dumstædighed og retten til at være ubehøvlet.

På den anden side argumentet står jo, at man skal en enkelt tosse have lov til at lave en fuldstændig tom demonstration,

som bare er prokerende fladpanet infantil latterlig.

Og der er jo også mange, som tænker lige præcis, når det handler om bogafbrændinger, så tænker man på noget andet.

Det ødelæggelse af intellektualitet, det ødelæggelse af ordre, det ødelæggelse af argumenter, det ødelæggelse af tro.

Det er der noget grundlæggende forkert i og ødelægge bøger.

I lande som Finland, Østrie og Tyskland er blasfemig, og dermed koran-afbrændinger forbudt ved lov.

Storbritannien, Frankrig og Holland har alle lovgivning, som gør det muligt for myndighederne at stoppe afbrændinger af koraner.

Så Danmark har en særlig position. Men den kommer under press i løbet af juli, da den internationale opmærksomhed og kritik bliver øvet.

Og også i dag har der været koran-afbrændinger her i landet. Noget, der har gentaget sig de seneste måneder, både i Danmark og Sverige.

Organisationen for muslimske lande OEC indkaller til hastemødet for dømmer Danmark og Sverige.

Og det har altså affødt voldsom protester bl.a. muslimer.

Kriseberedskabet er i fuld gang i ådnrigsministeriet, og aften inden det 75 muslimske lande mødes, går Lars Lykker Rasmussen på TV for og mellem ud om situationen.

Vi skal finde et juridisk værktøj, der gør, at vi kan forhente koran-afbrændinger foran ydlandsk ambassader i Danmark, for nu at sige det helt præcis.

Hvorfor tror du, han pludselig er ude at sige det her?

Delser tror jeg, det handler om han får nogle sikkerhedsforderinger, hvor pilen peger mod øvet risiko for Danmark.

Der kan også være lagt et ret massiv press på ham fra udenrigsministeriet, de får jo efterretninger ind fra ambassader og konsulater rundt omkring.

Og der kan også være lagt et internationelt diplomatisk press.

Der har vi jo Europas videste ydringsfrihed, og det kan også være, at der er kommet en besked fra amerikanerne med, kan ikke lige få lukket denne diskussion.

De her ord fra Lars Lykker Rasmussen er jo en anden linje end den, der blev lagt under Mohammed-krisen.

Altså hvad er det, der har ændret sig? Hvorfor har regeringen pludselig så travlt med at handle i denne her situation, når det var anderledes for 20 år sen?

Fordi verden også har flyttet sig amerikant på de 20 år. Hvis vi kigger på sådan en globale tendenser, så kan vi jo se, at der er en tendens til, at der skal være flere safe spaces.

Man skal være mere respektfull i sin omgang med andre kulturer, og samtidig er verdens samfundet jo fanget i denne her situation i Ukraine, som er ekstrem kravende for alle.

Hvor afgørende er den komplicerede, globale situation, situation med Russland for regeringen?

Den vejer tungt i vægtskolen, fordi det kan betyde noget for den krig, der bliver ført i Ukraine.

Vi ved jo, at Russerne er dygtige til, og i mange tilfælde har brugt misinformation til at splitte nationer, men også til at spille nationer ud mod hinanden.

Selvom vi i Europa oplever os selv som en samlet front mod Russland på Ukraines side, så hvis vi kigger udover det globale kort, så er der jo ret mange nationer, der inden slet ikke har taget stilling eller har lagt deres lådre i en anden vægtskolen end os.

Og her i blandt er der altså en del muslimske lande.

Og dem vil man helst ikke lægse ud med på det her tidspunkt.

Det vil være katastrofalt for situationen i Ukraine.

Og du ser jo selv verden af en anden i dag end for 20 år siden.

Blandt andet er vi jo i en eller anden form for skyggekrig mod Russland-natoer også i gang med at blive ude med skandinaviske lande.

Hvorfor er det egentlig, at det er Lars Lykke, der går forst i denne her sag, og ikke Mette Frederiksen, som man stadig har set skyggen af?

Det studerer jeg også over, fordi det er normalt noget, der bliver håndserede på statsministeren i vo.

Og jeg kan jo kun give snø om, hvorfor det er tilfældet, men man kan sige, det passer jo meget godt til Lars Lykke Rasmussen's profil med sin traumatiske idealisme,

hvor traumatikken som regel overtrum for idealismen er at gå ud med det her standpunkt, og egentlig både vil forsvare ytteringsfriheden,

men også lige ved file letikanten af den, for at undgå en sikkerhedsmæssig trussel mod Danmark.

Det passer meget bedre til ham, end det passer til statsminister Mette Frederiksen, som har brugt kæmpe kræfter på at flytte sit parti på værdipolitik,

så for hende er det også mere risikabelt at gå ud og rocke ved denne her opfattelse af hende i befolkningen, som en værdikriger du næsten kan stille op ved siden af Inger Støjberg.

Er det svære for socialomstiden at navigere i denne her debatt, altså er det farligt at få den?

Det er farligt at få socialomkretiet end det er for moderaterne, men det er farligt for venstre.

Jacob Ellemann, han har hele arven for Anders Forrestmusen med sig. Han har hele historien med, at venstre var urokkelig i forsvaret for ytteringsfriheden,

så der er langt for ham at flytte sig fra den position til der, hvor de er på vej hen nu.

Og mand, der holder den samlede regering, så presser med, hvor venstrestrusten på Aulsen får rigtig mange spørgsmål.

Hvordan forklager han, at de pludselig er et andet sted end under Mohamed Grisen?

Jeg synes ikke, man kan sige, at det her er et spørgsmål om at indskrive ytteringsfriheden.

Jo, lidt vævende, fordi det er også langt at flytte sig, men der bruger han sikkerhedsargumentet.

Så er vi i en situation, hvor jeg også gerne vil sige, at det her handler selvfølgelig også om at være sikker på, at vi tager varm Danmarkssikkerhed.

Og der har regeringen som sådan også flyttet sig, fordi man kan sige, at Lars Lykkerasmussen startede med at tale mere om religions frihed og religionskritik,

og da de så træder sammen ned frem, så handler det om nationssikkerhed.

Er regeringen også på pressummet blevet mere konkret i forhold til, hvordan det skal kunne lade sig gøre?

Altså hvad er det præcis, det juridisk vil gøre?

Det er forholdsvis svevende stadigvæk, men det, der står klart, er, at det er meget geografisk.

Bestemt ser du ud, at det handler om, hvad der sker for en ambassader.

Vi har ikke et færdisk gradsud forslag. Det, vi kan konstatere, er jo, at det i virkeligheden i hele den vestlige verden, kun er relativt få steder,

hvor det er til at håne fremmede stader.

Og det handler om religiøse skrifter.

Og helle skrifter på den her måde, som lige nu er til at sætte ud i Danmark og Sverige.

Når regeringen har siddet med hele den her liste, at de stærkeste, mest fundamentale demokratiske danske værdier,

og så total kages på den anden side.

Hvad er det så for en afvejning, du tror, de har lavet, som gør, at de er kommet frem til det her?

Man kan vælge at se det som et meget kompliseret spørgsmål eller som et meget enkelt spørgsmål.

Og der har regeringen vælt at se det som et meget kompliseret spørgsmål.

Der har alle de her tråde ud i verden.

Og vælger man den tilgang til det, så er man også nødt til at handle på det.

Og der har de valgt at lave en chirurgisk manøver.

Og det er jo hver heft sig ved, at det er jo kun en flertalsregering henover midten, der kan slippe sted med det.

Du siger kirurgisk manøver, altså hvor er det, de har ført penne i indgribet?

De sker så lidt som muligt af ytteringsfriheden på et så geografisk begrænset område, som de overhovedekasse.

De prøver at lave det mindst mulige indgrib samtidig med, at de signalerer en parathed og en forståelse overfor den muslimske verden i forhold til at respektere dem.

Forslaget om et juridisk indgrib for at forhindre koranafbrændinger skaber kold luft mellem regeringskontorne og folketinget.

Jeg mener ikke, at vi kan falde på knæ over for nogle religiøse doktriner i mellemøsten, der sætter koranen over ytteringsfriheden.

I at kritikken mod regeringen fra både råd og blå blok har været massiv.

Stort set alle oppositionspartier fra venstre til højre er dybt uenige med regeringen.

Det er kun alternativet, der har lakset op af regeringslinje, men uden at tilslutte sig et forebud fuldt ud.

Hvad er kritikken fra de andre partier?

Det er, at det er et knepfald for nogle kræfter, man ikke ønsker at lave knepfald for, at volden vinder.

Jeg tror, vi skal spørge os selv, hvad bliver det næste. Jeg tror ikke på, at vi kan tage frist eller muslimske religiøse ledere.

Det primære er egentlig glidebane problematikken. Hvad bliver det næste?

Når fast man åbner porten for at ville file i sine egne, mest grundlæggende rettigheder for borgerne,

så åbner man jo for, at det er en forhandling, og at den muslimske verden kan komme tilbage med andre ønsker eller kræv.

Hvor er grænsen? Hvad nu er der Pride om ikke så lang tid? Hvad hvis der står hundet af mennesker flere med regnbuflag,

får han irans ambassade, og iranerne siger, at det ville vi ikke have? Skal vi så forbyde Pride med det også?

Du siger, vi kan sagtens risikere, at alle de her lande og typer stiller sådan nogle kræv,

men kan man også risikere, at regeringen går længere endnu for at undgå en stor og farlig krise?

Det tror jeg ikke, man kan udlukke. Jeg tror ikke, de overhovedet har noget ønske om at gøre det,

men jeg tror ikke, man kan udlukke, at de føler sig nødsade til at gøre det, hvis sikkerhedsnivået ryger endnu højere op.

Vi er jo i forvejen på en kategorie 4 ud af 5, og hvis vi ryger op i en sikkerhedsvådering fra politiske efterretningstjeneste på 5,

og der er konkrete trusler mod Danmark, så tror jeg, den her regering vil føle sig kaldet til at gøre mere.

Hvorfor tror du egentlig det? Altså, hvad beror du det på?

Jo, dels statsminister Mette Frederiksen's ønske om altid at holde danskerne trygge, og Danmark sikkert,

det er hendes politiske tænkning meget formid af.

Og så har vi en udnedsminister, der er pragmatisk i sin tilgang,

og jeg tror også, danskerne har en form for mithed for den her diskussion.

Der er selvfølgelig nogen, der stadig er optændt af den hellige illefrestes med næsten til at sige i den her sammenhæng i forhold til at forsvare yderingsfriheden,

men der er også rigtig mange, som synes, at der er stor forskel på Rasmus Paludaner og andres prokærende skinninger af Koranen,

og så at en fri-avis trygte satir-tejninger.

Regeringen står umiddelbart alene med deres politiske forslag her. Er det farligt for dem at stå så alene i san?

Ja, de kan jo gennemføre det, fordi de er en flertalsregering, og fordi den er lavet henover midten, så har de jo rygt dækningen af hinanden.

Altså dem, der vil være deres værste kritiker er jo med til at træffe beslutningen,

men alle dem, der står udenfor, kan jo stå med Hammar og Meisle og hakke i dem herfra og til evighed,

fordi de har solgt ud af ikke bare afsøllet, men af jovelerne.

Nu sidder du jo ikke i regeringskontorne, men det her handler jo om en total uholdbar politisk sikkerhedspolitisk situation.

Hade det ikke været uansvarligt, at regeringen, alas du til, krusfinger, se, hvad der sker,

håbe på, at ambassader og danskere ikke kommer i far?

Jo, det havde det.

Men jeg tror også, man kunne have gjort andre ting. Alas nu sige, at regeringen samlet set udsendte en internationale pressemiddelse om,

at de to afstand fra de her handlinger, de har respekt for andre menneskers religiøse følelser.

Der findes muligheder for, at man kunne have skruet op i forhold til, hvad der blev gjort i 2015-6 stykker,

uden at man nåede til det niveau, hvor man beslutter sig for at tage en bid af yderingsfriheden.

Tror du inderst inde, at det gør undt på lykke og skulle sige de her ting og også indføre denne her begrænsning?

Ja, men jeg tror, at det han har gjort op, det er, at Danmark er for lille et land til at være den mest ambitiøse,

hvidtrakkende yderingsfrihed i Europa.

Hvad sker der til for, at du føler dig overbevist om, at det her var bare et lille kiroisk indgreb?

Patienten rejste sig sådan set op og gik frisk og frejtigt, derfra og skagte ikke tilbage på oppressionsbåde igen?

Jamen jeg drømmer dig sådan set også om, at man kunne skære Rasmus Paludans aktioner ud af den offentlige samtale.

Men jeg har jo bare den grundlæggende holdning, at jeg nede til at forsvare hans ret til at gøre, som han gør,

for at sikre, at jeg kan få lov til at sige, hvad jeg vil her og andre steder.

Okay, synes Marie at se op. Tusind tak for på side dag.

Selv tak.

Det var dagens genstart.

Den er satamn af Charlotte Kovelle, Mathias Park Søndergrå, Søren Elbæk og Line Fabrisius.

Jeg hedder Anna Ingris.

Gå på opdaleset i alle deres podcast og radio programmer.

Machine-generated transcript that may contain inaccuracies.