Genstart: Børn i blodig bandekrig

10/11/23 - 28m - PDF Transcript

Det er sådan et lidt forstadsagtigt kvarter, det er de paferien af Stockholm.

Der er ganske få huset, det er lettere diesel.

Og så finder man så den her kun 13-årige dreng, som ligger skudt i hovedet

og til synlande er blevet likvideret på klosotten.

Den seneste tiden har det bare et flere skystninger i Uppsala.

Og urolighederne er fortsat i Sverige.

Efter en intern konflikt i det omtaltede fokstrotnætvarket.

Alene den seneste måned har der været 12 drab i omkring Stockholm, som følger af konflikken.

Et skude flyver fra den svenske bandekonfliks pistolmåning mod en kun 13-årig svenskt dreng.

Og få dage inden tortner patroner mod en 30-årig mor til en bandelider.

Patroner, der dreper hende, og de uskrevne regler om ikke at gå efter familie.

Et blodigt opgør nu helt uden regler og kodeks raser i Sverige skader.

Som i følge efterretningstjenesten ikke har været så farligt siden anden verdenskrig.

Og hvad der er blevet kaldt den største narko-krig i Sveriges historie, kostede i sidste måned 12 menneskerlivet.

Hvordan er det svenske bandemiljø blevet så farligt at militare er nummer 3 til?

Det spørger genstart om i dag mit navn er Anna Inrich.

Hvad?

Vi skal jakke af gangen, og vi skal besegere gangen.

I slutningen af september afholdt den svenske statsminister et pressummet om bandevolden.

Hvad siger han på det pressummet?

Der siger han, at nu er det nok, nu er vi simpelthen nede til at sætte hårdt mod hårdt,

og fundamentalt inden der vores udlænningspolitik, fordi vi befinner os i en meget alvorlig situation.

Som politikens nordiske kospondent har Klaus Block Thompson nøjefuldt med i,

hvordan bandekonflikten de seneste måneder er eskaleret voldsomt.

Og så begudder han ellers en lang række lovindringer og lovestræmninger,

lige fra at han vil sætte kriminaliteten for bandevolde op for dobbelt straffen.

Kriminelle udlænningen skal kun udvise sig selv før dom.

Dom, den fortrolighed, der hittes til at være mellem skoler og politi og sociale myndigheder, skal ophjæves.

Politiet skal have bedre mulighed for at afdøde kriminelle bander.

Det er politisk naivitet og aningsløshet, som har ført os hit.

Det er en ansvarsløs indvandringspolitik, og en mislykket integration, som har ført os hit.

Og det er jo ikke sådan, at han bare stopper ved politiske befolkelser.

Der skal også have langt mere drastiske midler i brug. Hvad er det, han vil?

Det er noget af det, der virkelig har vagt opsigt.

Han har simpelthen sagt, at han gerne vil have hjælp fra militæret.

For eksempel i forhold til befolkningsopgaver, der vil de gerne frikøre ressourcer i politiet,

og så i stedet for at be soldater om at tage nogle af de opgaver.

Nogle af de her ting, og tilsæt, han bebudder statsministeren, er jo velkendte i en dansk kontekst.

Andre ting er at gå endnu længere, end vi har gjort i Danmark.

Det er jo uvandt for Sverige, hvordan er den umiddelbare reaktion på det her pressemål?

Den er meget delt. Man kan sige, at svenskerne deler sig i to.

Jeg var i Stockholm her for nogle få dage siden, hvor jeg talte med folk på gaden.

Og det var meget tydeligt, at cirka den ene halvdel bakker op og siger,

at nu er det virkelig nødvendigt at ligge politikken om og tage hjernhandsen på.

Men der er også en anden halvdel, som ligesom bekender sig til svær af,

som den her humanitære stormark, som landet har været kendt for.

Hvordan foregår skydderierne og explosionerne?

Man kan ligesom dele det op i to.

Skydderierne foregår, når det er fordi de som en distederet planlægger

og slår andre mennesker hjælp, altså banddeliderne.

Så likviderer man folk.

Sidst selv har det været sådan, at når man så sprang en bombe for undet hus,

så skulle det med dig forstås som en advarsen.

Hvor er vi hinne i Sverige? Hvor foregår det her?

Det er jo det, der er et af de helt store problemer for politiet,

fordi det foregår i mange af de store svenskige byer,

specielt Stockholm og Uppsala, men vi har jo også set det i Malmø.

Vi har også set det i andre byer, og det gør det svært for politiet,

fordi hvis nu det bare var forbrudt krimdor og en ghetto,

der var problemet, så kunne man bedre koncentrere indsatsen omkring.

Det er sted, men nu skal politiet være mange steder samtidig.

Okay, så det her er Malmø, det er Ytteborg, det er Uppsala, det er Stockholm.

Det er overalt.

Hvad gør det ved sikkerheden eller manglen på samme?

Altså hvor farligt er det i Sverige lige nu?

Det er jo det, som er for skrejket svenskerne.

Der er mange aspekter i det, men de her skyderier og bombesprenninger,

de finder jo stadig alle mulige steder nu også i villekvarteret.

Så det foregår jo alle mulige steder, hvor man ikke tidligere har set den her tyk kriminalitet.

Og det gør jo rigtig mange lokale, som slet ikke har noget med alt det her,

og bliver bange fordi de tænker, jamen kan jeg blive skudt ved et uheld næste gang.

Så nej, det er hamst, det er hjertig hamst, det er det fundet, det handler.

Der foregår jo over, at der er en ung dreng på 18 år, der blev skudt på en fodboldbane,

lige foran børne og unge, der træner i 30 år.

Og vi har set tilfælde, hvor helt uskyldige mennesker er blevet drabt i skyderier,

fordi de har stået det forkerte sted på et forkertet tidspunkt,

og slet ikke har haft noget med alt det her at gøre.

En blod i bølge af skyderier og eksplosioner bruges indover svær i september.

12 personer mister livet i landets drabligste måned i årvis.

Det er stort set hver dag, at der er sket enten en eksplosion eller et skyderi.

Hvornår er det den her bandekrie for alvor af eskalerede?

Bandekrien har jo frogoet on and off i flere år, der har også været skyderier i malmødt tidligere.

Men det, hvor det virkelig røkker, det er i sidste måned, hvor den her 13-årig dreng bliver mellem savnet.

Nogle få timer efter så finder politiet ham i et skåremråd i Handinge, som er en forsted til Stockholm.

Der er spekulation omkring, hvor vidt han er blevet skudt på stedet eller er blevet flyttet til stedet,

det står stadigvæk uklart. Men politiet går ret hurtigt ud og siger, at de mener,

at det her mor er relateret til bandekonflikten. De vil ikke sige præcis hvordan.

Men de siger, at det her har noget at gøre med det, vi har set ellers.

Det er alligevel selv med bandekriminalitet, og endnu meget, meget usædvanligt, at man skyder og myrder store børn.

Det har vi ikke set før.

Det ved vi ikke nu, men altså der går rygter om, og det er så ubekraftet, at han skulle have nægtet og udfør en likvidering på en anden person,

og så bliver han selv slet hjælp, fordi han vikter det. Men jeg vil lige understrege, at det er ikke bekraftet af politiet.

Men når politiet siger, at der er en relation til bandekonflikten, så er det klart, at så bliver han jo kraft, fordi der er noget, der skal havnes.

Hvad ved vi om drengen her, og hvad ved vi om hans familie? Har de stået frem og sagt noget?

Nej, hans familie har meget bekendt ingenting sagt, men de har tilladt, at hans billede bliver offentliggjort.

Og der ser man så, at det her billede er denne her 13-årige dreng med et dune på Hagen og Lystå.

Og det må man jo formode, at forældrene gør, fordi de gerne vil bidrage til, at det her stopper nu.

Der har været i hvert fald 259 skyderier i Sverige far i år.

Hvorfor markerer det her drab på drengen ligesom et gidskifte i bandekonflikten?

Det gør det, fordi selv blandt hårdfør kriminellet, så er der alligevel nogle spilleregler.

Og de spilleregler handler om, at man slår ikke børne ihjel, man går heller ikke efter hinandens kærester,

man prøver heller ikke at uskylde ihjel.

Og de regler, som hende blev kastet i papirkurven, det vi ser, er, at konflikten er kommet fuldt kommet ud af kontroll,

fordi banderne ikke længere følger de affarsregler, der hedselt er eksisteret selv blandt hårdfør bandet med lemmer.

Det er velkendt nu, at de her bandelider rekryterer meget, meget unge drengene ned til,

nogen siger 12, nogen siger helt ned til 10 år.

Men i hvert fald, altså helt unge teenier, den er med store børn,

til at udføre meget bestialske handlinger, både som mor, men det kan også være at smule narko.

Og det gør bandeliderne, fordi at straffen for børn jo selvfølgelig er meget mindre end den er for voksne,

så hvis de bliver taget, så kan de i højst risikere.

Fyårsvinselmændsen voksen vil få meget mere.

Og det, der sker, det er, at rigtig mange unge melder sig til banderne, fordi det giver præstis i de miljøer, hvor de færdes.

Ved man, hvem det er de her børn, altså er det småbrødder,

og er det bare nogen, der bliver hevet ud af frikvarteret eller fodboldklubben?

Det er nok også en anden ting, som har chokerede, at det er ikke kun børn fra belastet familier,

det er det også, men det rækker også længere end det.

Der er ved at opstå nogle parallelt samfund i Sverige, hvor, at der er nogle helt andre kodex for badi,

og for hvad der har sejt end hvad der ellers eksisterer i et omgivende samfund.

Altså fordi jeg har nogle kvarterer, men nogle indbygger, som meget følger deres egne regler.

Det er ikke kun folk med relation til bandemiljøet, der bliver offret.

På en lille bar i den ellers idylliske by Sandviken, små 200 km fra Stockholm,

bliver bargæsterne i en september aften ufrivilligt en del af krigen.

Det er en af de sidste sommeraftener i Sverige. Hvad er det godt? Det er lundiværet.

Folk sidder på den her bar for at nyde en af de sidste aftener.

Og så er der pludselig den her maskerede mand, der kommer ind og begynder at skyde.

Han går til sydnerne efter en bestemt person, som han så også skyder og draber.

Men i samme omgæring kommer han altså også til ad 13 mand, der sidder lige ved siden af og såer to andre.

Så vi taler altså om fire mennesker, som bliver enten drabt eller såret,

hvor han i virkeligheden kun gik efter at drabe én.

Så det siger jo noget om, hvor farligt det her er blevet for folk,

som bare er uheltige at være det forkælde sted på det forkælde tidspunkt.

Men at det her er et ekstremt grovt blot,

når man går ind og skyter åtskildige skåter på en pudar.

Hvad siger det her om gerningsmanden, at det på en eller anden måde løber løbsk på den måde?

Det siger flere ting. Det siger noget om, hvor afstumpet den her konflikt er blevet,

at man ikke er bange for at kommentere og slå andre mennesker hjælp.

Det siger også noget om, hvilke press de er under.

Poliziet har sagt, at mange af de her unge, der bliver rekryteret,

de selv bange, og derfor så får de forskellige former for drugs,

der skal tage toppen af nærvende.

Men det betyder så, at de får endnu sværere ved at ramme rigtigt.

Og det, der også kan sige, er, at de her er meget unge kring,

de afhælder ikke nogen erfaring i at håndtere skydevåben,

så vi taler både om nogen, som måske er dobbet, samtidig skal betjene et våben,

de åbet ikke er let op til at betjene.

Den 8. september brydede endnu et af de her uskrivende kodex,

du har talet om, da en kvinde i træserne bliver skudt og drabt i Uppsala.

Hvad er det for et drab?

Det er et meget, meget bestættes drab.

Politiet finder den her kvinde, der er i træsersaleren, som ligger skudt i sin seng.

Der hunde september i 17. kr. i 60 års ålderen, til døds i Uppsala.

Og det viser sig, at hun er mor til en af de centrale bandelider i konflikten.

Hvem er det hun er mor til?

Hun er mor til en mand, som i bandemiljøet går under øgneavnet jordbæret.

33-årige, Ismael Abdof, fra Uppsala, som har flere medier, der kalder Tjo Gubban.

De var tidligere højere hånd for måske den største bandelider i Sverige ham, der er virkelig herude.

Det er en mand, der hedder Ravamadjit, som også går under øgneavnet den kvotiske rev.

I toppriktet sidder 10- og 12 personer, blandt andet Ravamadjin, som kalder skudt i skaræven.

De var tidligere til at allige ad, men jordbæret ventede sig mod ham,

og har dannet sin egen bande.

Og det mener man, er grundårsagen til den bandekriv, det ser svær endnu.

Og for at hevne, at jordbæret har ventrykken til den store leder,

er der en giv lidt sket, at den store leder, som jo altså den kvotisk rev,

har på årtret, at morens arm her skal slås i hjælp.

Og der ser vi igen, hvordan kvotikset bliver brudt nu,

at man begynder at slå en andens familie medlemmer hjælp, og det har man altså ikke set før.

Mange tyder altså på, at drabet er en hevnaktion fra den bandeleder, som jordbæret forråde.

I midten af det hele, står nemlig manden ved navn Ravamadjit, ham, der går under navnet den kvotiske rev.

Han er det, vil sige Ed og Koppen, i den svenske kriminelle underverden.

Ingen rør strengene, strengene sig i mit område.

Han er meget ubehagelig, historie i sig selv.

Han er født i Uppsala, eller vokset op i Uppsala i Sverige, er kvotisk-tyrkiske forældre,

og allerede som ganske ung, kommer han ind på en kriminell løbebane,

bliver det, man kunne kalde en skitkal, bliver taget af politiet, kommer i fængsel,

og da han så bliver lyslat, så kort tid efter bliver hans fitter slød hjælp,

og med dit, han føler sig usikker, og flygter til Turkiet, til den kvotiske del,

hvor han får politiske kontakter, der kan beskytte ham.

Og han får også mulighed for at få fat i telefoner, hvor han kan bruge kryptieret telefonlinjen,

hvor han kan sende sms'er.

Og det, der så sker for cirka 3-4 år siden, er, at svensk politi fanger en narko kuræer,

og beslavelækker hans telefon, og da de så åbner denne her telefoner for adgang til sms'erne,

så kan de se, hvordan det er ravamadiet dernede fra Turkiet,

som han styrer store dele af den svenske narkohandel fra sit fluksted i Turkiet.

Jeg kommer knølla'er fra en top-diltår, der er det sidste gange, jeg siger,

sådan det bliver nået råd, så det bliver fyldt værkert i.

Jeg kommer smælle hver enda' trapp, skyte hver enda' høve.

Jeg er nye af det her.

Jeg hoppas, ni læser nyheterne.

Så man har ikke opdaget før, det er for 3-4 år siden, at der sidder denne her, du kalder ham æderkuppen,

og styrer alt narkohandel og alle mulige illegale markeder i hele Sverige?

Altså, man kendt godt hans navn, men man var ikke klar over,

at han havde den centrale rolle, som han havde.

Og hvor stor en rolle har han så?

Den er meget stor, fordi nu er det svært at gratuere vold og kriminalitet,

men han sidder på en meget stor del af narkomarket,

og det, der også kendte signere, både om selv og hans band,

det er, at de har en meget stor voldsparatid, som det hedder med et fint ord.

De er simpelthen kendt for ikke at kunne tilbage fra,

eller altså tilbage fra at gennempanke folk,

og slå andre mennesker hjælp, begå alle mulige former for kriminalitet.

Många af dem, mot personer, som kopplads til det, så kalla det fokstrådnætverket,

og dess ledare, Rava Marid.

Ved man om han og hans folk, er hviljitet, likvidere, 13-årig,

tvingende børn, ganske unge dreng, ind i bandekonflikter,

og tvingende dem til at begå uhygerligheder, likvidere møder?

Ja, men det er det, det svensket politi mener, og han gør,

det politiet siger det er, at når de her dreng melder sig,

så er nogen af dem bliver installeret i lejligheder, i for eksempel Stockholm.

Man kalder det sådan lidt for tærre selv, og det er måske lidt over 30 år,

men der sidder de så i de her lejligheder og venter på at foråretre.

Så i følge politiet så bruger han helt kynisk,

meget unge dreng til at udføre opgaver for sig.

Hvilken rolle spiller den kurtiske rev i den nuværende eskalering af konflikten?

Han spiller en meget stor rolle, fordi at grundkonflikten handler om,

at han vil hevne sig på sin tidligere øjehånd, som har vint sig imod ham.

Men det er udover at i følge svensket medier og politikiller,

så han er også i konflikt med andre bander, her i blandt banditters.

Fordi det er så med de her bander, at nogle gange samarbejder de,

og nogle gange vinder, og andre gange er de fjener,

og det er sygt, at han også kommer op og toppes med nogle af de andre bander,

fordi der er nogle uregenstemmer, som kræver nogle aftaler,

som nogle mener ikke er blevet holdt,

og det er nogle aftaler, der handler om, hvordan man skal fordele narkomarket i venensom.

Den kurtiske rev braver Mathilde, som han hedder,

at ledere af banden Fox Trott.

Hvad er det for en bande?

Det er en bande, som exhalerer i alle former for kriminalitet.

De står så tæt bag alle de forbrudelser, som man også kan forestille sig.

Det seneste er, at de også begyndte at købe sundhedskliniker og tandekliniker i Sverige

for at bruge dem til at vaske sorte penge vide.

Lederne af banderne får en ring.

Det er sådan en guldring, der viser en rev,

og det er sådan en måde at vise på, at de er ledende bandet medlemmer.

Og der er også forlydende om, at poliziet har fået narkofacendelser,

hvor der blandt andet har stået.

Fox Trott, som er navnet på en spændte på nogle af de her parker.

Så det er en bande, som er meget, meget kynisk, meget, meget dominerende.

Og det, som man også mener, det er, at de er meget selvsikret.

De skulle have planer om at ekspandere til andre nordiske lande,

og sætte sig på marked der.

Rev. Mathilde sidder jo i Turkiet.

Det her, fra hans dyre bandekren, er der ikke noget,

som man kan gøre for ligesom at forfatte i ham, eller nå til ham.

Kan han bare sidde dernede i fred og ro?

Nej, men det er det, der er til stor frustration fra det svensket politi.

Altså jeg talte med en politikild, som simpelthen sendte himlevendte øjen,

fordi det, der er sket, det er, at Rev. Mathilde har købt sig til et tyrkisk statsbrorskab.

Det kan man simpelthen købe.

Altså hvis man investerer nogle millioner kr. i Turkiet, kan man få et statsbrorskab.

Og han har så investeret en masse penge i primært hoteller og restaurationer i Turkiet,

som så også lige har den sidefakt, at de jo så også kan bruges til at vaske sorte penge videre.

Og det har betydet, at han har fået det her statsbrorskab.

Og det er sådan i Turkiet, at Turkiet ikke udviser egne statsborger.

Så så længe han er, at turkisk statsbror kan ikke udvises til Sverige.

Og det betyder, at Sverige har rigtig, rigtig svært ved at forfatte på.

Og hvad med de turkiske myndigheder?

Gør de ikke noget for hjælp?

Kan Sverige ikke ligesom vise en SMS, der siger, han dreber 13 år og styrer en helt kriminell underverden?

Ja, men der fungerer det bare ikke i Turkiet, som det gør her.

Det er noget af det, som Sverige har haft meget svært ved.

Der er flere ting i det også, det er, at lige nu er der jo også en NATO ansøgning på vej fra Sverige,

eller den er jo afleveret, og Turkiet har formelt sagt, at de vil lukke Sverige i NATO,

men har jo ikke gjort det endnu.

Så politisk har Sverige lidt svært ved at lægge for stort press på Turkiet lige nu.

Men det man kan sige, som måske kan ændre tingene, det er, at det seneste, der har kommet frem,

det er, at der er en ret sag mod Rabamadit i Turkiet nu,

hvor at myndighederne mener, at han har brugt et falsk navn, der han sygt om statsborskab.

Og den skal forrette her indenfor kort tid.

Og hvis han taber den sag, så kan han faktisk miste et statsborskab,

og så måske risikerer jeg at blive udvist.

Men det har jo så også betydet, at han til sydelredne i følge svenske medier er på flugt i Turkiet nu.

Hvad med i Sverige, altså, han leder den her bante,

men hvad er blikket på ham i øvrigt i det kriminelle bantemiljø,

som vel også er ret fragmenteret og opdelt osv.

Sidligere har han jo været den her æderkop, som alle var bange for, som alle også godt ville blise.

Det er nok, vi har ændret sig nu, der er mange,

selv at de hovfører bandet medlemmer, som Simone siger, den her brutalitet, vi ser nu,

det er Simone for meget, man skyder ikke 13 år i børn,

man dreber ikke hinandens møder.

Der er angivligt flere bandet medlemmer, som begynder at vinde sig imod Rafa Matjid nu.

Men om det er noget, som virkelig kan røkke, det tror jeg stadigvæk, vi har til gode at se.

Många spekulerer nu, hvad som skal henter efter den interne splittringen i Foxtrot natværket.

Den interne konflikt i Foxtrot og gruppens øvrige konflikter med en række andre bander,

har altså startet den voldspirale, der nu er bundet fuldstændigt ud af kurs.

En udvikling, der er noget til et punkt, hvor det svenske militær på regeringens henstilling involverer sig.

Kort inden regering og statsministeren melder de her nye hård tilsæt ud.

Blandt andet af militæres hjælp, politiet sker der jo endnu et drappe.

Denne her gang er det ikke et skydderige. Hvad er det, der sker?

I nat så sker der en bumpespræning i Uppsala i et fuldkommermindigt beboelsiske kvarter,

hvor tre huset bliver beskadet, to af dem er meget, meget varligt.

Og altså to af dem bliver fuldstændig raseret faktisk, og i et af de huset bliver raseret,

der omkommer en 25-årig kvinde, som simpelthen igen bare er på det forkert sted, på det forkert tidspunkt,

hun er fuldkommen uskyldig, men bliver drabt ved denne her bumpespræning.

En kvinde i 25-års åldern dog i eksplosionen, men har ingen koppling til fokstrottkonflikten.

Og det er jo en markering af yderligere, hvordan at bandekrigen nu redder sig, bliver mere og mere brutal,

og også rammer uskyldige mennesker til fældige mennesker.

Du fortæller, at drabet på den 13-årige dreng det markerer et skifte i brutalitet.

Drabet på moren det markerer et skifte i forhold til reglerne, de uskrevne regler.

Hvad markerer det her?

Det markerer, at man ikke længere har respekt for at ramme mennesker, som indenved har med det her at gøre.

Kan man pege på, hvad det er, der er gået galt for Sverige?

Altså er der en forklaring?

Selvfølgelig ikke entydigt, men er ligevel som kan se noget om, hvorfor det er gået så fuldstændig af Mokk i Sverige?

Det er jo et enkelt spørgsmål, hvor svaret nok er komplekst. Man kan godt trække i nogle hovedlinjer i hvert fald.

Altså svaret adskiller sig jo for Danmark ved, at mange af de her socialt belastede områder i forestederne er jo meget, meget større end hvad vi ser i Danmark.

Altså vi taler om mange, mange flere mennesker, og det er meget mere koncentreret.

Og så viser det her jo også noget om, hvordan interaktionen som hen har gået galt i Sverige, hvordan der er opstået de her meget store parallellsamfund,

hvor der er blevet udviklet nogle moralkoteks, som er helt anderledes end hvad der eksisterer i resten af samfundet.

Og så må vi vil også være ærlig at sige, at der har været en manglerne vilje og evne fra de svensket politiker og de svensket myndigheder til at gribe ind i tiden.

Vi har jo også vores bandekonflikter i Danmark, og den ene bandepak efter en anden er blevet indført.

Mange kritiserer også dem, men har det lige vel gjort noget positivt, har det lige vel holdt noget ned, som de ikke er lykkesmæssigt i Sverige?

Den svensk justitsminister står på svensk morgen til, at vi vil kopiere Danmark nu et-til-et.

Man taler om den danske måde at løse bandekonflikter på, som man vil efterlige.

Så Danmark er helt klart foropildet for det, den svensk regering vil gøre.

Derudover tror jeg også, at det handler om, at politiet ikke tidligere har haft det lovgivningsmæssige muligheder for at efterforske sig grundigt som dansk politi,

og efter det er nogle af de ting, som regeringen vil ændre nu.

Og så er der også det med det sociale forebyggende arbejde.

Der er sociale myndigheder i Sverige, og nogle af IUPSEL er for eksempel, der siger imen altså.

Vi er slet ikke givet til at gå ind og prøve at forebygge bandekonflikter blandt 12-13 år i.

Altså normalt er det sådan noget, der får at komme blandt 17-18-19 år i.

Det er noget, vi først skal til at opbygge nu, og mange af dem kommer fra nogle familier, hvor det er meget, meget svært at nå.

Også her i hjem er der en tiltalende opmærksomhed på udviklingen hos vores naboer.

Justitsminister Peter Hummelgaard melder ud i slutningen af september, at Danmark er klar til at assistere det svensket politi, hvis der skulle være brug for det.

Sverige har jo også meldt ud af de samarbejder med både den norske, men også den danske efterretningstjeneste.

Det samme præsentlige gastatiminister og en udtryk for bekymring over, at bandekriminaliteten kan brede sig til Sverige's nabolænde blandt andet her til Danmark.

Er der en risiko for, at den svensket bandekonflikt også kommer til København eller trækker tråde til København?

En af mine kollegaer på politikken skrev en artikel forleden af, hvor han havde spurgt det danske politi om lige netop det.

Og det de siger, det er, at der ikke er nogen indikationer på lige nu, at det her Foxtrot netværke eller andre svensket band, der er på vej til Danmark,

men at man følger situationen tæt, men for eksempel i Norge siger de, at der er det her Foxtrot netværke, det har allerede etableret sig.

Og det har det fordi, at de norske bander gerne vil samarbejde med dem, fordi medlemmerne af Foxtrot netværket i Sverige er meget mere forholdsbarhete.

Man kan be dem om at udføre nogle opgaver, som de udfører meget mere effektivt, end de norske kriminelle gør simpelthen, fordi de er bedre og mere barhete til at bruge vold.

Hvorfor skulle de ikke komme til København? Altså, der er et kæmpe narkomarket i København.

Sværsmålet er om, at han kan, fordi der er allerede flere bander, der sidder på narkomarket i Danmark.

Nu skal Sveriges militær så hjælpe polsiden i bandekrigen, og der skal meget hårde metoder i brug.

Er der udsigter til, at det her kommer til at neddrøsle drabne? Eller kan det måske også have den modsatte effekt? Kan der også komme en eskalering?

Desværre tror jeg nok mere på det sidste end på det første.

Det, der kan i første omgang dæmpe konflikten, det er al den her ballade, det er bad for business.

Det går ud over narkohandlen, altså det er ikke bandernes interesse at have al den her opmærksomhed, så det kan føre til, at de måske demper sig en lille smule.

Omvendt må man så også sige, at hvis det er rigtigt, at nogle af de andre bandel, leder at vinde sig mod FoxTrot.netverket nu, så skal der jo kæmpe som markedsandel.

Og det bliver en vanvittig hård kamp, fordi det her narkomarket, vi tager jo om, altså indtægter på mange, mange millioner og sikre milliarder kroner, så det er ufirkelige mange penge, der er på spillet her.

Og det giver jo en motivation eller en sediment til at få sigt krigen, hvis man har udsigt til, at hvis man får flere markedsandel, så kan man tage endnu flere penge.

Måske er bandekriner ved at misse en helt centrale general. Søndag kunne det svenske medie-SVT på baggrund af kilder med indsigt i FoxTrot-banden beratte, at den kurdiske rev, angiveligt er blevet anholdt på grænsen til Iran.

Anholdelsen er på nuværende tidspunkt ikke bekræftet af offentielle kilder.

Det var dagens genstart. Programmet er lavet af Magnus Mio-Line Fabrisius, Søren Elbæk og mig, Anna Ingrish.

Machine-generated transcript that may contain inaccuracies.

Et skud fra den svenske bandekrig rammer hovedet af en blot 13-årig dreng og markerer et skifte i konfliktens lavalder og brutalitet. Fra samme kriminelle krig tordner patroner få dage forinden mod en mor til en bandeleder - og dræber både hende og de uskrevne regler om ikke at gå efter familie. Et blodig opgør uden regler raser i Sveriges gader. Landet har ifølge efterretningstjenesten ikke været så farligt siden Anden Verdenskrig. Hvad der bliver kaldt den største narkokrig i Sveriges historie, kostede i sidste måned 12 mennesker livet. Politikens nordiske korrespondent Claus Blok Thomsen fortæller i dagens Genstart, hvordan det svenske bandemiljø blev så farligt, at militæret nu må træde til.
Vært: Anna Ingrisch.