Djævlen i detaljen: Batman 2:3 - Dødens kaktuskrat

4/19/23 - Episode Page - 21m - PDF Transcript

Lydende babygråd blander sig med larmen fra en støjende motorvej, lidt uden for forstaden Ekatepec ved Mexico City.

I kanten af den trafikerede vej ligger et 6 måneder gammelt spædbarn med et telefonnummer skrevet med sort tush på sin arm.

Det er den 4. januar i år 2018.

Nogle lokale området finder spædbarnet og de ringer med det samme til telefonnummeret på armen.

Nummeret viser sig at tilhøre Roxana Garnica.

Hun er barnets bedste mor og ankommer kort efter til stedet og kan konstaterere, at hendes barnebarn Mia heldigvis er i god behåll.

Men Roxana har en fornemmelse af, at den noget er fuldstændig galt.

For godt nok er bedste mor og barnebarn nu genforenet, men det led i familien, der forbinder de to mangler.

Næmlige 23-årige Diana, som er Roxanas datter og Mia's mor.

3 timer tidligere denne her dag tog Diana sammen med sin svover, sviger inde og datter Mia der sted mod en lejtøjsbutik.

Siden har ingen hørt fra dem, før spædbarnet Mia altså bliver funnet efterlæt helt alene.

Roxana frygter deres skete en forbrudelse, fordi Diana vil aldrig efterlade sit barn i en motorvejsrabatt.

Derfor ringer hun med det samme efter hjælp.

Det er ikke politiet, der bliver ringet til.

Det er den her advokat, som folk kalder for Ekatepex Batman, som ser lidt vildt ud.

En kæmpe, stor mand med Kim Young undfresyr, som drøner rundt og løser tingene selv.

Det er ham, de kontakter.

Du lytter til Javlin i Italien, andet afsnit af historien om den mexikanske Batman, Carlos Matta.

Jeg hedder Pia Lysolt. Jeg havde allerede mig med Marvel's Bowling, der som korspondent og forfatter, har fuldt Carlos Matta over en overrække.

I seneste afsnit fortalte jeg, hvordan advokaten Carlos Matta ser det som sit livsmission at skabe ret færdighed i den færdige forstede Ekatepex med Mexico City.

Et sted, hvor vang for bryder og går fri, og hvor Carlos Matta derfor tager san i egen hånd.

Går tid efter, Roxana har taget med Carlos Matta, dukker hun også op på hans advokatkontor i Ekatepex.

Hun er helt desperat, hun ved godt, at man ikke kan stole på politiet.

Hun har hørt fra nogle i området, at der er den her advokat, som gratis hjælper folk som hende.

Hun møder op, bukkerne og ydmyge ulyggeligt på hans kontor, og bjerg om hjælp, og han låer, at han vil gøre et forsøg.

Og så starter han jo sin egen efterforskning derfra, og gør en hel masse ting, som han også vil have gjort, hvis han var en politimand,

bare uden at være en politimand og med de friheder, som der er forbundet med ikke at være det.

Udover, at Roxana går til Carlos Matta, får hun også sammen med nogle familiemedlemmer,

lavet et opslæb på Facebook, der skal skabe opmærksomhed om san.

Her bliver hendes datter Diana efterlyst i en video.

Videoen er 9 sekunder lang og er et slideshow med tre billeder.

Første billede er en selfie Diana har taget, hvor hun sidder i en bil med hovedet på skrå, og kigger ind i kameraet med et smilende blik.

Hun er iført en blod top, og hendes bylgede mørke hår er strået om bag øerne.

Det andet billede er, at den bil Diana hendes svårårsvirige, og Mia kørte i, da de tog afsted mod lejtøjsbutikken.

En noget ramponeret krog golf.

Det tredje billede er den kun 6 måneder gammelne Mia, omsvøbt i et lysseblot tippe i 14 kr. Hettetrøje.

Det tagede kort tid efter hun er blevet fundet i vejkanten.

Hun kigger med et tomt og forvidet blik, direkte ind i kameraet.

Efter lysningen når dog ikke har været op i særlig lang tid før Roxannes værste frygt, bliver han realitet.

Sådage efter Diana er forsvundet, bliver den krog golf fundet tæt ved en markvej et godt stykke for ikke at se pek.

Den er gennem væk bag et kaktuskret, et sted hvor der sjælden kommer mennesker.

De vides sandklitter rundt om bilen flyder med plastikskrald og andet affall.

Bilen er totalt udbrant, og inden i finder politiet tre forkullede li.

Ligne viser sig at være Diana og hendes svår og sviger inde.

Og der er jo bare sket uhejrlige ting inde i den bil viser opduktion, tortur og boldtægt.

Der er blevet sat ill til dem muligvis mens de stadig er levende, og det er enormt uhyggeligt og tragisk det hele.

Politiet åbner nu en officiell drabs efterforskning, men i dagene efter fundet af den udbrannte bil er der ikke rigtig nogen fremskridt.

Samtidig er der også en del ved efterforskningen, der undrer Karlas Matta.

For eksempel bliver der flere gange ændret i politireporten.

Han får fat i de her ting gennem kontakter i politiet, og fra første gang han får fat i det til anden gang, så kan han se, at der er blevet lavet om på noget.

Så han får straks den mistanker, at det måske er nogen fra politiet, der kan have noget med det at gøre, det måske er politiemænd, der har gjort det.

I ugerne efter drabne begynder Diana's familiemedlemmer at modtage en masse ubehagelige opkall.

Opkallene er regulære afpræsning for nogen mand, som i telefonen siger, at de står bag drabne ved kaktuskrettet.

Afpræserne siger, at hvis ikke familien betaler dem nogle penge, vil der ske endnu flere uhyrligheder.

Diana's familie vælger at betale penge, for truslen virker rejelt.

Men i røget fortæller nemlig nogle ting om drabne ved kaktuskrettet, som man kun kan vide, hvis man har begået dem eller står i ledtog med dem, der har.

Afpræserne siger også, at de har begået drabne som hevn for et andet drab, men de bliver ikke mere konkrete end det.

Karlas Marta har dog efterhåndet et billede af, hvad der kunne være et muligt motiv.

Han er nemlig fundet ud af Diana Swore, som også blev drabt i den grå golf selver kriminell.

Marta har en teori, der går ud på, at drabne kunne være begået af Sworens fjender.

Og noget tyder på, at drabsmændene har forsøgt at få oplysninger ud af Sworene, inden drabne har fundet sted.

For alle i bilen er blevet tortureret voldsomt, inden de blev slød i hjæl.

Diana's tænder er eksempelvis trukket ud, mens hun har været i livet.

Har gæringsmænden gjort det, mens Sworene har gik på, og mens de har bet Sworene om at røbe en kriminell hemlighed.

Karlas Marta ved det ikke, men han mener, det er et realistisk scenario.

Og han ved, at hvis han skal opklare san, så skal han finde ud af, hvem de her afpressere er.

Den mexikanske badmænd står altså lige nu midt i en drabs efterforskning, hvor han på mange måder gør det mere i hertigt forsøg på at komme nærmere en opklaring end pultsid selv.

Samtidig er det også ham, der sørger for, at Diana's familie, som bliver udsat for afpressning, har et sikkert sted at bo.

Han tilbyder, at man de kan bo i en lejlighed, han er lige vel her til at stå tom.

Marnus Boding har forsøgt at finde svar i Karlas Marta's barndom på, hvorfor han mån har påtageret sig den her fralserolle.

Hvorfor involverer han sig i de her sager?

Sager som betyder, at han indimellem selv må tage dusthusler, og også selv er blevet forsøgt drabt op til flere gange.

Noget som altså han betyder, at han i dag kører rundt i en skudsikker bil og har bevægnet vakter foran sit hus.

Karlas Marta vokser op i en velhavne familie i en fattig bydel.

Han kunne have enten alt muligt andre steder, han kunne haft et nemt liv i trygt område, ligesom så mange andre rige mexikaner skaber sig.

Men han har, og det tror jeg forklager meget, hvad der sker senere med ham, han har sådan en barnelige fascination af superhelte.

Altså han lejer superhelte hele sin barndom, og han gør det på en enormt systematisk og voksen måde helt fransidlig alder.

For eksempel det er min yndlingssenen fra hans barndom, da han er 14 år gammel.

Der bliver han hyredet af sin mor til at spionere på sin stedfar, som hun har fået den mistank, måske han er fære.

Og så er det sådan, at man køber alt muligt zoomkameraer, og han hyrer på dagspasis sine bedste venner.

Så ligger de på jure udfordring i en eller anden fabrik, et eller andet sted i Texcoco.

Så kører de rundt i helene på Stefaren.

På et tidspunkt så finder de ud af, at han har sådan en kubansk elskerinde, og gennem et eller andet kompliceret med en kvitering i hans skrallesband,

hvor de kan se et nummer som de så kan spore, altså sådan ret raffineret politiarbejde, som han laver der som knækt,

som så fører til at de får sporet Stefaren og elskerinde til et hotel på en baggetop,

hvor de så får taget billeder af bilen, der kører ind i garagen.

De har sådan nogle hoteller, som kan gå til den slags i Mexiko, hvor man kan parkere under hotellet,

sådan at der ikke er nogen, der kan køre forbi og se en spil.

Men der får de altså fullgraferet bilen, der kører ind under hotellet, og så to siluette op i et vindu,

og så tager han kopier af de her fotografier, altså sikrer bevismateriale igen,

meget systematisk ung mand, og afleverer det til sin mor og få sin dosør, og har så ligesom bevist det farenst utruskab.

Grønlars Marta har altså været drøvet af en stærk ret færdigede sans siden han var helt lille,

ligesom han den dag i dag stadig er fascineret, er superhelte.

Men i følge i Magnus Boting er det ikke hele forklaringen på fenomenet, den mexikaniske badmand.

Måske føler han også, at ægner forplikter.

Han har penge, og han er dygtig til at opspore folk, og han er ikke bange altså,

og så synes han, at der bo for sådan en som ham på de gode sidde.

Og spørgsmålet er jo så, hvor længe han bliver ved med at være rent i sjælen,

når han gør de her ting, han gør.

Det er også det, der fascinerer mig om ved ham, og som gør, at jeg bliver ved med at følge ham,

så længe efter, altså tænker jeg sådan, jeg har stadig ikke set sjælen,

så det er dybe sprækker endnu, men jeg forstår ikke, hvordan det ikke er sket,

og det kan jo være, at det er sket, at jeg har overset det,

men altså jeg har også, altså ud af at følge ham så lang tid også, købt researcher til at følge ham,

og virkelig har hun brugt hans egen metode på ham selv,

og jeg har ikke set de der dybe sprækker endnu.

Jeg har hørt ham indrømme ting, som man kunne komme lang tid i fængsel for,

men hele tiden på en måde, for hvis man bedømmer det i hans eget univers,

så kan man stadig godt skabe en historie om, at det var et lille unne for at bekæmpe større unne.

Når tid efter drabet på Gianna og hendes to familiemedlemmer,

har Karlas Matta fået lokaliseret to mistingte i san.

Det er sket, efter han har fået et tip.

Der taler om to mænd, der muligvis kunne være involveret i drabne.

De to mænd bor endda til synlædende, tæt på det kaktus krat,

hvor den udbrannte grog golf blev fundet.

Det husageligt efterforskningen, Karlas Matta tager sig af,

for der efter fået forbrud at dømpe ved en autoriseret domstol,

men her stød han ind i problemer.

Karlas Matta har ikke nok på de to mistingte, så jeg kunne få dem dømt.

Og så gør han det, at han kontakter en højtrangiserende politisjef,

som skylder ham ind til eneste og bærer ham om, og tager ud og kigger på gæringstedet,

og ser, om han kan finde nogle beviser.

Den mand Matta kontakter, chef for en speciel gruppe modorganiseret kriminalitet.

Og altså også åbenbart en slags hjælper for Karlas Matta i den her sag.

Manus Boding får lov til at tage med politisjefen ud til gæringstedet.

Der er også en tredje mand med i bilen, nemlig Dianas Ingemand.

Han skal vise vej til karaktøskrattet i det øde område udenfor Ekaterpæk.

Den her enorme mand politisjefen sidder i en meget, meget lille bil med et gigantisk stort gevær,

og så sidder han og skroller med på sådan nogle romantiske, mexikanske sangen.

Miguel Gallardo og i den gurgandeste de en rørne nostalgisk sang,

som står i skærne kontrast til den her forfærdelige scene, hvor Ingemanden kører tilbage til karaktøskrattet,

hvor hans liv blev ødelagt, hvor hans kone blev drabt.

Politisjefen Ingemanden og Manus Boding kører og holdet markveje gennem en af de fattigste og mest øgede dele af Mexikos hovedstad.

De har det her mål om at finde et helt bestemt karaktøskratt.

Gjerningsstedet, der ligger omkranset af hvide sandklitter og en masse plastikaffall.

Stedet hvor der månede at forænde at foregå et af de mest bestialiske triple drab.

Og det som de skal derude helt lavpraktisk, er at de skal faktisk bare fastslå, at der er en meget kort afstand

fra det her karaktøskratt over til de to misting, det som Carlos Matta har fundet.

De kører, turiner, sidder og med jo og observerer som journalist.

Og kan se, at der ligger meget få minutter fra, hvor de misting det borer til karaktøskrattet.

Så det er sådan et oplagt eksempel på et karaktøskratt, man kender, hvis man bor i nærheden

og hvor man ved, at det kunne være et godt sted at sætte ild på en bil,

fordi der går noget tid, inden der er nogen, der opdager det.

Men at der er kort afstand fra karaktøskrattet til de to misting, det huset er selvfølgelig på ingen måde et bevis for noget som helst.

Politisjefen vil frygt lide, at han endelig misting det huset, for at se, at man kan finde noget, der belaster dem.

Men lige nu har han ikke mulighed for at få gået kænt, en rentsagningskendelse.

I stedet snuser han rundt om deres huset, for at se, at man kan finde noget brobart.

Og så på et tidspunkt hele oversted siger han så, nu har vi dem.

Politisjefen der, fordi han kan se, at de har sådan en anmærkning på døren,

et eller andet med nogle byggetillade, så de har glemt at få oplads til, eller et eller andet sådan totalt trivialt.

Men som så kan være en undskyldning for, at de så kan komme ind med nogle uniformer fra nogle på rådhuset, og sådan ligesom snuselt og sådan noget.

Det er den måde de opererer på. De tilladerer ikke sig selv fuldstændig frit spil, de tilladerer sig selv alt frit spil,

men de skal hele tiden ligesom have nogle juridiske undskyldninger eller noget, de kan hænge det op på.

Den her luskede idé med at klæde sig ud som byggeinspektører for kommunen for at lave en rentsagning, bliver der jo aldrig til noget.

Helt arbejdsmetoden synes jeg inkapsler meget godt, hvordan han opererer, altså hvordan han gør brug både af legitim og illegitime midler,

af højtstående politifolk, hvordan hele tiden er lige på kanten af loven.

Carlis Marta's stor gennembrug i Sagen kommer, da han finder ud af, hvem der har afbrasset de Annas familie.

Marta har høret nogle af sin vennerhåspolitiet til at undersøge, hvem der ejer den konso, som de Annas familie har indbetalt afbrassningspengene til.

Det viser sig, at ejeren er konsoen en lokal politimand.

Samtidig kan det også dokumenteres, at politimanden ejeren mobiltelefon, der er blevet brugt til at ringe fra, når afbrassningen er foregået.

Det er jo det, som hvis man var en kedelig, ermindelig politipotent eller en anklager i videreover eller sådan noget, så ville man sige, at det var et okej indisium, der var noget at arbejde videre med.

Det tilækker Carlis Marta måske lidt større vægt, og så supplerer han op på kreativ vis, så der opvinder han simpelthen nogen vidner.

Altså han får nogen, der skylder ham til eneste, til at sige, at de så ham på gærningstaden.

Og det gjorde de ikke. Og det er selvfølgelig en medvirkende årsag til, at den her politimand bliver dømt at komme i fængsel.

Og når jeg spørger ham, hvordan han ligesom kan være det bekendte, så siger han, jeg ved med sikkerhed, at det var ham, der afbrasset, for det var hans telefon, det var hans konto.

Og dem, der afbrasset de kendt detaljer, som man kun kender, hvis man har begået mor, så enten siger han morter eller så dækker han over morter.

Og i begge tilfælde, så han under, så fortæner han, at han har kommet i fængsel.

Men det kan man ligesom ikke sige op i retten. Derfor er han nødt til lige at hjælpe Dommeren ved at forstå, hvordan den her sage den bør ende.

Og det er nemmer for Dommeren at komme frem til, at han er morter, hvis der er nogen, der har set ham på gærningstedet, og det er der så.

Jeg har talet med Carlis Marta, som i dag siger, han husker det her lidt anderledes.

Han siger, han ikke har opfundet vidner i san mod politiemanden.

Og ja, du kommer til at høre mere for Carlis Marta, det bliver dog først lidt senere.

Jeg synes, at den her konkrete morgået med spædbarnet, med telefonnummerne på armene i vej siden i Mexico, er nødt til.

Og jeg vil til at forstå, mysteret om Latina Mac, hans mange mor.

Fordi det er en situation, hvor uansetter man gør det en eller et andet, så bliver problemet større.

Det ender jo med, at der bliver skabt en eller anden form for retfærdighed.

Hvad man på sin måde sker nogle hjørner, bryder nogle lov for satte nogen i fængsel, som han mener har gjort det,

og er jo på den måde med til at undergrave ret systemet mere.

Og der er nogen, som så skal have havn, for det han har gjort, og man kan sagtens forestille sig, at der ikke bliver mindre vold af, han har gjort det.

Omvendt, hvis han ikke havde gjort det, så ville man jo bare have nogen, der havde begået nogle hyggelige forbudelser,

og var sluppet af stedet med det, og sikkert kunne finde på at gøre det igen.

Så enten så bliver problemet større, fordi der ikke er nogen, der gør noget ved det, eller også medicinen bidrager til en forværet sygdom.

Og det på den måde, jeg synes, den her konkrete morgået er en nøgle til at forstå Latina Mac'ers mange mor.

Fordi jeg mener også, at Latina Mac'er er fanget i sådan en forhækset, dobbelsituation, hvor han ser, hvilken vej man vælger, og så gør det være.

Altså man ser det konkret i Mexiko i forhold til strategien til at bekæmpe narkokartellerne.

Man er grundlæggende i 100 år, skiftet mellem to mislykket af strategier, fordi man ikke kan finde på en tredje, som virker.

Enten så prøver man at slutte fred.

Fitte for kartellerne laver fredsavtaler med dem, hold med det store kartel.

Lad dem aflevere et hoved fra nogle af de mindre engang imellem.

Lad dem operere i fred. I håb om at problemet så bliver mindre, men det betyder bare, at de vokser så større og større.

Lever bliver en existentielt trussel fra staten, ligesom sin allurekartelet blev.

Eller også hvis man går i krig med dem, det var da en president, der gjorde tilbage med det nøglerne.

Så bliver det også totalt ravnerok. Så angriper han kartellerne, så bliver der intern krig mellem dem.

Masser af vold, soldater i gaderne, maskerede, specielt tropper, som kører rundt langs, strandpromenader og i fattigkvarter af alle vejene, kæmpe kæres.

Så uanset, hvad man gør i den situation Latinamerika er i, så virker det som om, det bliver værre.

Og det er det unne dilemma, som jeg synes, den her konkrete måer gået i en kapsler.

Det her var andet afsnit af historien om Latinamerikas mange drab.

Og ikke mens historien om den mexikanske Batman.

I næste og sidste afsnit skal du med Magnus Boding en tur i fængsel.

Magnus tager nemlig ind i et topsæk og fængsel for at opsyge den politimand, der endt med at blive dømt for drabende i karaktøskrættet.

Og så er det også i næste afsnit, at vi får en helt specielt stemme med her i djævlen i detaljen.

De har gået ud, og med en fantastisk præzision har de startet at blive dømt.

Det var meget kort, det var 4 sekunder.

Jeg troede, at det er det.

Jeg troede, at det er over.

Det er selveste Batman, Carlis Marta, der har sagt ja til at medvirke.

Historien her er baseret på Magnus Boding's bog.

Djævlen sover aldrig.

Du har lyttet til djævlen i detaljen.

Det her program har lavet af Ibemari og Søgden, Mads Helberg og mig, Per Lysolt.

Tiden har været forberedt om at blive dømt.

Og det har været forberedt om at blive dømt.

Og det har været forberedt om at blive dømt.

Og det har været forberedt om at blive dømt.

Og det har været forberedt om at blive dømt.

Og det har været forberedt om at blive dømt.

Og det har været forberedt om at blive dømt.

Og det har været forberedt om at blive dømt.

Og det har været forberedt om at blive dømt.

Og det har været forberedt om at blive dømt.

Og det har været forberedt om at blive dømt.

Machine-generated transcript that may contain inaccuracies.

Et spædbarn bliver fundet alene, grædende i en motorvejskant i Mexico City. Barnets mor er samtidig sporløst forsvundet. De pårørende frygter, at der er sket en forbrydelse, men de ringer ikke til politiet. De ringer til Carlos Mata, den mexicanske Batman.
Tilrettelæggere: Per Lysholt, Hjalte Lehmann og Iben Maria Zeuthen.
Lyddesign og mix: Mads Heldtberg.
Redaktør: Iben Maria Zeuthen.
Skriv til detaljen@dr.dk.
Produceret for DR af Filt Cph.