Genstart: Aldrig mere Ellemann

Kære alle sammen. Velkommen til brejsemøde. Jeg er på kørestensbror.

En videresel træder jeg i dag ud af folketinget og overdrever mit mandat til min sukkert.

Stemmen knikker under vejs, og Jacob Ellemann trækker være dybt inden han fortsætter.

Den korte udgave, fra mit vedkommende, jeg stopper fuldstændigt og endegyldigt i dansk politik i dag.

Så må det være, så den skal det være.

Venstre's martrådformand er nu fortid i dansk politik.

For jeg må konstatere, at min person skygger fra Venstre's resultater i regering.

Og min person skygger for, at Venstre kan komme fremad igen.

Han vil modernisere Venstre, men det er som om alt går galt, og vælgerne bliver bare ved med at sieve.

Og så vil den seneste meningsmåling, at stå partiet altså til 8,7% af stemmerne.

Samtidig tror en CO2-afgift på landbrud mere at implodere partiet.

Ellemann er på mange måder blevet ansigtet på den nedagående spiral, som Venstre til synlederne ikke kan vigtles sig ud af.

Men spørgsmålet er om Ellemands uformån, som foreman i virkeligheden bare har dækket over dybden af Venstre's krise.

Det er dagens genstart.

Tak for alt.

Jeg hedder Anna Ingrid Sjø.

Søs Marie se op på mandagens pressmøde, der gentog mand igen og igen, at det skulle handle om Jacob.

Kan man næsten opzoome hele Ellemands foremansperiod med de ord, altså alt har på en eller anden måde handlet om Jacob?

Ja, altså det ville være for snæv at sige, det kun har handlede om Jacob, men det har handlede for meget om Jacob i for mange og for afgørende situationer.

Så hvor mange af Venstre's problemer starter og slutter egentlig med Jacob Ellemands?

Ikke ret mange af dem. Det bliver man nødt til at være helt ærlig at sige.

De store problemer i Venstre, de underlæggende problemer, de grundler ikke mange år før.

Søs Marie se op kender Venstre satelisk godt.

Hun har været pressechef for partiet Salle Rødgiver for Lars Lycker Rasmussen.

Og de sidste mange år har hun som politisk kommentator fuldt, hvordan partiet's problemer bare er vokset og vokset.

Frem til den forløb i kudmanation mandag i denne uge.

For at følge vores oplysninger, så stopper Jacob Ellemann Jensen som formand for Venstre og forlader politik helt.

Da du hører at Jacob Ellemann trækker sig, hvad er din umiddelbar reaktion?

Det er letelse på hendes vejne. Jeg synes virkelig, han har haft en helt vildt hård omgang som formand.

Så det har været sådan en oplevelse af et menneske, som har været på en tynd isflage, der smeltede omkring ham.

Og det er både omsorgsfullt at tænke sådan, men det er jo også en lille smule patroniserende.

Altså der er jo ikke nogen, der vil have, at andre tænker sådan om en.

Nej, og det er også, jeg kan huske, da regeringen lige var tiltrot, der blev jeg bedt om at holde det oplevelse for de særlige rådgiver.

Og noget af det første, jeg sagde for hele det holde, det var modståfrestelsen til at hjælpe Jacob Ellemann.

Fordi det er sådan i politik, at hvis man virkelig er ude i svømmen, så står folk og kigger på pulkanten.

Der ligger en ned i vandet basker rundt, og så tænker man, det bliver spændende at se, om han kan svømme.

Hvis han så viser, han kan svømme, så rækker man folket håndklæder sig. Det var jo nok en hård omgang.

Men det, der mere forsøger at hjælpe folk i politik, så kommer den, man forsøger at hjælpe til at se endnu mere elendige og sølge ud.

Så det skal man lavere med, at folk skal på den niveau selv kunne vise, at de kan klare det.

Ja, men han har basket rundt og kæmpet for livet, og indimellem haft hovedet op over vandet, og gjorde der sagt noget rigtigt,

men det eneste folk har kunne se, det har været en drugtende formand.

Men der står en kæmpekrise i forhold til, at der er vælgerflugt, der er stor konkurrence på det politiske marked,

så de bliver udkonkurreret af folk, der for to sekunder siden var en del af deres eget parti.

Og samtidig med har de simpelthen også en helt aktuelle problemstilling, hvor de er uenige med eget bagland,

og det handler om CO2-afgift på landbruget.

Mand er omkring kl. 39 indkaller Venstre's partiledelse til pressemøde om situationen i partiet,

og weekenden er nærmest samtlige danske medier spægget med historie om bekymring og interneuro i Venstre.

Der er pipet frem med kritik af Jacob Bellman Jensens formandskab fra hans egne rejker.

Det er kulminationen på en periode, som har været virkelig skidt for Venstre,

og som er potentielt livstrune for en af Danmarks allerældste og mest afgørende partier.

Og kl. 10 tredag Trulslund Poulsen, Stefan i Lose og Eleman så frem for pressen.

Og den afgående formand byder velkommen.

Kære alle sammen. Velkommen til pressemøde.

Han ligner en officer, det er han også.

Han stod i rang, når der var tendens til at blive rørt, så rømmede han sig og tog sig sammen.

Det er sådan noget, en officer kan.

Det har bestret mig på, at efterlæge et relativt simples, ikke altid nemt, motto, stille op.

Jeg synes, det var en meget flot, afskedt salut.

Jacob Bellman i virkeligheden fyrede af, og hvis det havde været andre omstændigheder, så havde vi hyldet den lille tale, han siger.

Stil op for dine familie.

Stil op for dine kammerater.

Stil op for noget, der er større end dig selv.

Stil op for dine land.

Stil især op, når det er svært.

Stil op, hvis du har en dårlig sag.

Stil op, rang ryggen, set dem i øjne, gør en forskel, hvor du kan.

Nu er det tid til at stil op for noget andet.

Det er virkeligheden som tale ude af hjertet på en værd, venstre mand.

Men det illustrerer også meget godt en del af problemet, at Jacob Bellman har gjort og sagt mange rigtige ting, men folk har ikke hørt det.

Men konklusion blev bare på et tidspunkt at høre, det er mig.

Det er ikke alt muligt andet, det er mig, der er problemet godt.

Så lad os fjerne det problem, fordi det står i vejen.

Samtidig har vi også set ham mange gange i den her rolle, hvor han har skulle have hjælp.

Han har skulle have støttet omkring sig på de her pressemøder.

Det er selvfølgelig en ekstra stort tak.

Den har han fået af tro søden-posen også, det er fynligt lovsygt.

For jeres opbakken får man meget, meget tætte samarbejde hele vejen igennem.

Det er også et billede på, hvad der har været problemet.

At nogle gange har tro søden-posen skulle gå ind og overtage et svar for Jacob Bellman på de her pressemøder.

Jeg synes, at det regeringens grund, der er lavet, som jeg også selv har været med til at støtte hele vejen igennem,

er, at det rummer rigtig meget god venstre politik.

Jacob Bellman overtager et allerede hårdt prøvede parti, da han bliver ny formand i 19.

Den sedende formand, Lars Lyccarasmussen, er lige blevet veltet på bagkant af voldsom interne kampe.

Og Ellemann bliver borget frem som den eneste formandskandidat, som manden der forhåbentlig kan samle det splittede parti.

Jeg er ikke i tvivl om, at vores kommende formand skal være Jacob Bellman Jensen.

Jeg mener, at Jacob Bellman Jensen er det eneste bud.

Jeg og Bellman Jensen har meget set det absolut bedste bud overhovedet på en, som kan samle hele partiet.

Hvad var Ellemanns ambitioner, da han bliver valgt som venstre snyde formand i 2019?

Det var jo drømmen om at lave et jubel optimistisk venstre, som rummet EU-glæde, ikke mere EU-begejstring,

som var lidt mere balanceret i udlændinget i politikken, og som skulle være i godt humør.

Jeg synes, det er for lækkert.

Lækkert. Lækkert.

Og selvfølgelig også lave et indtog i byerne igen, for det er jo afgørende for, når venstre skal være store.

Så et moderne, liberalt parti, der fokuserer måske mere på økonomi, togner lidt ned for værdipolitikken,

hvordan stemmer det overens med det parti, han så faktisk kommer til at lede?

Meget dårligt.

Kort efter, at Ellemann overtaster fedten, begynder det at ramle.

Først forlader Lars Løge, og så hænger Støjberg partiet.

Og efterfølgende vælger de to stemmeslure, hver især af stiftet deres eget parti.

Tidligere statsminister Lars Løger Rasmusens nye parti moderaterne er nu officielt opstillingsberatighed til næste Folketingsvalg.

Moderaterne og Danmarksdemokraterne.

Danmarksdemokraterne er jo på ingen måde et protestparti, det heller ikke et da enkelsagsparti.

De stjæler vælger, og ved det seneste Folketingsvalg får venstre blot 13,3 procent af stemmerne.

Der har altid været sådan tre strømninger i venstre, den konservative, den liberale og den prommatiske.

Hvis vi kigger helt nøgtan på det, så er venstre jo mistet det liberale til liberale allianse.

De har mistet en stor del af det konservative til Danmarksdemokraterne, og de har mistet det prommatiske til Lars Løger Rasmusen.

Så spørgsmålet jo er, hvad der er tilbage, og det er i virkeligheden et lidt gnævendt bagland, som heller over i Danmarksdemokraternes retning.

Er det nemt for Jacob Ellemann at konkurrere med sådan nogle nye partier, men også de politiker?

Det er nærmest umuligt. De står jo regnere i deres kommunikation, de står regnere i deres politik,

og så har de ovenikøbet tre af Folketingsabsolut bedste partiformind, som er superkerismatiske, og meget meget dygtige og gavet.

Og så er den, der skal stå og balansere det hele, og tale om balanser mellem det liberale, det konservative, det prommatiske,

som skal forsvare, fnideret og knudret forlige og aftale og kompromir,

med også socialdemokraterne, som skal forestille at være hovedfjende. Det er jo voldsomt svært.

Nedturen fortsætter.

Nej, vi kommer ikke til at indgå en regering sammen med socialdemokraterne.

Ellemans løftebrud.

Jeg har ikke tillid til Mette Frederiksen.

Regering samarbejdet, stresssygemælling, anklager om vildledning af folketinget i forbindelse med våbeninkøb.

Det slider alt sammen.

Tiden af meningsmålingerne kun gået ned af bage og liggede under 10 procent her efter sommerferien.

I starten af oktober var målingen fra Epinion på 8,7 procent til venstre.

Hvordan bliver sådan et tall modtaget i partiet?

Det blev modtaget med stor bekymring.

Man er jo der, hvor man kan kigge rundt i folketingsgruppen og tænke,

vi er halv så mange efter næste folketingsvalg, og det er for venstre folk fuldstændig ubegribeligt, at man ligger under 10 procent.

Det havde man simpelthen ikke regnet med, at man nogensinde skulle opleve.

Og hvad med for dig, når du læser sådan en måling, gør den også indtryk på dig?

Ja, det gør ondt helt initialen.

Jeg husker for min egen tid i venstre, at vi på et tidspunkt fik en måling, hvor venstre lå på 19 procent.

Og der var jeg fuldstændig i chok i 24 timer og kunne næsten ikke tænke.

Og det er jo de gode gamle dage nu at se tilbage på.

Du sagde tidligere i samtalen, at Jacob Ellemann egentlig siger mange rigtige ting,

men folk hører det ikke.

Altså mener du, når man ser på realiteterne omkring venstre,

at det er ufortjent, at Ellemann på så mange måder har kommet til at personifisere venstre's dybe-dybe-krise?

Ja.

Det må jeg altså man se, fordi det handler både om personer og politik,

og de politiske problemer er grundlagt for mange, mange, mange, mange år siden.

Hvad fremtiden den bringer for mit vedkomne, det må tiden vise.

De næste måneder, den vil jeg bruge sammen med min familie.

Og det skulle jeg.

Mandagens pressemøde handler hudsaligt om Jacob Ellemann og om at tage en ordentlig afsked med ham.

Tak for ordet.

Tak for alt.

Men da han giver ordet og midletid i Foremans tjens videre til Trulslund Poulsen,

mener der sig alligevel noget politik ind om CO2-ovgifter.

Jeg er også en bærksemport, der har været en diskussion omkring CO2-ovgift på landbrugten.

Jeg har også i dag gør det helt klart, at vi skal i mål med en grøn omstilling,

og at vi står fuldt og helt bag regeringsbrugten.

Hvorfor synes han, det er vigtigt, at nævne det her meget konkrete stykkt politik i denne her sammenhæng?

I den situation Venstre står i, der er det sidste, de skal bruge.

Det er yderligere diskussion med sig selv.

Og netop CO2-ovgiften på landbruget bliver diskuteret højligt i Venstre.

Nu har vi en bølge igen, hvor mange politiker, de har en holdning om, om den skal være eller nej.

Og jeg tror, det er vigtigt, at de politiker, de skal også kunne svare på, i en hverde, så den skal gøre den afgift.

Så for Trulslund Poulsen, han har det om at få lukket den diskussion,

så der ikke kan komme en mådekandidat til formandsposten,

som vi slår sig op på, ikke at vi vil være med til en CO2-ovgift.

Og der har de i forvejen udfordring med Inger Støjberg.

Det er en tude hammerne tosset i det, at indføre en CO2-ovgift på landbruget.

Hun var engang en del af Venstre, og nu lover hun, at hun vil i hvert fald ikke være med til en CO2-ovgift.

Så der skal...

Der er hun klar til at suge stemmerne.

Hun suger alt, hvad der måtte fald fra der.

Med regering samarbejdet, slukte partiet også en klimaavgift på landbruget.

Det vil sige, at vi er nu mere ambitiøse end vi har været tidligere.

Vi indfører en CO2-ovgift i dansk landbrug.

I følge klimarådet kræver det nemlig en betydelig afgift, hvis vi skal nå vores klimamål i 2030.

Vi visste godt, at regeringen havde taget, men med den opgørelse, vi kommer med,

så kan vi sige, at regeringen har rigtig, rigtig taget for 25 og 20 målet.

Men i det gamle landbrugsparti frygter man for konsekvenserne,

og del af partiet har åbenlyst strittet imod.

Jeg synes, det er lidt ærgerligt, at man skal straffes med en afgift.

Jeg har meget med at tage, at man giver en gulderøje,

og gør noget for dem, det faktisk går foran.

Vores hver en opgave har Jacob Elle, men været på, når han har

forsøgt at overvise baglandet om, at en CO2-ovgift på landbruget er et nødvendigt ånde.

Han har været på en usødvanlig svær opgave, fordi han er sjællander.

Han har simpelthen ikke de rigtige gummiståler på.

Han blev alers lykkerasmussen udennævnt til Miljø og Fødevareminister,

og sagde i sit tiltretelses interview, at man skulle ikke mærke til rækkefølgen.

Han var Miljøminister først.

Du kommer nok til at se en, der sætter Miljø først og Fødevare efter.

Børn og husker, og de husker rigtig godt, og det kan de godt huske.

Kan de simpelthen ikke tilgive ham, at han er fra Nordsjælland?

Det kan de måske godt tilgive ham, hvis han havde presteret fremgang.

Men når han ikke gør det, så blomstrer det gamle næge over,

og der hører det med til historien, at det gamle næge får nogle bønder,

lægger helt tilbage til hans farstid også,

fordi han synes de heller ikke, at han forstod landbruget.

Fortæl lige her, at du må bruge de groveste glose, du kan komme på ude fra gården.

Altså, hvad er det denne her del af venstre, altså landbrugsvenstre,

synes om far og søn element?

At de er nogle afgændte bybrugere, der ikke har forståelse for, hvad det er venstre kommer af,

og hvad det er venstre skal huske at holde fast i.

Hvis du kunne lægge en afgivs på dansk landbrugsportion,

så blev jeg stille dårlig i konkurrencen i folk og mine kolleger.

Det er den del af venstre, der er medlem af en landbrugforening,

eller har familie, der er medlem af en landbrugforening, det er bønderne.

Det er dem, der omtaler venstre som partiet,

og så ved alle, at det er venstre, der taler om.

De har været medlemmer i venstre i generationer,

og de kunne aldrig drømme om at stemme på noget andet parti.

Før nu, og når de er fristede af det, så er det blandt andet fordi,

de rett overbevist om den her CO2-afgift,

simpelthen kan knække dansk landbrug samtidig med de sidder,

tænker, vi er jo bedre, vi er jo mere miljø rigtig,

end alle de steder, hvor produktionen så flytter hen.

Og så når vi ved, at melleprosonet i Danmark,

den her, det halve footprint er, hvad den har i resten af det, det vil være,

så er det jo tud hamnet torset.

Okay, og det parti, som de har stemt på i 100 år,

og som de regner med at holde hånden over den, er pludselig med til,

eller luft og ambitioner om, at indføre en politik,

som besmæder deres hver.

I deres øjne har Venstre glemt, at landbruget beskæftige

130.000 mennesker i følgeindustrien,

og at Venstre er bygget på deres stemmer.

Den her balancegang mellem byvenstre og landvenstre,

sådan lidt karrikeret sagt, altså, at det overhovedet,

stadig har lyst til at spørge lidt polemisk, en rejelt balancegang,

altså, hvem er der tilbage og balancerer imellem?

Det er næsten ingenting tilbage i byerne.

Venstre har tabt byerne til Librelle Allianse, til Moderaterne.

Det moderne Venstre, der også nogle der gennem tiden har kaldt det deklovenstre,

altså dem, der har været på uni, de er gået andre steder hen,

så det der tilbage, det er det traditionelle landvenstre.

Betyder det så også, når du siger det på den måde,

at hvis Venstre, og det tyder altid på, er med til at indføre en CO2-afgift,

så er der ikke noget tilbage af partiet,

men nu er der de sidste raster fra landbrugsdelen.

Det er en rejelt far, så det er helt afgørende for Venstre fremadrettet,

at de for forklaret af den her CO2-afgift, den kommer under alle omstændigheder,

og den vil være være uden Venstre.

Man har jo i landet opfattelse af i dansk politik,

at de fire gamle store partier, de består, nærmest til evighed.

Er du rejelt bekymret for Venstre's overlevelseschancer i det her?

Ja.

Det er ret vildt at sige, fordi det er et af Danmarks elste og mest bærende partier

igennem de sidste 150 år.

Men når vi sidder med dataexperter, talexperter og vælgervandringsexperter,

så kan de ikke pege på en kærne i Venstre længere,

så potentielt set er hver eneste af de sidste vælger flytbare.

Nu er det jo så trolig sådan på Aulsen,

der indtil videre skal støvs bedsten for den her CO2-afgift på landbruget.

Han siger jo så på bremsmet, at han holder fast i den.

Altså, har han og Venstre en fornemmelse af,

at hvis det ikke skal være udrydelsestruet partiet,

eller i hvert fald inden ved at blive udryddet,

så er det nemmer for ham, at få partier og vælgerne overvist om,

at ad den her afgift.

Det er der indsøg om, hvad er et element,

at det man kan kalde Nixon Goes to China?

You would have to conclude that this is a great wall,

and that it had to be built by a great people.

Nixon kunne tage til China i tidernes morgen

og lave en større aftale med kineserne,

fordi han var kendt for at være en af de hårde i forhold til kommunister.

I think one of the results of our trip, we hope,

may be that the walls that are erected,

will not divide peoples in the world.

Og det samme gælder for at tro sådan på Aulsen i forhold til landbruget.

Han har vokset op på en gård i Lindved,

og han bor på en gård, han er godt en fritidslandmand,

men der er ikke nogen, der er i tvivl om, at han er glad for John Deere,

fordi hans profil på Instagram, den hedder altså stadigvæk Traktor Truls.

Er du enig i den analys, altså det bliver nemmere for Truls Lund her?

Det er jeg faktisk overhovedet ikke i tvivl om, at det bliver.

Spørgsmålet er så, om det er godt for venstre.

Hvad mener du?

Hvis ikke de skal ligge på 5, 6, 7 procent,

så skal de jo altså have fat i flere end de her landbrugsvælgere.

I første omgang er det vigtigste for en ny venstre foreman

og sørg for, at de bliver i butikken,

men opgaven er jo osikret, der kommer flere ind,

og der er tilslutningen til klimadagsorden i dag så stor,

så der bliver det problematisk, hvis ikke den CO2-afgift, den lander på en måde, så den også bliver effektiv.

Så hvis man kommer til at købe landbruget for højt for de så tilgængelede afgiften,

så kan det kost extremt dyrt på den lange bane.

Det kan blive meget, meget dyrt.

Min beslutning om at stoppe, det betyder, at venstre's næstformand, Stefanie Lose,

fra mad i dag, overtager det organisatoriske ansvar for venstre

og ansvaret for venstre i regeringen, det er overdragerne til Trulsund Poulsen.

Nu er det altså markerparet Stefanie Lose og Trulsund Poulsen,

der skal stå i spidsen for det beklemte parti frem til landsmødet i november.

Vi har alle et ansvar for situationen, men vi har også et ansvar for, at venstre kommer godt videre.

Når du taler med dine killere i venstre, hvordan har de det så medskiftet på formandsposten?

Det er de lettelsens suk, der bliver dravet nu for Jacob Ellemann at tredje af som formand.

De så stadigvæk også lidt bekymrede for, om Trulsund Poulsen nu ville kunne sælge billetterne.

De ved, han er dygtig, de ved, han er flitig, de ved, han kan lægge arm med Lars Lykker Rasmussen og Mette Frederiksen.

Men de er ikke sikre på, at han kan sælge billetter, fordi det har han ikke vist evnen til tidligere.

Det her markerskabetrols låne ansigtet ud af til Stefanie Lose, inden at til med det sådan organisatoriske ansvar.

Er der tiltro til med den konstellation, at de faktisk kan vende nedturen?

Ja, det er der!

Der er første farms tiltro til, at de kan stoppe nedturen, de kan sikre, at der bliver genoprettet forbindelse til baglandet.

Der skal man altså huske. Det var jo også kravet helt tilbage til, at Jacob Ellemann trot til som formand.

Så måske stiller det her bagland også meget stor krav til, hvad de forventer og forlanger af deres formand.

Men der har de altså tiltro til Stefanie Lose og til Trulsund Poulsen.

De tror også på, at man kan nå op på i nærheden af det valgresultat, man fik sidste gang, som jo var elendigt.

Og der må jeg sige, at det er faktisk en torle-order. Det er meget for langen af dem.

For lige nu er der ret højt op til det elendige folketingsvæld, Venstre fik med hjem sidste gang.

Hvad med dig? Hvad tror du egentlig, der skal til for Venstre vinderne nedturen?

De skal først og fremst have lavet en strategi og en plan.

Det er simpelthen det, der er manglet.

Og de har hoppet fra tug til tug. De har brugt de forhåndende hvernesømpsprincip.

De har lavet en et lækkede hull af gangen.

De nødt til at bestemme sig for, hvilken vælgergruppe går de efter.

For de kan ikke både få liberale alleringsevælger tilbage, Danmarksdemokraterne vælger tilbage,

og moderaterne vælger på en gang.

For det kræver simpelthen ting, der skubber nogen andre væk.

Det, du skal trække en moderat vælger hjem på, er det, der skubber en Danmarksdemokrater vælger væk.

Så de nødt til at fokusere og få lagt en plan, som er i mange etabler, og som folder sig ud over lang tid.

Hvis de skal i gang med det arbejde, som du så vindelig til har foreslået, de går i gang med,

altså traf nogle virkelig svære strategiske vælger og siger,

tusind tak fordi I var med at stemme på os, men vi er ikke et parti for jer længere,

og gør det til et par vælgergruppe, ikke?

Er det så ikke også et begyndelsen på et kapitel, hvor venstre er et decimeret parti på linje med andre små partier?

Et parti, der er omkring de 10 % plus, minus, et par procent point, men ikke et stort bredt folkeparti.

Det er venstre absolut ikke længere.

Lige nu kigger de fra underhavreoverfladen op på, hvordan det må være at være liberale eller engelset Danmarksdemokraterne og moderaterne,

som er solide mellem store partier.

Det er den ambitiøse drøm lige nu, det er at starte med at blive en af dem.

Okay, så man kan sige afstutningsvis god arbejdslyst til togelsen og polsen.

Det er bare at på med gummet støvlerne og små jammenerne op, for det bliver en stor arbejdsopgave.

Okay, tak for besøget søs.

Hvad i dagens genstart står gruibark Jensen, Penille Grønning, Sophie Toll, Søren ældbæk, Nikolaj Fulsang og mig, Anna Englisch?

Machine-generated transcript that may contain inaccuracies.